11kommuner1overbilk uge 17

Page 1

Uge 17 2015

Idrætslige nyheder fra lokalaviserne i København, Frederiksberg, Ballerup, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Hvidovre, Dragør, Gentofte, Tårnby og Lyngby-Taarbæk kommune.

DGI | Vingsted Skovvej 1 | 7182 Bredsten | Tlf. 7940 4040 | CVR: 4001 1218 | info@dgi.dk | www.dgi.dk


BK Rødovre raser mod kommunen Rødovre Lokal Nyt | 22.04.2015 | Side 22 | 283 ord | Artikel-id: e4fb9d91 |

Original artikel

BK Rødovre ryster på hovedet af Rødovre Kommune. Af Thomas Svarre Nielsen og Jonas Ørtoft " Ishockey spilles på is, og ikke med rulleskøjter på en asfaltbane. Fodbold spilles på græs og ikke på kunst." Sådan udtaler BK Rødovres træner Allan Morell. Han er forarget over kommunens generelle behandling af BK Rødovre. Allan Morell har tidligere kritiseret banefordelingen i Rødovre Kommune, og han har nu yderligere kritiseret Rødovre Kommune for at favorisere andre sportsklubber frem for BK Rødovre. Da 1. senior skulle spille lørdag formiddag blev de bedt om at spille på kunstgræs i stedet for græs. Dette var Allan Morell særdeles utilfreds over og udtalte som vi indledte artiklen med. Kritikken preller af på den ansvarlige i kommunen, Jørgen Skriver Rasmussen. " Havde BK Rødovre ønsket at spille på en af græsplænerne, så havde det ikke været noget problem," udtaler Jørgen Skriver Rasmusen, som er idrætsinspektør og styrer banefordelingen i Rødovre Kommune. " Vi havde aftalt det om eftermiddagen, dagen før, at vi ville afvikle 1. herresenior og damerne på kunststofbanen i Espelunden," fortæller han og er forbavset over kritikken, da der var en klar aftale. Pinligt. Dog fastslår Allan Morell, at det først blev meddelt, BK Rødovres herrersenior skulle spille på kunststofbanen kort før kampstart. Allan Morell udtaler efterfølgende: " Man har ikke gjort noget for at give os de græstider," siger Allan Morell, og tilføjer: " Der bliver kun tilgodeset en klub i Rødovre." Allan Morell synes, at det er dybt pinligt, de først får lov til at spille på græs nu, og at det simpelthen ikke er godt nok. " Hvis der er nogle, som er interesserede i at tage en dialog med mig, vil jeg hellere end gerne fortælle dem, hvordan man skal drive en fodboldklub," slutter Allan Morell interviewet af med, og spiller dermed bolden videre til kommunen. FAKTA Den nye skole skal stå færdig august 2020 og kommer til at ligge på Artillerivej 126. Der kom 28 høringssvar i høringsperioden. Politikerne i Københavns Kommune tager den endelige beslutning om den nye skole den 20. maj. http://e-pages.dk/rodovrelokalnyt/142/


Hvis de unge skulle udvikle København... City Avisen | 22.04.2015 | Side 2 | 306 ord | Artikel-id: e4fcac15 |

Original artikel

FORBEDRING. De unge i elevrådet på Gefion Gymnasium kom med masser af forslag til bedre byudvikling, da Indre By Lokaludvalg kiggede forbi onsdag. af BENEDICTE LORENZEN mfvikar@minby.dk BYUDVIKLING: Billigere ungdomsboliger. Bedre cykelstier. Flere fritidstilbud. Billigere offentlig transport. De unge i elevrådet på Gefion Gymnasium havde masser af udviklingsidéer til fremtidens København, og det var præcis, hvad Indre By Lokaludvalg var ude efter, da de gæstede gymnasiet onsdag eftermiddag: » Formålet med at mødes er egentlig at gøre lokaludvalget klogere på, hvad I synes, der er vigtige i forhold til byens udvikling. Københavns Kommune skal lave deres kommuneplan, som vedtages senere i år, og nu handler det om at komme med input til, hvad der skal stå i den kommuneplan, « forklarede formand for lokaludvalget Bent Lohmann. Miljøet skal i fokus ' Kommuneplan 16' skitserer, hvilke rammer der er for byen udvikling. Planen er lige nu i intern høring, inden den bliver sendt til offentlig høring, men Indre By Lokaludvalg tager forhånd på spørgelysten: » Vi vil gerne blive kloge på, hvor skoen klemmer, og hvad der er interessant at tage fat på, « siger Bent Lohmann. Hvis Mathias Stenberg skulle skifte 2. g på Gefion Gymnasium ud med overborgmesterposten i morgen, ved han godt, hvad han ville sætte fokus på: » Miljøet er meget vigtigt, og kommunens plan om at være CO2-neutral i 2025 er nok et af de vigtigste punkter, fordi det vil være godt, hvis København kan være frontløber her. Der er meget fokus på miljøet i hele verden, og hvis København kan være en af de første storbyer i verden til at blive CO2-neutral, så vil det være godt for renomméet, « siger han. UKommunens plan om at være CO2-neutral i 2025 er nok et af de vigtigste punkter. MATHIAS STENBERG, 2. g, Gefion Gymnasium. Fakta UDVIKLINGPUNKTER


BOLIGER Billige ungdomsboliger, Containerbyer til unge MILJØ OG TRAFIK Mere fokus på luftforurening, Mere attraktivt at bruge cyklen, FRITIDSAKTIVITETER Flere tilbud til unge efter skole Ungdomshus til alle unge OFFENTLIG TRANSPORT Skal være mere attraktiv, Billigere og bedre Kilde: Elevrådet på Gefion Gymnasium. http://www.e-pages.dk/bgmonline_ca/394/

Træningsnarkomanen Amager Bladet | 21.04.2015 | Side 54 | 198 ord | Artikel-id: e4fb8946 |

Original artikel

SOFIE DORTHEA ALSTED ANDERSEN: Kan én person rumme et krævende job som sygeplejerske på Rigshospitalet med skiftende vagter og lange arbejdsdage, være mor til en teenagesøn og træningsnarkoman i fritiden? Sofie Dorthea Alsted Andersen er svaret. Tritræneren og triatleten fra Sundby med rødder i Kastrup-klubben Kvik Tri Team både svømmer, løber og cykler til den store guldmedalje sammen med venner og veninder. Der er hele tiden nye mål, nye udfordringer, der skal overvindes. Om det er bjergløb i de schweiziske alper, trailløbet Helvede i Nord, mountainbike ved de bornholmske klipper eller lange træningsture på det vindomsuste Vestamager, er løbe-eller cykelskoene spændt til bristepunktet. Sofie kommer oprindeligt fra Vester Nebel i Ribe og gik på Varde Gymnasium, inden hun pakkede sydfrugterne og flyttede til København for at uddanne sig på Rigshospitalets sygeplejeskole, som hun forlod i 1991. Trods et strabadserende job finder hun plads i kalenderen til den fysiske sideaktivitet, og sammen med triatlet-veninderne er der planer om at gennemføre både ørkenløb i sand og polarløb tværs over indlandsisen. Havde begrænset tid, da det jo var planen, jeg skulle på job. Er lige landet hjemme og har fået at vide jeg kan afspadsere i aften. Fedt!. http://www.e-pages.dk/bgmonline_ab/422/

Kritik: Hvad skal vi egentlig med lokaludvalg? Vesterbro Bladet | 22.04.2015 | Side 2 | 805 ord | Artikel-id: e4fcb4fe |

Original artikel

NÆRDEMOKRATI. Lokaludvalg er lukkede klubber, der ikke formår at engagere borgerne og inddrage dem i de lokale beslutninger, mener flere kritikere. af ANJA BERTH OG MIKKEL RØDGAARD abe@minby.dkogmir@minby.dk


LOKALUDVALG: Politikerne i Borgerrepræsentationen vil gerne tættere på borgerne og involvere dem mere i byens udvikling. Ønsket er at opnå at ' en mere systematisk anvendelse af borgernes viden, ideer og behov kommer i spil'. Handlingsplanen for at knytte borgerne tættere til kommunen er netop skudt i gang. Samtidig behandler kommunen netop nu, som vi skrev i sidste uge, et forslag om at spare på det lokale demokrati ved at sammenlægge lokaludvalgenes sekretariater, så antallet reduceres fra ti til fire. Overborgmester Frank Jensen (S), som ikke har stillet sig til rådighed i forbindelse med denne historie, forsikrede i sidste uge her i avisen, at der skam ikke er tale om, at man er i færd med at udfase lokaludvalgene. Men stod det til flere af hans (borgerlige) kollegaer på rådhuset, skulle man ikke bare udfase lokaludvalgene, men lukke dem helt eller ændre dem. Konservatives Jakob Næsager mener, at det i det mindste er tid til nytænkning af lokaludvalgene: »Det kræver meget lille opbakning at blive opstillet og valgt til lokaludvalgene. Det er et demokratisk problem. Det betyder også, at lokaludvalgene ikke er repræsentative for lokalområdet, og når de kun repræsenterer meget få personer, er det problematisk, at vi i Borgerrepræsentationen bruger lokaludvalgene som høringspart og tager svaret som udtryk for, hvad en hel bydel på eksempelvis 50.000 personer mener,« lyder hans kritik, som han bestemt ikke står alene med. Venstres Pia Allerslev kaldte for eksempel i sidste uges avis lokaludvalgene for en ' statisk samling af lukkede klubber' og Tordenskjolds Soldater. Men det er ikke kun blå politikere, som er utilfredse med de lokaldemokratiske organer. Åbent forum på nettet Bettina Porsild var medlem af Vesterbro Lokaludvalg fra 2010-2014. Hun stillede op, fordi hun ville arbejde specifikt med borgerinvolvering, men arbejdet levede ikke op til hendes forventninger. »Jeg opdagede hurtigt, at det var meget få, der ville lave borgerinddragelse og borgerinvolvering. Sat lidt på spidsen kan man vel sige, at det er som ræven, der vogter høns. Lokaludvalgsarbejdet er ulønnet og den eneste ' betaling' man får for det er indflydelse. Og hvis man afgiver den til andre - ved at involvere borgerne - mister man det,« siger Betina Porsild. Hun mener ikke, at lokaludvalgene lever op til det oprindelige formål om borgerinddragelse, og efter hendes mening kunne man lige så godt nedlægge udvalgene og så til gengæld oprette et åbent forum på nettet, hvor borgerne kunne søge om midler, såkaldte borgerpenge, til projekter i lokalområdet.


Lukker om sig selv Den tidligere forkvinde for Nørrebro Lokaludvalg, Uzma Ahmed, som forlod sin post i frustration efter otte måneder, mener også, at lokaludvalgene er præget af politiske dagsordener, og at måden, lokaludvalgene er konstruerede på, virker ekskluderende. »Nu har jeg jo selv været der, og jeg ved jo, at det ikke er så ligetil at søge indflydelse. Det er meget krævende arbejde. Lokaludvalget lukker sig om sig selv, og man bliver nødt til at tænke i, hvordan man for eksempel kan ændre sin mødestruktur. Det er jo meget kommunalt med protokoller og lignende. Det er ikke vejen frem,« siger Uzma Ahmed, som i modsætning til de andre kritikere gerne ser, at lokaludvalgene bliver styrket, men skruet sammen på en ny måde, så man arbejder for at opnå en bredere repræsentation. »Måske kunne man prioritere repræsentationen frem for ' outputtet',« siger Uzma Ahmed. Vigtige for demokratiet I lokaludvalgene afviser man bestemt kritikken. »Vi oplever bestemt en folkelig forankring -og vores primære opgave er at kanalisere borgernes opfattelse af lokale sager ind til beslutningstagerne. Problemet er, at hvis man gentagne gange ikke føler man bliver reelt hørt, så bliver man jo deprimeret,« siger Poul Cohrt, mange-årig formand for Christianshavns Lokaludvalg. Han mener ikke, at det er udvalgene i sig selv, der er noget galt med, men arbejdsbetingelserne. »Det største problem for lokaludvalgene er, at de ikke har fået lov til at udfolde sig. Det er et forkølet forsøg på nærdemokrati efter bydelsrådsforsøget i slutningen af 90erne, men reelt har lokaludvalgene ikke nogen indflydelse på rådhuset, fordi høringerne ofte opleves som skinhøringer,« siger Poul Cohrt. Hans kollega på Nørrebro, Mogens Wolff-Petersen mener yderligere, at meget af kritikken bunder i gamle forestillinger. »De, der taler om, at det er lukkede klubber af Tordenskjolds soldater, har simpelthen ikke helt fulgt med i udviklingen. Sådan så det muligvis ud lige da lokaludvalgene blev oprettet, hvor selvsagt kun få kendte til lokaludvalgene. Men billedet er et helt andet i dag, hvor rigtigt mange forskellige grupper deltager i vores arbejde og aktiviteter. Den holder ikke den her med, at det kun er sure gamle mænd over 50, der deltager i Lokaludvalgenes arbejde,« siger Mogens Wolff-Petersen, formand for Nørrebro Lokaludvalg. Den holder ikke den der med, at det kun er gamle sure mænd over 50, der deltager i lokaludvalgets arbejde.


MOGENS WOLFF-PETERSEN, formand for Nørrebro Lokaludvalg. Lokaludvalg består af 25 medlemmer -heraf syv politisk udpegede Valg hvert fjerde år -følger valg til BR Har høringsret -men ikke beslutningsret. http://www.e-pages.dk/bgmonline_ca/394/

Toftegårds Plads får nye blomster og cykellegeplads Valby Bladet | 22.04.2015 | Side 3 | 374 ord | Artikel-id: e4fcac1e |

Original artikel

FORNYELSE. Miljøgruppen i Valby Lokaludvalg inviterer til plantekassedag og indvielse af en ny cykellegebane på Toftegårds Plads på lørdag 25. april. af JESPER MARTHIN jma@minby.dk BYRUM: Toftegårds Plads bliver ofte skældt ud som en af de grimmeste pladser i København. Specielt sydsiden foran Valby Kulturhus bliver kaldt en stenørken, der ligger forladt og forblæst hen. Nu inviterer Miljøgruppen i Valby Lokaludvalg alle borgere til at komme og gøre noget ved. Lørdag 25. april kl. 12 skal Toftegårds Plads gøres grønnere og indrettes til et midlertidigt, grønt byrum. Miljøgruppen har taget to gartnere fra Tivoli med som hjælp, når der skal bygges plantekasser og plantes stauder, stedsegrønt og andre smukke planter i højbedene. Alle, der vil være med til at give Toftegårds Plads et løft, opfordres til at fatte havehandskerne og være med til at skabe et midlertidigt grønt byrum på pladsen. »Vi vil skabe et hyggeligt rum på pladsen med grønne plantekasser og siddemøbler, så man kan slappe af i grønne omgivelse, mens børnene leger på pladsens nye cykellegebane,« fortæller Dorte Grastrup-Hansen, miljømedarbejder i Valby Lokaludvalg, i en pressemeddelelse. Cykellegebane for de små Miljøgruppen har overtaget en cykellegebane fra Cyklistforbundet, som også opstilles på Toftegårds Plads, lidt tilbagetrukket fra vejbanen. Pladsen indvies om lørdagen kl. 14 og er åben for cyklister i alle aldre med og uden pedaler - bare de selv medbringer cykel og hjelm. »Cykellegebanen går godt i spænd med resten af pladsen, der jo i forvejen har nogle trafikale elementer, da den er fast tilholdssted for køreskoler. Nu kan de helt små trafikanter så også komme og øve sig på deres første hjul,« fortæller formand for Miljøgruppen i Valby Lokaludvalg Henrik Palsmar i en pressemeddelelse.


»Trafiklegepladsen og plantekasserne vil være med til at sætte fokus på pladsen og skabe et nyt og anderledes opholdsrum i Valby. På sigt er det målet at få sat Toftegårds Plads på den politiske dagsorden, så der afsættes midler til en fremtidig udvikling,« siger han. Trafiklegepladsen og plantekasserne vil være med til at sætte fokus på pladsen og skabe et nyt og anderledes opholdsrum i Valby. HENRIK PALSMAR, formand for Miljøgruppen i Valby Lokaludvalg. Fakta FORNYELSE AF TOFTEGÅRDS PLADS Toftegårds Plads er valgt som Valby Lokaludvalgs tema for Det betyder, at pladsen har særlig bevågenhed, og at lokaludvalget afsætter ressourcer til et løft af pladsen. Målet er at få sat en renovering af pladsen på den politiske dagsorden Miljøgruppen har begrønning af Toftegårds Plads som fyrtårnsprojekt i Kilde: Valby Lokaludvalg. http://www.e-pages.dk/bgmonline_va/412/

Bevægelsen bygger bro Gladsaxe Bladet | 21.04.2015 | Side 13 | 273 ord | Artikel-id: e4fb020d |

Original artikel

Børnehusebørn med fuld fart på af Thor Storgaard I Gladsaxe kommune arbejdes der kontinuerligt med at skabe en god overgang fra livet som børnehavebarn til livet som skolebarn. I kommunens børnehuse arbejdes der, på mange forskellige måder, med at forberede børnene -og skolen -på dette skift. For at skabe en sammenhæng imellem børnene fra 4 af Område Grønnemoses børnehuse mødtes alle de største børnehavegrupper i forrige uge til fælles leg, bevægelse og socialt samvær på Garhøj. Hele ugen var bygget op omkring forskellige lege og bevægelse på tværs af de forskellige børnehuse, hvilket gav børnene mulighed for at lege i organiserede og strukturerede lege. Det, at legene var strukturerede, gjorde at det var nemmere for børnene efterfølgende at kunne finde sammen. På den mådeskabte bevægelsen og legen kontinuitet for børnene. Børnene fra de forskellige børnehuse blev opdelt i tre hold alt efter hvilken skole de er indskrevet på. Hvert hold fik samme farve vest på, så børnene kunne se hvilke andre børn der skulle gå på samme skole som dem selv. I løbet af hele ugen kunne man se børn lege på tværs af husene, børn der spurgte hinanden " hvilken skole skal du gå på? " eller " se vi har samme farve vest på, vi skal gå på samme skole".


I Område Grønnemose har det været naturligt at bruge leg og bevægelse som rammen og metoden, til at skabe de nye sociale relationer på tværs af børnehusene. Det er naturligt, da to af børnehusene, og også Grønnemose Skole, er certi-ficeret idrætsinstitutioner (og idrætsprofilskole). Hele ugen har været en stor succes og vi glæder os til næste år hvor vi igen skaber en meningsfuld overgang fra det at være børnehavebarn til skolebarn. http://viewer.doomags.com/13399

Hop, løb og kast -og så lidt dansk Vesterbro Bladet | 22.04.2015 | Side 6 | 667 ord | Artikel-id: e4fcb507 |

Original artikel

SKOLEREFORM. 5. klasserne på Oehlenchlægersgades Skole er hver onsdag i Bavnehøjhallen, hvor der både er dansk, matematik og boldspil på skemaet. Samarbejdet med Ajax er et nyt tiltag og forsøg på at inddrage foreninger i skolen. af ANJA BERTH abe@vesterbrobladet.dk ÅBEN SKOLE: Skolen skal være en del af lokalmiljøet -det er et af målene med skolerformen en såkaldt åben skole, hvor foreninger og skole skal arbejde sammen. På Oehlenschlægersgades Skole har man netop søsat et pilotprojekt med håndboldklubben Ajax København, så hver onsdag har de to 5. klasser timer og boldspil i Bavnehøjhallen. »Skolen skal være en del af lokalmiljøet, og vi håber også på at kunne få foreninger til at bruge vores skole efter lukketid, når vi får bygget skolen om,« siger Kristian Svinth med henvisning til den kommende ombygning af både skolegård og De Røde Baner på Litauens Plads. Ajax ville samarbejde Da håndboldklubben Ajax så henvendte sig til skolen for at indgå et samarbejde, var der ikke langt til at komme i idrætstøjet. Hver onsdag drager de to 5.klasser af sted til Bavnehøjhallen, klæder om, og har både hal og undervisningslokaler til rådighed. De tre timer fra klokken 13-16 er en kombination mellem dansk og matematik og så aktiv boldspil i hallen. Alle er idrætstøjet, men vekselvirkningen mellem at sidde stille og knokle rundt i hallen, er netop en gevinst for eleverne, mener udviklingschef i Ajax København, Jan Barslev. »Vi vil gerne være med til ' åben skole'-ideen, for det kommer også også til gavn. Eleverne lærer boldfærdigheder som at kaste og gribe, men vi har også andre idrætsdiscipliner.


Det handler jo om mere bevægelse, og ved at gøre det på den her måde, bliver de obligatirske 45 minutter om dagen ikke noget søgt, men en del af et forløb,« siger Jan Barslev, der også ser det som en fordel for håndboldklubben »Vi er jo ikke filantroper, så vi gør det da også for at tiltrække eleverne, så de gerne vil gå til håndbold,« siger Jan Barslev om pilotprojektet med Oehlenschlægersgade Skole. Ikke nå til fodbold At det netop er 5. klasserne, der er udvalgt til samarbejdet, er ikke tilfældigt. Hele 18 elever i de to 5.klasser går nemlig til fodbold i Vestia lige ved siden af Bavnehøjhallen. På grund af de ekstra timer i alle klassetrin, der er en del af skolereformen, kunne eleverne ikke nå at være klar til klokken 16.15, hvor fodboldtræningen begynder. »Jeg vil ikke give køb på længere skoledage, og til næste år bliver de endnu længere, men vi ville også gerne løse det problem, at eleverne ikke kunne nå til fodbold,« siger Kristian Svinth, der glæder sig over, at eleverne samtidig når til fodboldtræning. For Jan Barslev er samarbejdet en win-win-situation, og han håber, at flere skoler vil være med på ideen. Vigtigt med samarbejde Konsulent i Danmarks Idrætsforbund, Nina Bundgaard er begejstret for ideen, selvom hun ikke kender det konkrete projekt i detaljer. »Det er en rigtig god idé med boglige fag og idræt i samme rammer, og det er også rigtigt fint, at skolen har løst en udfordring med nogle elever, der ikke kunne nå til fodbold. Når de er i håndboldklubben med deres lærer og klubbens trænere er det netop et samarbejde, og så er skoledagen bare rykket ned i foreningerne,« siger Nina Bundgaard, der opfordrer foreningerne til at gøre sig klart, hvorfor de vil samarbejde: »Klubberne skal tænke over, hvorfor de eventuelt vil samarbejde med skolerne, og hvis målet er at tiltrække flere medlemmer over tid, så er det også fint. Det vigtige er bare, at det ikke bliver en løsrevet dag.«. Vi er jo ikke filantroper, så vi håber da på, at vores pilotprojekt kan lokke flere elever til at gå til håndbold. JAN BARSLEV, udviklingschef i håndboldklubben Ajax København. DIN NYE SKOLE Skole-reformen trådte i kraft i augsust 2014. Men hvad betyder det for jeres hverdag og dit barns skoledag. Fakta ÅBEN SK0LE Den Åbne Skole er et af de indsatsområderne i kommunes udrulning af Folkeskolereformen.


Folkeskolereformen trådte i kraft august 2014 Flere timer i alle klassetrin -blandt andet 45 minutters bevægelse om dagen Åben Skole kan være besøg i foreninger, klubber og på museer. Ajax København har et pilotprojekt med Oehlenschlægersgade Skole Politikerne i Børne-og Ungdomsudvalget har netop drøftet status på skolereformen. Kilde: aabenskole. kk. dk og uvm. dk. http://www.e-pages.dk/vesterbrobladet/358/

KENDER DU TYPEN? Amager Bladet | 21.04.2015 | Side 2 | 41 ord | Artikel-id: e4fba63b |

Original artikel

af Tekst og foto: Anders Bentzon. MONA. Streetbasket er out! Streetfodbold er yt! Det hotteste (der er så street, at kun ganske fåhar opdaget det) er Streetyoga. Her snupper Mona lige en spontan øver i Holmbladsgade, før hun for tredje gang deltager i Nordic Yoga Championship.

Amager Bladet | 17.03.2015 | Side 28 http://www.e-pages.dk/bgmonline_ab/422/


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.