MAgazinet 2021-01

MAGAZINET Mission Afrika

Guds kærlighed i ord og handling

Tema:

Kulturmøder

1 . 2021

HENRIK ENGELBREKT REFSHAUGE Generalsekretær i Mission Afrika

Fri småkagebar En vigtig del af hverdagen på sekretariatet er, at vi beder sammen i forbindelse med vores møder. Vi holder også en andagt midt på dagen.

Det er vigtigt at lytte til Gud i arbejdet med Hans mission – men Ordet skal helst ikke blive der. Det skal ud og virke i det fri!

HENRIK ENGELBREKT REFSHAUGE general@missionafrika.dk

F

orleden læste vi et herligt vidnesbyrd i en af troubadouren Hans Jørn Østerbys andagtsbøger ”Ind i lyset”. Hans Jørn (og det kunne også have været mig) sad og ventede i en lufthavn med sin småkagepose fremme på bordet. En medrejsende overfor begyndte

næringsrige småkagepose, som hele verden skal have del i. Ja, faktisk er posen uudtømmelig! Alligevel møder vi jævnligt mennesker, der ikke har lyst til at dele ud af evangeliets rigdomme til andre end deres egne. De har kun syn for at give til deres eget sogn og by – måske kun

de fortæller i dette nummer af MAgazinet. Fornyelsen får jeg, når jeg åbner Bibelens skattekammer af småkager.

Den får jeg, når jeg lovsynger Hans navn og opdager både mit værd og min afhængighed af Gud. Men jeg får den i allerhøjeste grad også i hverdagsmødet med migran-

at tage hans småkager, så hver gang Hans Jørn rakte ud efter en ny småkage, løftede han lige posen lidt tættere på sig selv med et demonstrativt bump mod bordet.

Den medrejsende fortsatte alligevel med at mæske sige, indtil posen var næsten tom.

Så rejste han sig og gik. Det var først på det tidspunkt, Hans Jørn opdagede, at HANS småkagepose stod nede på hans kuffert!

til det danske folk. Hvad skal dem med en anden hudfarve dog her i landet? Hvorfor skal vi hjælpe i Afrika, når der er så mange i Danmark, der ikke tror på evangeliet?

Og så holder de småkagerne for sig selv i stedet for at slippe lækkerierne fri i vores globale samfund.

ternes og vore afrikanske og mellemøstlige partneres vidnesbyrd. Der bliver fordomme nedbrudt, og fællesskab opstår.

Guds livgivende småkager

Hvor er vi dog velsignet: at få sion og både give og modtage

Komisk og dog så sigende en historie om, hvordan vi er rigtigt gode til at holde noget lækkert for os selv. Evangeliet er den lækreste og mest

Måske er det, fordi vi helt har glemt, hvor fantastisk livgivende Guds småkager er. Måske har vi brug for en fornyelse af ”den første kærlighed” til Gud. ”En vækkelse”, som en af de interviewe-

Giv en gave

Bladet

MobilePay: 560 201 Giro: +01 640 7293 Bank: Reg. nr. 5061 konto 1060018

Redaktør: Henrik E. Refshauge, tlf. 27 21 33 34 Skribenter: Katrine Lund, Pernille Jønsson, Søren Bøndergaard m.fl.

Layout: Orla Fredensborg Møller Tlf. 31 15 48 90 Tryk: Johansen Grafisk, Holstebro Oplag: 7500 ISSN 1399-1159

Forsidefoto: Orla F. Møller og Felix Samari, begge kommunikationsmedarbejdere, i en venskabelig stund i Numan, Nigeria.

Lad os være frimodige og slippe Jesus fri i vores globale samfund. Fri småkagebar til alle!

lov til at stå midt i Guds mis”småkager” fra vore nye og gamle brødre og søstre. ◼

KOLOFON Mission Afrika, Folkekirkelig Mission i Afrika, er et dansk missionsselskab, stiftet i 1911.

“Trofast er han, som kalder jer, han vil også gøre det.” 1 Thess. 5,24 Udgiver: Mission Afrika Lyseng Allé 15D, 8270 Højbjerg Tlf.: 8672 5050 Mail: ma@missionafrika.dk www.missionafrika.dk

2

Mission Afrika 1 . 2021

Ledelsen Formand: Anne Mie Skak Johanson Generalsekretær: Henrik Engelbrekt Refshauge

Foto: Eliseus C. Voma

Når migranter kommer til Danmark, tager de deres sans for fest og farver med. (Foto: Dieudonné Kapinga)

KATRINE LUND Kommunikationsmedarbejder

Kan vi finde et bedre ord end migrantmenighed?

Nogle migrantmenigheder har været i Danmark i 30 år. Behøver vi at blive ved med at holde "de anderledes" i armslængde, spørger partnerkoordinator Clement S. Dachet. Ingen har lyst til at blive ved med at være migrant og ’fremmed’. Hvis vi favner forskelligheden, bliver vi stærkere som kirker.

C

lement Dachet er ansat som partnerkoordinator i Mission Afrika og desuden 25 % i Mellemkirkeligt Råd. Her arbejder han tæt på migrantkirker og migrantpræster.

Kan du beskrive det arbejde, du laver i Mellemkirkeligt Råd?

Man kan godt kalde mig konsulent. Jeg hjælper med at give viden ind i migrantsamarbejdet. Folkekirken, og den

danske kirke generelt, skal kende til migrantmenigheder og omvendt. Min passion er meningsfuld kommunikation, og at kirkerne kan arbejde sammen.

Når vi taler om den danske kirke, skal det ikke blot være folkekirken. Nogle migrantmenigheder har været i Danmark i 30 år. Derfor er ”migrantmenighed” en ret problematisk term, men vi har stadig ikke fundet et bedre ord. Man har ikke lyst til

at blive ved med at være migrant og ’fremmed’. Jeg håber, at vi kan arbejde sammen på tværs af kirker for mission i vores land. Vores forskelligheder kan gøre os stærkere.

Vi mister de unge Det er meget vigtigt at række ud til de unge i migrantmenighederne. Nogle af dem taber vi, fordi de er anden eller tredje generations migranter.

Den første generation etab-

lerede en menighed, fordi de havde et behov for at tilbede Gud på deres eget sprog. Men de næste generationer taler måske ikke engang det sprog, så derfor er det også vigtigt, at migrantmenighederne udvikler sig.

Migrantkirker går ofte under radaren i det danske kirkelandskab. Hvordan undgår vi det?

Der er to grunde til, at migrantkirker ofte går under Mission Afrika 1 . 2021

3

TEMA: KULTURMØDE radaren. Når vi refererer til den danske kirke, refererer vi som regel til folkekirken.

Det danske kirkelandskab er dog meget bredere end folkekirken, og det inkluderer migrantmenighederne.

GÆSTFRIHED Migrantmenighederne er gæster eller fremmede... derfor bør den danske kirke række ud først.

Festklædte kvinder i en migrantkirke.

Over 250 migrantmenigheder

250 migrantmenigheder i Danmark. De fleste kristne migranter er fra Asien, Afrika og Sydamerika. De er alle sammen forskellige; der er uafhængige migrantmenigheder, migrantmenigheder der knytter sig til en kirkeretning eller transnationale kirker såsom den ortodokse kirke.

Den anden grund er, at vi ofte associerer migranter med Islam. Det er en falsk modsætning at dele vores

Hvordan kommer vi tættere på hinanden som kirker?

befolkning op i danske kristne og muslimske migranter.

Det er mere multifacetteret end som så. Ofte tænker vi ikke over, at der er mange kristne migranter i Danmark, men faktisk har vi over

Det gør vi ved at række ud til migrantmenighederne. Det handler om simpel gæstfrihed. Den danske kirke er vært, og migrantmenighederne er gæster eller fremmede med forskellige baggrund.

Derfor bør den danske kirke række ud først.

Det kan for eksempel ske ved at tilbyde migrantkirker at holde til i samme kirkebygning som os. De har måske ikke et sted at tilbede Gud, og her vil de så kunne lovsynge Gud på deres eget sprog. Det kan være at finde fælles akti-

viteter, vi kan lave sammen.

Nogle kirker har sprogskole, hvor de rækker ud til andre folkeslag.

Er der et behov i migrantmenighederne for at netværke med de danske kirker?

De har lyst til at være en del af det danske kristne landskab. Især de unge ønsker at deres trosliv ikke kun er på "udenlandsk", men også på dansk.

Men er den danske kirke og de danske kristne ungdomsforeninger klar til at tage imod migranterne?

Ved Jesu korsfæstelse revnede tæppet i templet, og alle kunne få adgang til Gud. Jesus tillader alle at komme ind. Derfor er det vigtigt, at vi også gør det.

Gennem research, samtaler og møder forsøger vi i Mellemkirkeligt Råd at bidrage med viden til folkekirken, som kan udfordre og udvide de vante rammer. ◼

Clement Dachet underviser ved et møde i Folkekirkens mellemkirkelige Råd.

4

Mission Afrika 1 . 2021

[ NYHEDER ]

Repræsentantskabsmøde og årsmødefest Lørdag 11. september 2021 er der års- og repræsentantskabsmøde for Mission Afrika på Diakonhøjskolen i Aarhus ifølge MAs love.

Særlige emner, som ønskes optaget på repræsentantskabsmødets dagsorden, skal være motiverede og være sekretariatet i hænde senest den 15. maj.

Forslagene skal være fremsat af mindst tre navngivne, tale- og stemmeberettigede medlemmer af repræsentantskabet, som allerede har indbetalt årskontingent for 2021. Ønsker du at opstille en kandidat til bestyrelsen, eller har du emner til dagsordenen, kan du læse om proceduren på hjemmesiden https://missionafrika. dk/repraesentantskab. Vær opmærksom på, at det kun er kontingentbetalende medlemmer, der kan stemme til repræsentantskabsmødet. Kontingentet skal være indbetalt inden den 1. august 2021. Bliv medlem nu og få indflydelse!

Vi glæder os!

Efterårshøjskole Et spændende initiativ er vokset frem i samarbejde mellem Mission Afrika og en gruppe missionsivrige seniorer.

Det er med stor glæde, at vi inviterer til EFTERÅRSHØJSKOLE d. 4-8. oktober 2021 om mission.

Deltagerne får mulighed for at lade sig inspirere af dygtige og udfordrende foredragsholdere, og nyde fællesskabet og naturen i usædvanligt skønne omgivelser.

Find det spændende program på www.missionafrika.dk/vaer-med/ efteraarshojskole/

Supersalg i genbrug De første dage efter genåbningen har været helt overvældende. Der skal også meget til at indhente de godt 5 millioner, vi er kommet bagud i årets første to måneder, men de frivillige løber rigtig stærkt og sælger mange gode varer.

Ny projektgruppe:

Redaktionsudvalg Der er startet et frivilligt redaktionsudvalg med både erfarne og nye skribenter, der skal lede processen og give inspiration til MAgazinet på omkring 4 redaktionsmøder om året.

Sammen med kontoret planlægger de kommende numre, opsøger skribenter, interviewer, skriver artikler og opstøver billedmateriale, samt evaluerer og fejrer sidste nummer.

Vi har plads til flere frivillige skribenter. Er du interesseret?

Kontakt generalsekretæren på general@missionafrika.dk

Mission Afrika 1 . 2021

5

KATRINE LUND Kommunikationsmedarbejder i Mission Afrika

Det kan forandre dit liv at mø ”Jeg har en kæmpe glæde ved at møde mennesker fra andre lande.

Både kristne og andre trosgrupper, men mest muslimer,” fortæller Poul Martin Aalling Nielsen, som er tværkulturel medarbejder i Ribe Stift med base i Kvaglund kirke.

Poul Martin Aalling Nielsen, der er tidligere Nigeria-missionær, i samtale med migranter på et torv i Esbjerg. (Foto: Gert L. Balle)

P

oul Martin har i mange år haft et særligt hjerte for folk fra andre kulturer. ”Mødet med andre kulturer startede for alvor med arbejdet i Sudanmissionen, som Mission Afrika jo hed i gamle dage,” fortæller Poul Martin. I 1999 drog han og hustruen Inger til Nigeria i to år. Det var en livsforvandlende oplevelse for dem, og nogle år senere fik udlængslen igen fat i parret, som tog tre måneder til All Nations Bibelskole i England og derefter 3,5 år til Kontagora-området i Vestnigeria.

Også i Danmark bruger Poul Martin meget af sin tid sammen med andre kulturer. Det gør han blandt andet i Kvaglund kirke i Es-

6

Mission Afrika 1 . 2021

bjerg nord, som har haft stor succes med deres migrantarbejde. Kirken har eksempelvis internationale mandeaftener, hvor mænd på tværs af kulturer, sprog og religion mødes. Her er de som regel 10-15 mænd fra flere forskellige lande. Meningen med klubben er socialt samvær, hvor relationer bygges. Hvis interessen er der, bliver mændene gerne inviteret med i kirke eller til en snak om tro. ”Personligt elsker jeg at tale om min tro, hvor der byder sig en lejlighed,” siger Poul Martin, ”men det er kun, hvis der er en lejlighed.”

I klubben har de gennem årene lavet alverdens aktiviteter såsom førstehjælpskursus, spilleaftener, kulturaftener, shelterture, fodbold, grill, sport, rådhusbesøg, fordybelsesaftener, cross fit, taget på ture osv. Det er vigtigt, at klubben er et kulturmøde, hvor danskerne også lærer noget om de udenlandske mænds kultur. Det kan være ved at lave mad eller spille spil fra det pågældende land. Nogle gange er der også en mand, som gerne vil holde et oplæg om sin kultur og sit hjemland.

Hvordan rækker man helt konkret ud?

Poul Martin mener, at der ligger en stor opgave for os som kristne i at møde ’de fremmede’: ”Den kristne kirke har en unik mulighed

TEMA: KULTURMØDE

øde andre kulturer

for at udleve det, Bibelen lærer os om at dele ud af det bedste, vi har fået givet - nemlig evangeliet i al dets mangfoldighed.”

Det kan måske synes uoverskueligt, hvordan vi skal udleve det, men Poul Martin anbefaler, at man starter lige der, hvor man er: ”Vi kan starte med at bede for vores nabo, kollega, skolekammerat, eller hvem vi ellers møder. Hvis du mangler viden om det at møde muslimer, er der et fantastisk materiale, som hedder Friendship First (eller Tro mellem venner) fra organisationen Mahabba, der betyder kærlighed. Det kan findes på deres hjemmeside.” ”Jeg tror på, at vi vil se Danmark forandret, hvis vi rækker ud til mennesker fra fremmede himmelstrøg. Det kan være med et smil eller

Flere af iranernes vidnesbyrd om tro er blevet bragt i Kvaglund Kirkes kirkeblad, til stor opmuntring for mange.

et venligt ord. Vi kan hjælpe med skole, med kulturforståelse, med at fortælle om Bibelens fantastiske budskab. Vi vil se kendskab blive til venskab. Hvem ved, hvad det kan komme til at betyde for dig og for mig?”

Livsforvandlende møder Og hvad har det egentlig betydet for Poul Martin at møde alle disse forskellige mennesker fra andre kulturer? ”Jeg vil sige, at det har forandret mit liv at få lov til at se andre menneskers måder at leve, tænke, tro og være på. Jeg har mødt, jeg ved ikke hvor mange kulturer. Noget, som er ens for os alle sammen, er, at vi har behov for kærlighed, opmærksomhed, samhørighed, tilgivelse og respekt. Jesus siger: Størst af alt er kærlighed. Hvis ikke vi har kærlighed, kommer vi aldrig til at være sammen i forståelse.

Kærligheden bryder grænserne og barriererne. Det er der stor brug for, når vi møder hinanden.

Men som mange andre har sagt før mig: Jo mere jeg skulle kunne forstå, jo mindre synes jeg at forstå. Men jeg arbejder hver dag på det. Og det lykkes heldigvis også mange gange. Mødet med mine brødre og søstre fra mange forskellige kulturer og trossammenhænge har haft en kæmpe betydning for, hvem jeg er i dag.” ◼

FAKTA OM MIGRANTER En migrant er en person, der flytter til et andet land end der, hvor han/hun bor (typisk for at arbejde eller studere), og ønsker at bosætte sig der i en længere periode. Alle, som er udvandret fra deres oprindelsesland, er derfor principielt migranter.

Når man i dag taler om migranter, betegner det oftest mennesker, som udvandrer til et andet land, og som ikke gør det på grund af krig og forfølgelse.

Mission Afrika 1 . 2021

7

PERNILLE JØNSSON Frivillig skribent i Mission Afrika, tidl. volontør

SØREN BØNDERGAARD Frivillig skribent i Mission Afrika

Hamid fandt vejen Vil på bib men man Hamid er nyomvendt kristen. Han er vokset op i Iran, men flygtede til Danmark under Iran-krisen. Han blev døbt i Apostelkirken sidste år.

På Luthersk Missions Højskole i Hillerød møder jeg Hamid, som er flygtet fra Iran.

Hamid mødte første gang evangeliet igennem sin bror, der selv var kommet til tro.

- Jeg grinte ham lige op i ansigtet, fortæller Hamid.

- Hvordan kan man tro på en mand, som er Guds søn?

Hvor er hans mor?

Fik kram fra en præst Ordene, broderen plantede hos Hamid fik dog lov at sætte frø. Først bad Hamid om

at blive fritaget for de fem daglige bønner, som Islam foreskriver, med manglende interesse som begrundelse.

Det lykkedes Hamid at komme i kontakt med en bulgarsk præst, der arbejdede som missionær i Istanbul.

- Jeg var meget nervøs, fortæller Hamid. - I Iran er de muslimske præster meget stolte. Da jeg kom ind, gav han mig et kram; jeg tænkte ‘wow'!

Igennem 3-4 måneder talte de sammen en gang om ugen. Ved samtalerne blev Hamid bevidst om den dybe synd i sit liv, og Hamid oplevede, han fik brug for Jesus som sin personlige frelser. Til den sidste samtale bad præsten for Hamid med håndspålæggelse, og han følte en stor kraft, der pressede mod ham.

- Dagen efter følte jeg mig

som en nyfødt. Jeg skulle ikke længere bære min synd.”

Fordomme i kirken Gennem forskellige omveje endte Hamid på et asylcenter i Danmark. Han kom med sin bror på en dansk menighedslejr og forundredes her over det brede kristne fællesskab.

Dog oplevede han ikke, at fællesskabet var åbent for ham. I menigheden mødte han fordømmende blikke og samtaler i hjørnerne om, at han kun kom i kirke for at vinde sin opholdstilladelse.

- Min muslimske familie dømmer mig ikke for at tro på Jesus - hvorfor gør de kristne det så?” spørger Hamid frustreret.

Han har nu fundet en menighed, hvor han er faldet godt til.

- Jeg ved, at Jesus elsker mennesker, og han minder mig om, at vi er kaldet til at tjene vores næste – ikke dømme dem.

Samtalen med Hamid har åbnet mine øjne for aspekter af kristendommen, jeg sjældent selv beskæftiger mig med, og han bringer eksempler og personlig erfaring, der ligger langt fra min hverdag. Da jeg forlader rummet, føler jeg mig opløftet, åndeligt beriget og fuld af fornyet motivation for at tjene min fulde kristne familie. ◼

8

Mission Afrika 1 . 2021

Lennart Jessen har siden 2015 været med til at døbe 110 iranere som præst ved Sct. Johannes Kirke i Herning. Han drømmer nu om, at de kan få lov til at komme på bibelskole. Iranerne har nemlig vist interesse for at få en mere intens og dybdegående undervisning.

I Viborg stift arbejder man med at finde ud af, hvordan det kan lade sig gøre at få de, som ønsker det, på et bibelskolekursus. Det er noget, der glæder Lennart.

- Det er lige meget, hvem der betaler. Jeg synes, de skal have muligheden for at få den undervisning, de søger.

Evangeliet til Iran Det er ikke uden grund, at iranerne ønsker at komme på bibelskole.

Lennart Jessen fortæller: - De drømmer om at rejse tilbage til Iran, når det bliver frit, og være evangelister der.

Og er der en mere ideel og billig måde at oplære missionærer til Iran på, end den, at folk, der kender kulturen, selv vender hjem med evangeliet?

Indtil det kan ske, går fortællingerne om Jesus via telefon- og internet hjem til familier og venner i Iran.

Interessen for bibelskole

TEMA: KULTURMØDE

belskole, ngler penge Lennart Jessen

Iranske kristne flokkes til bibelundervisning

er blevet vakt, fordi en lokal mand er gået i gang med undervisningen. Peter Vandgaard er selv iraner, men kom til Danmark i 1985. Han har været meget aktiv i arbejdet med at undervise iranere, der kommer til Danmark, og han har haft nok at lave siden flygtningestrømmen i 2015.

- Peter ved, hvilken tradition de kommer fra. Derfor har han været god til at udføre den indledende undervisning.

Lennart Jessen har ikke selv direkte stået for dåbsundervisningen. Det har Peter, som har undervist to gange om ugen, og om søndagen har deltagerne været med til gudstjeneste. Dog har Lennart med glæde døbt dem, som har ønsket det.

- Efter et års undervisning har de fået tilbuddet om at blive døbt, og kun en har sagt fra.

Ser sig selv i Bibelen og jødernes historie Det er ikke tilfældigt, at netop iranere er interesseret

i Bibelen, hvis man spørger Lennart Jessen.

- De kan se sig selv i Bibelen og dens fortælling om jøderne i Babylon og kong Kyros, som finansierer genopbygning af templet i Jerusalem. Den Gud, som deres forfædre hørte om der, er den Gud, som de hører om nu.

Og han tilføjer: - Da deres bedsteforældre levede i Iran, og det stadig var frit, kendte de til den historie. Men efter at præstestyret er kommet til magten, og religionsfriheden er indskrænket, er historien forsvundet.

Mange udfordringer Livet som kristen iraner byder på mange udfordringer.

Det er ikke uhørt, at der kan følge trusler og forfølgelse med, når man vælger at blive døbt. Og det har også afspejlet sig i dåbsarbejdet.

- Vi har ikke talt højt om, hvad der er foregået i kirken for at beskytte dem, som har taget skridtet.

Også ved kirkeindgangen

har vi holdt øje med, hvem der kom med til gudstjeneste for at værne om de kristne iranere.

Og det er ikke det eneste, de har skullet tænke på. For mange af iranerne er også blevet tvangsflyttet til andre byer, efter at trykket på grænsen er faldet. Så skulle de prøve at finde ind i nye kirker, men mange vil dog gerne tilbage til Sct. Johannes Kirke i Herning.

I takt med at iranerne lærer mere, bliver det sværere for Peter Vandgaard at undervise, da han både har arbejde ved siden af og ikke den samme teologiske uddannelse, som præster og bibelskolelærere har. Og derfor er et bibelskoleophold en god måde at få en mere dybdegående

undervisning på. Det vil også give mening, da mange af dem nu er spredt rundt omkring i landet, og det er dyrt at pendle til Herning.

Lennart håber på, at der kan blive oprettet et højskolehold, hvor mange iranere kan komme med, selvom økonomien ikke er til det.

- Her i Sct. Johannes har vi nogle, som meget gerne vil afsted hvis de får muligheden.” ◼

Peter Vandgaard underviser

Mission Afrika 1 . 2021

9

TEMA: KULTURMØDE

ANNE DJURHUS Netværksmedarbejder i Mission Afrika

Afrikaner i præstekjole Wamwati Karuri er den første fastansatte sognepræst i folkekirken med afrikansk baggrund. Han blev ansat som børne- og ungdomspræst i Skovlunde kirke sidste oktober. Med sig har han sine afrikanske værdier og drømme for de unge.

S

om barn var Wamwati ikke begejstret for skole og at sidde stille. ”Jeg har aldrig været en bogorm, det må jeg ærligt indrømme,” siger han, der elskede musik og sport og udøvede kampsport i ungdomsårene. Men interessen for tro fik ham til at læse. Og med en opvækst i et katolsk hjem, hvor omsorg for mennesker fyldte meget, blev teologi-uddannelsen et naturligt valg.

Da Wamwati undervejs i sin uddannelse fik besked om, at hans 3-årige udlandsophold ikke kunne meritoverføres, valgte han at se positivt på det: - Det var ikke noget problem for mig, at uddannelsen blev forlænget, for jeg elsker at læse, griner han.

I sit speciale skrev han om kristendommens indflydelse hos kikuyerne under kolonitiden og op til 1940.

Præsten kan mere end at døbe, vie og begrave Som far til to og frivillig rådgiver på BørneTelefonen i Børns vilkår har Wamwati

Mission Afrika 1 . 2021

Tag ikke tingene for højtideligt Omsorgsgenet kommer ikke fra fremmede – det kendetegner også hans forældre,

fortæller Wamati. De rykkede et særligt hjerte for børn og teltpælene op fra Kenya til unge. Og det vil han gerne Danmark i 1970’erne, hvor knytte til jobbet.

Wamwati er født og opvokset - Jeg drømmer om at skabe med sin søster. På den måde et frirum for børn og unge i tager han det bedste fra begSkovlunde, hvor de kan komge kulturer. me og være sig selv uden - Jeg føler mig mest dansk, forventninger og bekymrinfordi jeg er opvokset i Danger. Og hvor de ikke skal blive mark, men jeg kan ikke komdømt på, hvordan de har det, me udenom, at jeg er afrikaeller hvordan ner, forklarer Som barn var Wamwa- han. Han ser de ser ud. ti Karuri ikke fan af De mange den afrikanske samtaler har skole og forventnings- uhøjtideliggivet ham en presset – nu drømmer hed, og at indsigt i, hvad alt ikke han om at skabe et fri- behøder rører sig rum for børn og unge. ver hos børn og unge mennesker. Og det at møde mennevære til punkt og sker brænder han for. prikke som gode - Som præst er det bedste værdier. at møde mennesker, om det - Jeg kan godt er på en glædens, en sorgens lide at komme dag eller bare til en dagligtil tiden, men dags snak, siger Wamwati, jeg tager det ikke som gerne vil, at flere får personligt, hvis øjnene op for, hvad kirken andre bliver kan tilbyde. forsinkede.

- Jeg kan godt forstå, at Der tager min mange mener, at præster afrikanske bare er nogen, der døber, vier side over. og begraver. Men som præst Samtikommer man tæt ind på livet dig med

Wamwati Karuri er dansk-kenyaner og blev ansat i Skovlunde Kirke i 2020. Foto. Dan Møller

10

af andre. Det er stort at kunne hjælpe mennesker videre, især hvis de er i sorg.

at Wamwati Karuri føler sig hjemme i Danmark og Kenya, har han en forkærlighed for Asien. Det begyndte med interessen for kampsport, men udviklede sig, da han mødte sin filippinske kone. I familien bliver der derfor talt engelsk, dansk og filippinsk.

Selvom rejselysten er der, har den internationale familie rødderne godt plantet i dansk jord. I stedet drømmer Wamwatis forældre om at rejse hjem til Kenya. Forhåbentlig sker det ikke foreløbigt, da moderen, som er kok, sørger for at stille Wamwatis længsel efter den smagfulde kenyanske mad.

I Mission Afrika drømmer vi om at se mange flere hudfarver i den danske folkekirkes præstekjole. ◼

PRAKTISK INTEGRATION

Et idékatalog over, hvad præster og menigheder kan gøre for og sammen med asylansøgere og nyankomne flygtninge i søndagsgudstjenesten: BYD VELKOMMEN og SNAK MED DEM:

LYSTÆNDING:

Sørg for at ingen forlader kirken uden at have talt med nogen.

Giv mulighed for lystænding under/efter gudstjenesten.

OVERSÆTTELSE:

SALMER/SANGE:

Tilbyd om muligt oversættelse til engelsk/et andet sprog, hvis der er brug for det. Uddel tekstblad med liturgien på engelsk/et andet sprog. Kunne kirken investere i et oversættelsesanlæg?

Bed kristne flygtninge/asylsøgere synge en sang på deres eget sprog under gudstjenesten. Lær menigheden at synge en salme/kristen sang på et andet sprog.

BIBLER:

BØRN:

Køb et sæt bibler på forskellige sprog og sæt dem frem i kirken.

Tilbyd aktiviteter for børn under gudstjenesten, så det er en god oplevelse for hele familien at komme.

INDDRAG FLYGTNINGE

KIRKEKAFFE:

I gudstjenesten: Uddeling af salmebøger, ind- og udgangsbøn, tekstlæsning, (kor)sang, nadveruddeling, kaffebrygning, oprydning eller andet.

Mange vil meget gerne hjælpe. Når flygtninge er synlige i gudstjenesten, er tærsklen lavere for andre flygtninge.

Inviter til kirkekaffe - og gå selv med.

SÆT ORD PÅ:

INVITER

Fortæl hvilke salmer, der skal synges, og hvornår menigheden skal rejse sig/sætte sig.

til andre arrangementer/aktiviteter i og ud fra kirken (spaghettigudstjeneste, babysalmesang etc.)

FADERVOR:

VELKOMSTTEAM:

Lad alle bede med på Fadervor på deres eget sprog.

Giv frivillige i menigheden ansvar for at byde nye gudstjenestedeltagere velkommen og give dem opmærksomhed. Sørg om muligt for, at nogen sidder sammen med de nyankomne og hjælper med at finde salmer/bibeltekster/liturgi i salmebogen.

FREDSHILSEN:

KIRKEFROKOST: Bed flygtninge/asylansøgere lave kirkefrokost fra hjemlandets køkken.

Giv hinanden hånden og ønsk Guds fred.

PLAKAT OG PR: KIRKEBØN: Inddrag herboende flygtninge og asylansøgere og de lande og konflikter, de kommer fra, i bøn.

Sæt et skilt/en plakat med velkommen på forskellige sprog op på kirkens udendørs opslagstavle og/ eller på forsiden af kirkeblad. Annoncer på engelsk, hvornår der er gudstjeneste/andre aktiviteter.

Mission Afrika 1 . 2021

11

TEMA: KULTURMØDE

CLEMENT DACHET & HENRIK ENGELBREKT REFSHAUGE Partnerkoordinator & generalsekretær i Mission Afrika

Mission Afrikas missionale indsats i Danmark Hvordan går vi fra en masse gode samtaler og ideer til konkret handling? Gennem tiden har flere udvalg og personer arbejdet med en strategi for det hjemlige missionale arbejde.

M

ission Afrikas formål er både at række ud til Afrika og til Danmark. Der er så mange missionsmuligheder at tage fat på i vores land. Bestyrelsen tog ved novembermødet de næste skridt til at definere, hvilke missionale indsatser der skal vægtes i arbejdet med nydanskere, som kommer fra lande, hvor vi har partnere.

Mission Afrika arbejder med en kombinationsstrategi der indeholder: 1. noget overordnet, hvor vi bevæger os i det politiske miljø, deltager, faciliterer og udfordrer samtalen på overordnet plan i netværksaktiviteter, og fungerer som mentor i kontakten til migrantpræsterne på lokalt plan.

2. noget konkret i form af aktiviteter og støtte til en eller flere medarbejdere, der er eller skal i gang primært blandt unge migranter.

12

Mission Afrika 1 . 2021

Dieudonne Kapinga (midten) er præst i en migrantmenighed i Vejle.

Her er han i samtale med Sidse Holm Nielsen og Clement Dachet ved Mission Afrikas årsmøde 2019.

Den største udfordring blandt kristne migranter i Danmark er, at de har levet ret isoleret og ikke har fået relationer med folkekirken og samfundet.

Der er forskel på migranter Opmærksomheden, når vi taler om migranter i Danmark, er næsten altid på muslimerne – vi skal skabe bevidsthed om de mange kristne, der også kommer til landet. Det sker gennem relationsbygning, ligesom det allerede sker i flere stifter og organisationer rundt i landet.

Migrantkirkerne må blive missionspartnere med Mission Afrika, så vi kan samarbejde om at nå ud til migranter med en anden tro. Det er de bedre til end vi er.

Lokale sognekirker synes, det er så vanskeligt at involvere migrantkirker i deres

arbejde, fordi strukturerne er så forskellige. Her må vi være med til at definere en vej.

de hjemme? Kan de føle sig godt tilpas i de danske kirkelige ungdomsforeninger?

Fokus på de unge

En plan for vejen frem

Det er vigtigt, at vi rækker ud til de unge andengenerations migranter. Derfor er Mission Afrika Youth en vigtig medspiller. De er allerede ved at blive involveret i visionen.

Førstegenerations-migranter har fortsat en stærk relation til hjemlandet, sproget og kulturen. De har brug for et socialt ”space”, hvor de kan føle nærvær med mennesker fra deres egen region, sprog og kultur.

Deres børn, der er født i Danmark, har ikke samme behov. Hjemme er de afrikanere (eller arabere m.m.), men ude er de danskere.

Nogle kommer fra en meget konservativ kristen baggrund og kæmper med den danske sekularisme. Så hvor hører

Gennem årene har flere Mission Afrika-udvalg afdækket mange aktivitetsmuligheder i mødet både med islam og med kristne migranter.

Derudover er der allerede sat i gang i mange ting f.eks. af Indre Mission migrantarbejde, Tværkulturelt Center, Kirkernes integrationstjeneste (KIT), Folke- og frikirker, Folkekirkens mellemkirkelige Råd og andre platforme. Vi vil gerne samarbejde med dem, hvor det giver mening.

Mission Afrikas projektgruppe TReK (Teologi Religion og Kultur) kommer også til at spille en væsentlig rolle i mange af disse tiltag.

Her er et udpluk af de mange muligheder for aktiviteter, vi har defineret:

KATRINE LUND Kommunikationsmedarbejder i Mission Afrika

• Volontører og frivillige fra migrantarbejde på kontoret.

• Hjælpe afrikanske missionærer til Danmark.

• Identificere og optræne nøglepersoner.

• Hjælpe danske kirker til at blive bedre til at tage imod konvertitter ved at formidle MAs internationale erfaringer.

• Involvering af ungdomsorganisationer i projekter.

• Anti-trafficking-arbejde i samarbejde med Exist.

• Samarbejde om et mødested i Århus, hvor udlændinge og menigheder kan skabe netværk.

• Etablere en kultur/sprogcafé.

Teologiske initiativer Gennem teologisk dannelse og reflektion skaber vi et solidt fundament for vores arbejde og for den tværkulturelle samtale om tro.

Vi er allerede engageret med uddannelsesmæssige stipendier og kurser ude hos partnerne samt gæsteundervisere både fra nord til syd og omvendt, og der er mange muligheder for at udvide dette i fremtiden.

SAT-7 går 'On-demand' Gang på gang forbløffes vi over, hvordan SAT-7 med de begrænsede midler, de har til rådighed, til stadighed holder sig på forkant med teknologien og de behov, deres seere i Mellemøsten og Nordafrika har.

S

AT-7’s programmer kan nu ses online når som helst som de streamingtjenester, vi allerede kender herhjemmefra såsom Netflix, Disney+ osv. Indholdet er på arabisk, farsi eller tyrkisk, og det kan nu nå ud til et endnu bredere publikum og til en yngre målgruppe, da indholdet kan streames (ses) på et hvilket som helst tidspunkt og på et hvilket som helst device (mobil/tablet/ computer).

SAT-7 PLUS fungerer ligesom de populære streaming-tjenester og kan både ses på en webbrowser eller en app, som kan fås til alle smartphones. Der vil blive tilføjet nye programmer dagligt, og man kan også se programmerne live. Det er også muligt at kommunikere med personale fra Sat-7, så man kan få hjælp til det praktiske, men også Programmet "WiFi" på SAT-7 PARS henvender sig primært til den unge generation. "Wifi" er en metafor for at forbinde sig med Gud.

kan chatte om alt, hvad man måtte have behov for.

Ny måde at se tv Begrundelsen til at tage dette skridt er, at det er den vej, det går med måden, man ser tv på i dag. Rita El-Mounayer, direktør for SAT-7, forklarer: - SAT-7 PLUS gør os ikke blot relevante i dagens medieverden, men endnu vigtigere gør det vores programmer mere tilgængelige.

Det er nu muligt for de kristne i Mellemøsten at sende et link til SAT-7s programmer til familie og venner, hvis de deler Jesus med dem, og de kan så se programmet, hvornår det passer dem. På den måde kan det ske mere sikkert for begge parter.

Selvom satellit-tv er meget populært i Mellemøsten og Nordafrika og kan nå ud til folk uden internet, kan man med SAT-7 PLUS nå ud til yngre generationer, som bruger meget tid på deres telefoner. Fordelene er derfor mange, og det er et stort skridt for SAT-7.

Man kan downloade programmerne, så de kan ses offline, for eksempel når man rejser, pendler, eller hvor der er huller i internet-forbindelsen. For at beskytte seeren skal de ikke opgive noget personligt information, og der vil også være et filter i forhold til, når børn skal se programmer. ◼

Genbrug bygger bro Vores genbrugsbutikker møder jævnligt det tværkulturelle, men det kan være en udfordring at bygge bro mellem den danske frivillighedskultur og migranterne. Vi er derfor i en god dialog med vores genbrugsmedarbejdere og -butiksledere om, hvor stor en rolle de kan spille i tværkulturelt arbejde.

Drømme og ideer tager nu form!◼ Mission Afrika 1 . 2021

13

SØREN DALSGAARD Koordinator for Folkekirkens Migrantsamarbejde.

Online ledersessioner for migrantpræster 20 internationale præster og ledere har været samlet online ni onsdage for at holde åbent forum om, hvad det vil sige at være kirke i Danmark.

H

Clement Stephen Dachet har en viden om tværkulturel identitet og kirke, der efterspørgse mange steder.

(Th.) Christophe Ndikuriye er oprindeligt uddannet diakon i den anglikanske kirke i Burundi. Her står han sammen med frikirkepræst Kapinga fra D.R. Congo.

vordan kan folkekirken og migrantmenigheder blive bedre til at samarbejde?

Hvordan kan kirken blive mere relevant for unge i Danmark på tværs af etnisk baggrund? Er folkekirken i virkeligheden styret af staten? Og hvilke krav er der, når man skal registreres som trossamfund i Danmark?

Disse og mange flere spørgsmål var på programmet i en webinarrække for internationale præster og migrantpræster, som har fundet sted siden nytår med ca. 20 deltagere hver uge. Hver gang var der oplæg om et bestemt emne, efterfulgt af samtale blandt deltagerne.

Clement Dachet fra Mission Afrika var med til at planlægge arrangementet.

Webinarrækken blev arrangeret af Folkekirkens mellemkirkelige Råd, fordi tidligere samlinger har efterspurgt mere kendskab til hinanden og viden om det at være kirke i den danske kulturkontekst. I en tid, hvor samfundet og kirkerne er begrænset af corona, er det positivt at opleve, hvordan denne nye online platform har bragt os tættere på hinanden.

Christophe Ndikuriye fra Vejle er en af dem, som har deltaget i webinarerne. Han er uddannet fra 3K-uddannelsen i Aarhus og arbejdede allerede inden han kom til Danmark som diakon i den anglikanske kirke i Burundi, hvor han oprindeligt kommer fra.

Christophe, hvorfor deltager du i webinarerne?

- De forskellige kirker opererer alle under den samme Herre. Hvor langt kan vi ikke nå, hvis migrantmenigheder og folkekirken begynder at arbejde sammen på tværs?

For mig som diakon i den anglikanske kirke, hvor vi jo i kraft af Porvoo-erklæringen har

14

Mission Afrika 1 . 2021

fuldt kirkefællesskab med folkekirken, er det let at gå ind i et sådant samarbejde.

Hvad har du lært?

- Alle emnerne har været relevante for mig.

Emnet om diakoni var særligt relevant, fordi det gav den teologiske basis og satte en god ramme for det diakonale arbejde i praksis.

Webinaret om mission og spiritualitet var også godt. Når nogen ser folkekirken udefra, så kan man godt få fornemmelsen af, at der ikke er så meget liv. Men det er der nogle steder. Det giver en oplevelse af ikke at være alene i arbejdet.

Hvad kan vi gøre sammen?

- Lokalt kunne migrantkirker og folkekirken for eksempel stå for at lave et udadrettet, offentligt event sammen, lidt ligesom til Himmelske Dage i Herning. Så kunne folkekirken og migrantkirken begge stå for at forkynde evangeliet, hver på hver sin måde. ◼

ASBJØRN DYHR MADSEN Frivillig skribent i Mission Afrika

Intet stopper Birthe, heller ikke en pandemi!

JA-hatten har en gigantisk størrelse i det nordjyske, nærmere bestemt de to genbrugsbutikker i Aalborg. Her har lederen af de to butikker, Birthe Clement Andersen, haft det svært med at acceptere, at salget i butikkerne helt skulle stoppe.

For mange mennesker ville sådan en nedlukning efterlade dem slået og opgivende, men sådan er Birthe ikke. Så i corona-nedlukningen startede hun ugentlige liveudsendelser på Facebook fra butikken på Vejgaard i Aalborg. Her viste Birthe og en kollega forskellige produkter frem, som seerne kunne købe. Og de var ikke blege for at skifte for åben skærm!

- Ved at sende live kan vi ikke få den samme omsætning, som vi ellers kunne, men vi kan få noget reklame og alligevel tjene mere, end hvis vi havde helt lukket, fortæller Birthe.

Bare at komme ind til butikkerne for at sende live på Facebook er bekræftende for Birthe. Det er med til at give en lille form for normalitet i en mærkelig verden.

Nyt liv i brugte ting Birthe er passioneret for Mission Afrikas arbejde og de to genbrugsbutikker i Aalborg, som hun bestyrer. Hun fortæller selv, at en god dag for hende er en dag med en stor omsætning.

Det kan lyde kapitalistisk, men der er ingen tvivl om, at Birthe kæmper for den gode sag. Hendes drivkraft er at kunne gøre en forskel eller i det mindste give det et forsøg.

- Ved at tage donationer fra folk og sælge dem videre kan tingene få nyt liv. Så det er ikke kun afrikanere, vi hjælper,

Birthe Clement Andersen har i en del år været en stærk drivkraft i genbrugsbutikken i Vejgaard. (Foto: Lars Pauli, nordjyske.dk) men også folk i vores nærområde, fortæller Birthe.

- Da jeg nåede en vis alder, så jeg på min situation og tænkte: Jeg har en lækker mand og nogle dejlige børn, men det er ikke alle, der har det godt, så det ville jeg gerne hjælpe med at ændre på.

- At gøre en god gerning og gøre en forskel er noget, Mission Afrika er med til, så det nyder jeg at hjælpe med i genbrugsbutikkerne, fortæller Birthe.

Med tiden er det blevet til, at hun bestyrer de to Mission Afrika Genbrug butikker i Aalborg med stor succes.

Genbrugsbutikkerne er ikke bare fast inventar i Birthes hverdag. Hun udnytter også chancen til at få sine børnebørn med i butikken, så de kan se, hvad bedstemor bruger tiden på. Så forhåbentlig bliver Birthes gå-på-mod og kamp for de svageste givet videre til hendes børnebørn.◼

Tøj vises frem i en video på butikkens facebook-side

Mission Afrika 1 . 2021

15

HENRIK ENGELBREKT REFSHAUGE & KATRINE LUND Generalsekretær & kommunikationsmedarbejder i Mission Afrika

En travl markedsplads i Afrika midt i en corona-pandemi.

I mange lande er restriktioner ved at blive lempet pga. en forholdsvis dæmpet smitte og dødelighed.

Hvad Afrika kan lære os om krisetiltag Den krise, vi oplever i Danmark, er hverdag for de afrikanske lande. Afrika kan lære os noget om forståelsen og håndteringen af epidemier.

D

et er komplekst at udtale sig om Covid-19's påvirkning i de afrikanske lande. Vi vil alligevel forsøge at belyse problematikken.

Det afrikanske kontinent har mange steder begrænset fokus på corona, fordi hungersnød, korruption, arbejdsløshed, forfølgelse mm. fylder endnu mere. Corona har dog også gjort sit indtog i det store kontinent i syd, og familier har mistet pårørende som følge af virussen, og mange steder har kirker

16

Mission Afrika 1 . 2021

mistet deres støtte, fordi folk er presset på økonomien. Her kan man ikke gå på standby, for der findes ikke statslige kompensationsordninger.

Det, der viser sig nu er, at det afrikanske kontinents erfaring med at håndtere smitsomme sygdomme giver dem forcer, vi i Europa ikke har. Vi kan lære af Afrikas håndtering af corona, siger to eksperter.

Men hvad sker der faktuelt i Afrika, og hvorfor har selve Covid-19-sygdommen egentlig ikke ramt så hårdt der?

Designet til epidemi Truslen om en epidemi lurer konstant i de afrikanske regeringer. Europæiske hospitaler var overhovedet ikke klar til at håndtere en fremadstor-

mende virus som corona.

- Der er en simpel forklaring. Europas regeringer har ikke taget fortiden i betragtning, da de investerede i nye hospitaler, og derfor er vores sygehuse f.eks. ikke designet til at håndtere en pandemi, siger Michele Di Marco, direktør for den danske organisation Emergency Architecture & Human Rights til Globalnyt.

En del afrikanske lande har bygget hospitaler efter en simpel arkitektonisk grundstruktur, der gør det muligt at håndtere potentielle epidemier, fordi epidemiafdelingen er adskilt fra afdelinger til behandling af almindelige patienter. En epidemi får derfor ikke lov til at diktere presset så sygehusene.

På samme måde er syste-

met i lufthavnen i mange afrikanske lufthavne designet til at forebygge spredning af ebola. Man bliver f.eks. screenet for feber og skal fremvise et udfyldt gult vaccinationsbevis, inden man bliver lukket ind. Europa har ikke skullet forholde sig til en epidemi siden den spanske syge for 100 år siden.

Langsom respons Afrika reagerede prompte, medens de europæiske lande først reagerede, da Sydeuropa for alvor var i knæ. Straks Egypten opdagede kontinentets første Covid-19-tilfælde, samlede

NYHEDSANALYSE Afrikas Center for Sygdomskontrol 40 ministre fra kontinentet. Få dage senere havde gruppen fastlagt en fælles, kontinental strategi mod corona.

- Covid-19 har virkelig afsløret splittelserne i verden og vist det fællesskab, vi har i Afrika. I de 30 år jeg har arbejdet i sundhedsvæsnet, er det første gang, at kontinentet har stået så stærkt sammen, siger John Nkengasong, direktør for Afrikas center for sygdomskontrol, til Voice of Asia.

Én respirator til et helt land Afrika tegner sig for 17 procent af den globale befolkning, men kun 3,5 procent af de rapporterede globale Covid-19-dødsfald. Der er mange mørketal, så der er underrapportering af hændelser, både fordi de fleste lande kun har lille eller ingen testkapacitet (i Sierra Leone havde man ti testkits og én respirator), fordi man ikke registrerer dødsfald, og fordi der florerer konspirationsteorier om corona. Men forskellen mellem forudsigelserne for Afrika, og hvad der faktisk er sket, er påfaldende, fortæller John Nkengasong.

Lavere dødelighed Der har været stor debat om, hvad det skyldes, at corona ikke har ramt så hårdt i Afrika. Smitteoverførslen har været større, men sværhedsgraden af epidemien og dødeligheden langt lavere i Afrika end forudsagt, baseret på erfaringer i Kina og Europa.

Nogle af de sandsynlige forklaringer er tilfældige faktorer. Afrikas befolkning er yngre og dermed mere modstandsdygtige. De klimatiske forskelle giver kroppen bedre muligheder for at bekæmpe virus i varme og fugtighed.

Der er en eksisterende immunitet fra andre vaccinationsprogrammer som tuberkulose, og der er genetiske bedre faktorer i Afrika. Dertil kommer, at folkesundhedsresponsen i de forskellige afrikanske lande ganske enkelt er bedre forberedte på at inddæmme smittespredningen, selv om der er enorm variation på tværs af kontinentets 55 lande.

Endelig er antallet af viruspartikler, en person bliver eksponeret for, afgørende for, hvor alvorligt et sygdomsforløb de smittede risikerer.

Mundbind reducerer infektionsdosis, men tilslutningen har været mindre i Europa end i mange områder i Afrika, påstår Michelle Di Marco.

Det varierer dog også på det store kontinent, hvor andre

John Nkengasong, direktør for Afrikas center for sygdomskontrol (Africa CDC).

udfordringer er langt større, og derfor er fokus ikke på at bære masker.

Luthersk hjælp Vore partnerkirker agerer nyheds- og informationskanal med hygiejne og smittesporing for det almindelige samfund. Ved både at engagerer sig i det verdslige og åndelige liv, viser kirken sine lutherske rødder.

Martin Luther udtrykte, at Gud både tager det verdslige og det åndelige styre (regimente) i brug for at bekæmpe det onde og genoprette sit rige.

Det verdslige regimente omfatter grundordninger som stat, folk, familie, kald og stand mv., hvor Gud hersker gennem loven. Det åndelige omfatter alt, hvad der tjener til forløsning og forsoning af mennesket og verden – evangeliet, syndernes forladelse og nådens tilsigelse.

Følgevirkningerne rammer hårdest De fleste steder har man ikke ressourcer til at håndtere corona, som Vesten ønsker det, men det bliver nærmere 'proforma' for Vestens skyld.

Der er ikke kapacitet til at sørge for nok engangsmundbind, så mundbind bliver gerne vasket og genbrugt. Ej heller har man råd til at blive testet, hvis den mulighed overhovedet er til stede.

Så har Afrika klaret sig igennem skærene? Nej, der er stadig en masse virus. Men én ting er sikkert: Pandemiens sekundære konsekvenser og de mange andre kriser på kontinentet, som er blevet skubbet til side i denne tid, er den virkelige udfordring i Afrika.

Følgevirkningerne af nedlukning og manglende hjælp udefren kommer til at have voldsomme langsigtede effekter, når de sociale og økonomiske aktiviteter reduceres, og levering af tjenester udefra forsvinder. For eksempel kan det gå ud overindsatsen med rutinemæssig vaccination samt malaria-, tuberkulose- og hiv-kontrolprogrammer. De næste mange år vil Afrika opleve langt større udfordringer derfra end fra selve pandemien.

Derfor er der nu, endda mere end før, brug for støtte til og forbøn for vores venner og partnerkirker i Afrika. ◼

STATUS PÅ DE AFRIKANSKE VACCINER Afrikanske lande får vacciner fra Indien, Kina og Rusland, men det kræver en massiv kampagne for bare at komme op på halvdelen af kontinentets 1,3 milliarder mennesker.

I dag har 22 af Afrikas 54 lande modtaget Co-

vid-19-vacciner fortæller nyhedsbureauer France24.

Det såkaldte COVAX-initiativ forventer at levere omkring 600 millioner doser til Afrika og målet er at vaccinere 60 procent af befolkningen inden udgangen af 2022.

Mission Afrika 1 . 2021

17

ORLA FRENDENSBORG MØLLER Grafiker & formidler i Mission Afrika

Mission Afrika Dag

Bagved og foran kameraerne stod (fv.) Laura, Johannes, Henning (AC), Bo og Anne. Det indsatte billede: Kristina og Orla. (Og Eva, der spillede klaver).

Omkring 100 interesserede så Mission Afrika Dag on-line. Det årlige vennetræf 6. marts 2021 var omformet til en to timer lang live-udsendelse på facebook. De tætskårne indslag med hilsner og beretninger fra Afrika, Mellemøsten og Danmark gav et flot overblik over Mission Afrikas virkefelt.

18

Man sku' tro, de havde prøvet det før! Men for on-line teamet, der sørgede for, at Mission Afrika Dag blev streamet live til Facebook, var det første gang at være med i sådan en omfattende produktion.

De veloplagte værter, ungdomsnetværker Kristina

Refshauge havde også mødt sin overmand i form af B117 – den såkaldte britiske corona-variant. Han medvirkede dog med to indslag: en velkomsthilsen og et interview med vicegeneralsekretær i Indre Mission, Peter Nord Hansen (se et sammendrag

Eskildsen og grafiker og formidler Orla Møller, ledte seerne igennem i alt 25 videoklip fra ind- og udland – dygtigt sat sammen af Joel Zakarias Damm, der til dagligt arbejder med tv-produktion for SAT-7 på Cypern.

Det var forsamlingsrestriktioner på grund af Covid-19, der forhindrede de mange glade Mission Afrika venner i at samles til det årlige "mini-årsmøde".

Den altid energiske generalsekretær Henrik Engelbrekt

på næse side).

Indslagene fra partnerkirker, udsendte og frivillige i blandt andet projektgrupper blev krydderet med små klip med unge danskeres tanker om mission.

Fællessang, bøn og en andagt er også uundværlige dele sådan en dag. En cementering af det faktum, at Gud er større end begrænsende omstænsigheder. Guds natur er trofasthed og kærlighed – og vi responderer med tro på, at han vil fuldføre sit værk. ◼

Mission Afrika 1 . 2021

Læge Anne Theresa Thanning, Garoua i Cameroun.

Missionær Djogri Emanuel, Tambaga, Mali.

Birgit og Erik Bitsch fortæller om Efterårshøjskolen

PETER NORD HANSEN Vicegeneralsekretær i Indre Mission. Interviewet af Henrik E. Refshauge

Gør mission relevant På baggrund af et tema i Indre Missions magasin IMpuls om international mission, har vi ”skudt på” vicegeneralsekretær, Peter Nord Hansen, og han udfordrer tilbage.

Flere af IMs folk udtaler, at international mission er kedeligt, og at man ikke brænder for at få det på programmet længere.

- Der kan være rigtig mange grunde til, at der ikke er så meget fokus på ydre mission, som der har været.

Jeg tror, der er rigtig mange både historiske og åndelige grunde. Ordet ”relevans” er væsentligt. Selvom ydre mission opstod som en del af vækkelserne, hvorfor skal jeg så engagere mig i dag?

Og det er måske netop det, vi mangler: vækkelse! For der er en tæt sammenhæng mellem det, at vi ”vågner” åndeligt, og det, at vi får syn for, at mennesker udenfor vores land har brug for evangeliet.

Det allervigtigste er, at der

skal være en glød for, at alle mennesker skal lære Jesus at kende, uanset om det er på Lolland eller i Nigeria.

Hvis jeg skal engagere mig i ydre mission, så skal det handle om Mission.

Missionskrise Du stiller selv spørgsmålstegn ved, ”Om det er helt så vigtigt for os, som det var for de første missionsfolk, at alle mennesker lærer Jesus at kende.” Er der en missionskrise i missionsbevægelserne?

- Kald det missionskrise eller

mission relevant, er, at der er

overtage fokus. Jeg synes, der

meget få missionærer sendt

er en udfordring, hvis det er

ud. Jeg er selv præget af histo-

hjælpearbejde, der skal tænde

rierne fra de gamle missions-

mig. Hvis jeg kun skal tændes

kredse. Der har vi tabt noget,

af nøden, så dør missionsglø-

som vi skal gøre et forsøg på

den efterhånden ud.

at genvinde! Mission skal have

For øvrigt undrer jeg mig

krop for at interesse, glød og

over, hvorfor mission lige skal

nød kommer.

ske i de fattigste lande? Hvor-

Jeg bliver en del af noget ved

for ikke også i Saudi-Arabien

selv at komme ud og opleve

eller andre lande, som egentlig

det. De, der er ude, skal være

er velbeslået, men som har det

gode til at dele deres oplevel-

åndelige behov, at de mangler

ser. Og så skal vi herhjemme

Jesus?

kalde forkyndere fra andre dele af verden og mærke deres passion.

For vi kan lære rigtig meget

Har du et råd til, hvordan vi kan ”stå last og brast”, ydre mission og indre mission?

kald det en åndelig krise eller

af kristne rundt omkring i ver-

en åndelig fattig tid, vi lever i.

den. Vi går glip af noget, hvis

Vi er i en afkristning, som slår

ikke vi har det globale per-

righeden, så er det vigtigt, at

helt ind i kirkens egne rækker,

spektiv med i vores missions-

vi har et fælles udgangspunkt

og som måske også får os til

syn. Vi går glip af den inspira-

i, at vi har maksimalt fokus

at tvivle på, om det nu også

tion, den opmuntring, der er i

på, at det handler om at gøre

er sandt, at Jesus er verdens

at se, at evangeliet udbredes

Jesus kendt for mennesker og

absolut eneste frelser.

rundt omkring i verden.

at hjælpe dem, som gerne vil lære Jesus at kende. Alle skal

En anden grund til at fokus på international mission er mindre, end det har været, er, at verden er kommet så tæt på. Derfor magter jeg ikke at rumme det. Så kommer det nære i fokus.

- Hvis vi skal bevare samhø-

Udvikling eller evangelisation?

Hvad med diakoni – eller den kristne udviklingshjælp?

- Jooe, jeg synes det er vigtigt,

have muligheden, fordi han er verdens eneste frelser.

Ja, ånd og hånd skal gå sammen, og derfor giver det også god mening, at der også er hjælp til at forbedre levefor-

at evangelisation og diakoni

holdene. Men hvis det bliver

Missio-nærvær

går hånd i hånd, men ud-

det altdominerende, og Jesus

En anden grund til, at det er

viklingshjælpen, eller det at

glider i baggrunden, så glider

svært at gøre international

hæve levestandarden, bør ikke

engagementet ud. ◼ Mission Afrika 1 . 2021

19

Støt SAT-7 og hjælp mennesker opdage deres værd En ny social-media satsning i den arabiske verden har ført til øgede henvendelser til SAT-7 fra mennesker, som søger mening og sandhed.

En af dem er Sara, en 20-årig muslimsk kvinde fra Algeriet.

Hun skrev fortvivlet til SAT-

Straks tog Marianne Awaraji

7's seerkontor, at hun havde

Daou, leder af den arabiske

oplevet afvisninger, skuffel-

kanals seerrelationer, fat i

ser og hjertesorg.

kvinden og forklarede hende,

Sara fortalte, at hun har et

at hun er uendelig værdifuld

handicap og en følelse af ikke

i Guds øjne, og at Jesus ken-

at være værdig til kærlighed.

der hendes hjerte og elsker

Hun kæmpede med mindre-

hende.

- Jeg føler mig så lettet

værd.

ovenpå vores samtaler, siger den unge kvinde.

- Den kærlighed, I viser, og de værdier I bærer, har jeg aldrig oplevet i mit samfund.

Marianne og teamet er i daglig kontakt med hundredevis af seere som Sara, beder for dem og sender

Overførsel fra kontonummer

8

Indbetaler

7

informationsmatrialer om kristentroen.

Tak for en god gave på girokortet i dag. Så er du med til at styrke SAT-7's arbejde med at fortælle om Guds kærlighed.

GIROINDBETALING KVITTERING Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

640 7293

640 7293

640 7293

640 7293

Lyseng Allé 15 D - 8270 Højbjerg Meddelelse til modtager

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Kroner

Øre

.

.

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Betalingsdato

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S (12.06) DB 209-9958

Lyseng Allé 15 D - 8270 Højbjerg Kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

.

.

Øre

,

Checks og lignende accepteres under forbehold af at pengeinstituttet modtager betalingen. Ved kontant betaling i pengeinstitut med terminal, er det udelukkende pengeinstituttets kvitteringstryk, der er bevis for hvilket beløb der er indbetalt.