Magasinet Min Boligforening #26 - Flere m2 til boligforeningen

26. udgivelse

side 34

rekruttering til be S tyrel S en Læs mere fra side 21 ekStra tillæg: a l t an er - til det gode liv i byen side 11 g å r de n - b oligforeningens grønne hjerte side 50 t

Storbyen S ejendomme rummer tu S indvi S af uudnyttede m 2 tema: flere M 2 til boligen

- fra gårde og tørrelofter til altaner og tagterrasser. Bliv klogere på, hvordan I udnytter disse attraktive “byggegrunde” for at forbedre både beboernes trivsel og boligforeningens økonomi.

BOLIGEXPERTEN

Danmarks største administrationsselskab, som udelukkende administrerer andelsboligforeninger og ejerforeninger

• Administration udelukkende af foreninger

• Én fast administrator, som trækker på et bagland af egne eksperter inden for økonomi, jura og byggeteknik

• Markedets førende digitale platforme

• Korte svartider og høj tilgængelighed

• Administration af ca. 500 foreninger og ca. 23.000 lejligheder

Boligexperten er det naturlige valg, hvis foreningen ønsker et rådgivningshus med mere end 30 års erfaring, hvor alle eksperter er samlet under samme tag, og hvor dagligdagen kun handler om at servicere bestyrelser og beboere i andelsboligforeninger og ejerforeninger.

Udfyld tilbudsformularen allerede i dag og få et uforpligtende tilbud: www.boligexperten.dk

Camilla Kornerup Johansen, salgsansvarlig ckj@boligexperten.dk Telefon 44 22 97 16

Vesterbrogade 12 • 1620 København V

Min Boligforening

præsenterer

e fteråret S gratis event S for boligforeninger!

Bliv inspireret og styrk bestyrelsesarbejdet med vores spændende events dette efterår.

Vores arrangementer byder på oplæg fra relevante rådgivere og leverandører, der alle har erfaring med at arbejde for boligforeninger. Desuden kan i netværke med andre fremmødte bestyrelsesmedlemmer og dele jeres viden og erfaringer.

22. augu S t: v idenSeminar

Fremtidens fælles faciliteter: Grønne gårde, adgangskontrol inkl. affaldssortering, ladestandere og vaskeri

12. S eptember: v idenSeminar

Den succesfulde bestyrelse: Interne roller og samarbejde med eksterne nøglerådgivere

2. oktober: g å-hjem møde

29. oktober: v idenSeminar Øget ejendomsværdi i foreningen: Sunde økonomiske valg med drift og vedligeholdelsesplan inkl. energimærke

22. oktober: Café a ften Valuarvurdering og fastsættelse af andelskrone

21. november: v idenSeminar

Guld på øverste etage: Tag, tagboliger, tagterrasse og solceller

3. de C ember: Café a ften Ny i bestyrelsen eller engageret beboer

Indholdsfortegnelse

si D e 11

aL taner - ti L D et go D e L i V i B yen e n B yggeteknisk rå D gi V er er jeres B e D ste sparringspartner i B yggesagen

si D e 17

si D e 22

si D e 26

si D e 28

Ekstratillæg:

H V a D ska L D er ti L for at få f L ere unge i B estyre L sen?

si D e 42

r e V i D ere D e retnings L injer for a L taner

Ekstratillæg:

H V or D an rekrutterer man nye me DL emmer ti L B estyre L sen?

si D e 34

Ekstratillæg:

H V a D gør V i, HV is V i ikke kan sammensætte en B estyre L se?

si D e 40

t ag B o L iger - ti L ga V n for k L ima, mi L jø, B yen og pengepungen

f ra mang L en D e H a V e ti L et nyt tag L an D ska B si D e 48

H V em H o LD er øje me D in D ek L imaet fra kæ LD er ti L k V ist?

si D e 50

g år D en - B o L igforeningens grønne H jerte

Gør det let for jer selv

–

vælg

en bank, der er specialister inden for boligforeninger

I Lån & Spar sidder vi et helt team af erfarne specialister inden for boligforeningers økonomi. Det giver klare fordele – naturligvis. Vi kender alt til finansiering og drift af ejendomme. Så uanset om I har brug for rådgivning af større eller mindre projekter, så kan vi hjælpe jer på rette vej.

mere plad S og udeliv

tilvalget af bylivet kan være på bekostning af plads og adgang til private, grønne områder, hvorfor mange byboere ofte drømmer om flere kvadratmeter og mere udeliv. h eldigvis er der i mange boligforeninger et stort potentiale, hvis man udnytter alle kvadratmeter til fulde. d erfor sætter vi i denne udgave af Magasinet Min Boligforening fokus på “ f lere m 2 til boligforeningen”.

De uudnyttede kvadratmetre

d er findes tusindvis af uudnyttede kvadratmeter rundt omkring i storbyernes ejendomme. Alt fra gården til tørrelofter, altankvadratmeter og tagterrasser, kan komme i spil. d et er attraktive “byggegrunde”, der kan føre meget godt med sig til beboerne og til boligforeningen.

d er findes tusindvis af uudnyttede kvadrat M eter rundt

“

o M kring i storbyernes ejendo MM e.

enkelt byggeprojekt er forskelligt fra ejendom til ejendom både arkitektonisk, men også i krav fra f.eks. myndigheder. d erfor er det helt afgørende, at have de rette samarbejdspartnere med om bord for at komme godt fra start og sikkert i mål.

I dette magasin kan I bl.a. læse om Københavns Kommunes reviderede retningslinjer for altaner på side 42. d erudover kan I på side 34 blive klogere på fordelene ved tagboliger i artiklen fra r ådet for g røn o mstilling. I Brunatas artikel på side 40 kan I desuden blive klogere på, hvordan I sikrer et sundt indeklima på alle foreningens kvadratmeter.

e k S tratillæg:

I Magasinet Min Boligforenings ekstratillæg sætter vi fokus på emner inden for bestyrelsesarbejdet i andels- og ejerboligforeninger. d enne gang kan I blive klogere på rekruttering af medlemmer til bestyrelsen samt de udfordringer og muligheder, der kan opstå i processen.

r igtig god læselyst!

Carsten V. Jagerkilde

At omdanne disse kvadratmeter til områder, der gavner både foreningens økonomi på sigt samt beboernes velvære, kan være en kompleks opgave. h vert Carsten v jagerkilde, ansv. redaktør, Magasinet Min boligforening

Magasinet Min Boligforening, 26. udgivelse, juni 2024 t ema: Flere m 2 til boligforeningen f orsidefoto: Julien Lanoo u dgiver: Min Boligforening ApS, Gammel Køge Landevej 55, 4. sal, 2500 Valby, tlf.: 70 22 82 00 a nsvarshavende redaktør: Carsten V. Jagerkilde r edaktør: Emma Rose Helms, emma@minbf.dk Layout: Anja Ley Christensen Distribueret oplag: 7.500 a nnoncesalg: Carsten V. Jagerkilde, carsten@minbf.dk, Jeanette Knudsen, jeanette@minbf.dk, Morten Philipsen, morten@minbf.dk s enior projektleder: Siw Wahl Egede, siw@minbf.dk p rojektkoordinator: Katrine Degnegaard, katrine@minbf.dk, Jacob Kystgaard, jacob@minbf.dk o pdatering af foreningsoplysninger: info@minbf.dk issn : 2596-5549 t ryk: Strandbygaard Distribution: Bladkompagniet A/S a rtikelbidrag: Artikler er udarbejdet i samarbejde med eksterne bidragsydere og annoncører (benævnt Advertorial). Min Boligforening Aps er medlem af Danske Medier.

Her kan du også finde m in Boligforening: minboligforening.dk/nyhedsbrev facebook.com/minboligforening www.minboligforening.dk info@minbf.dk

Hos

Med 125 års erfaring i branchen, har vi opbygget en stor ekspertise og bred viden indenfor bl.a.:

Facaderenovering • Tagrenovering

Badeværelser • Klimas K ærm

Vores dedikerede team af erfarne håndværkere står klar til at levere skræddersyede løsninger, der opfylder jeres forenings behov.

Ejby Industrivej 80, 2600 Glostrup

Tlf.: 43 43 20 00 • www.masas.dk

t ilmeld dig m in b oligforenings nyhedsbrev

og kom i godt selskab med over 5.700 andre bestyrelsesmedlemmer!

Få viden og inspiration, der kan gøre arbejdet nemmere for bestyrelsesmedlemmer i andelsog ejerboligforeninger. Vi udsender også invitationer til grati S events, hvor bestyrelserne kan deltage og få inspiration samt møde og netværke med rådgivere og leverandører, der kan hjælpe med kommende projekter i foreningen.

f å viden, inspiration og invitationer til grati S events direkte i indbakken

d et er vigtigt, at nye tilføjelser so M f.eks. altaner udføres M ed respekt for bygningernes udtryk og sikrer den høje arkitektoniske kvalitet. “ ”

a ltaner giver plads til de hyggelige stunder, til morgenkaffen, til vasketøjet, til barnevognen, til solbadning, til et koldt glas rosé, til aftensmaden. k ort fortalt, så bidrager en altan til det gode liv, hvor både inde- og udeliv kombineres på bedste vis. a l t ane r - til det gode liv i byen

LouiseClausenGanci

louise g anci Clausen Marketingansvarlig altan.dk

Drømmer I også om altan?

Drømmer du om at sidde på altanen en lun sommeraften med et koldt glas vin eller en god bog? e ller måske drømmer du om din helt egen private byhave med plads til både grøntsager, et lille æbletræ og friske krydderurter?

l igegyldigt, hvad dine altandrømme indebærer, så er du med garanti ikke alene!

n år drømmen om en altan først opstår, følger der mange spørgsmål: Hvordan gør vi? Kan vi få tilladelse til altaner? Skal vi ringe til kommunen? o g hvad vil det koste? Hvis i vælger at samarbejde med en altanvirksomhed, der står for hele processen, kan i få svar på alle jeres spørgsmål, slappe af og glæde jer til, at i også kan nyde altanlivet.

n år i skal finde en samarbejdspartner til dit altanprojekt, så

sørg for at vælge en, der står for alt lige fra første besigtigelse af ejendommen, tegningsmateriale, ingeniørberegninger og de nødvendige tilladelser fra jeres kommune, til produktion af altanen og montagen samt de lovpligtige 1-års- og 5-års-gennemgange.

Med specialdesignede altaner kan I bevare den unikke arkitektur i jeres ejendom.

Få specialdesignet jeres altaner Det er vigtigt, at nye tilføjelser som f.eks. altaner udføres med respekt for bygningernes udtryk og sikrer den høje arkitektoniske kvalitet. Der findes heldigvis efterhånden mange eksempler på rigtig gode altanprojekter, hvor gadealtaner er blevet integreret i den eksisterende ejendoms arkitektur. n år i får specialdesignet jeres altaner, får i mulighed for at bevare det unikke ved netop jeres bygning. Dette kan samtidig gøre det nemmere at få godkendt projektet hos kommunen, når de kan se, at der er taget højde for dette.

Trænger jeres altaner til at blive gået efter i sømmene?

Hvornår har i sidst fået efterset jeres altaner? Sikkert aldrig, og har i ældre altaner, kan det være, at de trænger til et eftersyn. l igegyldig hvor gamle altanerne er, bør i altid selv holde øje med tegn på slid og nedbrydning.

Det er ejeren af altanen, som står med ansvaret for altanens tilstand - også selvom de indvendige forhold ikke er synlige. Det kan derfor være en rigtig god idé at få jeres gamle altaner efterset med jævne mellemrum.

n år i skal have efterset jeres altaner, er det vigtigt, at det er en uvildig ekspert, der står for undersøgelserne. Her vil man almindeligvis lave en gennemgang ejendommens bbr -oplysninger, eventuelt materiale i kommunens digitale arkiv, granskning af tegninger og vurdering af evt. kritiske forhold

d et er ejeren af al t anen, so M står M ed ansvaret for altanens tilstand.

gennemgås - derudover besigtiges ejendommen, hvor der laves en overordnet registrering af synlige skader.

Gamle betonaltaner

i risikozonen

Det er svært at finde et bedre sted at nyde solen, kaffen eller en god middag, end på altanen. Altanen er indbegrebet af hygge og frihed, men kun hvis du føler dig 100% sikker, når du sidder på den.

Det er desværre ikke tilfældet for op imod 50.000 lejlighedsbeboere i Danmark. n år de træder ud på deres altan, træder de nemlig ud på en potentielt usikker altan, som kan kollapse uden forvarsel.

De altanløsninger, der er tale om, er den såkaldte udkragede

d i SS e tegn bør i holde øje med på og omkring jere S ældre altaner:

• Revner i beton eller murværk

• Begyndende afskalninger

• Hvide og/eller rødbrune udfældninger på betonen

• Afskallende eller udbulende maling på altanens underside

• Utætte elastiske fuger, f.eks. under altandør eller langs evt. hulkehl

• Revner og rust omkring på/omkring rækværket

u d S kift jere S gamle, S må og S lidte altaner med en ny, S tørre og mere S ikker model

Hvis et eventuelt altaneftersyn viser, at der er behov for en større renovering eller en udskiftning af altanerne, anbefales det at se ind i mulighederne for udvidelse af altanerne. Gamle beton- eller stålaltaner er ofte små og ikke særlig brugbare. Her kan det være muligt at erstatte den usikre altan med en større, sikker og mere funktionel model. I skal dog stadig huske på at have det originale design for øje, når I overvejer en udskiftning, så altanerne fortsat passer til ejendommens stil og udtryk.

betonaltan med udliggerjern. e n meget almindelig og anerkendt altan og ophængningsmetode, som blev brugt flittigt i den første halvdel af det 20. århundrede, altså altaner som er monteret eller eftermonteret i perioden fra ca. 1890 til 1950. i samme rapport fra teknologisk i nstitut, som slår fast, at der findes ca. 50.000 altaner i Danmark med stor risiko for nedsat bæreevne, vurderes det ligeledes, at der findes yderligere ca. 50.000 betonaltaner, som også har overskredet deres projekterede levetid:

”Det estimeres, at der i Danmark er ca. 94.000 udkragede betonaltaner med en alder på 50 år og derover. Det estimeres, at 38.00050.000 af de i alt ca. 94.000 udkragede betonaltaner over 50 år er udført med udliggerjern.”

(Kilde: b olig- og planstyrelsen)

Det betyder med andre ord, at der, foruden de ca. 50.000 altaner med udliggerjern, findes yderligere 50.000 udkragede betonaltaner, som er konstrueret med armeringsjern i stedet for udliggerjern. Disse altaner har derfor ikke en i lige så stor risiko for nedsat bæreevne, hvorfor det anbefales, at altaner med udliggerjern prioriteres højest. Det ændrer dog ikke på det faktum, at altanerne er “for gamle”,

Få en professionel til at tjekke dine gamle betonaltaner for at vurdere, om de har brug for renovering eller udskiftning.

samt at der ved flere inspektioner, er fundet eksempler på, at armeringen er blevet lagt forkert i altanerne og dermed ikke har den ønskede effekt for bæreevnen. Derfor anbefales det at få udført

findes C a. 50.000

altaner i d an M ark M ed stor risiko for nedsat bæreevne.

et eftersyn, som foretages af en professionel, uvildig ekspert, så det kan konkluderes, om altanen er i forsvarlig stand, eller om det er nødvendigt med en renovering, hel eller delvis udskiftning.

5 gode grunde til at inve S tere i altaner

1. En altan øger lejlighedens værdi.

2. I får jeres helt eget private uderum.

3. I bidrager til biodiversiteten i byen (med den rette indretning af altanen).

4. I får bedre mulighed for at lufte ud i jeres lejlighed = bedre indeklima.

5. I kan skabe jeres egen lille byhave.

der

Læs mere på brunata.dk eller ring på 77 77 70 70

Tænk hvis jeres bygning kunne

tænke selv

Med Brunata Smart Building kan ejendomme selv advare om råd, svamp, lækager, løbende toiletter, brand og ressourcespild.

Slip for unødige bekymringer, og få store besparelser på både driftsbudgettet og klimaregnskabet oveni. Ved hjælp af intelligente sensorer, der er bundet sammen i et trådløst LoRaWAN-netværk, hjælper vores Smart Building-services jer med at beskytte både bygninger og beboere.

Uanset om I er en boligforening, en erhvervsvirksomhed eller driver offentlige ejendomme er der store gevinster med vores Internet of Things-baserede løsninger.

Professionel facility service der er tilpasset dine behov

Nordisk Polering hjælper med ejendomsservice, vinduespolering, rengøring og meget andet.

Vi har mere end 60 års erfaring i branchen og vægter kvalitet og sikkerhed højt.

Derfor skal du vælge os

• Kvalitet - vores gode medarbejdere sikrer altid god kvalitet

• Miljø - vi har fokus på miljøbelastning og gør alt for at minimere dette

• Mennesker - arbejdsmiljøet er vigtigt for os, så kunder får den bedste serviceydelse

Kontakt os nu for et uforpligtende tilbud og for at vide mere om vores brede vifte af services.

Jeres rådgiver er ansvarlig for hele projektet fra start til slut.

t id, erfaring og indgående viden er udslagsgivende faktorer for, at i ko MM er godt i M ål M ed jeres projekt. “ ”

e n byggeteknisk rådgiver er

j ere S bed S te S p arri n g Sp artn e r i b y gge S a gen

m ed større byggesager følger typisk udfordringer, der kræver tid, erfaring og viden for at tackle. Brug jeres administrator som byggeteknisk rådgiver i processen, og i har dermed en faglig sparringspartner, der får jer i mål.

SKREVET A F : DEAS

når I som forening står overfor større projekter som at skifte tag, opsætte altaner eller renovere opgang, er der nok udfordringer at tage højde for. h eldigvis kan I komme omkring dem med byggeteknisk rådgivning, der sikrer foreningen den bedst mulige proces fra start til endeligt resultat.

Brug jeres administrator som byggeteknisk rådgivning t id, erfaring og indgående viden er udslagsgivende faktorer for, atI kommer godt i mål med jeres projekt. o g det er her, den byggetekniske rådgiver kommer ind i billedet. d et kunne for eksempel være i form af en administrator,

der også har kompetencerne til at give rådgivning.

Jeres rådgiver er ansvarlig for projektet, og står for alt fra idéfase og budgethåndtering til godkendelse på generalforsamling og aflevering. Jo før, I får rådgiveren på banen, jo bedre.

f r A i D é til fær D igt proje K t i 5 f AS er

e t af de vigtigste værktøjer i byggeteknisk rådgivning er en udførlig projektplan i fem faser:

1

iD éfase

Processen starter med et opstartsmøde. h er bliver jeres ejendom gennemgået for at vurdere tilstanden på de forskellige bygningsdele, og det danner grundlag for jeres handlingsplan. h eri kan I se en beskrivelse af det, der skal renoveres, ligesom I kan se, hvad det potentielt har af betydning, hvis I ikke renoverer. r ådgiveren indhenter desuden

et prisoverslag fra én eller to entreprenører, så I ved, hvad I nogenlunde kan forvente af omkostninger. h erefter får I det endelige byggebudget.

2

g enera L forsam L ing før I kan gå i gang, skal hele foreningen godkende projekt og økonomi på en generalforsamling. h er får I besøg af den byggetekniske rådgiver, der forklarer årsagen til renoveringen, omkostningernes størrelse og sammen med bestyrelsen besvarer eventuelle spørgsmål.

3

p rojektering og u DB u D n år hele foreningen har givet grønt lys for både projektet og økonomien bag, kan I lave en rådgiveraftale.

h erefter registreres de eksisterende forhold på ejendommen, og projekteringen kan gå i gang. Jeres rådgiver vil nu afklare projektet med myndigheder, sørge for en lovpligtig brand- og miljøscreening for farlige materialer og udarbejde sikkerhedsplan, arbejdsbeskrivelser, tegningsmaterialer og hovedtidsplan. s ammen med bestyrelsen for-

Byggeteknisk rådgivning sikrer foreningen den bedst mulige proces fra start til endeligt resultat.

j o før, i får rådgiveren på

jo bedre. “ ”

banen,

a dmini S trator S om byggetekni S k rådgiver En administrator, der også bidrager med byggeteknisk rådgivning, er en sikkerhed for jer som bestyrelse.

Vores mangeårige erfaring med renoveringsprojektet betyder, at I som forening får specialiseret sparring hele processen igennem, fordi vi kender til de typiske udfordringer i en byggesag og har kompetencerne til at hjælpe jer igennem dem. Resultatet er, at I føler jer godt klædt på som bestyrelse og forening, og til syvende og sidst når i mål.

bereder rådgiveren foreningen på byggesagen. I planlægningsprocessen er der blandt andet fokus på den samlede økonomi, bygherreudgifter og ekstra omkostninger. n år projektmaterialet er gennemarbejdet, vil I typisk udbyde det til tre entreprenører - gerne flere. Med jeres rådgivers hjælp udvælger I en entreprenør, som I herefter mødes med for at gennemgå tidsplan, materialevalg og kvalitetssikring. Projektet er klar, når underskriften er sat på entreprisekontrakten.

4 uD føre L se

Inden I kan sætte arbejdet i gang, skal de nødvendige garantistillelser indhentes fra entreprenøren. for at sikre, at alle er informerede om arbejde og fordeling, holder rådgiver, entreprenør og 1-2 repræsentanter fra bestyrelsen et opstartsmøde.

Jeres byggetekniske rådgiver sørger derefter for:

• s ikkerheds- og byggemøder

• Økonomistyring og byggeledelse

• d ialog med entreprenør og bygherre

• Budget og kontrol af aftalesedler

• l øbende kvalitetssikring

5 a f L e V ering

r ådgiveren S 5 fa S er

i défa S e

• Rådgivning om forløb

• Gennemgang af ejendom

• Handlingsplan og budget

g eneralfor S amling

• Forklaring og gennemgang af byggesag

p rojektering

• Projektering af byggesag, tegninger mv.

• Projektmateriale

• Tilbud fra 3 entreprenører

u dførel S e

• Tilsyn, byggestyring og projektledelse

• Sikkerheds- og byggemøder

a flevering

• Budgetkontrol og byggeregnskab

• Nedlukning af sag

e n ad M inistrator, der også

bidrager M ed byggeteknisk rådgivning, er en sikkerhed for jer so M bestyrelse.

n år projektet er færdigt, afholder rådgiveren ’afleveringsforretning’ med entreprenøren og en repræsentant, hvor I gennemgår det udførte arbejde. I registrerer eventuelle mangler, og aftaler med entreprenøren, hvornår de skal være udbedret, så I bliver helt færdige. d en byggetekniske rådgiver hjælper jer også med en 1- og 5-års gennemgang, når I tid er. n læs mere på www.deas.dk f oto: i s tock.

Rådgiver sikrer en god dialog med alle involverede parter i projektet.

Nye medlemmer i bestyrelsen bidrager med nye tanker og idéer i foreningen.

i dette ek S tratillæg kan i blandt andet blive klogere på:

• g ode råd og vejledning til at rekruttere nye medlemmer

• r ekruttering af nye generationer i bestyrelsen

• Hvad man gør, hvis ikke man kan få nogen til at melde sig og meget mere!

Rekruttering til bestyrelsen

i denne udgave af m agasinet m in Boligforeninger sætter vi i ekstratillægget fokus på rekruttering af medlemmer til bestyrelsen samt de udfordringer og muligheder, der kan opstå i processen.

Hvordan rekrutterer man nye medlemmer til bestyrelsen?

r ekruttering af nye medlemmer til bestyrelsen i boligforeningen er en vigtig, men ofte udfordrende opgave. Vi har talt med a ndreas e lleby, advokatfuldmægtig hos Hupfeld e jendomsadministration, om hans erfaringer og råd til at tiltrække nye kræfter til bestyrelsesarbejdet.

“ ”

d et er beky M rende, at det ofte er svært at få folk til at M elde sig. Men når de ser, hvad det koster at få arbejdet udført professionelt, vælger M ange alligevel at deltage.

BKatrine Sofia Degnegaard

katrine sofia d egnegaard skribent

Min boligforening

estyrelsesmedlemmer har en central rolle i boligforeningers daglige drift og beslutningsprocesser. “Bestyrelsen er underlagt foreningens vedtægter og generalforsamlingens beslutninger og skal efterleve disse. d e står for den daglige ledelse og træffer beslutninger, der har betydning for foreningen,” forklarer Andreas e lleby.

g eneralforsamlingen er den øverste myndighed, mens bestyrelsen sørger for den daglige drift og implementeringen af ge -

neralforsamlingsbeslutningerne. d erfor er det vigtigt at have en beslutningsdygtig bestyrelse i boligforeningen. for at sikre, at foreningen kan håndtere fremtidige udfordringer og fortsat trives, er det afgørende at kunne rekruttere medlemmer til bestyrelsen.

Udfordringer ved rekruttering Mange boligforeninger oplever udfordringer med at rekruttere nye medlemmer til bestyrelsen. e n tendens som Andreas e lleby bemærker er stigende. “ d et er bekymrende, at det ofte er svært at få folk til at melde sig. Men når de ser, hvad det koster at få arbejdet udført professionelt, vælger mange alligevel at deltage,” forklarer han. e lleby nævner, at han flere gange har

måttet afgive tilbud på totaladministration, hvor administratoren træder ind og agerer som bestyrelse. “ d et er nok det mest effektive redskab til at få beboerne til at engagere sig,” tilføjer han. Mange beboere foretrækker trods alt at bruge nogle timer af deres fritid på bestyrelsesarbejde, frem for at foreningen skal betale omkring 20.000 kr. om måneden for totaladministration.

En proaktiv tilgang h vis bestyrelsen på forhånd fornemmer udfordringer med at få valgt en ny bestyrelse på den kommende generalforsamling, er det klogt at få drøftet situationen med administratoren i god tid. d ette giver administrator og bestyrelsen mulighed for at forberede sig og imødegå

Det er altid en god idé, hvis den siddende bestyrelse eller administrator får tydeliggjort bestyrelsens opgaver for potentielle bestyrelsesmedlemmer.

d et er typisk de sa MM e få engagerede borgere, der M øder op til generalforsa M lingen - enten de M M ed lang erfaring i bestyrelsen eller de M , der netop er flyttet til foreningen.

problemet. Andreas e lleby har gode erfaringer med, at man kan komme omkring det på en god måde, hvis administrator er bekendt med det på forhånd. n år udfordringerne først opdages under selve generalforsamlingen, kan det være langt mere vanskeligt at løse dem.

“ d et er typisk de samme få engagerede borgere, der møder op til generalforsamlingen - enten dem med lang erfaring i bestyrelsen eller dem, der netop er flyttet til foreningen,” forklarer Andreas e lleby. I de tilfælde, hvor der ikke kan vælges tilstrækkeligt medlemmer til bestyrelsen, er det nødvendigt at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling. h er kan alle beboerne i mellemtiden blive orienteret om, at der mangler medlemmer til bestyrelsen.

“ o g til den tid er der som regel nogle beboere, der har valgt at melde sig”, fortæller Andreas e lleby.

Hvad indebærer det at være i bestyrelsen?

Mange beboere, der i forvejen har en travl hverdag med både familie og job, kan være tilbageholdende med at melde sig til bestyrelsen, fordi det ikke er gennemskueligt for dem, hvad bestyrelsesarbejdet egentlig indebærer. d erfor er det altid en god idé, hvis den siddende bestyrelse eller administrator får tydeliggjort bestyrelsens opgaver for de potentielle bestyrelsesmedlemmer, der kunne være blandt beboerne. “ h vis man ved budgetmøderne op til

en generalforsamling allerede har en indikation af, at der skal arbejdes lidt for at finde en ny bestyrelse, plejer jeg at opfordre bestyrelsen til at få sendt et skriv ud til alle medlemmer”, fortæller Andreas e lleby og tilføjer: “ h er beskriver de, hvad den nuværende bestyrelse løfter af opgaver, og hvad foreningen kigger ind i, herunder fremtidige byggesager. h er skal det også gøres klart, at det er en frivillig post, man træder ind i, så man er også med til selv at bestemme og sætte dagsordenen for, hvad man går ind til.”

Hvad kan motivere potentielle bestyrelsesmedlemmer?

“ n ogle beboere finder glæde og vigtighed i at deltage i bestyrelsen og bidrage til det frivillige foreningsliv. d e sætter pris på aktiviteter som fælles havedage og nyder at sikre, at alt er, som det skal være i foreningen,” fortæller Andreas e lleby. d og er det langt fra alle beboere, der motiveres af sådanne aktiviteter til at melde sig ind i bestyrelsen. Udover et mindre bestyrelseshonorar og muligheden for at få indflydelse på foreningen, som danner rammen om deres hjem, er der mange andre fordele ved at være medlem af bestyrelsen. “Man lærer rigtig meget af at være med i bestyrelsen. o ftest er der allerede en fungerende bestyrelse, hvor man blot mangler et eller to medlemmer, så man kan primært lytte og lære i starten,” forklarer Andreas e lleby. “ d er er ingen grund til at frygte, at man ikke kan klare

opgaven på forhånd. s om med at lære at svømme, skal man bare hoppe i vandet og tage det derfra,” tilføjer han.

d er er ingen forventning om, at man er enten økonom, advokat eller revisor. “Vi kan alle sammen bidrage med noget. d et, at du vil bruge din tid, er det eneste afgørende,” pointerer Andreas e lleby. At have erfaring som bestyrelsesmedlem i sin boligforening er også en værdifuld tilføjelse til ens CV. s ærligt for de yngre beboere kan det være en stor motivation at kunne skrive bestyrelsesarbejde på CV’et.

Løbende rekruttering er afgørende d et er afgørende, at man i foreningen har en løbende rekrutteringsproces, så man undgår at hele bestyrelsen skal udskiftes på én gang. “ d iversitet i bestyrelsen er vigtig. n ye medlemmer kan bringe nye perspektiver og ideer ind i arbejdet, hvilket er sundt for foreningen,” siger Andreas e lleby. h an opfordrer bestyrelser til at tale åbent om rekruttering og gøre det klart, at ingen behøver at vide alt fra starten. Alle kan bidrage med deres unikke styrker, og i fællesskab kan bestyrelsen løfte opgaverne. Andreas e lleby har en opfordring til de beboere, der overvejer at melde sig ind i bestyrelsen: “ tro på dig selv. s elv hvis du ikke ved alt fra starten, kan du lære det undervejs og måske blive overrasket over nogle kompetencer, du ikke vidste du havde,” afslutter han.

Hvad gør vi, hvis vi ikke kan sammensætte en bestyrelse?

a t foreningen trives økonomisk såvel som socialt kræver hårdt arbejde i bestyrelsen og er en stor opgave at løfte, fortæller Carsten Volden, der er administrerende direktør hos s jeldani Boligadministration.

iRoseEmmaHelms

mindre foreninger kan det være svært at finde nogen, der vil påtage sig det ansvar, fordi der ikke er så mange beboere. I større foreninger kan der være mange klagesager mellem beboerne, der skal håndteres af en bestyrelse, og

d et bedste, M an kan gøre, er at lade den siddende bestyrelse fortælle o M , hvad de egentlig laver.

det kan gøre arbejdet surt og stoppe mange i at melde sig som bestyrelsesmedlem,” fortæller Carsten Volden.

Klare retningslinjer for bestyrelsesarbejdet n år der skal vælges en bestyrelse på generalforsamlingen, kan det være en fordel at gøre det tydeligt overfor beboere og potentielle bestyrelsesmedlemmer, hvad arbejdet egentlig består af. “ d et bedste, man kan gøre, er at lade den siddende bestyrelse fortælle om, hvad de egenlig laver. Administrator kan så fortælle om hvilket ansvar, der er forbundet med opgaverne,” fortæller Carsten Volden. e r det tydeligt, hvilke opgaver der er, så er det lettere for beboerne at tage stilling til, om det er noget for dem.

Ekstern hjælp

l ykkedes det ikke at få nogen til at melde sig, kan man få ekstern hjælp. d et første, man så gør, er at lave en vedtægtsændring, så det fremgår, at man kan lade en tredjepart, f.eks. administrator, varetage bestyrelses opgaver.

“ d er er flere måder at gøre det på,” fortæller Carsten Volden og fortsætter: “ e nten kan man lade administrator stå for at varetage klagebehandlingen, hvis det er det, som stopper beboerne fra at melde sig. e llers kan man lade administrator varetage alle de opgaver, som ellers var bestyrelsens.” d et er naturligvis en ekstra udgift for foreningen, men det kan være

en nødvendig løsning, hvis ingen ønsker at sidde i bestyrelsen.

Administrators bedste råd s elvom det er muligt at få en tredjepart til at varetage bestyrelsesarbejdet, er det typisk ikke noget, som Carsten Volden vil anbefale, med mindre det er højst nødvendigt. “Bestyrelsen er en vigtig del af demokratiet, og hvis man vælger ikke at have en bestyrelse bestående af beboere, så misser man en væsentlig del af essensens ved at bo i en forening.”

Bestyrelsen træffer året igennem små som store beslutninger, der alle har betydning for de øvrige beboere og ejendommen. “ d et er en stor kvalitet, at der er demokrati i foreningen, og der er stor værdi i, at man som beboer har indflydelse på, hvordan tingene foregår. d et mister man, hvis ansvaret uddelegeres fuldt ud til en administrator,” understreger Carsten Volden.

Måske skal man opfordre beboere til først at deltage som suppleanter i bestyrelsen, eller måske skal man uddelegere nogle opgaver til en tredjepart. Men det bedste råd er trods alt, at man gør, hvad man kan for at sammensætte en bestyrelse bestående af beboere for at sikre demokratiet og beboerindflydelsen.

l ykkedes det ikke at få nogen til at M elde sig, kan M an f å ekster n hjæl p.

Hvad skal der til for at få flere un g e i bestyrelsen?

i mange boligforeninger kan det være vanskeligt at tiltrække nye kræfter til bestyrelsen - især når det kommer til at aktivere de yngre generationer. s kyldes det mangel på interesse for fællesskabet hos de unge beboere, eller er der andre faktorer på spil? Det giver fremtidsforsker a nne- m arie Dahl et bud på her.

v i kender jo godt det sa M fund, vi allerede har, M en vi skal prøve at forstå den unge generation, der er på vej ind i vores boliger og organisationer.

“ ”

fKatrine Sofia Degnegaard

katrine sofia d egnegaard

skribent

Min boligforening

remtidsforsker hos f uturia, Anne-Marie d ahl, har en unik baggrund i både psykologi og statskundskab, og med mere end 20 års erfaring inden for fremtidsforskning er hun ekspert i at identificere og analysere de store samfundsmæssige tendenser, også kaldet megatrends. “ d et særlige ved megatrends er, at vi i forskellige generationer har forskellige samfundstendenser, der har påvirket vores måde at se verden på,” fortæller Anne-Marie d ahl. d ette afspejler sig også i de forskellige generationers måde at engagere sig i boligforeningen på.

Generationsforskelle i bestyrelsesarbejdet “ d er er en tydelig ændring i den måde, unge mennesker engagerer sig i deres boligområder,” forklarer Anne-Marie d ahl. “Vi har tidligere organiseret os på en måde, hvor både arbejde, familie og bolig var meget stationært og struktureret. d en unge generation er vokset op meget mere individualistisk, med et mere fleksibelt mindset og en trang til at forandre noget her og nu.” d et skaber en kontrast til de mere traditionelle og strukturerede processer i boligforeninger.

“ d en ældre generation har en dyb forståelse og respekt for traditioner og strukturer, som er essentielle for at bevare boligforeningernes stabilitet,” siger Anne-Marie d ahl.

“Vi kan ikke bare regne med, at vi forstår hinanden generationerne imellem,” understreger Anne-Marie d ahl og tilføjer: “Vi kender jo godt det samfund, vi allerede har, men vi skal prøve at forstå den unge generation, der er på vej ind i vores boliger og organisationer. d e er nemlig påvirket af nogle andre tendenser end dem, der har skabt strukturen i vores boligforeninger.”

Hvad kendetegner den yngre generation? for bedre at forstå nutidens unge generationer er det værd at huske, at ungdommen til alle tider har haft en vis modstand mod det etablerede. d et er også i ungdommen, at man er særligt påvirket af de aktuelle megatrends, der er i samfundet. Anne-Marie d ahl opridser: “68-generationen voksede op i et samfund præget af tradition og autoritet, som de forsøgte at udfordre gennem ungdomsoprøret. Min generation, g eneration X, voksede op med oliekrisen, hvilket har gjort os mere konkurrenceprægede og bekymrede.” h un tilføjer: “ d e yngre generationer, som jeg med en bred betegnelse kalder s oMegenerationen, har været unge i en digitaliseret og individualiseret verden, hvilket har formet

d en unge generation er vokset op M eget M ere individualistisk, M ed et M ere fleksibelt M indset og en trang til a t forandre noget her og nu.

Som fremtidsforsker har Anne-Marie Dahl stor viden om samfundets megatrends, og hvordan de har påvirket forskellige generationers måde at se verden på.

dem til stærke meningsdannere, der ønsker hurtig indflydelse.”

n år der i boligforeninger er et stigende behov for at inddrage og engagere de yngre beboere i både bestyrelsesarbejdet og resten af fællesskabet, skyldes det netop, at den måde, vi har organiseret vores boligforeninger på, ikke længere passer til de yngre generationers tilgang til fællesskabet. “ d e vil hellere have løbende organisering og mulighed for at kunne deltage fra sag til sag,” forklarer Anne-Marie d ahl. “ d et er ikke pligten, der driver de unge. d et er lysten.”

d et tyder på, at de månedlige bestyrelsesmøder og den toårige forpligtelse som bestyrelsesmedlem ikke nødvendigvis tiltaler de unge beboere. h vorfor forpligte

A NN e-M ARI e D A hl

sig som medlem af bestyrelsen for de næste to år, når man ikke er sikker på at bo i foreningen til den tid? o g hvorfor vente på en løsning til næste bestyrelsesmøde, når det hurtigt kan fikses over facebook med lidt hjælp fra en hurtig g oogle-søgning? for at give plads til de yngre generationer i foreningen og samtidig styrke bestyrelsesarbejdet fremhæver Anne-Marie d ahl, hvordan en kombination af traditionelle og nye metoder kan berige boligforeningernes fællesskab. f.eks. kan digitalisering og fleksible deltagelsesmodeller blive nøgleelementer. “Ved at implementere mere digitale løsninger og skabe rum for ad hoc engagement, kan vi måske tiltrække flere unge medlemmer,” siger hun.

v

i skal anerkende, at forskellig e generationer har forskellige styrker og perspektiver.

“ ”

Digitale muligheder

“Men er de unge ikke hele tiden på deres skærm i stedet for at være en del af fællesskabet?”, lyder det ofte fra den ældre generation. Ifølge Anne-Marie d ahl er skærmtid ikke ensbetydende med fravær fra fællesskabet. “ d et ser ud til, at de unge er meget sociale, selvom de også er meget individuelle”, påpeger Anne-Marie d ahl, “ d e sociale medier giver nemlig mulighed for spontanitet og er en helt anden måde at tænke det sociale på end planlægning. d e kan være med til at skabe en samhørighedsfølelse og et større kendskab til hinanden, der giver os større lyst til at møde hinanden i det fysiske rum.” s ociale medier kan således

være en kraftfuld platform til at fremme fællesskabet i boligforeningerne. Ved at udnytte de unges evne til spontanitet og deres naturlige tilknytning til digitale netværk kan man skabe en mere dynamisk og inkluderende boligforening. for eksempel kan der oprettes grupper eller sider, hvor beboere kan dele idéer, arrangementer og information om fællesaktiviteter. d et kan være alt fra en spontan fællesspisning i gården på en lun sommeraften til information om pludselige ændringer for den kommende arbejdsdag. d et digitale skaber ikke kun mulighed for mere direkte og øjeblikkelig kommunikation, men kan også øge beboernes engagement og følelse af fællesskab.

“v ed at i M ple M enter e M ere digital e løsninge r og skabe ru M for ad ho C engage M en t, kan vi M åske tiltrække flere unge M edle MM er.

Vi kan allesammen bidrage med noget s elvom det er de yngre generationer, der repræsenterer fremtiden, betyder det ikke, at andre generationer ikke længere har noget at bidrage med. t værtimod. “ d er er forskellige måder at deltage og arbejde på, men selvfølgelig kan det forenes. Vi skal anerkende, at forskellige generationer har forskellige styrker og perspektiver,” påpeger Anne-Marie d ahl. “ d e ældre generationer kan bidrage med deres erfaring og overblik. d e kan sætte ting i kasser, har prøvet det meste mange gange før og er måske bedre til at tage det lange seje træk, end de sprælske unge”, fortæller Anne-Marie d ahl og fortsætter: “ d e unge er bedre rustet til fremtidens mere flydende samfund med deres

evne til at være fleksible og omstille sig under skiftende betingelser. d e har en naturlig tilgang til teknologi og sociale medier, er vant til at diskutere alt og har stærke netværkskompetencer, som de hurtigt kan sætte i spil.” e t samarbejde på tværs af generationerne giver mulighed for, at hver enkelt kan bidrage med det, de er bedst til, hvilket kan være en stor styrke for foreningen. hvortil Anne-Marie d ahl illustrerer: “ d et kan godt være, at de unge er bedst til at løbe stærkt, men de ældre ved, hvor vi skal løbe hen.”

Mod en ny æra af bestyrelsesarbejde for at drive sunde foreninger både nu og i fremtiden er det afgørende at rette fokus mod dialog og generationsforståelse. Anne-Marie d ahl opfordrer til

mere åbenhed og samarbejde mellem generationerne. “Vi skal blive bedre til at lytte og være nysgerrige, frem for at blive irriterede over det, der er anderledes. Vi skal turde at ryste posen og prøve noget nyt. o g så skal vi forklare og forventningsafstemme med de andre generationer, hvorfor vi opbyggede vores systemer på den måde, vi gjorde,” forklarer Anne-Marie d ahl. h erefter understreger hun vigtigheden af, at vi skal huske at grine af os selv og hinanden: “ n år vi sætter den her generationskløft meget skarpt op, så kan vi bedre se nogle af de forskelle, som vi alle ubevidst er bærere af. n år jeg holder oplæg, prøver jeg at sætte et spejl op, så vi kan grine lidt af os selv og forskellen imellem os. d et er sådan, forandringen opstår,” siger Anne-Marie d ahl.

Med åbenhed og nysgerrighed på tværs af generationerne kan man styrke fællesskabet i foreningen og give mere plads til de yngre beboere i bestyrelsenslokalet.

Som renholder fra facade til tagterrasse og maler, renoverer og fikser fra tagrende til havebænk.

BILER & VAREVOGNE

Fejekostens 25 biler ses i gadebilledet i Storkøbenhavn –snart uden støj, for vi skifter til el-biler.

Fejekostens faste kunder er små og store ejer- og andelsforeninger, boligkomplekser, investerings-ejendomme, juveler i bymidten; firmadomiciler og gårdlaug

VEDLIGEHOLDES

Året rundt fejes og vaskes trapperne, så de er lækre og præsentable.

Grøn pleje Ejendomsservice

tilbud@fejekosten.dk www.fejekosten.dk fejekosten

Trappevask

Under Københavns tage gemmer sig uudnyttet guld og ekstra boligareal.

i nddragelsen af to MM e tagru M og salg af de nye tagboliger vil være M ed til at styrke

økono M ien hos andels- og ejerforeningen.

t agboliger

til gavn for kli M a, M iljø, byen og pengepungen

Byens tage gemmer på mange uudnyttede kvadratmeter. Dét åbner døre for etablering af tagboliger, der er til gavn for både foreningen og dens beboere, men også for byen, miljøet og klimaet.

DJulie Bangsgaard Abrahams

julie bangsgaard abrahams rådgiver i energi og byggeri, rådet for grøn o mstilling

e københavnske tage var oprindeligt blot en funktionel og visuel arkitektonisk afslutning på bygningerne - ofte dikteret af de forhåndenværende materialer og tilgængelige byggeteknikker. i en periode var de en formmæssig konsekvens af, at der blev stillet krav til bygningshøjderne i København, hvoraf det klassiske Københavnertag opstod. m en mange københavnske tage gemmer på uudnyttet guld. f lere af de mest attraktive boliger findes nemlig under tagene. l yset, de rummelige kvaliteter, udsigten og roen tiltrækker mange borgere. Danmarks tekniske u niversitet

estimerede i 2017, at der var mulighed for at etablere boliger til ca. 22.000 københavnere under de eksisterende tage. Det svarer til ca. 10.000 nye boliger eller godt og vel 329.000 m 2 nyt boligareal inden for Københavns Kommunes grænser. Dette kunne være løsningen på ca. 22% af det nye boligbyggeri, man forventer er nødvendigt i København i perioden fra 2015 til 2027. Der er altså rigtig god plads under tagene.

En klimavenlig løsning på befolkningstilvæksten

Det er ikke nødvendigt med nybyggeri, når tagboliger er fantastiske at bo i og samtidig er rigtig gode for byen, miljøet, klimaet og os alle sammen. Der er et stort uforløst potentiale i at bevare og forbedre vores eksisterende boligmasse frem for at bygge nyt. i en rapport fra r ambøll fra 2020

Bevarelse og forbedring af den eksisterende boligmasse er økonomisk godt for såvel byen og borgerne som miljøet og klimaet - og mulighederne er mange.

er både klimabelastning og totaløkonomi lavest ved renoveringer frem for nybyggeri i samtlige cases. Ved at udnytte de tomme kvadratmeter under tagene fremfor at bygge nye boligområder kan vi imødekomme den voksende urbanisering og befolkningstilvækst og stadig udnytte den eksisterende infrastruktur - altså veje, kloakker, elektricitet og varmesystem. Dette er økonomisk godt for byen og borgerne, men også for miljøet og klimaet. e tableringen af tagboliger mindsker desuden brugen af klodens ressourcer, da tagboliger ofte kan genbruge de eksisterende tagkonstruktioner og opføres med byggematerialer som træ, der har en langt mindre klimapåvirkning end beton og stål. Det viser sig, at den energi og C o 2 , der bliver brugt inden en ny bygning bliver taget i brug - f.eks. ved udvinding af råstoffer, produktion af byggematerialer og byggeprocessen - er væsentligt højere, end energiforbruget og C o 2 -udledningen, når bygningerne er i drift. Derfor er det vigtigt at bruge alle de kvadratmeter, vi i forvejen har stående og optimere dem. e tableringen af tagboliger er derfor også nemmere at gå til for mindre tømrerfirmaer, hvor de ikke er i direkte konkurrence med de store entreprenørvirksomheder. Altså styrker det byens mindre erhvervsdrivende.

Samtidig ved vi, at folk, der bor i byen, generelt kører mindre bil, oftere cykler og oftere bruger offentlig transport end folk i de nye boligområder i byens randområder. Yderligere giver fortætningen af byen et stærkere eksistensgrundlag for lokale butikker, restauranter og cafeer og styrker derved også byens sociale kvaliteter og sammenhængskraft.

Tagboliger styrker foreningens økonomi

tagboliger er ikke kun en gode for byen, miljøet og klimaet. tagboliger

u dover at tagboliger er fantastiske at bo i, er de også rigtig gode for byen, M iljøet, kli M aet og os alle sa MM en.

i uudnyttede tagrum er også en fantastisk mulighed for andels- og ejerboligforeninger.

for mange kan tanken om at skulle have nye overboer være svær at forlige sig med. b yggerod, rift om parkeringspladserne i gaden, flere cykler i gården og folk på trapperne: t ilsyneladende masser af besvær. m en ser man på mulighederne ved inddragelse af uudnyttede tagrum til boliger for nye beboere, er fordelene faktisk store og mulighederne mange. for det første vil der med nye beboere være flere til at dele fællesudgifterne. Da fællesudgifterne efter indflytning af nye beboere i de nye tagboliger ikke vil stige markant, vil den respektive andel

af fællesudgifterne nemlig falde. Der vil fremover desuden være flere til at dele udgifterne til f.eks. større renoveringer.

Yderligere vil inddragelsen af tomme tagrum og salg af de nye tagboliger være med til at styrke økonomien hos andels- og ejerforeningen. i ndtægten fra salget kan for eksempel bruges til at finansiere en omfattende energirenovering af den underliggende bygning, der ville kunne mindske beboernes månedlige udgifter til varme og bl.a. højne indeklimaet og komforten i boligerne. Samtidig bliver klimaskærmen også væsentlig bedre, når man transformerer loftsrum til tagboliger, og det kan spare penge på alles varmeregning.

byfornyel S e SS tøtte :

Der er muligheder for byfornyelsesstøtte til jeres tagprojekt. Er der i andelseller ejerboligforeningen f.eks. udfærdiget en energimærkning, der indeholder forslag til energiforbedringer, så er der mulighed for at opnå støtte fra byfornyelsepuljen til disse energiforbedringer. Støtten er aldrig garanteret, men det er værd at notere sig, at denne mulighed bør afdækkes i processen.

l æ S mere om S tøttemulighederne her: www.kk.dk/borger/ bolig-og-byggeri

Slip for omkostningerne e n anden mulighed er at “handle” tag-rummene til en udvikler, der ”betaler” for tagrummene ved for eksempel at etablere et nyt tag på bygningen, en ny fælles tagterrasse eller nye velisolerede vinduer i bygningen - helt uden omkostninger for foreningen. Denne løsning kan være af speciel interesse for ejere og foreninger, der skal have lavet nyt tag, men som af forskellige årsager ikke har økonomien til dette.

To muligheder for etablering af tagboliger g rundlæggende er der to forskellige muligheder, når man skal etablere tag-boliger. e nten kan boligerne etableres i det eksisterende tagrum uden, at tagkon -

struktionen berøres eller i hvert fald kun ændres minimalt. Det er som tommelfingerregel den klart billigste, nemmeste og mest miljøvenlige måde. Denne model sætter dog visse begrænsninger i forhold til rummelighed, da man er forholdsvis bundet af konstruktioner, spærhøjder og taghældninger.

Den anden mulighed er, at hele den eksisterende tagkonstruktion fjernes, og der kan etableres en ny konstruktion i en anden form. Dette giver den største frihed til at forme lejligheden præcis, som man vil have den. Det koster dog mere og er en mindre miljøvenlig løsning.

Den enkelte løsning afhænger af mange faktorer. p laceringen i byen: e r der arkitektonisk frihed til at “ændre på tagformen”?

Afstand til nabobygninger: e r der lysmæssigt plads til en ny tagkonstruktion? b ygningen: Kan denne bære en ny konstruktion? Vilje og overskud: e r der kræfter, opbakning og økonomi i foreningen til den store løsning? Den optimale løsning for jer skal findes sammen med jeres rådgivere.

Spar penge ved at klare flere projekter på én gang

De største fordele og muligheder findes, når man tænker tingene sammen. Hvis taget alligevel skal renoveres, og der er tomme tagrum, så overvej tagboliger. Hvis der skal etableres elevator til bygningen, så overvej tagboliger. Hvis bygningen skal energioptimeres, og der er tomme tagrum, så overvej tagboliger.

“

forbindelse M ed tag-boliger, giver det M ening at udnytte det fuldt ud.

” n år stillads alligevel er sat op i

Der er rigtig mange penge at spare ved at kæde tingene sammen. e n stor økonomisk post på alt større vedligehold er nemlig byggepladsen. n år stillads alligevel er sat op i forbindelse med tagboliger, og når skurvogne og byggeplads står klar og er etableret, giver det derfor mening at udnytte det fuldt ud. e r der allerede planer om eller behov for at udskifte gamle og utætte vinduer til nye velisolerede af slagsen, at renovere facaden eller at etablere altaner på bygningen, betaler det sig på den lange bane at klare det hele på én gang.

Inden I starter:

Husk at tænke langsigtet e n proces om etablering af tagboliger kan løbe i flere år, inden byggeriet overhovedet går i gang. Det er derfor vigtigt at have de rigtige rådgivere med fra starten. Spørg ind til rådgiverens erfaringer med lignende projekter, og bed om kontaktoplysninger til bygherrer, som rådgiveren tidligere har lavet lignende projekter for. Arranger for eksempel at komme ud og se et færdigt projekt. e n ting, der også er vigtig at huske i processen, er ejendommens eksisterende installationer og fællesarealer, som skal tænkes ind i planen. Kan varme- og vandanlæg eller faldstammer håndtere den kapacitetsudvidelse, som tagboligerne kræver, eller skal der planlægges nyetablering af disse installationer? e r der parkerings- og friarealkrav, krav til nye pulterrum i kælderen og skal der projekteres en kælderombygning? l igeledes er det vigtigt at afklare ønsker om og krav til materialekvalitet og arkitektur på et tidligt tidspunkt i processen, så foreningen og rådgiver kan tage en fælles dialog med kommunen om ønsker og muligheder for et tagboligprojekt. læs mere: www.rgo.dk/ tagboliger-til-gavn-for-klimamiljo-byen-og-pengepungen/

Gode råd:

k om godt fra S tart: Gør jeres forberedelser. Jo mere afklarede I er i jeres behov, ønsker og forventninger, desto mere præcist og tilfredsstillende kan jeres rådgivere forme jeres projekt.

Sæt det rette hold:

Omgiv jer med folk, som deler jeres ambitioner. Det gode samarbejde, forståelse, forventningsafstemning og tillid, I bygger op fra starten, er grundlaget for et succesfuldt projekt.

i nddrag kommunen:

Tag jer tid. Find de rette løsninger og gå tidligt i dialog med kommunen. Kommunen har, som del af de nye retningslinjer,

åbnet op for et indledende dialogmøde, hvor forventningerne kan afstemmes. Udnyt det. Det kan være guld værd.

Sigt højt:

Vil I langt og opnå det bedst mulige resultat, så sæt høje mål og store visioner og hav modet til at gå efter disse.

t ænk i helheder:

Tænk vedligehold, vinduer, tag, altaner og energirenovering, når I tænker tagboliger. Tænk hele vejen omkring jeres bygning og jeres unikke situation. Det kan betale sig.

b liv ved:

Vær omstillingsparate og konstruktive. Opstår der forhindringer, så find en vej udenom fremfor at give op.

hvem holder øje med indeklimaet

fra kælder til kvist ?

Det behøver ikke at være svært at overvåge alle kvadratmeter i bygningen. e nkel i o t -teknologi kan hjælpe med at forebygge alt fra fugt i kælderen over allergi til råd på loftet.

VMorten Duelund

i glemmer det ofte, men indeklimaet i en ejendom har stor betydning, ikke bare for bygningens tilstand, men også for beboernes helbred. e t usundt indeklima kan nemlig medføre alt fra råd, mug og skimmelsvamp til astma og allergi. e ksempelvis er lav indetemperatur og høj luftfugtighed en skidt kombination. d et giver nemlig kondens på de indendørs overflader, hvilket er de perfekte vækst -

betingelser for skimmelsvamp. d et er ikke bare skidt for huset, men også for beboerne. for skimmelsvamp kan give alvorlige helbredsproblemer som allergi og astma. e r skaden først sket, skal der som regel en større renovering til - og i værste fald genhusning.

Skader kan ske overalt

Problemerne kan ikke bare opstå i beboernes lejlighed, men også på de kvadratmeter, hvor vi ikke kommer så tit: kælderrum, bagtrapper, loftslokaler og skjulte rum.

Man kan selvfølgelig minde beboerne om at lufte ud jævnligt og holde temperaturen konstant, men i virkelighedens verden er det svært at sikre sig, at der hverken er for

Man kan løbende følge

M ed i indekli M aet p å så godt so M alle kvadrat M eter.

fugtigt eller for tørt, for koldt eller for varmt i samtlige af bygningens rum. Men så kan man jo bede nogen, eller snarere noget, om at gøre det for en.

Teknologien som sladrehank d et kan lyde som science fiction, men i dag er det faktisk enkelt at bede teknologien om hjælp med at holde øje med indeklimaet overalt i bygningen. o p mod 80% af d anmarks ejendomme er nemlig dækket af det såkaldte l o r aWA n ® -netværk, der bl.a. bruges til fjernaflæsning af beboernes vand- og varmemålere. Men det kan bruges til meget mere. l o r aWA n ® -netværket er nemlig ideelt til Internet of t hings-løsninger, som kan bruges til en lang række s mart Building-services, hvor sensorer og målere samler data til et netværk, der kan give administratorer og beboere indblik i alt fra energiforbrug til indeklimaet.

Ved at opsætte trådløse indeklimasensorer i beboernes lejligheder såvel som i afsidesliggende rum, kan man løbende følge med i indeklimaet på så godt som alle kvadratmeter. h vis et rum er for koldt eller fugtigt i længere tid, får administratorer automatisk besked via e-mail. o g så kan man hurtigt få udbedret problemet, før der opstår alvorlige skader. læs mere på www.brunata.dk

Morten d uelund, technical product Manager, brunata

p roble M erne kan ikke bare opstå i beboernes lejlighed, M en også på de kvadrat M eter, hvor vi ikke ko MM er så tit.

Med trådløse indeklimasensorer er det muligt at overvåge indeklimaet på enhver kvardatmeter.

d e nye retningslinjer vil gøre det ne MM ere for jer at forstå reglerne

i lovgivningen og vejledningen.

”

r eviderede retning S linjer for altaner

t eknik- og m iljøudvalget i k øbenhavns k ommune har netop vedtaget reviderede retningslinjer for altansager, der gør det nemmere for alle at forstå og komme godt fra start, når i skal søge om altaner. Herunder kan i læse, hvordan i selv kan hjælpe med at få jeres ansøgning hurtigt igennem.

DMarieBaumanJuul

Marie juul bauman enhedschef kbh.’s kommune, teknikog Miljøforvaltningen, byggesager n ord

et er fortsat populært at få altan i København, og særligt her i foråret når solen begynder at skinne, så blomstrer drømmen om en altan for mange. m ed god grund. Altaner øger både livskvalitet og ejendomsværdi, siges det. m en hvor er altaner en god idé? Hvordan bør de udformes, når der både skal tages hensyn til dags -

lysforhold, bevaringsværdige ejendomme og byrummet? Det har Københavns Kommune i flere år haft retningslinjer for. Disse havde dog efterhånden nogle år på bagen, og derfor har teknik- og m iljøudvalget netop godkendt opdaterede retningslinjer, så vi fortsat bedst muligt passer på den helt særlige arkitektur, vi har i København, når der sættes altaner op.

r etningslinjerne for altaner har været genstand for en del debat gennem årene - både politisk og i medierne, men denne gang er der ikke tale om ændringer, der har betydning for muligheden for at få en altan. Vi kunne se, at de tidligere retningslinjer i visse tilfælde

var for upræcise og gav anledning til fortolkningstvivl. Derudover var der behov for en bedre kobling mellem bygningsreglementet, planloven og retningslinjerne, hvilket er sket med et par nye afsnit, vi har indsat i retningslinjerne. Derudover er retningslinjerne blevet tilføjet en del illustrationer til at understøtte teksten.

Håbet er, at de nye retningslinjer vil gøre det nemmere for jer at forstå reglerne i lovgivningen og vejledningen. Det er nemlig en vigtig forudsætning for, at i kan indsende fuldt oplyste ansøgninger om altaner i første hug. Ansøgninger, der har det hele med fra start og følger retningslinjerne, får en hurtig afgørelse.

Se de opdaterede retningslinjer og få andre gode tips til jeres altanansøgning på www.kk.dk/altan.

Du har måske hørt, at der ikke længere er kø til byggetilladelser?

Har i som boligforening eller gennem en rådgiver søgt om tilladelse til en altan, så vil i gerne have byggetilladelsen hurtigt! Det forstår vi godt. m en i kan faktisk selv gøre en forskel, for mangelfulde ansøgninger koster tid - og penge!

Siden br 18 blev indført, har vi i forvaltningen oplevet en markant stigning i mangelfulde ansøgninger, der medvirker til, at sagsbehandlingstiden trækker ud. faktisk er mellem 60-70% af ansøgningerne mangelfulde, og så går sagsbehandlingen i stå, mens vi venter på materiale fra jer.

m angler i en ansøgning betyder det, at vi skal igennem sagen flere gange end nødvendigt, og at i og jeres rådgiver skal bruge mere tid på at fremskaffe det resterende materiale og sende det til os. Det koster jer penge.

Derfor skal i vente med at sende ansøgningen ind, til i er sikre på,

Altaner på facade, København.

i har alt materialet med allerede ved første indsendelse - og hvis i har fået et mangelbrev, er det vigtigt at i laver én samlet besvarelse.

Genvejen til en hurtig byggetilladelse for altanansøgninger er lige for i forvaltningen gør vi alt, hvad vi kan, for at afgøre sagerne så hurtigt vi kan. i altansager har vi bl.a. et altanteam, der sikrer stringent sagsbehandling og et hurtigt flow. m en det er afgørende, at i som ansøgere hjælper os.

“ ”

Melle M 6 0 - 70% af ansøgningerne er M angelfulde, og så går sagsbehandlingen i stå.

Retningslinjerne for altaner kan ses på www.kk.dk/altan

Se lokalplaner og bevaringsværdier på www.kbhkort.kk.dk

Hent de originale tegninger på din ejendom her: https://public.filarkiv.dk/

Besøg vores Kundecenter i Njalsgade 13, 2300 København S. Her kan du få hjælp

til rammerne for din byggesag. Se åbningstider på www.kk.dk/kundecenterbyggeri

Du kan også ringe til vores nye kontaktcenter på 3366 5200 - de sidder klar til at hjælpe dig alle hverdage fra 9-16.

Hvis du har søgt, så kan du følge din ansøgning på vores portal minbyggesag.kk.dk

Altaner skal tage højde for den helt særlige arkitektur, vi har i København.

4 tip S til ’ D en go D e A n SØ gning’

V i KA n be HA n D le H urtigt:

1

følg retningslinjerne og vejledningerne på www.kk.dk/altan. Hav realistiske forventninger til, hvor i kan få altan, og hvor stor den kan blive.

2

få helt styr på forhold omkring brand - er de ”indsatstaktiske forhold” i orden og skal jeres projekt indplaceres i en brandklasse? Sagt med andre ord - er der behov for en brandrådgiver på sagen? Hvor mange stjerner skal denne have på skuldrene? Kan brandbilen komme til nede

på vejen? Kan den nå op til alle lejligheder (også dem, der ikke får altan og tagboligerne)? o g er der den krævede plads til, at der kan stå en håndstige nede på fortovet?

3

Send kun det materiale, vi skal forholde os til, og gør det nemt tilgængeligt og overskueligt opsat. m ed br 18 er der en del arbejder, der kan laves uden byggetilladelse, så hvis jeres projekt består af mere end altaner, så skær det fra, der ikke er relevant

for byggetilladelsen. Det sparer tid i sagsbehandlingen.

4

Send først ansøgningen, når i har samlet alt det nødvendige materiale.

De ansøgninger, der har det hele med fra starten, kommer hurtigst i mål! Hvis der mangler væsentligt materiale til ansøgningen, vil sagen blive afvist, og i kan derefter søge på ny, når i har det hele med og er klar til at søge. på den måde undgår vi, at i danner prop for de mange andre ansøgere.

n år vi har modtaget jeres ansøgning, screener altanteamet det indsendte materiale inden for en måned. Det vi bl.a. ser efter er:

1

e n gyldig fuldmagt fra ejer.

2

3

Starterklæring og dokumentation fra certificeret statiker.

o m der er altaner, der er uhensigtsmæssigt placeret i

forhold til beredskabets indsats, og om i /jeres rådgiver har forholdt sig til dette.

4

Har i ansøgt om dispensationer fra br 18 - eller burde i have ansøgt om dispensation f.eks. ift. dagslys?

5

o m jeres ejendom er omfattet af f.eks. en lokalplan, og om i /jeres rådgiver har forholdt sig til den ved udformningen af

“ ”

altanerne? i kan se lokalplaner og bevaringsværdier på www.kbhkort.kk.dk

Hvis alt er med fra starten, kan behandlingen af jeres byggeansøgning være afsluttet inden for en måned, hvis ikke der er særligt udfordrende forhold hos jer.

Vi håber meget på, at i vil hjælpe os med at få andelen af hurtigt afklarede altansager op ved at gå aktivt ind i at få jeres ansøgning fyldestgørende fra start. i skal vente M ed at sende ansøgningen ind, til i er sikre på, i har alt M aterialet M ed.

Altaner bidrager til både livskvaliteten og ejendomsværdien.

f ra M anglende h ave til et

n y t t a gl a n d S k a b

e lmegadekvarteret er et af de tættest befolkede områder i k øbenhavn. s elve karreen er trekantet med et meget lille gårdrum i midten - et gårdrum, som er begrænset ift. ophold og lys.

fJulienSmedtDe

julien d e smedt

founder & d irector

julien d e smedt architects

oreningen A b b irkegade 4/6 havde et ønske om tre taglejligheder oven på bygningen i den trekantede blok på b irkegade/ e gegade/ e lmegade. tegnestuen j ulien De Smedt Architects eu udviklede i den forbindelse et koncept, hvor taget bruges til at skabe den ‘manglende have’ til andelshaverne, der bor nedenunder.

u ndervejs i idé-fasen blev det tydeligt, at denne særlige beliggenhed ikke tilbød nogen fælles have i stueetagen, hvorfor den oprindelige tanke om de tre taglejligheder blev udvidet, ved at tilføje et tilgængeligt fælles tag.

a t skabe en ny M åde at bruge byens tage på skal inspirere os til at tænke over, hvordan

vi kan udnytte ubrugte o M råder i vores byer.

Andelsforeningen tog godt imod ideen, og projektets design startede med foreningens engagerede og konstante deltagelse.

Samarbejde med kommunen

Det københavnske tag, der tidligere rummede et tørreloft, skulle fjernes og hæves en anelse for at kunne passe til de nuværende boligkrav om minimumshøjder i boliger. Det betød også, at det fra start var uundgåeligt at gennemgå en godkendelsesproces hos kommunen for at tillade projektet. Derfor vurderede tegnestuen, at den overordnede dialog med kommunen kunne løftes og foreslog en vision om, hvordan man arkitektonisk adresserer sådanne tætte blokke med lidt eller ingen have. Københavns Kommune var involveret i denne proces og var med til at brede visionen ud mod lokalsamfundet. Vi udførte omfattende skyggeundersøgelser for at vurdere virkningen af de nye volumener på de omkringliggende bygninger i karreen og justerede dem for at minimere skyggeeffekten. Som et resultat af processen med justeringerne blev de højere volumener placeret tættere på bygningens kerne og kontrolleres og reduceres undervejs for at tilpasse det endelige design.

Udnyttelse af ubrugte byområder i deen om en legende tagterrasse og taghave afspejles på forskellige måder: e t område med stødabsorberende overflade, en naturlig græsbakke, et udekøkken, toiletter og en træbelagt solterrasse. At skabe en ny måde at bruge byens tage på skal inspirere os til at tænke over, hvordan vi kan udnytte ubrugte områder i vores byer. Disse projekter bidrager samtidig til at øge biodiversiteten, fremme socialt samvær og

Den moderne taghave i e lmegadekvarteret skaber et grønt fællesområde for beboerne, der fremmer socialt samvær og bæredygtig byudnyttelse.

skabe tættere byområder uden at bruge mere jord. g rundlæggende udnyttes alle projektets overflader og gøres tilgængelige for forskellige typer af ophold og social udveksling.

o g det er netop understøttelsen af forskellige typer ophold gennem design, som er projektet på A b b irkegades karakteristika. Den særlige variation i taglandskabet er ganske enkelt indbydende og står som en tydelig kontrast til velmente, men desværre ubenyttede tagterrasser på de københavnske tage - netop fordi de kun er udviklet til én type af ophold og ikke flere typer af ophold.

Forbedret socialt liv i foreningen p rojektet har for foreningen A b b irkegade betydet øget interaktion mellem andelsforeningens medlemmer og givet et løft til deltagelse i deres udendørs og sociale aktiviteter.

Siden projektet færdiggørelse har taget fungeret som scene for forskellige private og offentlige arrangementer såsom børneaftener, middage, træningssessioner, fester og endda koncerter.

p rojektet blev relevant på en større kommunal og offentlig skala, hvilket fik Københavns daværende overborgmester, frank j ensen, til at åbne det på indvielsesdagen. læs mere på www.jdsa.eu

Gården

b oligforeningen S grønne hjerte

e t gårdrum kan være meget mere end bare cykelparkering og skraldeskure. Det kan blive en grøn oase midt i byen, hvor beboerne mødes, styrker fællesskabet og nyder udelivet.

“ ”

f ælles haver, hvor beboerne kan dyrke grøntsager og blo M ster sa MM en, er en fantastisk M åde at styrke fællesskabet på.

“ ” i ndenfor de seneste år er nedgravede affaldsstationer udenfor en lukket gård blevet et godt alternativt til de M ange affalds C ontainere i skure.

iFriedemann Rüter

friedemann rüter

landskabsarkitekt M dl d anske ark g aardrum.dk

en tid hvor urbaniseringen stiger, og flere mennesker vælger at bo i byområder, bliver behovet for grønne og indbydende udendørsarealer større. e n løsning, som både kan fremme trivsel og styrke lokalsamfund, er at skabe et grønt gårdmiljø. e t gårdmiljø, der ikke blot er æstetisk tiltalende, men som også fungerer som et fællesskab, et samlingspunkt og et sted med praktiske funktioner, kan bidrage væsentligt til beboernes livskvalitet.

Oaser af ro og fællesskab e t grønt gårdmiljø kan blive hjertet i et boligområde. Ved

at anlægge grønne områder, der inviterer til ophold og samvær, kan gården blive et sted, hvor beboerne mødes og knytter bånd. Dette kan ske gennem forskellige tiltag såsom fælles haver, legepladser og siddeområder. fælles haver, hvor beboerne kan dyrke grøntsager og blomster sammen, er en fantastisk måde at styrke fællesskabet på. Det giver mulighed for at dele viden, oplevelser og høst, og er med til at skabe en følelse af ejerskab blandt beboerne.

e t grønt gårdmiljø kan være en uvurderlig ressource i et boligområde. Ved at udnytte gårdens potentiale til at fremme fællesskabet, fungere som samlingspunkt og tilbyde praktiske funktioner, kan man skabe et attraktivt og funktionelt udendørsområde.

Dette ikke blot øger beboernes livskvalitet, men fremmer også

bæredygtighed og social sammenhængskraft. m ed den rette planlægning og engagement kan gårdmiljøet blive et sted, hvor alle generationer kan mødes, trives og skabe gode minder sammen.

e n velplanlagt gård kan indeholde faciliteter som grillpladser, bordtennisborde og områder til udendørs fitness. Disse faciliteter kan bruges til planlagte arrangementer, som sommerfester og sportsdage, fælles grillmiddage, filmaftener under åben himmel og juletræstænding i december såvel som til daglig brug.

Sådanne begivenheder skaber en anledning til, at beboerne kan lære hinanden bedre at kende og styrker sammenholdet i boligforeningen. Ved at tilbyde forskellige aktivitetsmuligheder kan gården blive et levende og dynamisk sted, hvor beboerne har lyst til at tilbringe deres tid.

Forskellige aktivitetsmuligheder i gården gør den til et levende og dynamisk sted for alle.

Gårdens praktiske funktioner g årdmiljøet kan også udnyttes til praktiske formål, der gør hverdagen lettere for beboerne. e t eksempel er etablering af cykelog renovationsskure, som kan udstyres med grønne tage for at få endnu flere grønne kvadratmeter ind i gården. Derudover kan man integrere regnvandsopsamlingssystemer til havevanding eller endda små solcelleanlæg til belysning af fællesområderne. Disse tiltag kan være med til at reducere boligområdets klimapåvirkning og inspirere beboerne til at tænke mere grønt i deres dagligdag. i ndenfor de seneste år er nedgravede affaldsstationer udenfor en lukket gård blevet et godt

alternativt til de mange affaldscontainere i skure. p ladsen frigøres til ophold og leg, og de nedgravede affaldstanke reducerer lugtgener. Denne løsning kræver en godkendelse fra kommunen, som en rådgiver kan bistå med hjælp til byggesagsbehandlingen.

Udformning og beboerinddragelse for at få mest muligt ud af et grønt gårdmiljø er det vigtigt med en god udformning og løbende vedligeholdelse. n øglen til et vellykket grønt gårdmiljø ligger i designet og tilgængeligheden.

Det er vigtigt at involvere beboerne i planlægningsprocessen for at sikre, at deres behov og ønsker bliver taget i betragtning.

Dette kan gøres gennem workshops, spørgeskemaer eller fælles møder, hvor ideer og forslag diskuteres.

Gården- boligens hjerte

Designet bør tage hensyn til forskellige aldersgrupper og interesser, så både børn, unge, voksne og ældre føler sig velkomne. Adgangsforholdene skal være gode, og der skal være tilstrækkelig belysning og tryghed i området, så det er attraktivt at bruge både dag og aften.

Bæredygtighed og fællesskab b æredygtige initiativer kan integreres i det grønne gårdmiljø og samtidig fremme socialt samvær. fælles komposteringsprojekter, regnvandsopsamling og urbane haver, hvor beboerne sammen dyrker grøntsager og urter, kan

e t grønt gård M iljø kan være en uvurderlig ressour C e i et boligo M råde.

”

alle være med til at skabe et mere miljøvenligt og sammenhængende samfund. Disse projekter giver beboerne mulighed for at samarbejde om fælles mål og dele erfaringer og viden om bæredygtige praksisser. i de seneste år er klimasikring af friarealerne blevet et vigtigt emne, der beskytter ejendommene mod de stigende regnmængder.

e t godt gårdmiljø fungerer som et samlingspunkt for foreningens beboere og kan bidrage væsentligt til deres livskvalitet.

Vedligeholdelse l øbende vedligeholdelse er vigtigt for at bevare kvaliteterne og kan organiseres ved at ansætte en gartner.

m en de grønne gårdmiljøer giver også en oplagt mulighed for at arrangere fællesaktiviteter og begivenheder, der styrker fællesskabet. e ksempler på sådanne aktiviteter kan være fælles ar -

bejdsdage i haven, hvor beboerne sammen vedligeholder blomsterbede, beskærer buske eller planter nye træer. Disse aktiviteter fremmer ikke kun samarbejde, men også en følelse af et fælles ansvar for foreningens gårdmiljø. e t grønt gårdmiljø kan være meget mere end blot en æstetisk tilføjelse til et boligområde. Det kan være et centrum for socialt samvær og fællesskab, hvor beboere kan mødes, skabe relationer og deltage i fælles aktiviteter. Ved at designe og vedligeholde grønne gårdmiljøer med fokus på beboernes behov og ønsker, kan vi skabe levende, bæredygtige og sammenhængende byområder, hvor mennesker trives og føler sig hjemme. m ed et stærkt fokus på fællesskab og bæredygtighed kan det grønne gårdmiljø blive et symbol på, hvad der er muligt, når mennesker arbejder sammen for at skabe bedre omgivelser for alle. n læs mere på www.gaardrum.dk

Min Boligforening

n æste magasin udkommer

d. 10 . okt.

Ekstratillæg:

d e vigtige vedtægter

Vedtægterne udgør rammen om enhver boligforening og er afgørende for, at alt fungerer, som det skal. Bliv klogere på, hvordan disse regler påvirker alt fra den daglige drift til langsigtede beslutninger. Dyk ned i vigtigheden af vedtægterne og lær, hvordan de former livet i foreningen.

tema: l æs M ed i næste M ag a sin:

Værdien af at vælge rådgivere, der ikke kun forstår jeres specifikke behov, men også bringer dybdegående ekspertise og erfaring, kan ikke understreges nok. i vores kommende magasin dykker vi derfor ned i, hvordan erfarne rådgivere kan sikre en effektiv og gennemskuelig proces i alt fra daglig drift til større byggeprojekter.

t ilmeld jer vore S nyhed S brev på www.minboligforening.dk og bliv opdateret på kommende event S og udgivel S er