Vollsmose avisen ekstra

Page 1

23. april 2016

Udgives af Vollsmose Sekretariatet

Den boligsociale helhedsplan 2016 - 2020


2  •  Vollsmose Avisen Ekstra  •  23. april 2016

LEDER Maja Bach Løvstrup Redaktør for Vollsmose Avisen mhl@vollsmose.dk Tlf. 23 25 07 05

Nanna Muusmann Chef for Vollsmose Sekretariatet (ansvarshavende) nbmu@vollsmose.dk

Redigering og layout homas Gam Nielsen T Bjarne Kjær Simonsen

Tryk Grafisk Produktion Odense

Oplag 3.700

Distribution FK Distribution

Tag stilling – og gør det hver dag BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN i Vollsmose 2016-20 er titlen på denne ekstra udgave af Vollsmose Avisen. Her stiller vi skarpt på et helt aktuelt valg om en ny fireårig boligsocial helhedsplan i bydelen, som du og alle andre beboere i Vollsmoses ni almene boligafdelinger skal træffe i maj måned. Den nuværende boligsociale helhedsplan i Vollsmose udløber til sommer. Derfor er der gennem længere tid blevet arbejdet intensivt på at lave et nyt forslag til, hvordan en ny plan skal se ud. Det startede allerede i efteråret 2015, hvor beboere og andre med tilknytning til bydelen kom med deres forslag til indsatser, der er brug for i Vollsmose. Siden er der blev skrevet, fremlagt, diskuteret og finpudset, som det sig hør og bør, når den slags planer skal laves. Nu er Vollsmose Sekretariatet klar til at sende resultatet af det hårde arbejde til endelig godkendelse i beboerdemokratiet. Den boligsociale helhedsplan for Vollsmose 2016-20 skitserer i overordnede træk, hvordan det boligsociale arbejde i Vollsmose skal håndteres gennem de næste fire år. Planen er omfattende og er både lavet med udgangspunkt i de målsætninger, som Odense Byråd har lavet for Vollsmose, Landsbyggefondens krav til det boligsociale arbejde i Danmark samt de lokale indspark. Missionen er fortsat at udvikle Vollsmose fra boligområde til bydel i Odense gennem en række konkrete indsatser, der skal være med til at skabe større tryghed, højere uddannelsesniveau og få flere i arbejde.

I DENNE AVIS fortæller vi både om tankerne bag planen og de konkrete indsatser. Det gør vi for, at du som beboer har mulighed for at orientere dig i planens indhold, inden du skal tage endelig stilling. Vi har interviewet beboere, ansatte og samarbejds-

Af Maja Bach Løvstrup

- I denne avis fortæller vi både om tankerne bag planen og de konkrete indsatser. Det gør vi for, at du som beboer har mulighed for at orientere dig i planens indhold, inden du skal tage endelig stilling

partnere og i det hele taget forsøgt at skabe et levende billede af, hvad det fremtidige boligsociale arbejde i Vollsmose går ud på. Avisens indhold er et supplement til det officielle materiale, du modtager af din boligorganisation, inden du skal stemme i din afdeling.

HER PÅ VOLLSMOSE AVISEN vil vi gerne opfordre alle beboere i Vollsmose til at tage stilling. Ikke kun til den aktuelle boligsociale helhedsplan, men som aktiv medborger i Vollsmoses hverdag. Det kan godt være, at der er lavet en overordnet fireårig plan for Vollsmoses sociale udvikling, men det er klart, at det kan være nødvendigt at justere undervejs. Derfor skal både beboere og professionelle være klar til at tage stilling og lægge planer hver dag hele året rundt. God læselyst.


23. april 2016  •   Vollsmose Avisen Ekstra  • 3

Fra idé til endelig plan Den boligsociale helhedsplan i Vollsmose for årene 2016-2020 er klar til, at du som beboer kan tage stilling til den. Her får du et overblik over, hvordan planen er blevet til, og hvad der sker, såfremt den godkendes af beboerne.

Af Anja Yoo Andersen Foto: Jørgen Gregersen Indholdet af de kommende fire års boligsociale arbejde i Vollsmose er sammensat af politiske mål for Vollsmose, krav fra Landsbyggefonden, beboernes input og erfaringerne fra det nuværende boligsociale arbejde i bydelen. Planen har været undervejs siden efteråret 2015, og i uge 18, 19 og 20 har du mulighed for at godkende, at Vollsmose skal have en boligsocial helhedsplan fremadrettet. Overordnet fastsætter Landsbyggefonden kravene til det boligsociale arbejde på landsplan. Det betyder blandt andet, at der er fokus på fire temaer: 1) Forebyggelse og forældreansvar, 2) Tryghed og trivsel, 3) Uddannelse og beskæftigelse og 4) Kriminalpræventiv indsats.

Fra stormøde til endelig form Siden sensommeren 2015 har afdelingsbestyrelserne været involveret i planen. I oktober 2015 afholdt Vollsmose Sekretariatet et stormøde, hvor alle beboere var inviteret og blev præsenteret for de fire temaer. I løbet af stormødet var der dialog om og mange spørgsmål til de foreslåede boligsociale indsatser. En lang række beboere, som ikke kunne komme til stormødet, har hen over efteråret og vinteren været i dialog med sekretariatet om deres input til planen. Samtidig er der blevet afholdt workshops for ejendomsmestre og udlejningen ved boligorganisationerne samt de mange kommunale samarbejdsparter. I januar i år har planen været drøftet i Civicas og Fyns Almennyttige Boligselskabs bestyrelser og i byrådets fagudvalg for børn og unge samt for beskæftigelse og socialområdet. I februar var alle bebo-

- Det er vigtigt at være opmærksom på, at planen også er en ansøgning til Landsbyggefonden

’’

Nanna Muusmann

ere indbudt til dialogmøder, hvor de mere konkrete indsatser blev præsenteret og drøftet. Den endelige boligsociale helhedsplan er nu langt om

længe blevet klar til godkendelsesprocessen. - Det er vigtigt at være opmærksom på, at planen også er en ansøgning til Landsbyggefonden. Der stilles helt formelle krav til sådan en plan. Krav som modtagerne skal leve op til. Når det så er sagt, er det stadig muligt i løbet af planens løbetid at justere aktiviteter og tilpasse dem aktuelle forhold og behov, siger sekretariatschef Nanna Muusmann.

Det videre forløb I slutningen af april godkender boligorganisationernes

hovedbestyrelser planen. Deres godkendelse sker med forbehold for, at I som beboere senere godkender planen. Du skal som beboer tage stilling til den endelige boligsociale helhedsplan i ugerne 18-1920, når der er møder i samtlige ni boligafdelinger. I juni måned ser Odense Byråd på planen. Godkendes planen ikke i dette forløb, så kan man ikke gå videre med en ansøgning til Landsbyggefonden. I det tilfælde skal der på ny arbejdes med at tilrettelægge en boligsocial helhedsplan og en ny godkendelsesproces.

MØDEDATOER Mandag den 2. maj: Fyrreparken 19.00 - 21.00 Tirsdag den 3. maj: Birkeparken 19.00 – 21.00 Onsdag den 4. maj: Slåenhaven 19.00 – 21.00 Mandag den 9. maj: Granparken 19.00 – 21.00 Tirsdag den 10. maj: Bøgeparken 19.00 – 21.00 Onsdag den 11. maj: Tjørnehaven 19.00 – 21.00 Torsdag den 12. maj: Hybenhaven 19.00 – 21.00 Tirsdag den 17. maj: Egeparken 19.00 – 21.00 Onsdag den 18. maj: Lærkeparken 19.00 – 21.00


4

•  Vollsmose Avisen Ekstra  •  23. april 2016

Klare krav til det boligsociale arbejde Otte politiske mål vedtaget af Odense Byråd og Landsbyggefondens krav til nye boligsociale helhedsplaner er rammen for det boligsociale arbejde i Vollsmose. Beboere og lokale aktører har leveret det konkrete indhold.

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN En boligsocial helhedsplan er en midlertidig (som regel 4-årig) indsats, der skal skabe forebyggelse og social udvikling i udsatte almene boligområder. En boligsocial helhedsplan er primært finansieret af midler fra Landsbyggefonden. I den kommende boligsociale helhedsplan i Vollsmose medfinancierer de to boligorganisationer og Odense Kommune hver med 12,5 procent af helhedsplanens samlede ramme på 46.667.000 kroner. Det får ikke indflydelse på huslejen for lejerne i bydelen. Vollsmose Sekretariatets boligsociale indsatser udvikles og koordineres tæt med boligorganisationer og kommune samt en række andre samarbejdsparter. Det konkrete samarbejde omkring de enkelte indsatser beskrives i partnerskabsaftaler, hvor rollefordeling, mål og succeskriterier er nøje beskrevet.

- Vi har modtaget mange rigtig gode input, ikke mindst fra områdets beboere

’’

Nanna Muusmann

Af Maja Bach Løvstrup Til sommer udløber den helhedsplan, der har været grundlaget for det boligsociale arbejde i Vollsmose siden 2012. Derfor har Vollsmose Sekretariatet i samarbejde med beboerdemokratiet, kommunen og boligorganisationerne lavet et forslag til en ny boligsocial helhedsplan for årene 201620. Den konkrete plan er udarbejdet af medarbejdere i Vollsmose Sekretariatet, men er resultatet af en lang og omfattende inddragelsesproces. - Hvor Landsbyggefonden og Odense Kommune definerer den strategiske ramme, har beboere og lokale aktører været med til at pege på de konkrete indsatser, der er behov for i bydelen, siger sekretariatschef Nanna Muusmann og henviser til den omfattende inddragelsesproces i efteråret 2015, hvor en række borgermøder, workshops og interviews var med til at sikre lokal forankring af planen. - Vi har modtaget mange rigtig gode input, ikke mindst fra områdets beboere, understreger Nanna Muusmann.

SAMARBEJDE MED KOMMUNEN Hvordan supplerer Vollsmose Sekretariatet Odense Kommunes arbejde i bydelen?

- Hvor Landsbyggefonden og Odense Kommune definerer den strategiske ramme, har beboere og lokale aktører været med til at pege på de konkrete indsatser, der er behov for i bydelen, siger sekretariatschef Nanna Muusmann og henviser til den omfattende inddragelsesproces i efteråret 2015, hvor en række borgermøder, workshops og interviews var med til at sikre lokal forankring af planen

Supplement til velfærdstilbud Den overordnede ramme for den kommende boligsociale helhedsplan i Vollsmose udgøres af otte politiske mål defineret af Odense Byråd og af fire temaer, som Landsbyggefonden har udpeget som væsentlige i det boligsociale arbejde i den kommende periode. Både rammen og de konkrete input fra borgermøder og workshops har gjort det muligt for Vollsmose Sekretariatet at udpege fire

’’

Nanna Muusmann

strategiske mål, der vil være omdrejningspunktet i det boligsociale arbejde i bydelen. De fire mål er: Styrket civilsamfund, større tryghed, højere uddannelsesniveau og flere i arbejde. De fire mål er blevet til en lang række konkrete indsatser under de fire overskrifter: Kriminalpræventiv indsats, uddannelse og beskæftigelse, tryghed og trivsel og forebyggelse og forældreansvar. Selvom overskrifterne i

den nye helhedsplan adskiller sig lidt fra den gamle helhedsplan, vil Vollsmose Sekretariatet ifølge Nanna Muusmann på mange måder fortsætte i et velkendt spor, og med en mission om at udvikle Vollsmose fra at være et særligt udsat boligområde til at være en bydel i Odense. De boligsociale aktiviteter organiseres og koordineres fortsat med relevante samarbejdspartnere i kommune, boligorganisationer, erhvervsliv

og civilsamfund – og er et supplement til allerede eksisterende velfærdstilbud. - Vi skal bygge broer mellem individer og systemer, så Vollsmoses mange ressourcer sættes bedre i spil og de mest udsatte bliver deltagende i samfundets mange fællesskaber, siger Nanna Muusmann.

Steen Møller, rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen - Mange flere odenseanere skal i uddannelse og job - det er Beskæftigelses- og Socialforvaltningens kerneopgave. Derfor er det vigtigt for os at nå alle borgere, og her er Vollsmose Sekretariatet en vigtig samarbejdspartner. Det boligsociale arbejde kan fungere som brobygger mellem den udsatte borger og samfundets tilbud og fællesskaber. Styrken i samarbejdet ligger i, at vi hver især kan bidrage med forskellige tilgange og metoder i arbejdet med de udsatte beboere.

Hjælp til at hjælpe sig selv Selvom den boligsociale helhedsplan i Vollsmose primært er målrettet de mest udsatte, arbejder Vollsmose Sekretariatet ud fra en grundlæggende forestilling om, at der skal tages udgangspunkt i de eksisterende ressourcer i bydelen. - Vores tilgang til den boligsociale opgave er, at den bedste hjælp er hjælp til selvhjælp. Ved at arbejde med at aktivere de ressourcer, der allerede findes i et menneske, er der en langt større sandsynlighed for, at han eller hun vil være i stand til at hjælpe sig selv senere i livet, slutter sekretariatschefen.

Susanne Ursula Crawley Larsen, rådmand i Børn- og Ungeforvaltningen - I Børn- og Ungeforvaltningen står vi sammen om at skabe de bedste rammer for, at børn og unge kan finde ind til og udleve deres drømme. Også de børn, hvor det ikke lige ligger i kortene, at deres drøm kan blive til virkelighed. Det kræver en ekstra indsats og en aktivering af alle spidskompetencer i systemet. Her leverer Vollsmose Sekretariatet et vigtigt bidrag. Her ydes en håndholdt hjælp, så også unge med udfordringer gives muligheder for et liv, hvor de kan tage ansvar for sig selv og hinanden og ikke mindst den by og den verden, de er en del af.


23. april 2016  •   Vollsmose Avisen Ekstra  • 5

Planen giver ikke huslejestigninger

Den boligsociale helhedsplan i Vollsmose er finansieret af henholdsvis Landsbyggefonden, Odense Kommune og boligorganisationerne Civica og Fyns Almennyttige Boligselskab. Den kommer ikke til at påvirke huslejen.

Af Maja Bach Løvstrup En boligsocial helhedsplan finansieres primært af

Landsbyggebonden, men med et krav om lokal medfinansiering fra kommune og boligorganisationer. I Vollsmose betyder det konkret, at Landsbyggefonden ud af en budgetramme på 46.667.000 kroner finansierer 35 millioner kroner, mens Odense Kommune og boligorganisationerne Civica og Fyns Almennyttige Boligselskab (FAB) splejser om de resterende 11.667.000 kroner. Derfor skal beboerne ikke bekymre sig om huslejestigninger, når de skal godkende planen. - Beboerne skal ene og alene kigge på planens ind-

- Beboerne skal ene og alene kigge på planens indhold, når de skal tage stilling til en godkendelse,

’’

Nanna Muusmann

hold, når de skal tage stilling til en godkendelse, siger chef i Vollsmose Sekretariatet Nanna Muusmann og understreger, at planen ud over at tage udgangspunkt i Landsbyggefondens krav og Odense Kommunes politiske mål for Vollsmose også

er resultatet af beboernes input. - Der er stor sandsynlighed for, at de beboere, der er kommet med indspark til planen de seneste 6-7 måneder, også vil kunne genkende store dele af den færdige plans indhold, slutter Nanna Muusmann. Midlerne fra Landsbyggefonden kommer fra en pulje, der er øremærket særligt udsatte boligområder. Midlerne skal gå til social udvikling i Vollsmose med henblik på at styrke civilsamfundet, øge trygheden, højne uddannelsesniveauet og få flere i arbejde.

FINANSIERING Den boligsociale helhedsplan i Vollsmose har ingen betydning for beboernes husleje. Den boligsociale helhedsplan er primært finansieret af Landsbyggefonden, men med krav om en lokal medfinansiering fra Odense Kommune og de to boligorganisationer på minimum 25 procent. Budgetrammen for den forhåndsgodkendte boligsociale helhedsplan i Vollsmose (prækvalificeret i oktober 2015) for årene 2016-2020 er 46.667.000 kroner. Heraf er de 35.000.000 kroner bevilliget af Landsbyggefonden. De resterende 11.667.000 kroner udgør den lokale medfinansiering, som fordeles mellem kommunen og de to boligorganisationer.


6  •  Vollsmose Avisen Ekstra  •  23. april 2016

En del af en større plan Udover at varetage den boligsociale helhedsplan i Vollsmose, arbejder Vollsmose Sekretariatet også med byudvikling og erhvervsudvikling. Målet er at udvikle Vollsmose fra at være et boligområde til at blive en bydel i Odense.

DE TRE STRATEGIER Vollsmose Sekretariatet arbejder gennem alle aktiviteter med at understøtte visionen om, at Vollsmose skal være en mangfoldig bydel, alle er stolte af at bo i, og som er attraktiv at komme i. Missionen er at udvikle Vollsmose fra boligområde til bydel. For at forfølge visionen og samtidig understøtte Odense Byråds otte politiske mål for fremtidens Vollsmose, arbejder Vollsmose Sekretariatet med et samlet strategisk fokus inden for boligsocial udvikling, byudvikling og erhvervsudvikling. Alle tre strategier hviler på en forestilling om, at Vollsmoses eksisterende ressourcer og potentialer skal udvikles og anvendes til at styrke civilsamfundet, tiltrække flere investeringer og skabe mere liv i bydelen.

STRATEGI

Af Maja Bach Løvstrup Illustration: Linh Chieu Tran Visionen om at gøre Vollsmose til en integreret bydel i Odense er ambitiøs og kræver en flerstrenget indsats. Derfor tænkes den boligsociale strategi i bydelen sammen med både en erhvervsstrategi og en strategi for byudvikling. - Når vi arbejder med at styrke civile strukturer og det gode naboskab, giver det mening, at vi fysisk skaber rum til fællesskaber. Når vi arbejder med at skabe mere tryghed og trivsel i bydelen, er bedre belysning og belægning centrale elementer. Hvis vi gerne vil have flere folk i arbejde, er det nærliggende at arbejde med at tiltrække erhverv, forklarer bestyrelsesformand for Vollsmose Sekretariatet Jens Pilholm om den trebenede strategi, som bestyrelsen vedtog i slutningen af 2015.

Tre strategier, ét fokus Vollsmose Sekretariatet er et partnerskab mellem Odense Kommune og de to boligorganisationer Civica og Fyns Almennyttige Boligselskab. Partnerskabet arbejder sammen med beboerne og andre aktører om at løfte bydelen socialt og gøre Vollsmose til et sted, alle er stolte af at bo i, og som er attraktiv at komme i. - Vi tror på, at den mest effektive udvikling af Vollsmose sker, når vi, der arbejder i bydelen, er dygtige til at samarbejde og koordinere - både når det handler om boligsocial udvikling, byudvikling og erhvervsudvikling, siger Jens Pilholm og understreger, at Vollsmose Sekretariatet fortsat skal spille en understøttende rolle. - Beboerne kan og skal selv, og sekretariatets primære opgave er at understøtte og aktivere de ressourcer, der allerede findes i bydelen, siger Jens Pilholm.

VI ARBEJDER MED SOCIAL BYUDVIKLING

BYUDVIKLING

VOLLSMOSE

FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE

FYSISK BYUDVIKLING VÆKST I VOLLSMOSE

ERHVERVSUDVIKLING

BOLIGSOCIAL UDVIKLING

BESKÆFTIGELSE & IVÆRKSÆTTERI SOCIAL UDVIKLING, FAMILIER & UNGE CIVILSAMFUND & LOKALT ENGAGEMENT

Her anskueliggøres det, hvordan de forskellige strategier understøtter den fælles vision om at udvikle Vollsmose fra boligområde til bydel.

- Beboerne kan og skal selv, og sekretariatets primære opgave er at understøtte og aktivere de ressourcer, der allerede findes i bydelen

’’

Jens Pilholm

Strategi for byudvikling

Strategi for erhvervsudvikling

Strategi for boligsocial udvikling

Byudviklingens overordnede mål er at forbedre de fysiske og sociale rammer for livet i bydelen. Strategien understøtter de politiske mål om øget tryghed, styrket civilsamfund og bevægelsen fra boligområde til bydel.

Erhvervsudviklingens overordnede mål er at forbedre mulighederne for erhverv og beskæftigelse i bydelen – blandt andet ved at udnytte Vollsmoses beliggenhed og understøtte iværksætterkulturen. Strategien understøtter de politiske mål om bevægelsen fra boligområde til bydel, flere i arbejde og højere indtægtsniveau.

Den boligsociale udviklings overordnede mål er at styrke den sociale udvikling og civilsamfundet. Strategien understøtter de politiske mål om øget tryghed, styrket civilsamfund, højere uddannelsesniveau og flere i arbejde.

ODENSE BYRÅDS OTTE POLITISKE MÅL Odense Byråds otte politiske mål for Vollsmoses fremtid fra byrådsbeslutning den 12.12. 2012: - Vollsmose skal gå fra at være et boligområde til at være en bydel i Odense - Styrket civilsamfund - Højere uddannelsesniveau - Flere i arbejde - Højere indtægtsniveau - Mindre kriminalitet - Større tryghed - Mere blandet beboersammensætning


23. april 2016  •   Vollsmose Avisen Ekstra  • 7

Vollsmose-modellen fortsætter Landsbyggefondens krav til organisering i kommende boligsociale helhedsplaner afspejler i høj grad den organisering, Vollsmose Sekretariatet har fungeret under i den helhedsplan, der udløber til sommer.

Af Maja Bach Løvstrup Landsbyggefonden stiller tre overordnede krav til organiseringen af alle landets kommende boligsociale helhedsplaner. Det skal foregå i samarbejde med de almene velfærdstilbud, der skal laves samarbejdsaftaler med alle involverede parter, og der skal være enstrenget ledelse af indsatserne. Ifølge konsulent i Landsbyggefonden, Jørgen Olsen, er der blandt andet hentet inspiration i netop Vollsmose, da de nye krav blev formuleret i Landsbyggefondens regulativer. - Gennem de seneste fire år har vi set, at modellen har virket i Vollsmose - og ikke mindst sikret koordination og samarbejde mellem bolig-

- Gennem de seneste fire år har vi set, at modellen har virket i Vollsmose - og ikke mindst sikret koordination og samarbejde mellem boligorganisationer og kommune. Derfor giver det mening at have lignende krav i andre boligsociale helhedsplaner rundt omkring i landet

ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab 1 Direktør

Samarbejdsrådet/ Beboerdemokratiet 3 Beboerdemokrater

Bestyrelse

Eksterne 1 Vollsmoses butikscenter 1 UCL

Vollsmose Sekretariatet Sekretariatschef Administration

INDSATS: BYUDVIKLING- OG INFRASTRUKTURPLAN ´FREMTIDENS VOLLSMOSE´

INDSATS: • UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE • FOREBYGGELSE OG FORÆLDREANSVAR

INDSATS: TRYGHED OG TRIVSEL

Afdeling for Byudvikling og erhverv

Afdeling for Social udvikling, familier og unge

Afdeling for Civilsamfund og lokalt engagement

Koordinerende projektgruppe: Bygge- og projektledere fra boligorganisationer og Odense Kommune

Følgegruppe: Ledere af kommunale lokale indsatser/institutioner

Følgegruppe: Samarbejdsråd og Varmemestre

• Projektgrupper • Diverse arbejdsgrupper

Følgegruppe: Borgerjournalister

Fordelt i 2 følgegrupper: • Uddannelse og beskæftigelse • Forebyggelse og forældreansvar

INDSATS: KRIMIALITETSFOREBYGGELSE: Samarbejde og beredskabsplan med politi og SSP | Følgegruppe: SSP-Lederforum

organisationer og kommune. Derfor giver det mening at have lignende krav i andre boligsociale helhedsplaner rundt omkring i landet, siger Jørgen Olsen.

Bestyrelse, sekretariat og følgegrupper Konkret betyder det, at Vollsmose Sekretariatets bestyrelse fortsat vil være sammensat af repræsentanter fra

Odense Kommune, beboerdemokrater, boligorganisationerne og erhvervslivet i Vollsmose. I det daglige har sekretariatschef Nanna Muusmann

’’

Afdeling for Kommunikation og Vollsmoses medier

det overordnede ansvar for at understøtte partnerskabet, sikre det strategiske samarbejde samt realisere den boligsociale strategi i et koordineret samarbejde med

Jørgen Olsen

kommune, boligorganisationer, erhvervsliv og civilsamfundet i Vollsmose. På den måde kan der ske en løbende koordinering og tilpasning til de aktuelle behov. Der etableres en følgegruppe for hver af de tre boligsociale temaer: ’Forebyggelse og forældreansvar’, ’Uddannelse og beskæftigelse’ og ’Tryghed og trivsel’. Følgegrupperne mødes årligt, hvor de vurderer og koordinerer aktiviteterne samt drøfter erfaringer og resultater.

Det skal du tage stilling til Om kort tid skal alle beboere i Vollsmose tage stilling til en ny boligsocial helhedsplan i Vollsmose. Her kan du få et overblik over planen.

Af Maja Bach Løvstrup Den nye boligsociale helhedsplan i Vollsmose er et forslag til, hvordan Vollsmose Sekretariatet vil arbejde med social udvikling i Vollsmose gennem de næste fire år. Planen rummer forslag til en lang række boligsociale aktiviteter, der på hver sin måde skal være med til at løfte Vollsmose socialt. Planen rummer strategiske mål om at styrke civilsamfundet, øge trygheden, højne

uddannelsesniveauet og få flere i arbejde. Alle aktiviteter skal være med til at udvikle Vollsmose fra boligområde til bydel. - Alle boligsociale helhedsplaner er primært målrettet de mest udsatte beboere, så når man som beboer skal tage stilling til planen, er det vigtigt at have for øje, at det er en plan for, hvordan Vollsmose skal udvikle sig som helhed - til gavn for alle beboere herude, siger sekretariatschef i Vollsmose Sekreta-

riatet Nanna Muusmann og fortsætter. - Det giver naturligvis mening at tænke: Hvad indeholder planen af tilbud for mig? Men det er mindst lige så vigtigt at tænke: Hvordan kan planen være med til at løfte de mest sårbare familier og den bydel, jeg bor i, understreger Nanna Muusmann.

To boligsociale spor Den boligsociale helhedsplan i Vollsmose arbejder groft sagt i to spor. Det ene handler om at understøtte civilsamfund og lokalt engagement. - Vollsmose har i dag et aktivt foreningsliv og mange

velfungerende fællesskaber, som vi gerne vil understøtte i en kommende boligsocial helhedsplan. Vi tror på, at det vil styrke fællesskabet, trygheden og trivslen i bydelen, siger Nanna Muusmann. Det handler konkret om at hjælpe civile grupper og beboerinitiativer med at blomstre, at understøtte det gode naboskab og at skabe en fælles opmærksomhed på at løse de problemer, der fylder i bydelen. Det andet spor handler om at bygge bro mellem de mest sårbare familier og personer over til samfundets mange fællesskaber og tilbud, eksempelvis i forhold til uddannelse og beskæftigelse.

- Alle boligsociale helhedsplaner er primært målrettet de mest udsatte beboere, så når man som beboer skal tage stilling til planen, er det vigtigt at have for øje, at det er en plan for, hvordan Vollsmose skal udvikle sig som helhed

’’

Nanna Muusmann

Sekretariatet vil her tilbyde forældrerådgivning, udviklingsforløb, mentorordninger samt rådgivningsforløb med mål om at få flere til at gennemføre en uddannelse og komme i arbejde. - Mange af de gode aktiviteter i den nuværende helhedsplan fortsætter - nogle som

hidtil, andre med et twist. Enkelte aktiviteter er nye og er en del af planen, fordi de er efterspurgt af beboere, og der er evidens for, at de virker i boligsociale sammenhænge, siger Nanna Muusmann. Du kan læse mere om de enkelte aktiviteter på de følgende sider.


8  •  Vollsmose Avisen Ekstra  •  23. april 2016

TRYGHED OG TRIVSEL

Game i Vollsmose. Foto: William Thorup Hansen

Understøtter foreningslivet Vollsmose Sekretariatet rådgiver og vejleder foreninger og grupper med de projekter og aktiviteter, som styrker trygheden og trivslen i bydelen.

Af Anja Yoo Andersen Det boligsociale arbejde skal understøtte lokale foreninger og ildsjæle i at styrke trygheden og trivslen i bydelen. Vollsmose Sekretariatet står klar til at rådgive, vejlede og sparre om konkrete projekter, fundraising og rekruttering af frivillige og deltagere. Samtidig hjælper sekretariatet også bydækkende, regionale eller nationale foreninger med at etablere aktiviteter i bydelen. Indsatsen minder meget om Vollsmose Sekretariatets nuværende arbejde med at understøtte foreningslivet. Derfor har vi spurgt tre foreninger, der har søgt råd og

os også hjulpet med at reklamere for vores uddannelsesmesse. Samarbejdet har været en stor hjælp til at nå bredere ud til de rette målgrupper, siger Ayan Yassin, som er med i Den Somaliske Kulturforening.

vejledning ved sekretariatet, om, hvad de kunne bruge sparringen til.

Game fik lokalafdeling Menighedsrådet fik hjælp til fundraising Menighedsrådet i Vollsmose Sogn har fået hjælp til at søge midler til sommerferieture for børnefamilier, som ellers ikke selv ville have haft råd til at tage på ferie. - Vollsmose Sekretariatet har hjulpet os med at søge hjælp til udsatte forældre og deres børn, og det har vi været rigtig glade for. Vi fokuserer på at styrke familiens sammenhold, fortæller formanden for menighedsrådet, Inge Reenberg.

Familier på ferie i Karrebæksminde med hjælp fra menighedsrådet i Vollsmose Sogn. Foto: Inge Reenberg

Hjælp til uddannelsesmesse Den Somaliske Kulturfor-

ening fik råd og vejledning, da de i december stablede en uddannelsesmesse på be-

nene i Vollsmose Kulturhus. - Vollsmose Sekretariatet har ud over at sparre med

Game laver gadeidræt i landets store almene boligområder. De har fået hjælp til at åbne en lokalafdeling i Vollsmose. - Det har været en stor hjælp i opstarten af vores lokalforening i Vollsmose, at Vollsmose Sekretariatet har et stort lokalkendskab. Det er vigtigt for os, som har vores daglige base i København. Til vores aktiviteter er der blevet hjulpet med alt fra faciliteter, kontakter og kommunikation, fortæller programkoordinator hos Game, Nikoline Olsen.


23. april 2016  •   Vollsmose Avisen Ekstra  • 9

TRYGHED OG TRIVSEL

Frivillige styrker naboskabet Naboskabsfrivillige, miljøambassadører og unge bydelsambassadører. Det er navnene på de tre grupper af frivillige beboere, der skal være med til styrke naboskabet og øge trivslen i bydelen.

Af Anja Yoo Andersen Vollsmoses nuværende ungdomsråd bliver i fremtiden erstattet af unge bydelsambassadører. Det nye korps af unge ambassadører skal være med til at lave relevante ungeaktiviteter på tværs af interesser. Det kan være fælles dialogmøder, events, foredrag, idræt og andre aktiviteter, der samler unge og giver dem en fælles platform. Det kan også være, at de unge ambassadører hjælper foreninger, som gerne vil lave en aktivitet i Vollsmose. Alaa Mourad er medlem af det nuværende ungdomsråd, og hun ser positivt på ideen med et korps af unge bydelsambassadører. - De kan nå ud til en bredere og måske yngre målgruppe, end det nuværende ungdomsråd gør. Der skal være noget for alle, og noget som unge kan identificere sig med, siger hun. De unge bydelsambassadører kan sammen styrke deres kompetencer inden for eksempelvis aktivitetsplanlægning, demokratiforståelse, kommunikation, involvering eller noget helt femte.

Fra ambassadører til frivillige Tanken bag de nuværende naboskabsambassadører fortsætter og bliver tilpasset de enkelte boligafdelingers behov og interesser. I fremtiden hedder de naboskabsfrivillige, og de skal på forskellig vis gøre en ekstra indsats for fælleskabet i lokalområdet ud fra beboernes egne initiativer, interesse og behov. Det kan eksempelvis være en gåtur med nye tilflyttere, fællesspisning med nogle naboer eller arrangementer for børn. Hvis man som naboskabsfrivillig ved, at der er stor interesse for en specifik aktivitet, så kan Vollsmose Sekretariatet understøtte, at

Beboerne Mette Rørvig, Rawaa Zadan og Sahro Huusen. Foto: Angel Noel

aktiviteten bliver en realitet. Formålet er at skabe fællesskab og relationer, som i sidste ende er med til at øge trygheden for beboerne. Leyla Bozbay er naboskabsambassadør i den nuværende boligsociale helhedsplan, og hun mener, at sociale relationer baseret på netværk og tillid er vigtige omdrejningspunkter for både trygheden og trivslen. - Jeg tror personligt på, at den gode og personlige relation gør forskellen. Et godt tillidsforhold til sine naboer er en enorm tryghedsfaktor, siger Leyla Bozbay, der ikke er overrasket over, at Vollsmoses beboere gerne vil have endnu flere indsatser, der styrker fællesskabet. I marts afholdt naboskabs-

- Der har været stor efterspørgsel på miljøambassadørerne både fra beboerne, men også fra ejendomsmestrene rundt om i afdelingerne. Indsatsen er nemlig kendt fra tidligere. Beboerne oplever det som en god mulighed for at få hjælp til at nedbringe udgifterne til el, vand og varme. Skrald er også et problem, mange gerne vil tage fat om

’’

Nanna Muusmann

ambassadøren i Slåenhaven beboerkaffe en søndag, hvor nye naboer var inviteret med. - Jeg havde ikke hørt om naboskabsambassadørerne og naboskabsfrivillige, før jeg kom til beboerkaffe. Jeg tænker, at ordningen

med naboskabsfrivillige kan give tryghed og gøre, at det er meget nemmere at finde ud af, hvad der sker i ens afdeling. Det giver et godt udgangspunkt for at få sat gang i nogle aktiviteter, fortæller Medina Larsen, som var med

til at drikke beboerkaffe.

Miljøet i fokus Miljøambassadører er navnet på den tredje gruppe af frivillige beboere, der bliver sat gang i med den kommende boligsociale helhedsplan. I en bydel med over 9000 beboere er der flere, som oplever økonomiske problemer, og årsagen er nogle gange meget store varme- og elregninger. Korpset af miljøambassadører bliver oprettet både for at løse de konkrete problemer og for at skabe et større engagement blandt beboerne i forhold til miljø og bæredygtighed. De bliver en slags rådgivere, der kan hjælpe andre be-

boere med råd til at spare på el, varme og vand og dermed undgå at komme i økonomiske problemer. Ambassadøren kan også tage på aftalte hjemmebesøg hos folk. - Der har været stor efterspørgsel på miljøambassadørerne både fra beboerne, men også fra ejendomsmestrene rundt om i afdelingerne. Indsatsen er nemlig kendt fra tidligere. Beboerne oplever det som en god mulighed for at få hjælp til at nedbringe udgifterne til el, vand og varme. Skrald er også et problem, mange gerne vil tage fat om, fortæller sekretariatschef Nanna Muusmann. Miljøambassadørerne får kurser, som gør dem i stand til at yde den korrekte rådgivning.


10

•  Vollsmose Avisen Ekstra  •  23. april 2016

TRYGHED OG TRIVSEL

De helt lokale medier Der er åbne redaktionsmøder i bydelen, hvor alle beboere bliver inviteret til at komme med ideer til Vollsmoses lokale medier. Billedet her er fra Tjørnehaven tidligere på året.

Vollsmoses medier skal i fremtiden være med til at styrke trivslen og trygheden i Vollsmose. De skal være en platform for dialog, debat og deling af væsentlige historier om livet, menneskene og udviklingen i bydelen.

Af Thomas Gam Nielsen Foto: Jørgen Gregersen, borgerfotograf Vollsmose Avisen vil også i de næste fire år komme i folks postkasser, mens hjemmesiden og facebooksiden bliver brugt til de hurtige nyheder. På den måde kommer Vollsmoses medier til at ligne sig selv, men der bliver også nogle forandringer. For det første er det ambitionen, at endnu flere beboere skal bidrage til medierne - både med artikler, billeder og idéer. Grundtanken er, at medierne bliver mere vedkommende og relevante for bydelen, når de bliver formet af lokale kræfter. - Det kan være med til, at der kommer historier frem, som vi ellers ikke ville have kendt til, mener Mette Rørvig, som bor i Granparken.

Hun har bidraget med mange idéer til Vollsmoses medier igennem de seneste år.

Løsninger bygger på fakta Vollsmoses medier skal samtidig blive endnu bedre til at lave løsningsorienteret journalistik. Når der opstår problemer i bydelen, så skal

medierne være med til at beskrive, hvad der konkret sker, men samtidig også vise de løsninger, der er på problemerne. Mette Rørvig mener, det kan være en svær balance at være et medie, der både skal skrive de helt lokale historier – kritiske som positive – og samtidig være interessant for

andre at læse. Hun mener, det er vigtigt at holde fokus på, hvem medierne er skabt til. - De bliver lavet af og for Vollsmoses beboere, men det gør ikke noget, at andre også læser med, siger hun og uddyber: - Det kan ske, hvis nogle af de positive historier bliver

kædet sammen med den generelle samfundsudvikling. Det kan give nogle af artiklerne mere perspektiv.

Lærer at formidle Vollsmoses medier har åbne redaktionsmøder, hvor alle kan bidrage med idéer og melde sig til at tage billeder

eller skrive historier. Både de erfarne og nye borgerjournalister får tilbudt at få feedback på deres artikler og fotos. En af de unge, som skriver for avisen nu, er Mays Al Yasin, der bor i Lærkeparken og går i 3.g på Mulernes Legatskole. Hun har netop søgt ind på to journalistuddannelser efter sommerferien, og hun håber, at hendes skriveerfaringer fra avisen kan give hende en fordel. - Det udvikler mig, fordi jeg lærer at interviewe, og jeg bliver mere opmærksom på ords betydninger, når jeg skriver artiklerne bagefter. Det er rart at få råd fra en journalist, der er professionel og samtidig kender området, siger Mays Al Yasin. Håbet er, at endnu flere vil bruge Vollsmoses medier som en mulighed for både at deltage i deres lokalsamfund og samtidig lære at blive bedre til at kommunikere.

Økonomisk beboerrådgivning skal forhindre udsættelser Den kommende økonomiske beboerrådgivning bygger på erfaringerne fra den nuværende beboerrådgivning. Tidlig indsats og hjælp i øjenhøjde skal fastholde den gode tendens, hvor færre og færre bliver sat på gaden.

Af Niels Just Rasmussen Færre beboere i almene boliger bliver sat ud af deres bolig. Det gælder både på

landsplan og i Vollsmose. I 2012 var der 62 udsættelser i hele Vollsmose, mens det tal var faldet til 26 udsættelser sidste år. Hos boligorganisationen Civica mener kundeservicemedarbejder Jeanette Lambæk, at det fald blandt andet kan tilskrives den økonomiske vejledning af beboere, som beboerrådgivningen i den nuværende boligsociale helhedsplan har tilbudt. - Jeg er af den klare opfattelse, at det har en stor værdi, at beboere med særlige økonomiske vanskeligheder har et sted, hvor de kan henvende sig og få et overblik over deres økonomiske situation og hjælp til at se mu-

- Jeg er af den klare opfattelse, at det har en stor værdi, at beboere med særlige økonomiske vanskeligheder har et sted, hvor de kan henvende sig og få et overblik over deres økonomiske situation

’’

Jeanette Lambæk

lige løsninger på situationen, siger hun. De positive erfaringer er årsagen til, at økonomisk beboerrådgivning også er en del af den kommende boligsociale helhedsplan. Fremadrettet vil der blive set på, hvordan det kan blive nemmere for folk at henven-

de sig tidligt, så de økonomiske problemer kan blive stoppet i opløbet.

emne, hvor man skal fare varsomt frem. Imidlertid er erfaringen også, at det er en stor lettelse for folk at få styr på de økonomiske problemer, genvinde overblikket og undgå en udsættelse. Det afgørende er, at en person ikke havner i økonomisk uføre igen. Der skal være fokus på holdbare løsninger og hjælp til selvhjælp, så rådgivningen har effekt ikke kun nu og her, men også i fremtiden.

Hjælp til selvhjælp Rådgivning bliver givet i respekt for den enkelte beboers integritet, fordi økonomiske problemer er et tabubelagt

En udsættelsessag har ingen vindere En udsættelse er både en menneskelig og økonomisk

dyr affære. Der er ubetalte regninger, tilskud til at finde en ny bolig til den udsatte familie og andre omkostninger. Så både for boligorganisationen og resten af samfundet er der penge at spare ved at forhindre udsættelser. Derfor mener Jeanette Lambæk fra Civica også, at det er fornuftigt med den økonomiske beboerrådgivning i den kommende boligsociale helhedsplan. - For hvis ikke den fandtes, er jeg overbevist om, at antallet af udsættelser i Vollsmose ville stige, og det kan ingen være interesserede i, lyder det med overbevisning fra Jeanette Lambæk.


23. april 2016  •   Vollsmose Avisen Ekstra  • 11

UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE

Skal fastholde unge i uddannelse To indsatser i den nye boligsociale helhedsplan for Vollsmose skal fastholde unge i uddannelse og desuden medvirke til at skabe struktur i deres dagligdag.

Af Niels Just Rasmussen Center For Boligsocial Udvikling har i flere undersøgelser påvist, at fritidsjob er en af nøglerne for unge fra udsatte boligområder til at færdiggøre en uddannelse. Derfor indgår fritidsjobrådgivning som en hel naturlig del af både den nuværende såvel som den kommende boligsociale helhedsplan for Vollsmose. Det er Marianne Justesen, der er souschef på H. C. Andersen Skolen, glad for. Hun ser mange fordele ved et fritidsjob. - Når vi for eksempel skal vurdere de unges uddannelsesparathed, tæller et fritidsjob positivt, fordi det siger noget om elevernes vedholdenhed, og dermed er det med til at give et fingerpeg om egnetheden til at gennemføre en uddannelse. Men hun opfatter også i et

Colourbox

- Når vi for eksempel skal vurdere de unges uddannelsesparathed tæller et fritidsjob positivt, fordi det siger noget om elevernes vedholdenhed

’’

Marianne Justesen

videre perspektiv et fritidsjob som en øvelse for de unge til senere hen at kunne begå sig på arbejdsmarkedet. - Det vænner de unge til at

være forpligtet på andre end sig selv. Det er meget sundt, og det er samtidig også en god øvelse for dem i at kunne begå sig blandt kollegaer. At

de så samtidig tjener penge selv, er blot en ekstra fjer oven i hatten, mener hun.

Fra rod til overblik Rod i økonomien kan for mange unge være en hindring for at gå i gang med eller færdiggøre et uddannelsesforløb. Derfor vil økonomisk ungerådgivning også være en del af det boligsociale arbejde i bydelen.

Det glæder Heidi Svendsen, der er socialrådgiver i uddannelsesrådgivningen i Odense Kommune. - Når der er orden i økonomien, så der er råd til huslejen, og det er helt afgørende for, at de unge kan fokusere på at fuldføre et uddannelsesforløb, siger hun. Uddannelsesrådgivningens målgruppe er unge mellem 18 og 30 år, der ofte har det tilfælles at have mi-

stet deres arbejde. De skal derfor i gang med en uddannelse og må klare sig økonomisk på uddannelseshjælp, som er den ydelse unge arbejdsløse under 30 år modtager. Det er svært for mange af de unge, som Heidi Svendsen og resten af teamet i Odense Kommunes uddannelsesrådgivning møder. Derfor har de henvist nogle af dem til Vollsmose Sekretariatet, som har vejledt de unge til at få et overblik over deres økonomiske situation. - Særligt den opsøgende funktion har været et stort plus. For eksempel har en rådgiver fra Vollsmose Sekretariatet fulgt med de unge i banken og fået lagt et budget, og man har været med dem på Borgerservice og fået afklaret mulighederne for økonomiske tilskud. Det har givet de unge overblik over deres økonomi, samt et overskud til at gå i gang med deres uddannelsesforløb, siger hun og uddyber: - For os har det til gengæld skabt forudsætningerne for, at vi for alvor har kunnet gå i gang med at hjælpe dem. Alle parter har haft fordel af indsatsen.

Mentorer skal lede unge på rette vej To mentorordninger skal henholdsvis hjælpe unge med overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse og hjælpe 18-30-årige i job og uddannelse.

Af Berith Madsen Den kommende boligsociale helhedsplan for Vollsmose byder på to nye mentorindsatser: En brobyggermentor skal hjælpe unge, der har brug for ekstra voksenstøtte til at klare overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse, og en erhvervsmentor skal hjælpe de 18-30-årige i gang med job eller uddannelse. Baggrunden er, at der er en klar sammenhæng mellem børns sociale og økonomiske vilkår under opvæksten og deres senere uddannelse. Tal fra Arbejdsmarkedsbevægelsens Erhvervsråd viser, at børn, der vokser op i fattigdom, har fire gange så stor ri-

siko for at stå uden en uddannelse den dag, de fylder 25 år. Det vil de to mentorindsatser i den kommende boligsociale helhedsplan for Vollsmose forsøge at lave om på. Hos Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense (UUO) oplever afsnitsleder Jens Peder Andersen, at overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse kan være særligt svær for nogle socialt udsatte unge. UUO

bruger også mentorordninger, og her er erfaringerne gode. - Det handler i bund og grund om at lære den unge at tage ansvar for egen læring som det allervigtigste. Når det er på plads, er det min erfaring, at de sociale uligheder udjævnes, og de har samme muligheder for at lykkes som de øvrige elever, forklarer han. Tanken bag indsatsen er, at mentoren skal være en gennemgående voksen, der kan være der for den unge. Mentoren skal støtte, motivere og styrke den unges sociale og personlige kompetencer,

MENTORORDNINGER Ud over brobyggermentor og erhvervsmentorordningen, vil der også blive oprettet en specifik indsats målrettet arbejdsløse over 30 år i Vollsmose, som får tilbudt job- og uddannelsesrådgivning.

så vedkommende får en god start på uddannelsen.

nelse, siger hun og uddyber: - Også ud fra et samfundsmæssigt perspektiv, er det den helt rette vej at gå. Flere i arbejde Erhvervsmentoren kan blandt andet hjælpe unge fra Tal fra interesseorganisaVollsmose videre til det fynske tionen Danmarks Almene initiativ Byg Til Vækst. Det er Boliger viser, at mens knap en netværksforening dannet 30 procent af de 18-29 årige af de ti fynske kommuner, beboere i Vollsmose er i besom vil sikskæftigelse, er re, at fynske 56 procent fra arbejdere den samme - Det handler i bund og grund om at lære den får flest mualdersgruppe unge at tage ansvar for egen læring som det lige arbejdsi resten af allervigtigste pladser Odense i arud af bygbejde. UdJens Peder Andersen geboomet fordringen i Odense, for de unge arbejdsløse er ikke kun at arbejdsplads og et fællesskab som forventes at føre til finde et arbejde, men også at giver jo de unge så meget 38.000 midlertidige job i bevare tilknytningen til ar- mere end penge på kontoren. bygge- og anlægsbranchen. bejdsmarkedet, når de først Alle vores erfaringer viser, at Samarbejdet gør meget ud af har fået foden indenfor, viser når det lykkes at få de unge at skaffe lærlingepladser og i beskæftigelse, så styrker ’snusepraktik’ til unge, der erfaringerne. Erhvervsmentorens rolle det deres selvtillid og gen- ikke er kommet i gang med en bliver at hjælpe de 18-30 åri- opbygger deres tro på egne uddannelse. Her kan erhvervge i gang med et arbejde, en ressourcer og øger deres mo- smentoren hjælpe unge med uddannelse eller en praktik- tivation for at få sig en uddan- at blive en del af den ordning. plads, hvis den unge har brug for det til at blive rustet til et liv med job eller uddannelse. For blot det at snuse til arbejdslivet kan være en positiv start for mange unge, mener uddannelseschef i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen Jane Findahl. - Det at være en del af en

’’


12

•  Vollsmose Avisen Ekstra  •  23. april 2016

FOREBYGGELSE OG FORÆLDREANSVAR

Trivsel kræver nærvær

Bydelens børn får mulighed for at møde en trivselsmedarbejder, der støtter op om at holde fast i skolearbejdet ved at styrke barnets personlige trivsel.

problem. Nye tal fra Odense Kommune viser, at elever med bopæl i Vollsmose i gennemsnit har gået et år mindre i skole end resten af Odenses unge, når de er færdige med deres 9. klasse. Noget af det fravær kan knyttes til, om barnet trives og har det godt.

Tekst Thomas Gam Nielsen Foto: William Thorup Hansen og Thomas Gam Nielsen

Stabil skolegang

Ahmed er ked af det og kommer for sent af sted til skolen næsten hver morgen. Han kommer ind i klassen, mens de andre er i gang, og han føler sig hele tiden bagefter, og det går heller ikke helt godt derhjemme. Eksemplet er fiktivt, men det repræsenterer meget godt hverdagen for flere elever. I Vollsmose får de lokale skoler nu mulighed for at bruge Vollsmose Sekretariatets trivselsmedarbejder til at fastholde eleven på skolen og igen blive en del af klassen. Fravær er et kæmpe stort

Skoleleder på H. C. Andersen Skolen Anna Vadgaard mener, at en stabil skolegang simpelthen er en forudsætning for gode faglige resultater. - Man kommer bagefter, hvis man har for meget fravær. Jeg plejer at sige, at børn kan blive til alt i livet, hvis de selv, deres forældre og lærerne tror på det. Men 95 procent er hårdt arbejde, og fem procent er talent, forklarer Anna Vadgaard. Hun er glad for, at både Abildgårdskolen og H. C. Andersen Skolen får mulighed for at benytte sig af Vollsmose Sekretariatets kommende boligsociale trivselsmedarbejder.

Øverst: Billedet er fra dimissionsfesten på Abildgårdskolen den 23. juni sidste år, hvor skolen fejrede sine 9. klasses elevers afgangseksamen. Til venstre: En af Vollsmose Sekretariatetets samarbejspartnere er Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense. På billedet ses uddannelsesvejleder Moustapha Abou Taha, der er i gang med at forklare en elev fra Abildgårdskolen, hvordan hun skal udfylde sin ansøgning om optagelse på en ungdomsuddannelse.

- Trivselsmedarbejderen kan være den, som får en elev tilbage i klassen og i

læringsfællesskabet, siger hun og kalder erfaringerne fra den sidste boligsociale

helhedsplan rigtig gode. Det bliver skolerne, der konkret henviser en elev til

forløbet. Trivselsmedarbejderen tilpasser forløbet til den enkelte elev i samarbejde med læreren og inddrager meget gerne forældrene. Det er frivilligt, om eleven vil deltage.


23. april 2016  •   Vollsmose Avisen Ekstra  • 13

FOREBYGGELSE OG FORÆLDREANSVAR

Rådgiver på familiernes præmisser Hele tre indsatser handler om at rådgive forældre om forældrerollen samt rettigheder og pligter i forhold til barnets opvækst og uddannelse. Fællesnævneren for rådgivningen er at møde forældrene i øjenhøjde og støtte dem med at løfte deres børns potentialer.

Tekst Thomas Gam Nielsen Foto: Jørgen Gregersen Med den nye helhedsplan bliver der øget fokus på forebyggelse og forældreansvar. Det sker blandt andet gennem tre typer af rådgivning, alt efter barnets alder og forældrenes behov. Hos H. C. Andersen Skolen har de haft stor glæde af den uddannelsesorienterede familierådgivning i den nuværende boligsociale helhedsplan. Skoleleder Anna Vadgaard ser det

især som en fordel, at rådgivningen foregår frivilligt og ofte hjemme ved forældrene. - Det betyder, at familierne sidder for bordenden og tager noget af initiativet, fordi det foregår på deres hjemmebane. Det er vigtigt, når det handler om hjælp til selvhjælp, forklarer hun.

I tæt samarbejde Rådgiverne arbejder tæt sammen med bydelens andre aktører. Det kan være sund-

hedsplejersker, jordemødre, skoler og daginstitutioner, der hjælper med at henvise forældre til indsatsen. Det er vigtigt, at forældrene indgår i forløbet frivilligt, og at forløbene er et supplement til det, som det offentlige system ellers tilbyder. En af samarbejdspartnerne er Aase Jensen, som er institutionsleder af Børneinstitution Abildgård, der har fire børnehuse i Vollsmose. Hun oplever, at nogle forældre har svært ved at spørge det etablerede system om hjælp, hvis deres barn mistrives, eller der er problemer på hjemmefronten. Her mener hun, at familierådgivningen i den nye helhedsplan kan være en kærkommen håndsrækning til de forældre. - Det betyder noget, at råd-

- Sammen skal vi skabe en fremtid for børn og vise forældrene vejen til, at de kan fjerne nogle af de forstyrrelser og problemer, der forhindrer børn i at trives

’’

Aase Jensen

giveren kan møde forældrene uden sagsmapper. Det giver en anden form for ligeværdighed og dialog, som er et vigtigt supplement til vores daglige arbejde, mener hun. Hun understreger, at rådgiverne på ingen måde erstatter

børnehusenes relationer til forældrene, men blot at det giver en ekstra dimension, når der kommer en rådgiver ind i familiernes liv, der ikke stiller krav om cpr-numre og skriftlighed. - Vi bliver som pædagoger og fagpersoner også bedre til at arbejde med børnene og deres problemer, når der kommer nogen udefra med ny viden og andre tilgange, mener hun.

Et samlet syn på børnene Uanset om rådgiverne vejleder forældre med børn i daginstitutioner, skoler eller ungdomsuddannelser, så er det hele tiden forældrenes ansvar og børnenes robusthed og ikke mindst udvikling, der er i fokus.

Selvom Aase Jensen som daginstitutionsleder primært arbejder med børn i alderen fra 0-5 år, så mener hun ikke, at børnehusenes ansvar stopper, så snart et barn et sendt videre til en skole. Derfor kan hun godt lide, at den boligsociale helhedsplan arbejder med børn og unge i alle aldre, så rådgivningen til forældrene bliver så målrettet som muligt. - Sammen skal vi skabe en fremtid for børn og vise forældrene vejen til, at de kan fjerne nogle af de forstyrrelser og problemer, der forhindrer børn i at trives, siger hun og slutter: - Den boligsociale helhedsplan kan hjælpe os med at have fokus på udviklingen på langt sigt - både for børnenes og hele bydelens skyld .


14  •  Vollsmose Avisen Ekstra  •  23. april 2016

KRIMINALPRÆVENTIV INDSATS

Boligsocialt arbejde er kriminalitetsforebyggende - Tryghed, kriminalitet, udsatte unge og udsatte boligområder hænger sammen og påvirker hinanden. Socialt arbejde i boligområder er et effektivt middel til at skabe robuste børneog ungemiljøer og til at opspore tidlig risikoadfærd blandt børn og unge

Læs her, hvordan Vollsmose Sekretariatet i fremtiden kan være med til at forebygge kriminalitet og øge trygheden i bydelen.

Af Anja Yoo Andersen Foto Thomas Gam Nielsen Både direkte og indirekte er det boligsociale arbejde i Vollsmose kriminalitetsforebyggende. Direkte, fordi Vollsmose Sekretariatet arrangerer tryghedsvandringer sammen med afdelingsbestyrelserne og deltager i forebyggelsesplaner sammen med de andre deltagere i SSP-samarbejdet. Indirekte, fordi alle indsatserne i den kommende boligsociale helhedsplan er med til at forebygge kriminalitet. Det kan måske synes langt fra boligsociale indsatser som familierådgivning, økonomisk ungerådgivning og Vollsmoses medier til kriminalitetsforebyggende arbejde. Dog mener Tommy Holst, sekretariatschef hos SSP Odense, at der sagtens kan være en sammenhæng – særligt når det boligsociale arbejde fokuserer på at skabe tryghed. - Tryghed, kriminalitet, udsatte unge og udsatte boligområder hænger sammen og påvirker hinanden. Socialt arbejde i boligområder er et effektivt middel til at skabe robuste børne- og ungemiljøer og til at opspore tidlig risikoadfærd blandt børn og unge, lyder hans vurdering.

’’

Tommy Holst

Tryghedsvandringer og samarbejde

Kriminalitet og tryghed Set over en længere årrække er kriminaliteten faldende i Vollsmose. Mens der i 2004 var 1054 anmeldelser, var det tal faldet til 485 anmeldelser i 2014. Selvom der bliver begået mindre kriminalitet, viste Vollsmose Sekretariatet naboskabsundersøgelse fra 2015, at oplevelsen af tryghed var svagt faldende. Der er ingen entydig forklaring på beboernes stigende oplevelse af utryghed, mens kri-

Foto af to politibetjente: Hanne Hvattum

minaliteten er konstant eller svagt faldende. Også i fremtiden vil nabo-

skabet og trygheden blive undersøgt, og målet er, at andelen af borgere, som er trygge

i deres nabolag, skal stige fra 69,7 procent i 2015 til 80 procent i 2019.

Både politiet, kommunale aktører, beboere og Vollsmose Sekretariatet oplever, at beboerne er blevet mere opmærksomme på uacceptabel adfærd og også i stigende grad handler på den. Det gør beboerne for eksempel ved at tippe politiet, kontakte SSP ved bekymringer og ved at hjælpe hinanden som naboer i boligafdelingerne. Hos lokalpolitiet oplever politikommissær Per Franch, at det boligsociale arbejde også kan være med til at påvirke den positive udvikling med mindre kriminalitet. - Set over en årrække er der et meget bedre samarbejde med beboerne. Der er opstået en gensidig respekt, hvor borgerne passer på hinanden og deres bydel. Det er blevet ’alles’ politi. Når borgerne hjælper politiet med eventuelle tips, så har de opdaget, at de rent faktisk hjælper deres boligområde og hinanden, fortæller Per Franch.

En styrkelse af lokalsamfundet er også tryghedsvandringerne, som er en fælles gåtur med lokale beboere og relevante samarbejdspartnere, der har interesser i Vollsmose. Der har været tryghedsvandringer i de fleste boligafdelinger, og de vil også blive gentaget i fremtiden. Gåturene handler om at udpege de utrygge steder, hvor der eksempelvis er dårlig belysning eller områder med meget affald og hærværk. Tryghedsvandringerne skal dermed være med til at skabe en større tryghed og nedbringe kriminaliteten yderligere. Vollsmose Sekretariatet er også med til at lave forebyggelsesplaner, når der opstår akutte problemer. Det gør de sammen med skolerne, politiet, og andre relevante samarbejdspartnere. Det har sekretariatet før gjort - eksempelvis da der for et år siden blev kørt ræs igennem bydelen på en række stjålne motocrosscykler. Det samme gjorde sig gældende, da Vollsmose Torv havde problemer med butikstyveri i en række af centrets butikker. Her var Vollsmose Sekretariatet også med i en arbejdsgruppe, der så på, hvordan det kan forebygges i fremtiden.


23. april 2016 •

Vollsmose Avisen Ekstra

Afdelingsformænd:

Derfor skal du komme til møderne om den boligsociale helhedsplan Vollsmose Avisen har spurgt Vollsmoses ni afdelingsformænd, hvorfor de mener, det er vigtigt at komme til møderne om Vollsmoses kommende boligsociale helhedsplan. Af Thomas Gam Nielsen

William Thorup Hansen

formand for afdelingsbestyrelsen i Hybenhaven

Erling Bendtsen

formand for afdelingsbestyrelsen i Slåenhaven Det er vores opgave og pligt at påvirke beslutningerne, så det boligsociale arbejde her i bydelen bliver bedst muligt. Problemerne i Vollsmose kan være forskellige fra afdeling til afdeling, men det hele hænger sammen, så derfor skal beboerne her i Slåenhaven også deltage i afstemningerne om den boligsociale helhedsplan og være en del af løsningen.

Det er vigtigt, at folk sætter sig ind i, hvad det er, vi skal stemme om. Den boligsociale helhedsplan udgør en stor portion penge, der skal være med til at forbedre Vollsmose, så det er vigtigt, at folk søger viden, uanset om de vælger at godkende eller ej. Det handler om, hvordan vi kan udvikle området, og når vi får mulighed for den her hjælp, så skal vi da gribe den.

Ingelise Pedersen

formand for afdelingsbestyrelsen i Birkeparken Jeg håber, at beboerne i Birkeparken vil involvere sig og komme til mødet, så vi kan få viden om og medindflydelse på det boligsociale arbejde i Vollsmose. Det er i allerhøjste grad vigtigt, at det ikke kun er afdelingsbestyrelserne, der sætter sig ind i det, for det er noget, som vedkommer os alle.

Rigmor Andersen

formand for afdelingsbestyrelsen i Tjørnehaven Hvis du kommer til afdelingsmødet, så har du en bedre mulighed for at vide, hvad den kommende boligsociale helhedsplan handler om. Selvom vi ikke har så mange børn og unge i vores afdeling i Tjørnehaven, så er det vigtigt, at dem, vi har, også benytter sig af de tilbud, som den kommende boligsociale helhedsplan tilbyder. Det bliver nemmere, hvis man ved, hvad planen går ud på.

Adam Krogh

formand for afdelingsbestyrelsen i Bøgeparken Det er særlig vigtigt, at den boligsociale helhedsplan sætter fokus på de unge, der står i den svære overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Bydelen rummer rigtig mange unge, og det er vigtigt med indsatser som fritidsjobrådgivning. Derfor skal folk komme og stemme om den boligsociale helhedsplan.

Abdinoor Adam Hassan

formand for afdelingsbestyrelsen i Egeparken Jeg vil opfordre alle til at komme og udtrykke deres mening. Det er en del penge, som vi får tildelt som lokalsamfund til boligsocialt arbejde, så folk skal komme og tage stilling til, om de tror på, at pengene bliver brugt på noget, der nytter.

Søren Damgaard

formand for afdelingsbestyrelsen i Granparken Det er altid vigtigt at deltage i afdelingsmøderne, hvis man vil være med til at præge sit lokalområde. Denne gang er der tale om godkendelsen af en boligsocial helhedsplan, som vil berøre os i Vollsmose i de kommende fire år, og derfor synes jeg, det er vigtigt, at vi får sendt planen af sted med en bred lokal opbakning til den endelige godkendelse i Landsbyggefonden.

Bjarne Andersen

formand for afdelingsbestyrelsen i Fyrreparken I det øjeblik du møder op, kan du både få svar på dine spørgsmål og gøre din indflydelse gældende. Jeg mener, det er vigtigt med det boligsociale arbejde, så vi kan fortsætte den positive udvikling, jeg oplever, der sker her i Vollsmose.

Elly Sørensen

formand for afdelingsbestyrelsen i Lærkeparken Jeg vil opfordre alle beboerne til at deltage i beslutningerne om den kommende boligsociale helhedsplan. Generelt er beboermøderne en god måde at blive ordentligt orienteret på i disse år, hvor der sker store forandringer i Vollsmose. Samtidig skal folk komme, hvis de vil gøre deres holdning gældende.

• 15



Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.