Koncern Regional Udvikling
Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 4820 5000 Direkte 2056 1258
Til: Dato: 25. oktober 2010
Evalueringsskema - innovationsprojekter Kære deltager i evalueringen Mange tak for jeres deltagelse i evalueringsmødet. Vi var meget glade for mødet og de drøftelser og den videndeling, der fandt sted. Vi håber, at I også synes, at I ’fik noget med hjem’ og måske endda er blevet inspireret til nye indsatsområder. På baggrund af evalueringsmødet har vi et par supplerende spørgsmål foruden de spørgsmål, der fremgik af det evalueringsskema, som I fik forud for mødet. Der er dels nogle kvantitative spørgsmål og et par enkelte supplerende kvalitative spørgsmål. Alle spørgsmålene skal besvares ud fra jeres projekt, og de erfaringer det har givet jer indtil nu undtagen spørgsmålene om fremtidige udfordringer, som også kan besvares generelt. Besvarelsen af evalueringsskemaet skal helst være kort, konkret og præcis – ikke mindst for at gøre jeres arbejdsbelastning så lille som mulig – og gerne med gode historier/ eksempler. Evalueringen erstatter ikke den årlige statusrapport, som skal afleveres første maj. Evalueringsskemaet er opdelt således, at alle de supplerende spørgsmål er fremhævet i kursiv. Det burde derfor være let at overskue, hvilke spørgsmål I allerede har forberedt jer på forud for mødet, og hvilket spørgsmål der er nye. Der er deadline for indsendelse af evalueringsskemaet: Onsdag d. 23. marts 2011 Evalueringsskemaet skal sendes til: cecilie.burkal.cohrt@regionh.dk Hvis I har nogle spørgsmål, er I meget velkomne til at kontakte os. Vi glæder os til at modtage jeres evalueringsskemaer.
Evalueringsskema Kvantitative spørgsmål
Hvor mange lærere har været inddraget i projektet? Der har været ca. 250 lærere og ledere involveret i projektet.
Hvor mange lærere har modtaget efteruddannelse som en del af projektet? Ca. 200 lærere og ca. 40 ledere har gennemført vores kompetenceforløb.
Hvor mange elever/ studerende har deltaget direkte i projektet? (gerne opdelt på aktiviteter) Mobilkonkurrence i efteråret 2009: Mindst 180 elever Vidensmesse efteråret 2010: Mindst 190 elever Vidensmesse foråret 2011: Mindst 330 elever Pilotforløb: Mindst 1.900 elever
Hvor mange elever har været berørt af projektet (gerne overslag) Over 2.000 elever har været berørt af projektet via ovenstående aktiviteter og aktiviteter, der er udsprunget af projektet.
Projektets resultater Hvad ser I på nuværende tidspunkt som projektets væsentligste resultater? o For lærerne? De involverede lærere har gennem den pædagogiske diskussion inden for projektet og gennem deltagelse i workshops og kompetenceudviklingsforløb om innovativ didaktik opnået et fælles sprog og et fælles fundament for at gennemføre undervisning, der styrker elevernes innovationskompetencer. Der er igangsat mere end 50 undervisningsforsøg inden for projektet, som har ført til yderligere udviklingsarbejder på skolerne i periferien af projektet. Erfaringerne fra de mange forsøg indsamles og formidles i det kommende – og sidste – år i projektet. Citat hhx-lærer: ”Det var godt nok sjovt – og vildt hårdt at gennemføre den camp!” o For eleverne? Projektet afdækker og udvikler ikke alene undervisning, der styrker elevernes innovative kompetencer, men også lærerne innovative udvikling af undervisning, der motiverer til læring og styrker elevernes faglige indlæring. Elever, der har deltaget i projektets fælles elevaktiviteter og skolernes undervisningsforsøg, har således deltaget i medrivende og inspirerende undervisning, hvor de oplever, at deres viden tages i brug og tillægges værdi. Citat stx-lærer: ”Mine elever glemte helt at holde frikvarter!” o For skolen?
Side 2
Projektet arbejder på tværs af de fire gymnasiale ungdomsuddannelser, og der er dermed skabt nye samarbejder og fælles mål på tværs af fagområder, gymnasier og gymnasieformer. De store ungdomsuddannelsesinstitutioner med flere gymnasiale uddannelser har set udfordringen i at få projektet spredt ud i organisationen som en katalysator for fælles, tværgående udvikling af institutionen. Forankringen af projektet hos ledelsen og en ambassadør/tovholder på hvert gymnasium bidrager til, at innovationskraften lokalt styrkes både top-down og buttom up og flere ledelser har allerede taget initiativ til nye, opfølgende projekter, der bygger på erfaringerne fra dette projekt. I forhold til indsatsområderne i den regionale udviklingsplan (se bilag 1), hvilke området har projektet i særlig grad været med til at løfte? Hvordan har/ vil projektet konkret bidrage(t) til at løfte målsætningen? Projektet har fra starten haft for øje at bidrage til at honorere arbejdsmarkedets og erhvervslivets efterspørgsel efter idéskabende medarbejdere, der kan indgå i innovationsprocesser og skabe merværdi samtidig med, at der arbejdes inden for skolernes rammer som institutioner, der uddanner til videre uddannelse. Projektet styrker skolernes kontakt til erhvervslivet bl.a. ved at stille krav til undervisningsforsøg om at involvere eksterne partnere, eleverne skal skabe værdi for.
Projektet bidrager reelt til brobygning mellem grundskoleniveauet, hvor Fonden for Entreprenørskab gennem flere år har sat fokus på innovation og entreprenørskab, og de videregående niveauer, hvor især University Colleges, og også universiteterne, jf. bl.a. projektet Next Generation, i stigende omfang har sat innovation, entreprenørskab og start af egen virksomhed på dagsordenen. I flere af undervisningsforsøgene arbejder gymnasieeleverne med aktiviteter målrettet grundskoleelever og aktiviteter i relation til åbenthus-arrangementer. Projektet skaber således kontakter direkte mellem elevgrupperne. Innovativ didaktik vurderes af mange at have en motiverende og fastholdende effekt på eleverne, og selv om denne effekt ikke vil kunne vurderes foreløbigt, er det forventningen, at gymnasierne vil øge deres fastholdelse af elever, der vanskeligt motiveres af teoretisk undervisning. Gennem efteruddannelse af mere end 200 lærere, 20 ambassadører og tovholdere samt 30 – 40 gymnasieledere sikrer projektet en mærkbar kompetenceudvikling af personalet ved gymnasierne i regionen. Hvad er den vigtigste læring af projektet? Projektet er på nuværende tidspunkt inde i en fase, hvor der snævres ind efter faser med indhentning af inspiration, kompetenceudvikling og afprøvning gennem forsøg og elevaktiviteter. Den pædagogiske diskussion kvalificeres, og de metoder og
Side 3
innovationsprocesser, der afprøves i undervisningsforsøgene, er mere komplekse og bygger videre på de allerede gjorte erfaringer. Det kommende år anvendes ikke mindst til at dokumentere udviklingen samt beskrive refleksioner og erkendelser. o For lærerne? Innovation er blevet et aktivt begreb på gymnasierne og i den pædagogiske, didaktiske udvikling. Der er opnået en erkendelse af forskellen mellem, om det er læreren, eller det er eleven, der er innovativ. Gennem de elevinvolverende forløb er lærerrollen kommet i bevægelse og nuanceret. o For eleverne? Den afgørende læring for eleverne er, at de oplever, at de kan anvende deres viden til at skabe værdi for andre. For en lang række af eleverne er det ligeledes centralt, at deres personlige kompetencer – der ikke nødvendigvis er faglige – har stor betydning for processen og kvaliteten af det færdige produkt. o For skolen? Ikke mindst på baggrund af inspiration fra de to studieture er skolerne begyndt at arbejde med udvikling af de fysiske rammer, så denne mere aktivt understøtter kreativitet og idéudvikling. På samme måde er det erkendt, at de strukturelle rammer for undervisningen sættes under pres, når der undervises innoverende og innovativt. Citat fra stx-lærer, Rungsted: ”Innovation er invasivt – det påvirker alt det rundt om undervisningen, de andre fag og timer, organiseringen osv. Det kan ikke afgrænses til et undervisningslokale i to timer.” Hvilken viden kan overføres til andre? Ved at sætte fokus på gymnasiernes egen udvikling af, hvad innovation betyder i en gymnasial kontekst, og hvad innovativ undervisning er i gymnasiet, indeholder projektet en række grundlæggende overvejelser og begrebsafklaringer, der har stor relevans for gymnasier og lærere overalt i landet.
Den teoretiske afklaring underbygges af afprøvede og beskrevne processer, metoder og koncepter, der vil blive stillet til rådighed som umiddelbart anvendelige undervisningsværktøjer for gymnasielærere generelt. Projektet arbejder ligeledes med en konkret definition på, hvilke innovative kompetencer det er relevant at stille mål for på de gymnasiale uddannelser. Hvilke projektets hidtidige resultater er på nuværende tidspunkt allerede er forankret? En af de første aktiviteter i projektet var en lommefilmskonkurrence for elever. Lommefilm er efterfølgende taget i brug af flere lærere i faglige sammenhænge, fx optagelse af fysikforsøg og -beviser og filmklip med interviews i samfundsfag. Mindst ét senere tilkommet gymnasium har på eget initiativ lavet et stort lommefilmsprojekt.
Lærere, der har deltaget i kompetenceudviklingsforløbet, refererer, at de anvender metoder og modeller fra kurset i deres undervisning. På grund af stor efterspørgsel,
Side 4
arbejdes der aktuelt for, at yderligere 70 lærere kommer på kompetenceudviklingsforløbet efteråret 2011. Gennem skolernes undervisningsforsøg forankres den pædagogiske udvikling meget direkte i lærernes undervisning. Mens den første runde forsøg især har haft betydning som afdækning af, hvor partnergymnasierne befandt sig i forhold til indarbejdelse af innovation på skolen, havde anden runde som gennemgående kriterium, at forsøgende skulle involvere en ekstern partner. Endelig er der i den aktuelle runde stillet krav om, at skolerne skal nyttiggøre erfaringerne fra de to studieture og afprøve metoder mv., vi blev præsenteret for i hhv. Glasgow og San Francisco. Flere af disse forsøg handler om de fysiske rammer og om anvendelse af prototyping i undervisningsforløb. Citat hhx-lærer: ”Det, vi gør her på campen, kan jeg bruge direkte i min undervisning.” Hvilke partnerskaber har I indgået som en del af projektet? Er der nogle, der har fungeret særligt godt? Skolerne har i den anden runde undervisningsforsøg arbejdet med involvering af en ekstern partner, som eleverne skulle skabe værdi for. Karakteren af partnerskabet og måden, partnerskabet er indgået, er bestemt af de enkelte skoler. Forløbene er endnu ikke evalueret, men der er indgået aftaler med såvel offentlige som private virksomheder typisk ved, at den eksterne part har stillet en opgave/udfordring, som eleverne – til dels i camp-forløb – har udarbejdet forslag til løsning af.
Ultimo marts gennemføres den anden vidensmesse i projektet. På messen præsenterer elevgrupper fra en række gymnasier forslag til løsning af en opgave stillet af Dansk Røde Kors. Løsningsforslagene er udarbejdet som led i den ordinære undervisning og i konkrete faglige sammenhænge. Rekvirenten indgår i et dommerpanel, der vurderer elevprodukterne ved messen. Arbejdet med formulering af en guide til gymnasierne i skabelse af kontakt til virksomheder og indgåelse af partnerskaber er igangsat. Guiden vil indgå i projektets slutprodukter og vil bygge på eksisterende guider (Ikast-Brande & Assens partnerskabsguide udviklet til grundskoler samt guide udviklet af Globale Gymnasier). Der pågår forhandling med en større virksomhed om at deltage i udviklingen af partnerskabsguiden. Projektets følgegrupper var ambitiøst tænkt med deltagelse af virksomheder, erhvervsorganisationer, universiteter samt andre interessenter, men dels har ikke alle inviterede taget imod tilbuddet, dels er det konkrete fremmøde ikke stort. Læren synes at være, at et organ uden beslutningskraft ikke er det mest relevante forum for involvering af eksterne partnere.
Hvilke nye modeller for partnerskaber med eksterne parter har I udviklet?
Side 5
Da partnerskaberne især er indgået mellem de deltagende skoler og virksomhederne er der tale om forskellige former for partnerskaber, og det, der måtte være nyt det ene sted, kan være en velkendt model det andet sted. Citat fra htx-lærer: Vi er vant til at samarbejde med virksomheder om mange ting, men det er virkelig en udfordring at skulle levere et produkt, som partneren skal vurdere. Det er ikke alene elverne, som vurderes, det er også lærernes indsats. Hvordan har projektet bidraget til at højne innovationsgraden i Region Hovedstaden? Ved ikke at fokusere på en effekt hos eleverne, men i stedet at fokusere på en effekt hos gymnasiernes medarbejdere og ledere højnes gymnasiernes samlede innovationskraft, og der udvikles ikke alene innovative elevkompetencer, men også innovationsfremmende fysiske rammer, organisering og uddannelsesmålsætninger.
Mere end 200 lærere og 35 ledere kompetenceudvikles, og allerede denne volumen bidrager til, at innovation sættes på dagsordenen på de gymnasiale uddannelser i Region Hovedstaden. Hvordan har projektet understøttet talentudviklingen i regionen? Projektet har den særlige vinkel på talent, at det handler om at sætte de kompetencer og talenter, hver enkelt besidder, i spil og styrker den pågældende i, at han eller hun kan handle og bidrage til at skabe værdi. Dette opfattes som motiverende for læring, uanset om man er en elev, der normalt opfattes som stærk eller som svag.
Derfor arbejdes der med elevinvolverende processer, cooperative learning og læringsstile, og der arbejdes med en stor variation af undervisnings- og kommunikationsformer (spil, it, kreative udtryk mv.), som giver plads til, at en bred vifte af talenter kan komme til udtryk. Begreber som horisontal viden (Den Kreative Platform) og self-efficacy (Albert Bandura, jf. ph.d. Anne Kirketerp) afprøves. Projektet understøtter talentudvikling ved dels at udfordre de fagligt talentfulde unge i deres sociale og processuelle kompetencer og deres kompetencer til formidling og præsentation, dels motivere eleverne gennem konkurrenceelementer (vidensmesse, camps og lommefilmkonkurrencer) og anden eksponering af dygtighed og talent, der bidrager til at gøre det attraktivt at være dygtig og vinde. Har projektet gjort erfaringer med hensyn til at fastholde svage unge i uddannelse? Jf. besvarelsen af ovenstående spørgsmål er der et stort – men dog sekundært – fokus på at skabe motiverende og involverende undervisning, der antages at bidrage til fastholdelse af unge med ringere forudsætninger for at gennemføre deres gymnasiale uddannelse. Der sker blandt andet, at: - Eleverne ansvarliggøres ved at deltage i processer, der har til formål at levere en ydelse eller et produkt, der har betydning/værdi for andre
Side 6
-
Eleverne oplever, at deres erfaringer og kompetencer fra andre sammenhæng kan bruges i processen - Eleverne hægtes i mindre grad af pga. ringere sproglig kompetence, når der arbejdes med en bred vifte af udtryksformer som billeder, film, modeller og fysiske prototyper Citat fra stx-lærer: Når jeg arbejder med det her, har jeg gang på gang set, at stille elever bliver mere aktive. I processerne kommer alle i sving, og ingen kan gemme sig. Det har også afsmittende effekt på den øvrige undervisning. De opfølgende projekter, der er i støbeskeen blandt gymnasieledelserne, lægger op til, at der arbejdes videre med at skabe mere fleksibilitet og med aktivt at inddrage eleverne som skabere af viden og ikke alene forbrugere af viden. Synliggørelse af projektet Hvad er jeres væsentligste resultater i forhold til at synliggøre projektet? Det vigtigste fokus indtil nu har været dels i forhold til rekruttering af gymnasier til projektet (i udgangspunktet var der otte partnergymnasier, som senere er suppleret med i alt syv ambassadørgymnasier og syv deltagergymnasier), dels synliggørelse indadtil for at få projektets målsætninger og den pædagogiske diskussion spredt ud internt i projektet. I forhold til den eksterne kommunikation har projektet fra starten etableret en hjemmeside og projektet – med en række elever – deltog med en stand på Iværk og Vækstmessen 2010, hvor der blev skabt kontakt til erhvervs- og startupvirksomheder. Følgende er en oversigt over kommunikationstiltag: • Hjemmesiden er det centrale samlingspunkt for gymnasierne i projektet, hvor de seneste nyheder samt information om aktiviteter i projektet findes. Det er muligt at se billeder, læse reportager, lytte til podcasts, se kommende aktiviteter i kalenderen etc. Hjemmesiden retter sig naturligvis også mod alle interesserede, der ikke er en del af projektet, og det er også muligt at tilmelde sig nyhedsbrevet. •
Elektronisk nyhedsbrev udsendes ca. en gang om måneden
•
Invitationer til alle projektets arrangementer udsendes til en bred kreds af interessenter og til presselister
•
Reportager fra arrangementer og studieture offentliggøres på hjemmesiden
•
Billeder, video og podcasts fra arrangementer offentliggøres på hjemmesiden
•
Startkonference med ca. 125 deltagere
•
Midtvejskonference med ca. 100 deltagere
Side 7
Da projektet nu er godt i gang, vil det fremadrettede fokus ligge på synliggørelse udadtil. Første skridt i denne kommunikationsstrategi er at få artikler i relevante fagblade, og samtidig få promoveret vores UNG til UNG - vidensmesse om katastrofer i forskellige medier. Det forventes, at Gymnasieskolen bringer en artikel i deres næste udgave, som er på gaden d. 29. marts. Projektet afsluttes med udgivelse af skriftligt og elektroniske materialer, der sammenfatter erfaringerne med de mange skoleforsøg, de faglige netværks arbejde og den pædagogiske diskussion i projektet. Materialet får karakter af dels en beskrivelse af de teoretiske overvejelser og læringen, samt en håndbog i afprøvede metoder og koncepter. Materialet, der stilles til rådighed for alle gymnasier i Danmark, præsenteres ved en afsluttende konference den 1. marts 2012. Hvilken historie er den vigtigste at komme ud med om jeres projekt? Den vigtigste historie at fortælle fra projektet er lærernes og elevernes entusiasme omkring projektet. Den entusiasme har vist sig i de mange aktiviteter, der er blevet afholdt både hos ledere, lærer og elever, og i den progression, der sker i forsøgene og afsøgningen af, hvad innovation betyder i gymnasiet.
Derudover er det vigtigt at få fortalt, at innovativ undervisning gør en forskel; det har haft stor betydning for både lærerne og eleverne at afprøve disse nye undervisningsformer – begge parter er blevet mere innovative. Eleverne kan godt lide at være entreprenante, og der er god læring i at skulle omsætte viden til praksis. Styring og administration Har I som projektledelse oplevet væsentlige barrierer i forhold til at drive projektet? Og hvis ja: Hvordan har I håndteret dem? Den væsentligste barriere i projektet har været at få de fælles faglige netværk til at fungere. Der har spillet flere faktorer ind i forhold til, hvorfor de ikke har fungeret optimalt. De faglige netværk var tænkt som diskussionsgrupper, der ikke skulle løse opgaver, men ”bare” tænke tanker, udvikle ideer og udveksle erfaringer internt i deres faglige netværk. Strukturen har været tænkt for løst og deltagerne for dårligt rustede til at løse opgaven. Vi har derfor måttet styre netværkene mere og sætte fastere rammer. Et af vores konkrete tiltag har været at holde fælles møder, hvor alle netværk mødes og bl.a. får teoretisk indspark og udvekslet erfaringer med hinanden. En anden årsag til, at det har været svært at komme i gang med netværkene, har været, at netværkene startede, inden kompetenceforløbene blev sat i gang. Vi har derfor forsøgt at give netværksdeltagerne viden om innovation, innovativ didaktik mv. via oplægsholdere på de fælles netværksmøder og ved interne workshops. På nuværende tidspunkt har alle netværksdeltagere haft mulighed for at deltage i kompetenceudviklingsforløbet, og det er vores forventning, at netværkene fremover vil fungere bedre.
Side 8
En anden barriere, der volder vanskelighed, er, at få følgegruppens medlemmer til at møde op til møderne. Vi har forsøgt at skabe interesse for deltagelse ved at lægge møder i følgegruppen sammen med de elevaktiviteter, vi har i projektet, så følgegruppen kunne besøge aktiviteterne i tilknytning til møderne, og senest har vi afholdt møde for både følgegruppen og styregruppen for at sikre en umiddelbar dialog og mulighed for direkte indflydelse på beslutningerne. Ikke desto mindre er det ikke lykkedes os at få følgegruppen til at virke som det advisory board, organet var tiltænkt at være. Hvis det skal lykkes at etablere en velfungerende følgegruppe, er det vores vurdering, at følgegruppen skal være med til at træffe beslutninger i relation til projektet. Projektet har som spredningsprojekt 22 gymnasier/gymnasiale afdelinger involveret, og alle skolerne bidrager til projektets egenfinansiering. Det er derfor givet, at den administrative opgave er omfattende. For de fleste skoler er den også udfordrende, og det er vanskelig at få indarbejdet velfungerende rutiner. Oplæring af økonomimedarbejderne samt erfaringsudveksling og dialog mellem dem er afgørende for løsningen af de administrative opgaver. Hvad synes I Region Hovedstaden kan gøre bedre i forhold til såvel ansøgningsprocessen som selve projektforløbet? Der synes for indeværende at være et skift i praksis fra Region Hovedstaden, således at regionen/Vækstforum muligvis nok stadig igangsætter projektidéer, men ikke længere ønsker at indgå i udviklingen af projekterne. Med de aktuelle workshops om Vækstforums idékatalog lægges tværtimod op til, at en bred kreds af interessenter kommer til udtryk. Man kan i den sammenhæng appellere til, at der gives ansøgerne mulighed for at bevare en skarphed i prioriteringerne – at satse på nyudvikling? – selv om interessenterne måtte trække i en anden retning.
Det kan overvejes at ændre ansøgningsproceduren, så flere mulige projektejere inviteres til en interessetilkendegivelse om udvikling og gennemførelse af et givent stort projekt, og der så udvælges én projektejer/et samarbejde, der modtager støtte til udvikling af projektet frem til afgivelse af ansøgningen. Altså en model, der ligner arkitektkonkurrencer. De store millionprojekter må nødvendigvis udvikles og budgetteres grundigt i ansøgningsfasen, og det kan være vanskeligt at afse midler hertil inden for skolernes normale budgetter. Vi synes, det fungerede rigtigt godt med evalueringssamtalen i forhold til vidensdeling projekterne imellem, men vi synes ikke, vi kom i dybden med at orientere jer om vores eget projekt. Hvis regionen ønsker at være en større del af projektet, bør man overveje at tale med et projekt af gangen.
Fremtidige udfordringer
Side 9
Når udviklingsstøtten udløber, hvordan kan/ vil projektets resultater og den genererede viden videreføres af enten jeres institutioner eller andre? De deltagende gymnasier har forpligtet sig til inden for projektperioden at formulere en individuel handlingsplan for innovation, og det er intentionen, at der udarbejdes en form for ”tjekliste” til skolernes brug herfor. Ligeledes er det gjort til et tema for den aktuelle og den kommende sidste runde forsøg på skolerne, at der arbejdes med ”fra forsøg til forandring, forsøgene skal pege hen imod gymnasiets kommende handlingsplan (er et krav til alle gymnasier i projektet) for, hvordan skolen fortsat vil sætte innovation på dagsordenen.”
Projektledelsen tager kontakt til Fonden for Entreprenørskab med henblik på mulighederne for, at gymnasierne indtræder i NEIS – Netværk for Entreprenørskab og innovation i skolen – der omfatter grundskoler og gymnasier fra hele landet. Ved den innovationscamp, der blev gennemført for lederne i starten af december 2010, arbejdede lederne med scenarier for fremtidens gymnasium. På baggrund af denne proces er fire gymnasier gået sammen om at arbejde videre med nogle af idéerne med nærværende projekt som trædesten i udviklingen. Endnu et gymnasium er i færd med at etablere en innovationslinje på skolen. Det er mundtligt tilkendegivet, at forskellige grupperinger af lærere – netværk, ambassadører m.fl. – vil fortsætte med at mødes efter udløbet af projektperioden. Projektets slutprodukter vil blive umiddelbart omsættelige til ny praksis på skolerne. Det er under overvejelse, hvilke muligheder der er inden for projektets rammer til at udbrede slutprodukterne til øvrige gymnasier i Region Hovedstaden. På baggrund af de erfaringer og den viden, I har nu, hvad mener I så er de største udfordringer på uddannelsesområdet fremover? På baggrund af erfaringerne med projektet er det vurderingen, at følgende emner står – og vil stå – højt på dagsordenen: - Metoder til at vurdere elev-kompetencer og progression i udviklingen heraf samt en udvikling af eksamenssystemet til at gøre det samme. - Sikring af tilstrækkelig fleksibilitet i uddannelserne til at skabe og vedligeholde en stærk innovationskraft og iværksætterånd samtidig med, at der sikres gennemskuelighed, kvalitetssikring og mulighed for (internationale) benchmarks. - Udvikling af metoder og strukturer, der bidrager til at gøre formel uddannelse relevant og overkommelig for uddannelsesfremmede børn og unge, således at uddannelsessystemets evne til at øge antallet af mønsterbrydere forbedres.
Er der ud fra jeres synspunkt udfordringer på uddannelsesområdet, som regionen kan være med til at løfte fremover? Blandt andre udviklingspunkter, der optager deltagerne i projektet, og som Region Hovedstaden kan understøtte, er
Side 10
-
-
Udvikling af prototyping i uddannelserne, hvor der bevidst arbejdes med at lære noget, prøve af, fejle, lære mere, prøve igen… Det være sig som element i elevernes læringsprocesser og som element i skolernes faglige og pædagogiske udvikling. Hvordan kan der skabes rum til eksperimenter og afprøvning af de mest ”fjollede” eller vidtgående idéer? Aktiviteter og rammer der understøtter udviklingen af sammenhængende tilbud inden for innovation og entreprenørskab, som rækker fra ungdomsuddannelserne ned i grundskolerne og op i de videregående uddannelser, i anerkendelse af, at elever, der først har prøvet innovativ didaktik, ofte vil søge efter tilsvarende aktiverende undervisningsformer på andre uddannelsesniveauer.
Side 11
Bilag 1: Indsatsområder og organisatoriske principper Indsatsområder På baggrund af udviklingsplanen er der udpeget en række indsatsområder, som midlerne bevilliges til: Brobygning og vejledning i forhold til overgange i uddannelsessystemet. Frafald – herunder en særlig indsats over for etniske unge og bogligt svage elever og kursister. Udvikling af nye uddannelser og uddannelsesforløb i pagt med regionens behov – herunder udnytte de nye muligheder for særlige forløb på erhvervsskoleområdet, sikre geografisk bredde i almene ungdoms- og voksenuddannelsernes placering og skabe uddannelser på højt internationalt niveau. Samspil med private og offentlige arbejdsgivere – herunder bedre sammenhæng mellem skole og praktikforløb på ungdomsuddannelserne. Kompetenceudvikling af arbejdsstyrken – herunder både grundlæggende færdigheder og efteruddannelse i overensstemmelse med regionale erhvervsmæssige behov. Forskerspirer – udvikling af nye og inspirerende muligheder for særligt motiverede eller talentfulde unge
Organisatoriske principper Udviklingsprojekterne skal være med til at styrke det regionale samarbejde på uddannelsesområdet. Derfor prioriterer Region Hovedstaden projekter, der: Bringer uddannelsesinstitutioner og samarbejdspartnere sammen på en ny måde og gerne på tværs af uddannelsesniveauerne – der kan også deltage institutioner uden for regionen. Dokumenterer nyskabende karakter og/eller forholder sig til tidligere initiativer inden for området. Har et regionalt perspektiv, så resultaterne er vigtige for regionens uddannelsespolitiske målsætninger. Projekterne skal have en størrelse og betydning, så det gør en forskel. Opererer med finansiering fra flere parter. Der vil blive lagt vægt på, at der foruden tilskud fra Region Hovedstaden indgår anden finansiering f.eks. fra statslige puljer, EU-fonde eller andre fondsmidler og egenfinansiering.
Side 12