Vollsmose 2020 Helhedsplan 2012 - 2016
Indhold Forord 3 Del 1 Introduktion 4 Helhedsplanens indhold 5 Visionen og missionen for Vollsmose 6 Vision Mission
Historisk tilbageblik - geografi Tilblivelsen og parterne Vollsmoses udfordringer, ressourcer og perspektiver Særligt udsat boligområde Statistik
7 8 9
Ny kurs 13 Status på hidtidige erfaringer 14 Organisering 15 Bestyrelsen Sekretariatschef Vollsmose 2020 - et sekretariat Beboernære spor Boligstrategiske spor Organisering af aktiviteter Politisk forankring
Evaluering Overordnet perspektiv, mål og sammenhæng
Konkrete fælles mål Overordnede mål for indsatsen i Vollsmose
17 18
Finansiering 20 Fordeling af investering 21 Aktører 21 Del 2 - Overordnet tidsplan/milepæl for helhedsplanen 21 Introduktion til den samlede indsats 22 Indsatsområde 1 - Børn, unge og familie 24 Problemkompleks Formål
Indsatsområde 2 - Uddannelse, beskæftigelse og erhverv
26
Indsatsområde 3 - Beboernetværk, inddragelse,demokrati og tryghed
29
Indsatsområde 4 - Sundhed
31
Indsatsområde 5 - Udsatte grupper
33
Indsatsområde 6 - Kultur og fritid
35
Indsatsområde 7 - Image og kommunikation
38
Problemkompleks Formål Problemkompleks Formål Problemkompleks Formål Problemkompleks Formål Problemkompleks Formål
Problemkompleks Formål
Forord
Mange har en holdning til eller et billede af, hvad Vollsmosebydelen i Odense er for en størrelse - og mange har dette billede uden nogensinde at have sat sine ben i bydelen. Det betyder, at der for de fleste mangler alle de mange nuancer – og den historie, – der ligger bag et af Danmarks store boligprojekter. Der har været en række koordinerede tiltag i området gennem en årrække i en klar erkendelse af, at der skal særlige indsatser til i en bydel, der bokser med en række sociale udfordringer. Det har været koordinerede indsatser mellem boligorganisationerne, Odense Kommune, Landsbyggefonden, Socialministeriet m.fl., der alle har haft en interesse i at bringe området fremad, og som alle har været villige til at investere betydelige midler i dette. Den helhedsplan, du sidder med i hånden, skal gælde for indsatserne de næste 4 år gældende fra den 1. juli 2012, det er en helhedsplan, der nytænker indsatsen. Det grundlæggende i denne nytænkning er en mere enstrenget måde at tænke organisering på. Derudover er rammerne for helhedsplanen ændret i forhold til de rammer, tidligere helhedsplaner har haft. Der er i det gode samarbejde med interessenterne om planen bedre muligheder end tidligere for at korrigere indsatserne undervejs, når det giver god mening. Helhedsplanen spiller sammen med og inddrager Initiativaftalen indgået mellem Odense Kommune og staten samt andre pulje- og fondsmidler.
3
Vollsmose 2020
Del 1 Introduktion Vollsmose fik i efteråret 2011 godkendt en prækvalifikationsansøgning, som indebærer muligheden for en boligsocial indsats i området over en fireårig periode. Første skridt i denne indsats er udarbejdelsen af en helhedsplan. De tre parter, beboerne, boligorganisationerne og Odense Kommune, igangsatte december 2011 et udviklingsarbejde og ansatte en tovholder til opgaven. Denne helhedsplan er resultatet af dette arbejde, og den vil danne baggrund for den kommende boligsociale indsats, som løber fra sommeren 2012 frem til sommeren 2016. De tre parter har fra begyndelsen været enige om, at helhedsplanen ikke alene skal favne den boligsociale indsats, men også andre særlige indsatser i Vollsmose. Det betyder, at helhedsplanen derfor også forholder sig til indsatser og aktiviteter, der finansieres af andre midler end fra Landsbyggefonden.
Vollsmose 2020
4
Helhedsplanens indhold Helhedsplanen er opbygget i to dele, som dækker henholdsvis de overordnede rammer samt de syv indsatsområder. Første del har primært fokus på de overordnede rammer for en ny udvikling i Vollsmose. Rammerne favner mere end den boligsociale helhedsplan og forsøger at samle de særlige indsatser i Vollsmose. Det betyder, at den boligsociale helhedsplan finansieret af Landsbyggefonden, boligorganisationerne og Odense Kommune samt initiativaftalen, som er et strategisk samarbejde mellem staten og Odense Kommune, ses samlet. Målet med denne tilgang er at understøtte en helhedsorienteret tilgang til Vollsmose. Anden del sætter fokus på de af Landsbyggefonden syv udmeldte indsatsområder, hvortil der kan søges støtte til konkrete aktiviteter. I hvert indsatsområde beskrives de overordnede udfordringer og formålet for indsatsen. Herefter følger en kort oversigt over forslag og ideer til aktiviteter, som ønskes igangsat for det pågældende indsatsområde i helhedsplansperioden. De beskrevne aktiviteter er ikke et udtryk for en komplet liste over idéer og ønsker, men alene et udtryk for, hvad det har været muligt at udvikle i tilblivelsesprocessen. Der er udarbejdet et bilag, som beskriver forslagene og ideerne til aktiviteter nærmere. Bilaget er et udviklingsdokument, og det forventes, at aktiviteterne udvikles og justeres løbende.
5
Vollsmose 2020
Visionen og missionen for Vollsmose Vision
Vollsmose 2020 - En mangfoldig bydel alle er stolte af at bo i, og som er attraktiv at komme i.
Mission
Vi udvikler Vollsmose fra boligområde til bydel. Beboerne går forrest i processen. Boligorganisationer og kommune understøtter den. Baggrunden for visionen er at fremme en markant positiv udvikling gennem indsatser og aktiviteter, der på kort og langt sigt vil være med til at gøre Vollsmose til et bedre sted at bo på såvel det fysiske, det sociale som det kulturelle område. Visionen fokuserer samtidig på Vollsmose som en bydel i kontakt med det øvrige Odense. Missionen beskriver ønsket om at bevæge Vollsmose fra et boligområde til en bydel, en bevægelse der skal understøtte sammenhængen mellem Vollsmose og det øvrige Odense. Baggrunden er ønsket om at fokusere på, at beboerne går forrest i udviklingen af deres egen bydel. Mange års indsats i Vollsmose viser, at der, hvor indsatser og aktiviteter får en særlig og blivende betydning, er der, hvor beboerne deltager aktivt. Missionen betyder ikke, at alle udfordringer og alt ansvar skal overdrages til beboerne. Det betyder, at der, hvor det giver mening, og hvor beboerne vil være med til at løfte, skal ”systemerne” give plads til dette.
Vollsmose 2020
For at understøtte og styre midlerne til indsatserne er der opstillet et antal principper for indsatser og aktiviteter. Principperne er en del af den forståelsesramme, der bliver afgørende for Vollsmoses udvikling. Der stilles krav til, at indsatserne og aktiviteterne opfylder flest mulige principper. Principper for indsatser og aktiviteter 1. Indflydelse – initiativet er et udtrykt behov eller ønske fra beboerne. 2. Sammenhæng – initiativet understøtter flere indsatsom- råder. 3. Mangfoldighed – initiativet har et bredt sigte med fokus på de mange. 4. Deltagelse – initiativet understøtter beboernes aktive deltagelse. 5. Udsyn – initiativet åbner for omverdenen. 6. Synergi – initiativet skaber merværdi. 7. Nytænkning – initiativet udfordrer eksisterende regler og sædvaner. 8. Ansvar - beboerne ønsker at tage sagen i egen hånd.
6
Historisk tilbageblik - geografi
Vollsmose luftfoto 2000.
”Wolfs Mose” hedder området på de gamle kort. Ulvemosen skulle det nok i virkeligheden have heddet, men i fordanskningen af det tyske glemte man den oprindelige betydning, og således blev Wolf til Voll. De oprindelige landskabelige værdier er i dag særdeles synlige i de store friarealer, hvor søer og vandløb skaber fine åndehuller mellem den varierede bygningsmasse. Opførelsen af boliger i Vollsmose begyndte i 1960’erne som et prestigeprojekt for den almene boligsektor, ligesom man så det i flere danske storbyer. De sidste etaper blev færdiggjort i begyndelsen af 1980’erne. Det var fra begyndelsen gode, store boliger, der var til at betale for almindelige mennesker, og byggerierne var generelt af en flot kvalitet. En kvalitet der er forsøgt fastholdt frem til i dag.
7
De i alt 3.400 lejeboliger i Vollsmose bebos af lidt over 9.000 mennesker med mere end 70 forskellige nationaliteter. Vollsmose dækker et areal på 2,5 km2, hvoraf den ene km2 er grønne områder. Bebyggelsen ejes af de tre odenseanske boligorganisationer Højstrup Boligforening, OAB og Fyns almennyttige Boligselskab. Centralt i området ligger et stort kommunalt område, som er en kombination af offentlige bygninger som folkeskoler, gymnasium m.v. og ikke mindst et stort rekreativt område. Helt centralt i området er et butikscenter med lokalpolitistation, apotek m.v. og et større kommunalt byggeri med kulturhus, bibliotek, svømmehal m.v.
Vollsmose 2020
Tilblivelsen og parterne Parterne bag helhedsplanen er beboerne, boligorganisationerne og Odense Kommune. De tre parter har etableret en fælles styregruppe, der sammen med tovholderen står bag udviklingen og tilrettelæggelsen af helhedsplanen. Sammensætningen af styregruppen har været følgende: • • • •
Beboerne har gennem deres fælles organ, Samarbejdsrådet, udpeget tre medlemmer. Boligorganisationerne har været repræsenteret ved direktørerne. Odense Kommune ved to ledere fra Borgmesterforvaltningen. Hver part har haft ansvaret for egen intern organisering.
Processen har været tilrettelagt med fokus på beboerne og deres ønsker til en helhedsplans indhold. Tidligt i forløbet blev alle afdelingsbestyrelser orienteret om processen på et fællesmøde. Efterfølgende har tovholderen afholdt bilaterale møder med alle ni afdelingsbestyrelser med henblik på lokale drøftelser af udfordringer og idéer. Ultimo januar 2012 blev der afholdt en stor beboerdag, hvor alle beboere havde mulighed for at deltage. Beboerdagen var en udviklingsdag med fokus på de syv indsatsområder. Sideløbende har tovholderen haft kontor centralt i Vollsmose, hvor alle har haft mulighed for at komme ind og fortælle, om de ønsker og ideer den enkelte beboer måtte have. Derudover har der været et antal møder med interessegrupper, og her har især de unge været repræsenteret.
De to andre parter, boligorganisationer og kommune, har været involveret gennem lokale ledere og medarbejdere. Konkret har der for Odense Kommune været afholdt to fællesmøder om helhedsplanen og bilaterale møder med nøglemedarbejdere inden for hvert af de syv indsatsområder. Boligorganisationernes ledere og lokale ansatte har ligeledes haft møder med tovholderen. Udgangspunktet for disse møder har været de idéer og forslag, der er fremkommet gennem kursusaktivitet for medarbejderne i den nuværende helhedsplan. Dernæst har der været et tæt samarbejde med den eksisterende helhedsplans mange projektledere og ansatte, som har videregivet de hidtidige erfaringer i den nuværende helhedsplan på såvel skrift som på møder. Undervejs i procesforløbet er det blevet tydeligt, at den fremtidige implementering af helhedsplanen skal ske i samspil med andre aktører i og udenfor Vollsmose. Det har ikke været muligt indenfor processens ramme at indtænke alle lige konkret. Der har dog været møder med eksterne parter, som f.eks. den ansvarlige for Vollsmose Torv, Kvinfos menotornetværk og andre private aktører.
Den digitale platform for Vollsmose 2020 har været en fane under den nuværende helhedsplans hjemmeside, hvor der har været mulighed for at finde informationer, korte TVindslag om helhedsplanen og kontaktoplysninger. Der har været arbejdet med face-book som kontaktled til især unge, og desuden har der været arbejdet med etablering af SMSog mailkæder for løbende information.
Vollsmose 2020
8
Vollsmoses udfordringer, ressourcer og perspektiver
Vollsmose, søen ved Birkeparken 2008.
Vollsmoses areal på 2,5 km2 er kendetegnet ved at være omkranset af fire firesporede veje, hvorfra der er adgang til de enkelte boligafdelinger. Der er ni boligafdelinger, som alle har en indkørsel, og på den måde er isolerede trafikalt fra hinanden. Afdelingerne består hver af mellem 220 – 504 boliger. Samlet er der 3400 almene boliger i Vollsmose. De ni bebyggelser er meget forskellige, men tre-og-tre kan de i store træk sammenlignes. Bebyggelserne på Åsumvej mod syd består af boligkarréer på tre etager, som omkranser et fælles parkerings- og opholdsareal. Bebyggelserne på Vollsmose Allé mod øst er bygningsmæssigt de mest varierede fra toetagers rækkehuse til 13-etagers beboelsesejendomme. Bebyggelserne mod Kertemindevej og Ejbygade består udelukkende af tæt lav boligbebyggelse.
9
Vollsmose har, siden de første afdelinger blev bygget i 1960’erne, udviklet sig fra visionen om et mønstersamfund for middelklassen over en kriminalitetsplaget ghetto i 1990’erne til en bydel, der i dag er i fremgang trods stadige massive sociale problemer. Fremgangen skyldes flere forhold. Et af de mest centrale er det vækstlag af ressourcestærke beboere fra alle befolkningsgrupper, der engagerer sig i større og større omfang i foreningsliv og beboernetværk, såvel som i projekterne under den nuværende helhedsplan. Helhedsplanens parter, beboerne, boligorganisationerne og Odense Kommune er desuden enige om, at det overordnede mål for Vollsmoses udvikling er, at området bevæger sig fra stort set et rent boligområde til en bydel med mange funktioner.
Vollsmose 2020
Særligt udsat boligområde
De sociale problemer i Vollsmose kan anskueliggøres i gennem regeringens definition af et særligt udsat boligområde. Det er samme definition, som indgår i Initiativaftalen mellem staten og Odense Kommune. I den sammenhæng skal et boligområde opfylde to ud af tre kriterier for at være et særligt udsat boligområde. •
Første kriterium: Andelen af invandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 %. I Vollsmose var det ifølge Initiativaftalen 67,7 % i 2010. Det svarer til 6.268 personer.
•
Andet kriterium: Andelen af beboere i alderen 18 – 64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 %.
•
I Vollsmose var det ifølge Initiativaftalen 53,5 % i 2010. Det svarer til 2.755 personer.
•
Tredje kriterium: Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer pr. 10.000 beboere på 18 år og derover overstiger 270 personer, opgjort som gennemsnit over de seneste fire år. I Vollsmose var det ifølge Initiativaftalen 358 personer i 2010. Det svarer til at ca. 200 personer over 18 år er dømt for overtrædelse af ovenstående.
Statistik
Beboersammensætning
Boligområdet Vollsmose har i 2012 ca. 9.000 beboere fordelt på 3.489 husstande. Aldersfordelingen i området er meget forskellig fra alle andre boligområder i Odense. Vollsmoses beboere er unge, da over halvdelen af beboerne er under 30 år. Hvis vi ser på husstandstyper, er der i Vollsmose en relativ lav andel af enlige uden børn og en relativ høj andel af husstande med børn. Generelt er områdets pensionister ofte førtidspensionister. Beboerne i Vollsmose er gennemsnitligt dårligere uddannet, og især har området få beboere med videregående uddannelser, hvilket også afspejles i beboernes lave indkomster .
Etnisk sammensætning
Områdets 6.533 indvandrere/efterkommere udgør 70,4 % af områdets beboere. Indvandrerne og efterkommerne har primært oprindelse i Mellemøsten og Afrika, og kun en lille del stammer fra Europa. Herkomstgrupper
Vollsmose opfylder alle tre kriterier. Skønt en boligsocial helhedsplan kun indirekte og i begrænset omfang kan bidrage til en løsning af de udfordringer, der gør, at et område bliver udpeget til et særligt udsat boligområde, så ændrer det ikke ved, at det er vigtigt for parterne at forholde sig til de udfordringer, der kan påvirke kriterierne. Andre vigtige forhold, der beskriver Vollsmose, er demografien, antallet af reelt ledige og indkomstforhold.
Vollsmose 2020
10
Aldersfordeling 2012
Forsørgelse af beboere 18-65 år (2010)
Tilknytning til arbejdsmarkedet
Udvikling i væsentlige forhold i perioden 2008 – 2010
Tilknytningen til arbejdsmarkedet for områdets beboere er generelt lav. Det kommer især til udtryk i form af væsentlig færre lønmodtagere og væsentlig flere ”uden for erhverv”. Når vi ser på modtagere af indkomsterstattende ydelser, modtager en relativ høj andel på 27,2 % i området kontanthjælp i modsætning til andre almene boligområder i Odense, hvor andelen er 15,8 %. Samtidig er ledighedsgraden blandt modtagere af indkomsterstattende ydelser noget højere.
Indkomster
Med en gennemsnitlig årlig bruttoindkomst på 147.633 kr. ligger området indkomstmæssigt lavt også set i forhold til andre almene boligområder i Odense, hvor den gennemsnitlige indkomst er 177.890 kr. Indkomstfordelingen i området er også anderledes, idet en relativ høj andel tjener under 100.000 kr. og en tilsvarende lav andel tjener over 200.000 kr.
Flyttemønstre
•
Andelen af pensionister, som er førtidspensionister, er steget fra 62,0 % til 65,4 %.
•
Andelen af arbejdsløse i Vollsmose er faldet fra 4,5 % til 2,4 %.
•
Andelen af indvandrere/efterkommere under uddannelse er steget fra 13,9 % til 16,5 %.
•
Andelen af arbejdsløse indvandrere/efterkommere er faldet fra 5,1 % til 2,9 %.
•
Andelen af indvandrere/efterkommere, som er lønmodtagere, er steget fra 25,5 % til 29,9 %.
•
Andelen af beboere med en bruttoindkomst på under 150.000 kr., er faldet fra 70,2 % til 61,1 %.
•
Den gennemsnitlige bruttoindkomst i Vollsmose er steget fra 135.241 kr. til 147.633 kr.
Flyttemønstret blandt fraflyttere og tilflyttere er meget ens både for husstande med dansk oprindelse og med indvandrer-/efterkommerbaggrund. Det betyder, at det i høj grad er de samme husstandstyper, som flytter til og fra området. Blandt husstande med personer af dansk oprindelse er flytningerne stort set ligeligt fordelt på husstandstyper.
11
Vollsmose 2020
Det generelle billede er, at antallet af beboere i Vollsmose er faldende, dog stadig med mange unge beboere. Befolkningens alderssammensætning er dog ved at ændres, idet der bliver færre børn og flere ældre. Der er særlige forhold omkring de voksnes forsørgelse, hvor over halvdelen af de 18 – 65 årige får deres indkomst gennem det offentlige. De unge uddanner sig, og vi kan se i andre undersøgelser, at det lykkedes at fastholde mange i uddannelse.
Udviklingen i antal beboere i Vollsmose fra 2004-2012
Befolkningsændringen 2004 – 2012
Årstal
0-6 år
7-17 år
18-24 år
25-34 år
35-49 år
50-64 år
65+
år i alt
2004
1708
2172
875
1383
1922
1061
585
9706
2005
1629
2215
931
1289
1965
1076
566
9671
2006
1537
2261
923
1206
1958
1100
563
9548
2007
1410
2263
982
1127
1965
1153
575
9475
2008
1349 2328 982 1110 1969 1189 582 9509
2009
1250 2255 955 1030 1931 1208 611 9240
2010
1216 2196 943 1051 1865 1211 646 9128
2011
1135
2154
985
1059
1795
1232
651
9011
Opgørelse af forsørgelse for samtlige beboer mellem. 18 – 65 år i uge 34, 2010
Antal borgere
Pct.
1.504
29 %
526
10 %
Førtidspension
1.303
26 %
Anden offentlig forsørgelse
1.766
35 %
I alt
5.099
100 %
Selvforsørgelse Ordinær uddannelse
Vollsmose 2020
12
Ny kurs Indsatsen i Vollsmose står over for et behov for nytænkning. Nytænkningen går både på den organisatoriske ramme og på indsats- og aktivitetsniveau. Parterne vil derfor etablere en enstrenget organisering, som fastholder et fælles fokus og engagement for udviklingen af Vollsmose. Gennem samling af den boligsociale indsats mener parterne, at det er muligt at udnytte de synergier, der kan blive i samspillet mellem aktiviteterne. Indsatsen skal ses ud fra to perspektiver, nemlig et beboernært og et boligstrategisk perspektiv. I forhold til det beboernære, vil der i den nye helhedsplan blive et stærkt fokus på beboerkonsulentopgaven. Vi ændrer funktionen for konsulenterne og ændrer titlen til rådgivere. Vi vil på denne måde signalere og forstærke beboerrådgiverens rolle, som den der sammen med beboerne skal skabe forandringer og aktiviteter i de enkelte afdelinger. Denne del af indsatsen vil fokusere på det nære, men være forankret i en fælles organisation – Vollsmose 2020. Det boligstrategiske perspektiv skal ses i sammenhæng med ønsket om at skabe større og mere synlige forandringer i Vollsmose på et strategisk niveau. Her tænkes på tiltrækning af erhverv og uddannelse til området, at åbne området op mod omverdenen og fokusere på fremtidssikringen af boligerne i Vollsmose. Den strategiske indsats forankres også i Vollsmose 2020 og intensionen er, at de to perspektiver skal understøtte hinanden. På den baggrund vil helhedsplanen først fokusere på opbygningen af en stærk og bæredygtig organisation med de rette kompetencer. De hidtidige erfaringer fra tidligere og nuværende boligsociale indsatser vil biddrage til denne opbygning og udvikling.
13
Vollsmose 2020
Status på hidtidige erfaringer Vollsmose har siden midten af 1990’erne arbejdet med en boligsocial indsats. I de første syv år var der under statens Byudvalg ansat tre beboerrådgivere. Beboerrådgiverne understøttede det lokale liv gennem de afsatte aktivitetsmidler, som muliggjorde organisering og igangsættelse af en række boligsociale projekter af vidt forskellig karakter. Der blev udviklet tværfaglige netværk og givet støtte til beboerdemokratiet. Organisatorisk var der nedsat en styregruppe med repræsentanter for beboerdemokratiet, boligorganisationerne og kommunen. Beboerrådgiverne var hver især tilknyttet en af boligorganisationerne og havde deres primære virke indenfor denne organisation. I løbet af 1990’erne blev der udviklet nye rammer for indsatsen i de udsatte boligområder herunder statens satsning på den helhedsorienterede indsats Kvarterløft. I samme periode havde boligorganisationerne, Landsbyggefonden og Odense Kommune bedt COWI om at udarbejde en samlet rapport med forslag til udviklingen af Vollsmose. Baggrunden for udarbejdelsen af en rapport var, at der i slutningen af 1990’erne havde været et antal ødelæggende episoder i Vollsmose. COWI rapporten dannede grundlag for en ansøgning og Vollsmose søgte og fik bevilget støtte til en kvarterløftsindsats for perioden 2001 - 2007. Der blev etableret et Kvarterløftssekretariat og de ansatte refererede til Borgmesterforvaltningen i Odense Kommune. Det overordnede fokus på det boligsociale arbejde område lå nu hos kommunen. Beboerrådgiverordningen fortsatte sideløbende med reference til boligorganisationerne. Ved udgangen af 2007 ophørte den særlige Vollsmoseindsats og Kvarterløftssekretariatet lukkede. Sideløbende havde boligorganisationerne i samarbejde med Odense Kommune bedt KUBEN om at udarbejde en ny boligsocial helhedsplan ”Vollsmose i Forvandling”. Helhedsplanen blev godkendt af Landsbyggefonden og de to parter. Helhedsplanen blev igangsat i begyndelsen af 2008. Sigtet med helhedsplanen var at fortsætte og udvikle det etablerede samarbejdede med fokus på beboerne.
Vollsmose 2020
Der blev etableret en projektopbygning, der var delt i to, men samlet under to centrale medarbejdere, en teamchef (boligorganisationerne) og en kommunal koordinator (kommunen). Målet var, at der gennem en organisation, hvor projekter og indsatser lå tættest muligt ved normaldriften, kunne sikres de bedst mulige synergier mellem projekter og drift. Odense Kommune forankrede de projekter, som de havde ansvaret for i tre forvaltninger, og boligorganisationerne forankrede deres i et fælles driftskontor. Der blev etableret en tovholdergruppe for varetagelse af den overordnede styring og et projektlederforum for den daglige drift. Der var særlig fokus på inddragelse af beboerne, og der blev etableret følgegrupper for hvert projekt. Beboerrådgiverne blev nu beboerkonsulenter, og målet var, at de skulle bevæge sig fra en projektorienteret indsats til en udviklingsorienteret indsats. Beboerkonsulenterne skulle medvirke til at udvikle og styrke driften af boligafdelingerne, således at de investeringer, som var skabt i perioden 2001 – 2007 skulle fastholdes og sikres. Desuden skulle beboerkonsulenterne understøtte beboernes deltagelse i beslutningsprocesser og understøtte ejerskab og medansvar. Som det fremgår, har der gennem snart 20 år været en særlig fokus og indsats på det boligsociale område i Vollsmose. Mange af de enkelte indsatser og aktiviteter er lykkedes. Mange beboere har deltaget gennem årene og de fem centrale parter beboerne, boligorganisationerne, kommunen, Landsbyggefonden og staten har på hver deres måde bidraget til indsatsen. Samtidig må det konstateres, at ikke alt har ladet sig gøre, og ikke alt er nået i mål som planlagt. Parterne har derfor gennemgået de hidtidige erfaringer og vurderet, at der er behov for en kursændring ikke mindst i måden, hvorpå indsatsen er organiseret.
14
Organisering Tidligere er baggrunden for ønsket om en enstrenget og samlet organiseringen beskrevet. En organisering, der både vil favne den helhedsplan, som beskrives her, men også den initiativaftale som Odense Kommune og staten indgik i foråret 2011. Dernæst er intensionen, at organisationen skal mestre tiltrækningen af andre finansieringsmuligheder for at kunne gennemføre de mange ønsker til aktiviteter. Nytænkningen består i at tænke et mere enstrenget sekretariat, som gøres lineært i sin reference med en bestyrelse i mere traditionel forstand end de mødefora, der er opbygget i den nuværende helhedsplan. Derudover arbejdes der med, at rammerne for helhedsplanen ændres i forhold til de tidligere helhedsplaner. Parterne ønsker, at planen i højere grad end tidligere skal kunne korrigeres undervejs, når det giver god mening. Organiseringen skal samtidig være åben for inddragelse af nye parter for udviklingen af Vollsmose. Her tænkes bl.a. på inddragelse af erhvervslivet og uddannelsesområdet i Odense og ikke mindst hele det frivillige område, hvor der allerede i dag eksisterer et samarbejde, som vurderes at kunne udbygges væsentligt. Den nye organisering vil fastholde det formelle ansvar for de økonomiske midler, dermed vil den enkelte parts integritet på denne måde blive fuldt respekteret. Sammenfattende er det parternes holdning, at særlige indsatser med betydning for Vollsmoses udvikling, uanset hvor det formelle ansvar for de økonomiske midler i den pågældende indsats er placeret, skal varetages og håndteres efter en samlet vision og en samlet udviklingsstrategi.
15
Bestyrelsen
Der nedsættes en bestyrelse med en bredere sammensætning end i den nuværende helhedsplan. Beboerdemokratiet, boligorganisationerne og kommunen udpeger hver tre medlemmer til en bestyrelse. Bestyrelsen kan desuden udpege op til tre eksterne medlemmer til bestyrelsen med udgangspunkt i de områder, der er af særlig vigtighed for Vollsmose, - det kunne være en repræsentant fra det private erhvervsliv, fra uddannelsesområdet og det frivillige område. Bestyrelsen konstituerer sig ved formand. Der udarbejdes en forretningsorden for bestyrelsens arbejde. De formelle juridiske krav til de to økonomisk ansvarlige parter vil indgå i en partnerskabsaftale for den samlede indsats og organisering. Målsætningerne i både helhedsplanen og Initiativaftalen indgår som faste rammer for bestyrelsen og dermed også den øvrige del af organisationens arbejde.
Sekretariatschefen
Sekretariatschefen er styrelsesmæssigt og administrativt/ ledelsesmæssigt forankret i en administrerende boligorganisation. Ansættelse og afskedigelse sker efter aftale i partnerskabsaftalen. Stillingen er for en 4-årig periode, og sekretariatschefen skal lede organisationens implementering af helhedsplanen, Initiativaftalen og andre særlige indsatser rettet mod Vollsmose, der måtte komme til i løbet af perioden.
Vollsmose 2020
Vollsmose 2020 – et sekretariat
I samarbejde med bestyrelsen opretter sekretariatschefen et sekretariat, kaldet Vollsmose 2020, til den daglige styring og implementering af kerneprodukter. Vollsmose 2020 skal fagligt kunne håndtere helhedsplanens syv indsatsområder og initiativaftalen. De ansatte vil bestå af medarbejdere indenfor sekretariatsbetjening, økonomi, information, kommunikation, evaluering mv. Sekretariatet refererer i sine opgaver til bestyrelsen. Indsatserne og aktiviteterne kan opdeles i to spor. Et spor, der har fokus på det beboernære i de enkelte afdelinger, og et spor som har mere strategisk karakter, der retter sig mod den overordnede udvikling og indsats i Vollsmose. I forbindelse med opbygningen af den fremtidige organisering vil de to spor blive nærmere beskrevet, og Vollsmose 2020 vil have det daglige ansvar for de to områder. Desuden vil Vollsmose 2020 kunne geares til at varetage opgaver inden for den overordnede fysiske udvikling af Vollsmose, herunder infrastruktur, så den enstrengede organisering hele tiden fastholdes.
Beboernære spor
Der ansættes et antal beboerrådgivere. Beboerrådgiverne er til og for beboerne og skal understøtte aktiviteter under de syv indsatsområder. Beboerrådgiverne vil fokusere på det nære, men være forankret i Vollsmose 2020 ved eksempelvis både at have kontor/kontakt -mulighed lokalt og centralt.
Vollsmose 2020
Boligstrategiske spor
Der ansættes et antal medarbejdere med kompetencer indenfor kommunikation, uddannelse, erhverv og fundraising mv. Medarbejderne skal understøtte aktiviteter under de syv indsatsområder. Opgaven bliver at skabe større synlige forandringer i Vollsmose på et strategisk niveau. Her tænkes på tiltrækning af erhverv og uddannelse til området, at åbne området op mod omverdenen og fokusere på fremtidssikringen af boligerne i Vollsmose.
Organisering af aktiviteter
I den nuværende helhedsplan er der etableret en ensartet organisering af alle aktiviteter gennem følgegrupper. Aktiviteterne i Vollsmose 2020 sammenhænge vil blive organiseret med maksimal inddragelse af alle parter, ikke mindst beboerne, men ikke i et fast koncept. Erfaringen viser, at det er vigtigt, at der organiseres individuelt fra aktivitet til aktivitet med de tre parter som omdrejningspunkt.
Politisk forankring
Der afholdes årligt et ”Årsmøde” for de tre parters politiske niveauer. Årsmødet vil have karakter af en opdatering på fremdriften og tematiserede drøftelser af aktuelle udfordringer, som har politisk bevågenhed.
16
Evaluering Vollsmose 2020 og bestyrelsen vil være omdrejningspunkt for opfølgningen af helhedsplanens fremdrift og fremdriften i sekretariatets øvrige aktiviteter. Bestyrelsen vil gennem sekretariatet halvårligt følge op på regnskab og budgettets sammenhæng med de opsatte mål for aktiviteterne og sammenhængen til den overordnede målsætning. Lokalt vil udviklingen i beboertilfredshed, tryghed, image og andre forhold, der kan være svære at danne et billede af gennem kvantitative målinger, indgå i mindst to særlige tilrettelagte kvalitative målinger.
Odense Kommune har desuden gennemført en undersøgelse af trygheden generelt i Odense. Undersøgelsen er gennemført i marts 2012 og resultaterne forventes at foreligge i maj 2012. Undersøgelsen dækker hele Odense, hvor der er udpeget 13 områder. Et af områderne er Vollsmose, hvorfor området under et bliver målt i forhold til beboernes oplevelse af trygheden. Den kvalitative undersøgelse kombineres med en kvantitativ opgørelse af forhold med betydning for følelsen af tryghed. Samlet bliver resultatet et tryghedsbarometer, som vil kunne indgå i udviklingen af aktiviteter i Vollsmose. Undersøgelsen gentages i 2013.
Den ene vil være brugen af evalueringsredskabet naboskabet.dk. Det er i den nuværende helhedsplan gennemført i 2009 og gennemføres i foråret 2012. Undersøgelsen vil blive gentaget i 2015. Øvrige helhedsplaner, som er i gang i Odense, benytter også naboskabet.dk som evalueringsredskab. Fordelen herved er, at de forskellige boligområder i Odense, som har en helhedsplanindsats, kan sammenlignes ud fra et ensartet grundlag. Beboerrådgiverne vil være omdrejningspunktet i forhold til naboskabet.dk. Den anden kvalitative undersøgelse er en Image og Kendskabsanalyse, som er gennemført tre gange af Vollsmose Mediehus. Undersøgelsen giver et billede at Vollsmoses image eksternt i Odense og medieforbruget indadtil i Vollsmose. De fremtidige undersøgelser vil også indbefatte image internt og den eksterne del gøres landsdækkende. Der gennemføres to undersøgelser i helhedsplanperioden. Den nuværende helhedsplan har endvidere gennemført to fraflytningsundersøgelser. En i 3. kvartal 2009 og en i 3. kvartal 2011. Undersøgelserne gennemgås for anvendelighed og tilpasses. Undersøgelsen gennemføres igen i 2013 og 2015.
17
Vollsmose 2020
Overordnet perspektiv, mål og sammenhæng Den nye helhedsplan for Vollsmose angiver rammen for indsatsen de kommende år. Helhedsplanen skal videreføre og udvikle de aktiviteter og erfaringer, der er indhøstet i den hidtidige indsats. Der har gennem de sidste mange år været en boligsocial indsats, først under den ramme der blev lagt af regeringens Byudvalg. Dette er senere suppleret med Kvarterløftsindsatsen og de omfattende arbejder under omprioriteringssagen og sidst i perioden 2008-2012 med helhedsplanen ”Vollsmose i Forvandling”. Indsatsen har været præget af mange konkrete projekter og nye samarbejdsrelationer. Med gennemførelsen af den nye helhedsplan vil arbejdet i og omkring Vollsmose nå en ny milepæl. De nye aktiviteter vil i stort omfang være formuleret af de aktører, der direkte har ansvar for området henholdsvis beboerne, Odense Kommune og de tre boligorganisationer. Der skal skabes synlige og målbare resultater. Det er også et mål, at der sker udvikling i organisationerne og samarbejdet omkring Vollsmose samlet set. Sidst og ikke mindst er det et mål at finde nye veje til at inddrage beboerne i Vollsmose bredt i arbejdet for at skabe en tryg og blomstrende bydel.
Konkrete fælles mål
Her er fokus på effekter, dvs. målbare virkninger, registreret gennem de enkelte aktiviteter. En række andre indikatorer, som skal være med til at belyse udviklingen i området, er beboersammensætning, social situation, trivsel, tryghed og image. Generelt vil der blive arbejdet med følgende tiltag: • • • •
At der arbejdes for at opfylde de fælles mål At de nødvendige undersøgelser iværksættes At undersøgelsesresultaterne fremlægges At mål, succeskriterier og milepæle justeres
Overordnede mål for indsatsen i Vollsmose Tryghed, naboskab og deltagelse
Vollsmose skal opleves som et trygt sted, hvor beboerne og medarbejderne trives. Motiverne til fraflytning skal afdækkes, flyttefrekvenserne skal ned, der skal ikke være tomme lejligheder, og ventelisterne skal vokse. Succeskriterier:
•
Over 75 % af beboerne oplever stor tryghed, god trivsel og at der udvises gensidig hensynsfuld adfærd. Måleprogram: Naboskabet.dk
•
Antallet af tomgangsleje reduceres fra de nuværende 60 lejligheder årligt med 15 færre årligt, så der er fuldt udlejet i 2016. Måleprogram: Statistisk materiale fra boligorganisationerne
•
•
At fraflytningerne ved udgangen af 2016 er som følger: - Vollsmose Allé 18 % under ét for alle tre afdelinger - Åsumvej 13 % under ét for alle tre afdelinger - Haverne 8 % under ét for alle tre afdelinger. Måleprogram: Statistisk materiale fra boligorganisationerne
Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer pr. 10.000 beboere på 18 år og derover reduceres fra 358 i 2011 til 270 i 2016. Måleprogram: Ministeriet for By, Bolig og Landsdistrikters årlige måling af særlig udsatte boligområder.
•
Ved folketingsvalget 2011 var stemmeprocenten i Vollsmose 75,7 %, hvor den ved valget i 2007 var på 74,5 %. Denne udvikling fortsætter til næste valg med en stemmeprocent på 77 %.
•
Til kommunalvalget i 2009 var stemmeprocenten 53 %, stemmeprocenten stiger til 65 % i 2013. Måleprogram: Statistisk materiale fra Odense Kommune.
Vollsmose 2020
18
Job, uddannelse og økonomi
Vollsmoses beboere skal i job eller uddannelse Succeskriterier:
•
Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse er i 2011 54,5 % men falder til 50 % i 2016. Måleprogram: Ministeriet for By, Bolig og Landsdistrikters årlige måling af særlig udsatte boligområder.
•
Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er i 2011 67,7 %, men falder til 65 % i 2016. Måleprogram: Ministeriet for By, Bolig og Landsdistrikters årlige måling af særlig udsatte boligområder.
•
Beboernes gennemsnitlige indtægt er i 2010 gennemsnitlig 147.633 kr. Målet er at indtægtsstigningen i Vollsmose mindst svarer til stigningen i Odense generelt frem til 2016. Måleprogram: Danmarks Statistik.
Image
Vollsmose skal være kendt for den gode historie Succeskriterier:
•
Opfattelsen af at Vollsmose er ”et trygt og sikkert sted at færdes” er steget fra 15 % i 2009 til 24 % i 2011. Denne udvikling ønskes forsat, så det i 2016 er 40 %. Måleprogram: Wilke undersøgelse i 2013 og 2015
•
Image-udsagnet om, at Vollsmose er ”et område hvor danskere og folk med anden etnisk baggrund fungerer godt sammen” er steget fra 27 % i 2009 til 34 % i 2011. Denne udvikling ønskes forsat, så tallet i 2016 er 45 %. Måleprogram: Wilke undersøgelse i 2013 og 2015
19
Vollsmose 2020
Finansiering Hovedområde Samlet disponering Disponering af Landsbyggefondens midler
Lokal medfinansiering og Initiativaftalen
Projektorganisering - 10.000.000 kr. løn 9.000.000 kr. 3.000.000 kr. fra Odense Kommune Vollsmose 2020 2.800.000 kr. drift og boligorganisationerne Løn til leder, sekretariat, 800.000 kr. kommunikation, information, fra Initiativaftalen økonomi m.v. Drift, husleje, adm. m.v. Boligsocial indsats 9.000.000 kr. løn 7.500.000 kr. 2.500.000 kr. fra Odense Kommune Løn til beboerkonsulenter 1.000.000 kr. drift og boligorganisationerne Drift, adm. m.v. Strategiske indsatser 8.200.000 kr. løn 3.000.000 kr. 5.200.000 kr. fra initiativaftalen og Løn til medarbejdere indenfor 1.000.000 kr. drift 1.000.000 kr. fra Odense Kommune kommunikation, uddannelse, og boligorganisationerne erhverv, fundraising m.v. Drift, adm. m.v. Børn, unge og familier 2.000.000 kr. 1.500.000 kr. 500.000 kr. fra Odense Kommune Løn og Aktivitetsmidler og boligorganisationerne Uddannelse, beskæftigelse 4.100.000 kr. 1.200.000 kr. 2.500.000 kr. fra Initiativaftalen og erhverv og 400.000 kr. fra Odense Løn og aktivitetsmidler Kommune og boligorganisationerne Beboernetværk, 4.000.000 kr. 3.000.000 kr. 1.000.000 kr. fra Odense Kommune inddragelse og demokrati og boligorganisationerne Løn og aktivitetsmidler Sundhed 1.200.000 kr. 900.000 kr. 300.000 kr. fra Odense Løn og aktivitetsmidler Kommune og boligorganisationerne Udsatte grupper 1.200.000 kr. 900.000 kr. 300.000 kr. fra Odense Kommune Løn og aktivitetsmidler og boligorganisationerne Kultur og fritid 4.300.000 kr. 1.500.000 kr. 2.300.000 kr. fra Initiativaftalen og Løn og aktivitetsmidler 500.000 kr. fra Odense Kommune og boligorganisationerne Image, kommunikation og information 2.000.000 kr. 1.500.000 kr. 500.000 kr. fra Odense Løn og aktivitetsmidler Kommune og boligorganisationerne Samlet
Vollsmose 2020
50.8000.000 kr.
30.000.000 kr.
20.800.000 kr.
20
Fordeling af investeringen Organisation Investering
Boligorganisationerne Odense Kommune Landsbyggefonden Staten
5.000.000 kr. 5.000.000 kr. 30.000.000 kr. 10.800.000 kr.
Aktører • • • • •
Beboerrepræsentanter for de ni boligafdelinger i området. De mange meget aktive foreninger i området. Odense Kommune – herunder de ”fremskudte funktioner”, der er etableret i Vollsmose. Det er bl.a. et lokalt jobcenter. Men det gælder også skoler, gadeplan-medarbejdere, ungdomsskole og klubaktiviteter m.m. Boligorganisationerne og deres lokale medarbejdere – herunder ejendomsfunktionærer. Boligorganisationernes fællessekretariat – de håndterer alle andre dele af Odense, herunder samarbejdet med Landsbyggefonden. Her er mere tale om erfaringsudveksling og sparring.
Overordnet tidsplan/milepælsplan for hele helhedsplanen 2012: • • • • • • •
Vollsmose 2020 etableres og projektlederne ansættes. Bestyrelsen etableres. Præcisering af milepæle og metode udarbejdes efter ansættelse. Endelig helhedsplan godkendes af Landsbyggefonden. Beboerrådgivere ansættes. Strategiske medarbejdere ansættes. Den samlede stab påbegynder arbejdet.
2012-2016: • •
Implementering af social og forebyggende helhedsplan med afsæt i de syv skitserede indsatsområder. Gennemførelse af naboskabet.dk i 2015
21
Vollsmose 2020
Del 2 Introduktion til den samlede indsats Helhedsplanen fokuserer på syv indsatsområder med en række tilknyttede aktiviteter. De syv indsatsområder er: • Børn, unge og familie • Uddannelse, beskæftigelse og erhverv • Beboernetværk, inddragelse og demokrati • Sundhed • Udsatte grupper • Kultur og fritid • Image og kommunikation
Med denne helhedsplan arbejdes der på en ny og mere sammenhængende måde med Vollsmose. Der skal være sammenhæng, såvel mellem aktiviteterne i helhedsplanen, som med øvrige indsatser i Vollsmose, både i offentlig og privat regi.
De syv indsatsområde har på mange måde sammenhæng med hinanden. For eksempel vil en aktivitet under indsatsområdet ”Sundhed” kunne have en naturlig målgruppe blandt beboerne og derved et muligt samspil med indsatsen ”Børn, unge og familier”. Når aktiviteten så samtidig inddrager beboerne i løsningen, vil den måske også hænge sammen med indsatsområdet ”Beboernetværk, inddragelse og demokrati.” På denne måde skal såvel indsatsområder og aktiviteter ses i sammenhæng. Disse sammenhænge kan være svære at beskrive præcist, men skal kunne opleves og ses i praksis. Det er en af grundene til, at de ansatte i helhedsplanen vil blive organiseret samlet.
Der skabes en stærk puls i bydelen, hvor beboerne mødes gennem kultur- og fritidsaktiviteter og via forskellige interessefællesskaber. Man kender og hilser på sin nabo, det giver en fornemmelse af tryghed, et styrket naboskab og en ansvarlighed overfor hinanden og ens omgivelser, som danner grobund for en mere positiv identitet og afspejler sig i bydelens image.
Der er ikke foretaget nogen egentlig prioritering af de syv indsatsområder, men tre af indsatsområderne har en særlig bevågenhed, idet de kan anskues som tæt forbundne og centrale omdrejningspunkter for udvikling af Vollsmose som en tryg bydel med aktive og selvforsørgende beboere. De tre områder er ”Image og kommunikation, ”Uddannelse, beskæftigelse og erhverv” samt ”beboernetværk, inddragelse og demokrati”. Desuden er det vigtigt, at alle indsatser og aktiviteter ses som ekstraordinære. Indsatserne skal ikke kompensere for områder, som myndigheder normalt har ansvaret for. ”Beboerne går forrest i udviklingen af Vollsmose, og boligorganisationer og kommune understøtter denne udvikling” - det er missionen for Vollsmose. Beboerne er den vigtigste ressource i Vollsmose, og for at Vollsmose 2020 kan lykkedes, spiller beboerne en stor rolle.
Vollsmose 2020
Vollsmose skal - som missionen siger - gå fra boligområde til bydel. Det er beboernes engagement og deltagelse, som er Vollsmoses drivkraft og puls, og det er beboerne, som skal skabe ejerskab til helhedsplanen og dens aktiviteter.
Den enkelte beboer skal have bedre muligheder for at uddanne sig, komme i beskæftigelse eller blive selvstændig erhvervsdrivende. Helhedsplanen har derfor fokus på at gå nye veje og udfordre eksisterende måder at gøre og tænke ting på. Der videreudvikles på mulighederne, for at unge kan få et fritidsjob eller at de førtidspensionister, der kan og vil, også får mulighed for beskæftigelsestyper, der kan supplere deres indkomst og måske samtidig øge deres livskvalitet. Desværre er der beboergrupper der lever isoleret fra det danske demokrati, det kan være pga. vanskeligheder ved at forstå det samfund, den enkelte lever i, eller det kan være, fordi det liv, den enkelte lever, er langt fra samfundet. De socialt udsatte grupper skal have mulighed for at indgå på lige vilkår med resten af samfundet, også når det gælder den øgede digitalisering af samfundet. Mange af beboerne i Vollsmose har livsvilkår, der gør dem særligt sårbare og påvirket af sygdomme, som følger af livsstil. Mange har en lav indkomst og har derfor svært ved at prioritere deltagelse i kultur- og fritidsaktiviteter samt købe sund og varieret mad. Det er medvirkende til, at mange børn
22
såvel som voksne har sundhedsudfordringer, ligesom der er beboere, der har en uhensigtsmæssig brug af det etablerede sundhedssystem. Det er derfor vigtigt, at sundhedsindsatsen handler om forebyggelse indenfor trivsel, kost, motion og indeklima. Formålet er at skabe en bevidsthed om sundhed i Vollsmose, som kan bidrage til en forebyggende indsats. Sundhed skal altså ikke kun være målet, men midlet til mange andre aspekter af livet. Med helhedsplanen handler det om at aktivere flest mulige ressourcer blandt beboerne. Den enkeltes engagement skal understøttes, det kan være i frivilligt arbejde, for andre kan det være at få et fritidsjob eller en mentor for derigennem at få større tilknytning til arbejdsmarkedet. Også socialøkonomiske virksomheder kan med fordel bruges til at skabe øget beskæftigelse, styrke lokal økonomi, lokal forankring og kontinuitet udover helhedsplanens tidshorisont. Samlet skal alle disse indsatser være med til at tiltrække nye beboere, uddannelsesinstitutioner og erhverv. Det kræver en stærk, konsekvent og rettidig image- og kommunikationsplatform, der har fokus på at arbejde aktivt med nye effektive kommunikationskanaler, borgerinddragelse og pressekommunikation. Bydelens fortællinger, og de mennesker der skaber dem, skal forandre det tavse og isolerede boligområde til den talende, globale bydel. Jo flere der tager del i den forandring, desto større ejerskab får beboerne og desto stærkere identitet får Vollsmose. Tilsammen skal det styrke Vollsmoses brand som en attraktiv bydel i Odense - baseret på fællesskab, udsyn og muligheder. I det følgende beskrives de syv indsatsområder med en overordnet indledning, efterfulgt af en kort beskrivelse af eksempler på aktiviteter. Aktiviteterne er et udtryk for eksempler, som i den videre proces for den endelige helhedsplan og den fremtidige opfølgning vil blive korrigeret efterhånden, som erfaringer og udfordringer udvikles.
23
Vollsmose 2020
Indsatsområde 1 Børn, unge og familie
Samvær på tværs.
Problemkompleks
I Vollsmose er der mange velfungerende familier, som er gode til at samarbejde med skole og institutioner, og som trækker et stort læs indenfor frivilligt arbejde. Desværre er det ikke alle, der er i stand til at sørge for, at hele familien trives. Det kan skyldes økonomiske, helbredsmæssige eller sociale årsager.
Vollsmose 2020
Familien er det sted, hvor den gode base og de gode vaner skal etableres. Men forældrene har ikke altid den fornødne viden og de fornødne ressourcer til at håndtere de problemstillinger, der opstår i familielivet og hverdagen generelt.
24
Der er et stort antal af udsatte børn og unge med enkeltsager, som kræver en særlig indsats for at sikre bedre trivsel og sociale vilkår for disse. Mange børn går rundt i bydelen uden at vide, hvad de skal tage sig til. Det resulterer i, at der ofte opstår konflikter, når de selv igangsætter aktiviteter, som kan genere omgivelserne og er uhensigtsmæssige for andre beboere. Der er et stort behov for mere viden om, hvordan man håndterer ”besværlige børn”, og hvordan man kan inkludere dem i fællesskabet, så det er hensigtsmæssigt for alle parter.
skal være med til at understøtte et fællesskab mellem børn, unge og familier. Hensigten er gennem et årligt tema, at skabe aktiviteter, der frigør ressourcer i den enkelte familie og i afdelingen. Det sidste forslag til aktiviteter retter sig mod mænd, ”Aktive mænd i Vollsmose” Mange af de hidtidige indsatser, der har været, rettet mod kvinderne, f.eks. ”Miljøambassadører” er også relevante for mænd. Emner som sprog, samfundsoplysning, viden om skilsmisser og konsekvenser af ændrede familieformer, rettigheder, foreninger, vold, sundhed er også vigtige for mænd.
Også mændene har i en årrække været overset. Det har resulteret i en skævvridning af balancen i familien. Derfor er der nu et behov for at identificere de forhold, der gør sig gældende for mænd i Vollsmose.
Formål
Tryghed i familien giver overskud til at tage ansvar for sine omgivelser, hvad enten det er ens naboer, boligområdet, eller det er en større grøn bevidsthed, man søger at etablere. Børn skal i højere grad end i dag kunne rummes i bydelen og indgå i flere aktiviteter for at understøtte den positive udvikling af deres sociale ressourcer og kompetencer. For at opnå dette er det nødvendigt at vejlede og rådgive forældre og andre beboere i Vollsmose, så de kan understøtte børnenes behov og give dem rum til at udfolde sig både fysisk, kulturelt og socialt. Aktiviteterne under indsatsen skal understøtte ønsket om familien som en god og tryg base for børn og unge. Derfor følgende forslag og ideer til aktiviteter. ”Forældreundervisning” er en aktivitet, der er baseret på beboernes egne ønsker og behov. Aktiviteten skal være med til at vejlede og give forældrene den fornødne viden om, hvordan de skal håndtere børn og unge og de problemstillinger, der opstår i familielivet og hverdagen generelt. ”Børnenes kontor” er en aktivitet, der skal fungere som et udgangspunkt for lektiehjælp, skriveværksted, kunstprojekter, borgerinddragelse i børnehøjde. ”Temafællesskab” er en aktivitet, der
25
Vollsmose 2020
Indsatsområde 2 Uddannelse, beskæftigelse og erhverv
Vejledning i Mælkebøtten.
Problemkompleks
Der har i mange år været arbejdet med at hjælpe beboere i Vollsmose i beskæftigelse og uddannelse. Meget er lykkedes og mange har fået fodfæste på arbejdsmarkedet, mange af dem har valgt at flytte fra Vollsmose. Odense Kommunes to centrale forvaltninger på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Børn og Ungeforvaltningen har hver på deres felt arbejdet med området. Der ses en mulighed for at knytte aktørerne langt tættere - både de kommunale forvaltninger, men også uddannelsessektoren og erhvervslivet.
Vollsmose 2020
Uddannelses- og beskæftigelsesmæssigt er udfordringen dels at hjælpe den enkelte med at synliggøre egne kompetencer og eventuelt fysiske formåen for at give optimal uddannelses- og beskæftigelsesvejledning, også selvom om beboeren modtager varige ydelser. Det drejer sig om at få aktiveret flest mulige ressourcer. En anden udfordring er ønsket om optimale lokale studiemiljøer, som kan være med til at forebygge frafaldet i uddannelsessystemet. Et ønske som kommer fra mange unge.
26
Der ses et behov for yderligere vejledning og fokus på overgangene imellem folkeskole og ungdomsuddannelse, og mellem ungdomsuddannelse og faglige/videregående uddannelse. Beboerne har udtrykt behov for, at vejledingen skal rettes både mod de unge og deres forældre. Der ses et behov for at få afdækket ungemålgruppen og deres uddannelsesmønster yderligere. Analyser fra 2010 viser at 61 % af de 18-64 årige borgere i Vollsmose modtog offentlig forsørgelse. Arbejdsløshedstallet i Vollsmose var i 2010 24 %, og erhvervsfrekvensen er på ca. 40 % hvilket betyder, at den gruppe af personer, som reelt set er til rådighed for arbejdsmarkedet er meget lille. 42 % af de 61 % der modtager offentlig forsørgelse er førtidspensionister. Før vi iværksætter indsatser indenfor uddannelse, beskæftigelse og erhverv, er det derfor væsentligt at undersøge, hvor mange af de personer, som i dag er udenfor arbejdsmarkedet, der potentielt set har mulighed for at komme på et reelt eller alternativt arbejdsmarked, indgå i frivilligt arbejde eller i uddannelse og derigennem opnå højere tilknytning til arbejdsmarkedet. Vollsmose kan ikke løfte sig selv – det kræver en offensiv og innovativ tilgang blandt kommune, erhverv, investorer og øvrige samarbejdspartnere. For at understøtte en udvikling af Vollsmose fra et boligområde til en bydel skal der arbejdes med mental såvel som konkret byudvikling som beskrevet i Initiativaftalen mellem Odense Kommune og staten. En befolkningssammensætning som Vollsmose appellerer til at finde nye former for erhvervsudvikling. Socialøkonomiske virksomheder kunne være en af vejene til at øge beskæftigelsen, deltagelsen og økonomien i en lokal erhvervsforankring i Vollsmose. Desuden vil etableringen af socioøkonomiske virksomheder have fokus på forskellige forhold og har samtidig en socialt baseret tilgang til beskæftigelse.
27
En socioøkonomisk virksomhed er en non profit virksomhed der overordnet er kendetegnet ved at den: • • • •
Har et socialt, sundheds- og eller miljømæssigt formål. Har et salg af ydelser og / eller produkter. Geninvesterer et eventuelt overskud i virksomheden og formålet. Organisatorisk er uafhængig af den offentlige sektor.
Formål
Indsatsen har to formål. Det ene er at skabe og give den enkelte beboer bedre muligheder for egen uddannelse, beskæftigelse eller blive selvstændig. Det andet formål er at tiltrække og understøtte etableringen af uddannelsesinstitutioner og erhvervsvirksomheder i Vollsmose for at udvikle området fra boligområde til bydel. I forhold til det første formål er et væsentligt fokus holdningsbearbejdning og fastholdelse af, at selvforsørgelse gennem job og uddannelse er vejen frem – ikke mindst for at børnene i området får gode rollemodeller. Forudsætningen er, at der udvikles nye metoder til at udnytte beboernes eksisterende ressourcer. I forhold til det andet formål ønskes etableret en fremskudt erhvervsfremmeindsats, der offensivt understøtter kommunens og regionens indsatser og fokusområder på beskæftigelses-, iværksætter- og erhvervsudviklingsområdet. Indsatsen skal aktivt bistå med at udvikle forretningsideer og planer for konkrete bæredygtige initiativer, udvikle koncept for en etnisk erhvervsmentorordning og initiere socialøkonomiske virksomheder m.v. Dernæst skal der arbejdes med etableringen af uddannel-
Vollsmose 2020
sesfremme med udgangspunkt i, hvordan Vollsmoses særlige demografiske arbejdskraftreserve kan bidrage kulturelt, kompetence- og ressourcemæssigt til at løfte det fremtidige krydspres af ældrebyrde og arbejdskraftmangel På denne baggrund ønskes følgende forslag og ideer til aktiviteter igangsat; ”Uddannelse på tværs”, som er et samarbejde med forskellige uddannelsesinstitutioner, hvor ønsket er at understøtte undervisnings- og udviklingsaktiviteter i Vollsmose fysisk placeret på Humlehaveskolen under navnet Camp U. ”Uddannelsesinformation” er en anden vigtig aktivitet, der retter sig mod rådgivning og vejledning af unge og deres forældre om alle typer af uddannelser i det danske uddannelsessystem. Endnu en aktivitet der retter sig mod de unge, er ”Praktikpladsudvikling”, som forventes at kunne etableres i forbindelse med studiemiljøet på Camp U, hvor der arbejdes med oprettelsen af et samlet karrierecenter for formidling og rådgivning af studiejobs, praktik- og lærepladser samt frivilligjobs. Udviklingen af erhvervsområdet er helt centralt for Vollsmoses udvikling fra boligområde til Bydel, hvor aktiviteten ”Erhvervsfremmeplatform i Vollsmose” vil være central, som en fremskudt erhvervsfremmeindsats, der offensivt understøtter kommunens og regionens indsatser og fokusområder på beskæftigelses-, iværksætter- og erhvervsudviklingsområdet. Indenfor samme felt vil aktiviteten ”Partnerskaber” forholde sig proaktivt i forhold til Vollsmoses struktur, som i dag er et beboelsesområde, men som ønskes forandret til en blandet bydel med boliger, erhverv og uddannelse. Den næstsidste aktivitet er ”Iværkcenter”, hvor formålet er at etablere en iværksætterplatform, som rummer en samlet rådgivning til nye og eksisterende iværksættere. Den sidste aktivitet er ”Socialøkonomisk virksomhed”, hvor ønsket er at understøtte og etablere socioøkonomiske virksomheder i Vollsmose. Aktiviteten kan ses som en metode til at øge innovations- og beskæftigelsesmulighederne i Vollsmose.
Vollsmose 2020
28
Indsatsområde 3 Beboernetværk, inddragelse, demokrati og tryghed
Beboedage - januar 2012.
Problemkompleks
Et velfungerende beboerdemokrati og beboernetværk er vigtige omdrejningspunkter for Vollsmose, da bydelen i høj grad tegnes af sine beboere. Det er vigtigt og nødvendigt, at beboerdemokratiet dyrkes, dels for at udvikle det i sin form, men også for at beboerne inddrages og i højere grad tager ansvar for at præge deres bydel. Hvis vi sammen skaber og understøtter sociale relationer baseret på netværk, normer og tillid, bliver bydelen et godt og rart sted at være. Der skal arbejdes målrettet med beboernes forudsætninger for at deltage i bydelens udvikling, og beboernetværket kan styrkes i forhold til at udvikle et mere aktivt naboskab. Hvis vi skaber og understøtter sociale relationer baseret på
29
netværk, normer og tillid, får beboerne adgang til nogle ressourcer, de ellers ikke ville have haft: En produktiv kraft, der gør bydelen til andet og mere end beboere, der hver især forfølger egne mål.
Formål
Målet med dette indsatsområde er at styrke og udvikle beboerdemokratiet for at opnå, at flere bruger deres stemme, og dermed er med til at sætte dagsordenen. Mange af Vollsmoses beboere kender ikke til beboerdemokratiet og de muligheder og den indflydelse, det giver. Når man siger: ”Brug din stemme” skal dette gøres forståeligt – hvad kan jeg bruge den til og hvorfor? Der er mange gode grunde til at engagere sig, men det skal gøres forståeligt, hvorfor og hvordan beboerdemokratiet fungerer.
Vollsmose 2020
Beboerdemokratiet kan for nogle virke tungt og ikke særligt vedkommende i sin nuværende form, forstået på den måde, at der er en stor gruppe beboere, som ikke er motiveret til at blive aktive i beboerdemokratiet, fordi det kan virke uigennemskueligt og formelt. Beboerdemokratiet skal nytænkes, så det også tiltrækker flere og andre, og så det også appellerer til ungegruppen. Ungegruppen er også vigtig i forhold til at være brobyggere til forældregenerationen, hvor der for nogles vedkommende ikke er kendskab til beboerdemokratiet og dets muligheder. Kendskab til hinanden skaber netværk, kortere afstande og tryghed. Der skal være plads til, at den enkelte kan agere, men man skal også se sig som en del af fællesskabet. Din nabo kan også være din naboafdeling. De ni afdelinger i Vollsmose er forskellige og har også forskellige problemstillinger i deres afdelinger. Men der er ting, der med fordel kan og skal tænkes i fællesskab. Tryghed, såvel den oplevede tryghed som den reelle tryghed, spiller en væsentlig rolle i Vollsmose. Odense Kommune har i foråret 2012 gennemført en tryghedsanalyse, hvor Vollsmose står som et selvstændigt område. Analysen viser, at der er en mindre oplevelse af tryghed i Vollsmose end i Odense midtby, mens antallet af anmeldelser er mindre i Vollsmose end i midtbyen. Oplevelsen af manglende tryghed er et reelt problem i Vollsmose og større end i Odense generelt. Det kan der være flere forskellige grunde til, men faktum er, at manglende tryghed er et stort problem, som der skal arbejdes med, så Vollsmose, både beboere og gæster, kan opleve Vollsmose som lige så trygt som det øvrige Odense. Fra politiets side er der ligeledes stor fokus på utryghed og kriminalitet i særligt udsatte boligområder. I forbindelse med Rigspolitichefens nationale strategiplan for politiets operative indsats i 2012, skal Fyns Politi identificere de boligområder, der ud fra en politifaglig vurdering er mest belastet af kriminalitet eller utryghedsskabende adfærd. Fyns Politi anbefaler, at Vollsmose indgår i den landsdækkende opfølgning. Samarbejde, forebyggelse og fællesskaber er kodeord for både helhedsplanen og Odense Kommune. For Odense Kommune hedder det ”Ny virkelighed ny velfærd”. Det handler for alle parter om at få frihed til at kunne igangsætte initiativer - om inddragelse af beboere og frivillighed. Der
Vollsmose 2020
skal være fokus på at skabe fællesskaber, der binder bydelen sammen på kryds og tværs. Der skal være vilje til at gå nye veje og gøre andet og mere end det, vi plejer. Herigennem styrkes beboernes forudsætninger og muligheder for at deltage og præge Vollsmoses udvikling - både på langt sigt og i dagligdagen i bydelen. Beboerdemokratiet og dets muligheder skal gøres mere nærværende for beboerne, beboerdemokratiet skal udvikles og fornyes, så det bliver mere vedkommende og giver mening for den enkelte. Kendskabet til hinanden skal øges, så det kan være med til at skabe et tryggere nærområde. Forstår man beboerdemokratiet og kan se sig selv i det, så kan man også bruge det aktivt. Det bliver vedkommende og relevant, og man får indflydelse og kan være med til at rykke på tingene. Beboerdemokratiet skal nytænkes så det også tiltrækker flere og andre, og så det også appellerer til ungegruppen, som også er vigtig i forhold til at være brobyggere til forældregenerationen. For at arbejde med og opnå ovenstående ønskes følgende fem forslag og ideer til aktiviteter igangsat: ”Demokratiet på vej”. Vi ønsker også at arbejde med forskellige typer af samarbejde på tværs af Vollsmose. Men der er ting, som med fordel kan tænkes og gøres i fællesskab. Derfor sætter vi gang i aktiviteten ”Styrkelse af afdelingsbestyrelserne”. Naboskabet skal ligeledes styrkes. Manglende kendskab til hinanden kan være med til at skabe utryghed. I Vollsmose er der færre anmeldelser end i bymidten til trods for en højere oplevelse af utryghed. Det kan der være forskellige grunde til, men en af grundene kan være, at folk er bange for at anmelde kriminalitet. For at skabe tryghed er det nødvendigt at kriminalitet anmeldes, og denne problemstilling skal der fokuseres på via aktiviteterne ”Det gode naboskab” og ”Naboværn”. Den sidste aktivitet, vi ønsker at tage initiativ til er ”Vores Netværk”, en videreudvikling af det nuværende Netværksatlas. Der er et fortsat behov for, at man kan få et overblik over netværk, foreninger og beboerdemokrati. Dels for at man som beboer selv kan være aktiv og dels for at kunne deltage i det, de andre laver. Beboerrådgiverne bliver helt centrale i gennemførelsen af dette indsatsområde. De mange beboerrelevante indsatser, der retter sig mod beboerdemokrati og netværk, er centrale for livet i Vollsmose.
30
Indsatsområde 4 Sundhed
Yoga i store sal.
Problemkompleks
I Danmark er der omkring fire tusinde praktiserende læger, hvilket betyder, at hver læge i snit har ca. 1400 patienter. I den sammenhæng kunne Vollsmose have mindst 6 praktiserende læger. Derfor er det også tankevækkende, at et særligt udsat område som Vollsmose med mere end 9000 beboere ikke har én eneste. Der findes i øjeblikket heller ingen ordinære serviceerhverv som eksempelvis tandlæger, kiropraktorer, psykologer, andre speciallæger, eller fysioterapeuter i Vollsmose.
31
Sundhedsindsatsen i den boligsociale helhedsplan handler derfor primært om to ting. Etablering af partnerskaber, der skal imødegå ovenstående problemstilling samt en forebyggelsesindsats indenfor trivsel, kost, motion og indeklima. Mange af beboerne i Vollsmose har livsvilkår, som gør, at de er særligt ramt inden for sundhedsområdet. Mange er på overførselsindkomst og har ikke råd til at deltage i fritidsaktiviteter og købe sund og varieret mad.
Vollsmose 2020
Både børn og voksne har mange udfordringer indenfor sundhedsområdet. Og dertil kommer, at visse grupper har en adfærd, som udfordrer det etablerede sundhedssystem. Mange børn med anden etnisk baggrund oplever i højere grad end danske børn at føle sig hjælpeløse og udenfor fællesskabet. Det er desuden gældende for børnegruppen, at der er en større fysisk mistrivsel, som kommer til udtryk ved symptomer i form af svimmelhed, mavepine og søvnbesvær etc. Børn med anden etnisk baggrund end dansk drikker langt mere sodavand, spiser mere slik, og har langt flere huller i tænderne end etnisk danske børn. Mange spiser ikke morgenmad, og især drengene bruger usædvanligt meget tid foran computeren. En overvægt af voksne beboere i Vollsmose har en selvvurderet helbredsopfattelse, der adskiller sig negativt fra etnisk danskes helbredsopfattelse. Undersøgelser viser, at markant flere med anden etnisk baggrund end dansk, lider af flere sygdomme på én gang (eksempelvis diabetes 2, KOL samt psykiske lidelser) og har langt flere og længerevarende besøg hos praktiserende læge og skadestue. Mens nogle ikke benytter sig af normaltilbuddene, er mange motiverede for kostændringer, rygestop og motion, men tror ikke på, at deres egen indsats virker. De har brug for et ekstra skub for at realisere deres ønsker.
Sundhedsindsatsen drejer sig derfor primært om udvikling af sundhedsetagen i Østerhøj og forebyggelsesindsatsen indenfor trivsel, kost, motion og indeklima. Derfor ønskes følgende forslag til aktiviteter igangsat: ”Motion er godt”. Et motionscenter med mulighed styrketræning, spinning og andre fitnessaktiviteter kan bidrage til at højne helbredstilstanden i Vollsmose og øge beboernes livskvalitet. Derfor undersøges muligheden for at etablere et motionscenter som en socialøkonomisk virksomhed eller ved at inddrage en privat investor. Udviklingen af et ”Sundhedscenter i Østerhøj” ønskes igangsat med fokus på udviklingen af et sundhedskoncept med henblik på at realisere Østerhøj som platform for flere erhvervs, - uddannelses- og sundhedsfremmende aktiviteter, end ejendommen repræsenterer i dag. Den forebyggende aktivitet ”Fokus på forebyggelse” er ideen om, at et samarbejde med sundhedscenteret og sundhedsetagen i Østerhøj kan være med til, at der etableres forskellige typer af rådgivning og information om motion, kost og livsstil med henblik på forebyggelse. Ude lokalt i afdelingerne vil aktiviteten ”Fra jord til bord” være vigtig. Vi vil gerne kunne anvende ubenyttede fællesarealer til køkkenhaver mm, endvidere tage på gårdbesøg, for at se hvordan hønen bor, og hvordan en moderne landmand driver sin virksomhed. Sidst vil ”Digitalt motionsfællesskab” sætte fokus på, at de gode forbindelser til idrætsfaciliteterne også kan skabes via moderne digital kommunikation.
Formål
Formålet med den helhedsplanens sundhedsindsats er at skabe en bevidsthed omkring det sunde liv. En bevidsthed der også skal munde ud i motiverende fælleskaber, hvor man sammen kan hjælpe hinanden, hvad enten det drejer sig om rygestop, vægttab eller kostændring. Det kan også være en støtteperson under kronisk sygdom eller digitale motionsfællesskaber. Det sunde liv handler altså om mere end kalorier. Det handler også om trivsel, livskvalitet og inklusion.
Vollsmose 2020
32
Indsatsområde 5 Udsatte grupper
Beboerhus i Tjørnehaven.
Problemkompleks
Vollsmose er præget af mange mennesker på et lille areal, som for manges vedkommende er uden for arbejdsmarkedet, har psykiske udfordringer og helbredsmæssige problemer. En stor del af beboerne i den arbejdsduelige alder er på overførselsindkomst. Samlet gør det, at mange har et liv med marginalisering og fattigdom. En del af gruppen er samtidig nydanskere – ofte flygtninge, der kan have traumatiserende oplevelser i deres personlige bagage, oplevelser hvis negative effekter ofte påvirker dem og deres nærmeste i dagligdagen.
33
Der er en øget risiko for at socialt udsatte er udenfor det danske demokrati. De er hverken i stand til at tage hånd om eget liv, eller i stand til at bidrage positivt til lokalområdet. Vi ønsker at gøre en særlig indsats for gruppens muligheder for at være inkluderet i samfundet og deltage efter deres formåen.
Vollsmose 2020
Mange i denne særlige gruppe af borgere har svært ved at tage i mod den hjælp, som de ofte har brug for. Det resulterer i gener både for beboerne selv og deres omgivelser. Der er en udfordring i at få den udsatte beboer til at nå systemet og systemet til at nå den udsatte beboer. Målet er at opfange skjulte problemer med henblik på at kunne agere proaktivt. Samlet påvirkes dagliglivet i Vollsmose af mennesker, som lever isoleret og dermed ikke deltager eller bidrager til lokalmiljøerne, mens andre har en adfærd, der påvirker omgivelserne og andre beboeres liv negativt.
Aktiviteten ”Vejviser/guide” er målrettet de mange særligt udsatte, der ikke har kendskab til, hvor de kan søge hjælp og har brug for særlig støtte for at kunne mestre økonomi og andre sociale forhold. Vejviseren skal kunne vejlede og henvise til hjælp på relevant sted i normalsystemet. Den sidste aktivitet er en del af Initiativaftalen og titlen er ”Flyttehjælp”. Aktiviteten er målrettet en række sårbare familier og enkeltpersoner, der vil kunne profitere af en flytning til nye rammer og omgivelser. Denne særlige gruppe vil have en stor personlig og social fordel i en ny start.
Formål
Gennem initiativer målrettet gruppen, som på den ene eller anden måde lever på kanten af samfundet, skal der iværksættes en række støtte- og informationsaktiviteter. Aktiviteterne skal både have fokus på forbedring af den enkeltes livsvilkår og samtidig forbedre naboskabet. Beboerrådgiverne bliver omdrejningspunkt for mange af de aktiviteter, der er relevante at igangsætte i de enkelte boligafdelinger overfor særligt udsatte. Samlet spænder aktiviteterne fra at understøtte beboernes fastholdelse af bolig, særlig målrettet rådgivningshjælp til en ny start. Inddragelse af de personer, det hele handler om, er vigtig i udviklingen af aktiviteter under indsatsområdet. Derfor ønskes følgende forslag til aktiviteter igangsat: ”Hjemme er bedst” er en aktivitet, der skal understøtte beboere, der er tæt på at måtte opgive deres lejemål pga. manglende huslejebetaling. ”Rullende rådgivning” er tanken om en rådgivning, der kommer ”lokalt”. I Vollsmose er der mange, som har en manglende systemforståelse og har svært ved at finde den hjælp, de har brug for. Gennem en målrettet og nærværende rådgivning lokalt i afdelingerne vil vi understøtte beboernes muligheder for at forstå og handle i forhold til relevante myndigheder og systemer.
Vollsmose 2020
34
Indsatsområde 6 Kultur og fritid
Vollsmose blomstrer.
Problemkompleks
Vollsmose er i lovgivningen klassificeret som ghettoområde – men vi undgår gerne den betegnelse, som Vollsmose Kulturhus, områdets kulturdynamo, skriver i en rapport: ”Vollsmose er ikke koncentreret ghettohåbløshed – tværtimod – ej heller drømmenes endestation eller en prydhave i velstands Danmark. Det er et udfordrende mødested og et skatkammer af kulturel mangfoldighed”. (Vollsmose Kulturhus, 3. sæsoner i et kulturelt smørhul, juni, 2011)
35
På fritids- og foreningsområdet arbejder både kommunale aktører og foreninger på at skabe de bedst mulige rammer for et aktivt og engageret fritids- og foreningsliv i Vollsmose med henblik på aktivt medborgerskab, folkeoplysning og udvikling af bydelen generelt.
Vollsmose 2020
Som billedet ser ud lige nu, er 1,9 mio. danskere over 16 år engageret i frivilligt arbejde (43 %), herunder tiltrækker kultur- og idrætsområdet flest. Erfaringen viser, at over halvdelen af de ikke frivillige vil engagere sig, hvis de bliver spurgt. Det betyder, at der er et stort uudnyttet potentiale for mobilisering af frivilligt arbejde. Men der er udfordringer. De unges tilknytning til foreningsliv og beboerdemokrati er i lighed med resten af Danmark faldende, og det skaber et demokratisk underskud og ikke mindst en distance imellem de unge og de tilbud, der bliver iværksat. Tendensen er, at engagementet er til stede, men evnen til at fastholde opmærksomheden på de langsigtede mål er vanskelig og skal trænes. Hvis bydelen skal løftes, er de unges opbakning og engagement helt afgørende. Således er erfaringen, at god ungeinddragelse er god borgerinddragelse. For de unge er meget ofte budbringere af nyt til familien og det brede netværk. Antallet af ældre i Vollsmose bliver med tiden større og større. Det betyder helt naturligt, at der kommer til at være et større pres på dette område inden for det kommunale system. Presset kan yderligere forstærkes af, at etniske familier kommer til at ligne danske familier mere og mere. Det vil sige to voksne, to-tre børn og bedsteforældre, som bor på plejehjem. Traditionen med at familien i stor udstrækning tager ansvar for sine ældre, bliver mindre og mindre udbredt.
Formål
Vi vurderer, at der er mange uudnyttede kulturelle ressourcer i Vollsmose, og at der er et stort ønske blandt beboerne i alle aldre om at få mulighed for at udfolde sig indenfor kultur- og fritidslivet. Eksempelvis er 2013 målrettet ældremobilisering i Vollsmose. Der skal sættes fokus på ældre menneskers ressourcer og bidrag til samfundet samt øget trivsel og livskvalitet. Der er behov for værkstedsaktiviteter – som også er tilgængelige udenfor almindelig arbejdstid. Desværre er der også en økonomisk virkelighed i Vollsmose, som gør, at folk ikke reelt har mulighed for at deltage og udnytte de tilbud, der etableres – simpelthen fordi der ikke er råd.
Vollsmose 2020
Vollsmose Kulturhus er som nævnt områdets kulturdynamo, men øvrige institutioner som Vollsmose Bibliotek, Vollsmose Kirke, Kvinfo’s Mentorordning, Den frie Rådgivning, Fritidsbutikken, UUO m. fl., bidrager i høj grad som kulturproducerende aktører. Overordnet set kaldes disse for ”Kulturklyngen” og er geografisk placeret samlet omkring Vollsmose Centrum. Men kultur bliver i høj grad også skabt ude i de enkelte afdelinger, og det er beboernes ønske, at en større udveksling finder sted imellem aktiviteterne i beboerhusene og aktiviteterne i ”Kulturklyngen”. For at dette potentiale udnyttes og udvikles, er der et overordnet behov for kortlægning af lokaler/faciliteter/spillesteder samt for en koordinering af aktiviteterne. For at skabe bedst mulige rammer for kultur- og fritidslivet, rammer for et aktivt og engageret fritids- og foreningsliv i Vollsmose med henblik på aktivt medborgerskab, folkeoplysning og udvikling af bydelen generelt ønskes følgende forslag og ideer til aktiviteter igangsat. ”Kultur og fritidsfælleskab”, der ses et behov for aktiviteter som også er tilgængelige udenfor almindelig arbejdstid. Derfor skal aktiviteten Kultur- og fritidsfællesskab koordineres og tænkes ind i driften af de eksisterende institutioner omkring kultur- uddannelses og erhvervsklyngen omkring Vollsmose Centrum for at skabe samarbejde og synergi. ”Kulturkælderen” er en aktivitet, der bygges videre på andre initiativer (unge2unge, Ungekultur i Kulturhuset m. fl.), som har opbygget et solidt fundament af unge, kreative talenter i Vollsmose. Ved at samle mange forskellige kreative aktiviteter i kælderen på Camp U, er man med til at understøtte den udvikling, som er påbegyndt der. ”Kulturpilot i Vollsmose” er ideen om, at de unges tilknytning til foreningsliv og beboerdemokrati i lighed med resten af Danmark er faldende, og at det skaber et demokratisk underskud og ikke mindst en distance imellem de unge og de tilbud, der bliver iværksat. Målet er at skabe ejerskab til de aktiviteter, der finder sted i helhedsplanen, og desuden at skabe nye lønnede fritidsjob for unge i Vollsmose og koordinere det frivillige sociale arbejde.
36
”Arena for foreningsliv” er en aktivitet, der er finan-
sieret gennem Initiativaftalen. Aktiviteten tager behovet for møde- og aktivitetslokaler, information og støtte til foreningsudvikling, rådgivning om frivillighed og folkeoplysning samt sparring på tværs af foreninger og offentlige aktører op. Formålet med arenaen er at skabe helhed og sammenhæng i indsatsen for aktivt medborgerskab for beboere i Vollsmose. De unge ønsker et ”Ungdomshus”. Aktiviteten skal støtte op om ideen, hvor de unge i Vollsmose arbejder på, at få et Ungdomshus, som er relativt pædagogfrit, og som kan benyttes til lektielæsning, mødeaktiviteter, netværksdannelse og ”hænge ud sted”. ”Mere gang i Idræftslegepladsen” skal øge brugen af
Idrætslegepladsen i Vollsmose, som er tænkt som et frirum til unge i Vollsmose, men den bliver slet ikke brugt nok. Vi ønsker at gøre Idrætslegepladsen så attraktiv, blandt andet med en pavillon og en stabil pædagogisk voksenkontakt. ”Flere events til Vollsmose” der skal også i den nye helhedsplan være plads til begejstring i Vollsmose. Events, festivaller og sportsbegivenheder er både med til at mobilisere frivillige kræfter, tiltrække et udefrakommende publikum og ikke mindst danne ”hjemmebane” for Vollsmoses egne beboere. Aktivitet ”Kultur- og fritidspulje” bygger på ønsket om at samle beboerne om fælles kultur- og fritidsaktiviteter og vil samtidig fokusere indsatsen med det formål, at aktiviteterne bindes sammen og skaber synergi. Kampagne-tanken skal være med til at forstærke den generelle opmærksomhed/fokus på temaet blandt beboerne og i den eksterne presse. Det sidste forslag til aktivitet er ”Talentudvikling for aktive unge”, ideen bygger videre på flere af den nuværende helhedsplans aktiviteter, hvor der er fokus på talenter i Vollsmose, men hvor der ikke altid er økonomiske ressourcer til at udvikle talentet. Det er helt essentielt, at der er instruktører, som kan spotte talent, udvikle det, og som både udadtil og indadtil kan være med til at fortælle ”den anden historie” om bydelen.
37
Vollsmose 2020
Indsatsområde 7 Image og kommunikation
Rullende redaktion.
Problemkompleks
Vollsmose har, siden de første afdelinger blev bygget i 1960’erne, udviklet sig fra visionen om et mønstersamfund for middelklassen over en kriminalitetsplaget ghetto i 1990’erne til en bydel, der i dag er i fremgang trods stadige massive sociale problemer. Vollsmoses image er fortsat præget af mediernes ensidige og stigmatiserende iscenesættelse af ”ghetto-brandet”. Det er en unuanceret fortælling, som størstedelen af beboerne har svært ved at identificere sig med. En fortælling der ikke forholder sig til fakta eller til de mange ressourcer, der findes i området.
Vollsmose 2020
Bydelens image betyder, at mange vælger Vollsmose fra. Det kan være nuværende beboere, der vælger at flytte, eller det er potentielle nye beboere, der takker nej til et boligtilbud, konsekvensen er ledige boliger. På samme måde betyder Vollsmoses image, at det er vanskeligt at tiltrække investeringer, virksomheder og uddannelsesinstitutioner.
38
Mange beboere oplever en afstand til det samfund, de gerne skulle være en del af. Den manglende indsigt og afstand til samfundet betyder isolation, manglende deltagelse og forståelse. Samfundets stigende krav om digital kommunikation øger risikoen for, at flere borgergrupper – herunder særligt ældre og socialt udsatte – bliver holdt ude af demokratiske fællesskaber. Der er et stort informationsbehov i Vollsmose, og de sidste års erfaringer har vist, at det kræver en særlig kommunikationsindsats. Samtidig viser erfaringen, at der er mange engagerede beboere, som er med til at generere information og skabe gode fælles fortællinger analoge såvel som digitale. Borgerjournalisterne er et eksempel på bindeleddet mellem den tavse og den talende bydel – de styrker Vollsmoses identitet. Alle disse gode fortællinger skal være med til at tiltrække nye beboere, uddannelsesinstitutioner og erhverv. Det kræver en stærk, konsekvent og rettidig image- og kommunikationsplatform, der har fokus på at arbejde aktivt med nye effektive kommunikationskanaler, borgerinddragelse og pressekommunikation. Bydelens fortællinger, og de mennesker der skaber dem, skal forandre det tavse og isolerede boligområde til den talende, globale bydel. Jo flere der tager del i den forandring, desto større ejerskab får beboerne, og desto stærkere identitet får Vollsmose. Tilsammen skal det styrke Vollsmoses brand som en attraktiv bydel i Odense.
Formål
Målet med image- og kommunikationsindsatsen er; at ændre Vollsmoses brand fra at være defineret som en ”ghetto” til at være en attraktiv bydel i Odense - baseret på fællesskab, udsyn og muligheder. Overordnet set er der syv særlige aktiviteter, der er ønske om at iværksætte for at få de tavse til at tale og lade stemmerne fra Vollsmose bliver hørt. Forslag og ideer til aktiviteter er følgende ”Tiltræknings- og brandingstrategi for
39
Vollsmose” iværksættes for at markedsføre Vollsmose
over for potentielle uddannelses- og kulturinstitutioner, ressourcestærke tilflyttere og investorer. ”Kommunikationsog presseindsatsen” skal gøre op med den ”os/dem” diskussion, som mange medier arbejder ud fra. Vi ønsker at basere kommunikations- og presseindsatsen på en faktuelt, målrettet og rettidig information, der bygger videre på de sidste mange års medieindsats med blandt andet borgerjournalisterne. Vollsmose skal styrkes indadtil for at formidle bydelens store potentiale udadtil. Ønsket om en digital kommunikationsplatform skal være med til, at udnytte de digitale mediers potentiale i Vollsmose. Derfor ønskes iværksat ”DigiTAL bydel”. Formålet er at sikre digital adgang for alle. En DigiTAL bydel gør det muligt at synliggøre beboernes muligheder i bydelen og styrke beboerinddragelsen, samtidig med at det effektiviserer og målretter kommunikationen. Inddragelse af beboerne bliver betragtet som et grundlæggende element i den kommunikationsstrategiske tilgang til udvikling af Vollsmose. De har bedre adgang til nuanceret og autentisk viden, end de professionelle. Vi ønsker derfor iværksat aktiviteten ”Borgerjournalister”. De fungerer som bydelens talerør for det tavse flertal og indgår som en del af et ambassadørkorps og pressegruppe, der reagerer både mod og med mediernes øjebliksbillede af Vollsmose. ”Made in Vollsmose” er en anden type aktivitet, der skal markedsføre Vollsmoses kvaliteter (eksempelvis kunst, teater, musik, tøj, honning etc.) ved hjælp af en unik Vollsmosefortælling. Målet er, at beboernes identitet styrkes indadtil, og kendskabet til og interessen for Vollsmose styrkes udadtil. ”Fra følelseskommunikation til faktakommunikation” skal være med til at tilvejebringe tilpas og rettighed information, hvis og når eksterne medier, politikere og øvrige interessenter henvender sig. Sidst ønskes fokus på mangfoldighed, der skaber innovation, og ved at gå fra traditionel søjletænkning til samarbejde og videndeling på tværs bliver det en win-win situation. Derfor igangsættes aktiviteten ”Fra søjletænkning til samarbejde og synergi”.
Vollsmose 2020
Helhedsplan Vollsmose 2020 er udarbejdet af: Boligforeningen Højstrup Fyns almennyttige Boligselskab OAB Beboerne i Vollsmose Odense Kommune April 2012