Mission Afrikas ĂĽrsskrift 2017
ÅRSBERETNING:
Mission er kirkens åndedrag – det handler om at dele ud af det, vi har modtaget Lige så naturligt som et menneske trækker livgivende luft ind i lungerne og slipper den fri igen, lige så naturligt bør en kirke både tage imod og dele ud af den kraft og velsignelse, der er gemt i det kristne budskab. Mange har gennem Mission Afrikas arbejde i det seneste år oplevet glæden ved at dele ud. Flere tusinde danske frivillige har gennem deres engagement været årsag til, at mange vigtige projekter og aktiviteter har kunnet folde sig ud i Afrika og Mellemøsten: 607 børn i Den Centralafrikanske Republik er hjulpet i skole. Spændende indtægtsskabende aktiviteter er sat i værk i Mali. Kristne og muslimer er blevet hjulpet til en bedre gensidig forståelse i Cameroun. Præster og skolelærere er blevet videreuddannet i Nigeria. Millioner af mennesker har kunnet se SAT-7’s kristne tv- programmer i Mellemøsten og Nordafrika. Og mange flere eksempler kunne nævnes. At mission er kirkens åndedrag og hjerteslag gælder ikke bare for os i Danmark, men i lige så høj grad for vores partnere, der giver mindst lige så meget, som de modtager. De aktiviteter og projekter, som vi støtter op om, ville ikke kunne lade sig gøre, hvis ikke der var lokale kirker og kristne, der brændte for at gøre en forskel i de lokalsamfund, som de er en del af. Økonomisk kan vi være tilfredse med årsregnskabet for 2016. Med et overskud på 2,9 millioner kr. har vi formået at stabilisere Mission Afrikas økonomi. Det er især store testamentariske gaver, der er årsag til det flotte resultat, og vi er meget taknemmelige for den støtte og loyalitet, som disse gaver er udtryk for. Det samme kan vi sige om alle de faste givere, der bakker op om Mission Afrika.
Samtidig skal vi være opmærksomme på, at vi i 2016 kunne se et fald i både indtægter fra private gaver og fra genbrug. Da disse to indtægtskilder er meget væsentlige for vores økonomi, er det vigtigt, at vi arbejder på at vende udviklingen. Det er også grunden til, at vi tidligere på året lancerede en ny fundraisingstrategi. Konkurrencen på genbrugsområdet er særdeles stor i øjeblikket, og vi har derfor også haft særligt fokus på betalingsløsninger, kommunikation og markedsføring. At drive et missionsarbejde som Mission Afrikas er en alsidig affære. Det er derfor også vigtigt ind imellem at minde os selv og hinanden om, hvad der er det centrale og grundlæggende i det, vi foretager os. Mission er kirkens og de kristnes åndedrag og hjerteslag. Det handler om at dele ud af det, vi har modtaget. Det handler om at bringe det kristne budskab– i ord og handling – videre til mennesker omkring os. Det handler om Jesu død og opstandelse og Guds frelsesplan for alle mennesker. Det er en stor, vigtig og fantastisk spændende opgave, og det må fylde os med ydmyghed og taknemmelighed, at vi har en rolle at spille her. En stor tak skal rettes til alle Mission Afrikas internatio-
De aktiviteter og projekter, som vi støtter op om,
nale partnere, danske samarbejdspartnere, medarbej-
ville ikke kunne lade sig
dere og frivillige. Tak for fællesskab og samarbejde. Må
gøre, hvis ikke der var
vi også i det kommende år kunne løfte i flok og få lov at
lokale kirker og kristne,
se gode resultater af vores indsats! Peter Fischer-Nielsen, generalsekretær
der brændte for at gøre en forskel.” Peter Fischer-Nielsen,
Læs årsberetningen i sin helhed på missionafrika.dk
generalsekretær i Mission Afrika
OVERBLIK:
Begivenheder fra året der gik Besøg fra Nigerias arkivkomité I 2016 var biskop Peter Bartimawus fra Kristi Lutherske Kirke (LCCN) i Nigeria på besøg i Danmark. Sammen med tidligere missionær Elisabeth Holtegaard brugte han meget af sin tid på et lager i Egå, hvor han gennemgik gammelt etnografika, som missionærer har taget med hjem fra Afrika gennem årene. Meget af det skal nemlig gives tilbage og udstilles på LCCN’s arkivmuseum i Nigeria.
Mission Afrika Dag i Vejle Den 4. marts 2017 var cirka 100 glade Mission Afrika-folk samlet i Vejle for at høre om, hvordan vi som kristne kan blive bedre til at møde muslimer. Dagens gæstetaler var George Makeen, som til daglig er programdirektør på SAT-7’s arabiske programmer. Han lagde vægt på, at kristne skal møde muslimer med den samme kærlighed, som vi tror på, at Gud har vist os.
Genbrugsstævner i hele landet I maj 2017 var 360 af Mission Afrika Genbrugs frivillige med til stævner over hele landet. Her blev der sat fokus på alle de projekter, som Mission Afrika arbejder med, og som pengene fra genbrug går til. Fem stævner i henholdsvis Avedøre, Herning, Østervrå, Nyborg og Vojens satte rammerne for nogle hyggelige og spændende dage med stor opbakning fra butikkerne.
Møderejse med Mette og Claus Swartz Andersen I april var Mette og Claus Swartz Andersen fra SAT-7 i Danmark, hvor de rejste Jylland tyndt på en møderejse. De talte over temaet ”Er der overhovedet håb for Mellemøsten?”. Overalt, hvor de kom frem, oplevede Mette og Claus en overvældende interesse for deres arbejde.
FRIVILLIGHED:
Projektgrupper En vigtig platform for frivilligt engagement i Mission Afrika er projektgrupperne. Her samles mennesker med en fælles faglighed, interesse, viden og erfaring for at fordybe sig i et bestemt område af Mission Afrikas arbejde.
Sundhedsprojektgruppen Sundhedsprojektgruppen blev startet i 2014 og består af sundhedsfaglige personer som eksempelvis læger, sygeplejersker, jordemødre. Gruppen samler sig om at yde faglig sparring såvel som økonomisk støtte til Brødrekirkens sundhedsarbejde i Cameroun og om at lave oplysningsarbejde for sundhedsarbejdet og dermed styrke relationen mellem Danmark og Cameroun.
Pearls of the Street Formålet med projektgruppen Pearls of the Street er at hjælpe gadedrenge væk fra gaden i Cameroun ved at støtte Brødrekirkens gadebørnsprojekt. Projektgruppen blev startet af tidligere volontører i 2009.
Maliprojektgruppen Maliprojektgruppen er startet i 2015 og består af personer med viden om og interesse for Mission Afrikas arbejde i Mali. Gruppens formål er at skabe opmærksomhed omkring, bede for og samle penge ind til kirkeopbygning, udviklingsprojekter og det nyskabende arbejde i organisationen Luthersk Brødremission i Mali.
Centralafrikaprojektgruppen Projektgruppens formål er at medvirke til at engagere mennesker i Den Evangelisk Lutherske Kirkes (EELRCA) arbejde i Den Centralafrikanske Republik. Gruppen har fokus på de projekter, som Mission Afrika samarbejder med kirken omkring - primært sundhed og uddannelse. Gruppen arbejder for at skabe opmærksomhed omkring, bede for og samle penge ind til projekter i EELRCA.
SAT-7-projektgruppen SAT-7-projektgruppen ønsker at udbrede kendskabet til SAT-7’s arbejde i Danmark, i kirker og foreninger og opfordre til forbøn og indsamling. Derudover har gruppen fokus på at finde volontører, praktikanter og korttidsudsendte. Desuden skal den være med til at arrangere studierejser og foredragsrejser samt holde kontakt til Mission Afrikas udsendte medarbejdere på Cypern.
98%
der e r n e, e r d n i v af k ged nt til h a r l å m PA D C I , e talt genn de be e r e l l h a r a l b a g e. ti
MFLM:
Luthersk Brødremission i Mali – er gået iværksætteramok Luthersk Brødremission i Mali (MFLM) er Mission Afrikas yngste partner, men selvom organisationen kun har eksisteret i seks år, er der allerede fuld blus på aktiviteterne. I landområderne ved Dangassa har udviklingsprojektet PADCI vist sig som et gennembrud inden for indtægtsskabende aktiviteter. Projektet, hvorigennem kvinder blandt
an-
det har lånt geder til opdræt, har tiltrukket opmærksomhed fra blandt andet Brødrekirken i Cameroun, der er taget på besøgsrejse til Mali for at lære af succesen. I hovedstaden Bamako har MFLM åbnet bu-
Euroshop giver os en
tikken Euroshop, som skal sælge børnetøj, produceret og doneret af
lejlighed til at fortælle
danske HRT TEXTILES.
kunderne, at Kristus elsker
Der er rift om varer-
dem. Samtidig gør den det muligt for os at finansiere vores egne aktiviteter.” Elisabeth Kodio, Euroshops leder
ne, og overskuddet går til videreudvikling
af
MFLM’s aktiviteter.
LCCN:
Kristi Lutherske Kirke i Nigeria – fokus på sund og langsigtet vækst Kristi Lutherske Kirke i Nigeria (LCCN) er Mission Afrikas ældste partner – og en stor en af slagsen. Med flere end 2,2 millioner medlemmer følger der administrative udfordringer, som kirken har gjort meget for at tage hånd om. I det forgangne år har LCCN haft et særligt fokus på videreuddannelse af kirkens ledere. I 2016 var skoleledere fra LCCN’s skoler i det nordøstlige Nigeria samlet for at høre, hvordan de kan blive ved med at give børn den bedst mulige undervisning, selvom de er presset af Boko Harams terrorisme. Og i foråret 2017 var det præsterne, der blev undervist i, hvordan de kan leve sundere og undgå diabetes og stress. Begge workshops blev finansieret af Mission Afrika. I 2016 fik LCCN også en ny ærkebiskop. Musa Panti Filibus, der var biskop i Mayo Belwa Stiftet, blev på et
Jeg beder om, at I vil blive
kirkemøde i november valgt til at overtage bispehver-
ved med at støtte kirken,
vet fra den tidligere ærkebiskop Nemuel Babba. I maj 2017 blev Filibus yderligere valgt til den betydningsfulde post som præsident for Det Lutherske Verdensforbund.
så vi kan arbejde os mod højere velsignelse. (…) Jeg kalder på hele kirken for at arbejde for Guds ære og navn.” Ærkebiskop Musa P. Filibus
EELRCA:
Den Evangelisk Lutherske Kirke i Centralafrika – er med til at genopbygge Den Centralafrikanske Republik
k r. 2 0 0udgiften til
er rn et dækk et ba e v i gi at g legan o k s års ika. ra l a f r Cent
Den Evangelisk Lutherske Kirke i Den Central-
Mange mennesker har været udsat for grusomheder. Nogle har mistet troen, og mange er traumatiserede. Der er brug for, at kirken taler til dem i den situation.”
afrikanske Republik spiller en vigtig rolle i at genopbygge en af verdens mest krigshærgede nationer. I år er der med hjælp fra Mission Afrika i afsidesliggende landområder blevet bygget fire nye sundhedsposter, som kan betyde forskellen mellem liv og død for den ekstremt fattige lokalbefolkning. Fem nyopførte skoler betyder
Samuel Ndanga-Toue,
desuden, at en ny generation
kirkepræsident i EELRCA
af børn i Den Centralafrikanske Republik kan blive uddannet og derigennem få værktøjer til at opbygge og transformere landet.
Catherine Naabeau, der er jordemoder og leder af sundhedscenteret i Bohong, kommer til Danmark i september 2017, hvor hun blandt andet deltager ved årsmødet.
SAT-7 – nye muligheder for Mellemøstens børn og unge I løbet af det forgangne år har SAT-7 fået foretaget en seermåling på netværkets arabiske kanaler. Intet mindre end 21,5 millioner mennesker har set SAT-7 inden for det sidste år, hvilket er en stigning på 76 procent på bare fem år. SAT-7 ACADEMY er navnet på en ny skolekanal, som hvis alt går planmæssigt, bliver lanceret i løbet af 2017.
Mennesker søger efter en Gud af kærlighed. Når de ser så meget vold i medierne (…) sætter det
Her kan børn og unge blive undervist via satellit-tv. Pro-
gang i en søgen efter
grammet er en forlængelse af SAT-7’s succesprogram
noget andet. Mennesker
My School, som ifølge undersøgelser har 1,3 millioner tilbagevendende seere. Kanalen er født ud af et despe-
er sultne efter håb, og
rat behov for uddannelse i et område, hvor 13 millioner
SAT-7 giver det håb.”
børn ikke kan gå i skole på grund af krig. Mange af dem
Dr. Terrence Ascott,
bor i flygtningelejre.
Direktør og stifter af SAT-7 Mission Afrika støtter SAT-7 gennem en partnerafgift og løn til Mette og Claus Swartz Andersen, der er udsendt til hovedkontoret på Cypern. Derudover giver vi et løntilskud til George Makeen, der er programdirektør for SAT-7’s arabiske programmer. Han var i Danmark i begyndelsen af 2017, hvor han deltog på Mission Afrika Dagen. Her blev der sat fokus på, hvordan kristne kan forholde sig konstruktivt til islam.
Mette og Claus Swartz Andersen fortæller om deres arbejde på SAT-7’s hovedkontor i Nicosia på Cypern.
EFLC:
Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun – tro og handling går hånd i hånd Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun (EFLC) er en kirke med øje for det samfund, som den er en del af. Med nødhjælp, undervisning og kirkelige aktiviteter sætter kirken fokus på det hele menneskes behov. 19 modige evangelister fra EFLC har bosat sig i det allernordligste Cameroun i den såkaldte ”røde
zone,” der er præget af enorm ustabilitet. De holder lav profil, men beretter om, at de har kontakt til 27 lokalsamfund, hvor de besøger folk og tilbyder bibelundervisning og andre aktiviteter. Længere sydpå rejser andre af EFLC’s evangelister rundt, underviser og viser Jesus-filmen. I 2017 er der indtil videre 156, der har bekendt sig til den kristne tro som følge af dette arbejde. På præsteskolen i Kaélé, hvor Samuel Dawai (tv.) er rektor, underviser man både i teologi og i, hvordan præsterne kan skabe sig et bedre livsgrundlag via landbrug. I Garoua ligger gadebørnshjemmet Pearls of the Street, hvor 22 drenge har fået en ny chance for et liv væk fra gaden. Fællesnævneren i kirkens arbejde er et meget stort fokus på holistisk mission – det vil sige, at kirken ønsker at være til stede i alle områder af menneskers liv. Gennem Mission Afrikas uddannelsesprogram yder vi blandt andet støtte til en stor del af de studerende på præsteskolen.
ADB:
Det Anglikanske Stift i Bo – projekter på standby, partnerskab intakt Mission Afrika valgte tidligere på året på baggrund af en alvorlig korruptionssag hos Det Anglikanske Stift i Bo at indstille alle projektaktiviteter i en periode. Det var ellers med store forhåbninger, at Mission Afrika sidste år kunne genoptage støtten til en række aktiviteter, som på grund af et voldsomt udbrud af sygdommen ebola i en periode havde ligget stille. Mission Afrika kunne i efterårshalvåret sende to læger af sted til sundhedsklinikken i landsbyen Kangahun, hvor de var med til at kortlægge klinikkens behov. Yderligere to sygeplejersker skulle have været af sted til klinikken i forårshalvåret 2017. Desværre blev dette forhindret af en omfattende korruptionssag. Kirkens biskop og ledende medarbejdere er under anklage for at have misbrugt donormidler, som har været tiltænkt ebola-ofre. Selvom retssagen ikke er afsluttet endnu, har det allerede ført til en stor indre splittelse i kirken. Mission Afrikas bestyrelse har i lyset af situationen besluttet at indstille alle projektaktiviteter i ADB i de kommende par år. Vi ønsker dog at holde fast i partnerskabet med kirken og sikre en god løbende dialog. Håbet er, at vi igen kan få mulighed for at støtte kirken, når den har fået ro til at komme på benene igen. Som en konsekvens af beslutningen er missionærerne Mette og Alex Bjergbæk Klausens ansættelse blevet afviklet. De har gjort et stort og flot stykke arbejde med at styrke og udvikle uddannelsen for kirkens lægledere.
PROCMURA – fordi ledere skal snakke med hinanden
Det er afgørende, at kristne og muslimer kan finde ud af at snakke med hinanden, hvis de skal leve i fredelig sameksistens. PROCMURA arbejder med at inspirere kristne kirkeledere og muslimske imamer samt unge og ældre til at gå i dialog med hinanden. Arbejdet bærer frugt. Det kunne man blandt andet se på det store fremmøde til en konference i Mora i det nordlige Cameroun. Konferencen blev støttet af Mission Afrika og arrangeret af EFLC, som havde nedsat en lokal PROCMURA-platform. Næsten 100 ledere fra kirken, imamer, repræsentanter fra myndighederne og ungdomsledere var samlet på konferencen for at snakke om, hvordan de kan bekæmpe radikalisering af unge. På ledelsesfronten har det imidlertid været et turbulent år i PROCMURA. Johnson Mbillah trådte i begyndelsen af 2017 tilbage som generalrådgiver efter 16 år på posten og blev erstattet af Joseph Mutei, en kenyansk professor. Mutei måtte dog i løbet af foråret 2017 gå af på grund af samarbejdsvanskeligheder med PROCMURAs bestyrelse. Der er endnu ikke fundet en ny leder.
Vi skal lære vores unge, at religiøs ekstremisme leder til terrorisme. Når vi som kristne og muslimer står sammen, kan vi beskytte vores samfund fra at blive mål for Boko Harams propaganda.” Kirkepræsident i EFLC, Robert Goyek (th.)
City Ministries – gadebørn i gode hænder
Denne sommer rejste Mission Afrikas udsendte missionærer Anne Karin og Peter Michael Lauritzen hjem efter næsten 14 år i Nigeria ved gadebørnsarbejdet City Ministries i Jos. I det forløbne år er der sket meget på organisationsfronten i City Ministries. En lang proces med at flytte administrationsopgaverne fra The Evangelical Church of West Africa til underorganisationen IMS er ved at tage form, og der arbejdes ihærdigt for, at det skal være lokale folk og ikke missionærer, der varetager City Ministries’ arbejde i fremtiden. Derudover er man ved at bygge et nyt Transition House til udslusning af gadebørnene. Denne gang kun for piger. I begyndelsen af City Ministries’ arbejde var der kun drenge tilknyttet, men i dag bliver også piger hjulpet væk fra gaden eller fra et liv i dysfunktionelle familier. ”Vi oplevede i år, at to af drengene kunne gifte sig med deres kærester. Det er en stor ting at blive gift i Nigeria, fordi du skal have råd til brudeafgiften og have et socialt overat drengene har bevæget sig fra fattigdom tilbage ind i samfundet,” siger Anne Karin Lauritzen. På
skolen
Cornerstone
Academy i Gyero går der cirka 120 af de yngste drenge og piger i City Ministries.
skud. Det viser,
ies inistr City M eneste s e r d e k s e t f ra o v 13 år 00
l3 50 ti rn bø
otte lt på f o r d e t r e. cen
GENBRUGSRAPPORT 2017:
I genbrug kan man være den, man er En frivillig medarbejder i en af Mission Afrikas genbrugsbutikker fortalte mig for nylig, at genbrugsdarbejdet giver hende en oplevelse af at ”høre til”. Et fællesskab, som kan bruge hende, præcis som hun er. Det gjorde mig virkelig glad at høre. Jeg har nemlig den samme oplevelse: Mission Afrika Genbrug er et sted, hvor man kan være den, man er. Når jeg tager rundt og besøger de 74 butikker, møder jeg medarbejdere, der har fundet fællesskab og sammenhold i genbrug. Folk fra alle steder i tilværelsen, som engagerer sig i at få deres butik til at se godt ud, som snakker med kunderne, griner og græder sammen og hjælper hinanden med at få en butik til at køre rundt. Jeg oplever én stor genbrugs-familie. Alle butikker har nu efter en lang proces fået det samme logo, så det er blevet tydeligere for kunderne, hvem de handler hos; uanset om de er i Brønderslev eller på Bornholm. Men det er ikke kun kunderne, der nyder godt af dette. Som genbrugsmedarbejdere bliver vi mindet om, at vi aldrig er alene om projektet. Der er 73 søsterbutikker, man kan sparre med, hvis der er problemer med at hverve frivillige eller skaffe varer til butikken. Mission Afrika Genbrug-familien består af 2210 frivillige genbrugsmedarbejdere, som sammen bidrager til det samlede overskud med næsten 10 millioner kroner. Det er et tal, der er værd at være stolt af. Men sammenholdet rækker også ud over medarbejderne, for Mission Afrika Genbrug ville ikke være noget uden kunderne. Både dem, der køber ind i vores butikker, men i allerhøjeste grad også dem, der donerer tøj, møbler og andre ejendele til os. Disse mennesker skal vi huske at omfavne, når de kommer til vores butikker. Vi skal fortælle dem, hvor meget godt de er med til at gøre, og sende dem afsted med en lyst til at vende tilbage. Jeg er stolt af at være en del af Mission Afrika Genbrug. Her kan man være den, man er. Hanne Skovgaard Fornitz, udviklingskoordinator i Mission Afrika Genbrug
ØKONOMI:
Årsregnskab 2016 14
Arv 3.032.836
12
Offentlige tilskud, inkl. momskomp.
1.141.925
10
Andre indtægter til generelle formål
203.456
8
25.448.949
Indtægter til generelle formål i alt 31.822.148
6 4
2.172.421
0 2014
484.050
DANIDA-finansierede projekter
500.000
Øremærkede indtægter i alt
3.156.471
Indtægter i alt:
838.361 35.816.980
Omkostninger: Evangelisation 4.396.352 Uddannelse 613.089 Diakoni 1.496.363 Andre partnerrelaterede udgifter
2.075.457
Genbrugsteam 3.342.757 Genbrug 13.841.973 Projekt- og netværksteam
2.388.691
Ledelses- og økonomiteam
3.520.642
Øvrige udgifter Omkostninger i alt:
2016
Overskud i genbrug
Øvrige indtægter
2015
Momskompensation
10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0
0,96 0,75
9,22
8,37
0,80 8,70
74 butikker
Gaver fra genbrugsbutikker
8,87
2
Øremærkede indtægter: Gaver inkl. studieture og volontører
10
79 butikker
Omsætning i genbrugsbutikker
10,22
I millioner kroner
1.994.982
81 butikker
Gaver (ekskl. arv)
2014
2015
2016
i millioner kroner
Indtægter til generelle formål: Kr.
Samlet støtte til partnerne
149.360 31.824.684
Af- og nedskrivninger
1.067.133
Driftsresultat 2.925.163 Finansielle udgifter Årets resultat
22.040 2.903.123 Få det fulde økonomioverblik på missionafrika.dk
Bær med:
GIV EN GAVE Dette årsskrift giver dig et lille indblik i de mange områder, Mission Afrika arbejder med. Vi håber, din interesse er vakt.
Med forbøn, tid og/eller økonomisk støtte kan du være med til at fremme arbejdet i Afrika, Mellemøsten og Danmark. Tak, om du vil bære med!
Bankoverførsel: Mission Afrikas konto: Reg.nr: 5061 Kontonr: 1060018 Via mobiltelefonen: MobilePay: 24 88 13 40 Online / med kreditkort: Se projekter og formål på www.missionafrika.dk Webshop: Når du køber brugskunst på www.afrikashop.dk, støtter du Mission Afrika Genbrug: Aflevér brugt tøj, møbler og andre effekter til din lokale Mission Afrika Genbrug. Find butikkerne på www.missionafrikagenbrug.dk Medlemskab: Bliv medlem og giv organisationen et skub fremad. Det koster 150 kr. om året for alle over 25 år, og 75 kr. for medlemmer under 25 år. Udfyld formularen på hjemmesiden.
er et dansk missionsselskab, stiftet i 1911. Adresse: Lyseng Allé 15A • 8270 Højbjerg Tlf.: 8672 5050 • mail: ma@missionafrika.dk www.missionafrika.dk • facebook.com/missionafrika ISSN 1399-1159 Giro: +01 640 7293 • Bank: Reg. nr. 5061 konto 1060018
Formand: Sognepræst Anne Mie Skak Johanson Generalsekretær: Peter Fischer-Nielsen Redaktion: Philip Christoffersen og Anne Sofie Bitsch Tryk: Johansen Grafisk, Holstebro
Oplag: 8000
Forsidefoto: Børn i flygtningelejr i Cameroun