Invitation: Forbedring af energimærke - Klimaskærm og energirenovering

Page 6

Gode råd

Sådan sparer I energi i jeres ejendom Det er mange knapper at skrue på, hvis man ønsker at spare energi i boligforeningen og dermed forbedre ejendommens energimærke. Her er der gode råd til, hvordan I gør. Af Vagn Holk, leder af Videncenter for Energibesparelser i Bygninger

1

Daglig drift af varmeog ventilationsanlæg Der kan typisk spares relativt meget energi ved bedre drift af ejendommens varmeanlæg, system til varmt brugsvand og eventuelle ventilationsanlæg. I mange ejendomme drives og vedligeholdes anlæggene nemlig ikke korrekt, hvilket giver et forhøjet energiforbrug. Løsningen er at indregulere anlæggene, etablere styring, udskifte cirkulationspumper m.m.

2

Det daglige elforbrug Fælles strømforbrugere i etageejendomme er belysningsanlæg, ventilationsanlæg, elevatorer, fællesvaskerier og småanlæg som fx antenne, dørtelefon m.m. Der kan i mange ejendomme findes en del elbesparelser ved f.eks. at installere automatisk lysstyring eller skifte til LED belysning.

3

Når ejendommen skal renoveres Ved renovering får man de bedste chancer for at gøre selve ejendommen mere energivenlig de næste 25-50 år. Der

6 VidenSeminar - Forbedring af energimærke: Klimaskærm og energirenovering

kan f.eks. være mulighed for efterisolering af ydervægge, etageadskillelser samt udskiftning eller forbedring af gamle vinduer m.m. Også på installationssiden er der energibesparelser at hente. Det kan f.eks. være etablering af ventilationsanlæg med varmegenvinding, efterisolering af varmerør eller renovering af varmecentralen.

4

En uudnyttet tagetage kan indrettes til boliger Et stigende antal boligforeninger indretter lejligheder i uudnyttede tagetager. Det kan give en økonomisk gevinst for foreningen, og energi- og klimamæssigt er det også en mægtig god løsning, fordi der bliver plads til flere i samme ejendom, frem for at der skal bygges nyt.

“ Der kan typisk spares relativt meget energi ved bedre drift af ejendommens varmeanlæg.”


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.