MAgazinet #1 2022: Kvinder på mission by Mission Afrika

MAGAZINET Mission Afrika

Guds kærlighed i ord og handling

Tema:

Kvinder på mission

1 . 2022

TEMA: KVINDER PÅ MISSION

HENRIK ENGELBREKT REFSHAUGE Generalsekrtær

Girl Power og global mission DR2 viste fornyligt dokumentarserien “Spice Girls effekten”, et tilbageblik på 90’er pop-gruppen fra England, der var en naturkraft af kvindelighed og forskellighed midt i en mandsdomineret verden.

HENRIK ENGELBREKT REFSHAUGE general@missionafrika.dk

Spice Girls' slogan var “Girl Power” (pige-gennemslagskraft) og de prægede en hel generation af kvinder. Vi har i den grad brug for kvindelige gennemslagskraft i missionsarbejdet, og i dette blad vil vi fejre “Kvinder i mission”.

sionær Marie Holst kunne i 1889 ikke få en uddannelse af missionsselskabet DMS, inden hun rejste ud, for ”hun ville sikkert blive gift under uddannelsen”. Men hun valgte manden fra, fordi sygeplejersker dengang ikke måtte arbejde, efter de var blevet gift. Og arbejde det ville hun.

de underviste og de formede nye kristne samfund i hele verden. Op gennem Mission Afrikas historie har der stort set været lige mange kvinder og mænd udsendt. Missionskvinderne var forbilleder. Ligesom Spice Girls gav en ny platform til unge kvinders

Nogle vil mene, at Bibelen henviser kvinder til tavshed på bagerste række. Men for mig er det tydeligt, at Jesus igangsatte en revolution, der igen og igen gav kvinderne en nøglerolle. Lige fra Maria og hendes kusine Elisabeth, der jubler over fostrene i deres maver og Guds frelsesplan, til Maria Magdalene, der som den første ser den opstandne Jesus, og tager en hilsen med til de frygtsomme (mandlige) disciple, ser vi, at Jesus tager kvinderne med.

Marie tog sagen i egen hånd, samlede penge ind og blev doktor i medicin. På trods af gentagne afvisninger endte hun med at drive et velfungerende hospital på missionsmarken i mange år.

drømme og ambitioner, så blev de aktive og kompetente missionærkvinder til forbilleder for de samfund, de rejste ud til. Millioner af afrikanske piger har fået en uddannelse og gør nu karriere – ikke mindst fordi missionsskoler og missionsstationer åbnede muligheden for dem. I Mission Afrika ser vi ofte, at samfundsopbyggende projekter ledes af lokale kvinder. Familier og landsbyer styrkes, og mange præsenteres for Bibelens livgivende og frisættende budskab. Vi står på kvindernes skuldre, når vi åbner missionshistorien. Lad dig inspirere af kvinder, der gjorde og gør en forskel i mission for at ære Gud! █

Stærke kvinder i mission

Derfor kan jeg blive helt stum og flov over, hvordan vi mænd har holdt kvinder nede gennem historien. Den første danske lægemis-

På trods af at mænd pryder billedkavalkader i ledelsen af missionsselskaber, står kvinderne også stærkt i dansk missionshistorie. Mens man hjemme i kirker og missionshuse diskuterede kvindens plads i hierarkiet, havde de færreste missionsselskaber råd til den luksus. Den krævende virkelighed ude på de tropiske missionsstationer krævede “alle mand/kvinder på dæk”! Kvinderne var pionerer, de ledte,

Giv en gave

Bladet

MobilePay: 560 201 Giro: +01 640 7293 Bank: Reg. nr. 5061 konto 1060018

Redaktør: Henrik E. Refshauge, tlf. 23 39 55 42 Skribenter: Orla F. Møller, Katrine Lund, Anne Djurhus, Anne Mie Johanson, Søren Bøndergaard, m.fl. Layout: Orla Fredensborg Møller Tlf. 31 15 48 90 Tryk: Johansen Grafisk, Holstebro Oplag: 7000 ISSN 1399-1159

Urimelig forskelsbehandling

KOLOFON Mission Afrika, Folkekirkelig Mission i Afrika, er et dansk missionsselskab, stiftet i 1911. Motto: “Trofast er han, som kalder jer, han vil også gøre det.” 1 Thess. 5,24 Udgiver: Mission Afrika Lyseng Allé 15D, 8270 Højbjerg Tlf.: 8672 5050 Mail: ma@missionafrika.dk www.missionafrika.dk

Mission Afrika 1 . 2022

Ledelsen Formand: Anne Mie Skak Johanson Generalsekretær: Henrik Engelbrekt Refshauge

Forsidefoto: Aviskollage af Orla Møller med Mdm. Julie Bara, leder af kvindeforeningen i Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun, i centrum. Foto: Anna Grethe Møller

SARA DAHLMANN Relationsudvikler i Mission Afrika

Fattigdom på spil

Spil dypper danske unge i en afrikansk hverdag For første gang siden 2011 sender Mission Afrika unge til Nigeria. Marcus Taulborg og Anton Kviesgaard er på rundtur til konfirmander og andre kirkelige arrangementer i Viborg stift disse måneder. Med sig har de en spritny version af ”Fattigdom på spil”, et spil for større grupper, hvor man gennem billeder og videoer forholder sig til historier og dilemmaer fra unges hverdag i Nigeria.

starten af marts rejser de til Abuja, Nigerias hovedstad, for at møde Zachariah Luka og andre unge nigerianere, som er blevet interviewet om deres hverdagsliv og tanker. De unge har i korte videoklip vist deres skole, familie og kirke frem. - Jeg glæder mig rigtig meget til at møde nogle mennesker, hvor man mærker, der er noget vigtigt på spil og få et andet syn på min hverdag, hvad der virkelig betyder noget, fortæller Anton. Clement Dachet, partnerkoordinator hos Mission Afrika, er ikke i tvivl om, at de vil møde stor gæstfrihed og stor nysgerrighed hos de unge i Abuja. Det er første gang siden

2011, at Mission Afrika sender unge til Nigeria.

ikke er så let igen, når den skal løses i Nigeria.

Kultur på spil

Genopstart efter corona

Julie Hedegaard, der sammen med Zachariah har produceret det nye spil, har sat stor pris på det nære samarbejde. De to har været i løbende dialog, og hun har fået et godt indblik i de unge nigerianeres liv. - Jeg er blevet overrasket over deres glæde, og deres perspektiver på fattigdom var helt anderledes end det, jeg havde forestillet mig, siger hun. Julie har lært, at kulturelle forskelle er meget reelle. Der skal tales meget for at sikre, at vi har forstået hinanden. Et mere usikkert samfund kan betyde, at en ”let” opgave

I Herning og Brande-Ikast provstiernes 'Kirke til kirke' udvalg glæder man sig over igen at kunne sende volontører afsted efter flere års corona-pause. Nigeria har de seneste ti år været præget af uro og sekterisk vold. Derfor er der en særlig glæde over det fornyede samarbejde med venskabskirken LCCN (Kristi Lutherske Kirke i Nigera). Jens Kristian Egedal fra 'Kirke til kirke' håber, at spillet må være en igangsætter, som engagerer i unge i verden og i mission.

Unge og mission Julie Hedegaard har et stort

Et spil hvor man inddelt i grupper møder dilemmaer og må træffe valg ud fra en nigeriansk virkelighed. • Gennem videoklip får man indtryk af de unges levevilkår og tanker. • Er udviklet med støtte fra Kirke Til Kirke, Herning-Ikast-Brande provstier. • Spillet kan købes hos Mission Afrika og er særligt relevant for kirker, ungdomsforeninger og skoler.

ønske for Fattigdom på spil: - At de unge ikke bare glemmer det hele igen, men at det må røre ved noget i deres hjerter, at de føler de har fået et personligt forhold til unge i Afrika. Anton Kviesgaard håber, det også må stå klart, hvad vi kan lære af de nigerianske unge i dag. På Mission Afrikas kontor glæder partnerkoordinator Clement Dachet sig over den fornyede kontakt mellem unge i de to lande. Han håber, at danske unge må opdage, at man kan være åndeligt rig, selv når man er fattig. Og at det må vække både unge og kirken som helhed til at værdsætte vores rigdom og besinde os på vores egen fattigdom. █ Mission Afrika 4 . 2022

ANNE MIE SKAK JOHANSON Formand for Mission Afrika

Vores rolle skal ikke define kulturen eller af kirketrad men af Guds kald Da Jesus lige inden sin himmelfart gav sin Missionsbefaling (se Matt.28,18-19) skelnede han ikke mellem mænd og kvinder. Vi blev alle kaldet til at ”gøre alle folkeslag til (hans) disciple”. Og opgaverne står i kø. Vi skal formidle Guds frelse og lys ind i verdens mørke. Vi skal kæmpe for retfærdighed. Vi skal bygge med på Guds genoprettelsesplan og sørge for, at verdens goder og ressourcer forvaltes retfærdigt. Kort sagt, være med i Gudsrigets udbredelse med alt hvad det indebærer . Heldigvis har Gud udrustet os mennesker med evner og gaver til at gå ind i opgaven. Men skal vi opfylde det kald, som Gud har til os, er der brug for alle mand – eller skulle jeg sige: der er brug for alle – både mænd og kvinder.

Kultur der begrænser I alt for mange år har kirken ikke været god nok til at fremme og give plads til de gudgivne gaver uden at tage hensyn til køn. Det var ligesom forudbestemt, at kvinder påtog sig visse roller, mens andre var forbeholdt mænd. Denne rollefordeling har passet til nogle, mens andre har følt sig klemt. Særligt har det været svært for de kvinder, som ønskede at tage lederansvar i kirke og mission eller følte kald til tjenester, der var mere mandsdominerede. Kulturen har spillet en uhensigtsmæssig

Mission Afrika 1 . 2022

rolle i etableringen af stereotype kønsroller. Her har manden i 1000’er af år fået forrang, når det gjaldt indflydelse og uddannelse. Alt for ofte har kirken købt ind på kulturens normer, både her i vesten, og i syd i de lande, hvor Mission Afrikas partnere virker. MEN som kirke og missionsorganisation er vi nok sat i verden, men vi er ikke af verden. Vi skal følge den orden for liv og tjeneste, som Gud kalder os til. Og i Guds rige kommer det ikke an på at være mand eller kvinde (Gal 3, 28), for alle er vi kaldet til at følge og tjene Gud, med de gaver vi er blevet givet.

Kvinder i mission En del af de missionærer, som gennem tiden har båret Mission Afrikas arbejde, har været modige kvinder, der er rejst ud for at gøre godt og dele gode nyheder. Uden tvivl skabte missionærrollen i visse tilfælde mulighed for at indgå i tjenesteområder, som disse kvinder ikke havde eller fandt mulighed for at være en del af i den hjemlige kultur. Men det betyder ikke, at det var nemt. Det har krævet både mod, kamp, udholdenhed og afsavn for disse kvinder at følge det kald, som Gud lagde på deres hjerte. De har gjort en kæmpe og uvurderlig forskel på missionsmarken. Naturligvis! På samme måde har kvinder i vore partnerkirker en vigtig rolle. Ved mine besøg hos vores partnere har jeg set det store sociale og forkyndende arbejde, som kirkernes kvindearbejde står for. Jeg har ligeledes set kvinder som ihærdige projektledere og foregangskvinder på mange områder. Det afkræver respekt, når man møder disse kvinder, der står stærkt som mennesker, ægtefæller, mødre og ledere – på samme tid og med lige vægt.

Det er et stort privilegium at være med Guds mission, og det privilegium skal alle, både mænd og kvinder, have mulighed for at få del i. Anne Mie Skak Johanson

TEMA: KVINDER PÅ MISSION

eres af ditioner, At fostre familier og bygge nationer Det gamle afrikanske ordsprog "Hvis du uddanner en mand, uddanner du et individ, men hvis du uddanner en kvinde, uddanner du en familie (en nation)" er blevet brugt for at fremme vigtigheden af kvinders uddannelse, i en tid, hvor primært mænd blev tilbudt uddannelse. Ordsproget skal tages med et gran salt, for selvfølgelig bidrager både mænd og kvinder, når en familie dannes og børnene oplæres, ligesom de begge bidrager, når et samfund udvikles og dannes . Det vil dog være en fejl, hvis den vigtige rolle, kvinder spiller i familierne og i samfundet ikke anerkendes, værdsættes og fremelskes. En afgørende indflydelse på den opvoksende generation samt styrke og stålsathed i kriseog forandringstider, er for mig at se nogle af de gaver, som Gud på en særlig måde har lagt hen til kvinder. Derfor trænger vi til flere kvindelige entreprenører, ledere, uddannelsesansvarlige og politikere, der kan bære missionen frem.

Diversitet i Mission I Mission Afrika taler vi en del om, at vores mission skal være holistisk (latin for helhed). Det betyder, at vores missionsarbejde skal omfatte hele mennesket; ånd, sjæl og legeme tillige med samfund, natur og globale udfordringer. Det hele skal være med. For at lykkes har vi brug for stor diversitet i tjenestegaver og personlighed, kulturel baggrund, etnicitet, uddannelse, erfaring og alder. Et helt afgørende sted at starte er at skabe lige muligheder for mænd og kvinder til at tjene side om side i mission. Det er et stort privilegium at være med Guds mission, og det privilegium skal alle, både mænd og kvinder, have mulighed for at få del i. █ Mission Afrika 4 . 2022

PIERRE M. MOULNA & ORLA F. MØLLER Leder af MFLM (Mali) // Formidler i Mission Afrika

Pauline og Prosper er et stærkt team I afrikansk kultur og i mange kirkelige sammenhænge er det traditionen, at manden står i front og kvinden primært bakker op og passer hjemmet. Selvom der er lang vej endnu til ligestilling, så er de seks missionærfamilier i Mali, som Mission Afrika støtter, et forbillede i samarbejde og styrkelse af kvindens rolle i forhold til det omkringliggende muslimske samfund. Kvinder har en meget vigtig rolle at spille i mission i et land som Mali, hvor der er et stort muslimsk flertal. Det er ikke velanset for mænd at bruge tid sammen med kvinder og f.eks. rådgive og dele Guds ord, så derfor spiller de kvindelige missionærer en vigtig rolle på dette område. Pauline og hendes mand Prosper Afrignigue var med på det første hold missionærer, der i 2008 rejste den lange vej fra Cameroun til Mali for at støtte nogle mindre kirker i deres arbejde i det vestafrikanske ørkenland. Missionærfamilierne var udsendt i et samarbejde mellem Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun (EFLC) og Mission Afrika.

Mission Afrika 1 . 2022

En aktiv kvinde I medgang og modgang har Pauline og Prosper vist deres styrke. De støtter hinanden og har været dygtige til at skabe gode relationer til mennesker i lokalsamfundet. I Dangassa, deres første missionærpost, stod Pauline for arbejdet med kvinder og børn. Hun oprettede en børneklub, som samlede nysgerrige børn til aktiviteter, konkurrencer og muligheden for at høre historier fra Bibelen. Hun etablerede en god kontakt til kvinderne ved f.eks. at tilbyde arbejdsfællesskab omkring fremstilling og salg af flydende sæbe. Hun tilbød også at undervise i strikning, fremstilling af perler med mere. Når hendes mand var ude at

rejse, var det hendes opgave at lede kirken og prædikede ved gudstjenesterne.

så de fire andre børn er med dem i Mali.

Nye udfordringer i Mærket af en

Tiéguena

familietragedie

Familien Afrignigue flyttede i juli 2017 til landsbyen Tiéguena for at hjælpe med at styrke kirken og lokalsamfundet. Familien blev budt varmt velkommen af de kristne i Tiéguena, og i løbet af de fem år, der nu er gået, er der sket meget. Kirken er vokset hurtigt fra 80 medlemmer i 2017 til flere end 300 medlemmer i dag. I Tiéguena demonstrerer Pauline og Prosper igen, at de er et godt hold. Paulines arbejde har haft en positiv indvirkning på mange kvinders liv. Hun besøger dem og lærer dem om Jesus og det kristne liv. De kvinder,

Pauline og Prosper har fået seks børn, to drenge og fire piger. Under et ferieophold i hjemmelandsbyen i Cameroun i 2011 døde en af deres sønner under tragiske omstændigheder. Han fulgtes med sine kammerater ned til floden for at vaske sig og svømme. Ved et uheld blev han revet med af floden og druknede. Til familiens store sorg er hans lig aldrig blevet fundet. På trods af traumet arbejder de støt videre på missionen i Mali. Deres ældste datter Minda Julienne studerer nu i Cameroun,

TEMA: KVINDER PÅ MISSION

Mit ægteskab blev reddet "Jeg takker Gud og mama Pauline for det, de har gjort i mit liv. År 2020 var et meget svært år for mig. Min mand og jeg kunne slet ikke enes. Han slog mig meget ofte, i protest ville han ikke røre min mad – og han ønskede på et tidspunkt at blive skilt fra mig. Jeg kæmpede for vores ægteskab, men havde næsten opgivet. Jeg havde ikke mod til at komme regelmæssigt i kirken længere. Der var så meget, jeg ikke kunne forstå. Jeg holdt op med at bede, og fortalte mig selv, at Gud ikke længere lyttede til mig. En dag hvor jeg alligevel kom i kirke, kunne Pauline se på mig, at der var noget galt. Hun inviterede mig hjem for at snakke. Da jeg ankom, spurgte hun mig, hvad der var galt. Så snart jeg begyndte at tale, strømmede tårerne. Jeg kunne ikke tale, jeg græd bare. Pauline gav mig råd, hun læste de bibelske tekster for mig og bad for mig. Det helt utrolige skete. Der kom en stor forandring i mit hjem. Min mand og jeg har fået en meget bedre relation. Han slår ikke mere, og vi taler godt nu. Det var et mirader viser interesse i at lære mere, organiserer hun i små grupper, så de selv kan studere Bibelen og styrke fællesskabet. Pauline træner dem også i selv at lede grupperne. Hun er en værdsat sjælesørger og sparringspartner for kirkens kvinder. Hendes engagement og kærlighed har ført til, at flere kvinder har fundet troen og en ny livsgnist.

Stærke relationer giver troen gode vækstbetingelser Takket være de mange besøg, som Pauline aflægger hos familier i byen, og hendes deltagelse ved og hjælp ved begivenheder som bryllupper, dåb, dødsfald og andet, er der blevet dannet gode relatio-

kel. Dette mirakel er på grund af Gud gennem mama Pauline. Jeg havde aldrig troet, at freden ville vende ner, som giver hende mulighed for at fortælle kvinderne om Jesus. Kvinderne stoler på hende, er interesseret i hende og tøver ikke med at dele deres bekymringer og vanskeligheder med hende. Pauline er også en dygtig forligskvinde. Hun forsonede to naboer, der havde problemer i en sådan grad, at de svor ikke at tale med hinanden til deres dødsdag. Pauline gik ind i sagen og hjalp dem med at genoprette deres relation igen. Under covid-19 pandemien var hun også god til at række ud. Her stod kvinderne sammen for at fremstille mundbind og flydende sæbe for at øge hygiejnen.

tilbage til mit hjem igen. Vores børn var også meget påvirket af den dårlige stemning, men i dag er de alle glade på grund af den fred, der er vendt tilbage til min familie. Jeg er så taknemmelig!" Dara Néma Guindo, Tiéguena

En afgørende rolle I en kultur, hvor kontakten mellem mand og kvinde er begrænset, spiller den kvindelige missionær en stor rolle i at nå ud til kvinder med de gode nyheder. I et land, hvor kvinder forventes at træde i baggrunden, viser kvinder som Pauline

et stærkt eksempel på, hvordan man selv under svære betingelser kan gøre en forskel i kirken og i lokalsamfundet. █ Mission Afrika 4 . 2022

KATRINE LUND Journalist

Vi er alle mission I det moderne Danmark er der efterhånden ikke mange, der rejser ud som missionærer. Hvordan er vi kaldet til mission, når vi har arbejdsliv, børn eller andre travle aktiviteter i vores liv i Danmark? Det giver Louise Stensig Dachet sin vinkel på.

ouise arbejder som lærer på en kristen friskole, og ellers går hun hjemme

sammen med sine tre børn . Hun er gift med Clement, der er partnerkoordinator og pendlermissionær for Mission Afrika. I 2005 var hun af sted med Sudanmissionen som volontør i Nigeria, og her fik hun øjnene op for missionærlivet. - Jeg oplevede, hvad Gud kan gøre på en konkret måde dernede og oplevede, hvad kirkens rolle betyder i et land, der ikke har været kristent før. Det var fantastisk at se, hvordan Gud havde forandret tidligere gadedrenges liv. Det blev så stort at opleve, at det måtte jeg reagere på. Louise tog derefter på bibelskole og senere missionsrejser. - Da vi fik børn, kunne jeg savne følelsen

Mission Afrika 1 . 2022

TEMA: KVINDER PÅ MISSION

e nærer af aktiv mission. Jeg har måttet lære at være i mission i Danmark og i de omgivelser, jeg er i. Vi er alle i mission. Det er ikke sådan, at nogle er, og nogle ikke er.

Aldrig alene trods rejser og travlhed Louise fortæller, at for hende er det at være i mission missionsbefalingen, som er beskrevet i Bibelen. - Vores opgave er at gøre andre til Jesu disciple, men det er ikke noget, vi skal gøre alene. Vi får Helligåndens hjælp. Mange dage er jeg ikke bevidst om det, særligt i et travlt liv i Danmark, og Gud har ikke til hensigt at stresse mig ind i den befaling. Jeg prøver at pege på ham igennem ord og handling, men det svinger, hvor god jeg er til det. Guds nåde er dog altid over mig, og det hviler jeg i. I missionsbefalingen står der også, at han er med os alle dage indtil verdens ende. Det er da fantastisk! Da Louise fik børn, kunne hun godt tvivle på, hvordan hun var i mission. Hun har dog lært, at hun også er i mission hjemme hos sine børn. - Mit liv har en del år været begrænset til arbejde og familieliv, også fordi jeg har døjet med kronisk hovedpine. Jeg ser det som et privilegium at kunne holde andagt på min arbejdsplads for børnene for eksempel. Man kan være i mission alle steder.

Hun fortæller også, at en måde, hun ser sig i mission i hjemmet på, er ved at hjælpe børnene til at blive åbne om deres tro og trygge i den, så de frimodigt kan dele den. Hun øver dem i, at det bliver naturligt at bede for verden og tage os af vores næste – dem, der er tæt på og langt væk. De sociale medier er en ny arena, som Louise også bruger til at være i mission. - Det kan være det, man lægger op på Facebook eller kommenterer. Det kan tale til nogen, man ellers ikke ville kunne nå.

Kan det være en udfordring at være gift med en pendlermissionær? - Grunden til, at Clement kan rejse er, at jeg primært tager mig af børnene. Det er hårdt, for det kræver meget af Clement at være af sted, og han er træt efter en lang rejse. Børnene skulle i starten se ham an, når han kom hjem igen. Men det giver mening for os, og jeg har været med-missionær, for jeg gør det muligt for Clement. Vi støtter hinanden i vores arbejde. Hun opfordrer læseren til at være frimodig i sin tro. - Afrikanerne gode til at være åbne om deres tro. Det kan vi lære noget af. Vi tror, at andre ikke er nysgerrige på tro, men når vi selv gerne vil høre om det, mon ikke der så er andre, der også gerne vil? �

(fv.) Clement, Josefine, Louise, Benjamin - og forrest, det nyeste medlem af familien Joachim hjemme i landsbyen Elev nordøst for Aarhus.

Da vi fik børn, kunne jeg savne følelsen af aktiv mission. Jeg har måttet lære at være i mission i Danmark og i de omgivelser, jeg er i. Louise Stensig Dachet

Mission Afrika 4 . 2022

ORLA FREDENSBORG MØLLER Formidler & mediegrafiker

Skyggeheltinden Margaret og Niels Høgh Brønnum fylder meget, når den tidligste historie om Mission Afrika fortælles. Men hvem var en sygeplejerske, der fulgtes med dem? Hun hed Dagmar Rose, og hendes liv blev vendt op og ned da hun tog med som pionermissionær på den første rejse til Nigeria i 1913. Hendes liv og virke er omgærdet af en vis mystik. Hun var heltinden i skyggerne, og vi dykker ned i hendes historie her.

ogle måneder efter, at lægeparret Margaret og Niels Høgh Brønnum (30 år) i april 1912 blev antaget som Sudanmissionens første missionærer, blev Dagmar Rose en 31-årig sygeplejerske fra København også ansat. De tre blev sammen sendt til England for at studere hausa-sproget, som tales i det nordøstlige Nigeria. Den 8. januar 1913 blev der afholdt en storslået udsendelsesgudstjeneste i Vor Frue Kirke i Aalborg. Dagen efter gik turen til England igen, hvor rejsekammeraterne d. 22. januar sejlede fra Liverpool sydpå mod Guineabugten. Lige knap tre uger senere ankom det store dampskib til Nigerdeltaet og Nigeria. Så gik turen nordpå op ad Nigerfloden på flodpramme. Efter nogle stop undervejs til proviantering og hvile ankommer de til Rumasha. Det er en større by, med folk fra forskellige nationaliteter. Det var også et kendt hjemsted for frigivne slaver. Her blev de tre missionærer i nogle måneder. De bidrog lokalt med deres medicinske faglighed og lånte endda en hytte til at åbne en

Mission Afrika 1 . 2022

lille klinik. De fik mulighed for at forbedre deres hausakundskaber og og undervise de lokale børn.

Sorg og skuffelse De glædede sig snart til at skulle videre på deres færd, men i maj blev Margaret Brønnum, der var højgravid, syg med malaria og dysenteri. Lige efter fødslen af hendes og Niels Brønnums søn den 13. juni døde den nybagte mor – en tragisk hændelse for den lille familie og det missionsarbejde, der knap var kommet i gang. Drengen blev døbt Holger, efter Brønnums bror, og af bekymring for hans liv og trivsel blev det aftalt, at Dagmar Rose d. 15. juni skulle tage den lange tur tilbage til Europa med ham og aflevere ham hos Margarets forældre i Skotland. Det må have været noget af en uventet og endda skuffende drejning på sygeplejerske Roses liv. Allerede næste dag sejlede Brønnum videre op ad Benuefloden. Han ankom 5. oktober 1913 til landsbyen Numan, hvor arbejdet med at oprette en sundhedsklinik, og sidenhen en kirke begyndte.

Vender tilbage med forstærkninger Tidligt i 1914 var frk. Rose tilbage i Nigeria. Hun måtte imidlertid arbejde nogle måneder ud fra Ibi, fordi hun skulle vente på, at de britiske koloniherrer åbnede yderligere op for missionærtilstedeværelse i Numan-området. I april ankom fem nye missionærer, to mænd og tre kvinder, fra Danmark også til Ibi. De sluttede sig til arbejdet i Numan senere på sommeren. I 1915 rejste både Niels Brønnum og Dagmar Rose hjem til Danmark på orlov, hvor de blev hjerteligt modtaget, og deres beretninger blev slugt af missionsinteresserede rundt omkring i landet. Hjemme i Danmark blev Brønnum forlovet med Albertha Tholle, som senere rejste ned til ham i Nigeria i 1916, hvor de blev gift. Frk. Rose afløste nu sammen med ægteparret Brønnum de missionærer, der var i Numan, så de også kunne komme hjem på orlov. Der var altid mere at lære og mere at lave. Hun kastede sig ud i at lære både bachama og fulani for

at kunne snakke med flest muligt.

En tæt forbindelse til børnene og kvinderne I sine breve hjem til Danmark udtrykker Dagmar Rose glæden ved efter fyraften at tage ind til landsbyen for at fortælle bibelhistorier og synge den lille håndfuld kristne sange, der fandtes på bachama. Hun var en vigtig del af søndagsskolearbejdet og glædede sig, når børnene havde forstået så meget, at de kunne begynde at besvare spørgsmål. Rose så også tidligt værdien af den forbindelse, som kvindelige missionærer kunne have med de lokale kvinder. Hun underviste en lille gruppe af landsbyens kvinder i at læse og skrive og berettede, at flere af dem var solide og dygtige kvinder, der ville være en gevinst for troens arbejde i området. Rygtet gik vidt og bredt om de gode evner, lægerne og sygeplejerskerne i Numan havde, og syge strømmede til de to primitive hytter, som udgjorde klinikken. På et tidspunkt faldt hytterne sammen under den tunge regn, og landsbyhøvdingen blev opfordret til at sende

TEMA: KVINDER PÅ MISSION

mænd, der kunne bygge flere og stærkere hytter. Nu blev klinikken udvidet til 6 hytter, så der blev mere plads til, at de dårligste patienter kunne overnatte. I 1918 var der ni udstationerede missionærer i Numan. Dagmar Rose var nu en af de garvede arbejdskræfter. Det var slidsomt og flere bukkede under for klimaet og sygdomme, men ikke Dagmar Rose.

Alternative metoder I de perioder, hvor der ikke var nogen læge på det lille sygehus i Numan, påhvilede der Dagmar Rose og de andre sygeplejersker et stort ansvar og et anstrengende arbejde. Tro og bøn, sammen med medicinsk behandling, var væsentlige komponenter i missionsarbejdet. Sammen med pastor Peter Jensen, der var ankommet som missionær i 1915, begyndte Dagmar Rose imidlertid at studere auto-suggestion (selv-påvirkning). Begrebet opstod i sidste halvdel af 1800-tallet, hvor forskere studerede, hvorfor hypnose virkede, og hvorfor nogle mennesker syntes at være mere modtagelige end andre. Det tydede på, at man gennem hypnose og meditationsteknikker kunne forbedre ens egen mentale og fysiske sundhedstilstand. Frk. Rose og pastor Jensen så disse teknikker som gode midler sammen med bøn.

Konfliktfyldt afslutning De andre missionærer følte, at dette var et skråplan at bevæge sig ud på. Landsbyboerne kunne let forveksle teknikkerne med heksekunst. De to erfarne missionærer mente dog ikke, de gjorde noget forkert. En konflikt ulmede, og i oktober 1924 blev der indkaldt til et stormøde, hvor spørgsmålet skulle drøftes. Rose og Jensen ønskede imidlertid ikke at deltage, og konferencen mundede ud i, at de to pionermissionærer blev bedt om at træde tilbage. Det var et kæmpe slag for Rose og Jensen, der tog til Ibi for at afvente afgørelsen fra hovedbestyrelsen i Danmark. Formand Anton Pedersen, præst og stifter af missionen, støttede Dagmar Rose, men bestyrelsens holdning var, at hun kun måtte vende tilbage til arbejdet i Numan, hvis hun angrede og afholdt sig fra sin hidtidige praksis. Niels Brønnum blev sendt ned til området for at mægle, men sår og skel var for dybe til, at en forsoning kunne finde sted. I 1925 trådte Anton Pedersen tilbage som formand for bestyrelsen, og Dagmar Rose søgte ansættelse ved et andet missionsselskab. Hun rejste til Etiopien, hvor hun arbejdede som sygeplejerske indtil hendes alt for tidlige død som 47-årig i 1928. Uanset den sørgelige slutning så må Dagmar Rose anerkendes for hendes afgørende rolle i missionens succesfulde begyndelse. �

DAGMAR ROSE LÆGGER NAVN TIL NY WEBSHOP I Viby, Århus, åbner Mission Afrika

også til at have til huse. Det bliver en

Genbrug et nyt kontor- og sorterings-

fortsættelse af Afrikashoppen, men

center. Centret skal bruges til sorte-

også med gode genbrugsvarer. Webs-

ring, så butikker i løbet af kort tid kan

hoppen er opkaldt efter sygeplejer-

få varer til deres butik. Her kommer

sken, Dagmar Rose som jo er omtalt

den nye webshop Frøken Rose.dk

her på opslaget!

Mission Afrika 4 . 2022

KATRINE LUND & ORLA F. MØLLER Journalist // Formidler i Mission Afrika

Glade kvinder i Sierra Leone Foto: Jakob Swartz

Mothers' Union:

Kvinderne løfter i flok Mothers’ Union ser familiens trivsel som en nøgle til, at et samfund lykkes. Kvindeforeningen, der blev grundlagt i England i 1876, har nu søsterforeninger i 84 lande. I kirkerne i Mission Afrikas partnerlande spiller kvindeforeningerne også en stor rolle.

Unions begyndelse

Erkendelsen af, at mange familier lider og mange kvinder står alene med få ressourcer og stort ansvar, var en af bevæggrundene for den kvinde, der i sin tid startede bevægelsen Mothers’ Union. Mary Sumner, som levede i 1800-tallet, ønskede at hjælpe familierne i sit lokalområde. Hun kunne se styrken i, at kvinderne støttede hinanden i deres opgaver i hjemmet, i troen på Gud og i at opdrage deres

Mission Afrika 1 . 2022

Historien om Mothers’

Y AR

le, og giver dem undervisningsmaterialer, så de selv kan undervise børnene. - Det er et vigtigt arbejde. Der er et stort behov, som ikke er blevet mindre efter corona, fortæller Mariama. Hospitalsbesøg er en vigtig del af arbejdet. Mothers’ Union aflægger også de pårørende besøg i hjemmet og hjælper dem, hvis de ikke har råd til at købe ind. Kvinderne tager deres tro på Gud med i det frivillige arbejde og får derigennem overskud til at opmuntre og bede for dem, der har det svært.

vindegrupperne er centre for liv og initiativ. Medlemmerne samles op til tre gange om ugen til for eksempel korøvelse, bibeltimer og hjælpearbejde. I Bo stift i Sierra Leone har Mothers’ Union, med Katumu K. Fonnie og Mariama Marion Scott-Manga i front, travlt med at tage sig af de mange familier, der er særligt trængende. Menneskene i det vestafrikanske land har gennemlevet utrolige trængsler – borgerkrig, ebola-epidemi og nu også covid-19 pandemien. Overalt er der hårdtpressede familier, der har brug for basal hjælp. Især efter corona kom til er der behov for hjælp. Leveomkostningerne generelt er steget, hvilket i nogle tilfælde har skubbet selv dem, der før kunne klare sig, ud i fattigdom. Problemerne bliver heller ikke mindre af, at huspriserne er steget enormt. Kvinderne besøger for eksempel folk i fængsler, hvor de holder dem med selskab, beder for dem og køber basale ting med til dem. De besøger også kvinder i yderområderne, hvor børnene ikke kan komme i sko-

T KA

TEMA: KVINDER PÅ MISSION eningen for, at ægteskabsalderen for piger skulle sættes op fra 12 til 16 år. Hun gik foran med et kærligt eksempel og tog sig af sin niece, der havde fået barn uden for ægteskabet i en tid, hvor det var meget ildeset. Hun talte de svages sag, kvindernes og børnenes. I 1909 blev Mothers’ Union den største frivillige organisation for kvinder i Storbritannien – og i dag tæller Mothers’ Union

cer for at klare sig, medmindre de lærer et håndværk. Mothers’ Union ønsker derudover at engagere kvinder på landet i jordnøddeavl, at dyrke kassava eller grøntsager. - Vi har et stort hjerte for de kvinder, der har det svært, og vi kan se, at behovene er enorme, siger Mariama Scott-Manga.

4 millioner medlemmer i 84 lande.

dom og uretfærdighed

Drømmen lever videre

børn. Hendes mand, der var præst, opmuntrede hende til at tale til kvinderne på en sogneaften på trods af, at det på den tid var sjældent, at en kvinde fik lov at tale offentligt. Hun var så nervøs, at hun var ved at bakke ud. Men hendes mand sagde: ”Tal fra dit hjerte, Gud vil gøre resten.”

Hun ramte plet Talen ramte plet. Mange relaterede til hende, for hun talte på niveau med de kvinder, der var mødt op. Senere talte hun til mændene i sognet og opfordrede dem til at være bevidste om, hvad deres koner gjorde for dem og vise dem respekt og kærlighed. Mary Sumner fik mere mod på at stå frem. Møderne voksede, og gamle, unge, rige og

fattige kvinder mødte op. I 1876 blev Mothers’ Union etableret, og nye grupper af kvinder spirede frem mange steder. Den bærende vision i arbejde var, at hjemmet skulle være som et fyrtårn. Mary Sumner ønskede, at alle hjem skulle have Guds lys hos sig og at skabe trygge miljøer for børn verden over. Hendes taler rørte mange, og hun inspirerede sine tilhørere, blandt andet med ordene: ”Ved Guds nåde kan vi berolige hinanden, når vi er bange, styrke hinanden når vi er svage, og arbejde sammen for at opdrage vores børn til Guds ære. Enhed er styrke!” Hun var ikke bange for at tale om tabubelagte emner, og fra 1900 kæmpede hun og medlemmerne af for-

Det er den drøm, som Katumu og Mariama arbejder ud fra. - Vi drømmer om at starte et værksted for alenemødre, så de kan lære et håndværk, lære at sy, klippe hår, fremstille perler eller lave sæbe, fortæller kvinderne. - Vi ønsker at træne de sårbare kvinder, såsom enker, alenemødre eller kvinder, der ikke har gået i skole. De har ikke mange andre chan-

Bekæmper vold, fattigNår Mothers’ Union ser på det verdensomspændende arbejde fra helikopterperspektiv, kan de se, at de er med til at mindske vold i hjemmene og vold mod piger og kvinder generelt. De er med til at mindske fattigdom og skaffe ret til dem, der behandles uretfærdigt. Mission Afrika er stolt over at arbejde side om side med disse engagerede kvinder, der gør et formidabelt arbejde i vores partnerkirker i lande som Sierra Leone, Nigeria og Cameroun. �

Støt som kirke eller forening Er der nogle af Mission Afrikas projekter, der appellerer særligt til jeres kirke eller forening? Ring til Sara Dahlmann og hør, hvordan I kan støtte og gøre en forskel ude i verden. Tlf. 8672 5050

Mission Afrika 4 . 2022

SØREN BØNDERGAARD Frivillig skribent

Guds mission er grænseløs Guds mission er at kæmpe imod uretfærdighed, så at folk må se, at de problemer, som de har i livet, ikke er dem, som de er skabt til at være i. Sådan definerer Hanna Rosenlund Meilandt det store perspektiv bag sit arbejde.

anna er partnerkoordinator i Mission Afrika, hvor hun til dagligt arbejder med partnere i Afrika og de danske volontører, som ønsker et kortere eller længere ophold ude i partnerlandene. Missionær i traditionel forstand er hun ikke. Hun bor i Aarhus og arbejder ud fra sekretariatet i Højbjerg. Men derfor lever hun stadigvæk i mission. I fire år har hun været ansat i Mission Afrika, og gennem det hele har hendes vision været klar: ”Det er en kæphest for mig, at mission er grænseløs. Kirken må ikke bare lukke sig om sig selv, men skal se ud over grænserne. Sammen er vi én Guds kirke.”

Gud bruger os, som vi er At Hanna arbejder med mission, er ikke noget usædvanligt. - Der er lige så mange kvinder, som der er mænd i mission. Ude ved vores partnere har kvinder også en stor rolle i kirkens arbejde. Ofte har kvinder et godt syn for det diakonale. Det er også vigtigt for de kvinder, som vi er i blandt, at de kan se andre kvinder, som også spiller en aktiv og kompetent rolle. Missionsarbejdet er ikke fremmed for Hanna. Hun er nemlig missionærbarn. - Min mor var missionær i Etiopien, så mission har altid været nærtliggende. Jeg har altid ønsket, at det, jeg laver, må komme udover Danmarks grænser, fortæller Hanna. Og det må man sige, det er. Hanna er oprindeligt ingeniøruddannet, og hun har siden bygget ovenpå med en humanistisk master i London. - Det er ikke vigtigt, om man har en speciel

Mission Afrika 1 . 2022

uddannelse eller et bestemt køn for at være en del af Guds mission. Vi kan alle gøre en forskel med det, vi har fået givet og møde mennesker, der hvor vi er. Hos Mission Afrikas partnere er der også mange forskellige kompetencer i spil. For eksempel i arbejdet i Mali, hvor missionærerne arbejder i familiefællesskab, og hvor kvindernes andel af det lokale missionsarbejde er rigtig stor. - Flere steder, fortsætter Hanna, har kirken en særlig tiltrækningskraft for kvinder, da kvindearbejdet i kirkerne giver dem en platform og et fællesskab.

Flere projekter Hanna sidder med mange projekter hos Mission Afrikas partnere. På hjemmefronten er der også kommet et ”projekt” til. Lille Martha. Hanna er nemlig fornyligt kommet tilbage på kontoret efter endt barsel. Og selvom planen for den nye familie på nuværende tidspunkt ikke er at rejse af sted til Afrika, kommer den stadig til at være præget af mission. - Vi kommer ikke til at leve i mission på samme måde, som i min barndom, men vi kan ikke undgå, at mission kommer til at præge familien. �

Kirken en særlig tiltrækningskraft for kvinderne, da den giver dem en platform og et fællesskab. Hanna Rosenlund Meilandt

v e r B

TEMA: KVINDER PÅ MISSION

ANNE DJURHUS Frivillig skribent

til SAT-7

Laleh fra Iran har skrevet til SAT-7 for at fortælle om, hvordan hendes liv blev forandret og for at opmuntre SAT-7’s medarbejdere.

Kære SAT-7 PARS.

eg vil gerne takke hver eneste af jer, mine kære venner i SAT-7 PARS (kanal, der dækker persisktalende lande, red.), og jeg vil fortælle jer, hvor meget I har hjulpet med at ændre mit liv i mine tanker, ord og adfærd. I har bragt velsignelser ind i mit liv. Og ikke kun til mig, men alle de kære, som er omkring mig. Når de snakker med mig, peger de alle på det samme og spørger mig: ”Hvad er det, du gør, som har bragt dig så meget ro i dit liv?” eller ”Hvordan kan det være, der er så meget fred i den måde, du taler og er på? Hvor kommer det fra?” Mange af dem kan ikke forstå det – men jeg ved, at I forstår det. Sikke et vigtigt arbejde I har gjort i mig, så jeg gennem jer kan kende Herrens kærlighed, og gennem mig kan andre også mærke den. Det er et stort arbejde, som I gør, og jeg kan fortælle jer dette: mange menneskers liv har ændret sig og er ved at ændre sig.

I lærte mig ikke at være et offer og at blive i stand til at tilgive. Jeg formåede endda at tilgive nogen, som jeg havde været bitter på i omkring 35 år. Det er utroligt men sandt! Det var gennem din kanal, søster Mitra (en rådgiver hos SAT-7 PARS, red.) og de materialer og de lydfiler, du har sendt, at jeg har været i stand til at håndtere det onde inde i mig, der var roden til min vrede og fejl. Jeg kan nu se tilbage på mit liv og ikke længere fordømme mig selv. Jeg er blevet bragt til et punkt, hvor jeg ved, at jeg ikke behøver at bære mine byrder, og at jeg kan give dem til Herren. Jesus Kristus er kommet mig til hjælp på en fantastisk måde. Jeg er så taknemmelig for jer, og jeg opfordrer jer til at fortsætte i Herrens kraft; I skal vide, at jeres arbejde bærer frugt og resultater. Tak fordi I velsigner det iranske folk, som er under et åndeligt press. Hver af jer er en kirke, som bringer velsignelser til mange. Når vi bliver velsignet, bliver vi redskaber i Herrens hænder sammen med jer.

Fra vrede til tilgivelse Flere i min omgangskreds lytter til det, jeg fortæller, og har ladet sig overbevise om evangeliet, fordi jeg var en meget vred person, som næsten aldrig ville tilgive nogen, som gjorde mig ondt.

Kærlige hilsener fra jeres søster

Laleh

Lad os ikke glemme Afghanistan SAT-7 PARS sender håb og det kristne budskab dybt ind i Iran, Afghanistan og Tadjikistan. Her sidder mange isolerede familier og suger til sig af Bibelens ord. STØT dette gode arbejde på MobilePay 560 201 eller bankkonto: 5061-1060018 (mrk. SAT-7)

Mission Afrika 4 . 2022

CECILIE BJAARUP NYGAARD Journalistisk studentermedarbejder

ILDSJÆLE SM - Unge kvinder i mission

Kristina Eskildsen og Sara Tambjerg Morthorst er to unge kvinder, som på hver sin måde har valgt at engagere sig i missionsarbejde. Begge kvinder oplever en stor styrke i at have Gud med i både deres hverdag og arbejde. Engagement med mening Kristina Eskildsen var udsendt til Uganda i 2015. Her blev det tydeligt for hende, at der er mange mennesker, som har behov for hjælp. Samtidig mødte hun også nogle kompetente ildsjæle, som har et stort engagement for at udbrede og udleve Guds mission.

mission, og det er med til at tydeliggøre for hende, at hun har brug for Gud i sit arbejde.

Det starter med Guds kærlighed Kristina bruger bøn meget i sin hverdag og i sit arbejde. Det gør hun, fordi det er en måde for hende at have Gud med i det, hun gør.

- Noget, jeg virkelig godt kan lide ved at være i Mission Afrika, er vores syn på partnerne og tanken om, at vi vandrer i Guds mission sammen med dem. Jeg tror, at vi har meget at lære i mødet med vores brødre og søstre i Afrika.

- Bøn får mig til at føle, at jeg er en del af Guds globale kirke og hans globale mission. Det får mig til at føle, at jeg er i mission sammen med mine afrikanske brødre og søstre – både i Afrika, men også her i Danmark, siger Kristina.

Kristina valgte efter sit ophold i Uganda at engagere sig i Mission Afrika. Hun brænder for både at vise, men også fortælle mennesker om Guds kærlighed. Hun oplever stor glæde ved at få lov til at arbejde med Guds

Mission starter med den kærlighed, som Gud har vist mig ved at have skabt mig som sit barn, siger Kristina. Den kærlighed har Kristina lyst til at fortælle om og vise andre mennesker. Når hun gør det, så føler hun, at hun er i mission. For hende er det vigtigt, at missionsarbejdet ikke kommer til at handle om hende, men at det handler om, hvad Gud kan gøre gennem hende.

I praktik på Cypern Sara Tambjerg Morthorst er i gang med en kandidatgrad i arabisk og islamstudier, men er lige nu i praktik hos SAT-7, hvor hun arbejder på hovedkontoret i Nicosia. Det betyder meget for hende at have Gud som en prioritet i sin hverdag. Hun fortæller også, at hun prøver at huske, at vi hver dag har en forpligtelse til at fortælle andre om Gud.

KRISTINA 16

Mission Afrika 1 . 2022

Mission i det store og i det små Sara kommer fra en familie, som har rejst

TEMA: KVINDER PÅ MISSION

MITTER

Skribenten giver sit besyv med Cecilie om mission:

meget. Hendes forældre har været missionærer i Mongoliet, og hun er selv vokset op i landet. Hun har derfor altid forbundet en del af mission med det at rejse ud. - Det med at rejse ud og missionere har smittet af på mig. Jeg tænker ikke, at det er noget alle bør, men jeg har altid følt, at jeg skulle ud og lave mission på den måde. Siden jeg gik på gymnasiet, har jeg følt, at det skulle være i Mellemøsten. Derfor virkede SAT-7 som den oplagte destination for mig, fortæller Sara.

SARA

Mission være mange forskellige ting. Det kan både være i det små på arbejdspladsen og på studiet, men det kan også være at rejse ud. - Det betyder meget for mig, at det er en kristen organisation, jeg er volontør for. Man kan finde mange organisationer, der laver humanitært arbejde, men det at SAT-7 og Mission Afrika arbejder for at folk kommer til tro, gør hele forskellen, tilføjer Sara.

Jeg har selv været volontør i Cameroun, og her mødte jeg en kultur, som anså det at være hjælpsom som en stor selvfølgelighed. De stod klar til at hjælpe uanset stort eller småt. De smed alt, hvad de havde i hænderne, når der var brug for det – selv da de kun havde kendt os i få dage. Dette er en del af mission for mig. Det er evangeliet udlevet af mennesker. Mission kan for mig også være kaffen, som bliver brygget i kirken, da denne kan være med til at tilbyde et rum for, at andre kan komme til at viderebringe evangeliet gennem samtale. Mission er noget, som alle mennesker kan være en del af på hver deres måde – både i stort og småt.

CECILIE

Bed med os på app'en PrayerMate! Hent app’en "PrayerMate", som er

Når hun sidder på kontoret på Cypern, så kan det sommetider være svært at fornemme det konkrete missionsarbejde, men hun ved, at hun er en lille del af et meget stort missionsarbejde, og det er hun taknemmelig for. �

en app, hvor du får opdaterede bønneemner fra Mission Afrika, og du kan lave din egen bedeliste. Det er ideelt til at få inspiration til bønneemner og bede sammen med andre mennesker fra hele verden.

Mission Afrika 4 . 2022

[ NYHEDER : IND- OG UDLAND ]

Der er stor tilslutning til gudstjenester og generel undervisning om sundhed og landsbyudvikling, som de evangelister som Mission Afrika støtter i Nigeria, tilbyder. Udviklingen er imidlertid truet...

Det har krævet mange ugers arbejde og mange frivillige hænder, men nu er Mission Afrika Genbrugs nye butik i Holstebro klar til åbning.

NIGERIA: FORFØLGELSER OG ØDELÆGGELSER FORTSÆTTER

TIDLIGERE ALDI I HOLSTEBRO ER NU BLEVET TIL GENBRUGSBUTIK

I Kontagora-området nordvest for Nigerias hovedstad Abuja spreder banditter og terrorister stadig rædsel.

Mission Afrika Genbrug (MAG) åbner en stor ny genbrugsbutik på Døesvej 9 i Holstebro. Søndag 6. marts 2022 slås dørene op til 1200 kvm nyindrettet genbrugsparadis.

Det er knap et år siden, at de evangelister som Mission Afrika støtter i det nordvestlige Nigeria pludselig måtte huse og brødføde et par hundrede flygtninge. Nu er banditter og terrorister igen på færde. Mange mennesker er blevet bortført, blandt andet en borgmester – for det at kræve løsepenge er åbenbart en udemærket forretning. Hundredvis af kvæg, kameler, motorcykler er blevet stjålet. Terroristerne kommer i flokke på flere hundrede mand på motorcykler svært bevæbnede med ak47 maskinpistoler. Mod denne bande terrorister står den lokale civilbefolkning hjælpeløs. Skoler på stribe må holde lukket, hvilket er et stort problem for Nigeria. Det er fremtidens generation, der vokser op uden uddannelse. Derudover er der utroligt mange flygtninge, der ikke har arbejde, mad, et sted at bo. Der er brug for bøn. Bed om beskyttelse, om styrke og om hjælp til de mange flygtninge. Du kan blive en del af Facebook gruppen MA Kontagora Fællesskab, hvis du vil have flere opdateringer.

Mission Afrika 1 . 2022

Konsulenter fra Mission Afrika Genbrug og lokale frivillge ledere har afholdt to informationsmøder i februar. Der skal rekrutteres mange frivillige, og vi kan bruge alle kræfter. Et stort informationsarbejde er blevet gjort. For eksempel meldte godt 20 unge fra IMU Holstebro sig til at fordele over 4.000 flyers i områdets postkasser. - Vi vil gerne have en stor tøjafdeling og en udelukkende med børnetøj. Der skal også være møbler, køkkenudstyr, nips og alt muligt andet, siger Mette Swartz, projektkonsulent. MAG er ved at skabe et godt system, hvor nystartede butikker og butikker, der mangler effekter, får varer fra andre Mision Afrika-butikker – og nu også fra det nye logistikcenter i Viby ved Aarhus. De lokale er også gavmilde, så nu mangler der ikke spændende ting at vise frem til kunderne når butikken åbner d. 6. marts.

ÅRSFEST '22

n e m m a s e r e k r Stæ Lørdag 10. september 2022 samles vi igen til Års- og repræsentant-

skabsmøde i Mission Afrika. Den festlige dag finder sted på Diakonhøjskolen i Højbjerg under temaet:

I en omskiftelig og urolig verden er det vigtigere end nogensinde før, at vi STÅR SAMMEN om en stærk vision og en fælles retning. Ved årsfesten fejrer vi det store engagement, som de frivillige og alle, der støtter missionen lægger for dagen. Der er selvfølgelig repræsentantskabsmøde - efterfulgt af en gudstjeneste med Henrik Højlund, præst i Aarhus Bykirke.

SPOR TIL ENHVER SMAG Over middag sker der en eksplosion af muligheder. Der bliver tre SPOR med flere underafdelinger. 1) Debat & samtale 2) Fokus på Afrika & SAT-7. 3) Krea og dans m.m. for dem, der ikke kan sidde stille! Derefter er der festaften med musikalske indslag, og vi slutter af med en festmiddag med overraskelser undervejs. Hold øje med missionafrika.dk og vores facebook-side for mere info.

INDKALDELSE TIL REPRÆSENTANTSKABSMØDE Lørdag 10. september 2022 er der i forbindelse med Årsfesten repræsentantskabsmøde for Mission Afrika på Diakonhøjskolen i Aarhus ifølge Mission Afrikas love. Særlige emner, som ønskes optaget på repræsentantskabsmødets dagsorden, skal være motiverede og være sekretariatet i hænde senest den 15. maj. Forslagene skal være fremsat af mindst tre navngivne, tale- og stemmeberettigede medlemmer af repræsentantskabet, som allerede har indbetalt årskontingent for 2022.

Hele fem bestyrelsesmedlemmer er på valg i år: Anne Mie Skak Johanson, Henning Bech-Larsen, Anders Bjørnkær-Nielsen, Vibeke Follmann og Anne Theresa Thanning. Ønsker du at opstille en kandidat til bestyrelsen, eller har du emner til dagsordenen, kan du læse om proceduren på hjemmesiden https://missionafrika. dk/repraesentantskab. Vær opmærksom på, at det kun er kontingentbetalende medlemmer, der kan stemme til repræsentantskabsmødet. Kontingentet skal være indbetalt inden den 1. august 2022. Bliv medlem nu og få indflydelse!

Mission Afrika 4 . 2022

ANNE DJURHUS Frivillig skribent for Mission Afrika

Heidi fra genbrugsteamet:

MENNESKER RØRER MIG “Jeg beundrer de mennesker, der giver deres tid i vores genbrugsbutikker; hvordan de bare klør på og sorterer det brugte tøj og de mange ting, folk afleverer. De frivillige knokler, fordi de vil gøre noget godt, men også fordi de har et godt fællesskab i butikken. For hvis ikke det er dejligt at være frivillig, så er det svært for butikken at komme ud over rampen og blive en god butik, så vi kan genere overskud til Afrika,” siger Heidi Gargulak Andersen, der er frivillig- og udviklingskonsulent i Mission Afrika Genbrug.

Mission Afrika Genbrug i tre år, og hun nyder at gå på arbejde hver dag. Hun fungerer som relations-opbygger for de frivillige og står for kontakten til dem. - Når jeg tager ud på besøg, så spørger jeg hvordan det går, og om de kan rekruttere og fastholde nye frivillige. Det bedste er, når man begynder at lære folks navne at kende, siger hun og smiler.

Trivsel i højsædet

(fv.) David Wanninger, mediegrafiker i Mission Afrika Genbrug, Morten Josefsen og Heidi Gargulk Andersen, udviklingskonsulenter.

prindeligt er Heidi uddannet klassisk sanger fra Musikkonservatoriet og har turneret med den Jyske opera. Hun har givet et hav af koncerter og undervist på musik- og højskoler, men skiftede spor, da hun fik børn, og det ikke passede ind med at være så meget på farten. Heidi har arbejdet i

Det betyder meget, at de frivillige trives. - Det er nærmest missionen. At de er glade, og at de selvfølgelig anerkendes for det, de gør, siger hun, som samtidig har en drøm for de fattigste i verden og synes, det er vigtigt, at vi deler ud af vores overflod, siger Heidi. - Nogle gange glemmer vi, hvor godt vi har det herhjemme. Det er ikke, fordi jeg vil give folk dårlig samvittighed, heller ikke mig selv. Men vi skal huske på den rigdom, vi har, for så kan vi måske godt undvære lidt til andre. I Heidis barndomshjem talte man ikke meget kristentro. - Men det betyder ikke, at jeg ikke føler det herinde. Jeg er ikke opdraget ind i troen, så jeg har måske ikke det sprog, men jeg kan mærke, at jeg har det i hjertet, fordi det rører mig. Mennesker rører mig. Og hun har hjerte for de frivillige. - Vi skal huske, at der er en vigtig mission ude i butikkerne. Der er plads til mennesket fra kriminalforsorgen, til førtidspensionisten og den sårbare. Folk kommer ind i et butiksfællesskab og blomstrer op, og det er helt fantastisk, siger hun.

Mission Afrika 1 . 2022

Der er også mange praktiske ting at tage hensyn til i jobbet. - Jeg supporterer butikkerne i driften i samarbejde med de frivillige. Det kan være alt lige fra en revnet rude til en vandhane, der drypper. Det kan også være noget med Facebook. Så hjælper vi de frivillige i gang. Vi hjælper butikkerne med at være up-to-date.

Er det også mission at arbejde med frivillige? - De tilbagemeldinger, jeg får, er, at det er rart, at de frivillige kan læne sig op ad mig. Jeg ser mig som den varme og kærlige relations-opbygger, og når jeg tager ud på besøg, så føler de sig set og hørt. Det er mega fedt at kunne opbygge en tillid til de frivillige og vide, at de ringer til mig, hvis noget brænder på. Det gør mig varm om hjertet, og det er lige før, det bærer lønnen i sig selv, siger hun. - Jeg vil gerne være nærværende og har et ønske om, at de føler sig som en del af en større helhed og organisationen. Når man lytter og spørger ind til dem – det hedder også på smart dansk: empowerment – så finder de frivillige ofte selv vejen videre frem. Jeg skal ikke komme og fortælle dem, hvordan de skal

Det er mega fedt at kunne opbygge en tillid til de frivillige og vide, at de ringer til mig, hvis noget brænder på. Det gør mig varm om hjertet, og det er lige før, det bærer lønnen i sig selv Heidi G.Andersen

drive butik. Men jeg kan komme med noget hjælp og inspiration. Om hvad hun brænder for i Mission Afrika Genbrug, siger Heidi, ”Jeg vil gerne, at vi har flotte butikker med glade frivillige, så vi kan sende penge videre til projekter i Afrika. At vi har nogle velfungerende butikker og bliver ved med at udvikle os, så vi kan tiltrække nye frivillige. Men jeg vil også gerne vise de frivillige, at vi er ét. Vi gør det her sammen. Vi bidrager alle på hver vores måde og laver genbrug sammen, selvfølgelig til fordel for Afrika.” �

Mission Afrika 4 . 2022

[ NYHEDER : IND- OG UDLAND ]

I 2019 var Oasehøjskolen, Silkeborg, på Oplevelsesrejse med Mission Afrika og SAT-7 på Cypern. Nu hvor corona-restriktionerne igen er lettet, giver det mulighed for nye ture til øen.

CYPERN: UNGDOMSTUR UDSOLGT – 'VOKSENTUR' PÅ VEJ. I påsken 2022 arrangerer Mission Afrika Youth en ungdomsrejse til Cypern. Der er plads til 15 deltagere og billetterne er solgt. Nu arbejder vi på en Oplevelserejse for alle i uge 41, 2022. Rejselederne er de erfarne SAT-7 og Cypern-missionærer Mette Swartz og Claus Andersen. Hvis du vil med, så kommer du til at se historiske steder, besøge SAT-7’s studier, opdage nye sider af Guds mission, opleve et stærkt fællesskab og – ikke mindst – nyde den dejlig varme på smukke Cypern! Mere information følger på missionafrika.dk og facebook.

Igennem mange år har lederparret Ponsiano og Rebecca taget sig af volontørerne på Kamuzinda Farm. Nu udfases samarbejdet.

UGANDA-GRUPPEN LUKKER PROJEKT Uganda-gruppen har valgt at afslutte samarbejdet med Kamuzinda farm projektet. Det har været en svær beslutning for gruppen, men de har set den som nødvendig. De arbejder på et nyt projekt, der i større grad kan række ud til lokalsamfundet. De takker alle, der har støttet projektet i årenes løb, hvor der bestemt har været succeser i blandt. For eksempel har projektet støttet med vandfiltre til mange familier. Læs en uddybning fra gruppen på hjemmesiden: missionafrika.dk/kamuzinda-farm-projekt-stopper/

FORTÆL EN VEN FRA MELLEMØSTEN, AT DE KAN SE KRISTNE UDSENDELSER PÅ SAT-7's APP Find et stort ressourcecenter på arabisk, persisk og tyrkisk med SAT-7’s app, som giver adgang til både SAT-7s live-kanaler, men også en masse af deres programmer on-demand. SAT-7's mange programmer og ressourcer er ideelle til brug i mødet med migranter og flygtninge i Danmark. Del derfor gerne med nogen, du kender, som taler enten arabisk, persisk eller tyrkisk og som er kristne eller interesserede i det at tro. Du kan også dele det med din kirke eller med dit netværk. Scan QR koden og se mere!

Mission Afrika 1 . 2022

(fv.) Hanna Najbjerg, Sara Tambjerg, Emilie Wiborg, Martha Bech Myhre og Laura Møller Hansen

VOLONTØRER SENDT TIL CYPERN OG CAMEROUN – OG NU OGSÅ TIL NIGERIA Mission Afrika har her i vinteren/foråret sendt tre volontører til Cameroun: Laura, Emilie og Martha. De skal være af sted i 3 måneder. Derudover er der sendt 2 korttidsvolontører af sted til SAT-7 på Cypern, Hanna og Sara. Sidst i februar rejste Marcus Taulborg og Anton Kviesgaard en uge til Abuja, for at blive bedre rustet som "provstifortællere" i Viborg Stift, hvor de er på turné med "Fattigdom på spil".

JULIE KAJGAARD cand.theol.

POETISKE PROFETER Poeter og profeter formår med billeder og syn for det, vi ikke umiddelbart kan få øje på, at beskrive et større mål - en mission - for vores liv, som vi må træde ind i midt i hverdagens stress og jag.

en hverdag, der er fyldt med vasketøj, madpakker og et Team-møde, er det måske sjældent, at vi standser op og overvejer, hvordan vi tager del i at gøre budskabet om Jesus af Nazaret kendt for mennesker, der endnu ikke har hørt, at de er villet og elsket af Gud. I hverdagen skal vi have opgaver ordnet, få børnene til at være artige og ellers nå det, der skal nås. Også til os lige ind i vores hverdag er der alligevel gode nyheder. Ved at leve i hverdagen er vi en del af Guds mission. For vi kan være poetiske profeter midt i lektielæsningen og i støvsugningen.

Det poetiske gør vores liv større Når vi skal sætte ord på vores liv, ved mange af os, at måle-veje-ord ikke vil slå til. Vi har brug for at trække på et poetisk sprog, når vi skal beskrive vores liv. For med kærlighed, glæde, håb, smerte og alt det andet vi oplever i vores liv, er det ikke nok at sige, hvor gammel man er, og hvor man bor. Hele det poetiske sprog reflekterer, at der er en stor poet bag alle ting. Gud skabte nemlig os mennesker i sit billede, og igennem os mennesker fortsætter skabelsen. Vi kan skabe gode rammer for vores familier, som betyder, at legekammeraterne til vores børn oplever sig set og villet af os. Vi kan skabe kunst, som taler til vores længsel efter det smukke. Vi kan skabe fællesskaber, som bliver profetiske vidnesbyrd om, at vi mennesker er skabt til evigt fællesskab.

Julie Kajgaard er uddannet cand.theol., bosiddende i Aarhus Vest. Hun har en stor passion for god kaffe. Som teolog er Julie optaget af, hvordan hverdagsliv og tro bliver forbundet med hinanden.

Jesus bruger hverdagen I en tid, hvor mange samfund er i splid, og hvor menneskers værdighed er under pres, kalder verden på poetiske profeter. Mænd og kvinder, som med dem de er, og med det de har, fortæller, at i stedet for splid, er der kærlighed. I stedet for at skabe splid mellem kønnene kan vi udforske og fremelske diversitet og mangfoldighed. Poetiske profeter har brug for en hverdag til at leve. For det er i hverdagen, at Jesus møder os og sender os med et budskab, som har brug for poetiske ord og profetiske handlinger. �

Mission Afrika 4 . 2022

STØT ARBEJDET MED AT STYRKE KVINDER OG SAMFUND Som vi har forsøgt at beskrive i dette blad spiller kvinder, både i Afrika og Danmark en stor rolle i at få samfundet til at fungere. I kirkens arbejde, undervisning og mission er de også en væsentlig del af success'en. I flere af Mission Afrikas arbejdslande har vi brug for at styrke indsatsen overfor kvinderne.

vej til en god kontakt til mange hjem. De lokale kvinder, som er vant til et muslimsk syn på kvinders plads, oplever, at kirkens arbejde giver dem en platform til at udvikle sig og udfolde deres talenter.

Tak for din

Kirken åbner

Der er ingen tvivl om, at uddannelse og økonomiske udviklingsmuligheder til kvinder i Malis landsbyer er afgørende for en positiv vækst i lokalområdet. Derfor har Mission Afrika sammen med dygtige missionærer og projektkoordinatorer i MFLM (Luthers Brødremission i Mali) nu gennem en længere årrække undervist op mod 1000 kvinder i landbrugstekniker, husdyrhold og økonomihåndtering.

Det har vi brug for at støtte mere op om. En gave via indbetalingskortet eller på MobilePay vil gå til at styrke Mission Afrikas indsats overfor kvinder på tværs af vore partnerlande.

støtte!

døren for kvinderne Missionærerne i Mali oplever dagligt, hvordan den tætte kontakt mellem deres hustruer og kvinder i landsbyen åbner lukkede sind og tanker overfor kristentroen. Lige nu er det nye missionærpar fra Cameroun Djogri og Elizabeth Emmanuel at skabe grobund for et kirkeligt arbejde i landsbyen Tambaga. Her er det også tydeligt, at Elizabeth baner

INDBETALINGSKORT Jeg ønsker at støtte Mission Afrikas arbejde med:

200 kr. Indbetaler

400 kr.

600 kr.

560 201

Andet:

Kreditornummer og beløbsmodtager

89145783 Mission Afrika Lyseng Allé 15 D 8700 Højbjerg

Skriv ”1307” i kommentarfeltet