ACTION - 75 år der gør en forskel by Mellemfolkeligt Samvirke

JUBILÆUMSTEMA: 75 ÅR DER GØR EN FORSKEL #1 | 2019 www.ms.dk

RÅT FOR USØDET: DET MENER POLITIKERNE OM MS

BRANDING-EKSPERT: MS SKAL TALE MERE TIL HJERTET

DET BEGYNDTE MED TRE MENNESKER I EN DAGLIGSTUE I KØBENHAVN

Leder

VERDEN KALDER STADIG På mange måder lever vi i dag i en bedre verden end dengang for 75 år siden, da MS blev stiftet i de sidste år af anden verdenskrig. Verden i dag er markant rigere, vi lever længere, en langt større andel af verdens børn kommer i skole, vi har skabt FN og et langt stærkere internationalt samarbejde, og vi er blevet enige om grundlæggende rettigheder, der gælder for alle mennesker i verden. Den voldsomme kløft mellem rige og fattige lande er blevet mindre i de otte årtier, og vi er kommet tættere på hinanden på tværs af lande. Men vi lever også i en tid, hvor mange af de fremskridt nu er truet: §§ af selve den vækst, som bragte udviklingen med sig. Vi bruger ressourcer langt ud over, hvad klodens naturlige kredsløb og systemer kan holde til §§ af en stigende indadvendthed i en lang række lande, en genopblomstring af nationalisme, fremmedhad og en generation af autoritære politiske ledere, som udfordrer grundlæggende rettigheder, demokrati og internationalt samarbejde §§ af en mere og mere ulige fordeling af jordens rigdomme og muligheder. I efterkrigsårene kom væksten mange til gode, men i dag oplever vi en vold-

Tim Whyte, Generalsekretær Mellemfolkeligt Samvirke

som koncentration af velstand hos en meget lille gruppe af ekstremt rige mennesker. En procent af verdens befolkning ejer i dag lige så meget som resten af verden tilsammen – og den tendens forstærkes år for år. MS’ formål – at kæmpe for en “retfærdig fordeling af jordens rigdomme” – er således stadig aktuel, og visionen om en verden i fred og samarbejde, som MS bygger på, er heldigvis ikke forsvundet. Tværtimod har vi med Verdensmålene for Bæredygtig Udvikling, som alle verdens lande vedtog i FN i 2015, fået det måske stærkeste udtryk for denne vision nogensinde. Verdensmålene og den 2030-dagsorden, som de er en del af, står som et stærkt og samlende modsvar til den klimaødelæggende, kvindeundertrykkende, ulighedsskabende, fremmedfjendske og indadvendte politik, som desværre tordner frem flere steder på kloden i dag og gør det tvivlsomt, om Verdensmålene overhovedet ville være blevet vedtaget, hvis de skulle godkendes i FN i dag.

er, om den folkelige interesse og presset nedefra fra civilsamfund og dele af erhvervslivet kan trænge igennem tidsnok til at sikre, at den kurs for en mere lige og bæredygtig verden, som Verdensmålene har udstukket, slår i gennem før klimakatastrofe og ulighedskrise bringer flere og mere voldsomme konflikter med sig og slår os endnu længere tilbage. Vi har 11 år til at nå det. Kan vi det? Svaret er: Det skal vi! Og inspirationen finder vi i MS’ lange historie. For hvis der er én ting, som vores kollektive fortælling viser, så er det, at vi aldrig må betvivle, at en lille gruppe engagerede borgere faktisk kan være med til at gøre en forskel på verdens store spørgsmål. Gang på gang har MS’ere vist, at det faktisk nytter at engagere sig, at vise vej og at sige fra. Det har vi samlet nogle eksempler på her i bladet og i den bog om MS’ historie, der netop er kommet på gaden. Jeg inviterer dig til at læse med og samle inspiration til vores store opgave i de kommende år.

Men selv med Verdensmålene som et god modsvar er vi i kamp mod tiden. Det store spørgsmål

TE R

gt ig T e en EM iv fo A: er rs 75 de ke å n l rd er gø r D et be gy nd te ie n da gl ig st ue M Shi Fl sto Jy yg rie lla tn n nd ing i b til eh ogf Jo jæ or rd lp m an fra TI D AN S C LIN og J Aa E: K rh væ us k -c er af e, M é S – e P n Pl oli reb ad tis el s k f sk til ol te he ke en Po le kø ag lit ve kk er ik rd en er en : ne s do m ov M er S ha M S rv ok se væ rk M ge IT ne M ra S: tio Ta ne nk r er fra to

i Indhold

udgives af Mellemfolkeligt Samvirke. Artikler i magasinet udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdninger.

Redaktør: Ole Damkjær Nielsen Ansvarshavende: Vibeke Vinther Øvrig redaktion: Mikkel Gottlieb, Pola Rojan Bagger, Thomas Bjerremand, Kasper Gram

Layout: Laura Johanne G. Danielsen Forsideillustration: Laura Johanne G. Danielsen Tryk: Skive Folkeblad Rotation

Adresse: Fælledvej 12 2200 København N Tel: +45 7731 0000 Email: mgo@ms.dk Web: www.ms.dk

#1 Januar 2019 Oplag: 20.800 ISSN: 1901-6115

Aktivisten

“VI NÅEDE FAKTISK TIL DET PUNKT, HVOR VI NÆSTEN IKKE REGISTREREDE ELLER SNAKKEDE OM, AT DER HAVDE VÆRET EN BOMBESPRÆNGNING” Alle omkring Birgitte Lind Petersen mente, at hun skulle skrive en ph.d. eller forfølge en karriere i FN, da hun havde færdiggjort sin uddannelse i 2001. Hun valgte imidlertid at rejse med MS til Nepal for at arbejde med gældsslavers rettigheder. Det blev en dramatisk oplevelse – for Nepal var midt i en væbnet konflikt mellem den maoistiske oprørsbevægelse og regeringen Jeg var antropolog med hjertet og ville ud, hvor der var møder med mennesker. At komme til Nepal og arbejde som rådgiver for MS var perfekt. Ingen tvivl om, at vi spillede en rolle for de lokale, ligesom de gjorde for os, ikke mindst fordi vi som udlændinge kunne gøre nogle ting, som de lokale ikke kunne, f.eks. presse hær og politi, når de begik overgreb på folk, vi arbejdede med. Bare det at informere de lokale skoler – for slet ikke at snakke om gældsslavefamilierne – om, hvad det gik ud på, var en formidabel udfordring. Der skulle ansættes en masse kvalificerede mennesker, og det var ikke ligefrem, fordi det vrimlede med den slags i et område præget af politisk vold og ufred. Vi nåede faktisk til det punkt, hvor vi næsten ikke registrerede eller snakkede om, at der havde været en bombesprængning, som fik vinduerne i landsbyen til at klirre. Jeg vidste godt på forhånd, at tingene var uforudsigelige, men uforudsigeligheden var større, end vi forventede. Mange var kritiske over for landekontorets holdning, som var, at vi derude måtte bruge vores partnere samt sunde fornuft og dømmekraft. (…) Det synspunkt havde jeg det sådan set fint med, for det eneste, jeg tænkte på, var, at jeg ikke ville forlade mine partnere. Vi drøftede, hvordan vi skulle forholde os, hvis det og det skete, for der var en formodning om, at maoisterne ville sætte det helt store angreb ind. Hvad gjorde vi så? Til sidst blev vi bedt om at tage afsted, fordi jeg var højgravid. Sammen med Anders (Birgittes mand, red.) lå jeg under bordet, mens der blev skudt ved politistationen lige ved siden af. Det lykkedes os efter et døgns tid at komme igennem på satellittelefon til Kathmandu og snakke med MS’ leder, og hun sagde: ‘Så er det nu, Birgitte!” Hvorefter jeg begyndte at græde. Jeg ville ikke væk. Men sådan skulle det være, og vi holdt møde med medarbejderne. Maoisterne havde barrikaderet landsbyen med jordvolde i hver ende, og at komme ud i bil var ikke så enkelt. Medarbejderne kontaktede alle, der kunne være behjælpelige. Vi fik at vide, at vi på et bestemt tidspunkt skulle gå til fods over den første bombevold, gå et par kilometer og stå på en bus, som kunne køre os til den næste landsby. Jeg vrælede, med min lille rygsæk som eneste bagage. Da vi kom til Kathmandu, var jeg så påvirket af hele situationen, at jeg bare havde brug for at tage det stille og roligt i en måneds tid. Redigeret uddrag af bogen “Man bliver aldrig den samme”, som Mellemfolkeligt Samvirke udgiver i anledning af vores 75-årsjubilæum. I uddraget fortæller Birgitte Lind Petersen om sit arbejde for MS i Nepal, hvor hun i 2001 skulle støtte uddannelse af de netop frigivne gældsslavers børn. #1 | 2019

Orientering

3. Middelhavet

FÆRRE FLYGTNINGE OG MIGRANTER

2 1 7 3

4 6

Foto: Karin Schermbrucker/ActionAid

7 VIGTIGE I VERDEN

Dødens hav tog færre menneskeliv i 2018. I alt omkom 2262 flygtninge og migranter sidste år under deres forsøg på at krydse Middelhavet og komme til Europa. I 2017 var dødstallet 3139. Det viser en opgørelse fra FN's flygtningeorgan, UNHCR. Antallet af migranter, der nåede til Europa efter at have overlevet rejsen over havet, faldt sidste år til 113.482, mens tallet i 2017 var oppe på 172.301. Pr. 30. november 2018 toppede flygtninge/ migranter fra Guinea listen efterfulgt af mennesker fra Marokko og Mali, Syrien og Afghanistan.

1. Danmark

ØDE Ø PÅ VERDENSKORTET Beslutningen om at internere kriminelle udlændinge i udrejseposition på den lille ø, Lindholm, i Stege Bugt har vakt international opsigt. Blandt andet kalder den franske avis Le Figaro Lindholm for ‘et dansk Alcatraz’ med henvisning til det nu lukkede fængsel, der lå på en ø midt i bugten ved San Francisco i USA. Den britiske avis The Daily Telegraph kalder aftalen for en ‘hård ordning’, og mens regeringen og Dansk Folkeparti har haft travlt med at betone, at forholdene på øen skal være så restriktive som muligt, har Udenrigsministeret været på dupperne for at give omverdenen et andet og mere sympatisk billede af Lindholm. Det viser en aktindsigt, som Berlingske har fået i regeringens såkaldte beredskabstalepunkter, der er sendt som instrukser til danske ambassader i udlandet. 4

MASSIV OPBAKNING TIL BISTAND Økonomisk bistand til udviklingslandene er en effektiv måde at tackle migration på. Det mener hele 70 procent af danskere ifølge en ny stor meningsmåling, Eurobarometer, som EU-Kommissionen står bag. Blandt alle EU’s 28 medlemslande er opbakningen 69 procent. EU-systemet bevæger sig imidlertid i en ganske anden retning: Ifølge et budgetforslag fra EU-Kommissionen skal der fremover bruges flere penge på grænsekontrol ved EU’s grænser end på langsigtet udvikling i eksempelvis Afrika.

Foto: Patricia Ayichuru

Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

2. Bruxelles

Orientering

4. El Salvador

VOLDTAGET KVINDE FRIKENDT

Foto: Sebastian Chatham/ActionAid

Rettighedsforkæmpere i El Salvador drog et lettelsens suk midt i december. Domstolene frikendte den 20-årige kvinde Imelda Cortez, der stod til 20 års fængsel efter at have født et barn, der var undfanget ved en voldtægt. Imelda Cortez var uvidende om graviditeten og fødte pludselig på et udendørs latrin. Hendes 70-årige stedfar var far til barnet, og graviditeten var resultatet af et seksuelt misbrug, der havde stået på i årevis. Anklageren mente, at den pludselige fødsel var at sammenligne med et mordforsøg, fordi den unge kvinde havde undladt at informere nogen om graviditeten. Landets ekstreme abortlovgivning har sendt hundredvis af kvinder i fængsel men er i den senere tid blevet mødt af stigende protester fra civilsamfundet – bl.a. aktivister fra Mellemfolkeligt Samvirkes kampagneplatform, fortæller Sebastian Chatham, der arbejder med ungebevægelser i Mellemfolkeligt Samvirke og er tidligere leder af kampagneplatformen. “Aktivister og kvinderetsorganisationer har demonstreret i stort antal foran domstolene. Og den gode nyhed er, at Imelda Cortez var den sjette kvinde, der blev løsladt i 2018.” Du kan høre mere om historien i vores podcast, Udposten, på iTunes og Soundcloud.

5. Gaza

7. EU

KRIGEN BLUSSEDE OP I DET HELLIGE LAND

Foto: Jakob Dall for MS

Det blev kaldt Danmarkshistoriens største skattetyveri, da det i 2015 kom frem, at statskassen var drænet for 12,7 milliarder kroner i skandalen om udbytteskat. Men takket være et samarbejde mellem Politiken, DR og 17 andre europæiske medier er et langt, langt større komplot nu blevet afsløret: Spekulanter fra bankverdenen, advokatstanden og finansverdenen har lænset de offentlige kasser i ni europæiske lande for anslået 410 milliarder kroner. “Det er penge, der kunne have udryddet fattigdom i Danmark og sikret færre elever i skoleklasserne, eller som kunne bruges på andre investeringer til gavn for alle,” siger Lars Koch, der er politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke.

6. Tanzania

HOMOFOBI GIVER ØKONOMISK BET Danmark har, ligesom EU og Verdensbanken, straffet regeringen i Tanzania på pengepungen på grund af overgreb mod landets homoseksuelle og unge gravide kvinder. Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) tilbageholder 65 millioner kroner i støtte til Tanzania. Det skyldes ifølge ministeren “helt uacceptable homofobiske udtalelser” og et stigende pres mod en række frihedsrettigheder. Dertil kommer, at situationen for civilsamfundet i landet er dybt bekymrende, påpeger Ulla Tørnæs. Hun reagerer blandt andet på, at myndighederne i Tanzania har nedsat en specialgruppe under politiet, der skal opstøve homoseksuelle personer på sociale medier og anholde dem.

Foto: ActuaLitté via Flickr

Foto: Gustavo García

Siden forårets uroligheder ved hegnet mellem Gaza og Israel, hvor hundredvis af palæstinensiske demonstranter blev dræbt af israelske soldater, har Hamas og Israel været i våbenhvileforhandlinger. Men efter en mislykket israelsk undercovermission i Gaza, hvor en højtstående Hamas-kommandør blev dræbt, svarede Hamas igen med over 500 raketangreb mod Israel. For en kort stund frygtede israelere og palæstinensere en gentagelse af krigen i 2014. Dog besluttede parterne at indgå en våbenhvile og har i skrivende stund indstillet krigshandlingerne.

SKATTESVINDEL FOR 410 MILLIARDER KRONER

#1 | 2019

Illustration: Laura Johanne G. Danielsen

Jubilæumstema: 75 år der gør en forskel

“Det er få forundt at kunne tale med tyngden af en 75-årigs levet erfaring, forenet med den nerve, kreativitet og indignation, som kendetegner ungdommen. Det kan I hos Mellemfolkelig Samvirke.” Sådan lyder skudsmålet for MS fra en de folketingspolitikere, der i denne udgave af ACTION vurderer NGO-jubilaren. I dette tema får du historien om, hvordan MS blev undfanget af tre ildsjæle i en dagligstue i København, du får et uddrag af den jubilæumsbog, der er skrevet i anledning af fødselsdagen, og et indblik i, hvordan MS trods sine 75 år stadig har vokseværk.

Læs tema side 8-19

#1 | 2019

Jubilæumstema: 75 år der gør en forskel

DET BEGYNDTE I EN DAGLIGSTUE

Holdet af danskere i Trondeneslejren i Lofoten i Norge i 1945. Her sørgede de i nogle måneder for uddeling af køkkengrej og tøj, suppe til skolebørn og meget andet.

Jubilæumstema: 75 år der gør en forskel

I KØBENHAVN… I anledning af Mellemfolkeligt Samvirkes 75 år har en lang række tidligere og nuværende medarbejdere foreviget organisationens lange historie i en murstenstyk jubilæumsbog. Her er et uddrag af tidligere generalsekretær Bjørn Førdes kapitel om de allerførste år og grundlæggelsen af Fredsvenners Hjælpearbejde Når man forsøger at skabe sig et overblik over en forenings historie gennem 75 år, er det ikke så overraskende, at man griber fat i nogle af de personer, som var aktive fra starten. Hvem var de? Hvilken baggrund havde de? Hvilke motiver og holdninger drev dem til at danne den forening, som mange år senere skulle komme til at danne rammen om mit eget liv gennem årtier?

“Der er især tre personer, som man med en vis ret kan kalde for kernen af de oprindelige grundlæggere af Fredsvenners Hjælpearbejde. De tre mødtes i en dagligstue et sted i København d. 13. november 1943, midt under den tyske besættelse af Danmark.”

Der er især tre personer, som man med en vis ret kan kalde for kernen af de oprindelige grundlæggere af Fredsvenners Hjælpearbejde. De tre mødtes i en dagligstue et sted i København d. 13. november 1943, midt under den tyske besættelse af Danmark. Elise Thomsen (født i 1901) var faglærer i fransk og tysk, med studieophold i Frankrig og ophold på kvækernes højskole i England. Medlem af Vennernes Samfund, kvækerne, siden 1937. I 1937-38 udsendt til den spanske borgerkrig, hvor hun hjalp med bespisning og oprettelse af et hjem for forældreløse børn. Efter Spanien organiserede hun hjælpearbejde blandt jødiske og politiske flygtninge fra Centraleuropa. Finn T. B. Friis (født 1897) var uddannet cand.polit. Fra 1923 til krigens udbrud ansat i Folkeforbundets sekretariat i Genève, som gav ham et stort internationalt personkendskab. Efter krigen konsulent i udenrigsministeriet og rådgiver i FN-sager. Han stod kvækerne nær. Hagbard Jonassen (født i 1903) var uddannet i naturhistorie, professor i botanik og direktør for Botanisk Have i København. Han var i 1926 med til at stifte Landsforbundet Aldrig Mere Krig (militærnægterne). Også han havde et stort internationalt netværk. u

#1 | 2019

Jubilæumstema: 75 år der gør en forskel

I Polen arbejdede folk fra Fredsvenners Hjælpearbejde med suppestationer og ambulatorier. Her er der i 1946 gang i suppeservering i Stopnica, som ved krigens slutning var næsten fuldstændig ødelagt.

Det var således tre personer med et efter dagens forhold stort internationalt udsyn og klarsyn omkring nødvendigheden af at bruge fredelige midler til at finde løsninger på uenigheder, som mødtes d. 13. november 1943. Mødet handlede om hjælpearbejdet efter krigen, og man enedes bl.a. om at se på, om andre havde tilsvarende planer, og hvem der var villige til at rejse ud. Mødedeltagerne var helt på det rene med, at genopbygningen som udgangspunkt skulle organiseres af

staten. Men civilsamfundet skulle også bidrage, og deres forbillede var bl.a. den schweiziske pacifist Pierre Cérésole, som i 1920 stiftede Service Civil International, en arbejdslejrorganisation, som MS senere kom til at samarbejde meget tæt med. Et par uger efter det første møde blev der afholdt endnu et forberedende

“Foreningens stiftere havde aldrig haft til hensigt at skabe en ny humanitær organisation. Men virkeligheden var, at det i de første år efter krigen var nødvendigt at starte med det helt konkrete materielle hjælpearbejde. Derefter kunne de tage fat på det, de for alvor ønskede at satse på, nemlig det mellemfolkelige.” 10

møde, nu hos Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, og med lidt flere deltagere. Her formaliserede man det videre arbejde med en form for sekretariat. Så sådan set kan man hævde, at foreningen allerede var etableret i slutningen af 1943. Dog havde den endnu ikke fået et navn. Det skete først på et møde d. 24. januar 1944, som altså betragtes som Mellemfolkeligt Samvirkes fødselsdag. På den tid brugte man i pacifistisk orienterede organisationer gerne ordet fredsvenner om sig selv. Derfor var det ikke svært at blive enige om, at foreningen skulle hedde Fredsvenners Hjælpearbejde, selv om mange vist ikke var specielt begejstrede for navnet. Så gik arbejdet ellers i gang, på et tidspunkt hvor Danmark stadig var besat. Der blev skrevet præsentationspjece og trykt ansøgningsskemaer, alt sammen i mange tusinde eksemplarer. Tilstrømningen var overvældende. I starten var faglige kvalifikationer ikke afgørende, men det var ‘den rette indstilling’. Alle ansøgere kom til samtale, og der blev lavet forberedelseskurser. På mange måder skabte man allerede i disse første måneder grundlaget for det, MS senere byggede videre på. Knud Vilby har i den efterfølgende artikel skrevet levende om det frø, der blev til en græsrod, herunder også om hjælpen i Norge, som var dér, man startede. Derfor panorerer vi her hurtigt hen over alle de lande, hvor Fredsven-

ners Hjælpearbejde ydede en indsats – før sydligere himmelstrøg kom på dagsordenen. Det er faktisk ret imponerende, hvad den lille forening var i stand til, lige efter at krigen var slut. Fra starten var det Tyskland, man især ønskede at komme til at arbejde i, for her kunne den centrale ‘forsoningstanke’ for alvor stå sin prøve. Det var først muligt i 1947, og kun efter ihærdige bestræbelser, som også omfattede centrale politikere. Konkret handlede det om et bespisningsprogram for børn i Slesvig-Holsten og Hamburgområdet, hvor Dansk Røde Kors stod som leder, med MS og Red Barnet som ansvarlige for nogle af bespisningsstationerne. Indsatsen i Holland var forholdsvis beskeden, og som altid blev den udført i tæt samarbejde med andre organisationer, fx Red Barnet omkring børnekolonier. Finland fyldte nok en del i foreningens bevidsthed, fordi krigens rædsler havde ramt landet hårdt. Der var tale om en ret beskeden dansk deltagelse i nogle internationale lejre og desuden stor dansk repræsentation i egne lejre, lavet i samarbejde med finnerne. Samtalen med Ulla Moltved senere i kapitlet handler bl.a. om arbejdet i Finland. Og så var der Polen – med støtte til suppestationer og ambulatorier; Østrig – med et håb om at arbejde med forsoning, som ikke lykkedes; og Frankrig – med genopbygning af en skole, hjælp til forældreløse jødiske børn og ombygning af en gammel kaserne til vandrehjem. Foreningens stiftere havde aldrig haft til hensigt at skabe en ny humanitær organisation. Men virkeligheden var, at det i de første år efter krigen var nødvendigt at starte med det helt konkrete materielle hjælpearbejde. Derefter kunne de tage fat på det, de for alvor ønskede at satse på, nemlig det mellemfolkelige. Udadtil blev det gjort ekstra tydeligt, da man i foråret 1949 ændrede navn til Mellemfolkeligt Samvirke. n

Jubilæumstema: 75 år der gør en forskel

I en ny bog om MS’ historie udgivet i anledning af foreningens 75-års jubilæum beretter tidligere udsendte om deres arbejde og oplevelser gennem årtier. Bogen gengiver også skabelsesberetningen om organisationens stiftende pionerer, der havde en tyrkertro på, at det mellemfolkelige møde er vejen til forståelse, forsoning og fred

Efter 15 minutters uafbrudt tale holder Bjørn Førde en tænkepause; som om han lige skal kapere et spørgsmål, der grænser til blasfemi for en garvet MS-kriger: Hvorfor er en bog om MS’ historie relevant læsning i dag? Bjørn Førde genoptager dog hurtigt talestrømmen og fortæller, at det er vigtigt at forstå den rolle, civilsamfundsorganisationer som Mellemfolkeligt Samvirke har spillet, hvis man vil forstå Danmarks forhold til verden omkring os siden anden verdenskrig. MS har i den forbindelse været en central aktør lige siden grundlæggelsen i 1944, siger han: “MS blev grundlagt af folk med en meget stærk, nærmest religiøs, tro på forsoning. Det var kvækere, pacifister, antimilitarister og fredsvenner. De ville kæmpe, men ikke med våben. De ville kæmpe ved at tage ud i verden og møde folk i øjenhøjde, og de havde en meget stærk tro på, at mennesker kan undgå krig, hvis de lærer hinanden at kende. Fredsvenners Hjælpearbejde, som MS oprindeligt hed, rakte hænderne ud mod de udstødte og marginaliserede, og også mod dem, de var uenige med.”

med, at det at rejse ud i verden har været en central del af MS’ dna lige siden organisationens stiftelse: “Frivilligt arbejde rundtomkring i verden har drevet MS siden 1944. Noget af det første, der står i det manifest, Elise Thomsen og de andre grundlæggere skrev i 1944, er: Det her handler ikke om, at du skal ud og tjene penge i opbygningen af Europa efter krigen. Det handler om, at du som menneske forpligter dig til at gøre en forskel. Det er en kombination af at lave noget praktisk og samtidig lave oplysende arbejde i dit eget lokalsamfund, når du kommer hjem. Den kombination har været MS' styrke og helt unikke position lige fra starten.”

NATURLIGT AT RÆKKE UD

Bjørn Førdes viden om MS’ historie er enorm. Han var generalsekretær i organisationen fra 1995-2002, og medarbejder to årtier før det, og det er tydeligt, at historien om MS er hjerteblod for ham. Han har skrevet og redigeret bogen i samarbejde med Klavs Wulff og Birgit Møller Jensen, som også begge har et langt cv i MS-regi. Bogen kan bedst betegnes som en antologi med to primære fokusområder. Dels fortællinger fra MS-udsendte gennem tiderne, dels artikler med nedslag på de brud og forandringer, foreningen har oplevet gennem 75 år. Når fortællingerne fra udsendte fylder så meget, hænger det ifølge Bjørn Førde sammen

Bogen beskriver, hvordan MS i løbet af de 75 år har fået mange flere fokusområder, men for Bjørn Førde har det været en naturlig udvikling, som korresponderer med de problemstillinger, der er opstået gennem tiden: “Da MS valgte at støtte tyske børn efter krigen, var det for at fortælle danskerne, at vi er nødt til at forsones efter krig. Det nytter ikke, at gamle sår bliver ved med at bløde. Da man så nåede 50’erne og 60’erne, rakte vi hænderne ud globalt i stedet, og ligesom i 1945 mente vi, at vi måtte dele vores ressourcer med de nye stater i verden. I 70’erne kom fremmedarbejderne så, som man kaldte dem dengang, og det var naturligt at gå ind i den opgave. Det har selvfølgelig hele tiden været diskuteret, hvor smalle eller brede vi skal være, men det har altid været naturligt for MS at række hånden ud til forsoning og forståelse.”

TEKST: THOMAS BJERREMAND

#1 | 2019

GØR EN FORSKEL

Foto: Michael Parly Pedersen

“DE FØRSTE MS’ERE HAVDE EN STÆRK TRO PÅ, AT VI KAN UNDGÅ KRIG, HVIS VI LÆRER HINANDEN AT KENDE”

Klavs Wulff (til venstre), Birgit Møller Jensen (i midten) og Bjørn Førde (til højre). De tre MS-koryfæer har skrevet og redigeret bogen con amore.

BOGEN: Man bliver aldrig den samme – Fortællinger og samtaler om Mellemfolkeligt Samvirke 1944-2019 Bogen udkommer d. 24. januar 2019 og er på 384 sider

FORFATTERNE: Birgit Møller Jensen: MS-ansat 1989-2015, u-landsfrivillig 1980-1986 Klavs Wulff: MS-koordinator i Lesotho 1976-1979 og i Mellemamerika 1991-1997 Bjørn Førde: MS-ansat 1975-2002, generalsekretær i MS fra 1995-2002

ANDRE BØGER OM MS: Mod nye grænser, Kjeld Juul, 2002 Luk op! Luk verden ind, Knud Vilby, 1994 Frivillig og fremmedarbejder, Peter Sigsgaard, 1988 Køb bogen i ms.dk/shop

Jubilæumstema: 75 år der gør en forskel De sidste måneder af anden verdenskrig sendte tusindvis af tyskere på flugt mod Danmark. Krigens rædsler skabte en stærk modvilje mod de tyske flygtninge, men danskerne bag Fredsvenners Hjælpearbejde insisterede på at hjælpe. På billedet ses en gruppe tyske børn, der blev født efter forældrenes flugt til Danmark.

FLYGTNINGEHJÆLP FRA JYLLAND TIL JORDAN MS kom til verden i slutningen af anden verdenskrig, og en af de første gerninger var at hjælpe tyske soldater og flygtninge, som ingen andre ville hjælpe. Siden da har MS haft opmærksomheden på andre mellemfolkelige opgaver end flygtningehjælp, men i dag, 75 år senere, arbejder MS igen med at forbedre livsvilkårene for mennesker på flugt fra krig og nød. Både i Danmark og ude i verden

300 stærkt forkomne flygtninge steg i maj 1945 af toget i Vrå i Nordjylland på flugt fra et Europa smadret af krig. Flygtningene var hovedsageligt tyskere og tysktalende, og derfor var lysten til at hjælpe meget lille hos mange af de lokale i landsbyen. Flygtningene blev indkvarteret i kummerlige lejre og nogle af dem, også børn, døde af sult og sygdom efter kort tid. En gruppe mennesker med humanistisk sindelag fra det, der senere blev MS, nægtede imidlertid at acceptere, at flygtningene sygnede hen uden hjælp. De engagerede sig i lejrene og skaffede medicin og mad. 12

FLYGTNINGEHJÆLP I DANMARK Da krigen var slut, og flygtningene rejst hjem, rettede MS blikket mod udviklingsarbejde i de tidligere kolonilande i Afrika og Mellemamerika, men i 2015 opstod der en situation, som på flere områder havde mindelser om den i Vrå i 1945: Flere tusinde flygtninge gik pludselig på de danske motorveje. Med flygtningestrømmen opstod der et akut behov for at hjælpe mennesker i nød, og så blev en indsats på asylcentrene hurtigt iværksat. I dag er langt de fleste asylcentre, som MS arbejdede på, lukket ned igen. Antallet, der søger om asyl i Danmark, TEKST: THOMAS BJERREMAND

er nemlig faldet drastisk siden 2015, men MS er stadig involveret i arbejdet på Hjemrejsecenter Avnstrup. Centret er et opholdssted for asylansøgere, der har fået afslag på asyl, og som har indvilget i at rejse hjem. På centret underviser MS både personale og asylansøgere, og det er ifølge Parvaneh Ghorbani, der er projektleder for MS på asylog flygtningeområdet i Danmark, ikke nogen let opgave. Mange asylansøgerne befinder sig nemlig i en livskrise, siger hun: “Mange af dem har indlæringsvanskeligheder, og så mangler de livsmotivation. De har siddet fast i asylsystemet i alt for lang tid, og derfor prøver vi gan-

ske enkelt at give dem nogle redskaber til at håndtere deres hverdag.” Helt konkret underviser MS personalet på centret i kulturforståelse og i at skabe et sikkert rum at udtrykke sig i, når man har et undervisningslokale med mange nationaliteter og mange udsatte sjæle. Asylansøgerne undervises i at lære at sætte ord på de svære følelser, som mange af dem går rundt med. Blandt andet ved at lave tegninger af deres følelser eller ved give udtryk for dem via kropssprog.

KRITIK FRA MANGE SIDER De indlæringsvanskeligheder, som mange af asylansøgerne har, skyldes ofte angst og bekymringer for en uvis fremtid, og det forbedrer ikke situationen, at forholdene, de lever under, er meget kritisable, siger Parvaneh Ghorbani: “Der er børn, der risikerer at vokse op på udrejsecentrene, fordi de hverken kan få opholdstilladelse eller sendes hjem, men centrene er bygget til, at folk skal bo der i to uger. Højst. Dansk Flygtningehjælp og Red Barnet har kriti-

PARVANEH GHORBANI, PROJEKTLEDER FOR MS PÅ ASYLOG FLYGTNINGEOMRÅDET

seret forholdene, og senest har den britiske forsker Victoria Canning kritiseret dem. Hun har fulgt Danmark, og hun kan slet ikke kan forstå, hvordan den her udvikling i det danske asylsystem er sket”, siger Parvaneh Ghorbani. I juni 2019 udløber MS’ kontrakt med Avnstrup Hjemrejsecenter, og ifølge Parvaneh Ghorbani er det endnu ikke afgjort, om arbejdet i centret skal fortsætte: “Der er flere hensyn at tage. Et af dem er, om vi kommer til at legitimere de forhold, der er på centret ved at arbejde der. Omvendt må vi også spørge os selv, om vi svigter, hvis vi ikke er der.”

FRA FLYGTNINGEHJÆLP TIL INTEGRATIONSARBEJDE Parvaneh Ghorbani spår, at MS’ arbejde med flygtninge i Danmark i fremtiden kommer til at bevæge sig mere i retning af integration af de asylansøgere, der allerede har fået opholdstilladelse. Det arbejde er faktisk allerede i gang i Welcome House i Valby. Huset, der drives af Københavns Kommune, huser flygtninge og asylansøgere og fungerer samtidig som et dagtilbud, hvor de kan skabe netværk og deltage i diverse kurser og workshops, som MS er med til at arrangere, fortæller Parvaneh Ghorbani: “Meget af det arbejde, kommunen laver, er rettet mod sprog

En mandag formiddag i MS’ medborgercenter i den libanesiske by Baalbek. Her mødes hovedsageligt syriske flygtninge og planlægger frivillige aktiviteter, der giver en smule adspredelse for de tusindvis af flygtninge i området.

FLYGTNINGEHJÆLP UDE I VERDEN Flere tusinde kilometer fra Valby og Avnstrup, i Libanon, Jordan og Gaza, er MS også involveret i flygtningehjælp, og ligesom i Danmark begyndte det ved et tilfælde. I 2012, da borgerkrigen i Syrien eksploderede, arbejdede MS med udviklingshjælp i regionen. Da massive flygtningestrømme fra borgerkrigen i Syrien så væltede ind over grænsen, gik MS ind i opgaven, blandt andet på opfordring af ActionAidføderationen, eftersom der ikke fandtes en national ActionAid-organisation i Jordan. Ifølge Morten Gøbel Poulsen, der er senior

VORES METODE Den kobling mellem det humanitære arbejde og udviklingsarbejdet, som MS har formået at lave, er ifølge Morten Gøbel Poulsen en helt nødvendig udvikling, fordi MS hverken kan eller skal prøve at matche Røde Kors, Dansk

programkoordinator i MS, var det en gigantisk udfordring: “Forestil dig et kontor, der er vant til at lave træning af unge aktivister, og så pludselig kommer der et stort humanitært program væltende. Vi tog selvfølgelig imod opgaven, for vi skulle jo hjælpe syrerne, men vi havde reelt ingen erfaring med det i MS.” I starten var det primært klassisk nødhjælp med uddeling af tæpper, udstyr til madlavning, hygiejneartikler og andet, men som Morten Gøbel Poulsen udtrykker det, var det ikke en rigtig “MS-tilgang”. Der manglede det udviklingsperspektiv, der handler om at skabe en bæredygtig og langsigtet udvikling, som med årene er blevet et vandmærke for MS. Imidlertid lykkedes det over de følgende år at koble de to tilgange, og på den baggrund fik MS i 2018 bevilget 15 millioner kroner fra Danida til at lave humanitært arbejde i Gaza i forbindelse med Israel/Palæstina-konflikten og i Jordan og Libanon i forbindelse med den syriske flygtningekrise. Dermed er MS for alvor tilbage ved den flygtningehjælp, som startede det hele i Nordjylland for mere end syv årtier siden, men denne gang er det med en masse udviklingserfaring i kufferten.

ilg

og beskæftigelse, men der er behov for, at nogen arbejder med den menneskelige udvikling og den kulturelle integration også, for selv om man får et arbejde, hvordan bliver man så en del af samfundet? Hvad er ens rettigheder? Og hvordan opdrager man sine børn i det her samfund? I morgen har vi en workshop om dansk humor, vi har også haft én om dating i Danmark, og i foråret havde vi én om venskab. De ting hører jo også med til at blive en del af samfundet.” Det er primært frivillige fra MS, der står for undervisningen og det sociale samvær i Welcome House. Det skyldes, at det er en del af konceptet, at de frivillige skaber relationer til flygtningene, og at nogle ligefrem bliver venner, fortæller Parvaneh Ghorbani: “Vores primære målgruppe er flygtninge, og vores sekundære målgruppe er etniske danskere, som er værter og tager imod flygtningene. Vi tror på, at det er et samfundsansvar at sikre en god integration, og majoriteten bliver nødt til at tage ansvar, hvis den skal lykkes.”

“Der er flere hensyn at tage. Et af dem er, om vi kommer til at legitimere de forhold, der er på centret ved at arbejde der. Omvendt må vi også spørge os selv, om vi svigter, hvis vi ikke er der.”

Jubilæumstema: 75 år der gør en forskel

He to:

Det kan være svært at takle hverdagen, når man lige er ankommet til et koldt land i Nordeuropa med smertelige afsavn i bagagen. Frivillige fra Mellemfolkeligt Samvirke giver asylansøgere i Asylcenter Avnstrup et tiltrængt grin og konkrete værktøjer til at klare deres situation.

Flygtningehjælp eller andre, som er eksperter i at yde traditionel humanitær nødhjælp til flygtninge. Han fortæller, at den model, som er udviklet siden 2012, går på tre ben: Beskyttelse, ansvarlighed samt økonomisk og social udvikling. Beskyttelse handler om at beskytte kvinder mod overgreb og udnyttelse, fordi kvinder bliver specielt hårdt ramt i længerevarende konflikter. Ansvarlighed handler om at holde de lokale myndigheder og organisationer, der er involveret i nødhjælpen ansvarlige for, at flygtningene bliver inddraget i processen med at udforme hjælpen, så den når frem til de rigtige mennesker og gør størst mulig nytte. Økonomisk og social udvikling går ud på at hjælpe flygtningene med basale livsfornødenheder og hjælpe dem med at skabe en indkomst i form af en lille virksomhed, og endelig drejer social sammenhæng sig om at bygge bro mellem flygtninge og det lokalsamfund, de ofte bor tæt op ad.

EN MS-NICHE

o: Fot

f all

Ifølge Morten Gøbel Poulsen kan MS med denne tilgang byde ind med noget andet end de klassiske nødhjælpsorganisationer: “Flygtningene får indflydelse og organiserer selv nødhjælpen, bliver trænet og får kompetencer. Vi sigter også mod, at målgruppen selv laver research, selv finder ud af, hvad deres problemer er, og selv tager deres problemer videre til de lokale myndigheder. På det område kan MS noget særligt, og det tror jeg, alle vil anerkende. Det er noget, vi har udviklet gennem 70 år, og det skal vi blive ved med at bringe i spil, for det er vores eksistensberettigelse i den her sammenhæng.”

#1 | 2019

Jubilæumstema: 75 år der gør en forskel

MS I TILBAGEBLIK 2002

2001

NEDSKÆRINGER RAMMER MS Anders Fogh Rasmussens regering beslutter, at MS’ budget skal reduceres kraftigt. Det betyder indskrænkninger af flere landeprogrammer. Trods det økonomiske pres formår MS sammen med over 200 organisationer at arrangere det stort anlagte arrangement “Fredag mod fremmedfrygt” på Rådhuspladsen.

2000 PIGEFESTIVAL OG “SOLIDARITET 2000” Det nye årtusinde markeres med flere store arrangementer. MS er medarrangør af den første Pigefestival, hvor mere end 600 minoritetspiger i Københavns Nordvestkvarter deltager. Samme år afholdes “Solidaritet 2000”, der med gæster fra mere end 55 lande stadig er det største arrangement i MS’ historie. Her udveksles idéer, der samles i et 70-siders manifest til gavn for MS’ fremtidige arbejde.

1943

1993

Med finanslovsforliget for 2006 bortfalder Oplysningsbevillingen til MS, og organisationen skal mønstre en egenfinansiering på 10 procent af bevillingerne til ulandsarbejdet, svarende til ca. 9 millioner kr. Dette medfører en række fyringer i sekretariatet i november 2005, så der nu kun er 32 ansatte medarbejdere. Samtidig drejes nøglen om til MS’ bibliotek, forlag og butik. MS står ved en skillevej.

1987

MS BLIVER EN DEL AF ACTIONAID INTERNATIONAL MS bliver optaget i ActionAid International som ’associate member’. Samtidig omlægges den politiske organisation, idet Generalforsamlingen afløses af Rådet. MS flytter til nye lokaler i bygninger fra Fælledvej 12 til Ravnsborggade 11 på Nørrebro.

1986

“MS I SYD” “MS i Syd – om partnerskab og udvikling” vedtages som det nye grundlag for arbejdet i landeprogrammerne. MS’ ambition er at udvikle sig til en platform for Syd med et stort netværk af partnere og et fokus på demokratiseringsprocesser fra det helt lokale over det nationale og til det overordnede globale. For at kvalitetssikre partnerne udarbejdes “MS i Syd”-materiale om, hvordan man skal programmere, monitorere og evaluere partnerne.

1944

“FOLKESTYRET UDVIKLING” MS-formand og internationalt anerkendte professor John Martinussen formulerer idéen om “Folkestyret Udvikling”, der bliver et vigtigt grundlag for organisationens arbejde. Idéen lægger vægt på bevidstgørelse og aktivt medborgerskab for de mange mennesker, der ikke tilhører de økonomisk-politiske eliter, for derved at give dem mulighed for at ændre deres virkelighed.

1948 SAMARBEJDET MED UNESCO

BEGYNDELSEN Under besættelsen mødes tre personer i en dagligstue et sted i København: lærerinden og kvækeren Elise Thomsen, statskundskaberen Finn T. B. Friis og botanikeren Hagbard Jonassen. De tre forenes af ét mål, nemlig at skabe forsoning i det sønderrevne Europa ved at hjælpe krigens flygtninge på tværs af kontinentet. Med mødet tager historien om Mellemfolkeligt Samvirke sin begyndelse.

2009

FLERE NEDSKÆRINGER

NYE KERNEMÅL MS vedtager “Solidarity through Partnership”. To indbyrdes afhængige målsætninger skal herfra guide MS’ politik: Fattigdomsbekæmpelse og interkulturelt samarbejde. Alle aktiviteter i partnerskaber, landeprogrammer og ungdomsudveksling skal afspejle begge målsætninger.

2005

FREDSVENNERNE KOMMER TIL VERDEN MS’ forløber Fredsvenners Hjælpearbejde stiftes d. 24. januar af foreningerne Aldrig mere Krig, Kvækersamfundet og Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed. Allerede året efter tager de første fredsvenner til Nordnorge for at hjælpe 600 syge russiske soldater. Snart går turen også til Polen, Tyskland, Østrig og Finland for at hjælpe krigsflygtningene. TEKST: KASPER GRAM

Fredsvenners Hjælpearbejde starter samarbejde med FN-organisationen UNESCO. Samarbejdet handler om at oplyse danskerne om forholdene i ulandene ved hjælp af foreningens tidsskrift Kontakt. I centrum står særligt den tidligere danske koloni Ghana samt Indien, der netop har opnået selvstændighed fra Storbritannien. UNESCO-samarbejdet markerer et større fokus på selvstændighedskampen i kolonierne.

UFFE ELLEMANN OG NICARAGUA MS’ ønske om et frivilligprogram for Nicaragua afvises af udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen, der betragter præsident Ortega som udemokratisk. Som modsvar starter MS en indsamlingskampagne til en landbrugsskole i Nicaragua. Arbejdet med landbrugsskolen tiltrækker EU’s opmærksomhed, og snart giver EU en bevilling til at dække MS’ udgifter til landrugsskolen.

1949 ET NYT NAVN TIL EN NY TID Anden verdenskrigs materielle afsavn gør, at foreningen i de tidlige efterkrigsår har det humanitære arbejde i Europa som omdrejningspunkt. Den overordnede målsætning for fredsvennernes stiftere er dog at skabe forståelse og forsoning på tværs af Europas grænser gennem det mellemfolkelige samarbejde. Med krigen på afstand beslutter fredsvennerne at tage springet: “Mellemfolkeligt Samvirke” er født.

Jubilæumstema: 75 år der gør en forskel

1943-2018 2010

2014

2019

2018

CAFÉ MELLEMRUMMET MS åbner Café MellemRummet på Ravnsborggade 11 i København. Idéen er at skabe en god og livlig fysisk ramme om MS’ hastigt voksende frivilligmiljø. Café MellemRummet bliver i de følgende år centrum for alt fra debatarrangementer til ferniseringer. 2010 bliver også året, hvor MS bliver fuldgyldigt medlem af ActionAid International.

1985 ANC FLYTTER IND African National Congres (ANC) opretter repræsentation i København med støtte fra MS. ANC’s repræsentation får til huse i samme bygning som MS i Borgergade. Den tilspidsede konflikt mellem ANC og apartheidregimet i Sydafrika skaber en vis frygt for, at bombeangreb kunne blive rettet mod bygningen i Borgergade. Heldigvis bliver det ved frygten.

1950 INTERNATIONAL UNGDOMSUDVEKSLING MS opretter Magleås Folkehøjskole ved Birkerød som en selvejende institution. Her gennemføres kurser for jugoslavere, polakker og russere som en del af international ungdomsudveksling. I samarbejde med UNESCO og de danske lærerforeninger indleder MS støtte på skole- og oplysningsområdet i Grækenland og Italien.

ET SLAG FOR PALÆSTINA MS afleverer over 35.000 underskrifter for en dansk anerkendelse af Palæstina til den daværende udenrigsminister Martin Lidegaard. Underskriftsindsamlingen markerer den foreløbige kulmination på MS’ stigende engagement i kampen for palæstinensernes rettigheder i de besatte territorier. I skrivende stund har knap 60.000 danskere sat deres underskrift.

1981

MELLEMFOLKELIGT SAMVIRKE FYLDER 75

FLERE FRIVILLIGINITIATIVER Frivillige i Aarhus åbner efter mange måneders arbejde Café MellemFolk. Caféen drives med fokus på bæredygtighed og kampen mod ulighed. Samtidig bliver caféen samlingssted for aktivister i Aarhus og en kilde til stærke gadeevents i det jyske. Samme år lanceres frivilliggruppen Aktive Pensionskunder. Formålet er at udfordre Pensionsselskabernes investeringspraksis.

1978

1973

FÆLLESMØDERNE På MS’ initiativ oprettes “Fællesmøderne vedr. det Sydlige Afrika”, hvor de danske organisationer med fokus på kampen imod apartheid kan drøfte deres respektive Sydafrikainitiativer. MS påtager sig koordinationsarbejdet med fællesmøderne. Samme år bliver Mozambique en del af MS-landeprogrammer.

1956 DE UNGARSKE FLYGTNINGE Sovjetunionens invasion af Ungarn igangsætter den største flygtningestrøm i Europa siden anden verdenskrigs afslutning. For at hjælpe de ungarske flygtninge er MS med til at oprette Dansk Flygtningehjælp. MS får en helt central rolle i håndteringen af 1.500 ungarske flygtninge og står blandt andet for undervisningen på flygtningehjemmene i Danmark.

MS fejrer sit 75-årsjubilæum d. 24. januar 2019 med stor fest i lokalerne på Fælledvej.

FREMMEDARBEJDERNE KAMPEN MOD APARTHEID MS indleder organisationens mangeårige engagement imod apartheid i Sydafrika med et tredages Sydafrikaseminar, hvor blandt andet ANC-lederen Oliver Tambo deltager. Samme år indvies MS-huset i Aarhus.

I det foregående årti er der kommet mange fremmedarbejdere til Danmark fra Tyrkiet, Pakistan og Jugoslavien for at dække manglen på dansk arbejdskraft. MS er opmærksomme på kulturmødet mellem de nytilkomne og danskerne og tager derfor kontakt til fremmedarbejdermiljøerne. Kontakten danner grundlaget for MS’ konference om Danmarks fremmedarbejderpolitik.

1963

1962 LANDSINDSAMLING SØSÆTTER BISTAND Lørdag d. 10. marts 1962 samler danskerne sig om radioen og de nyanskaffede fjernsynsapparater. Danmarks Radio sender direkte fra Tivolis Koncertsal, hvor Landsindsamlingen Danmarks U-landshjælp sparker Danmarks statslige bistandsprogram i gang. Kritiske røster stempler gallashowet som “pop og pjank”, men underholdningen bliver ledsaget af en massiv og seriøs oplysningskampagne, der er lagt i hænderne på Mellemfolkeligt Samvirke.

#1 | 2019

FRIVILLIG-PROGRAMMET FÅR STØTTEKRONER Styrelsen for teknisk samarbejde med udviklingslandene giver grønt lys for, at MS kan starte et frivilligprogram for unge med økonomisk støtte fra landsindsamlingen i 1962. I de følgende år sendes frivillige til Tanzania, Kenya og Nigeria. Tre år senere vedtager Folketinget loven om “Dansk Ungdoms U-landsarbejde”, som administreres af MS med økonomisk støtte fra Udenrigsministeriet.

fS van

Jubilæumstema: 75 år der gør en forskel

Fo to

rls

eC ar

lsen

brænder under deres fødder, som hun udtrykker det. Mange mennesker er indigneret, forklarer Nicoline Olesen, og de er drevet af følelsen af, at det haster med at gøre noget ved de store problemstillinger: klimakrisen, polariseringen, uligheden og finanssektorens skyggesider. “Det hænger også sammen med, at vi befinder os i en slags tillidskrise. Vi har faktisk ikke rigtig tillid til nogen. Ikke tillid til hinanden eller til regeringen eller til pressen eller til bankerne. Derfor har vi større brug for at handle. Jo større mistillid til andre, des større er vores behov for selv at komme på banen og selv at handle. Hvem kan hjælpe mig med at løfte nogle af de her problemstillinger. Mange undersøgelser viser, at dem, vi har mest tillid til, faktisk er NGO’erne”, siger Olesen.

MS TALER TIL HOVEDET

EKSPERT: “MELLEMFOLKELIGT SAMVIRKE SKAL INDGYDE MERE HÅB” Mellemfolkeligt Samvirke minder om den rebelske teenager, mener Nicoline Olesen, mangeårig brandingrådgiver: “Det er fint at gå på barrikaderne. Men hvad sker der, når vi går hjem fra demonstrationen? Husk, at vi også har brug for håbet.”

Runde fødselsdage er lige så ofte en anledning til fest og dans, som det er en anledning til at kigge lidt indad. For selv om man er gammel i gårde, kan man altid blive klogere på sig selv. ACTION har bedt branding-ekspert, Nicoline Olesen, om kyndig bistand til dels at tegne et ærligt portræt af jubilaren, Mellemfolkeligt Samvirke og dels at vise, hvor der er plads til forbedring. Og hun har et trænet øje til netop denne slags. Nicoline Olesen er partner og rådgiver i konsulenthuset MäRK i København og har i årevis rådgivet virksomheder i markedsføring, social ansvarlighed og bæredygtighed. Hun har en fortid i reklamebranchen men kalder sig i dag corporate activist og tror på, at både virksomheder såvel som organisationer skal deltage mere aktivt i det samfund, de er en del af. Netop dette er en strategisk målsætning for MS, som de næstkommende TEKST: POLA ROJAN BAGGER

år både sigter efter at vokse i størrelse samt blive en mere integreret del af det danske civilsamfund.

JORDEN BRÆNDER UNDER OS Spørgsmålet er imidlertid, om organisationen har det mest optimale udgangspunkt for at indfrie strategien. ACTION har bedt Nicoline Olesen forholde sig til en række af MS’ videoer, programmer, tryksager og andet visuelt materiale. Og hun er ikke i tvivl om, at tidsånden er meget gunstig for MS. “Vi ser lige nu en generation, der faktisk gerne vil fællesskabet; som gerne selv vil bidrage til at skabe en bedre verden. Men de kan ikke gøre det alene. Og det er her, behovet er for virksomheder og NGO’er. I kan være med til at løfte nogle af de her problemstillinger. Derfor er det endnu mere spændende at være MS i dag end tidligere,” siger Nicoline Olesen. Hun peger på, at samfundet i langt højere grad end tidligere føler, at jorden

Hendes vurdering er, at MS’ profil og position på NGO-markedet blandt de øvrige hjælpe- og udviklingsorganisationer er relativt unik. “I har noget, de andre ikke har. I har et aktivistisk udtryk med store typografier, og det er lige før, man kan se den knyttede næve. Dog ikke helt med hammer og segl, men det er ovre i den boldgade i udtrykket. Det er meget bombastisk og meget maskulint. Jeg kan godt lide, at det står meget frem. Man kan se, at I vil have mig på barrikaderne. Der er lidt rebelsk teenager over MS. Til sammenligning står eksempelvis Folkekirkens Nødhjælp meget som min tante,” siger hun. Men ifølge Nicoline Olesen efterspørger målgruppen også det, hun betegner som feminine værdier, som hun uddyber med “overskuddet og det medmenneskelige”. Og her ligger der en udfordring for MS fremadrettet, vurderer hun. “MS anviser mest løsninger til min hjerne. I skal tale mere til hjertet. I taler til mit hoved. I har en masse rationelle argumenter for, hvorfor det er uretfærdigt, og hvorfor værdierne er ulige fordelt. Og det er alt sammen rigtigt. Men hvordan får I mig til at mærke det? Hvad sker der, når vi går hjem fra demonstrationen? Så kommer vi hjem og er helt paralyserede. MS burde gå forrest i at give mig håb. Vi har ikke brug for flere problemer; vi har brug for flere løsninger.” Nicoline Olesen henviser til stemningen i befolkningen efter Kim Larsens død i slutningen af september 2018. “Når Kim Larsens død kunne få så mange mennesker på gaden, er det jo, fordi han stod for noget, der kunne binde os sammen. MS skal også binde mennesker sammen om at løfte de problemstillinger, vi oplever. Det er det, I er gode til.”

Jubilæumstema: 75 år der gør en forskel

I FOLKEKØKKENET KLIPPEDE VI JULEHJERTER – SAMMEN! I december varmede MS stuen og slog dørene op for Politisk Folkekøkken med en åben invitation til fællesspisning og debat om finansloven. Aftenens mellemfolkelige julebudskab var ikke til at tage fejl af – ingen skal stå ude i kulden.

“Vi skal turde slå et stort brød op – og vi skal turde dele det!” I solidariske vendinger og til store klapsalver indleder medarrangør Linda Villadsen fra organisationen Næstehjælperne sin tale til MS' første politiske folkekøkken i København. MS' spisestue er fyldt med godtfolk fra nær og fjern, i alle aldre og i alle regnbuens farver. Alle som én er de mødt op for at slå et slag for solidariteten i en juletid, der i kølvandet på Finansloven sjældent har været koldere. “Man må da kunne slå hul i det kontanthjælpsloft,” udbryder en ældre dame, og hendes bordherre stemmer i. “Ja, på 'kontanthjælpsloftet' sidder nissen sgu med sin julegrød, og den giver han ikke fra sig,” spøger han. De griner, mens de klipper det ene julehjerte, efter det andet. Hvert enkelt julehjerte symboliserer et fattigt barn i Danmark, og Næstehjælperne, der kæmper for reformramte, vil samle dem til ét stort julehjerte som de håber vil få politikernes hjerter til at smelte. 17-årige Liva tager plads i talerstolen. Hun fortæller om en barndom, hvor kontanthjælpsloftet har været den største forhindring for, at hendes familie kunne slippe ud af fattigdom. Der lyttes med tavse miner til den unge piges stærke historie. Enkelte må tage servietter i brug for at duppe de fugtige øjenkroge. En liflig og sødmefuld duft af kanel og allehånde indtager så småt spisestuen, i takt med at MS' køkkenpersonale bringer store kander med varm, alkoholfri gløgg ud til bordene. Udenfor i decembermørket begiver de sidste gæster sig ned ad en fakkeloplyst rød løber og ind i varmen. Maden bliver bragt ind, og det tegner til at blive en grøn jul i år. For flæskesteg og juleand er ikke at finde

på den kødfrie menu. I stedet serveres smørbagt selleri med sennep og saltet citron, æblesalat med nødder, brunede og smørstegte kartofler med rødvinssovs og rødkål. En cremet svampepaté er kronen på værket. Et par thailandske kvinder fylder begejstret tallerkenerne, mens en ældre herre med et skeptisk blik sætter sin gaffel i et stykke selleri. Inden længe har han dog gjort kål på tallerkenen og fylder den på ny. En afslappet atmosfære sænker sig om bordene, men alvoren anes i de politiske snakke, der tager form. “Det minder om Guantanamo,” siger Jesper, en ung mand i 20'erne, om regeringens plan om at huse asylansøgere på “tålt ophold” på øen Lindholm i Stege Bugt. Det er ikke alle, der er enige, men folk lytter til hinanden og udveksler synspunkter i julefredens ånd. Og for MS er ønsket med folkekøkkenet netop at skabe et sted, hvor samtalen over maden hæver sig over dagligdagens trummerum, og hvad der skete i Den Store Bagedyst. Et sted, hvor folk kan mødes og sammen røre i gryden og skabe nye opskrifter på politiske løsninger. Efter risalamanden sætter huspianisten Sofus sig til klaveret, og til tonerne af “Sådan er kapitalismen” runder han en vellykket åbningsaften af, der tro mod julens farver har budt på grøn menu og rød fællessang. Og ikke mindst hjerterum.

TEKST: KASPER GRAM

#1 | 2019

Med tomme tallerkener og fyldte maver sendte gæsterne en klapsalve til MS’ køkkenpersonale, der efter hårdt arbejde endelig selv kunne smage på retterne.

KOMMENDE ARRANGEMENTER: Onsdag d. 6. februar STEMMER FRA GHETTOEN 16.30: Unge fra Tingbjerg fortæller om, hvordan det er at være ung i det, de andre kalder en ghetto. 18.00: Bæredygtig middag 50 kr. Onsdag d. 20. februar KAN VI INVESTERE OS TIL EN BEDRE VERDEN? 16.30: Aktive Pensionskunder fortæller om, hvordan du kan lægge pres på dit pensionsselskab, så de arbejder for en bedre verden. 18.00: Bæredygtig middag 50 kr. Onsdag d. 27. februar KAN MAN SKABE FRED GENNEM MUSIK? 16.30: Musikere optræder og fortæller om, hvordan de bruger musikken til at bringe israelere og palæstinensere sammen. 18.00: Mellemøstlig mad til 50 kr. Læs mere på MS’ facebookside under ‘Begivenheder ’

Jubilæumstema: 75 år der gør en forskel

RÅT FOR USØDET – HVAD MENER POLITIKERNE OM JUBILAREN?

Mellemfolkeligt Samvirke er kendt som den frække dreng i klassen – som den måske mest politiske af de danske NGO’er. Slipper vi godt afsted med det? ACTION har spurgt udviklingsministeren og partiernes udviklingsordførere.

“I puster politikerne i nakken. I sætter politiske dagsordener”

“I skal være politiske og skarpe, men I skal også søge dialogen”

HOLGER K. NIELSEN SF MS er rundet af en særlig historie, og I har været en stemme på tværs af generationer, der bar vidnesbyrd for de fattige og tog erfaringerne ud i skolerne og højskolerne. Udfordringerne fra dengang er ikke de samme som i dag, men I har med stor præcision identificeret de globale problemer. I taler de fattiges sag, uligheden og menneskerettighederne med stor legitimitet. Men kommer I bredt nok ud? Vores samfund skriger på vidnesbyrd og dialog i en tid, hvor nationale dagsordener snævrer udsynet. I skal være politiske og skarpe, men I skal også søge dialogen, hvad enten det handler om ghettoer eller flygtninge og migration. I skal have den brede folkelighed, som er og var jeres nerve, og tale med den del af befolkningen, der ikke deler samme anskuelser – og hjælpe med at søge løsninger. Det er dialogen og demokratiets kunst. Det er der brug for. Alt dette er sagt med støtte og i sympati. Stort tillykke.

“Det er vigtigere at tale med dem, man ikke umiddelbart er enige med, end det dem, man er enige med på forhånd”

MARTIN LIDEGAARD Radikale Venstre

“Jeg synes, Mellemfolkeligt Samvirker bidrager positivt til den politiske debat”

MICHAEL AASTRUP JENSEN Venstre Jeg synes, Mellemfolkeligt Samvirker bidrager positivt til den politiske debat. Det er ikke altid, vi er helt enige, men jeg er glad for, at vi har et fælles mål. Jeg er meget stolt over Danmarks bidrag til verdens udvikling, og det er godt, at vi har organisationer som Mellemfolkeligt Samvirke, der er med til at styrke ambitionerne, interessen og engagementet i vores mål. Menneskerettigheder og demokrati er, hvad der driver os politikere i Danmark. Vi ser det som fundamenter for samfund, og vi ønsker i fællesskab at styrke demokrati og menneskerettigheder der, hvor der er brug for det. Mellemfolkeligt Samvirke er med i kampen for dette mål.

CHRISTIAN JUHL Enhedslisten MS og jeg har været venner siden en gang i 70’erne. Det har været frugtbart. MS blander sig med seriøst lobbyarbejde og baggrundsmateriale på Borgen. Budskaberne understøttes af happenings og aktiviteter uden for murene. Og med historier fra den virkelige globale verden. I puster politikerne i nakken. I sætter politiske dagsordener. Det er godt, vigtigt og nyttigt. Foran os ligger store udfordringer: §§ En forfærdelig DanmarkFørst udviklingsstrategi §§ DF’s fremmedfjendske holdninger breder sig i andre partier §§ Illusioner om, at FN’s verdensmål kan nås via erhvervslivet §§ Vigende respekt for FN og de internationale resolutioner §§ Milliardnedskæringer af udviklingsbistanden §§ Alt for mange krige, kriser og flygtninge Jeg ønsker, at 75-året vil styrke MS’ aktivistiske og politiske arbejde. Opgaven er ikke løst. Der er brug for jer.

TEKST: OLE DAMKJÆR NIELSEN FOTO: STEEN BROGAARD / FOLKETINGET.DK

CARSTEN BACH Liberal Alliance Har ikke haft tid til at svare.

Mellemfolkeligt Samvirke har altid taget levende del i det danske samfund og i den politiske debat. I mine øjne har MS’ største styrke altid været bredden, både i medlemskredsen og de mange områder, som organisationen har blandet sig i. Fra individuelle medlemmer af alle observanser til kollektive medlemmer med dybe engagementer i alle dele af samfundet. Fra aktiv lokal udviklingsbistand over advocacy og oplysning til minoritetsdebatten herhjemme. Det giver MS’ stemme en særlig vægt. Det betyder omvendt også, at MS giver sig selv mindre vægt og indflydelse, hvis man ikke fremstår med samme bredde og tyngde i balanceringen af sine politiske budskaber. Helt tilbage til min egen tid som informationschef har MS haft svært ved at føre en lige så ligefrem og direkte dialog med højre side af salen som den venstre. Det er en svaghed, som gør det for let at skyde vigtige pointer ned. Faktisk kan man argumentere for, at det er vigtigere at tale med dem, man ikke umiddelbart er enige med, end med dem, man er enige med på forhånd.

Jubilæumstema: 75 år der gør en forskel

“I holder det politiske Danmark i ørene og på stikkerne. Bliv ved med det” “Det står selvfølgelig alle organisationer – også organisationer, der som Mellemfolkeligt Samvirke modtager store millionbeløb fra det offentlige – frit for at deltage i den offentlige debat og blande sig i aktuelle politiske sager”

MERETE SCHEELSBECK Det Konservative Folkeparti Det står selvfølgelig alle organisationer – også organisationer, der som Mellemfolkeligt Samvirke modtager store millionbeløb fra det offentlige – frit for at deltage i den offentlige debat og blande sig i aktuelle politiske sager. Det bliver vi kun alle sammen mere oplyste af, og jeg tror egentlig ikke, at mange herhjemme ville mene noget andet. Der er sager, hvor jeg er enig med Mellemfolkeligt Samvirke, og der er sager, hvor jeg er uenig med Mellemfolkeligt Samvirke – men debatten har generelt godt af forskellige synspunkter fra engagerede aktører fra hele det politiske spektrum.

“Denne enøjethed er hyklerisk, og det bidrager på ingen måde til at øge MS’ troværdighed uden for kredsen af rettroende”

CLAUS KVIST HANSEN Dansk Folkeparti NICK HÆKKERUP Socialdemokratiet Det er få forundt at kunne tale med tyngden af en 75-årigs levet erfaring, forenet med den nerve, kreativitet og indignation, som kendetegner ungdommen. Det kan I hos Mellemfolkelig Samvirke. Og I har nu i en menneskealder været det levende bevis på, at solidaritet og fællesskaber flytter folk. Flytter grænser. Løfter dagsordner. Ændrer liv. Jeres insisteren på at råbe op og bekæmpe ulighed og uretfærdighed – uanset hvilke forklædning de optræder i – gør uden tvivl en kontant forskel for de mennesker, hvis stemmer I hjælper på vej. I holder det politiske Danmark i ørene og på stikkerne. Bliv ved med det.

For 3½ år siden blev jeg udnævnt til udviklingsordfører for Dansk Folkeparti. Hurtigt opdagede jeg, at NGO’erne – herunder Mellemfolkeligt Samvirke – oftest er særdeles venstreorienterede, og okay, det giver måske meget god mening, at en NGO, der fokuserer på en kollektivistisk tanke, ikke er overrendt af ærkeindividualister. Men det overraskede mig i særlig grad, at eksempelvis MS er ubetinget anti-israelsk og skilter med det ved enhver given lejlighed. Når Israel reagerer med håndfaste midler over for palæstinensiske “aktivister”, springer MS som regel op som trold af en æske, men kigger bekvemt den anden vej, når himlen er dækket af Hamas-raketter mod israelske civile. Ligeledes er det mig uforståeligt, at MS vedholdende advokerer for øget tilgang af migranter af enhver art. Det er, som om samtlige tilgængelige facts vedrørende denne gruppes lave uddannelsesniveau, høje kriminalitetsniveau osv. osv. simpelthen ikke er interessant for MS. Denne enøjethed er hyklerisk, og det bidrager på ingen måde til at øge MS’ troværdighed uden for kredsen af rettroende. De er sikkert flinke mennesker, men jeg har svært ved at have respekt for deres mission.

“Hvorvidt MS eller andre organisationer slipper godt afsted med sit engagement i debatten skal de konkrete resultater afgøre” “Som politiker og helt på linje med MS’ synspunkter er jeg naturligvis glad for, at MS tager stilling politisk”

ULLA TØRNÆS Udviklingsminister, Venstre

ULLA SANDBÆK Alternativet Som politiker og helt på linje med MS’ synspunkter er jeg naturligvis glad for, at MS tager stilling politisk. Verdensmålene er efter min mening det vigtigste udviklingspolitiske instrument, vi har i dag, og MS’ kampagne mod ulighed både i og mellem landene, som er emnet for Verdensmål 10, er enormt vigtig. Den galloperende ulighed ligner nu en global krise på linje med klimakrisen og migrationskrisen. MS peger i sin kampagne mod skattely på sammenhængen mellem ulighed og skatteunddragelse. MS gør blandt andet opmærksom på, at EU må tage mere håndfast skyts i brug for at ændre på usunde skattestrukturer – en kampagne, vi alle trænger til at blive klogere af. Kampagnen for fred og lige rettigheder i Palæstina og mod den israelske besættelse har i særlig grad min sympati. Jeg har selv i en årrække tilbragt nogle måneder om året i Palæstina og har ved selvsyn set besættelsens altødelæggende konsekvenser. Jeg kan kun råde alle til at gå ind på MS’ hjemmeside og blive klogere. #1 | 2019

Jeg er stolt af den danske tradition for et stærkt og uafhængigt civilsamfund. Stærke civilsamfundsaktører, der engagerer sig i den politiske debat er vigtigt for demokratiet herhjemme såvel som i udviklingslande. Hvorvidt MS eller andre organisationer slipper godt afsted med sit engagement i debatten skal de konkrete resultater afgøre. Jeg er optaget af at fremme et stærkt civilsamfund i Syd, der kan tale de mest udsatte og de svagestes sag og holde myndigheder ansvarlige. For det er der hårdt brug for. Kun 4% af verdens befolkning lever i frie samfund med ytrings-, forsamlings-, religions- og foreningsfrihed, og mange steder risikerer aktivister livet, når de ytrer sig. I flere lande går det den forkerte vej, som i fx Tanzania, hvor menneskerettighedsaktiviteter nu bliver forfulgt, og mediefriheden indskrænkes. MS har en stor opgave i at bidrage til, at civilsamfundet i Syd er i stand til og har mulighed for at blande sig politisk. Det er ikke kun vigtigt for demokratiet, men en vigtig forudsætning for at sikre bæredygtig udvikling og verdensmålene.

Foto: Jeppe Carlsen

Jubilæumstema: 75 år der gør en forskel

MELLEMFOLKELIGT SAMVIRKE HAR VOKSEVÆRK Tilslutningen til Mellemfolkeligt Samvirke vokser støt i disse år. Godt hjulpet på vej af en voksende bevidsthed i befolkningen om nogle af tidens store udfordringer. Men hvad er det særlige ved MS, der tiltrækker de nye medlemmer? Vi har talt med nogle af de nyeste i flokken. 20

TEKST: POLA ROJAN BAGGER

Krisebevidstheden har for alvor sat ind. Ikke bare i den danske befolkning men lige så meget i store dele af den udviklede verden. Udfordringer som klimaforandringer, tvungen migration, hastigt voksende ulighed og fattigdom er ikke længere fjerne temaer, som kun fremtidige generationer skal bekymre sig om. De er derimod blevet nære problemstillinger for flere og flere mennesker, der føler et akut behov for at bidrage til løsninger. Samtidig er pengene og støtten strømmet til danske hjælpe- og udviklingsorganisationer fra befolkningen. En

undersøgelse fra netavisen Altinget fra 2015 viste, at organisationerne i snit voksede med 59 procent. Højdespringeren var Dansk Flygtningehjælp, hvis omsætning voksede med 140 procent samme år. Den stigende interesse for tidens store emner har også kunnet mærkes hos Mellemfolkeligt Samvirke, der siden 2015 har oplevet en markant fremgang i antallet af betalende medlemmer. Fra 13.000 medlemmer i 2015 til 18.700 i 2018. Det er en fremgang på 43 procent på bare tre år. Hertil kommer et årligt og betragteligt antal af faste støtter samt engangsdonorer.

Jubilæumstema: 75 år der gør en forskel

MERE DIALOG MED MEDLEMMER

Tusindvis af mennesker over hele landet gik på gaden d. 10. december 2018 for i fællesskab at vende sig imod finansloven for 2019. Medlemmer, støtter og almindelige borgere reagerede bredt på Mellemfolkeligt Samvirkes initiativ og samledes i flere danske byer under overskriften “Nu er det nok! Hold fast i menneskerettighederne, Danmark”. Finanslovsaftalen mellem den borgerlige trekløver-regering samt Dansk Folkeparti går blandt andet ud på 1) at sende afviste asylansøgere ud på den ubeboede ø Lindholm i Stege Bugt i mulig strid med menneskerettighederne, 2) at forringe den i forvejen kontroversielle og muligvis grundlovsstridige integrationsydelse, samt 3) at gøre op med asylansøgeres mulighed for at opnå varig opholdstilladelse i Danmark.

PENGE TIL GAZA

cti on Ai d

For MS’ nationale chef er målsætningen med væksten at blive bedre til at engagere medlemmerne aktivt i fremtidige kampagner: “Vi vil gerne blive endnu bedre til at være i dialog med medlemmer og støtter og i højere grad invitere dem til at være med i vores arbejde, så de ikke føler, det er en envejskommunikation. Det går vi allerede i gang med i forbindelse med vores store kampagne mod ulighed i 2019. Her vil vi gerne spørge medlemmerne, om de har lyst til at gå ud sammen med os op til det kommende folketingsvalg og sætte økonomisk ulighed på dagsordenen. Det er en meget stor prioritet for os. Når der nu er flere og flere mennesker, der støtter os, vil vi også gerne invitere dem til at stå skulder om skulder med os. Det er vores store målsætning for fremtiden.”

o: Alic rg/A e Oldenbu

BRITT ROELSGAARD, FØRTIDSPENSIONIST

FOLK PÅ GADEN

Fot

“Jeg så en artikel om, hvor urimeligt vi behandler folk, som kommer til at vores land. Jeg billiger bestemt ikke den retorik, man bruger. Så jeg bruger MS som talerør.”

Seehuusen Karen Stenbæk Jensen Kitty Van Schayk Mustafa Nadaf Nicolai Dahl Kristensen Troels Busk Hoff Jan Schmidt Anne Christiansen Jørgen Kryger Lars Hornehøj Lene Andersen Simon Vinzent Mathilde Mei Jørgensen Jonna Jensen Lene Garp Mogens Jensen Suzanne Rasmussen Gitte Randløv Anna Elizabeth Thomsen Anne Marie Kleist Kirsten Kiefer Demet Esmer Matilde Walter Bitten Hansen Troels Vedel Kristine Poulsenhansen Sliman Abdo Nini B Jeppesen Rikke Hansen Jørn Junker Laura Luise Schultz Elisabeth Staffeldt Andersen Wasim Elbaruni Lykke Mose Julie Moore Steen Brodersen Ellen Philipsen Dahl Tali Rázga Ajno Durany Hilda Ekeroth Rikke Koch Wennergren Kawan Ismail Mette Gadeberg Layla Ali Lea Blauenfeldt Jean Adiyaman Pernille Kofoed Julie Frøkjær Birthe Karlskov Christiansen Kim Buus Sofie Harder Marlinemilie Olsen Pia Engberg Lundt Susanne Danielsen Vibeke Bye Jensen Inge Nybo Ikaelsen Sara Bohn Methe Novalund Trine Henriksen Suzanne Ringsted Pia Grundahl Anne Eriksen Birgit Sprogøe Anders Erik Gundersen Heidi Sahlgreen Marianne Mikkelsen Mariann Kaas Petersen Lene Michelsen Pelle Staack Grethe Nordemann Jensen Mads Christian Hansen Bodil Moseholm Ege Nina Dalgas Franck Wangue Pia Vigh Ole Ankjær Madsen Thomas Boberg Marianne Frost Marianne Ammitzbøll Mina Dwlaq Niels Rohleder Mette Kryger Kirsten Bøgh Lone Gullmaj Græbe Haissam El Khatib Jihan Jamo Morten Espersen Kristine Nielsen Anne Pedersen Stine Skipper Gitte Syvsten Christian Borregaard Johanne Keiding Gert Radoor Beritaya Jensen Birgitte Søndergaard Bochra Chakiri Julie Christoffersen Lone Herbst Nørgaard Jytte Bigum Mette Langmach Carsten Juel Rasmussen Mette Steen Torben Schach Møller Louise Andersen Jette Boesen

For andre medlemmer er den faste relation til en hjælpeorganisation lige så meget et praktisk gode som et samvittighedsmæssigt anliggende. Lektor ved Kunstakademiet, Per Galle, forklarer, at han trods et travlt arbejdsliv ikke vil undvære at støtte godgørende formål: “Jeg lægger meget energi og hjerteblod i mit arbejde og kan derfor vanskeligt undvære min tid. Så man kan vel sige, at jeg betaler mig fra for eksempel at gå rundt med en raslebøsse. Jeg kan på denne måde bidrage uden at skulle bruge alt for meget tid,” siger Per Galle, der dog understreger, at det er vigtigt for ham at bidrage til en god sag: “Det er først og fremmest et samvittighedsspørgsmål. Ganske enkelt. Man har en forpligtelse til at gøre noget, hvis man kan påvirke tingene.” Medlemsfremgangen skal fortsætte for MS frem til 2022, lyder den erklærede strategi. Helt nøjagtigt er målet, at organisationen skal runde de 30.000 medlemmer og økonomiske støtter samlet set inden for de næste fire år. Det er et vækstmål på omkring en tredjedel.

ANGREB PÅ FATTIGE OG FLYGTNINGE – IKKE I VORES NAVN

ian

STORE AMBITIONER

Et af de nyeste medlemmer af MS, for hvem flygtningeproblematikken har været afgørende i valget af organisation, er pensionisten Henrik Löb, tidligere gymnasielærer: “Jeg har egentlig altid haft et godt øje til MS. Min far var jødisk flygtning i 1939 og blev hjulpet over af sundet fra Danmark. I dag kan jeg blive harm over at følge den småtskårne danske indstilling til internationalt samarbejde og helt konkret til at hjælpe mennesker i nød,” siger han. Netop harmen er en egenskab, der karakteriserer mange MS-medlemmer – nye som gamle, mener Vibeke Vinther: “Det er jo mennesker, der har en indignation. En indignation over den økonomiske ulighed og den sociale ulighed. Det er mennesker, der gerne vil have, at nogen hæver stemmen. De vil gerne have, vi gør noget konkret for folk. De vil også gerne have, at vi er der politisk som et modsvar i tiden. Så jeg tror, det er det, folk godt kan lide ved os.” Ordene giver genlyd hos førtidspensionisten Britt Roelsgaard, der meldte

“Angreb på fattige og flygtninge – ikke i vores navn.” overskriften på en af de største offentlige Cæcilie Andersen Nuka Marstrand Nour Houshan ShawakhSådan Ali Al Mahli Ainatlyder Rashid Akram Albadri Hana Fares Shahd Shemi Mahmoud Mamo Sheikhi Tolgay Yalcin Emilie Glud Ahmad Omar Nazlieh Khalbash Russul Alsaaidi Marianne Elsborg Janus Jensen Ismail Batal Mustafda Nabeel Adnan Isam Badran Aiham Alachkar Helana Morrison Kirk Rune annoncekampagner, Mellemfolkeligt Jørgensen Rikke Colburn Karen Jørgensen Sussan Madsen Sandra Bello Sørensen Torben Reinholdt Ahmad Alhamuod Lisbet Have Signe Willejørgensen Astrid Splidsboel Eg Margrethe Breindahl Eric Holm Frederik Johan Møller Kaj Jensen Tammes Menne Mezo Ana Signe Flebo Jørgensen Gurli Sørensen Anne Berglund Dorte Gram Jwan Gurgin Hassan Samvirke har rullet ud i mange år. Over Sanne Rubinke Ali Jamil Hassan Alhussaini Lasse Bøgvad Niels Chr Nielsen Adnan Alo Bente Brøns Dolovan Iskandar Salah Aldin Dodiko Pernille Jill Peterslund Majse Withagen Line Brylle Anne Dorte Bach Rabie Nabulsse Roberto Bueno Jana Baker Niels Ulrik Friis Axel Stobberup Robin Heiberg Frans Jacoby Lene Thorndal John Jensen Nesrin Hassan sammenlagt en uge i januar prydede Jørgen Hippie Andersen Mohammad Maree Tareef Alassas Soubhi Khalil Hanshenrik Mønsted Azad Mohammad Christina Melchiors Rie Koustrup Løkke Munk Kirkegaard Mohamad Ghassan Al Jabban Bente Andersen Redwan Mansour Ulla Brahms Mads Glitnir Jønsson Alexander Hayle Annesophie F Sørensen Troels Palm Parwana Mehrwarz Ove Kreisberg plakaterne det offentlige rum ved Tanja Woods Mette Jacobsen Annie Brumvig Kari Helene Dreijer Eva Bertram Lis Bille Gazala Karro Khabat Ibrahum Niels Verner Nielsen Maissaa Kadeeb Alban Rikke Christensen Pia Hollund Maja Ditlev Hansen Mads Mahko Viyan Mustafa Jesper Sternberg Nielsen Naja Aidt Barween Hesso Abdallah Bichtaoui Alif Hannan Liv Berge Rami Al Rifai Carsten Henriksen Jes Rasmussen Torben Birkedal Leon Rønnholm Mohamed Lokman Ibrahim Abdul Munaimblandt Olabi Claus andet busstoppesteder og Grahndin Mette Fancony Roni Omar Aziz Mihamad Trond Hermansen Laila Larsen Mahmod Shekhi Kinas Ismail Oline Vind Erna Olsen Barbara Voltelen Abida Yousifi Johanne Lønstrup Edith Givskov Christensen Malek Zab Jane Skov Hozan Husein Kristian Hverring Alex Krog Prdersen Salahaddin Hannan Walid Alabed Alaa Alkojak Nizar Youse Munna Ogali togstationer i hele landet. Men i Wahib Abedalrezek Swar Osman Erik Sandager Ayham Jasem Hamdan Johanna Haas Harry Nielsen Vibeke Theisen Tove Schmidt Ina Bergfjorddreyer Christina Larsen Birgitte Kristoffersen Ronny Caspersen Jens Theiss Jensen Jette Christiansen Lisbet Boysen Bødker Buthaina Al Mokdad Mari Hasan Alouch Birger Nissen Miriam Ripley Lea Lystrup virkeligheden er Mellemfolkeligt Pedersen Nevin Elkhatib Samer Adi Freyja Svansdóttir Sigrid Madsbjerg Brian Schelde Rasmus Thorup Mariam Samin Trine Boardman Knud Clemmensen Theresa Salomonsen Bodil Weyde Emilie Bak Tony Kim Rasmussen Niels Eske Juul Andersen Klauus Jul Abdalhamed Jned Alomar Josefine Eje Kristian Levinsen Hanne Juel Amela Mujak Rachid Laassel Samvirke kun koordinator på Aase Dahlberg Erik Persson Mohamad Bako Luise Faurschou Osman Darwish Annesofie Aabenhus Feras Alkaisi Bjarne Andersen Jonatan Balle Svendsen Kenneth Krabat Lars Bugge Petersen Salahaldien Abdo Maral Shoja Mahmoud Battal Marianne Ankjær Karina Hjorth Joakim Hansen Daniel Brigsted Bervild Naweed Maisam Ibrahim Okla Medo kampagnen, Walid Jan mens det er over Oldenborg Laila Belhaj Emma Muurholm Mursal Samadi Emil Schaarup Florence Björk Kummer Mohamed Dabbas Peter Hindsgaul Frank Dige Pedersen Aras Juma Martin Maribo Bjarke Nielsen Ditte Zerahn Dorthe Jørgensen Aboud Moslli Abdul Hadi Al Bwidani Line Rosenbech Jette Lund Andersen Kais Arsalan Klement Vosgerau Brandt Julie Larsen Thomas 22.000 medlemmer, støtter Jensen Camilla Føhns Sara Lind Thomas Voss Karlemil Heiberg Susanne Dyrhave Julie Maja Cloos Toftdal Johan Rosdahl Mikael Nassif Bjarni Richardtmortensen Eigil Nielsen Pia Holm Pedersen Ahmed Abdulqadir Hussein Cecilie Jill Hauptmann Louise Olesen Hazna Hasan Helle Malling Gelle Malling Dorrit Bisgaard Lotte Juul Malene Ryberg Christiansen Annmarie helt almindelige danskere, Bøggild Karen Jensen Heidi Hvarregaard Vivi Bruun Jespersen Rozana Biso Else Johannsen Marie Dahl Nina og Frimodtmøller Karin Skogholm Petereik Søndergaard Karen Bruntt Heidi Vikkelsø Nielsen Ane Kirstine Nørby Suzie Bjørn Eskelundbrøste Anne Kvistgaard Hevin Bilal Samira Zirakschmidt Jakob Schultz Jytte Jarl Gyda Heding Lene Borg Jytte Jørgensen Berit der erTinaafsendere af budskabet. Juel Pernille Lindgreen Ask Katzeff Michèle Naur Irene Gant Anne Tanner Birthe Bregnhøj Heidi Østergaard Petersen Louv Niels Glahn Dorte Daugaard Jensen Ibrahim Ibrahim Maibritt Markussen Carina Bøckel Ellen Munk Marcussen Peter B Jensen Stine Hune Klavsen Jacob Møller Overgaard Maria Jæger Allan If Jensen Vicki June Sieling Mikala Thøger Samtlige Mohamed Morad Laura Skriver Tue Mark Jensen Alex Østergaard Nina Lykke Nielsen Dorte Sørensen Bent Nygaardderes navne er anført på Birger Hauptmanm Line Frydendal Mads Syndergaard Solveig Eldrup Lauesen Tine Westerberg Carlo Uldal Hanne Hjort Jensen Christian Haaning Elif Göz Kirsten Bonnerup Nicolai Valet Hozan Daghli Tina Dalsgaard Bente Og Bent Bisgaard for at vise, at vi står side om Karsten Pedersen Hassan Brimo Natalie Mossin Anita Gottlieb Pia Krogh Barbara Wulffplakaterne Maibritt Jacobsen Moustafa Hussein Kirsten Mønsted Abildgaard Mette Olesen Marie Christina Gryndahl Sandra Mundus Christel Erschens Annette Beckmann Hansen Pia Aagesen Anne Dorthe Lund Jan Spangenberg Per Lau Jensen Ulf Gynthersen Steen Larsen Birgitte Kirstine Nør Jahn Birgit Arbirk Rikke Lund Geertsen Birger Hauptmann Lars Lund Annagrethe Sperling Ali Alali politikernes forringelser af side i protest mod Anita Hansen Majbritt Schøning Roya Najem Khaksar Carsten Jürgensen Jesper Stenild Taia Schjøtt Christian Hansen Sara Ryttergaard Camilla Buch Hans Frost Clausen Leila Schmidt Jacobsen Louise Emde Birgitte Kloster Laura Daly Anne Kristiansen Annette Dahl Mohamed Mohamud Emma flygtninges Jacobsen Melek Caglar Boog Busk Kira Schlifer Søren Valente fattiges kår i Danmark. Conni Christensen Annemarie Vestergaard Nehad Joulak Helle Hannibal Anne Harrits Janne Strøm Astrid Engell Jessie

INDIGNATION SOM DRIVKRAFT

ANNONCEKAMPAGNE MED 22.000 NAVNE

sig ind i MS i slutningen af 2018 netop for at få “et talerør”: “Jeg så en artikel om, hvor urimeligt vi behandler folk, som kommer til at vores land. Jeg billiger bestemt ikke den retorik, man bruger. Så jeg bruger MS som talerør. Hvis jeg ene kvinde står i et hjørne og råber, er der nok ingen, der hører det. Men MS er en organisation, man respekterer. Så den står bedre i forhold til at komme igennem med nogle sager, end jeg gør som individ. MS står for mig som en organisation med et fornuftigt menneskesyn. Det vil jeg gerne være en del af,” siger Britt Roelsgaard.

Fot

Det er et resultat, der vækker stolthed, siger Vibeke Vinther, national chef i MS. Som en af årsagerne bag udviklingen peger hun især på flygtningekrisen i 2015 og på billederne af flygtende mennesker i nød på de danske motorveje. “Det var jo en enorm eksplosion i folks bevidsthed. Det fortalte også mange mennesker, at MS bør være til stede. Ikke blot i vores udviklingsarbejde, men også i Europa og i Danmark. For tingene hænger jo sammen. Det er der rigtig mange mennesker, der har en stærk bevidsthed om i dag,” siger Vibeke Vinther.

NÅR MEDLEMMERNE TRÆDER TIL

Det forgangne år blev et blodigt år for palæstinenserne i særligt Gaza, hvor der i forvejen hersker humanitære katastrofetilstande. Demonstrationer ved grænsen til Israel i forårsmånederne resulterede i langt over 100 dræbte palæstinensere og tusindvis sårede af skarpe skud, gummikugler og tåregas fra israelske sikkerhedsstyrker. To separate indsamlingsappeller fra Mellemfolkeligt Samvirke til medlemmer og støtter genererede på rekordfå uger i alt 315.000 kroner, der dels gik til fødevarer til palæstinensiske familier og dels til brændstof til områdets strømgeneratorer.

#1 | 2019

Mit MS

75 ÅR MED MS PÅ FARTEN ANNE-METTE BANG PETERSEN JEG REJSTE UD MED MS, FORDI… Jeg valgte at rejse ud med MS af mange årsager. Jeg har været frivillig på forskellige projekter i Danmark i mange år, så jeg var næsten sikker på, at jeg også skulle prøve at være frivillig i udlandet. Kultur og sprog interesserer mig meget, og rejserne med MS gav mig virkelig muligheden for at komme helt tæt på begge dele. Både fordi jeg boede hos lokale værtsfamilier og arbejdede helt tæt med lokalbefolkningen, og fordi jeg var på et højskoleophold i en måned inden afrejsen for at forberede mig på det frivillige arbejde, sproget og på kulturen. Af samme grund valgte jeg at rejse med MS to gange; første gang til Kenya og Tanzania og anden gang til El Salvador og Ecuador, begge gange i månedsvis.

DEN VILDESTE OPLEVELSE VAR… Det er svært at vælge en enkel oplevelse, da der har været så mange vilde oplevelser. Men en oplevelse, der virkelig har gjort indtryk på mig, var, da jeg var frivillig på kvindehjemmet Pippi House i Tanzania. Der var jeg omringet af de sejeste kvinder hver eneste dag, kvinder, der desværre havde en noget anden historie end min omgangskreds herhjemme. En dag snakkede jeg med en af kvinderne, der var den eneste universitetsstuderende på stedet. Hun var kun et år ældre end mig, men hun havde både mistet hele sin familie, boet på gaden, arbejdet som prostitueret

ØVERSTE BILLEDE: Hver morgen i Ecuador vågnede Anne-Mette Bang Petersen til udsigten over den frodige Amazonas-jungle. Her sidder hun med aben Carlo, som skulle have sin daglige portion sukkerrør og frugter. MIDTERSTE BILLEDE: I to måneder boede Anne-Mette bang Petersen hos sin værtsfamilie i Quito i Ecuador. Hun beskriver dem, som meget hjertevarme og gæstfrie mennesker, der gjorde hendes tid i Ecuador fantastisk. NEDERSTE BILLEDE: På sin sidste dag på kvindehjemmet Pippi House i Tanzania, syntes kvinderne i huset, at de skulle tage et fællesbillede.

TEKST: THOMAS BJERREMAND

og haft et stofmisbrug. Kvindehjemmet havde imidlertid hjulpet hende på rette vej, og nu læste hun jura. Hun ville gerne vise andre kvinder, at når hun havde klaret den på trods af de vilkår, hun havde haft, så kunne de også. Hun ville hjælpe andre på den måde. Det er klart en af de mest inspirerende samtaler, jeg nogensinde har haft.

DET, JEG HAR FÅET UD AF MS-REJSERNE, ER... Det, jeg har fået ud af MS-rejserne, er især en personlig udvikling. Jeg har fået en masse værktøjer, jeg kan bruge i det daglige liv såsom selvstændighed og et helt andet gåpåmod, end jeg havde tidligere. Jeg har fået kendskab til nogle helt andre kulturer og sprog. Jeg har fået ikke bare én, men to værtsfamilier i henholdsvis Tanzania og Ecuador. De bød mig begge velkommen i deres hjem med åbne arme, så jeg følte mig virkelig som en del af familien. Sidst, men ikke mindst, har jeg fået nogle oplevelser og venskaber for livet.

ANNE-METTE BANG PETERSEN §§ 22 år §§ Frivillig i Tanzania augustdecember 2016 og Ecuador oktober-januar 2017/2018 §§ Arbejdede blandt andet på et kvindehjem i Tanzania

Mit MS

Lige siden oprettelsen i 1944 har MS sendt mennesker ud i verden for at arbejde frivilligt i samfund med brug for hjælp. To udsendte fra forskellige generationer fortæller om de oplevelser, de fik undervejs. SVEND AAGE LASSEN JEG REJSTE UD MED MS, FORDI… Jeg blev gift i 1969, og vi boede i Brabrand. Jeg kan huske, at vi gik en tur en søndag eftermiddag, og vi gik og kiggede ind ad alle vinduerne og så bordene med lagkage, flødeskum og fjernsyn og det hele, og så sagde vi til hinanden: Det dér skal vi have udsat så lang tid som muligt. For der sad alle dem, der var fanget i familiefælderne. Vi havde også et humanitært sigte med at tage afsted, for vi havde jo fulgt med i alle de sager, der var fra Afrika på det tidspunkt, og så havde vi selvfølgelig en stor oplevelsestrang og frihedstrang og lyst til at rejse ud. Det var de sædvanlige grunde rent faktisk. Så vi tog afsted og landede i Uganda d. 19. marts 1971.

DEN VILDESTE OPLEVELSE VAR... Kort efter vores ankomst var der optakt til borgerkrig. Vi havde tre radioer, så vi kunne høre Radio Kenya, Radio Uganda og BBC og følge med i, hvad der skete. Der var militærafspærringer overalt, men vi tænkte, at det nok skulle falde til ro. På et tidspunkt fik vi imidlertid at vide af vores koordinator, at vi skulle ud af landet og ikke ville komme tilbage. Vi kørte en tidlig morgen fra Fort Port og tværs over landet på jordvej. Det tog lang tid, for vejen var spækket med militærvejspærringer. Det var ubehageligt at køre hen til afspærringerne, for der lå som regel

et maskingevær og pegede på os, og så blev vi hver især omringet af en 3-4 soldater, som stod og pegede på os med maskinpistoler, mens vi blev kropsvisiteret. Vi vidste, at der var folk, der var forsvundet i de militære afspærringer, som soldaterne var kommet til at skyde, eller hvad der nu var sket. De historier kendte vi godt, og de sad i os, men vi skulle jo ud af landet. Det var en meget stor lettelse, da vi endelig kom til Kampala på den anden side af landet. I 2-3 døgn kunne vi slet ikke sove. Vi troede, at vores liv ville få ende på den tur. Det var absolut en usikker odyssé.

DET, JEG HAR FÅET UD AF MS-REJSERNE, ER... Min kone og jeg har fået et bredt udsyn, der gør, at vi godt kan rumme mennesker, der ikke lige akkurat er som os selv. Vi følger stadig med i, hvad der sker dernede. Vi kommer også stadig sammen med nogle af de mennesker, vi var udsendt med, og når vi ser dem, så snakker vi Afrikahistorier, så det gør noget.

SVEND AAGE LASSEN §§ 76 år §§ Frivillig i Uganda og Kenya 1971-1972 og i Lesotho fra 1980 til 1985 §§ Arbejdede blandt andet som underviser på en teknisk skole

ØVERSTE BILLEDE: Svend Aage Lassen var udsendt for Mellemfolkeligt Samvirke ad to omgange. Billedet her er taget i 1981 i Lesotho på hans anden tur. MIDTERSTE BILLEDE: Under sit første ophold i Afrika rejste Svend Aage Lassen og hans kone en del rundt i både Kenya og Uganda. Billedet her er fra et besøg i en kenyansk landsby i 1973. NEDERSTE BILLEDE: Holdbillede af en gruppe studerende, som Svend Aage Lassen underviste på den tekniske skole: Mcalders Mines Village Polytechnic i Kenya.

#1 | 2019

MELLEMFOLKELIGT SAMVIRKE GENNEM 75 ÅR Da tre mennesker midt under anden verdenskrig besluttede at organisere humanitært hjælpearbejde og forberede genopbygning og forsoning, kunne de ikke vide, at de lagde grunden til det, der i dag – 75 år senere – er Mellemfolkeligt Samvirke: En stærk dansk civilsamfundsorganisation med vokseværk og global rækkevidde. Hvordan det gik til, og hvad der er udrettet i årenes løb, kan du læse om i den jubilæumsbog, som tre tidligere MS-medarbejdere har redigeret.

MAN BLIVER ALDRIG DEN E SAMM

“MAN BLIVER ALDRIG DEN SAMME” Fortællinger og samtaler om Mellemfolkeligt Samvirke 1944 – 2019 Redigeret af Bjørn Førde, Birgit Møller Jensen og Klavs Wulff 384 sider, illustreret kr. 250,00 Køb den på ms.dk/shop