MAgazinet 4 2021 - Forbilleder by Mission Afrika

MAGAZINET Mission Afrika

Guds kærlighed i ord og handling

Tema:

Forbilleder

4 . 2021

TEMA: FORBILLEDER

HENRIK ENGELBREKT REFSHAUGE Generalsekrtær

Guds dåseåbner Jeg elsker at læse biografier af store mennesker, der har forandret verdenshistorien. Men forbilleder kan også være nogle, der færdes lige omkring os.

HENRIK ENGELBREKT REFSHAUGE general@missionafrika.dk

En af dem, der i dag inspirer mig utroligt meget og er et kæmpe forbillede på trods af hans unge alder (29 år), er Sebastian Olesen fra Vollsmose. Han stiller sit liv til rådighed og følger Gud dybt ind i områder, mange danskere ikke kunne finde på at komme i. Sebastian tænker relationelt, uanset hvor han er. F.eks. har han valgt et stampizzeria, når han kommer til København, hvor han skaber relationer, beder for folk og oplever det fører til, at nogle kommer til tro på Jesus og gerne vil døbes. Sebastian er en dåseåbner, der får hul selv på de hårdeste beholdere, fordi han hænger ud med folk, som andre vender ryggen. Han udstråler Guds barmhjertighed, og inviterer mennesker i kirke. Hvor vi andre pakker både vores tro og irritationer ind, er der en anden, bibelsk vej: ”Sølv eller guld har jeg ej, men alt jeg har gir’ jeg dig”, sagde disciplen Peter. Sådan er Sebastian: Proaktiv, bund-

ærlig og klar i mælet på en kærlig måde. Sebastian er kontroversielt barmhjertig. Han slår bro over de racemæssige kløfter, som samfundet elsker at grave. Jesus var ivrig, ikke efter at dømme andre i en krænkelseskultur, men med at vaske andres fødder og være barmhjertig i sin grundrelation.

Giv en gave

Bladet

MobilePay: 560 201 Giro: +01 640 7293 Bank: Reg. nr. 5061 konto 1060018

Redaktør: Henrik E. Refshauge, tlf. 23 39 55 42 Skribenter: Katrine Lund, Anne Djurhus, Søren Bøndergaard, Hans Wendelboe Bøcher, Johanne Rohde Jensen m.fl. Layout: Orla Fredensborg Møller Tlf. 31 15 48 90 Tryk: Johansen Grafisk, Holstebro Oplag: 7000 ISSN 1399-1159

Se mennesket bag mærkaterne Alt for ofte blander vi begreberne muslim, indvandrer, islamist og terrorist sammen. Sebastian elsker muslimer, men ikke islam. Han sprænger krænkelsesfokus i stykker og ser mennesket bag de mange mærkater og fordomme med Guds barmhjertighed. I Romerbrevet i Bibelen læser vi om religiøse, der stræber efter at komme tæt på Gud, men oplever ikke, at de opnår Guds accept. Alle mennesker kommer til kort over for synden – og vores bestræbelser på at nå Gud gennem vores gode gernin-

ger ender altid i en blindgyde. Men Kristus åbnede en ladeport i denne blindgyde gennem sin død på korset. Både kristne og muslimer ønsker at finde ud af, hvem Gud er. Skal vi ikke bede om, at Gud vil lære os Ham at kende og så velsigne hinanden på den rejse? På tværs af historik, alder, hierarkier og landegrænser er der så meget, vi kan lære af hinanden. Måske kan vi ikke alle være en dåseåbner for Gud ligesom Sebastian, men vi kan alle være nedløbsrør for Guds kærlighed, hvor vi i små dryp eller i stride strømme kan give videre af det, som Gud har givet os. Velkommen til et blad der oser af forbilleder både hos vore partnere og herhjemme. Hvis ikke vi ses inden, så glædelig jul og godt nytår! Mission Afrika har to ønsker i julegave: 1) trofaste forbedere, og 2) fastgivere, der vil øge deres bidrag til Guds Mission. �

KOLOFON Mission Afrika, Folkekirkelig Mission i Afrika, er et dansk missionsselskab, stiftet i 1911. “Trofast er han, som kalder jer, han vil også gøre det.” 1 Thess. 5,24 Udgiver: Mission Afrika Lyseng Allé 15D, 8270 Højbjerg Tlf.: 8672 5050 Mail: ma@missionafrika.dk www.missionafrika.dk

Mission Afrika 4 . 2021

Ledelsen Formand: Anne Mie Skak Johanson Generalsekretær: Henrik Engelbrekt Refshauge

Forsidefoto: Deltager ved Kristi Lutherske Kirke i Nigerias årlige stævne viser stolt sit tilhørsforhold frem. Foto: Hans Lohnes

NYT FRA AFRIKA

KATRINE LUND Journalist i Mission Afrika

For første gang spiser imamer og præster sammen nogensinde før, da Boko Haram forsøger at brede sig og få mere indflydelse. En konflikt mellem muslimer og kristne i nord er eskaleret, og flere tusinde er flygtet til Chad.

Konflikter skal tages i opløbet Thore Eklund fortæller: - Vi skal i samarbejde med EFLC fortsætte vores mangeårige indsats med at skabe fredelig sameksistens gennem dialog og udvikling. Det er vigtigt i hele Nordcameroun. I Mora-området har vi etableret freds- og forsoningskomiteer. Forsoning kræver en god samarbejds-

relation og en stabil kontakt. Det har projektet bevist. De forskellige religionsledere arbejder målbevidst imod at afværge konflikter og tager dem i opløbet. Mission Afrika har i samarbejde med PROCMURA fremmet dialog mellem religioner i Mora siden 2011. Projektet er støttet af CKU (Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde). Freds- og forsoningsarbejdet er ekstremt komplekst, men bærer frugt i form af nye samarbejds- og venskabsrelationer mellem kristne og muslimer i flere landsbyer.

Samtaler skaber sympati Hvis den eneste historie, du har hørt om de kristne er den ekstreme islamister fortæller, så går du ud fra, at det er sandt. Men fordommene fra begge sider falder hurtigt, når man lærer hinanden at kende. I Mora arrangeres der fællesskabsdage, hvor man

spiser sammen. En imam sagde til en præst: - Du har aldrig været hjemme at spise hos mig før. Vi har aldrig siddet i samme bil. Nu kører vi i samme bil. Et andet initiativ er en årlig fredsmarch, hvor der er forskellige aktiviteter, som promoverer fredelig sameksistens. - Vores mål er, at mennesker, der lever med Boko Haram og konflikter tæt på, får virksomme redskaber til at skabe en mere fredelig fremtid, fortæller Thore Eklund.

Vejen ud af nød er også en vej til fred En vigtig del af projektet er at forbedre levevilkårene for ca. 650 unge og kvinder i området. Johannes Nordentoft siger: - De, der modtager støtten har selv været med til at identificere mulige forretningsområder og aktiviteter, siger han. De får redskaber til at starte og drive små

virksomheder, som kan forbedre deres levestandard og holde dem væk fra radikaliseringstendenser. Hver deltager i denne del af projektet modtager 500 kr. fra projektet og bidrager selv med ca. 60 kr. Undervejs i projektet tilbagebetaler deltagerne det lånte beløb, således at flere kan komme med og få forbedret deres levevilkår. Derved sikres den langsigtede bæredygtighed. Deltagerne bliver organiseret i kooperativer, hvor de selv holder styr på pengene og tilbagebetalingerne. I Mora er muslimerne begyndt at tage afstand fra Boko Haram, og kristne er begyndt at forstå, at ikke alle muslimer vil dem det ondt. � Mission Afrika 4 . 2021

Thore Eklund

ange muslimer i Nordcameroun bliver fortalt løgne om de kristne af ekstremister. Gennem oplysning og relationer falder fordommene. Det beretter partnerkoordinatorerne Johannes Nordentoft og Thore Eklund, der var i Cameroun i august måned. Her opdaterede medarbejderne i EFLC (Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun) dem på det fredsarbejde, der fortsætter trods islamistisk terror og bandekonflikter.

Johannes Nordentoft

Freds- og forsoningsarbejdet i Cameroun og Nigeria viser sig at være vigtigere end

KATRINE LUND Journalist i Mission Afrika

At være volontør er at lade sig inspirere En vigtig del af vores dannelse som mennesker er de oplevelser, vi har med andre, som er med til at give os et større og rigere syn på tilværelsen. De volontører, der rejser ud med Mission Afrika, har en hverdag mættet med nye indtryk og inspirerende oplevelser. Her fortæller de lidt om, hvad der inspirer dem.

Volontørerne i Yaoundé ”I vores tid her i Yaoundé har vi mødt nogle virkelig seje kvinder, hvor vi fornemmer deres indre styrke og meget stærke fællesskab. Vi er ad flere omgange blevet inviteret hjem til familier, hvor vi har fået lov til at være med i køkkenet. Her har kvinderne lært os håndværket bag ægte camerounsk mad, men vigtigst af alt har de i handling vist og lært os om befriende gæstfrihed og en frimodighed, der er beundringsværdig. Det er virkelig inspirerende, og vi håber, at det er noget, vi kan tage med os hjem til Danmark.”

Volontørerne i Garoua ”I forbindelse med, at vi er ved POTS, har vi mødt Marafa. Han er hver dag nede ved POTS som frivillig. Han brænder for at hjælpe drengene og fortælle dem om Gud. Samtidig stoler han fuldt ud på Gud, og han er god til at give Gud æren. Og så er han meget åben om sin tro! Det er meget inspirerende for os!” (POTS er Pearls of the Street, som er et børnehjem for gadedrenge)

Mission Afrika 4 . 2021

TEMA: FORBILLEDER

Ildsjæle som Brønnum præger os stadig Af Jakob Stensig Henneberg, missionsentusiast på barsel

D Morten hos SAT-7 ”Da jeg hørte om SAT-7, og det arbejde de lavede, blev jeg virkelig interesseret og positivt overrasket over, at man kunne udføre missionærarbejde og dele budskabet om Jesus på den måde. For mig var der selvfølgelig også tvivl inden, da det alligevel var et stort spring ud i det ukendte. Men efter videoopkald med min nuværende kollega Joel og videoer om SAT-7, hvor bl.a. Joel viste meget af det, de laver, blev jeg virkelig inspireret af ham til at tage af sted. Efter at jeg er kommet herned, er det ikke kun Joel, men mange af mine andre kolleger, der er blevet til stor inspiration. At se hvordan de samarbejder på kryds og tværs og virkelig brænder for at dele budskabet om Jesus, er blevet et klart forbillede for mig. For det hjælper nemlig også mig til at huske, at det ikke handler om mig - det handler om Jesus!”

er er mange forbilleder i Mission Afrikas verden: afrikanske evangelister, lærere og ledere, der gennem årtier har bygget kirke og samfund med en gejst og udholdenhed, der udspringer af en tæt gudsrelation. Jeg er oprindeligt uddannet historielærer, så jeg kan ikke undlade også at kigge helt tilbage til Mission Afrikas rødder. Hvad og hvem har formet vores dna? Og så kan vi ikke komme uden om Niels H. Brønnum, vores første missionær. Ham nævner vi stolt og ofte. Men hvorfor? For det første fordi han satte et enormt aftryk på afrikansk jord og lagde grundstenen til en stor og livskraftig luthersk kirke. For det andet på grund af hans tilgang til mennesker. Meget hurtigt fik han en, for samtiden, dyb forståelse og respekt for det menneske, han var kommet for at vise vejen til troen på Jesus Kristus. Og den respekt blev central for hans og siden Mission Afrikas arbejde. Han satte sig ind i de lokales sprog og skikke. Han huskes og respekteres stadig i Numanområdet, fordi han så hurtigt lærte sig bachama-sproget og oversatte vigtige bibelpassager, så de lokale kunne

læse de livgivende ord. Et af mine yndlings citater er fra et forord, han lavede til en af Arne Falk Rønnes rejsebøger. Her beskriver han afrikanerens følelser med respekt, hvilket står i stærk kontrast til datidens fordummende syn på afrikaneren.

"En underlig verden er Afrika... At ankomme der er som at lande på en fremmed klode, der beboes af væsener, som er totalt forskellige fra os. Og dog, ved nærmere kontakt med afrikanerne opdager man, at de trods alt er skabt efter samme mønster som vi. Deres indre giver sig udtryk på samme måde som vort. De føler velvære — eller det modsatte – som vi, ler som vi, blot mere ubehersket, grundigere kan man sige." (Jeg synes, det er en formidabel beskrivelse). Lad os være lige så grundige i vores møde med mennesker her og der, som vi ønsker at præsentere for det bedste vi kender til: Guds kærlighed. �

Mission Afrika 4 . 2021

[ NYT FRA PROJEKTGRUPPERNE ]

Vores forbillede os med at vokse Kristina og Hezron Luka med deres børn. De har arbejdet med mission i Kontagora i 10 år. Hezron er leder af bibelskolen og børneskolen. Christine underviser på børneskolen.

KONTAGORA PROJEKTGRUPPEN MED HJERTE FOR EVANGELISTER Pastor Ezekiel R. Paul kom til Kontagora-området i Nordvestnigeria i april 2021 for at blive distriktspræst, dvs. han har ansvaret for området, hvor der er over 36 menigheder og evangelister. Kort tid efter at han var kommet sammen med sin kone og børn blev hele området overfaldet af banditter, der røvede og plyndrede, og nogle blev slået ihjel. Det var en meget svær tid. Folk flygtede, nogle til hans hjem i Kontagora. Bibelskolen og børneskolen i Gulbin Ezekiel R. Paul Boka blev lukket, men åbnet for flygtninge. Heldigvis blev det muligt at give dem nødhjælp for penge indsamlet i Danmark. Nu er der igen roligt, og flygtningene er vendt tilbage til deres landsbyer og tager ud i markerne – dog med frygt for at blive overfaldet på uventede tidspunkter, nat og dag. Bibelskolen er åbnet igen, og halvdelen (7) af eleverne er kommet tilbage. Børneskolen, hvor bl.a. evangelisternes børn går, er endnu ikke åbnet, da der er blevet kidnappet børn i mange skoler i Vestnigeria. Pastor Paul har kun nået at besøge nogle af menighederne, men er meget opmuntret og overrasket over, at folk gerne vil være kristne. De kommer til gudstjenester i de små kirker, men de fleste kan ikke læse og skrive. Pastor Paul tænker især på de unge og børnene, som er kirkens fremtid. Han efterlyser hjælp til at bygge skoler og få ansat lærere i landsbyerne, så børnene selv kan læse Guds ord og dele det med deres stammefrænder. Han ytrer også ønske om motorcykler til evangelisterne, så de lettere kan komme rundt. Han bruger tid på at bede for dem og under sig ikke ro, for tingene skal være i orden, så evangeliet kan blive forkyndt.

Mission Afrika 4 . 2021

Mission Afrikas camerounske missionærer i Mali har samlet et par indtryk fra menneskers liv, der viser, hvor vigtigt det er, at vi har mennesker omkring os, som kan vise os vej i troen.

Pierre Moulna Missionær og udviklingskoordinator Pierre M. Moulna blev født omkring 1974 i Pitoa-Garoua, Cameroun, i en ikke-kristen familie. Hans far og mor blev senere kristne. Pastor Pierres rollemodel er hans kateket Gniba Markous, som nu er pensioneret og bor i Pitoa i det nordlige Cameroun. Som ung kendte Pierre ikke noget til kristendommen; men da han nærmede sig teenageårene begyndte han at tænke meget over livet og døden. Han fik en erkendelse af sin egen syndighed og han frygtede at gå fortabt. Derfor begyndte han at søge svar hos Jesus Kristus. Han blev omvendt i en alder af omkring 12 år. Efter sin omvendelse fik han god åndelig vejledning af Gniba Markous, en Guds tjener, som dengang var kateket i Lopéré-sognet. Pierre Moulna ser stadig Markous som sit forbillede. Hans karisma, hans veltalenhed og hans kærlighed til tjenesten for Gud, er noget Pierre lader sig inspirere af. Som ung drømte Pierre om at tjene Gud en dag ligesom Gniba Markous. Pastor Pierre husker stadig det profetiske ord, som kateket Markous talte til ham på sin bryllupsdag. Han løftede Pierres højre hånd og sagde: "Pierre Moulna, du er min søn, og jeg beder Gud om, at du vil være hans tjener og tjene ham i hele verden. Jeg giver dig min ære og min salvelse som tjener i dag.” Den dag følte Pierre dette ord som et profetisk ord og et kald fra Gud ind i tjenesten. Ordet gik senere i opfyldelse. Han blev præst, og tjener Gud i udlandet og lykkes i sin gerning som missionær.

Pierre og Christine Moulna

TEMA: FORBILLEDER

er har hjulpet e i troen Fily Keita Teologistuderende på IST Maroua Fily Keita blev født i Ouassala i Bafoulabé kommune i en muslimsk familie. Han kom til Kristus i 2009 gennem missionærparret Salissous evangelistiske arbejde og blev døbt et par år senere. Han voksede i troen under ledelse af missionær og præst Gilbert Salissou indtil 2016, det år, hvor han afsluttede gymnasiet. Han fortsatte siden sin uddannelse i Bamako. Fily's kristne liv er blevet påvirket af pastor Salissou, som er et forbillede for ham. Gennem MFLM's missionærer i Mali fandt Fily Keita rollemodeller i vandringen med Kristus, som gav ham lysten til at blive Guds tjener. Han er nu på EFLC's højere teologiske institut i Maroua og har et ønske om ikke blot at være præst, men også missionær.

Fily startede sin tjeneste i kirken allerede som ung, hvor han oversatte for missionær Salissou i kirken i Bafoulabé.

Vincent Traoré Teologistuderende på IST Maroua Mit navn er Traoré Vincent, født i 1993 i en katolsk familie, men jeg havde endnu ikke modtaget Jesus Kristus som frelser og Herre. Jeg blev omvendt i 2010 og døbt i 2011 i kirken i N'tomikorobougou af pastor Job Diarra assisteret af pastor Pierre Moulna, missionær med ansvar for kirken i N'tomikorobougou. Jeg har siden været meget aktiv i kirken i Koulouniko som tolk, sekretær, leder af søndagsskolen, repræsentant for de unge og liturg. Jeg har min præst, Pierrre Moulna, som forbillede på grund af hans måde at tænke, træffe beslutninger, reflektere, overbevise og prædike på. Han er også meget gæstfri. Han er en mand, der tænker sig godt om, før han taler eller træffer en beslutning, og når han træffer en beslutning, er alle overbeviste. Han gav mig lysten til at være kristen og Guds tjener ligesom ham.

Maliki Magloire er den nye leder af 'Pearls of the Street' gadedrengehjemmet i Garoua, Cameroun. Han fortæller her, hvordan den tidligere leder af hjemmet er hans forbillede. Maliki Magloire er født og opvokset i Garoua, Cameroun, hvor han i dag er leder på børnehjemmet Pearls of the Street. Han mistede sin far, da han var 2 år gammel, og selv om moderen sendte ham i skole, besluttede han at gøre oprør. Han forlod sin mor nogle år efter og levede på gaden. Kriminalitet blev hans måde at overleve på. Da han første gang mødte den tidligere leder på børnehjemmet Elia Oumar, valgte han ikke at lytte til ham, men efter tre år i fængsel forandrede han sig. I løbet af sin tid i fængslet lærte han Gud at kende, hvilket fik ham til at opsøge Elia igen efter sin løsladelse. - Jeg præsenterede mig for Elia igen, og han accepterede mig betingelsesløst. I 2015 valgte jeg at blive døbt, og i dag er jeg, hvad Gud ønskede, at jeg skulle være, siger Maliki Magloire Magloire boede selv på børnehjemmet i 11 år, indtil han overtog ansvaret for hjemmet, hvor han i dag er almindelig tilsynsførende. Hans eget forbillede i livet har været Jesus Kristus, da Han har været med til at forandre hans syn på sig selv, og han håber, at drengene på hjemmet vil opleve det samme. - Mit ønske for børnene er, at de ikke længere ser sig selv som fiaskoer, hvor de lever i et lotteri, men at de bliver billeder på forvandling for dem, der stadig er afhængige af stoffer, tyveri og de dårlige ting, som vi møder på gaden og i livet. Må Guds ord være deres forbillede. Af Cecilie Nygaard, skribent i Mission Afrika

Mission Afrika 4 . 2021

HANS WENDELBOE BØCHER Lærer og foredragsholder

Selv fejltagelser tager Herren i sin hånd Efterskolelærer og foredragsholder Hans Wendelboe Bøcher fortæller her om, hvordan han stødte på pionermissionær Mogens Uhrenholts historie. Tilsyneladende tilfældigheder førte ham på sporet af nogle mennesker, han i dag ser store forbilleder i.

fte er det de små tilfældigheder, der får de største konsekvenser. Havde jeg ikke siddet på bussen mod Nørholm dengang i 1990, havde jeg ikke mødt min kone. Og var jeg 16 år senere, som nyansat lærer på Horne Efterskole, ikke kommet med på afbud på studierejse til Nigeria, havde jeg haft meget mere fritid de seneste 15 år, hvor jeg har fortalt historien om lægemissionæren Mogens Marinus Uhrenholt fra Øster Uttrup ved Aalborg. Men lad os skrue tiden tilbage til en brændende varm februardag i 2006 i Numan, i Nigerias hede delstat Adamawa. Sammen med 19 elever, tidligere missionærer Kaj og Anni Moslev og to kolleger fra Horne sidder jeg bænket langs væggen i den lille, runde Sct. John’s Church, der ligger på compound’en, der i dag huser LCCN; den Lutherske Kirke i Nigerias hovedkvarter. Ved det primitive alter står kirkens daværende kasserer, Kaja Babba, og fortæller den runde kirkes historie. Og havde hun ikke den formiddag kolporteret den faktuelt forkerte oplysning, at den ’var bygget af en lægemissionær fra Aalborg, der hed Mogens Uhrenholt’; og ’mon han var i familie med min kollega på rejsen, Torben Uhrenholt?’, var denne fortælling standset her. Men selv fejltagelser tager Herren i sin hånd. - Næ, det tror jeg ikke, kom det sært uengageret fra min kollega Torben. Det skulle dog senere vise sig faktisk at være tilfældet: Mo-

Mission Afrika 4 . 2021

gens Uhrenholt er min nu tidligere kollegas bedstefars fætter. Langt ude, bevares, men nok til at katalysere mine følgende års studier af Uhrenholts liv. (Sct. John’s Church er opført af to andre af Mission Afrikas pionerer: Niels Brønnum og Erland Kjær).

Et gammelt brev dukker op Efter hjemkomsten fra Nigeria rygtedes min interesse i historien til Christiansfeld, hvor man var begyndt at rydde op inden sekretariatets flytning til Aarhus. Under et skab – sådan går historien i hvert fald – var et håndskrevet brev, dateret ’Paa Dampskibet Tarquah, en Dags Rejse fra Africas Kyst, den 26de August 1916”, dukket op. I brevet skriver Mogens og hans kone Eline om de tanker, de gjorde sig om at begive sig til et fremmed land, med for dem ukendt kultur og religion, uvante klimaforhold, sprog, mad og sygdomme. På tredje side fortæller de om den naturlige frygt for at støde på en tysk sømine. Blot få dage forinden var et postskib på ruten nemlig blevet sprængt; vi er jo trods alt under 1. Verdenskrig. Brevet emmer af historiens vingesus, men endnu mere af umiddelbart at være skrevet af to ganske almindelige mennesker, der havde taget et ganske ualmindeligt valg i livet; at rejse ud til ukendt land som missionærer under så voldsomme forhold. Jeg var indfanget fra første sætning og kun-

Hans Wendelboe Bøcher ved Mogens Uhrenholts grav i Numan, Nordøstnigeria.

"Netop styrken og offervilligheden slår mig. Måske var Uhrenholt og med ham de øvrige pionermissionærer slet ikke så almindelige? Måske var de vitterligt gjort af et andet, hårdført stof?" Hans Wendelboe

TEMA: FORBILLEDER

Hans Wendelboe Bøcher står sammen med historiker og biskop Peter Bartimawus i forbindelse med overrækkelsen af en anerkendelse af Wendelboes store researcharbejde.

Mogens Uhrenholt

ne på ejendommelig vis spejle mig i Mogens og Eline. Også jeg drømte om det store eventyr og at rejse ud og gøre en forskel, og her følte jeg, at jeg sad med fingrene, tankerne og hjertet midt i en storladen fortælling, som bare skulle findes og fortælles.

Barske fortællinger fra et vildt liv I dag, efter 15 år, flere rejser til Nigeria og tusindvis af timers gravearbejde på både Rigsarkivet og i arkiver i Nebraska, Wisconsin og Iowa, hvor Mogens Uhrenholt boede og tog sin lægeeksamen, inden han drog ud som missionær, er jeg muligvis den i hele verden, der ved mest om landmandssønnen fra Øster Uttrup. I sit korte liv nåede han at gå eftertrykkeligt konkurs med sin købmandsforretning i Aalborg, miste ikke bare et, men hele fire børn og sin unge, første kone … og i øvrigt også at slå sig ned og leve som ’homesteader’, nybygger, på North Dakotas barske prærie: ’Næppe har […] nogen levet, som jeg har, i saa simpel et Hus – 40 Kvm. – paa saa simpel en Kost næsten et Aar. For lang Tid kun Pandekager lavet af Mel rørt ud i smeltet Sne med

lidt Salt i – og saa Havregrød’, skrev han flere år senere i et brev til Sudanmissionens første formand Anton Pedersen for at understrege sin viljestyrke og hårdførhed inden antagelsen som missionær. Netop styrken og offervilligheden slår mig. Måske var han og med ham de øvrige pionermissionærer slet ikke så almindelige? Måske var de vitterligt gjort af et andet, hårdført stof? Måske er det netop dét, der fænger så stærkt; at Uhrenholt, Brønnum, Dagmar Rose og alle de andre første missionærer var så faste i troen og stærke i viljen? Her er ingen spor af middelmådig tilfredshed med tilværelsen på rutinen, som den, vi alle indimellem må trækkes med. Selv er jeg læreruddannet, lykkeligt gift, har tre dejlige børn og et relativt sundt helbred. Men hvad har jeg i grunden foreløbigt nået at udrette på den store bane? Det er de store, eksistentielle spørgsmål og de deraf følgende overvejelser, som min jagt på detaljerne i fortællingen om Mogens Uhrenholt også rejser. Mogens Uhrenholt er mit forbillede i den tidlige Sudan Missions historie. Han døde af Blackwater Fever efter knap to og et halvt års tjeneste og ligger i dag begravet i Nigeria. I nekrologen skrev pastor Anton Pedersen februar 1919: ’Naar en Gang en Kristi Kirke er rejst dér, og Lovsangen toner paa Kanakuru-Sproget til Guds Pris, saa skal det ikke glemmes, at den første Sædemand af Guds Ords Sæd var Gaardmandssønnen fra Ø. Uttrup ved Aalborg’. Ofte er det de små tilfældigheder, der får de største konsekvenser. �

BANEBRYDER er en biografisk fortælling om to ganske usædvanlige mænds ganske usædvanlige liv; en beretning om to fascinerende personligheder i Mission Afrikas historie. Karsten Høegh Brønnum har i samarbejde med Hans Wendelboe Bøcher nedfældet fortællingen om sin farfar, pioneren og lægemissionæren Niels Høegh Brønnum og købmanden og lægemissionæren Mogens Uhrenholt. Bogen har forord af Henrik Engelbrekt Refshauge, generalsekretær i Mission Afrika, og er rigt illustreret med originale fotos fra Mission Afrikas arkiver. Banebryder kan købes på www.hwb.dk/banebryder.

Mission Afrika 4 . 2021

ORLA FREDENSBORG MØLLER Formidler og mediegrafiker

Hvordan vælger vi de rette Mission Afrikas rejse ind i Mission Afrikas vision og fokusområder for de næste fem år sammenfattes i ordene: SAMVIRKE, EMPOWERMENT og KRISTEN TRO. Men hvad skal vi med flere ord?

Et billede, der kan hjælpe os med at forstå al snakken om dette med mission, vision og strategi, er en bilferie. Anne Mie Skak Johanson, Mission Afrikas formand, forklarer: Vores mission er destinationen – slutmålet for vores rejse. Visionen er den rute, vi vælger. Strategien er de pejlemærker vi har bestemt os for at komme forbi undervejs, og værdierne er den bil, vi kører i. Det kan være svært at hitte rede i alle de ord, der udgør et ”vision-statement”, så for Anne Mie Skak Johanson var det en hjælp undervejs at tænke processen som en tur Mission Afrikas venner, støtter og partnere skal ud på. ”I 2015 vedtog vi 2020-visionen, der er en præcisering af den større vision fra 2012, der hed ”Som ringe i vandet.” Den vision er stadig værdibærende for Mission Afrika, men der er med jævne mellemrum behov for at skærpe vores fokus, så vi retter energien de rette steder hen”, fortæller formanden.

Mission Afrika 4 . 2021

Som erstatning af 2020-visionen blev en ny visionsproces startet i 2019. Vi kom godt i gang med møder og samtaler, men løb ind i en corona-pandemi. Nu er Vision 2026 imidlertid klar og godkendt af bestyrelsen og fremlagt for repræsentantskabet. ”Det, vi har ønsket med vores visionsproces, er at blive bevidste om, hvordan vores historie har formet os og blive helt skarpe på, hvad vi er sat i verden for at gøre,” siger Anne Mie Skak Johanson. ”Det en spændende proces, når man skal skære ind til benet. Man skal virkelig tænke sig om,” tilføjer hun. ”En vision må ikke bare hives ud af den blå luft, der skal være en stærk forbindelse til det, vi allerede er, det vi kan, og det vi ønsker at blive bedre til.”

Mange interesser skal balanceres ”For at få det bedste på bordet, sammensatte vi en gruppe med forskellige interesser og ekspertiseområder for at arbejde med at formulere visionen. Der blev rørt godt rundt i gryden, for der blev løbende indkaldt andre dygtige mennesker til

NY VISION

ord til at beskrive fremtiden? at bidrage. Vi har alle vores særinteresser og ting, vi brænder for. Vi har alle måttet give og tage,” siger Anne Mie Skak Johanson. Til sidst satte en lille intenst-arbejdende gruppe, bestående af generalsekretær Henrik Engelbrekt Refshauge, formand Anne Mie Skak Johanson og formidler Orla Fredensborg Møller, sig sammen for at uddrage essensen af processen. ”Undervejs har der været utroligt mange plusord, som vi nu har samlet til de tre ord – og tre underpunkter til hver – som vi føler, rammer hvem Mission Afrika er, og hvad vi gerne vil,” siger Anne Mie Skak Johanson.

SAMVIRKE Det er helt grundlæggende for MA, at vi i missionsarbejdet vandrer og arbejder tæt sammen med vores partnere, bagland, frivillige – i virkeligheden alle, som brænder for global mission. Vi virker sammen og laver projekter i fællesskab med vores partnere, så vores relationer styrkes, og projekterne bliver lokalforankret og bæredygtige. Mission er relation! Du kan ikke fortælle nogen noget uden, at du virkelig ser og hører dem. Mission er, at et menneske deler noget med et andet menneske. Organisationen er bare en ramme, hvori vi virker.

EMPOWERMENT Vi har brugt et engelsk ord, fordi det bærer så meget i sig af, hvad vi vil, og hvad vores identitet er i MA. Vi vil se mennesker rejse sig op, tage ansvar og få mandat i kirke og samfund. Vi vil se lokalsamfund blive velfungerende og bæredygtige. For at det kan nås, skal vi kæmpe for menneskers rettigheder. Lige fra den tilfangetagne pige, kvinden uden stemme, den forfulgte kristne, til den spiren-

de unge politiker. Vi vil hjælpe kirken ude og hjemme til at være i mission.

KRISTEN TRO Den kristne tro er det vi er det, vi står på og det vi går med. Troen på Jesus er med i alt, hvad vi lavet, uanset om vi hjælper nogen, der har det svært, om vi taler med og samarbejder med nogen, der tror på noget andet. Det er også vigtigt, at vi er åbne og samarbejdsvillige i mødet med muslimer, animister og andre. Vi tror på, at det er lettere at dele evangeliets kraft, hvis vi lever i fred med vores naboer og arbejder sammen for at skabe et bedre samfund. Vores tro gør, at vi vil række ud til mennesker i nød. Vi vil arbejde med os selv, så vi bliver bedre til at støtte og forstå kirken i Danmark og i Afrika, så de står stærkere i deres forkyndelsesopgave (forstået som ord og handling). Kirken skal vokse op til modenhed, så den kan rumme hele Kristi fylde. Holistisk mission er hele evangeliet til hele mennesker. Guds mission inkluderer hvert kirkemedlem i hele Guds kirke i hele livet og universet.

LAD OS TAGE TUREN SAMMEN Vi er på vej til en spændende destination som missionsselskab. Vil du med? Tak for al støtte og den store indsats i bagland og i genbrugsbutikkerne, som gør det muligt at nå vores vision. Lad os arbejde sammen for at Mission Afrika kan blive et stærkt og brugbart redskab i Guds hånd. Læs visionsdokumentet på missionafrika. dk/vision, hvor der er mulighed for at fordybe sig i flere underpunkter og beskrivelser. Ring og bestil os til at komme ud og fortælle om den nye vision. �

Mission Afrika 4 . 2021

TEMA: FORBILLEDER

De småmumlende forbilleder Af Søren Bøndergaard, stud.teol., frivillig skribent

For mig betyder mine forbilleder, at jeg har nogle folk, som besidder en egenskab eller har gjort noget, som jeg kan pejle efter. Noget som gør mit liv som kristen nemmere, eller min Gudsrelation tættere. Forbilleder inspirerer mig til at være et bedre medmenneske. Jeg kan finde en del forbilleder i Bibelen og i min hverdag, som inspirerer mig i min vandring i troen. Jeg vil fremhæve 3 personer, som er, eller har været et forbillede for mig. På efterskole blev jeg inspireret af en af de andre på holdet, som kunne finde på at gå rundt og bede, imens han gik fra A til B på skolen. Jeg må erkende mig skyldig i at have lyttet efter, om hans småmumlen var en formulering af en bøn. Men det var det altså, og det er noget som jeg selv har øvet mig på at gøre. Og når det så handler om bøn, så må jeg også fremhæve Kong Hizkija, som er omtalt i Kongebøgerne og Esajas’ bog. Selv da alt så mørkest ud, og hans fjender omringede ham, holdt han fast i troen på Gud, og havde tillid til, at han ville frelse Hizkija og hans folk. Men en af mine største forbilleder er uden tvivl en tidligere kollega og studiekammerat. For hun kunne noget, som jeg virkeligt skal tage mig sammen for selv at kunne gøre. Hun kunne få en til at føle sig set og hørt på et helt andet niveau. Hun kunne lytte og havde et inderligt ønske for alle, hun mødte, om at de måtte få det godt, hvis de ikke allerede havde det. Jeg tænker, det er en helt uvurderlig egenskab at besidde som en person, der gerne vil udleve sit kald blandt mennesker. Søren Bøndergaard

Mission Afrika 4 . 2021

Iransk præst i Danmark har israelsk forbillede Af Johanne Rhode, ungmedarbejder i TReK, Mission Afrika

Et forbillede er en person, hvis opførsel er beundringsværdig og som man stræber efter at efterligne. For Naser Rezaeih er profeten/ kongen David fra Biblen et forbillede. Naser Rezaeih kommer oprindeligt fra Iran og bor i Århus, hvor han arbejder som Folkekirkens koordinator for Farsi-talende kristne i Danmark, han er leder af det kristne farsi-fællesskab “Immanuel” som er tilknyttet Christianskirken i Århus. Herudover har han arbejdet som tolk, fra iransk(farsi) til dansk, de sidste 32 år. - David var en mand, der var klar over sine skrøbeligheder og fejl. Lige meget hvad David går igennem, vender han sig mod Gud i sin magtesløshed og får tilgivelse, fortæller Naser, der selv prøver at efterleve alt dette i sit eget liv. - David er beundringsværdig, fordi han gør Gud jordnær, David snakker til Gud, som om han sad på jorden, lige ved siden af ham. Gud er for både David og mig vores tilflugt og tilgivelse, fortæller Naser Rezaeih. Naser kom til Danmark i 1984. Han voksede op under Shahen (den sidste iranske konge), hvor der var stor personlig frihed. Desværre blev dette indskrænket efter den islamiske revolutionen i 1979, og Naser kunne ikke affinde sig med den måde, det meget religiøse præstestyre forvaltede landet på, og derfor flygtede han til Europa.

[ NYT OM NAVNE ]

Korttidsudsendinge ansat pr. 1.jan.2022

Brory Madsen Harboe: Ny Development Officer hos SAT-7 Brory er dansk-amerikaner og arbejder som projektassistent hos Center for Kirkelig Udviklingssamarbejde, CKU. Her har hans hovedfokus været forskellige forskningsprojekter om at fremme menneskerettigheder og tros- & religionsfrihed, ToRF, som også blev omtalt i internationale medier. Han er uddannet Master of Arts i Europas religiøse rødder på Københavns Universitet. Han skal arbejde på SAT-7's hovedkvarter i på Cypern i et år.

Henrik Nielsen er ansat som projektkonsulent i Cameroun Henrik Nielsen har mere end 20 års erfaring inden for udviklings- og menneskerettighedsarbejde. Hans stærke teoretiske og praktiske baggrund for analyse af effekter og bivirkninger af udviklingsarbejde skal bruges hos EFLC, som han skal abejde for i Garoua 4-6 måneder i første omgang. Henrik har mange års erfaring med udviklingsprojekter i Vestafrika. Han har boet og studeret i Senegal, arbejdet for UNDP i Guinea-Bissau, ledet en lille dansk venskabs NGO, skrevet Ph.D. om udviklingsprojekters lokalpolitiske betydning, lavet undersøgelser for Verdensbanken i Niger samt forsket på DIIS og på Institut for Menneskerettigheder.

HENRIK ENGELBREKT REFSHAUGE Generalsekretær

”Jeg er ikke rig, men jeg er i en position, hvor jeg kan hjælpe andre”.

Den fattige studerende kan også give Kristina Eskildsen mødte gavmildheden både i børneklubben og i Afrika. - Det gjorde indtryk på mig som barn, da vores leder i børneklubben fortalte om den rige mand med sportsvognen, der gav 100 kr. Og så var der den fattige kone, der kun havde råd til at give en flad femkrone – og at Jesus faktisk roser hende, der gav i sin fattigdom, fortæller Kristina Eskildsen, leder af børne- og ungdomsnetværkerne i MAY (Mission Afrika Youth). - Jeg kan godt spejle mig i, at det er nemmere at give af sin overflod, end af det vi ikke har. Jeg vil gerne være økonomisk ansvarlig, men Jesus advarer os mod at pengene skal tage magten over os, fortæller Kristina. - Måske tænker vi alligevel, at den smule, vi har, ikke kan række langt. Men når Jesus kan gøre en lille drengs madpakke til noget kæmpe stort så 5000 bliver mætte, så kan han også tage den smule jeg kan give til mission og bruge det i sin store plan. Det gør altså en forskel, når vi giver penge,

tid eller kærlighed, mener Kristina Eskildsen. Til sommer bliver hun færdig med sin bachelor på Diakonhøjskolen i Kristendom, Kommunikation og Kultur. Ved siden af har hun taget flere teologifag på Menighedsfakultetet.

Gavmildhed på afrikansk - Livet i Afrika er ofte uden de mange materielle goder, vi har i Danmark. Men så tog min værtsfar mig med på besøg i en flygtningelejr i Uganda, hvor de absolut ingenting havde. Alt virkede så håbløst. Da vi næste gang kom i kirken, vidste vi, at selvom det ikke så ud til, vi havde meget, så kunne vi give disse flygtninge to kilo majsmel. I danske øjne var de ikke selv rige, men alligevel formåede de at dele ud, beretter Kristina. - Jeg tror Jesus udfordrer den fattige enke i os alle sammen, uanset hvor mange penge vi råder over. Jesus vil gøre os opmærksomme på de mange muligheder, vi har, selvom vi føler os begrænsede. Han har en særlig udfordring til os dér, slutter Kristina Eskildsen fra MAY.

GAVEBREV? Støt Mission Afrika med et gavebrev nu. Se missionafrika.dk/ stoet/gavebrev. Det varer 10 år – det giver dig et større fradrag, og os mere stabilitet i arbejdet. TAK!

Mission Afrika 4 . 2021

[ NYT FRA PROJEKTGRUPPERNE ]

Stammekonflikter og islamisk ekstremisme sender også mange på flugt i Mali. Her får en gruppe internt fordrevne, der har søgt ly i hovedstaden Bamako, hjælp fra vores camerounske missionærer.

Hospitalssenge, katetre, kanyler, forbindinger var blandt de ting, sundhedsgruppen var med til at skaffe, pakke og sende til klinikker i Cameroun.

MALI PROJEKTGRUPPEN HAR INDSIGT I LANDET

SUNDHEDSPROJEKTGRUPPEN HAR PAKKET EN CONTAINER

Den politiske, den økonomiske og den religiøse situation i Mali er nedslående: Mali var i mange år år en fredelig og forbilledlig region. Men det er slut.

Corona har spillet ind i meget også i aktiviteter for Mission Afrikas Sundhedsgruppe. Det lykkedes dog Anne Theresa Thanning at komme til Cameroun fra november 2020 til august 2021.

Men i løbet af de seneste 10-15 år er landet, under påvirkning af en radikal teologi fra andre muslimske lande, blevet mere og mere islamiseret. Snart bliver Mali måske et nyt Afghanistan. Der er et stort radikalt islamisk pres på politikerne i Mali. Der er en tendens til ikke at benytte det officielle retssystem, men i stedet at dømme ’internt’ ifølge islamisk lov. Usikkerheden og utrygheden vokser, ikke mindst på grund af faren for kidnapning og overfald. Kirken og missionen i Mali er dermed voldsomt udfordret. MFLM (Den Lutherske Brødre Mission i Mali) har derfor igangsat træning i, hvordan man agerer ved kidnapning og tilsvarende situationer. Vore camerounske missionærer i Mali mærker også, at landet er ved at blive et mindre tolerant land i relation til trosfrihed. Derfor arbejdes der for tiden med at omforme MFLM fra en trosbaseret NGO for at blive anerkendt som en udviklingsbaseret NGO. Men det positive er, at vore missionærer fra Cameroun nyder stor lokal anerkendelse. Pierre Moulna er således blevet indvalgt i bestyrelsen for Det Protestantiske Kirkeråd i Mali. – MFLM har påbegyndt et nyt nødhjælpsprojekt i Bamako til internt fordrevne fra konflikter mellem de fastboende dogonfolk og de fulanske nomader med de store kvægflokke. Sæbeproduktionen blomstrer: der er produceret 900 liter sæbe på en måned, og kvinderne i landsbyerne er også i gang med at producere ansigtsmasker. I MFLM overvejer man mulighederne for at påbegynde en ’knopskydning’ i Senegal. Det vellykkede gedeprojekt for landsbykvinder i Dangassa har mulighed for at udvikle sig yderligere, hvis det tilføres flere midler. Derom søges der lige nu fra støttepuljer i Danmark.

Mission Afrika 4 . 2021

Vi havde en del online møder, hvor vi koordinerede afsendelsen af en container med udstyr til sundhedsklinikker i Cameroun. Vi fik bl.a. uniformer, sengelinned og håndklæder fra et firma i Århus. Vi fik mundbind til meget favorabel pris i store mængder. Der var hospitalssenge, katetre, kanyler, forbindsstoffer osv. En dejlig juni dag i 2021 kunne vi så mødes i Sinding og pakke tingene. Containeren blev fyldt, og der blev suppleret med skoleudstyr. Nu er containeren så endelig havnet på bestemmelsesstedet. Vi havde arbejdet på, at den skulle være fremme inden Anne Theresa tog hjem, men Corona-situationen gjorde, at det ikke kunne lykkes. Nu er det så vores bøn, at tingene må blive til hjælp for kirkens diakonale arbejde, herunder specielt klinikkerne. Sundhedsarbejdet i Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun (EFLC) har fået en grundig evaluering af Anne Theresa, en ekstern gruppe og kirkens nye koordinator dr. Inrombe, der er pensioneret læge med stor erfaring og ekspertise. Rapporten er en stor hjælp til det fremtidige arbejde.

Læs mere om

rP ojektgrupper

www.missionafrika.dk/vaer-med/projektgrupper

CECILIE BJAARUP NYGAARD Journalistisk studentermedarbejder

Unge skal udrustes til mission Mission Afrika Youth har udformet tre fokusområder, som gerne skulle være tydelige i alle kommende aktiviteter. Seks studentermedhjælpere er med til at definere, hvor ungdomsnetværket skal bevæge sig hen. Mission, synlighed, mangfoldighed og frivillighed er nøgleordene i den kommende tid.

ed seks studentermedhjælpere ansat i Mission Afrika Youth (MAY) er der for alvor blevet sat gang i tankerne om udvikling og udvidelse af børne- og ungdomsarbejdet. Derfor er der opstillet tre fokusområder for den kommende tid, som skal være med til at forme arbejdet. - Vores opgave er at udruste til mission og at facilitere og skabe en brand for at sprede evangeliet i Afrika. Derfor er det vigtigt, at vi er synlige i organisationslandskabet. Vi ønsker at få flere med på Mission Afrika Youth vognen, så vores primære frivilliggruppe ikke kun består af tidligere volontører – selv om vi også elsker deres engagement og lyst til at hjælpe, siger Janni Plougmann.

Mission Afrika skal være for alle MAY vil gerne sørge for, at flere unge er bevidste om, at organisationen findes, og det vil man gøre ved at arrangere både interne og eksterne arrangementer. Unge skal inviteres til debataftener om mission, og der drømmes også om at arrangere koncerter, som indsamlingsevent. - Nogle gange bliver Afrika så konkret og specifikt, at

Janni Plougmann nogle bliver hægtet af – men en stor del af Mission Afrika er mission generelt. Derfor vil vi gerne fokusere på mission, og hvordan det kan se ud i nutiden. Vi tror på, at der er meget, vi kan lære af afrikanerne, fortæller Janni. Derudover vil man også styrke de frivilliges relation med hinanden ved at arrangere aftener, som kan ruste dem til blandt andet formidling eller det at søge midler hos fonde.

Ledt af Guds mission Når man spørger Janni om den langsigtede vision for Mission Afrika Youth, så er svaret klart. Drømmen er at få flere til at brænde for Afrika og for mission. - Vi vil have Gud med i vores

Volontørerne Ellen Schmidt Jensen,Marie Føns Diemer, Amalie Skov og Signe Due fortæller om deres ankomst til Cameroun i sept. 2021. visioner. For vi er her på grund af Ham, og vi ønsker at pege på Gud i det arbejde, som vi gør, og det bliver spændende, siger Janni Plougmann. De unge medarbejdere er Janni Plougmann, 3K studerende, Sofie Bro Hansen, statskundskab, Mathilde Storgaard, franskstuderende, Johanne Rohde Jensen, antropologistuderende. Begge har også opgaver partnerteamet med fokus på netværk til unge. Derudover Cecilie Nygaard, medievidenskab-studerende, og Julie Hedegaard, lærerstuderende og provstivolontør ud fra Viborg Stift. Med deres engagement og faglighed er de med til at sætte præg på MAY. �

3xFOKUS 1) Synlighed Vi skal være synlige og tydelige i skoler, kirker og foreninger.

2) Mangfoldighed Vi ønsker at mange farver, typer, aldre og kulturer bliver aktive.

3) Frivillighed De frivillige skal styrkes og ses. Det de brænder for skal på dagsordenen.

Mission Afrika 4 . 2021

TEMA: FORBILLEDER

ANNE DJURHUS Frivillig skribent for Mission Afrika

Forbilleder – til skade eller til inspiration? De fleste af os kender til at have mennesker fra hverdagen eller medierne, som vi spejler os i eller ser op til. Det kan være filmstjerner, politikere eller sportsfolk.

i lever i en tid, hvor vi bliver bombarderet fra alle sider med billeder af perfekte liv og kropsidealer. Det kan diskuteres, om det er sundt for ens selvbillede at bruge tid på at sammenligne sig med sine forbilleder – og især på sociale medier. At spejle sig i mennesker på forskellige sociale medier kan være skadeligt, fordi de ofte fremstiller en alt for perfekt og forvrænget udgave af virkeligheden.

De sociale medier isolerer os Når vi søger bekræftelse på sociale medieplatforme, kan vi faktisk ende med at bygge en verden, hvor vi ikke møder folk, der er forskellige fra os. Vi vælger i stigende grad, hvilke digitale medier og

Mission Afrika 4 . 2021

synspunkter, vi orienterer os efter og udelukker andre. På sociale medier som Facebook og twitter opstår der derfor 'ekkokamre'. Det vil sige debatter, hvor vi alle som gruppe er enige i, at de andre ikke har ret. Dette forstærkes af de algoritmer som bruges på internettet og sociale medier. Google og Facebooks algoritmer bestemmer nemlig, hvilke søgeresultater og nyheder, du får vist og i hvilken rækkefølge. Nogle mener, at algoritmerne favoriserer kontroversielt og splidskabende stof, da det giver flere kliks og kommentarer. På den måde kan algoritmer på sociale medier være med til at fremme negative tendenser såsom aggressiv adfærd, mobning og anoreksi. Men spørgsmålet er, om det at have forbilleder og spejle sig i andre kun er noget dårligt? Der er også mennesker som har gjort en stor forskel i verden og er gode forbilleder at have.

Store og små forbilleder Nelson Mandela blev et stærkt symbol for den voksende bevægelse mod apartheid, Malala Yousafzai

arbejder for at alle børn kan gå i skole og er den yngste modtager af Nobels fredspris, Mahatma Gandhi talte for forsoning mellem hinduer og muslimer, Martin Luther King Jr. var forkæmper for menneskerettigheder og fredelig social forandring, og Greta Thunberg kan samle tusindvis af mennesker til en klimamarch. Uanset om vi er i Afrika eller Danmark er det vigtigt at have forbilleder som tør stå op for det rigtige og forandre verden, selvom det koster dem. Deres betydningsfuldhed ligger i det, de giver. Volontører og missionærer der rejser til Afrika begynder ofte at beundre afrikanerne deres ubekymrede og taknemmelige tilgang til verden. At de prioriterer bønnen højt og er så gæstfrie. Det kan være idealer, vi også gerne vil stræbe efter her i vores fortravlede og bekymrede vestlige verden.

Hvad med Jesus? Ordet ’forbillede’ betyder ideal, en person, der fremholdes som eksempel eller ideal for andre. I ordet ’ideal’ ligger der en forestilling om noget fuldkomment.

Jesus levede et fuldkomment liv som menneske på jorden. I Bibelen kan vi læse, at han behandlede mennesker som uendelig værdifulde og ligeværdige. Derfor får vi meget ud af at spejle os i ham og behandle hvert menneske med stor værdi, som han gjorde. Jesus elskede verden så meget, og det er et ideal vi må stræbe efter, at han ønskede alle mennesker det godt. Ikke bare det – han ønsker at frelse hvert menneske. Vi må spejle os i ham, og vi må spejle os i de forbilleder, der leder os ind i Guds mission. Vi kan også selv være et forbillede for andre med vores trosliv.  Mennesker har forskellige perspektiver på verden og dermed også værdier. Spørgsmålet er, hvilket ideal og hvilke værdier vil vi gerne stræbe efter? Det er vigtigt, at vi bliver styret i retningen af Jesus, som har en stor kærlighed til os og vil give os det allerbedste – en relation til Ham. �

ORLA FREDENSBORG MØLLER Formidler og mediegrafiker

Næstekærlighed som højeste ideal - Vi kommer alle med vores ting i rygsækken, men det er ikke noget, der behøver at stemple os. Alle ønsker at gøre en forskel. Jeg brænder for at sætte et aftryk på folk, så de kan få en ny chance for at gøre noget godt med deres liv og gøre noget godt for andre, siger Birgitte Albertsen, der er leder af Mission Afrikas to genbrugsbutikker i Odense.

i omtalte Birgitte Albertsen i MAgazinet #2 2021, hvor vi fortalte om hendes praktikant Mikkel, en ung mand med en fængselsdom i bagagen, der var blomstret op i sin praktik hos Mission Afrika Genbrug.

Idealer man kan bygge sit liv på Om sine forbilleder i livet siger Birgitte: - Jeg har ikke rigtigt nogen menneskelige forbilleder, men derimod et par begreber, der inspirer mig. 1. Næstekærlighed er det største forbillede – eller ideal, som jeg prøver at leve mit liv ud fra! Med næstekærlighed giver du positive muligheder videre til omverdenen. Det koster ikke megen anstrengelse at være venlig, og det kan betyde en kæmpe forskel for de mennesker, du møder på din vej i livet. 2. Anerkendelse må være mit andet ideal. Ved at anerkende alle mennesker i den livsbane de er i her og nu, har

Birgitte Albertsen i butikken i Odense C.

ramle. Fordi jeg har lidt ledelseserfaring og havde været frivillig i butikken i en del år, tænkte jeg, at jeg er nødt til at gøre noget. Hun reflekterer over, hvad 'Jeg må gøre noget' der former hendes lederskab: - Jeg er rigtig god til menBirgitte er 50 år og har været nesker. Jeg er ikke skarp til frivillig i Mission Afrika økonomi og det praktiske i Genbrug i 13,5 år. Hendes butikken – så ’karriere’ i "Når vi siger ”Mission der har jeg Mission AfriAfrika” inde på Jobcen- nogle dygtige ka begyndte kort tid efter, teret, så står der hjerter hjælpere, som en rygskade og stjerner i sagsbe- får den side til at køre sendte hende godt. på førtidspen- handlernes øjne." - Når vi favsion. Birgitte Albertsen ner menneOprindeligt sker i vore butikker, så laver er hun uddannet fodplejer, og vi faktisk Mission Afrika i har desuden arbejdet mange Danmark. Arbejdet bliver år inden for sundhedssekikke kun båret af mig, men i toren. Her var hun de sidste fællesskab med en fantastisk 6-7 år af sine erhvervsaktive gruppe frivillige, der også år teamleder på en afdeling, brænder for at hjælpe menhvor de passede patienter i nesker. Vi lykkes jo kun med respirator at være super gode fordi vi - Da den tidligere butikser sammen om det. Her er en leder blev syg, stod vi ret oplagt muighed for Mission meget på Herrens mark i Afrika at gøre mere! butikken ude på Ruggårdsvej. Med en stærk glød i øjnene Det var lige op til sommerunderstreger Birgitte: ferien, og det hele var ved at

vi mulighed for at være stærkere til stede i hinandens liv. En anerkendende tilgang er den bedste måde at skabe en positiv kontakt.”

- Når vi siger ”Mission Afrika” inde på Jobcenteret, så står der hjerter og stjerner i sagsbehandlernes øjne, fordi de ved, at vi er et godt sted at være. Jeg samler på alle dem, ingen andre vil have. Men ingen tvivl, det er også hårdt arbejde, for de er i hovedet og hjertet hele tiden.

Tillid = investering - Når vi formår at løfte praktikanterne og andre, der kommer i vores butikker, så er det win-win. Så bliver vi endnu bedre sammen. Når vi viser hinanden tillid, så kommer det aldrig tomt tilbage. Tillid bliver belønnet gange 100! - Vi skal udvikle butikken og medarbejderne på alle mulige måder. Det er dejligt, når der er penge i kassen – men der er jo så mange andre parametre, vi også kan lykkes på. Birgitte er selv blevet et forbillede for mange omkring sig. Sammen med Mission Afrika er hun med til at sætte et positivt aftryk i verden. � Mission Afrika 4 . 2021

[ NYHEDER : IND- OG UDLAND ]

ALLE KAN NU SE KRISTENT TV VIA SAT-7's APP Kender du nogen, der kunne få glæde af at se kristne tv-programmer, lovsange og gudstjenester på arabisk, tyrkisk eller farsi? Så anbefaler vi SAT-7's app på Android og Apple. De fleste af SAT-7's seere i Nordafrika, Tyrkiet og Mellemøsten ser stadig for det meste tv-programmer via satellit. Men ligesom i USA og Europa, så ændrer seervanerne sig hurtigt, og SAT-7 har med forbedringen af deres platform på mobiltelefonerne ønsket at tilbyde indhold bedre og mere fleksibelt. Der var god stemning ved Mission Afrikas repræsentantskabsmøde 11.9.2021 – men besværet med at få godkendt afrikanske gæsters visum dryppede malurt i bægeret.

PROTESTRESOLUTIONEN GAV POTE Ved årsmødet i september skrev Mission Afrikas repræsentantskab en protest til Folketinget over, at de danske myndigheder besværliggør venskabsbesøg fra de kirker i Afrika, som Mission Afrika samarbejder med. - Der gik ikke mange minutter efter, jeg sendte resolutionen afsted på e-mail, før jeg fik svar fra de første politikere, fortæller generalsekretær Henrik Engelbrekt Refshauge. - Efterfølgende har vi fået henvendelser fra mange politikere og diverse ministerier, der har spurgt ind til vores udfordringer. Det er godt at blive hørt, siger han, og opsummerer: - Resultatet er, at vi nu igen er blevet forhåndsgodkendt til at opnå hurtig visumansøgning for afrikanere i de lande, hvor Danmark har en repræsentation – dvs. Nigeria, Mali og Uganda. Det er en udfordring, fordi forhåndsgodkendelsen ikke gælder de tre andre lande, vi har partnere i. Det har generalsekretæren taget op med ministerierne, Vi tager også samtalen med udviklingsminister Flemming Møller Nielsen, når han til december kommer på hovedkontoret. Han er også minister for nordisk samarbejde, og vi bruger de nordiske landes repræsentationer til at få godkendelser hjem i nogle af vores partnerlande.

MALARIA-VACCINEN ER KLAR En vaccine mod malaria, der hedder Mosquirix er nu godkendt og anbefales af WHO. Eksperter siger, at vaccinen kan hjælpe med at nedbringe antallet af dødsfald, hvis den bruges sammen med blandt andet myggenet og insektgift. Malaria koster årligt omkring en halv million mennesker livet - primært i Afrika syd for Sahara, og ca. halvdelen af ofrene er børn under fem år. Vaccinen er ikke perfekt, men den kan hjælpe til at knække kurven og er et stort skridt for videnskaben.

Mission Afrika 4 . 2021

Der var god stemning ved Mission Afrikas repræsentantskabsmøde 11.9.2021 – men besværet med at få godkendt afrikanske gæsters visum dryppede malurt i bægeret.

EN FYLDT EFTERÅRSHØJSKOLE Mission Afrikas Efterårshøjskole var en bragende succes. 40 venner af Mission Afrika mødtes til inspiration på Virksund kursuscenter. "Godt fællesskab", "Engagerede foredragsholdere med stor bredde", "Langt bedre end forventet", "Skønne fysiske rammer", "Supergode andagter", var nogle af kommentarerne, da deltagerne evaluerede den første efterårshøjskole i Mission Afrika, som foregik i oktober måned. Programmet og foredragene løftede taget for tænkning om mission i fortid, nutid og fremtid. Deltagerne fik historisk indsigt, havde besøg af Brønnums barnebarn, dykkede ned i missionssituationen og de opgaver, der bliver løst lige nu i Mission Afrika, og kiggede frem på de massive udfordringer Afrika står overfor. Samtidigt nød de god mad, de smukke omgivelser og godt fællesskab. En efterårshøjskole i uge 40 næste år er allerede ved at blive planlagt. Virksund kursuscenter er booket igen, og det nye og toptunede udvalg bestående af Tove og Arne Kirkegaard, Lillian Risum, Hanne Myrfeld samt Susanne og Steen Houmøller er i gang. De modtager også gerne forslag til programmet næste år. Se mere på https://missionafrika.dk/efteraarshoejskole

RASMUS BACH OTTOSEN Forbundssekretær i FDF og tidligere missionær for NMS

Vi har brug for flere værdiledere! “If you know, clearly your vision in life, you will be able to decide. But if you don’t know why you were created it will be very hard. Therefore, first of all, we have to think about why we are here on earth! What is your vision?” (Biskop Thomas, Den koptiske kirke i Egypten)

or mig er mission et globalt projekt. Som kristne er vi en del af et fantastisk stort fællesskab, hvor mennesker verden over deles om et stort arbejde. Et arbejde som startede for mig i Mission Afrika for præcis 10 år siden. Nu som lidt ældre og forhenværende missionær i Madagaskar reflekterer jeg forsat over, hvordan missionen kan lykkes for os. Her er Biskop Thomas fra den koptiske kirke i Egypten et forbillede for mig. Han er et symbol på et undervurderet tema, som det er afgørende, at missionsorganisationer arbejder aktivt med: Værdiledelse! - Så kedeligt kan det lyde. Det er imidlertid vigtigt at kende og arbejde aktivt med de værdier, man har i en organisation. Det gør arbejdet bedre og nemmere, og ikke mindst øger det vores chance for succes. Det er vigtigt at have værdi-ledere som Biskop Thomas. Han er kun interesseret i at tale værdier og vision. Når man taler med værdiledere, oplever jeg ofte, at temaet fællesskab/broderskab/ den globale kirke vender tilbage.

Mission er bedst sammen med andre Mission er et fælles projekt, og det skal udføres sammen med andre. Det er et tema og en mulighed, som et moderne missionsselskab bør tage alvorligt og arbejde med. I den fremtid, vi bevæger os ind i, er

det min klare holdning, at intet skandinavisk missionsselskab bør arbejde alene. Måske kan vi arbejde bedre sammen og endnu bedre i fællesskab med vores partnerkirker i hele verden.

Værdier og partnerskaber Da jeg arbejdede for NMS på Madagaskar, skrev jeg speciale om forholdet mellem missionsorganisationer i Skandinavien og partnerorganisationerne i Afrika. Her oplevede kolleger ofte det, at de den ene dag skulle fortælle om værdierne, glæden ved det kristne fællesskab, ønsket om broderskab og alt det fantastiske arbejde i partnerkirkerne – alt det som står i visionerne hos os alle – og den næste dag skulle de sidde og skære i projektmidler, sætte nye rammer og stramme bevillingerne. Ofte uden det var til forhandling, og oftest

Rasmus Bach Ottosen er forbundssekretær i FDF, tidligere praktikant i Mission Afrika og missionær for NMS (Det Norske Missionsselskab).

uden, at partnerkirken rigtig havde nogen indflydelse. Det er en helt almindelig arbejdsgang, men hvordan hænger det sammen med værdierne? Jeg drømmer om, at vores missionsorganisationer tror på vores værdier om det fælles. Den fælles globale mission. En mission hvor vi starter med vores forbilleder, vores værdier og bygger missionsorganisationer og projekter og organiserer det praktiske arbejde så det passer med vores mission og ikke omvendt. �

Bishop Thomas, koptisk biskop af Al-Quosia, Egypten. Foto: World Council of Churches Mission Afrika 4 . 2021

Han brokker sig ikke, selv under forfølgelser Det kan være svært nok at fortælle om sin tro

kirkens arbejde. Hoseas Jaro

til sine danske naboer – prøv så at forestille dig,

takker for alle i Danmark, der

hvordan det må være at arbejde som evangelist

beder for arbejdet og som støtter økonomisk.

i et fjendtligt Sharialov-styret område! Det gør

- I er vores partnere. Vi er

Hoseas Jaro – og han giver ikke op så let. Pastor Hoseas Jaro har arbejdet som evangelist i sharia-staten Zamfara State i det nordvestlige Nigeria. Han er blevet flyttet pga.

sammen om at nå mennesker med evangeliet, siger

siger han. Kirken har altid

han.

været udsat for forfølgelse.

Hoseas og alle vores andre

Der kommer nye kristne til.

venner i Afrika og SAT-7 har

Kirken står ikke stille. I hans

brug for du hæver din fast-

område har de planer om at

problemer med folk, som

giverordning eller tegner et

bygge nye kirker næste år.

ikke ønskede ham og hans

gavebrev. Gør det nu på mis-

Hoseas har også startet flere

familie det godt. Han taler

sionafrika.dk/stoet/gavebrev

børneskoler op.

ikke så meget om det, men der var ekstrem forfølgelse af ham. Gud greb ind og redde-

Støt Mission Afrika i dag

Han beder om forbøn. Han efterspørger støtte og rådgivning, så de kan etablere flere

de hans liv flere gange. - Vi kan ikke lade os stoppe,

skoler for børn. Skolegang og

Ethvert bidrag gør en forskel. Giv også på MobilePay 560 201

uddannelse åbner døre for

Overførsel fra kontonummer

Indbetaler

Hoseas Jaro beder for to kvinder. Lad os sende en opmuntring til de mange evangelister.

GIROINDBETALING KVITTERING Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

640 7293

Lyseng Allé 15 D - 8270 Højbjerg Meddelelse til modtager

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Kroner

Øre

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Betalingsdato

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S (12.06) DB 209-9958

Lyseng Allé 15 D - 8270 Højbjerg Kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Øre

Checks og lignende accepteres under forbehold af at pengeinstituttet modtager betalingen. Ved kontant betaling i pengeinstitut med terminal, er det udelukkende pengeinstituttets kvitteringstryk, der er bevis for hvilket beløb der er indbetalt.