MAGAZINET Guds kĂŚrlighed i ord og handling
TEMA: Fra fremmed til ven
2 . 2019
HANNA ROSENLUND MEILANDT Partnerkoordinator i Mission Afrika
Guds kærlighed gør fremmede til venner At være fremmed er at høre til flere steder og ikke have hjemme nogen steder. Men vi kan alle pejle ind efter Guds trofaste kærlighed.
S
om missionærbarn
noget sted. I dagens globalise-
endnu længere rundt om
har jeg ganske tidligt
rede verden er det et vilkår for
jorden og forbliver det samme.
mærket på egen krop,
mange. Flygtninge, internatio-
Og det er Ham, der kom som
hvordan det er at være frem-
nale medarbejdere, multikultu-
fremmed og gjorde sig til ven
med. Jeg husker tydeligt det at
relle familier – vi deler alle det
med os.
går rundt i den by, vi boede i, i
at have hjemme flere steder
Etiopien, hvor folk rakte ud for
og måske aldrig rigtig høre til
pege hen på Kristus, der ikke
at mærke mit hår, som havde
nogen steder.
hører til en bestemt kultur
en fremmed struktur. Som
flytte ”hjem” til Danmark,
er ven med alle fremmede.
utrygt hele tiden at skille sig
sad jeg i Etiopien og så op på
Netop i mødet med nye men-
ud og mærke alles øjne rettet
himlen og fandt et billede i
nesker og fremmede kulturer
mod én. Men som tiden gik,
stjernerne, som jeg kunne kig-
kommer Guds kærlighed til at
fik jeg venner, og det at være
ge efter, når jeg kom til Dan-
stå stærkt som noget, der er
anderledes blev naturligt.
mark. Ved at se på det ville jeg
fælles for os. Det er fantastisk
vide, at jeg ikke var så langt
at nå dertil, hvor den frem-
sesland Danmark, hvor jeg
væk – der var noget, der var
mede bliver en ven. Dér er vi
burde passe ind, var jeg på ny
det samme. Jeg finder stadig
ikke længere bare på besøg,
en fremmed. Jeg havde ikke
ofte stjernebilledet på himlen,
men vi investerer i relationen,
de samme hobbyer som mine
når jeg er et nyt sted – det gør
forsøger at lære sproget, spise
klassekammerater og vidste
ligesom verden lidt mindre
maden, eller hvad det kan
ikke, hvad der var moderne
for mig. Og billedet kan stadig
være, der er nyt for os.
herhjemme. Der var ingen, der
give mig den tryghed, det gav
kunne se på mig, at jeg var
mig som barn, da min verden
binder os i Mission Afrika sam-
fremmed, men indeni vidste
blev vendt op og ned.
men med vore partnere i Afrika
jeg, at jeg ikke helt hørte til. Med tiden udlignede det sig,
“Trofast er han, som kalder jer, han vil også gøre det.” 1 Thess. 5,24 Udgiver: Mission Afrika Lyseng Allé 15D, 8270 Højbjerg Tlf.: 8672 5050 • ISSN 1399-1159 Mail: ma@missionafrika.dk www.missionafrika.dk Giro: +01 640 7293 Bank: Reg. nr. 5061 konto 1060018
2
Mission Afrika 2 . 2019
Sådan kan vi alle have
Guds trofaste kærlighed
og Mellemøsten. Den gør os til
brug for at kigge efter noget
hinandens venner og bygger
og jeg fik også venner igen –
genkendeligt, når vi står midt
bro hen over alt det, der kan
fremmedheden blev på den
i det fremmede. Og selvom
være fremmed imellem os.
måde mindre. Men når man
det egentlig var godt tænkt at
først har hørt til flere steder,
vælge noget på himlen, så er
så hører man ikke fuldt ud til
der noget i himlen, der rækker
KOLOFON Mission Afrika, Folkekirkelig Mission i Afrika, er et dansk missionsselskab, stiftet i 1911.
eller nationalitet – men som
barn kunne det godt være lidt
Da jeg kom til mit oprindel-
HANNA ROSENLUND MEILANDT hrm@missionafrika.dk
Da jeg og min familie skulle
I Mission Afrika vil vi gerne
Guds mission er global, og Hans kærlighed er grænseløs. ◼
INDHOLD Formand: Anne Mie Skak Johanson Generalsekretær: Henrik Engelbrekt Refshauge Redaktør: Svend Løbner, tlf. 28 707 703 Layout: Orla Fredensborg Møller Tryk: Johansen Grafisk, Holstebro Oplag: 8000 Forsidefoto: Thore Eklund præsenterer Henrik E. Refshauge for sin ven gennem mange år Jeremie Bashirou.
3
8-9
16
Moussa lever og ånder for Nye veje til dialog og fred at hjælpe mennesker i Mellemøsten
Lene og Leni syr til gavn for Afrika
4
10-11
17
Nyheder: Fredsarbejde 10-dobles i Cameroun
Pejlemærker i en tid med fremmedfrygt
Unge danskere gør en forskel i verden
5
12-13
18
Ny missionærfamilie sendes til Mali
Mogens Mogensen og Abdul Wahid Pedersen
NOTER: fra ind- og udland
6-7
14-15
Musa Filibus og kirkens vinkel på uroen i Nigeria
Louise og Clement Dachet er 'farveblinde'
19 KLUMME: Niels Nymann Eriksen om gæstfrihed
HENRIK ENGELBREKT REFSHAUGE Generalsekretær
Moussa tager sig af hele landsbyens sundhed Moussa Soua Marcel er mere end evangelist blandt fulanere i det nordlige Cameroun. Han fungerer også som sygeplejerske og advokat med stor opbakning fra myndighederne.
M
oussa Soua Mar-
50 personer uden for hans dør
jeg behandler dem. Jeg har
cel er evangelist
for at modtage rådgivning.
ikke brug for at gå ud og
i fulani-stammen
- Når jeg ser en syg, tager jeg
med støtte fra Mission Afrika.
ham med til hospitalet i Mish-
Derudover er han også præst,
kin på min motorcykel, som
landmand, sygeplejerske, ad-
Mission Afrika har givet mig,
vokat, ja, den i landsbyen, man
siger han.
henvender sig til, hvis man har et eller andet problem. Moussa er gift med Tabita, som han har 11 børn sammen
fortælle evangeliet, fordi folk kommer til mig, smiler han.
Fødende kvinder på motorcykel Alligevel tager han sin
Sundhed til sjæl og krop
motorcykel ud til fulanernes bosteder. Der deler han bånd
- Jeg tager mig også af børne-
Evangelist Moussa fra Nordcameroun valgte at blive to måneder ekstra i fængsel, for at helt nye troende kunne få mere undervisning.”
ud og viser film om Jesus og
med. Deres hjem er forvand-
ne og lærer dem, at de ikke må
hjælper dem med dyrevelfærd.
let til klinik, hvor han og otte
drikke beskidt vandt. Jeg lærer
Myndighederne har givet ham
medarbejdere giver fødselsfor-
forældrene at få deres børn
medicin, som han kan give
i Bibelen. Han giver dem en
beredelse til kvinder og vac-
vaccineret og ikke lade dem
gratis videre, fx malariafore-
bibel og ringer dem op for at
være alene hjemme. Gravide
byggende medicin til de små
holde styr på, hvor langt de er.
kvinder giver jeg fødselsforbe-
børn mellem 0 og 5 år.
Det Nye Testamente er oversat
cinerer deres børn. Hver dag står
redelse for at sikre, at deres
omkring
børn kommer godt til verden. Gennem disse samtaler
Otte veluddannede kvinder
til fulanernes sprog, fulful-
hjælper ham i sundhedsar-
de, og skrevet med arabiske
bejdet. 56 mænd kører rundt
skrifttegn.
forkynder han helt naturligt
i området på motorcykler og
evangeliet for næsten 1000
oplyser på megafoner om,
Moussa alt, hvad han kan, for
at der er vaccinationer for
at få dem ud. Først fortæller
børn den og den dag. 16 unge
han dem, at det, de gjorde,
drenge henter fødende kvinder
var synd. Bagefter taler han
og kører dem til hospitalet på
med retten om at give dem en
deres motorcykel.
ny chance. Størstedelen af de
kvinder om året. - Når jeg modtager de syge hjemme hos mig, har jeg materiale stående med film og bøger, så de kan høre evangeliet, medens
Hvis nogen er i fængsel, gør
fanger, han får ud fra fængslet,
Underviser imamer i Bibelen Moussa blev færdig med uddannelsen som
er blevet kristne. Han kom selv i fængsel under anklage for at have svigtet en patient, så denne
evangelist i 1986.
døde. Han blev frifundet,
I 2016 studerede
men valgte at blive i fængslet
han teologi for at
to måneder mere. Hvorfor?
blive præst, og i dag leder han
Jo, flere indsatte var blevet
en gruppe kateketer.
omvendt ved Moussas sang og
Han læser også i Bibelen
bibelfortælling – 14 personer
med de voksne i byen – også
i alt. De skulle lige have lidt
med den muslimske borgme-
mere bibelundervisning, inden
ster, der leder flere landsbyer.
Moussa kunne tillade sig at
Han underviser også imamer
gå fri. ◼
Mission Afrika 2 . 2019
3
[ NYHEDER ]
50 religiøse ledere lærer at fremme religionsfrihed Hvad er tros- og religionsfrihed? Og hvordan fremmer vi denne menneskeret i hele samfundet? Det skal 50 udvalgte religiøse ledere i Afrika lære i juni. Træningen er første led i et større treårigt læringsprojekt fra Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling i samarbejde med den panafrikanske organisation PROCMURA, som Mission Afrika deltager i. PROCMURA står for Program for kristen-muslimske relationer i Afrika. Mission Afrika har sammen med Danmission arbejdet med det nye projekt, der omfatter indsatser i 16 afrikanske lande. I næste fase holdes fire regionale træningskonferencer, hvor politikere, journalister, religiøse ledere mfl. i de respektive lande inviteres til at engagere sig i arbejdet.
Fredsarbejde tidobles i Cameroun Trusler og terror fra Boko Haram får nu kristne og muslimer til at søge sammen for fred. Mission Afrika har sammen med PROCMURA – PRICA på fransk – etableret en fredskomité med præster, imamer og byledere i Mora og holdt konferencer om tværreligiøs dialog for 60 religiøse ledere i området. Projektet, der blandt andet afholder konferencer for omkring 400 religiøse ledere, er blevet sådan en succes, at det nu udvides til 10 distrikter, der får hver sin fredskomité. Samtidig bliver 300 unge trænet i at tage sig af andre unge, så de ikke bliver radikaliseret og dermed risikerer at blive rekrutteret af Boko Haram. Projektet realiseres i tæt samarbejde med Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun og finansieres med støtte fra DMRU med 1 million kroner over tre år.
SAT-7 når ud til unge familier 70 pct. af SAT-7’s 22 mio. seere er unge under 30 år. Den kristne satellit-station retter sig derfor mod unge familier i nyt projekt. Projektet hedder ”Tawla”, som betyder ”bord” på arabisk. Det er en platform på sociale medier, hvor unge forældre kan udveksle viden og dele deres erfaringer. Tawlas Facebook-profil og hjemmeside indeholder desuden rådgivende videoklip med praktiske råd og quizzer til mødre. Programmet Mamaland når ud til 19 millioner mennesker i Mellemøsten og Nordafrika. Flere end 560.000 har delt eller kommenteret programmets opslag. SAT-7’s børnekanal havde 5,6 mio. seere i 2018. Seerskaren er vokset med 1 mio. flere seere de seneste to år.
Skolegang forhindrer børneægteskaber i Mali 1.000 kvinder i Mali lærer selvforsørgelse gennem husdyrhold. Nu udvides projektet til også at uddanne unge piger. Målet er at forebygge børneægteskaber og forbedre levevilkårene i 30 landsbyer i det sydvestlige Mali. Landsbyernes kvindegrupper vil blive oplyst om fordelene ved at give piger skolegang. Der oprettes grupper af fortalere, der skal overbevise fædrene i de patriarkalske familier om sagen. Samtidig vil landsbyernes ledere få oplysning om betydningen af at sikre børns skolegang og konsekvenserne ved for tidlige ægteskaber. 918 piger og kvinder vil få gavn af projektet, der også vil forbedre forholdene for omkring 4.590 familiemedlemmer.
4
Mission Afrika 2 . 2019
[ NYHEDER ]
HENRIK ENGELBREKT REFSHAUGE Generalsekretær
Ny missionærfamilie sendes til Mali Pastor Djogri Emmanuel og hans familie fra Cameroun rejser til Mali i efteråret. Generalsekretæren mødte Djogri i Cameroun.
D
Som missionær må man tage udgangspunkt i sammenhængen. Når der opstår et problem, må man være fleksibel og kunne læse kulturen.”
en Lutherske Brødrekirke i Cameroun har i øjeblikket udsendt
seks missionærfamilier til Mali, hvor Mission Afrika dækker 90 pct. af udgifterne til løn og videreuddannelse. Nu udvides kapaciteten med endnu en missionærfamilie. Tokmana Elizabeth og Djogri Emmanuel rejser med deres børn til Mali i efteråret.
Djogri Emmanuel
Passioneret familie Allerede i 2008, da det første missionærhold blev sendt til Mali, var Djogri Emmanuel og
Pastor Djogri Emmanuel i samtale med generalsekretær Henrik Engelbrekt Refshauge
familien klar til at tage af sted.
gerer mange kreative aktivite-
nærer i de tre af dem. Djogri
det at komme til en helt ny
Som ung præstestuderende
ter. Hun bruger også meget tid
Emmanuel skal arbejde i det
kultur med at bruge deres
var han ivrig efter at fortælle
på at flette store kurve, som
fjerde distrikt.
egen kultur som indfaldsvinkel
om Jesus, og da han var færdig-
kan bæres til markedet.
uddannet, blev han sendt til
Kirken har gennem årene døbt flere hundrede i området,
til evangeliet, fortæller han. Netop respekten for andre
nye indsatsområder i Came-
Alt det praktiske
men da der er dårlig opfølg-
kulturer er vigtig som missio-
roun for at få erfaring med
Parret har fire børn i alderen
ning, er der nok kun 100 krist-
nær, mener Djogri Emmanuel:
menighedsplantning. Siden er
3-16 år. Efter planen ankom-
ne tilbage. Derfor håber man,
drømmen om at sprede evan-
mer hele familien til Mali i
at Emmanuel med sin erfaring
tage udgangspunkt i sammen-
geliet til dem, der ikke har hørt
efteråret. Men først rejser
i menighedsplantning og kir-
hængen. Når der opstår et pro-
det, kun vokset sig stærkere.
Djogri Emmanuel derover
kestruktur kan opbygge et godt
blem, må man være fleksibel
sammen med missionærernes
og bæredygtigt kirkedistrikt.
og kunne læse kulturen for at
Djogri Emmanuels kone, Tokmana Elizabeth, brænder
leder Pierre Moulna for at få
også for at fortælle mennesker
de praktiske ting på plads. Han
om Gud:
vil være i Mali i halvanden
Respekt for kulturforskelle
- Som missionær må man
finde den rigtige fremgangsmåde til at løse problemerne.
måned for at forberede fami-
Vi spørger Djogri Emmanuel,
Brug for forbøn
motoren. Hun elsker, når der
liens ankomst. Her skal han
hvilken bibelhistorie han er
kommer folk i huset. Hun smi-
skabe relationer, så det bliver
mest inspireret af. Han fortæl-
Hvad kan Mission Afrika kan gøre for at støtte jeres arbejde?
ler, tager imod og er gæstfri.
nemmere for familien at falde
ler fra Apostlenes Gerninger
Missionærgerningen er noget,
til i efteråret.
kapitel 17 om Paulus, der i
rede arbejdet, men jeg håber,
- Det er min kone, der er
vi gør sammen. Det er et
Athen finder et alter for en
at I ikke bare støtter med
teamarbejde, fortæller Djogri
Kirke i Mali er en af Mission
ukendt Gud og siger til de loka-
udstyr, men også med hjælp
Emmanuel.
Afrikas to samarbejdskirker i
le: ”Det, I ærer uden at kende
til, at vi bliver dygtigere og
Mali. Kirken har fire distrikter,
det, det forkynder jeg jer.”
videreudvikler os. Og så har vi
Tokmana Elizabeth er desuden dygtig til at sy og arran-
Den Evangelisk Lutherske
- Mission Afrika støtter alle-
og der er i øjeblikket missio-
- På den måde løser Paulus
brug for jeres forbøn! ◼ Mission Afrika 2 . 2019
5
SVEND LØBNER journalist
M
usa Filibus besøger Danmark i maj,
at støtte gennem nødhjælp og ved at opmuntre
hvor han skal prædike i flere kirker,
lokalsamfundene til at tilbyde husly - men også
medvirke på Mission Afrika Dag og
ved at advokere for, at regeringen giver hjælp
være en af hovedtalerne ved Himmelske Dage
og støtte.
på Heden i Herning. Her fortæller han nuance-
Der er så meget frygt og mistænksomhed i
ret om konflikten i Nigeria og kirkens hjælp til
området. Der er had og vrede over det hele. Vi
de fordrevne, trøst til de efterladte og fortaler-
kæmper stadig med at håndtere situationen.
virksomhed for fred og retfærdighed. le smule roligere på det seneste, men området
2. Tør de fordrevne vende tilbage og genopbygge deres landsbyer?
er stadig ikke helt fri for voldelige handlinger.
Folk ønsker at tage tilbage og prøver kon-
Der har været vold, blodsudgydelser, kidnap-
stant at vende hjem, men så sker der endnu
ninger og grusomheder ved flere lejligheder,
et angreb. Vi skal forstå, at de fordrevne må
indleder han.
efterlade deres slægts jord. Derfor er deres
- Den nordøstlige del af Nigeria er blevet en lil-
hjemfølelse meget afhængig af det geografiske
skarpe til ærkebiskoppen 6
Mission Afrika 2 . 2019
1. Hvordan hjælper de fordrevne?
sted, de kommer fra. De føler sig ikke hjemme
Kirkens medlemmer har lidt meget i forbindelse
andre steder. Så derfor søger de hjem til deres
med fulanihyrdernes angreb, som begyndte for
landsbyer.
næsten tre år siden. Vi har set mange af vores menigheder, landsbyer og huse blive ødelagt. Mange af vores medlemmer er fortvivlede. De
De fleste af landsbyerne er landbrugssamfund. Nogle steder er kvinder og børn nødt til at flytte, så der kun er mænd tilbage. Mændene in-
har mistet deres slægtninge og deres hjem, og
spicerer så området for at se, om det er sikkert
de har ingen steder at tage hen. Det betyder, at
nok til, at familien kan vende tilbage. Nogle af
vi har været nødt til at arbejde meget hårdt for
landsbyerne er helt forladte.
Ærkebiskop i Kristi Lutherske Kirke i Nigeria, Musa Filibus, svarer åbent på spørgsmål om krisen i Nigeria og kirkens hjælp til de mange fordrevne. Billederne til venstre er fra det store kirkemøde i Demsa i det nordøstlige Nigeria, februar 2019. Foto: Thomas Lohnes
Jord er et kontroversielt emne i Nigeria. Når
Musa Filibus besøger Danmark i maj 2019, hvor han skal prædike i flere kirker, medvirke på Mission Afrika Dag og være en af hovedtalerne ved Himmelske Dage på Heden i Herning.
sats at skelne mellem de rigtige fulanihyrder,
folk fordrives fra deres egne jorde, er de nødt til
som vi kender, og de, der kalder sig fulanier, og
at flygte til et andet lokalsamfund. Næsten alle
som fuldt bevæbnede udfører de mange krimi-
lokalsamfund har det, de kalder ”forfædrenes
nelle handlinger.
jorde”. Ingen er villige til bare at lade hvem som helst slå sig ned der.
Men muligheden for dialog er uden tvivl til stede. Lokalsamfundene har altid været i dialog, og det opmuntrer vi fortsat til. Fulanierne og
3. Hvad gør kirken for at hjælpe dem, der forsøger at vende hjem? Vi hjælper med nødhjælp i form af mad og
bønderne kender hinanden, og de ved, hvordan de skal løse deres konflikter. Der er et samarbejde mellem alle ledere, der
andre basale fornødenheder. Nogle gange er
ønsker fred. For mig er dialog indiskutabelt. Det
der også brug for medicin og husly. Ved siden
er noget, vi deltager i på daglig basis, men på
af denne akutte respons har vi sammen med
forskelligt niveau og med forskellige mennesker
andre kirker løbende appelleret til regering og
afhængigt af situationen.
myndigheder om at leve op til deres konsti-
myndighederne stiller de skyldige til ansvar -
5. Hvordan sikrer kirken, at vreden og bitterheden ikke vokser og fører til mere konflikt?
både dem, der deltager i angrebene, og dem, der
Vi kan ikke sikre, at folk ikke bliver vrede. Men
på nogen måde støtter dem.
vi opmuntrer konsekvent til fred og forsoning.
tutionelle ansvar om at sikre beskyttelse af menneskeliv i landet. Vi appellerer også til, at
Vi er aldrig veget fra vores kald til fred, men
Vores centrale budskab er, at det ikke leder os
fred opnås kun gennem retfærdighed. Så vores
nogen vegne hen at bekæmpe vold med vold.
indsats har bestået i konstant at markere vores
Det siger vi igen og igen. Og vi kan faktisk se, at
synspunkter over for regeringen og at tale med
de lokale samfund i det store og hele ikke har
andre religiøse ledere, så vi kan forene os og
brugt vold som løsning på denne krise. For hav-
kæmpe sammen for fred.
de de det, havde vi ikke haft noget Nigeria i dag.
4. Søger I også at skabe fred med fulanierne?
svært at sige til de mennesker, hvis hjem og
Vi har levet sammen med fulanier i generatio-
gengælde ondt med ondt. Men som kirke har
ner. Selvfølgelig har der altid været små konflik-
vi et alternativt budskab; at vi ikke gengælder
ter og uenigheder mellem bønder og hyrder her
ondt med ondt. Så det er meget afgørende, hvad
og der. Men der har været traditionelle metoder
religiøse ledere siger i en forvirrende situation
til at afgøre uenighederne, enten gennem lokale
som denne.
Når vi kommer ud til menighederne, er det
høvdinge eller gennem forhandlinger mellem
familier er blevet udslettet, at de ikke skal
ikke bruger et nedværdigende og fornærmende
tilgivelse, forsoning eller forlig.
sprog om andre. Dette budskab skal spredes på alle niveauer, både blandt de lokale og også
mål. Angrebsmændene kommer fuldt bevæbne-
blandt politikere. For nogle politikere bruger
de. Nogle gange har de ikke engang kvæg, men
denne type konflikt til at fremme deres egne
de betegner sig alligevel som hyrder. Vi hører
interesser.
vidneudtalelser fra de lokale om, at fulanierne
Vores præster har givet stor støtte til de liden-
bare kommer og beder dem om at forlade deres
de mennesker og beroliget dem og givet dem
gårde, ellers vil de tvinge deres kvæg ind på de-
håb om, at dette ikke behøver at være enden på
res jorde. Men som sagt har nogle af dem ikke
historien. Det er en udfordrende situation, men
engang kvæg. Selv regeringen har indrømmet,
vi holder fast i vores tro, og vi giver aldrig op. ◼
at nogle af angrebsmændene muligvis slet ikke
Ærkebiskop Musa Filibus
Vi opmuntrer til tålmodighed og til, at man
de involverede parter. Det har som regel ført til Det, vi oplever i dag, efterlader mange spørgs-
Vi kan faktisk se, at de lokale samfund i det store og hele ikke har brugt vold som løsning på denne krise. For havde de det, havde vi ikke haft noget Nigeria i dag.
kommer fra Nigeria. Det kræver en enorm indMission Afrika 2 . 2019
7
JAKOB STENSIG HENNEBERG OG MICHALA LINN Hhv. netværkskoordinator og skribent
Nye veje til dialog og fred i Mellemøsten og Nordafrika SAT-7 har måttet lukke sit politiske nyhedsprogram ”Bridges” på grund af den politiske situation i Mellemøsten og Nordafrika. Nu vil man i stedet satse på dramaer, sitcoms og talkshows.
N
år Gud lukker en dør, åbner han et
grund af de seneste forandringer i området,
vindue, sagde abedissen til den unge
især i Egypten, er der nu et meget lavere loft for,
Maria i filmklassikeren ”Sound of Mu-
hvad vi må ytre os om. Vi kan ikke længere tale
sic”. Sådan ser programdirektør George Makeen
om, at kirker, moskeer, civilsamfundet og rege-
også det begrænsede bevægelsesrum, som SAT-
ringen må komme hinanden i møde og skabe
7 og andre medier i Mellemøsten og Nordafrika
forandring, fortæller han.
(MENA) nu må navigere i.
Den internationale ngo ”Journalister uden
På grund af de politiske omstændigheder har
grænser” kalder Egypten ”et af verdens største
SAT-7 følt sig nødsaget til at lukke det politiske
fængsler for journalister”, og BBC konstaterede
nyhedsprogram ”Bridges”, der åbent advokere-
i oktober sidste år, at ”mange af de populære
de for dialog og brobygning mellem kristne og
talkshows, der engang sendte ophedede politi-
muslimer. I stedet vil de producere dramaer, sit-
ske debatter, er forsvundet."
coms og talkshows, der inspirerer til forandring hos den enkelte og giver håb til den fortvivlede unge generation.
Makeen bekræfter situationen: - I dag er det blevet kontroversielt at sige: ”menneskerettigheder, frihed, forandring”. Næsten alle samfundskritikere er tavse nu eller
Den frie presse lider Som programdirektør hos SAT-7 International er George Makeen hovedansvarlig for indholdet på
Programdirektør George Makeen taler ved SAT-7's netværkskonference.
bliver gjort tavse, siger han. Men SAT-7 og George Makeen nægter at give op:
de arabisksprogede kanaler og produktionshu-
- Vi vil ikke miste håbet, så vi er nødt til at
sene i Egypten. Han oplever, at pressefriheden
gøre noget anderledes inden for det bevægel-
er under stort pres i regionen:
sesrum, vi nu har. Vi kan gøre to ting: Inspirere
- Vi producerede ”Bridges” i fem år, men på
til individuel forandring og give håb til folk om demokratiske forandringer i fremtiden.
Unge er fortvivlede Det er især den unge generation, der har brug for håb nu, mener Makeen. Generationen ofrede alt for frihed under Det Arabiske Forår i 2010-11, der længe så ud til at blive den endelige omvæltning til frie demokratier i Mellemøsten og Nordafrika. - Folk troede, at de kunne bestemme over deres egen fremtid og skabe forandring – men de mistede alt. Så de unge er fortvivlede i sådan en grad, at nogle har begået selvmord, fortæller George Makeen. Han forklarer, at den primære opgave for SAT7 er at bevare balancen mellem at opmuntre mennesker til at bevare håbet, uden at ordene mister deres værdi: - For hvis man siger til de mennesker nu: ”Hav håb! Tingene vil blive bedre”, vil de slå det hen
8
Mission Afrika 2 . 2019
og sige, at de ord ikke betyder noget længere,
- Derfor taler vi aldrig om kristnes rettighe-
erfarer Makeen. - Når vi taler med ungdommen
der eller om kristne som en minoritet, der skal
nu, skal vi ikke prædike og fortælle dem, hvad
have særlig beskyttelse. Vi taler om beskyttelse
de skal gøre – vi skal ikke engang informere
af mennesker. Velfærd og rettigheder for alle
dem. Vi skal først og fremmest vise medfølelse
mennesker, forklarer han.
og så inspirere dem til forandring, fortæller George Makeen.
Han fortsætter: - Jeg mener, at alle religioner er skabt af mennesker for at organisere vores liv. Der er ingen
Drama, sitcoms og talkshows skal bringe håb
religion, der er skabt af Gud. Han kalder os til en levende relation med ham. Som et menne-
SAT-7 håber at møde befolkningerne, hvor de
skeskabt redskab kan religion være frigørende,
er, gennem tv-stationens nye dramaserie, ”The
hvis det er i kontakt med dens oprindelse. Men
Wall” (”Muren”, red.). Serien tackler emner som
religion kan være besnærende, hvis den bruges
frihed og drømme, men også lysten til at give op:
til at kontrollere mennesker.
- ”The Wall” handler om en symbolsk mur, der
- Jeg håber og beder om, at SAT-7 og kirken må
adskiller to mennesker, som begge er psykia-
kunne forløse den kraft, der ligger i evangeli-
tere. Gennem behandlingen af deres patienter,
ets budskab, så det kan bringe forvandling i
lærer de noget om sig selv i sådan en grad, at
menneskers liv: At mennesker kan leve som
de fjerner deres indre mur over for omverdenen,
deres essentielle selv, som frie mænd og kvin-
forklarer George Makeen.
der, sønner og døtre af Gud. Når vi fortæller
Han tror på fiktionens evne til at skabe forandringer: - Historier kan hjælpe mennesker, og indivi-
Vi vil fokusere på, hvordan man kan udvikle sig som menneske, og vi vil lave små klip, hvor vi inspirerer folk til at gøre noget, at se på deres næste med nye øjne og drømme anderledes om fremtiden. George Makeen
om evangeliet på SAT-7, har det en frigørende kraft for både kristne og muslimer, konkluderer George Makeen.
duel forandring kan skabe et bedre samfund, reflekterer Makeen, der har flere nye initiativer
Elsket i medgang og modgang
på tegnebrættet:
Programdirektøren indrømmer, at det godt kan
- Vi vil også lave humoristiske sitcoms, for når du får folk til at grine, har du allerede vundet halvdelen af diskussionen med dem. Derudover
være svært at holde modet oppe i det nuværende politiske klima: - Det er ikke let. Nogle gange føler jeg, at jeg
lancerer vi et nyt talkshow, men igen: I stedet
er nyttesløs. Jeg føler ikke, at jeg har energi-
for at gå ind i detaljerne om, hvad der sker i
en – indtil to ting rammer mig: At uanset hvor
samfundet, vil vi fokusere på, hvordan man kan
mørkt, det ser ud, kan tingene ændre sig. Og at
udvikle sig som menneske, og vi vil lave små
livet ikke bare kan være én ting. Jeg kan være
klip, hvor vi inspirerer folk til at gøre noget, at
håbefuld og drømme, og jeg kan føle, at alt
se på deres næste med nye øjne og drømme
er svært. Men når jeg beder til Gud om mine
anderledes om fremtiden, fortæller program-
bekymringer, er det, som om han siger: ”Sådan
direktøren.
som du har det med dig selv og dit liv - kommer det an på omstændighederne eller kommer det
’Menneskerettigheder gælder alle'
an på, hvem du er i mine øjne?” Så konkluderer
George Makeen understreger, at tv-stationens
jeg, at jeg er elsket og accepteret uanset om
kamp for menneskerettighederne gælder alle
livet er let eller svært, i alle op- og nedture, i det
mennesker på tværs af etniske og religiøse
smukke og i problemerne. Det er det, der holder
grupper:
mig kørende, afslutter George Makeen. ◼
GIV EN SPONTAN GAVE TIL SAT-7 Har du fået lyst til at støtte SAT-7's arbejde kan du sende et gavebeløb via MobilePay på
nr. 2488 1340 (Projekt 0004) Eller brug girokortet på bagsiden.
Mission Afrika 2 . 2019
9
JONAS ADELIN JØRGENSEN Generalsekretær i Dansk Missionsråd
Tre pejlemærker i en tid med fremmedfrygt
KRONIK: Kristen gæstfrihed tager udgangspunkt i menneskets værdighed, som også den fremmede besidder. Derfor kan kristne ikke ukritisk overtage hverken den sekulære eller den nationalkonservative politiske dagsorden.
F
Kristne kan ikke ukritisk overtage den politiske dagsorden, mener Jonas Adelin Jørgensen
rygten for fremmede
tro, at spørgsmålet om de
og migranter – specielt
fremmede og den fremmede
Menneskets værdi i centrum
muslimer – har på tværs
må ses. Er det sådan, som en
Jeg tror, at kristentroen hand-
af politiske partier i Danmark
sekulær tænkning vil hævde,
ler om den enkelte og det ek-
ført til en hård politisk retorik
at ’troen er en privatsag’, dvs.
sistentielle, og jeg anerkender
mod islam og muslimer. Kam-
kristentroen handler om den
naturligvis, at politik handler
pen om velfærdsydelser fører
enkelte og det eksistentielle,
om det fælles. Men med det i
til polarisering og voksende
mens politik handler om det
baghovedet må vi præcisere:
racisme og fremmedfrygt i
fælles, og at kristendom derfor
netop fordi kristendommen
Danmark, og det er blevet
bør holdes ude af politiske
fastholder det menneskelige
klart, at der selv i et moderne
diskussioner og beslutninger?
perspektiv og menneskets
dansk velfærdssamfund er en
Eller er det sådan, som den
absolutte og umistelige værdi,
fremmedfjendsk rod: Hvem
nationalkonservative tænkning
bør kristendommen også være
har krav på og ret til ydelser,
vil fremføre det, at kristentro-
en røst i de politiske diskussi-
og hvem har ikke? Hvem er
en former kultur, samfund og
oner og beslutninger, som skal
indenfor og en del af velfærds-
nationer og må være en del
fremme livet for alle i vores
systemet, og hvem er efterladt
af de grundlæggende værdier,
fælles danske samfund.
udenfor i mørket?
som det danske samfund skal
Det er i krydspunkterne mellem værdier, politik og kristen
10
Mission Afrika 2 . 2019
bygges på?
Frygt for migranter og flygtninge, som truer vores danske velfærdssystemer, er
Fordi kristendommen fastholder det menneskelige perspektiv og menneskets absolutte og umistelige værdi, bør kristendommen også være en røst i de politiske diskussioner og beslutninger, som skal fremme livet for alle. Jonas Adelin Jørgensen
Gæstfrihed er en stærk værdi i det mellemøstlige - og dermed også det bibelske samfundssyn. Her deler en gruppe muslimske kvinder et målrid. forståelig. Men vores krist-
fører til social udelukkelse,
en voksende økonomisk gæld
omkring den frie bevægelig-
ne tradition insisterer på, at
ulighed og binder menneskers
oplever grupper i Danmark
hed af varer, arbejdskraft og
gæstfrihed først og fremmest
liv – det system slår ihjel. Det
ligesom store dele af den
kapital. Med denne form for
gælder dem, der har det stør-
system er umenneskeligt og
europæiske befolkning at være
social udelukkelse er nogle
ste behov. Om den fremmede
derfor anti-kristent. Social
udelukkede og marginalisere-
mennesker slet og ret udenfor
ved vi intet – vil han eller hun
udelukkelse og voksende
de, på vej mod at blive tilovers.
og tilovers. Og mennesker,
være en økonomisk fordel eller
økonomisk ulighed betyder,
ulempe? Problemet med disse
at mennesker marginaliseres
spørgsmål er, at de værdi-sæt-
og på sigt bliver, hvad vi med
ter individet i forhold til hans
den tysk-amerikanske filosof
eller hendes økonomiske
Hanna Arendt kunne kalde
Disse mennesker vil blive –
bidrag. Den kristne tanke om
’tilovers’. Faren ved denne
eller er allerede – tilovers i et
gæstfrihed tager sit udgangs-
’tiloversblevenhed’ er, som
samfund, hvor socialt hierarki
er pejlemærker, som forhin-
punkt et andet sted – nemlig i
Arendt med sin egen historie
og lovgivning er bygget op om
drer os i ukritisk at overtage
menneskets værdighed, som
som forfulgt tysk jødinde i
den økonomiske værdi, som et
enten den sekulære eller den
også den komplet fremmede
mellemkrigstiden minder os
menneske repræsenterer. Må-
nationalkonservative politi-
besidder. Gæstfrihed er ikke
om, at hvor mennesker er
lestokken er økonomisk vækst
ske dagsorden. De fremmede,
en strategi for noget, men et
tilovers, bliver umenneskelig
og markedstænkning, sådan
de tiloversblevne og alle vi
udtryk for, hvordan vi selv som
og uetisk behandling mulig og
som det europæiske samfund
andre hører med i det fælles
kristne og fremmede er blevet
acceptabel, både juridisk og
har vedtaget det med Lissa-
mødt med Guds gæstfrihed i
moralsk. Denne tiloversble-
bon-traktatens bestemmelser
samfund. ◼
evangeliet.
venhed gælder naturligvis i lige høj grad den fremmede og
Faren ved at være tilovers
landsmanden.
Et økonomisk system, som
perspektiv og uden veje ude af
Uden arbejde, uden fremtids-
der er udenfor og tilovers, har
Kristne værdier er nødvendige pejlemærker
ingen værdi, men er affald, der ’trænges fra vejen’ og ’knuses i støvet’, som de gammeltestamentlige profeter siger. Vores kristne tro og værdier
JONAS HAR MERE PÅ HJERTE DMR's generalsekretær uddyber kronikken på www.missionafrika.dk/adelin
Mission Afrika 2 . 2019
11
Dybe ven modv
i samf Gode venner tør være sårbare over for hinanden.
hvem som helst, men over
Medierne polariserer
De er tydelige om deres egen tro og har respekt
for venner kan man godt tage
- Jeg mener, at medier, poli-
sine masker af og nedlægge
tikere og ekstreme grupper
sit beskyttelsesværn. Man kan
puster til den ild, som skaber
er venner, kan de modvirke den splittelse, som
være sig selv og være åben og
polarisering, uddyber Mogens
skabes af medier, politikere og ekstreme grupper.
sårbar. Venner er også nogle,
og fortsætter: - Det hænger
der siger til, hvis man gør noget
også sammen med, at medier,
galt.
politikere og ekstreme grupper
for den andens. Når kristne og muslimske ledere
Det siger de gamle venner Mogens S. Mogensen og Abdul Wahid Pedersen i dette dobbeltinterview. SVEND LØBNER journalist
H
ofte reducerer mennesker til,
Forskellighed ingen hindring I har sikkert begge oplevet mennesker komme på afstand. Hvorfor sker det?
at ”han er muslim, så han er
- Da jeg blev muslim, var der
AaB-fans, venstreorienterede,
en del af mine gamle venner,
sommerfugleelskere, kristne,
min fjende.” Man glemmer at holde fast i, at mennesker ikke kan reduceres til én identitet. Som mennesker er vi både
vordan bliver vi gode
- En god ven er, når en positiv
som kom på afstand. Det behø-
eller hvad vi nu er.
venner, når vi i udgangs-
relation udvikler sig til et
ver ikke at skyldes et uvenskab.
Abdul er enig:
punktet er fremmede for
dybere kendskab, hvor man får
Vi bevæger os som mennesker,
tillid til hinanden, fortrolighed
og sommetider bevæger vi os i
og muslimer med lidt baga-
hinanden?
- Vi er mange – især kristne
Vi spurgte to venner, som fra
med hinanden og kommer til
forskellige retninger, fortæller
ge – der godt ved, at vi ikke er
hver deres forskellige udgangs-
at holde af hinanden, indleder
Abdul.
hinandens fjender. Fjendskabet
punkt har lang erfaring i religi-
Mogens S. Mogensen – herefter
onsmødet. Mogens S. Mogen-
kun Mogens.
sen er interkulturel konsulent
- Venskaber er noget, der
Mogens er enig i at man godt
kommer hverken fra kristne,
kan være venner, selvom man
muslimer, jøder eller hinduer
er meget forskellige.
eller buddhister for den sags
og tidligere generalsekretær
tager lang til at bygge op, sup-
for Mission Afrika. Abdul Wahid
plerer Abdul Wahid Pedersen
deler politiske synspunkter
ligheden, hvis jeg skal bruge et
Pedersen er imam på Nørrebro
- herefter kun Abdul:
med, og som har en anden
godt gammelt dansk ord.
og medstifter af Islamisk-Kristent Studiecenter.
Venner lader maskerne falde For det første: Hvad er jeres oplevelse af en god ven?
12
Mission Afrika 2 . 2019
- Man behøver ikke at bekræf-
- Jeg har venner, som jeg ikke
skyld. Det kommer fra ugude-
religion eller teologi end mig. I
te hinanden eller bekræftes
princippet forudsætter venska-
af hinanden. Man er der, også
bet ikke, at man er enige. Men
selvom man ikke har set hinan-
venskabet kan blive ødelagt,
den i et år eller mere, siger han
hvis der er én af de her forskel-
og fortsætter:
le, som kommer til at spille en
Penge er magt Nogle steder bryder fjendskab ud i vold – hvordan forebygge eller inddæmme volden?
afgørende rolle.
- Jeg tror ikke, at vi kan forebyg-
- Man blotter sig jo ikke for
nskaber virker
fundet Over for venner kan man godt tage sine masker af og nedlægge sit beskyttelsesværn. Man kan være sig selv og være åben og sårbar.
Fortællinger forener Hvor ser I begge to mødesteder mellem kristne og muslimer?
andens ret til at have en anden
Mogens begynder: som har skabt os alle. Vi er
Mission er ok Både muslimer og kristne missionerer. Er det ok?
også fælles om forståelsen af,
- Ja, selvfølgelig er det det,
at kærlighed er noget cen-
svarer Abdul og tilføjer: - Jeg
tralt. Jødedom, kristendom og
ville være dybt skuffet, hvis en
islam forholder sig også langt
af mine kristne venner sagde
kende personligt. Det er meget
hen ad vejen til den samme
til mig: ”Jeg ønsker mig ikke,
nemmere at dæmonisere dem,
historie fra Adam og Eva og op
at du blev kristen.” Så ville jeg
ge eller inddæmme volden. Ikke så længe magten ligger i pengene. De store bagvedliggende private pengetanke, våbenindustrien osv. har jo en enorm stor indflydelse på politikerne, svarer Abdul. Mogens er mere optimistisk: - Vi kan bidrage til, at de, der risikerer at ryger i totterne på hinanden, lærer hinanden at
- Vi har troen på den ene Gud,
opfattelse, ligesom jeg selv har ret til det.
man ikke kender, end at dæmo-
- Der er ingen skrifter, der
igennem profeterne. Vi tolker
sige: ”Hold da op, du elsker mig
nisere naboen, som man spiller
fortolker sig selv. Vi har alle
så forskelligt, men vi har noget
jo ikke. Hvis ikke du ønsker det
golf med.
sammen tekster, som kan bru-
at tale om.
for mig, som du synes, er det
ges eller er blevet brugt til at
Abdul tilføjer:
bedste for dig selv, så kan du
Vis nuancer i debatten
fremme ekstremisme og vold.
- Det er det samme, som driver
da ikke være mine ven?”
- Vi må også nuancere den
Det handler om, hvordan de
os frem på Herrens mark -
Mogens supplerer:
offentlige debat i medierne,
tekster tolkes, svarer Mogens.
nemlig troen. Vi bruger så
fortsætter Mogens. - Vi skal
Også Abdul er tilhænger af, at
- Mission handler i udgangs-
forskellige værktøjer - nemlig
punktet om, at vi er tydelige:
være en kritisk instans over
man ser på helligteksterne lidt
religionerne - til at nå frem til
At vi ikke stikker noget under
for de løgne og fordrejninger
ovenfra:
målet om at tjene Herren.
stolen og siger, at vi er noget
Hvad kan vi så gøre ved de
andet, end vi er. Vi er krist-
ting, vi er uenige om?
ne, og vi er glade for at være
og skæve analyser, som folk desværre tror på. - Vi må som religiøse ledere
- Vi skal se på det overordnede budskab i Koranen, Bibelen og Toraen og sige: ”Hvad er
- Vi kan respektere hinan-
kristne. Tydelighed skader ikke
vise på vores eget lille frimær-
budskabet?”
dens ret til at have en anden
venskabet, men det gør utyde-
ke, at vi ikke køber den præmis,
Han mener, at teksterne skal
forståelse, svarer Abdul. - Ikke
lighed. Jeg har ligesom Abdul
og at vi vil noget andet, siger
tolkes i deres rigtige sammen-
kun acceptere, men respektere.
en forventning om, at vi deler
Abdul og opfordrer til, at religi-
hæng:
Jeg skal bare anerkende den
det, der betyder noget for os.
øse ledere går sammen om at
- Det er vi nogle stykker, der
vise religionernes fælles etik.
gør i Danmark. Vi slår til lyd for nogle andre og mere rumme-
Hvad gør vi med helligtekster der kan være ekskluderende?
lige tolkninger end dem, som ekstremisterne slår til lyd for.
MERE INTERESSE? Der er meget mere kød på samtalen, så læs hele interviewet på: missionafrika.dk/mogens-abdul Mission Afrika 2 . 2019
13
SVEND LØBNER journalist
Andre ser os som sort og hvid, men…
Vi ser hinandens menneskelighed og hvid, men når jeg
A
fra Nigeria, der er gift med
vågner om morgenen
danske Louise.
tænker jeg ikke: Hov, hun er
par i hjemmet i landsbyen Elev
Louise var i Nigeria som
jo hvid! Farverne forsvinder.
uden for Lystrup ved Aarhus,
volontør for Mission Afrika.
Når vi bygger relationer, ser
hvor de bor sammen med
I storbyen Jos mødte hun
vi hinandens menneskelighed
deres børn Benjamin på syv
Clement, der var præst for en
og ikke bare hinandens farve,
og Josefine på ni år. Louise
menighed på omkring 1000
race eller kultur.
er skolelærer, og Clement er
medlemmer. Han var reflekte-
ndre ser os som sort
og ser ind i Louises ansigt,
14
Mission Afrika 2 . 2019
Det fortæller Clement Dachet
Vi møder det tværkulturelle
partnerkoordinator i Mission Afrika.
Langdistance-forhold
Louise og Clement Dachet har kendt hinanden i 14 år og været gift i 11. Her fortæller de om glæder og udfordringer ved at være et tværkulturelt par. rende og oprigtigt interesseret i, hvordan hun havde det, og det tiltalte hende. Louise flyttede tilbage til
fortæller parret.
sig inden for sin stamme, men
mand og kvinde, vi har forskel-
nu sagde han: Er der da ikke
lig alder, forskelligt tempe-
kultur samtidig. Den ene må
en pige i alle Nigerias stam-
rament osv. Det er Bibelen,
opgive sin kultur til fordel for
mer, du kan vælge i stedet?
der giver os fælles værdier og
- Vi kan aldrig være i samme
Danmark, og Clement flyttede
den andens. Og det gælder
En dag rejste Louise til Ni-
til Schweiz for at være missio-
begge veje: Den, der rejser
geria alene, fordi Clement var
nær i Ungdom med Opgave. De
ind i et land, må tilpasse sig
forhindret, og her besøgte hun
talte tit sammen i telefonen,
landets kultur, men den som
sine kommende svigerforældre
Bad cop – good cop
skrev flittigt til hinanden på
tager imod må også indrette
på egen hånd, overnattede og
e-mail og besøgte hinanden
sig efter den andens kultur for
blev der et par dage. Det smel-
Hvad med børneopdragelse – ser I forskelligt på det?
mange gange i hhv. Schweiz
at vise gæstfrihed, fortæller
tede farens hjerte, så også
og Danmark. Deres venskab
Clement.
han accepterede ægteskabet,
lektivsamfund, hvor børnene
hvilket er absolut nødvendigt i
løb frit omkring i landsbyen
afrikansk kultur.
og selv fandt på lege. Her i
udviklede sig til, at de nu også
- Det kræver meget af begge
bestemmer, hvad der er rigtigt og forkert for os.
- Jeg er vokset op i et kol-
blev kærester, og to et halvt år
to. Det har været hårdt. Jeg
senere blev de gift. De har nu
har skullet oversætte meget
været gift i 11 år og har fået to
de første år, sætte mig ind i
Hov, du er jo hvid!
ne er meget bekymrede for, om
børn sammen.
udlændingeloven og indsende
børnene har nok at lave hele
Danmark synes jeg, forældre-
Er du kristen?
delse gentagne gange. Det er
Kan I anbefale andre at ”krydse klinger” med en anden kultur, sådan som I har gjort?
Det er en styrke, at have troen
heldigvis gået godt hver gang,
- Ja, bestemt. Samtidig med
Det, synes jeg ikke, er nødven-
til fælles, siger de begge to.
men det er aldrig noget, vi kan
at det har sine udfordringer, så
digt, for børnene har også brug
være sikre på, fortæller Louise.
er der også en masse glæder
for et frirum, hvor de bare kan
- Vi havde ikke regnet med, at
og velsignelser. Det er hårdt,
lege og finde på ting.
ansøgning om opholdstilla-
- Clement var god til at forstå, at jeg var et helt andet
tiden. De arrangerer hele tiden mange aktiviteter for børnene.
sted, end han var. Jeg var jo
det ville være så kompliceret
at den ene altid er langt væk
ikke teolog på nogen måde.
i starten. For os handlede det
hjemmefra, men vi har glæde
Som lærer på Jakobskolen i
Han var mere moden i forhold
om kærlighed. Vi var jo bare
af at møde andre tværkultu-
Aarhus ved hun, at børn både
til sin tro og sin relation til
forelskede, smiler Clement.
relle par, som vi kan spejle os
skal stimuleres og have fri til
i. Det er noget særligt at være
at lege selv. Alligevel har hun
Accept fra familierne
sammen med dem, fordi vi har
en mere pædagogisk måde
var kristen, og hun svarede, at
Integrationen i deres respekti-
noget sammen, som vi ikke
at takle børnene på, en måde
det havde hun altid været. Det
ve familier er gået godt, fortæl-
har med andre venner, siger
som Clement betegner som
kom bag på mig. For hos os er
ler Louise og Clement.
Louise, og Clement tilføjer:
blød.
Gud, fortæller Louise. - Jeg spurgte hende, om hun
kristendommen relativt ny i
Da Louise fortalte, at hun var
- Når vi bygger relationer, ser
Louise nikker anerkendende.
- Jeg er nok ”bad cop” i fa-
samfundet, og min egen fami-
blevet kæreste med Clement,
vi hinandens menneskelighed
milien, mens Louise er ”good
lie har baggrund i en traditio-
inviterede de ham på påske-
og ikke hinandens farve, race
cop”, god politibetjent, smiler
nel religion. Kristendommen
ferie. Men Louises søstre var
eller kultur. Og forskellene
Clement og tilføjer:
er derfor noget, man konverte-
mere betænkelige. Ville Louise
mellem os kommer ikke kun
rer til, og man kan sætte dato
rejse væk, så de dermed kom
af, at vi kommer fra forskellig
for børnenes eget bedste, og
på, hvornår man blev kristen,
på afstand af hinanden?
kultur, men også fordi vi er
de ved, at jeg elsker dem. ◼
fortæller Clement.
Clements mor var glad på
- Men når jeg er streng, er det
sin søns vegne og respekte-
Den ene er altid væk
rede ham for hans valg. Men
Det er ikke uden udfordringer
Clements far var mere betæn-
at være gift med en person
kelig. Normalt vil nigerianske
fra en helt anden kulturkreds,
forældre helst, at man gifter
CLEMENTS TANKER OM DIALOG Se mere om, hvordan Clement Dachet ser på kulturmøde og venskab på tværs på missionafrika.dk/clement
Mission Afrika 2 . 2019
15
SVEND LØBNER journalist
Lene og Leni syr til gavn for Afrika Leni Munch Larsen fremviser de populære 'scrunchies'
Frivillige i Mission Afrika Genbrug finder på nye måder at skaffe penge til missions- og udviklingsarbejde. To kvinder syr hagesmække og hårelastikker.
N
øden i Afrika og
gavn for Mission Afrikas hjæl-
kunne lave hårelastikker, og
Mellemøsten lærer
pearbejde i Afrika og Mellem-
stofrester havde Leni masser
Så enkelt er det!
kreative kvinder at
østen.
af. Så hjalp hun dem med det
ke og små hårelastikker blive
Og så kan mange hagesmæk-
finde nye måder at skaffe pen-
De smidige fingre kan nemt
– og vupti var idéen født til at
tusindvis af kroner, der giver
ge på. To af kvinderne er Lene
sy to hagesmække med kante-
lave de såkaldte ”scrunchies”
håb og hjælp til nødlidende i
Zachariassen fra Næstved og
bånd i timen.
til Mission Afrika Genbrug i
Afrika og Mellemøsten. ◼
Leni Munch Larsen fra Born-
- Det fornøjer jeg mig med,
Rønne.
holm. Lene syr hagesmække af
når jeg ser fjernsyn om afte-
- Vi har allerede solgt flere
kasserede håndklæder, og Leni
nen, fortæller Lene Zachari-
hundrede af dem, smiler Leni,
syr hårelastikker af kasserede
assen.
der har arbejdet som frivillig i
duge og andre stofrester. Nu håber de, kreativiteten
På de to timer, en film i fjernsynet varer, kan hun nå
spreder sig, så mange flere
at forvandle gamle forvaskede
får lyst til at skænke egne
håndklæder til 100 kroner.
produkter til Mission Afrikas 66 genbrugsbutikker.
Lene har arbejdet som frivil-
Mission Afrikas genbrugsbutik i 2-3 år. - Børnene er helt vilde med hårelastikkerne, fortæller hun. Her afslører hun, hvordan
lig i Mission Afrika Genbrug
hun laver dem: Man klipper
i otte år. Hun har syet ha-
et stykke på 60 x 11 cm og syr
To hagesmække i timen
gesmække til to dagplejemød-
det sammen med en elastik på
re i fire år – de kan jo hver bru-
17 cm, som så trækker stoffet
Lene Zachariassen har syet
ge 5-6 hagesmække om dagen,
sammen.
børnetøj i 50 år, først til sine
fortæller hun. Hagesmækkene
egne børn og nu til børne-
kan fint puttes i vaskemaski-
børnene. Men der er også
nen, og så er de så gode som
overskud til at sy for Mission
ny dagen efter.
Afrika Genbrug i Næstved. Her gamle, udslidte håndklæder,
Flere hundrede hårelastikker
som der nemt kan komme
Leni Munch Larsen har seks
to hagesmække ud af. Dem
børnebørn, der alle er piger
skænker hun til Mission Afrika
med langt hår. De spurgte
Genbrug, som sælger dem til
hende om stofrester, så de
syr hun hagesmække af sine
16
Mission Afrika 2 . 2019
Volontører og korttidsudsendte hjælper Mission Afrikas partnere i Afrika og Mellemøsten.
Unge danskere gør en forskel i verden Anders og Julie Kynde Anders og Julie Kynde er volontører for SAT-7 på Cypern i seks måneder. Her skal de begge hjælpe til i tv-studiet i Limassol, når der er liveshows to gange om ugen. Derudover skal Anders hjælpe med at styrke stationens synlighed på sociale medier, så historierne kan nå ud til endnu flere. Julie vil i den første periode også få en række administrative opgaver i forbindelse med koordinering af SAT-7 Network, som er et årligt event for stationens internationale samarbejdspartnere. - Det er imponerende at se, hvordan personer med forskellige nationaliteter og kompetencer samarbejder på kryds og tværs for på den ene eller anden måde at bidrage til at sprede Guds kærlighed i Mellemøsten og Nordafrika, fortæller parret. Julie er 26 år og blev færdiguddannet sygeplejerske i somme-
med sin uddannelse som journalist i sommeren 2018. Han arbejder som journalist for Vejle Amts Folkeblad og har fået et halvt
ren 2018. Hun har indtil rejsen arbejdet på hjerteafdelingen på
års orlov til at rejse ud som volontør. Parret har været gift i to år
Aarhus Universitetshospital. Anders er 27 år og blev også færdig
og bor i Åbyhøj.
Joel Zakarias Dam 25-årige Joel Zakarias Dam er volontør på SAT-7 i Limassol på Cypern på andet år. Her har han siden februar 2018 arbejdet som kamera- og studieassistent på tv-kanalen SAT-7 PARS, der sender tv til millioner af farsi-talende i Iran, Afghanistan og Tadsjikistan. Udover at filme to af kanalens liveshows for børn og unge redigerer han udsendelser, hjælper med at bygge sets og rekvisitter og sætter lyd og lys op. Joel Zakarias Dam er uddannet bygningsingeniør på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i København. Men hverdagen i et internationalt arbejdsfællesskab på Cypern har givet ham et større
Sidse Holm Nielsen
udsyn:
Sidse Holm Nielsen er 25 år og er i øjeblikket korttidsudsendt
- Det at være omgivet af folk fra hele verden betyder, at jeg
til Mission Afrikas lokale partner i Cameroun. Her skal hun i tre
bliver inspireret til at gøre ting anderledes, end jeg er vant til fra
måneder indsamle oplysninger, feedback og rapporter fra en
Danmark. Det giver mig en forståelse for, hvordan og hvorfor folk
række projekter, blandt andet Mission Afrikas gedeprojekt, dia-
fra andre lande og kulturer gør ting anderledes, fortæller Joel.
logprojekt, præsteuddannelsen og arbejdet med børnehjemmet ”Pearls of the Street” i Garoua. Inden rejsen var Sidse Holm Nielsen i en måneds virksomhedspraktik hos Mission Afrika i Højbjerg, Aarhus. Her udarbejdede hun det projektstyringssystem, som hun nu er ude at implementere i praksis. - Det er ikke bare rapporter for rapporternes skyld, men det er simpelthen en dyb forståelse af, hvad projektet skal gøre godt for i det store og hele, fortæller hun om sit arbejde. Til daglig bor Sidse Holm Nielsen med to samboer i Trøjborg i det nordlige Aarhus. Hun har en bachelor i franske studier og en kandidatgrad i interkulturelle studier fra Aarhus Universitet. I forbindelse med sin kandidatuddannelse var hun tre måneder i Togo. Mission Afrika 2 . 2019
17
VARME NYHEDER [ SØG OG LÆS PÅ WWW.MISSIONAFRIKA.DK ]
72 præster indviet på én dag
Praktik gav viden og erfaring
Generalsekretær Engelbrekt Refshauge var med til at indvi 72 nye præster i Den Lutherske
Andreas Lodahl Pedersen har
Brødrekirke i Cameroun sidst i marts 2019. Cere-
været i praktik hos Mission
monien blev også et farvel til Robert Goyek, der
Afrika i 10 uger i forbindelse
har været kirkens præsident i 28 år. Goyek er nu
med sin 3K-uddannelse på
afløst af Debsia Alvius. - Kirken har netop fået en fjerdedel flere præster, og Goyek kan roligt gå på pension. En ny generation er klar, og jeg er stolt over, at Mission Afrika har været med til at uddanne dem, siger Henrik Engelbrekt Refshauge.
Diakonhøjskolen i Aarhus.
Maliere vil længere ud med genbrug
lille, hårdtarbejdende kontor
Christine Moulna fra EUROSHOP i Malis
at udrette ting, som har stor
hovedstad Bamako vil uddanne personale
betydning for mennesker i min-
i at sælge genbrugsvarer nye steder. De to
drebemidlede lande, fortæller
genbrugsbutikker, som Mission Afrika støtter,
han.
har fået egen facebook-side og lancerer nu
– Jeg har oplevet, hvordan et i Danmark kan være med til
I perioden nåede Andreas at
reklamer i radioen, på billboards og gennem
designe og programmere en ny
løbesedler i byen. Butikkerne lancerer også
hjemmeside til Mission Afrika
fordelskundekort med tilbud og rabatter til
Youth: missionafrikayouth.dk
faste kunder. – Vi adskiller os fra almindelige butikker ved at generere midler til socialt arbejde, samtidig med at vores kunder får billige varer og god kvalitet, siger Christine Moulna.
Årsmødefest 14.9. Der bliver fest, når Mission Afrika holder års- og repræsentantskabsmøde den 14. september på Diakonhøjskolen i Højbjerg i Aarhus. Et spændende program for børn, unge og voksne er undervejs. Ved repræsentantskabsmødet på dagen skal der vælges
Asbjørn vil gøre unge interesserede i Afrika
eller genvælges to bestyrelsesmedlemmer. Axel Schmidt er på valg, men modtager ikke
Ny direktør for SAT-7
genvalg. Anna Grethe Møller er
26-årige Asbjørn Dyhr Madsen er ny ungdomsnetværker i Mission Afrika Youth. Til daglig læ-
Rita El-Mounayer (t.h.) er udnævnt som ny ad-
gerne genvalg.
ser han Kommunikation på Danmarks Medie
ministrerende direktør for SAT-7. Den 1. april
og Journalisthøjskole i Aarhus:
overtog hun posten fra dr. Terence Ascott,
– Det er fedt at kunne kommunikere noget, som man selv står inde for og brænder for, forklarer han.
ligeledes på valg og modtager
som vil fortsætte med rådgivning og fund-
Regnskabets time
raising for den kristne tv-station.
Torsdag den 27. juni inviterer
Rita El-Mounayer har arbejdet for SAT-7 i 23
Mission Afrika til økonomimø-
år. Hun begyndte at producere børneprogram-
de på kontoret i Højbjerg ved
været udsendt som volontør til Sierra Leone
mer og blev siden administrerende direktør
Aarhus. Her vil regnskabet for
i fire måneder. Nu skaber han opmærksom-
for SAT-7’s arabiske kanal. Siden 2016 har
2018 vil blive gennemgået, og
hed og engagement omkring Mission Afrika
hun været øverste kanalchef for SAT-7 og har
der vil være mulighed for at
blandt børn, unge og familier i Danmark sam-
dermed haft ansvaret for sendefladen på alle
stille spørgsmål til økonomi-
men med de to andre ungdomsnetværkere
SAT-7’s fire kanaler.
chef Torben Hesselbjerg.
Og Afrika har sat sig spor: Asbjørn har selv
Kristina Eskildsen og Emma Vinkel.
18
Mission Afrika 2 . 2019
Mission Afrika har støttet SAT-7 siden 1999.
Tilmelding senest 20. juni.
GÆSTEKLUMME
NIELS NYMANN ERIKSEN indvandrerpræst i Apostelkirken, København
Vi har alle brug for gæstfrihed Hvordan møder du et menneske, du ikke kender? Med forbehold, mistro eller frygt? Eller med nysgerrighed og interesse i tillid til, at der kommer noget godt ud af mødet?
G
æstfrihed er kendt i de fleste kulturer og
ønskede, at asylansøgere kunne få udbytte af at
bliver ofte praktiseret med megen hjerte-
være med. Først tænkte vi på, hvordan vi kunne
varme i lande, som ligger uden for den
få dem til at føle sig hjemme. Men det projekt
kristne kulturkreds. Der er ikke desto mindre en
viste sig snart at være ganske urealistisk. For
særlig kristen betydning af ordet gæstfrihed.
deres vilkår var, at de var smerteligt adskilt fra
Den kristne grundfortælling beskriver men-
de områder, hvor de havde rødder. Så kom vi
nesker som prinser og prinsesser i eksil. Vi er
på at vende temaet om, så at lejren ikke skulle
skabt i Guds billede til at leve i Hans verden,
handle om, hvordan vi kunne få dem til at føle
men er blevet forvist og befinder os nu i en
sig velkomne, men hvordan de kunne hjælpe os
tilstand af landflygtighed. Vi er blevet fremme-
til at se os selv som pilgrimme og vandrings-
de over for vores hjem, og hjemmet er blevet
mænd. På denne måde hjalp vi hinanden med
fremmed for os.
at komme overens med det forhold, at vi er på
Forståelsen af, at mennesket er en fremmed i
rejse.
verden, danner baggrund for en kristen forståelse af gæstfrihed. At være fremmed eller flygt-
Kirken er for alle vandringsmænd
ning bliver i en vis forstand et grundmenneske-
Med denne forståelse af gæstfrihed ændrer
ligt vilkår, som vi, der har levet i velstand og ordnede forhold i generationer, let glemmer. I denne bevidsthed ligger en stor ressource til at knytte bånd til mennesker, som er borte fra deres oprindelige hjem. Den kristne tanke om gæstfrihed overvinder det asymmetriske forhold mellem vært og gæst, fordi det minder os om, at vi alle er i eksil. Der er forskel
Den kristne tanke om gæstfrihed overvinder det asymmetriske forhold mellem vært og gæst, fordi det minder os om, at vi alle er i eksil. Niels Nymann Eriksen
på at stå i døren og byde inden-
forståelsen af kirken karakter. Kirken er i sit væsen som en bjerghytte, der er rejst for vandringsmænd. Hvis man kommer til sådan en hytte, må man gå ind, tænde op i ildstedet og gøre sig det behageligt. Men når det banker på døren, og et nyt menneske dukker op, er det ikke mit hus, han eller hun inviteres ind i. For det er netop en hytte, der med Grundtvigs udtryk er rejst som gæstekam-
for i sit hjem og at slå følge med et menneske
mer for vejfarende. Her udvises gæstfrihed med
på vandring.
en flydende overgang mellem vært og gæst –
For et par år siden havde vi i Apostelkirken, hvor jeg er præst, en menighedslejr, hvor vi
fordi den egentlige vært er hyttens ejer: verdens og kirkens Herre. ◼
Mission Afrika 2 . 2019
19
Mange unge i Mellemøsten føler, at regering og religion har svigtet dem; de er blandt de mange, der kontakter SAT-7 for at høre mere om det kristne glædesbudskab.
SAT-7
skaber håb og livsglæde i Mellemøsten
Hver dag kontakter mindst 900 mennesker den kristne tv-kanal for at tale ud om deres problemer og få nyt håb midt i en region præget af krig og konflikt. Støt dette vigtige arbejde gennem Mission Afrika.
M
ellemøsten og Nord-
til andre kristne. Undersøgel-
om. Andre vil gerne vide mere
afrika er præget af
ser i ni lande viser, at over 22
om kristendommen, fordi de
håbløshed på grund
millioner mennesker ser en af
søger efter mening med livet,
af krig og konflikt. Millioner er
stationens fire kanaler hver
fortæller Mette Swartz, der er
flygtninge, og mange efterspør-
uge. 5,6 millioner af dem er
Mission Afrikas udsendte til
ger håb om blot det at få en
børn, der ser kanalen SAT-7
stationen.
anstændig tilværelse.
KIDS, som Mission Afrika
Der er helt klart brug for
Mette Swartz er kommuni-
støtter.
forandring, og den er den
kationschef og hendes mand
Hver dag kontakter omkring
Claus Andersen rejser rundt i
kristne satellit-tv-station med
900 seere stationen ved enten
hele Mellemøsten for at holde
til at skabe. SAT-7 når ud til en
at ringe, maile eller skrive på
kontakt med kristne og kirker i
halv milliard potentielle seere
sociale medier.
regionen.
helt fra Afghanistan i øst til
- Nogle har tunge spørgsmål
Marokko i vest.
og har oplevet voldsomme ting
For mange kristne er SAT-7
i deres liv, som de har brug for
Støt SAT-7 gennem Mission
deres eneste kirke og kontakt
at tale med et andet menneske
Afrika via blanketten her:
Overførsel fra kontonummer
8
Indbetaler
7
GIROINDBETALING KVITTERING Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse
ID nr. 42377
Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse
640 7293
640 7293
640 7293
640 7293
Lyseng Allé 15 D - 8270 Højbjerg Meddelelse til modtager
Underskrift ved overførsel fra egen konto
Kroner
Øre
.
.
,
Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt
Betalingsdato
Dag
Måned
eller
År
Betales nu
Sæt X 4030S (12.06) DB 209-9958
Lyseng Allé 15 D - 8270 Højbjerg Kvittering
Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner
.
.
Øre
,
Checks og lignende accepteres under forbehold af at pengeinstituttet modtager betalingen. Ved kontant betaling i pengeinstitut med terminal, er det udelukkende pengeinstituttets kvitteringstryk, der er bevis for hvilket beløb der er indbetalt.