Dit valg - Vollsmoses fremtid

31. januar 2015

Dit valg Vollsmoses fremtid

Udgives af Vollsmose Sekretariatet

2 • Vollsmose Avisen Ekstra • 31 . januar 2015

LEDER Thomas Gam Nielsen Redaktør for Vollsmose Avisen thgn@vollsmose.dk Tlf. 21 17 83 15

Stem om bydelens fremtid

Grafisk Produktion Odense

Fremtidens Vollsmose er overskriften på denne ekstra udgave af Vollsmose Avisen. Vi stiller skarpt på det valg, som du og alle andre i Vollsmoses ni almene boligafdelinger skal træffe i løbet af februar og marts. Det bliver til ni selvstændige afstemninger om Infrastrukturplanen, som er blevet udviklet gennem de seneste år. Rigtig mange beboere har været en aktiv del af udarbejdelsen og kender planen.

Infrastrukturplanen er en plan for, hvordan Vollsmose skal åbnes mere op i fremtiden – både udadtil og indadtil. Nu er det tid til en beboerdemokratisk vurdering og stillingtagen.

Afstemningen kan være svær. Nogle synes, at planerne er gode, og andre er mere skeptiske over for enkelte dele.

Uanset om man er for eller imod, så er det en vigtig beslutning for alle, der bor i Vollsmose. Mange af planerne for Vollsmose sker først om nogle år, men beslutningerne skal træffes nu. Odense Kommune skal i gang med at undersøge det mulige letbaneforløb igennem Vollsmose. Derudover har Odense Kommune allerede afsat penge til etableringen af en bygade. Hverken bygaden eller letbanen er en del af Infrastrukturplanen, som du nu skal stemme om. Men det hører sammen. Der er nemlig sammenhæng mellem Infrastrukturplanens investeringer i promenaden, sivegader og byrum – og letbanen og bygaden.

Oplag

Her på Vollsmose Avisen vil vi også gerne komme

4.000

med en opfordring til at stemme – uanset om du er for eller imod Infrastrukturplanen. Det er dig og dine naboer, som kender Vollsmose i dag, der skal være med til at udvikle morgendagens Vollsmose. Infrastrukturplanen varsler de største forandringer i bydelen siden Vollsmose blev bygget i slutningen af 1960’erne. Derfor er det vigtigt, at du giver din mening til kende, så fremtiden bliver bygget på lokal indsigt kombineret med de fælles planer for hele Odense.

Michael Gravesen Chef for Vollsmose 2020 (ansvarshavende) mig@vollsmose.dk

Redigering og layout Bjarne Kjær Simonsen

Illustrationer Effekt, når andet ikke er nævnt.

Tryk

Distribution FK Distribution

- Det er dig og dine naboer, som kender Vollsmose i dag, der skal være med til at udvikle morgendagens Vollsmose Det forpligter at blive spurgt. Det er nu, at Landsbyggefonden har reserveret 220 millioner kroner til byudvikling i Vollsmose. Det er ikke penge, som Vollsmose kunne have fået for et par år siden, og det er heller ikke sikkert, at muligheden kommer igen i fremtiden. Det er nu, at du skal tage en beslutning. Landsbyggefonden stiller som krav for pengene, at der er lokal opbakning til projektet. Det kræver din stillingtagen som beboer, og det kræver desuden, at Odense Kommune støtter op om planen.

Med denne avis i hånden håber vi, at du er klædt ordentligt på til at tage din beslutning. Vi bringer en række illustrationer fra Infrastrukturplanen, der viser baggrunden og tanken med planen. Samtidig tager vi fat i nogle lokale og væsentlige elementer af planen. Det er klart, at vi ikke kan have det hele med, og indholdet er et supplement til det officielle stemmemateriale, som du modtager, inden du skal stemme i din afdeling. På vollsmose.dk kan du også finde hele Infrastrukturplanen under Fremtidens Vollsmose. God fornøjelse med at læse avisen og rigtig godt valg.

Af Michael Gravesen

2020

VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling

FREMTIDENS

VOLLSMOSE ER EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE

31. januar 2015 • Vollsmose Avisen Ekstra • 3

Afdelingsformænd:

Stem om Vollsmoses fremtid Vollsmose Avisen har spurgt de ni afdelingsbestyrelser i Vollsmose, hvorfor de opfordrer bydelens beboere til at stemme om Infrastrukturplanen.

Af Thomas Gam Nielsen

William Thorup Hansen

formand for afdelingsbestyrelsen i Hybenhaven

Erling Bendtsen

formand for afdelingsbestyrelsen i Slåenhaven

Afstemningen får store konsekvenser for området, og det er vigtigt at sætte sig ind i, hvad der reelt skal stemmes om. Her i Hybenhaven skal vi stemme om det, som berører vores afdeling, og derfor skal vi komme og afgive vores stemme.

Det er noget, som får stor indflydelse på vores lokalområde i Slåenhaven, og derfor er det vigtigt, at vi deltager i afstemningen. Det vedkommer os alle i Vollsmose på lang sigt.

Ingelise Pedersen

formand for afdelingsbestyrelsen i Birkeparken Jeg vil opfordre beboerne i Birkeparken til at følge med i udviklingen i Vollsmose. Hvis vi gerne vil have indflydelse, så er det vigtigt, at vi møder op og giver vores stemme til kende.

Rigmor Andersen

formand for afdelingsbestyrelsen i Tjørnehaven Kom og vær med til at tage stilling til, hvad der skal ske i Tjørnehaven og resten af Vollsmose i fremtiden. Det er nu, vi har muligheden for at ytre vores holdning i stedet for at gå og murre i krogene.

Mohammed Mansour

formand for afdelingsbestyrelsen i Bøgeparken Det er vigtigt, at man tager ansvar for sit boligområde og giver sin mening til kende på demokratisk vis. Der skal deltage så mange som muligt, fordi det er vigtigt for lokalområdets fremtid.

Abdisalan Yussuf Hassan

formand for afdelingsbestyrelsen i Egeparken Kom ud og vær med til at bestemme, hvordan vi kan gøre Egeparken til et endnu bedre sted at bo. Det er for vigtig en beslutning til, at det kun er bestyrelsen, der tager stilling. Derfor skal så mange som muligt fra Egeparken komme og være med til at bestemme vores fremtid.

Søren Damgaard

formand for afdelingsbestyrelsen i Granparken Det er beboernes chance for at være med til at præge Vollsmose. Det har stor betydning for, hvordan Vollsmose skal se ud i fremtiden. Det er beslutninger, der rækker 20-30 år frem, og derfor skal folk deltage.

Bjarne Andersen

formand for afdelingsbestyrelsen i Fyrreparken Det er vigtigt at møde op og stemme. I det øjeblik vi er mange fra Fyrreparken, der stemmer, viser vi, at vi er klar til at sætte vores præg på, hvordan Vollsmose skal se ud i fremtiden.

Shirwa Abdullahi

næstformand for afdelingsbestyrelsen i Lærkeparken Vi får indflydelse på, hvad der skal ske i Lærkeparken og resten af Vollsmose. Infrastrukturplanen er noget, som vil påvirke os alle, og vi skal være med til at præge planen ved at deltage i afstemningen.

4

• Vollsmose Avisen Ekstra • 31 . januar 2015

Arkivfoto: Colourbox

Planen påvirker ikke huslejen Infrastrukturplanen er finansieret af Landsbyggefonden og Odense Kommune og kommer derfor ikke til at medføre huslejestigninger.

Af Anja Yoo Andersen Økonomi: Landsbyggefonden har reserveret 220 millioner kroner til udvikling af blandt andet sivegader,

promenaden og nye pladser i Vollsmose. Odense Byråd har i budgetaftalen for 2015 besluttet at støtte op om udviklingen med fem millioner kroner i 2016 og 20 millioner kroner årligt i 2017 og 2018 indtil videre.

Pengene kan udelukkende bruges til at binde bydelen sammen og til at få skabt nye byrum og forbindelser.

- De mange penge er ikke et lån. Det er penge, der gives til gennemførelse af planen, og de skal ikke betales tilbage over huslejen. Så beboerne skal i princippet

- Det er penge, der gives til gennemførelse af planen, og de skal ikke betales tilbage over huslejen stemme om planen og dens muligheder uden at skulle bekymre sig om, hvem der betaler, fortæller projektleder for Fremtidens Vollsmose, Bjarne Brøndgaard.

Odense Byråd godkendte i december 2013 ’Kvarterplanen’, som i samarbejde med beboerne har været med til at danne rammen for Infrastrukturplanen i Vollsmose,

og det er altså den, der nu skal stemmes om.

Fra boligområde til bydel Pengene går til at skabe bedre forbindelser imellem de enkelte afdelinger, hvilket for eksempel kan være sivegader og oplevelsesbånd med legepladser og flere synlige stier.

Derudover går pengene til

at skabe flere opholdssteder, hvor man kan møde sine naboer og eksempelvis spise sammen med dem. Planen sætter også fokus på at åbne op og skabe en bedre sam-

menhæng med resten af byen.

- På den måde kommer Vollsmose i højere grad til at være en bydel og ikke et lukket boligområde, opsummerer Bjarne Brøndgaard.

FAKTA OM FINANSIERING • En boligaftale har gjort det muligt for Landsbyggefonden specifikt at bevillige midler til almene boliger, uden at det påvirker huslejen.

• Den økonomiske støtte fra Odense Kommunes budgetaftale dækker fra 2015 til 2018. Yderligere støtte fremover bliver der først taget stilling til ved kommende budgetforhandlinger.

Byudviklingens ABC Bygaden

Kvarterplads

Landsbyggefonden

Letbanen

Oplevelsesbåndet

Promenaden

Sivegader

Bygaden er en forlængelse af Risingsvej og følger det, der i dag er centerstien forbi Vollsmose Torv og videre til Vollsmose Allé. På sigt er der mulighed for, at der kan komme butikker og caféer langs Bygaden. I tempo vil den minde om Skibhusvej. Bygaden er ikke en del af Infrastrukturplanen.

Kvarterpladserne ligger i forbindelse med offentlig transport og er naturlige knudepunkter.

Kvarterpladserne bliver pladser, hvor man kan møde sine naboer og andre fra kvarteret. På sigt vil butikker og caféer ved kvarterpladserne være en mulighed. Kvarterpladserne er en del af den infrastrukturplan, der skal stemmes om.

Landsbyggefonden blev stiftet af de almene boligforeninger, og det er også her fondens penge kommer fra. Landsbyggefonden kan yde forskellige former for lån og støtte til udvikling af almene boliger.

Med letbanen kommer man hurtigere frem end med busserne, selvom den ikke kører særlig hurtigt. Det skyldes, at letbanen har færre stop end busserne, ligesom den får forrang for bilerne. En letbane minder mere om en sporvogn end om et tog. Letbanen er ikke en del af Infrastrukturplanen.

Oplevelsesbåndet forbinder parkerne langs Åsumvej. Som navnet antyder, vil der være mulighed for forskellige aktiviteter langs forløbet. Oplevelsesbåndet er en del af den infrastrukturplan, der skal stemmes om.

Promenaden er et bredt fortov til de gående.

Den følger letbanen bag parkerne langs den nuværende centersti og op langs Vollsmose Allé.

Den bliver mere end blot en vej - den bliver også et sted med en række aktiviteter og steder, hvor man kan opholde sig og møde sine naboer.

Promenaden er en del af den infrastrukturplan, der skal stemmes om.

I sivegaderne tages der hensyn til de bløde trafikanter, mens bilerne må ’sive’ forbi. Gaden udformes, så man ikke kan køre særlig hurtigt. Samtidig giver sivegaderne i parkerne langs Åsumvej mulighed for at lave nye tilgængelighedsboliger.

Sivegaderne er en del af den infrastrukturplan, der skal stemmes om.

31. januar 2015 • Vollsmose Avisen Ekstra • 5

Det skal du stemme om Her kan du få et overblik over, hvad du skal stemme om til de kommende afstemninger.

Af Kita Thomsen Afstemningen:

Den nye infrastrukturplan er et forslag til, hvordan Vollsmose kan komme til at se ud i fremtiden. I februar og marts skal beboerne stemme om det meste af indholdet i Infrastrukturplanen.

- Beboerne skal stemme om det, der foregår inde på boligforeningens område, og som Landsbyggefonden har afsat midler til, forklarer projektleder Torben Hjelm.

Understøtter kommunens planer for bydelen Det vil sige, at beboerne skal stemme om sivegaderne, promenaden, oplevelsesbåndet i parkerne ved Åsumvej og om de nye pladser, som ligger ved letbanestationerne og H.C. Andersen Skolen.

- Letbanestationerne bliver trafikale knudepunkter, hvor der vil komme rigtig mange mennesker hver dag. Det kan udnyttes til at skabe mere byliv, og derfor har vi tegnet forskellige pladser i forbindelse med letbanestationerne. Formålet er, at de ikke bare skal være trinbrætter, men steder hvor der sker noget. Det er det, som beboerne kan bruge infrastrukturmidlerne til, forklarer Torben Hjelm.

Gang i flere projekter Når Infrastrukturplanen også indeholder ting, som beboerne ikke skal stemme om, skyldes det, at der er gang i flere anlægsprojekter i Vollsmose.

Odense Kommune har afsat penge til en ny gade – bygaden – som er en forlæn-

Arkivfoto: Colourbox

gelse af Risingsvej. Samtidig arbejdes der med at bringe letbanens anden etape til Vollsmose. Den type projek-

ter bliver besluttet i byrådet, forklarer Torben Hjelm.

- Men der vil selvfølgelig blive afholdt høringer i for-

bindelse med både bygaden og letbanen, ligesom man har gjort det i resten af byen, understreger Torben Hjelm.

- Beboerne skal stemme om det, der foregår inde på boligforeningens område, og som Landsbyggefonden har afsat midler til

HVAD SKAL DU STEMME OM?

Afstemningsdatoer

Det skal du stemme om

• 16. februar kl. 19.00

Birkeparken

• 24. februar kl. 18.00

Bøgeparken

• 17. februar kl. 19.00

Tjørnehaven

• 26. februar kl. 19.00

Slåenhaven

• 18. februar kl. 19.00

Hybenhaven

• 3. marts

kl. 19.00

Fyrreparken

• 19. februar kl. 19.00

Granparken

• 4. marts

kl. 19.00

Egeparken

Det skal du ikke stemme om:

• 23. februar kl. 19.00

Lærkeparken

• Letbanen • Bygaden

• Stationspladserne ved de enkelte boligafdelinger • Sivegader • Promenaden • Oplevelsesbåndet i parkerne ved Åsumvej

6 • Vollsmose Avisen Ekstra • 31 . januar 2015

to bydele sammenlignet Vollsmose og Skibhuskvarteret er to næsten lige store bydele. Skibhuskvarteret blev bygget 50 100 år inden Vollsmose og er tæt bundet sammen af veje på kryds og tværs. Vollsmose derimod er præget af et system af blinde veje, hvor biler i dag ikke kan køre igennem.

Skibhuskvarteret

Skibhuskv.

Vollsmose

Vollsmose

En del af fremtidens Odense

Foto: Thomas Juhl Bruun

Vollsmose

Af Anker Boye, borgmester i Odense

Frem mod 2020 investeres der mere end 32 mia. kroner i byudvikling og infrastruktur i Odense. Byen vokser og bliver centrum for bosætning, oplevelser, uddannelse og erhvervsliv i Syddanmark. Odense er dermed godt i gang med udviklingen fra stor dansk by til dansk storby. Vollsmose er som et af byens strategiske byudviklingsprojekter en vigtig del af denne udvikling.

Flere og flere flytter til byerne. Vi skal derfor sikre flere job, gode boliger, interessante studiemiljøer, let tilgængelig infrastruktur, et spændende byliv og attraktive bydele.

Den fysiske omdannelse er allerede godt i gang. Odins Bro fuldender ringvejen, Thomas B. Thriges Gade er ved at blive omdannet fra gade til et helt nyt bykvarter.

Et nyt musik- og teaterhus Odeon - er på vej, og Odense Havn er under forvandling.

En ny forskerpark med studerende, forskere og iværksættere under ét tag er på vej sammen med Nyt Odense

- Vi skal lære Vollsmose og resten af byen at kende på en ny måde. Det kommer til at kræve tålmodighed og tilvænning, men udviklingen er nødvendig for at fremtidssikre vores by

Universitetshospital ved Syddansk Universitet.

Og endelig er der Odense Letbane, hvor første etape er under etablering og anden etape under udvikling.

Grundlæggende skal letbanen binde byen endnu bedre sammen, og anden etape skal blandt andet være med til at åbne Vollsmose op og skabe bedre forbindelse til og fra Vollsmose.

De mange projekter kommer til at præge bybilledet de kommende år. Vi skal lære Vollsmose og resten af byen at kende på en ny måde. Det kommer til at kræve tålmodighed og tilvænning, men udviklingen er nødvendig for at fremtidssikre vores by.

En markant del af Odenses byprofil Formålet med Infrastrukturplanen ”Fremtidens Vollsmose” er netop at åbne den eksisterende infrastruk-

tur i området og skabe bedre forbindelse til, fra og igennem Vollsmose.

Med udviklingen af en letbane, bygade, promenade, sivegader og stiforbindelser i Vollsmose er målet at gøre Vollsmose til en markant del af Odenses byprofil og et levende bydelscentrum for hele Odense NØ. Bydelen skal gøres attraktiv for erhvervslivet og være med til at sikre kvalitetsboliger til nuværende og kommende beboere. Vollsmose vil på den måde indgå i en naturlig sammenhæng med den overordnede vækst og udvikling for hele Odense.

Nye byrum, øget tryghed og bedre muligheder for oplevelser på tværs bliver en del af fremtidens Vollsmose, og området bliver på den måde mere interessant for alle – både studerende, børnefamilier og ældre. En mangfoldig bydel, som alle er stolte af at bo i, og som er attraktiv at komme i.

31. januar 2015 • Vollsmose Avisen Ekstra • 7

Søren Damgaard

For

Vollsmose Avisen har spurgt to afdelingsformænd, hvad de har tænkt sig selv at stemme, når de skal sætte krydset til valget om Infrastrukturplanen. Den ene er for, og den anden er imod.

Af Thomas Gam Nielsen Foto: Jørgen Gregersen Søren Damgaard, formand for Granparken Hvorfor stemmer du ja?

Jeg synes, at planen giver mulighed for at udvikle Vollsmose på længere sigt.

Jeg tror, at vi skal lave de fysiske forandringer som supplement til den boligsociale helhedsplan, som vi har gang i. Det er nødvendigt både at ændre Vollsmose socialt og fysisk, hvis det hele skal gå op i en højere enhed. Det er ikke nok med boligsociale helhedsplaner, hvis Vollsmose skal forandres.

Infrastrukturplanen giver blandt andet mulighed for, at nogle beboere, der bor i Fyrreparken, Lærkeparken og Granparken, kan komme

tættere på deres lejligheder, når de skal parkere. Der kommer en sivegade forbi de her såkaldte tilgængelighedslejligheder, og dermed er Infrastrukturplanen også med til at understøtte den fysiske helhedsplan, som vi i Fyrreparken, Lærkeparken og Granparken har gang i.

Vejene i Infrastrukturplanen er uden omkostninger for beboerne, fordi det ikke giver huslejestigninger, hvorimod de penge, som vi skal bruge på at lave veje ind til tilgængelighedsboliger i de fysiske helhedsplaner, dem skal beboerne betale tilbage over huslejen på sigt. Derfor vil det være godt at få stemt Infrastrukturplanen igennem.

Hvad er det mest positive i Infrastrukturplanen?

Jeg kan godt lide de mulig-

&

heder, planen giver for udvikling af nye aktiviteter og funktioner i området. Dog skal man også huske, at det er meget langt ude i fremtiden, at denne udvikling vil ske.

I dag er der kun almene boliger, institutioner, skoler og centret i Vollsmose. Med planen sigter man efter, at der skal noget andet hertil, og man satser på erhverv. Det skal selvfølgelig laves på en ordentlig måde, så det hænger sammen med det, som vi har i dag. Det vil være positivt at få nogle flere arbejdspladser og et nyt handels- og foreningsliv, så der kommer mere liv i bydelen.

Samtidig mener jeg, at Infrastrukturplanen kan gøre, at flere får gavn af Vollsmoses flotte grønne områder.

Hvad er din største bekymring i forhold til Infrastrukturplanen?

Folk frygter, at de nye veje kun giver mere trafik og mindsker trafiksikkerheden.

Igen mener jeg, at vejene skal laves på sådan en måde, at farten naturligt bliver sæn-

ket. Der synes jeg, at Fremtidens Vollsmose er kommet med nogle gode bud og forslag til, hvordan det kan løses. Jeg har været bekymret for, om det bliver gjort ordentligt, men jeg er tryg ved de løsninger, som vi har fået præsenteret.

Erling Bendtsen, formand for Slåenhaven Hvorfor stemmer du nej?

For os i Slåenhaven betyder det, at vi får mere trafik igennem, og det kan jeg personligt ikke forlige mig med.

Det er planen for Slåenhaven, at der bliver en direkte forbindelse ned til H.C. Andersen Skolen, plus at der skal være en vej fra Birkeparken til Slåenhaven og en forbindelse over til Tjørnehaven. De kalder det sivegader, men hvis de laver en lige vej ned til skolen, så kan jeg ikke se særligt meget sivende trafik i det.

Hvis du kommer i myldretrafikken ved tre-halvfire tiden, er der kø ud af byen mod Kerteminde. Vi har

Erling Bendtsen

imod problemer med at komme ud af Slåenhaven, fordi folk på Kertemindevej kører ud i krydset, selvom der er gult, og så holder de og spærrer.

Sivegaden vil skabe trafik nede i den ende af Slåenhaven, der er rolig og nærmest har karakter af et villakvarter med vænger. Der ønsker jeg ikke trafik igennem døgnet rundt. Mange har haver lige ud til området, og trafikken kan blive meget generende for dem.

Hvad er din største bekymring i forhold til Infrastrukturplanen?

Min største bekymring er vejen igennem Slåenhaven. I dag kan børnefamilier trygt sende deres børn i skole, uden at de skal over nogen vej. De kan gå lige over i skolen, og der er cykelstier. Hvis man færdes i Vollsmose om morgenen og om formiddagen, er der også meget liv på de cykelstier – der er gående og folk på cykler. Der er megen aktivitet herude omkring, og jeg forstår ikke argumentet med, at biler herude skulle være tryghedsskabende. Det

er jeg ikke helt enig i.

Alle steder, hvor der er liv og biltrafik, er der også bilister, der kører uhensigtsmæssigt, og det har vi også i Slåenhaven, selvom vi ikke har gennemgående veje i dag. Der er nogle, som rent ud sagt kører som ’død og helvede’. Selvom man i dag ikke burde kunne køre hurtigt i Slåenhaven, så er der alligevel nogle, som kører stærkt og kører steder, hvor man ikke må. Der er nogle få bilister, som ikke kan finde ud af det.

Hvad er det mest positive i Infrastrukturplanen?

Jeg har set planerne for de andre steder i Vollsmose, og jeg kan godt forstå, at man vil lave sivegader tættere på boligerne i Fyrreparken, Lærkeparken og Granparken, så det bliver lettere at komme til boligerne for gangbesværede. De parker er bygget op omkring, at parkeringsarealet er centrum af det hele, og så kan der være et stykke at gå. Jeg kan godt se, at det er en fordel at få lavet om på det.

8 • Vollsmose Avisen Ekstra • 31 . januar 2015

Infrastrukturplanen LETBANE & PROMENADE LOKALE SIVEGADER

TJØR

SIKRE SKOLEVEJE / HOVEDSTIER

EJBYGADE

MULERNES LEGATSKOLE

RISINGSVEJ

ABILDGÅRDSKOLEN

MOSEN

GRANPARKEN

CAM LÆRKEPARKEN

FYRREPARKEN

31. januar 2015 • Vollsmose Avisen Ekstra • 9

n set fra oven

RNEHAVEN

SLÅENHAVEN

HYBENHAVEN

H. C. ANDERSEN SKOLEN BIRKEPARKEN

N ODENSE Å BØGEPARKEN

MP U

EGEPARKEN

VOLLSMOSE TORV

VOLLSMOSE ALLÉ

10

• Vollsmose Avisen Ekstra • 31 . januar 2015

En mere tryg skolevej Mange forældre i Vollsmose udtrykker bekymring for deres børns trafiksikkerhed, hvis Infrastrukturplanen bliver en realitet. Der er dog flere fordele end ulemper, mener skolebestyrelsesformanden på H.C. Andersen Skolen.

- Vores børn skal jo lære at færdes i trafikken før eller siden, og hellere at de lærer det fra barnsben

Af Maja Bach Løvstrup

til H.C. Andersen Skolen for at lave aktiviteter.

- Her er jeg faktisk lidt utryg, fordi der er så mørkt og øde på stierne på det tidspunkt. Hvis vi derimod kunne gå på en veloplyst vej, ville jeg have det helt anderledes, siger Salah el-Set og understreger, at han er for et åbent, levende og lyst Vollsmose.

At der så kan være nogle udfordringer i forhold til trafiksikkerheden, mener han, at der er råd for. På H.C. Andersen Skolen har man således allerede flere idéer til forskellige tiltag, der kan gøre børnene trafiksikre.

- Vores børn skal jo lære at færdes i trafikken før eller siden, og hellere at de lærer det fra barnsben, end når de er unge, og vi alligevel er nødt til at slippe dem løs uden for firkanten, slutter skolebestyrelsesformanden.

Tryghed: Infrastrukturplanen foreslår, at der anlægges sivegader og et forbedret stisystem til H.C. Andersen Skolen. Sivegaderne betyder selvsagt en øget trafikgennemstrøm med biler på vejene gennem Vollsmose, og det er et fremtidsscenarie, der bekymrer flere forældre: - Når vi har holdt beboermøder, har det været et varmt emne, og det er jo ganske naturligt – alle forældre bekymrer sig om deres børns sikkerhed, siger byplanlægningsarkitekt Torben Hjelm, der er en af projektlederne i Fremtidens Vollsmose.

Torben Hjelm mener derfor, at det er vigtigt at understrege, at sivegaderne vil tage hensyn til de bløde trafikanter. Trafikanterne vil være opdelt på henholdsvis fortov,

cykelsti og vej. Derudover anlægges sivegaderne, så det ikke kan lade sig gøre at køre særlig hurtigt.

- Og med en forbedring af stierne gennem mosen i forhold til både belægning, åbenhed og belysning vil stisystemet også være langt mere indbydende og trygt, end det er i dag, uddyber Torben Hjelm.

Flere fordele end ulemper Salah el-Set, der er forælder og skolebestyrelsesformand på H.C. Andersen Skolen, anerkender forældrenes utryghed ved tanken om, at der kommer mere trafik ind i Vollsmose. Dog mener han, at fordelene langt overskygger ulemperne.

Salah el-Set er lige nu frivillig i en klub, der hver lørdag aften går fra Bøgeparken

Hvad er en sivegade?

Ideen opstod i 1970’erne i Holland i bynære områder, hvor man ønskede plads til alle i trafikken – både gående, cyklister og bilister - og samtidig færre biler i byområderne. Formålet var at skabe plads til mere byliv.

Udformningen af sivegader skal være sådan, at bilerne bliver nødt til at køre langsomt, så der reelt bliver bedre plads til gående og cyklister. Det gøres ved at lave en belægning og en beplantning, der viser, at det er et byrum på de bløde trafikanters betingelser.

Sivegader er brugt flere steder i Danmark. I Odense er det lavet i Fredensgade, hvor trafikken løber tæt forbi boliger og en legeplads.

Kilde: Vejdirektoratets hjemmeside www.vejregler.dk og Lektor Henrik Harder fra Center for Mobilitet og Urbane Studier ved Aalborg Universitet

Sivegade kan skabe mere liv Traditionelt er sivegader brugt på veje, hvor man ville reducere biltrafikken ved at sænke hastigheden og fremkommeligheden. Det skaber bedre plads til gående og cyklister og giver en god kombination af større trafiksikkerhed og mere byliv.

I Vollsmose skal der laves sivegader på de steder, hvor der før kun har været cykel- og gangstier.

Intentionerne er at skabe mere byliv og samtidig øge trygheden, fordi der er flere mennesker i byområderne, der færdes på sivegader. Det er vigtigt, at sivegaderne laves på en måde, så biler og eksempelvis scootere ikke kan køre hurtigt igennem.

Forskningen viser, at i boligområder, hvor biler har været skilt ad fra cyklister og gående, kan folk opleve en øget utryghed. Ved at samle trafikken og samtidig afvikle den på de bløde trafikanters betingelser i sivegader, kan det potentielt være med til at øge den generelle tryghed.

Kilde: Lektor Henrik Harder fra Center for Mobilitet og Urbane Studier ved Aalborg Universitet

Alle veje fører Infrastrukturplanen foreslår sivegader og nye stisystemer til og fra H.C. Andersen Skolen. På den måde bliver det nemmere at komme til og fra skolen, og det kan få det lokale foreningsliv til at blomstre og skabe en stærk sammenhæng mellem skoleliv og fritidsliv, mener skoleleder Anna Vadgaard.

Af Maja Bach Løvstrup Foreningsliv: Da virksomhedsplanen for Vollsmoses yngste skole blev skrevet i 2000, var en af overskrif-

terne ’H.C. Andersen Skolen som kulturhus’. Det er således ikke ny tænkning, at skolen skal være omdrejningspunkt for socialt og kulturelt liv i Vollsmose

- H.C. Andersen Skolen er jo placeret lige midt i et boligkvarter, og med de faciliteter skolen har til rådighed, har vi et rigtig godt udgangspunkt for at gøre den til et socialt og kulturelt mødested i bydelen, siger Anna Vadgaard, der har været skoleleder på H.C. Andersen Skolen i hele dens levetid.

Særligt Infrastrukturplanens forslag om sivegader i Haverne samt mellem Vollsmose Allé ved Birkeparken og H.C. Andersen

31. januar 2015 • Vollsmose Avisen Ekstra • 11

til… H. C. Andersen Skolen Skolen vil sikre en bedre trafikafvikling i området omkring skolen.

Det betyder, at man kører igennem i stedet for at køre frem og tilbage, og at man kan tilgå skoleområdet fra flere forskellige steder.

Når det bliver nemmere at komme til skolen, vil det også skabe mere interesse for skolen og dens faciliteter, forudser arkitekt Torben Hjelm, der er en af projektlederne i Fremtidens Vollsmose.

- En bedre tilgængelighed er første skridt på vejen. Herefter vil vi med de rette samarbejdspartnere kunne sikre et bredt udbud af aktiviteter for børn, unge, deres familier og øvrige beboere Slår ring om børnene Anna Vadgaard er glad for, at man i udformningen af Infrastrukturplanen har set potentialet i at sikre et bedre trafikflow omkring H.C. Andersen Skolen. Hun mener, at det kan give bedre

muligheder for at understøtte det lokale foreningsliv, indbyde til samarbejde med etablerede kommunale fritidstilbud som for eksempel Odense Musikskole og ungdomsskolen - og i det hele taget styrke sammenhæn-

gen mellem skole og fritid.

- Det betyder, at vi kan være med til at slå ring om vores børn og sikre, at de både får et godt skoleliv og et godt fritidsliv. Derudover kan vi også være med til at knytte forældrene tættere til skolen, vurderer Anna Vadgaard. Hun henviser til det enorme potentiale, der er i at se skolen og dens faciliteter som andet og mere end en uddannelsesinstitution.

- En bedre tilgængelighed er første skridt på vejen. Her-

efter vil vi med de rette samarbejdspartnere kunne sikre et bredt udbud af aktiviteter for børn, unge, deres familier og øvrige beboere i Vollsmose. På tværs af etnicitet, køn og alder, siger Anna Vadgaard.

Derudover peger hun på, at skolen i sin egenskab af både at være en uddannelses-, kultur- og fritidsinstitution vil kunne fungere som netværksopbygger – især for de elever, der kun har et lille eller slet intet netværk. Alt i alt ser Anna Vadgaard derfor en realisering

af Infrastrukturplanen som en gylden mulighed for at lade en af kongstankerne bag H.C. Andersen Skolen blive til virkelighed.

- Med flere veje til skolen og bedre stisystemer er jeg overbevist om, at vi får et bedre grundlag for at realisere vores planer om at gøre skolen til omdrejningspunkt for sociale og kulturelle aktiviteter i Vollsmose. Til glæde og gavn for vores elever – og Vollsmose som helhed, lyder skudsmålet fra skolelederen.

12

• Vollsmose Avisen Ekstra • 31 . januar 2015

Naturperle skal gør En del af Infrastrukturplanen handler om, at Vollsmoses unikke natur skal blive lettere at komme til – blandt andet fra Åsumvejens parker. Målet er at få flere til at bruge bydelens grønne områder.

Af Thomas Gam Nielsen MOSEN: Beboere der lufter hunde, et par fritidsfiskere og nogle få andre naturelskere. Det er det normale klientel i mosen, som beboer Mette Rørvig betegner som Vollsmoses gemte naturskat.

Hun har boet i Granparken siden 1979 og valgte lejligheden, fordi den var god, billig og både tæt på byen og på store grønne områder. I dag ligger det hende meget på sinde, at det skal blive nemmere og bedre for Vollsmoses beboere at komme til mosen og de andre grønne områder.

- Det er selvfølgelig ikke Grand Canyon, men det er alligevel en unik mose og et flot stykke natur, siger Mette Rørvig.

Spændende muligheder Hun har set nærmere på forslaget om en ny bypark fra Lærkeparken og ned mod mosen. Det er hun positivt stemt over for, og hun synes, at det ser spændende ud med en bygning, der hugger sig ind i græsstykket og udnytter den store niveauforskel fra den nuværende hovedsti og ned til mosen.

Selvom Mette Rørvig generelt er positivt stemt, så mener hun, at planerne for at åbne op godt kunne have været mere konkrete.

- Det fremlagte materiale er ikke nok i sig selv for mig, også selvom jeg støtter tanken om at gøre det nemmere at komme til den fysiske mose fra parkerne langs Åsumvej, siger hun.

Mere fremkommeligt og trygt Hos Fremtidens Vollsmose mener projektleder Torben Hjelm, at der skal tyndes ud i de mest tætbevoksede steder, før mosen og de andre

Indholdet i Infrastrukturplanen er meget lavpraktisk og klar til at blive til virkelighed med de nuværende penge, der er afsat. Byparken ved Lærkeparken er – uden endnu at være fuldt finansieret.

grønne områder bliver mere tilgængelige.

- Det vil gøre det mere overskueligt, hvem der færdes på stierne. Man ser andre, og

man bliver selv set, og det kan gøre Vollsmoses natur til et mere levende og trygt miljø, siger han, og tilføjer: - Jo flere mennesker, der

færdes på samme sted, jo mere trygt bliver det at være der.

Torben Hjelm lægger dog vægt på, at forandringen skal

være i respekt for beplantningen i området.

- Dele af området har status som fredsskov, og det er noget bevaringsværdigt, som

vi skal respektere, siger han.

For fremtidens beboere Mette Rørvig er enig i, at mo-

31. januar 2015 • Vollsmose Avisen Ekstra • 13

es synlig - Det vil gøre det mere overskueligt, hvem der færdes på stierne.

Man ser andre, og man bliver selv set, og det kan gøre Vollsmoses natur til et mere levende og trygt miljø

Oplevelser skal binde Åsumvejens parker sammen Op på centerstien eller ned til Åsumvej. Det er valget, hvis du i dag skal gå fra Granparken til Fyrreparken. Nu ligger Infrastrukturplanen op til en sti med legepladser og grønne områder, der binder Fyrreparken, Lærkeparken og Granparken bedre sammen.

Tekst og foto: Thomas Gam Nielsen NÅLEPARKERNE: Oplevelsesbåndet er navnet på idéen om at gøre det nemmere og hyggeligere at krydse fra Granparken gennem Lærkeparken og til Fyrreparken.

I dag er det snørklet med skrænter eller længere omveje, hvis ikke beboerne skal

dog et eksempel på, at arkitekterne enkelte steder også har tilladt sig at tænke ud af boksen

sen bliver brugt for lidt som rekreativt område i dag – særligt i betragtning af, hvor tæt det ligger på boligerne. Hun håber, at tanken om at gøre

det mere tilgængeligt også kan være attraktiv for kommende beboere i Vollsmose.

- Det skal være sådan, at potentielle nye beboere ser det og

tænker: ’Nej, hvor dejligt. Der kan vi gå ned med børnene’, siger hun og fortsætter: - Man skal føle sig velkommen i Vollsmoses natur.

op på centerstien.

Tanken om en ny spændende sti gennem bebyggelsen tiltaler Mette Rørvig fra Granparken.

- Vi kan få en intimitet, hvis vi kan gå internt rundt i bydelen. Hvis jeg i dag skal op til centeret, går jeg straks op til hovedstien, men det er da meget mere hyggeligt at gå rundt mellem blokkene, hvor der er mere liv, siger hun.

- Vi kan få en intimitet, hvis vi kan gå internt rundt i bydelen. Hvis jeg i dag skal op til centeret, går jeg straks op til hovedstien, men det er da meget mere hyggeligt at gå rundt mellem blokkene, hvor der er mere liv

Et skridt i den rigtige retning Mette Rørvig var selv med til at få fjernet et hegn mellem Granparken og Lærkeparken, da hun sad i afdelingsbestyrelsen i Granparken for år tilbage. Selvom Åsumvejens parker ikke er lige så ufremkommelige som dengang, så mener hun stadig, at der kan gøres mere.

Hun viser et eksempel, hvor der er opstået en mudret sti, hvor folk er gået op ad en skrænt.

- Vi kan ikke kravle over og igennem det område, og det virker næsten også som om, at det er lidt ulovligt at gøre det, mener hun og påpeger, at der skal være mulighed for, at folk med barnevogne kan slentre igennem den del af Vollsmose.

Beboernes input Det nye stisystem kommer til at ligge cirka midt imellem Åsumvej og den nye bygade, som skal løbe langs den nuværende centersti.

Stisystemet er vist med den gule streg gennem de tre nåleparker på oversigtsillustrationen, der er på side otte og ni her i avisen.

Projektkontoret Fremtidens Vollsmose understreger, at oplevelsesbåndets konkrete aktiviteter, legepladser og forløb skal placeres i samarbejde med beboerne i Fyrreparken, Lærkeparken og Granparken.

Det arbejde går i gang, forudsat at Infrastrukturplanen bliver stemt igennem.

14 • Vollsmose Avisen Ekstra • 31 . januar 2015

Et grønt skridt tættere på Odense Ådal Bøgeparken

Bøgetorvet

Vollsmose allé

En grøn landskabskile igennem bebyggelsen ved Bøgeparken og direkte ud til Odense Ådal vil gøre det mere attraktivt at udnytte mulighederne i landskabet ned mod åen.

Ådalen

Bøgeparken skal åbnes op mod Ådalen, så flere fra Vollsmose vil benytte den grønne natur, der næsten ligger i deres baghave.

- Bøgeparken er et naturligt bindeled mellem de to grønne områder, og derfor er Bøgeparken i virkeligheden et privilegeret område med potentiale for at styrke naturoplevelserne i bydelen

Af Rikke Bremsøe Kristjansen

sig til forskellige aktiviteter, og det er især gældende for området ved Bøgeparken, siger Torben Hjelm, der fremhæver, at det kun tager få minutter at gå fra Bøgeparken til åen.

Det specielle ved åen langs Vollsmose Allé er, at området op mod Bøgeparken er udlagt til et rekreativt område og et friareal. Det betyder, at der eksempelvis kunne komme et ishus eller andre relevante bygninger, som vil passe til stedets nye formål.

ALLÉEN: Bøgeparkens unikke placering midt imellem Vollsmoses grønne arealer og Odense Ådal skal udnyttes bedre i fremtiden. Det er én af tankerne bag den del af Infrastrukturplanen, der viser en større sammenhæng mellem Vollsmose og Odense Å.

Arkitekt og projektleder ved Fremtidens Vollsmose Torben Hjelm mener, at ’den grønne kile’, der kan forbinde Vollsmose med Odense Å, kan få mange flere til at benytte Ådalen i området lige øst for Vollsmose Allé.

Det kan blive et sted, hvor folk fra Vollsmose spadserer en eftermiddagstur, og folk fra Seden og andre dele af det nordøstlige Odense lufter hunden eller cykler en tur.

- Hele Ådalens forløb egner

Det grønne bindeled Samtidig med at der skal åbnes op til Odense Ådal, så skal de grønne områder i Vollsmose forbedres. Det giver, ifølge Torben Hjelm, Bøgeparken en unik placering.

- Bøgeparken er et naturligt bindeled mellem de to grønne områder, og derfor

er Bøgeparken i virkeligheden et privilegeret område med potentiale for at styrke naturoplevelserne i bydelen, forklarer han.

Forbedringer af Vollsmoses grønne arealer har været et ønske fra flere beboere, understreger Torben Hjelm.

- En grøn landskabskile ved Bøgeparken vil åbne op og øge tilgængeligheden ind til det grønne område og videre til Ådalen på den anden side af Vollsmose Allé, siger han og fremhæver, at denne åbning kan gøre Vollsmoses egne parker mere attraktive på flere områder.

- De vil i langt højere grad kunne bruges i undervisning og til leg og aktiviteter, siger han og håber, at skoler, daginstitutioner, fritidsklubber og foreninger kan få meget større glæde af Vollsmoses store grønne arealer i fremtiden.

Torben Hjelm: En åbning af Vollsmoses grønne områder ud mod Odense Ådal igennem Bøgeparken vil være med til at skabe et overskueligt, levende og trygt grønt fællesareal.

31. januar 2015 • Vollsmose Avisen Ekstra • 15

Arkivfoto: Colourbox

Hvad sker der, efter du har stemt?

Der kan gå et stykke tid, fra de sidste beboere har stemt til det første spadestik. Det skyldes ikke, at arbejdet ligger stille, men derimod at Infrastrukturplanen skal godkendes flere steder, inden beboerne skal være med til at gøre indholdet konkret.

Af Berith Madsen Når beboerne i en almen boligforening skal stemme om en infrastrukturplan, træder nogle helt formelle procedurer i kraft efter afstemningen. Det gælder også for Infrastrukturplanen i Vollsmose.

Ansøgningen skal sendes I praksis betyder det, at når afstemningerne blandt beboerne i de enkelte afdelinger er gennemført i begyndelsen af marts, skal ansøgningen først videre til godkendelse i hovedbestyrelserne hos FaB og Civica.

Næste skridt er godkendelse

i Odense Byråd og i Økonomiudvalget i april måned.

Byrådet og Økonomiudvalget skal behandle planen og sikre, at det hænger sammen med de 45 millioner kroner, som Odense Kommune har sat af i anlægsbudgettet til byudviklingen af Vollsmose.

Først derefter kan den endelige indstilling om at få tildelt de 220 millioner kroner af Landsbyggefonden sendes afsted. Den sidste og afgørende underskrift skal sættes af ministeren for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen, hvorefter projektet er klar til næste fase i efteråret 2015.

- Og det er vel at mærke, hvis alle afdelinger støtter

op om planen og forandringerne, forklarer projektleder for Fremtidens Vollmose, Bjarne Brøndgaard, og uddyber: - Derudover er der selvfølgelig en særlig opmærksomhed på beboerafstemningerne. Skulle én af parkerne stemme nej til dens del af planen, vil vi helt sikkert gå i dialog med afdelingsbestyrelsen og i fællesskab forsøge at finde baggrunden for modstanden.

Projekteringsfasen Selve projekteringsfasen, forventer Bjarne Brøndgaard, vil tage det meste af et års tid. Det er i denne fase, at man i samarbejde med Odense Kommune beslutter, hvordan man skal planlægge projektet mest hensigtsmæssigt både af hensyn til økonomien og de gener, som anlægsarbejdet kan medføre beboerne, mens det står på.

Samtidig skal der også

koordineres med de fysiske helhedsplaner, som beboerne i Granparken, Lærkeparken og Fyrreparken skal stemme om. Selvom den fysiske helhedsplan og Infrastrukturplanen er to uafhængige planer, der skal stemmes om, kan der ikke desto mindre være nogle sammenfald i de fysiske ændringer i Nåleparkerne, som skal koordineres. Igen sker det af hensyn til beboerne, der skal opleve færrest mulige gener i forbindelse med forandringerne.

Så hvis der overhovedet kommer til at ske noget synligt i 2015/16, vil det være mindre indsatser som for eksempel at rydde noget beplantning eller etablere lysreguleringer.

Først fra starten af 2017 og frem vil de store fysiske forandringer med sivegader og promenaden blive en realitet, mens vi er helt fremme ved 2023, før vi kan rejse med letbanen.

FRA VALG TIL SPADESTIK Februar - marts 2015 Samtlige ni almene boligafdelinger stemmer om Infrastrukturplanen.

Marts - april 2015 Hovedbestyrelserne hos boligorganisationer FaB og Civica skal godkende planen.

April 2015 Odense Byråd og Økonomivalget skal behandle planen og sikre, at det hænger sammen med de 45 millioner kroner, som Odense Kommune har afsat til byudvikling i Vollsmose.

Inden sommerferien 2015 Den endelige indstilling om at få 220 millioner kroner fra Landsbyggefonden forventes at blive sendt af sted.

2015 - 2016 De konkrete tiltag i Infrastrukturplanen koordineres med Odense Kommunes planer og de fysiske helhedsplaner, som beboerne i Fyrreparken, Lærkeparken og Granparken skal stemme om.

Fra 2017 De første store fysiske forandringer med promenaden og sivegaderne bliver sat i gang.