MAGAZINET Mission Afrika
Guds kærlighed i ord og handling
2 . 2022
Tema:
Forfulgt fordi vi tror
TEMA: FORFULGT FORDI VI TROR
HENRIK ENGELBREKT REFSHAUGE Generalsekrtær
Hvad må det koste at følge Jesus? I Nordnigeria, Mellemøsten og andre steder lider kristne stadig den dag i dag martyrdøden. Vi vil kæmpe for en verden med frihed uden forfølgelse, med stærkt fokus på retten til at tro, tilbede og proklamere frit.
HENRIK ENGELBREKT REFSHAUGE general@missionafrika.dk
Da satellit-tv-stationen SAT7 begyndte at sende kristne udsendelser til Nordafrika med algierske værter, var det med fuld risiko for, at de ville blive truet og forfulgt. SAT-7 ville derfor sløre deres ansigter, så de ikke blev genkendt, men de kristne nægtede: ”Vi vil stå frem med ansigter og fortælle om, hvad Jesus har gjort i vores liv. Hvorfor skal vi skånes? Jesus har jo ikke lovet, det bliver nemt at tro på ham. Han har lovet os forfølgelse!” Det er et meget svært tema, vi har valgt at behandle i dette magasin, for det bliver hurtigt præget af sensationsfortællinger, der sælger billetter i de kristne miljøer. Men ofte hører vi vores venner, de forfulgte kristne, sætte et helt andet fokus. I stedet for vi taler om deres forfølgelser, vil de hellere fortælle om deres taknemmelighed over, hvad Gud har gjort i deres liv og ære Ham! Vi kan dog ikke se gennem fingre med, at der er en stigning af voldelige konflikter i Afrika, som har en negativ indvirkning på de menneskelige relationer, især på
forholdet mellem kristne og muslimer i Afrika. Vi taler for det meste om konflikterne som religiøse, men i virkeligheden er de udløst af mange flere faktorer: De voldelige ekstremistiske grupper i hele Afrika, intolerance i lokalsamfund og uddannelsesinstitutioner, etnisk-religiøs vold, virkningen af COVID 19-pandemien, økonomi, dårlig uddannelse og andre ting spiller stærkt ind på den spændte atmosfære.
Giv en gave
Bladet
MobilePay: 560 201 Giro: +01 640 7293 Bank: Reg. nr. 5061 konto 1060018
Redaktør: Henrik E. Refshauge, tlf. 23 39 55 42 Skribenter: Orla F. Møller, Katrine Lund, Anne Djurhus, Anne Mie Johanson, Sofie Bro Hansen, m.fl. Layout: Orla Fredensborg Møller Tlf. 31 15 48 90 Tryk: Johansen Grafisk, Holstebro Oplag: 7000 ISSN 1399-1159
Vi vil have nuancerne med Hvordan taler vi klart om disse
Jeg talte med en biskop hos vores partnere. Hans datter kunne ikke få lov til at tage uddannelse og få job som læge på grund af hendes tro. Hun måtte rejse til USA for at forfølge sit kald. Da ekstremister forleden overfaldt en landsby i Nordvestnigeria, blev en af kirkens evangelister kidnappet. Vi samledes i forbøn for ham. På fjerdedagen sendte Gud bier ind i kidnappernes lejr, så de blev forvirrede, og evangelisten slap fri. Når vi holder fast ved Jesus, kan vi opleve chikane, men også at miraklernes tid ikke er forbi!
udfordringer, samtidigt med vi nuancerer samtalen, så det
Mission Afrika arbejder i kon-
ikke fører til had mod en fjen-
fliktområder. Det er risikabelt,
de – f.eks. islam?
og det må vi forholde os til.
Der er nok grøftegravning i Danmark, som næsten umuliggør forståelses- og forsoningsarbejdet. Det bål vil vi ikke bære brænde til. Men samtidigt vil vi være klart til stede hos vore brødre og søstre der oplever mange typer forfølgelser. I nogle lande bliver kristne i dag frosset ude, kidnappet, kastet i fængsel, må ikke gå på arbejde eller tage store uddannelser.
Det handler dette blad om.
Bibelen siger: ”Vi glæder os endda over at blive forfulgt, for vi ved, at forfølgelserne styrker vores udholdenhed. Udholdenheden giver os karakterstyrke, og karakterstyrken giver os en stærk forventning om at få del i Guds herlighed engang. Og vi bliver ikke skuffet i vores forventning.” (Rom 5,3-5). █
KOLOFON Mission Afrika, Folkekirkelig Mission i Afrika, er et dansk missionsselskab, stiftet i 1911. Motto: “Trofast er han, som kalder jer, han vil også gøre det.” 1 Thess. 5,24 Udgiver: Mission Afrika Lyseng Allé 15D, 8270 Højbjerg Tlf.: 8672 5050 Mail: ma@missionafrika.dk www.missionafrika.dk
2
Mission Afrika 2 . 2022
Ledelsen Formand: Anne Mie Skak Johanson Generalsekretær: Henrik Engelbrekt Refshauge
Forsidefoto: Mand fra Dakka i Nigeria, arkivfoto Foto: Rikke Vestergaard. Kollage v. Orla F. Møller
ANNE DJURHUS Frivillig skribent
Uden relation ingen dialog - Vi rækker en hånd ud til muslimerne med et ønske om venskab. For at opbygge fred, ligesom Kristus gjorde. Det kan opleves både svært og sårbart at række ud og spørge: ’Kan vi leve i fred med hinanden?’ Det er ikke alle, som føler sig trygge ved det. Det fortæller kenyanske Joy Wandabwa, som bor i Nairobi med sin mand og to drenge og leder administrations-teamet i dialogorganisationen PROCMURA. Hun har netop været på besøg i Danmark og har bl.a. deltaget på Himmelske Dage i Roskilde. Joy Wandabwa beskriver, hvordan initiativer som samlinger for religiøse ledere, muslimske-kristne kvindegrupper og ungdomsmøder og -lejre, skaber resultater, selv om det ikke altid er nemt: - Når vi arrangerer lejre for muslimske og kristne unge, hvor de bor og laver mad sammen, lærer de hinanden at kende. Vi sætter de unge sammen for at skabe en dialog, så de kan begynde at forstå hinanden. De unge er samfundets fremtid; det er vigtigt, at de lærer tolerance overfor andre synspunkter og kan samarbejde med anderledes troende.”
Joy Wandabwa har en kandidatgrad i økonomi og administration og har taget en del af sin uddannelse i Indien, hvor hun også fik erfaring med religiøse konflikter. Hun finder stor mening i at arbejde for den afrikanske kristne organisation PROCMURA, som har eksisteret i 63 år og er til stede i 22 afrikanske lande. - PROCMURA har mange forskellige programmer og er en serviceorganisation og støtte for kirkerne. Arbejdet for gode kristen-muslimske relationer er meget relevant, ikke kun i Afrika, men for mange lande i verden med lignende konflikter,” understreger hun.
Relationen kommer først - For os kommer relationen først, så dialog – og det kan så skabe grundlag for evangelisation, siger Joy Wandabwa. - Vores mandat er imidlertid ikke at søge at omvende de
andre. Det lader vi Helligånden om. Vores arbejde sigter mod at skabe læringsmiljøer, hvor de to dominerende trosretninger i Afrika lærer at respektere hinanden og arbejder sammen for at løse nogle af de mange konkrete problemer, som vi i Afrika står overfor. - En dialog kan sommetider være negativ og ikke give det forventede resultat, forklarer Joy Wandabwa. - Men hvis vi to har opbygget en relation først, vil du have lettere ved at forholde dig til mig. På den måde bliver det også nemmere for en religiøs leder at gå til en anden leder og eksempelvis spørge: 'Kan vi gå sammen og gøre noget ved problemerne med vores unge i landsbyen?' For gode relationer og sameksistens fører til fred og udvikling,” siger hun.
Hvordan forholder I jer til kristne, der oplever forfølgelse? - Vi har ikke et specifikt program med fokus på forfølgelse af kristne. Vi arbejder på at fremme tros- og religionsfrihed, og vi fokuserer på alle religioner. Vi mener, at hvis alle mennesker arbejdede for tros- og religionsfrihed, så ville vi ikke opleve forfølgelse, siger Joy Wandabwa. - I takt med et stigende konfliktniveau mellem kristne og muslimer i Afrika, er PROCMURA blevet kendt blandt den afrikanske befolkning, som et sted, de kan søge hjælp, forklarer Joy Wandabwa. - Mange gange spiller PROCMURA en rådgivende rolle, hvor vi forsøger at lytte og reflektere over, hvad der er det bedste i den enkelte situation. Vi vil ikke være hurtige til at blande os i følsomme spørgsmål, men i stedet bruge vores lytte-færdigheder og tilbyde råd, der vil være nyttige. Vores fundament er, ’Salige er de, der stifter fred.’ Det er sådan, Jesus ville gøre det,” slutter hun. █ Mission Afrika 2 . 2022
3
MISSION AFRIKAS BESTYRELSE v/ Anne Mie Skak Johanson, formand
I Mission Afrika har vi stor grund til at være taknemmelige. Det går på mange måder rigtig godt. Vi har alle været igennem en udfordrende tid med restriktioner og nedlukninger. Det har også været en vanskelig tid for Mission Afrika. Men trods lukning af genbrugsbutikker, manglende besøg hos vores partnere og trods den sparsomme kontakt til netværk og bagland, er vi som organisation kommet rigtig godt igennem corona-krisen.
Vi er gennem krisen og kan nu rette blikket ud i verden
D
er er flere årsager til, at det er gået så godt. For det første har vi oplevet en stor og stabil opbakning fra vores bagland. Mange har bedt for os og betænkt os med gaver. Vi har også været velsignet med flere testamentariske gaver. For det andet har vores frivillige i Mission Afrika Genbrug virkelig gjort en stor indsats både under og efter nedlukningerne for at holde butikkerne åbne og omsætningen god. Også ledelsen har handlet med omtanke og handlet hurtigt og vist, så vi er kommet godt ud på den anden side. Måske har vores svageste indsats under corona været vores kommunikation til og vores fællesskab med vores partnere i syd. Selvom der er sendt corona-nødhjælp ud til alle vores partnere, har det været vanskeligt helt at fastholde den nære kontakt. Vi håber, at vi i de kommende måneder kan råde bod på dette. Ikke alene er vi som organisation kommet godt gennem
4
Mission Afrika 2 . 2022
krisen. Mission Afrika er blevet mere synlig herhjemme. Det skyldes ikke mindst vores nuværende generalsekretær Henrik Engelbrekt Refshauge, som er en dygtig kommunikator. Både i Mission Afrikas bagland, i medierne og i dansk kirkeliv har Henrik gjort en kæmpe indsats for at fortælle om Mission Afrikas arbejde. Henrik har været god til at åbne døre for Mission Afrika og god til at give plads til frivillige og nye initiativer. Gennem denne turbulente periode har Henriks innovative lederstil skubbet Mission Afrika ud over rampen. Også i Mission Afrika Genbrug har der været udvikling. En ny strategi skal sikre og videreudvikle genbrugsarbejdet. Strategien er så småt i gang med at blive implementeret. Så er vores frivilliges engagement i projektgrupper, og gruppernes kontakt til vores partnere blevet større. Endelig er de nye tanker om en puljebaseret fordeling af
midler i partnerskaberne og de nye strategier for samarbejde ved at blive implementeret i hele Mission Afrikas organisation.
Et styrket internationalt engagement Der sker også mange gode ting når det gælder Mission Afrikas engagement i syd.
• I øjeblikket har vi flere korttidsudsendte til SAT-7 end nogen sinde tidligere. Den spændende udvikling i samarbejdet med vores partnere kalder på et helt særligt fokus på det internationale arbejde i årene frem.
Ny generalsekretær skal skubbe os fremad
• Efter en periode med færre projekter i Nigeria er der nu lavet en ny partneraftale. • Der er samtaler om volontører, og nye projekter er på vej. • I øjeblikket tales der med LCCN om et fælles missionsprojekt i Sierra Leone. • Det stabile arbejde i Cameroun udvikles, og missionsarbejdet i Mali står for en udvidelse. • Forhåbentlig kommer vi snart til at sende missionærer til Senegal. • Den mangeårige korruptionssag i Centralafrika ser ud til at bevæge sig mod en løsning.
Derfor er bestyrelsen i gang med at finde en ny generalsekretær. Vi leder efter en erfaren leder som har et bredt internationalt udsyn, er stærk på implementering af strategier og vil fortsætte alt det gode arbejde, som allerede eksisterer i Mission Afrika. Bed gerne for processen og for vores nye generalsekretær. Tak til alle som bærer med i Mission Afrika. Vi har grund til taknemlighed. Gud har velsignet os, men også betroet os en vigtig mission, som vi skal arbejde på med ihærdighed og visdom. █ Bestyrelsen for Mission Afrika
HANNA NAJBJERG Volontør på SAT-7, Cypern
Fællesskab må ikke tages for givet Hvis jeg siger: “Ja, engang mine øjne skal,” så gætter jeg på, at sangen straks begynder at spille for dit indre. Måske mærker du stemningen fra en gudstjeneste eller en lovsangsaften, du har været til, hvor alle rejste sig og sang så højt og hjerteligt
Gudstjeneste i international kirke på Cypern
med, at ingen overvejede, om de sang rent.
D
et er en fantastisk fornemmelse at mærke det kristne fællesskab. Vi tager det for givet i Danmark, at vi kan mødes om vores fælles tro. Men det kan man ikke mange andre steder i verden. Ser man på Åbne Døres World Watch List, som kortlægger forfølgelse af kristne på verdensplan, er det tydeligt, at Mellemøsten og Nordafrika ikke er nemme steder at leve og mødes som kristne. Nordkorea har længe ligget
nummer 1 på listen og været dér, hvor forfølgelsen af kristne er mest intens og brutal. Da Taliban i august sidste år overtog magten i Afghanistan, har de nu overtaget den berygtede førsteplads. At være konverteret kristen i Afghanistan var i forvejen utrolig svært, men er nu kun blevet værre. At gå offentligt med sin tro kan være lig med tvangsindlæggelse på psykiatrisk hospital, mishandling fra bl.a. sin egen familie og i værste tilfælde æresdrab. Selvom situationen i Afghanistan heldigvis ikke er repræsentativ for hele Mellemøsten og NordAfrika, også kaldet MENA (Middle East & North Africa), så er der i alle lande, med få undtagelser, forfølgelse i større eller mindre grad. Af samme grund må mange gå stille med dørene, når det kommer til deres tro, og det kan
Hanna Najbjerg arbejder på SAT-7 PARS i Limassol, Cypern
være meget ensomt. SAT-7’s kanaler retter sig mod netop denne regions isolerede og forfulgte kristne. For SAT-7 er det et meget bevidst valg at sende tv som satellit-tv. Det er nemlig sværere at spore, hvem der kigger med, og gør det muligt for seeren at følge med i hemmelighed.
Fællesskab og hengivenhed styrker budskabet Når det er svært at mødes med andre kristne, bliver SAT-7 det tilgængelige kristne fællesskab. For nyligt hørte jeg, at kanalen bliver brugt i små husmenigheder, og at den forkyndelse, der kommer på kanalen, er deres prædiken, og den lovsang, der bliver spillet på kanalen, er de lovsange, de lærer og synger med på. En anden seer - en pige fra Afghanistan - havde set med på et børneprogram. Hun elskede, hvordan programmet fortalte om Jesus, og om at han elsker os. Hun valgte at fortælle sin mor, at hun
ønskede at være kristen. Morens respons var, at hun havde set værternes hengivenhed, og hvor kærligt de taler med de børn, der ringer ind til programmet, og at hun også ønskede at følge Jesus. Tænk, at Gud bruger teknologi så konkret. Som Karl Marthinussen skriver i sidste vers af sin salme: “Så er jeg frelst, så er jeg fri, så har jeg vundet frem. Så er min strid med ét forbi, så er jeg i mit hjem...” At følge Jesus kan medføre kampe. For de forfulgte og isolerede kristne i MENA regionen kan striden være en meget konkret trussel fra omgivelserne. Som kristen i Danmark kan den være en indre kamp eller spørgsmålet om social accept. Selvom vores liv måske kan virke meget forskellige, så deler vi det vigtigste i livet med vores forfulgte brødre og søstre troen på Ham, som gør hele forskellen, og bønnen som vores stærkeste våben over for afmagt. █ Mission Afrika 2 . 2022
5
BIBEL-UNDERVISNING
HENRIK ENGELBREKT REFSHAUGE Generalsekretær
Risici i mission K
an vi som missionsorganisation sende mennesker til områder, hvor andre kristne brødre og søstre lider? Hvordan kan vi være sammen og dele liv med dem, der udsættes for forfølgelse og trængsler? Risiko står helt centralt i Bibelen, men vi undgår det helst. Selvom vi elsker film om soldater og brandmænd, der risikerer deres liv for andre menneskers skyld, tager vi det ikke med ind i vores kristne liv. En af farerne for os i
Kristne mindretal er den mest forfulgte gruppe i verden. I nogle lande bli-
Danmark er, at vi klamrer os til tryghed, fordi vi ikke tør stå frimodigt frem med evangeliet.
Kirken har brug for: 1.
At sætte korset i centrum på podiet. Da Jesus kaldte os, bad han os om at tage vores kors op og følge Ham. Tør vi lade os udsætte for forfølgelse.
2.
Tjenende lederskab, for Jesus udtømte sig selv og var lydig indtil døden på et kors (Fil. 2).
ver kristne kastet i fængsel, må ikke gå på arbejde, må ikke
Bibelske perspektiver på risiko
tage uddannelser og
Vi er alle missionærer. Det er ikke forbeholdt nogle bestemte. Alle kristne er sendt og kan derfor opleve trængsler. Mange steder i Bibelen handler om forfølgelser. Her nogle få:
bestemte jobs – og i
1.
Mat. 10,16.22. Jeg sender jer som får blandt ulve. I vil blive hadet for mit navns skyld, men den, der holder ud til enden, vil blive frelst.
2.
Mk. 10, 29f: Vi vil få hundredfold tilbage, når vi går ud med evangeliet. Og der vil komme forfølgelse.
3.
Mathæusevangeliet kapitel 24 taler om katastrofer og frafald, når Jesus kommer igen.
4.
2. Tim 3,12. Alle, der vil leve et liv i Gud, vil blive forfulgt. Vi kan altså ikke tage det ud af vores liv som kristne.
5.
Åb. 6,9-11 taler om martyrerne, der tog en risiko og blev myrdet på grund af, at de holdt fast ved Guds Ord og vidnesbyrd. Jesus byggede ikke sit Rige på sikkerhed.
6.
Paulus blev åndelig far for utallige, fordi han gik forrest, når det handlede om risiko. Han blev fængslet, slået, 5x39 piskeslag, stenet, led skibbrud tre gange og var i fare hos folk, han ikke kunne stole på (2. Kor 11, 24ff), men Han gik med Guds Ånd.
værste tilfælde må de lide martyrdøden.
6
Mission Afrika 2 . 2022
TEMA: FORFULGT FORDI VI TROR
Formål, løfte og prisen for at tage en risiko Dr. Mary Ho er den internationale leder af den globale missionsorganisation All Nations International. Hun taler om “Purpose, promise og price” – formål, løfte og pris:
Åndeligt set er det rigtigt. Fysisk er det helt falsk. Jesus blev slået ihjel, og vi vil lide. Lad os gøre som disciplene: lide og lovprise. 2.
Formålet er at gøre evangeliet kendt. Det hele startede, da Abraham blev velsignet af Gud for at velsigne alle verdens nationer. Gal. 3: Gud forkyndte evangeliet til Abraham, at hans efterkommer – Kristus – skulle blive mellemmand, og vi som tror, er børn af Abraham og deler den samme velsignelse. Rom. 4 siger Abraham er kaldet, og vi er kaldet. Løftet er, at vi skal modtage de samme løfter, som Bibelen taler om. 1. Mos 12 starter med tre løfter til Abraham: stor nation, stort navn, velsignelse. De er alle efterfulgt af det vigtigste løfte: ”så du bliver en velsignelse for andre”. Løfter er ikke individualistiske, men til for fællesskabet. Derfor er vi i mission. ”Jeg velsigner dem, der velsigner dig.” Gennem Jesu død på korset, har Han overvundet alle bånd og forfølgelser. ”I dig skal slægterne på jorden blive velsignet.” I Afrika ville de sige: "familierne". Der er en pris at betale for at fuldføre og modtage velsignelsen. Da Gud gav Abraham løftet, måtte han forlade sin fars hus, sit hjemland og tage til et sted, han slet ikke kendte. Først efter en lang rejse måtte han igen flygte til Egypten og måtte senere vende tilbage igen. Så han blev separeret fra familien flere gange. Han blev kastet ud i en 12 års krig mellem 9 kongeriger. Det lovede land var fyldt af krig.
Myter om mission i risikoområder Mission i en farlig verden er fyldt af myter, men vi må holde os til de bibelske perspektiver. Lad mig tage tre her: 1.
Myten påstår, du ikke oplever farer, når du er i centrum af Guds vilje.
Myten mener, at når vi bare er forsigtige, undgår vi forfølgelser. I følge Jesu ord tyder det ikke på, at vi kan undgå pres imod os. I Lukas 12 står der ikke ”hvis”, men ”når I står over for autoriterne”. Jesus underviste disciplen i det princip. Apg. 5: De skriftkloge revsede Peter: ”Vi sagde, du ikke måtte tale i det navn.” Peter og apostlene måtte dog følge Gud mere end mennesker, og bagefter lovpriste de Gud.
3.
Sidste myte: Vi kan bare stå på sidelinjen og undgå forfølgelser, hvis vi bare træner partnerne. Men det er selvmodsigende, fordi vi som kristne er en del af Kristi legeme på jord. 1. Korinter 12,26: Lider en legemsdel, så lider også alle de andre.
Tåbeligt eller tro til døden Vi arbejder meget med sikkerhed i Mission Afrika, for det er vigtigt at være forberedt uanset om vi sender en dansker eller afrikaner. En brandmand går også kun ind i et brændende hus efter solid træning, hvor han har lært at tage de rette forbehold. Vi er optagede af sikkerhedskurser, evakueringsplaner, forberedelse og samtaler for at være klar til opgaven med at udbrede Guds Rige. Og her skal vi være helt opgraderede og på forkant! Vi passer godt på vores medarbejdere, så de ikke ender som den unge kristne, der sejlede til en ø med kanibaler for at dele evangeliet og blev spist. Moses, profeterne, David, Paulus og Jesu 12 disciple blev alle brugt af Gud – de fik til tider alvorlige skrammer, men holdt ud i gerningen til Guds ære. Nej, vi er ikke Paulus, men han og de andre var ikke perfekte, og det er vi heller ikke. Men Gud er klar til at tage en chance, når han kalder os. Når vi træder ind i HANS mission og Guds kald, så har vi valget, om vi vil holde os i periferien af hans virke, eller om vi tør træde ud i risiko-zonen; der hvor øretæverne kommer, og miraklerne sker! Lad os ikke skamme os ved evangeliet, for det er Guds kraft til frelse for enhver som tror. Romerbrevet kapitel 1 vers 16.█
Henrik E. Refshauge står her sammen med en ung fulanikonvertit og dygtige evangelister, præster og ledere i Cameroun.
Mission Afrika 2 . 2022
7
HENRIK ENGELBREKT REFHAUGE Generalsekretær
Mission Afrika går ind i et nyt la Mission Afrika er en organisation, som arbejder med syd-syd mission (dvs. når afrikanske kirker sender missionærer til andre afrikanske lande). Vi er nu parat til at tage et nyt sted hen sammen med vores partnere i Mali og Cameroun, for evangeliet har sit eget liv og presser sig på til nye steder. Det skal ud, og Senegal står for tur, siger Anne Mie Skak Johanson, formand for Mission Afrika.
D
en lutherske brødrekirke i Cameroun,
EFLC, er ved at finde nye potentielle missionærer, der har mod på at rejse ud med evangeliet til Senegal i samarbejde med Mission Afrika og Den Lutherske Brødremission i Mali (MFLM). Mission Afrika er nu ved at afdække, hvordan vi får opbygget det bedste samarbejde med den lutherske kirke i Senegal (ELS), så det er til gavn for den lokale kirke og i tråd med MFLMs visioner for missionen. - I Mali har missionsarbejdet udviklet sig over flere år, og den erfaring det har givet at dele kompetencer og ressourcer med andre kirker, har givet MFLM mod på at dele dette med endnu flere. Både for kirken i Cameroun og i Mali har samarbejdet om mission været meget givende, fortæller partnerkoordinator Hanna Rosenlund Meilandt - En videre forgrening ind i Senegal vil være med til at styrke både samarbejdet og hjælpe de enkelte kirker til at nå endnu længere ud, forklarer hun.
Naturligt næste skridt Hovedkræfterne i denne nye satsning er de camerounske
8
Mission Afrika 2 . 2022
missionærer i Mali. - Vi har valgt Senegal, fordi her er stor grad af sikkerhed og stabilitet, fortæller Pierre Moulna, missionær og leder i MFLM. - Det er også et fransktalende land, som har en kultur, der ligner Malis. Vi har tidligere været i kontakt med Den lutherske kirke i Senegal, da de gav ly til et af vores missionærpar fra MFLM under krisen i Mali i 2012. Det kan vi også bruge fremover, hvis den usikre situation i Mali skaber behov for evakuering, beretter Pierre.
- Endelig er det let at rejse ind i landet, fordi det ikke kræver visum, og dermed kan vi lettere udveksle personale mellem landende”, slutter Pierre Moulna.
Sidstnævnte er blevet mere fremherskende i vores områder. Dem ønsker vi også at møde,” fortæller formanden. - Det er en spændende udvikling. At vores gode partnervenner i EFLC ser mission som en del af deres ansvar er et sundhedstegn og vidner om en moden kirke, fortæller Anne Mie Skak Johanson. ELS (Den lutherske kirke i Senegal) har 25 præster og omkring 10.000 medlemmer.
Sundhedstegn Mission Afrikas formand Anne Mie Skak Johanson er glad for den nye udvikling. - Det er rigtig førstehåndsmission i Senegal, fordi vi går ind i endnu et primært muslimsk land. Mission Afrika har altid stået i dette møde med islam og den traditionelle afrikanske kulturreligion.
En lang proces Der er mange overvejelser for et missionsselskab som Mission Afrika forbundet med at tage et nyt land ind i sit arbejde. Det er en proces, der har været undervejs længe, da lokale omstændigheder hurtigt skifter, og der skal være tid til
ELS hovedkvarteret ligger i byen Fatick. Her står Abdou Tchaim, (tidligere leder), Pierre Moulna, August Manga (økonomiansvarlig), Latyr Diouf (nyvalgt leder af ELS) og Thore Eklund, Mission Afrika. Thore Eklund siger: "Vi havde et godt møde og har fået bekræftet at begge parter er sigtet mod et samarbejde mellem MFLM og ELS. Vi har aftalt at vi planlægger et opfølgnings besøg i september hvor der forventes at en aftale kan underskrives."
MAURITANIEN
and
DAKAR Fatick
SENEGAL
MALI
GAMBIA Kédougou
GUINEA-BISSAU
GUINEA
at bede og lytte i processen. Desuden spændte corona ben for processen og sanktionerne mod styret i Mali, har også været en udfordring. - Det har haft sat drømmen på hold, til der var mulighed for, at det kunne bæres. Men lyset er ikke blevet slukket i processen, tværtimod står visionen stærkt, fortæller Hannah Meilandt. For 13 år siden blev det stærke arbejde i MFLM grundlagt i partnerskab mellem EFLC og Mission Afrika. Partnerskabet har vist sig så bæredygtigt, at vi allerede i 2016 satte de første undersøgelser i gang for at udvide projektet i Mali til andre lande. I 2018 havde MFLM fået ti års erfaring, så de ønskede at oprette en filial i et andet land i regionen, hvilket også vil sikre kontinuitet i subregionen i tilfælde af en udbredt krise i Mali. Dette nye land kan også fungere som et evakueringsland i tilfælde af en større krise i Mali. De sidste år har MFLM haft to feltbesøg til Burkina Faso og Senegal for at researche. Bestyrelserne har nu god-
kendt, at vi arbejder videre med den lille lutherske kirke i landet, og partnerkoordinator Thore Eklund vendte midt i maj tilbage fra en forberedelsesrejse sammen med lederen af MFLM Pierre Moulna fra Mali.
Muligheder for norsk-
Fakta om Senegal Senegal er en republik i Vestafrika. Senegal var en fransk koloni indtil 1960 og siden da et relativt stabilt demokrati. Landet kaldes porten til Afrika på grund af dens prominente position ud til Atlanterhavet.
Sprog Landets officielle sprog er fransk. De fleste kan også tale wolof, som er hovedstammesproget. Der ud over tales der fulani (fulfulde), serer og diola, samt sprogene malinke og soninke.
dansk samarbejde
Religion
Først på året besøgte Hanna Meilandt sammen med Thore Eklund det norske missionsselskab Normisjon i Oslo, der driver et arbejde i den østlige ende ind mod Mali, for at udveksle erfaringer. - Vi oplevede et stort ønske om at samarbejde om arbejdet i Senegal, ligesom vi allerede har et samarbejde i Mali. Det er glædeligt for os, når vi kan bære arbejdet i fællesskab på tværs af grænserne også i vores ende af verden, fortæller Hanna. Nye tiltag som dette kræver naturligvis tilvænning i Mission Afrikas bagland, men bestyrelsen og partnerne vil gerne opmuntre missionens trofaste støtter om at tage godt imod dette nye partnerland. █
Religionsblanding er udbredt i Senegal, men ca. 90 procent, især wolof, tukulor og malinke, regnes for muslimer (sunni). Læs videre om Senegals religioner.
Musik Senegal har en rig musiktradition. Den traditionelle musik er domineret af grioternes (sangerpoeters) yndlingsinstrumenter kora, balafon og trommer. Youssou N'Dour er nok den mest (verdens)kendte af landets musikere.
Historie Senegal var i middelalderen opdelt i mindre kongedømmer. Ved Senegalfloden i nord lå Tekrurriget, hvis tukulorbefolkning under påvirkning af almoraviderne i Nordafrika gik over til islam i 1100-tallet.
Økonomi Tørkeproblemer i landbruget og ineffektiv industri og administration har medført problemer med at få økonomien til at vokse lige så hurtigt som befolkningen, og landet står over for voksende sociale forskelle og miljøproblemer.
Mission Afrika 2 . 2022
9
ORLA F. MØLLER Formidler & mediegrafiker
Fulanimission kræver Relationen mellem nomadefolket fulanerne og de fastboende stammer i Nordnigeria og Nordcameroun har aldrig været helt god. Fulanerne har bidraget til den islamiske dominans i Nordnigeria og har som dygtige krigere tilkæmpet sig plads og indflydelse, til ærgrelse for mange fastboende primært kristne landsbyboere. Trods uro og strid er det alligevel vigtigt, at fulanerne også hører budskabet om Guds kærlighed og frelsen i Jesus Kristus.
P
å grund af utallige konfliker gennem tiden – primært en kamp om adgang til græsningsarealer, der hvor de fastboende landmænd gerne vil dyrke afgrøder – er kemien mellem stammerne ikke helt god. Derfor er fulanimission en "elsk-dine-fjender"-udfordring for Mission Afrikas partnerkirker i Nigeria og Cameroun. Da der i begyndelsen af 1980'erne kom et øget fokus for behovet for en mere målrettet indsats med at forkynde evangeliet for fulanerne og vise dem kristen omsorg, udfordrede biskop Akila Todi sine medlemmer i LCCN (Kristi Lutherske Kirke i Nigeria) med ordene: - Fulanimission er en stor udfordring for Vestafrikanske kirker, i særdeleshed for min egen kirke. Dette siger jeg, fordi der bor mere end
10
Mission Afrika 2 . 2022
400.000 fulanier i det område, hvor vores kirke er. Men i mange år har kirken ikke vist dette folk interesse. Vi modtager gladeligt mælk fra nomaderne, men ud over dette ønsker vi ikke at have noget at gøre med dem. Det er på høje tid, at vi ændrer vores holdning!
Et livsfarligt valg I boksene til højre beskrives udviklingen i tænkningen omkring fulanimission, som førte til, at flere fulanier har valgt at blive kristne. De, der skifter religion kaldes konvertitter – og i islam ses valget af en anden religion som et frafald, der skal bekæmpes med alle midler. Det gør, at de fleste fulaner, der bliver kristne, bliver udstødt af deres familie og lokalsamfund og må lide under vold og svære forfølgelser. Behovet for at hjælpe disse mennesker til at opbygge sig et nyt liv med deres nye tro og deres nye kirkefamilie, blev der i Mbamba, nord for storbyen Yola i Nordøstnigerai, bygget et center med
boliger og skole til fulanifakende tilværelse, og børnene milierne. "Baba Linus" cenkommer sjældent i skole, da teret, opkaldt efter en præst, de er ude ved kvæget, fra der var pioneren inden for de er ganske unge. Derfor fulanimission i LCCN, blev kommer flere af konvertitterindviet i 1996. ne til centreSamme år ne uden at De fleste fulaner, der kunne læse påbegyndtes opførelsen af bliver kristne, bliver og skrive. et lignende udstødt af deres fami- Lærerne og "konvertitcenevangelisterlie og lokalsamfund, ne gør derfor ter" i Ngong, syd for Garoua og må lide under vold meget ud af i Cameroun. og svære forfølgelser. at lære dem Med tilskud at læse, så de fra Y's Mens klubberne i selv kan studere bibelen – og Danmark er der nu godt derudover også kan opbygge gang i udbyggelsen og nye færdigheder, så de med færdiggørelsen af centeret tiden kan forsørge sig selv. █ i Ngong, og begge steder nyder nye fulani-kristne muligheden for i sikkerhed at kunne finde fodfæste i livet igen.
Lærer at læse og skrive I dag findes der både fastboende fulaner i landsbyer og byer, og nomader – de kaldes mobororo i Nigeria. Nomaderne lever en omflak-
TEMA: FORFULGT FORDI VI TROR
mod, stædighed og kærlighed Inspiration fra nordmænd i Mali Den norske missionær i Mali Odd Hansen Matre formulerede i begyndelsen af 1990'erne et princip, som bekræftede vigtigheden af en helhedsorienteret tilgang til fulani nomadefolket. Han skrev: - Jeg har hørt, at der blandt Peul-folket (som fulanerne
Behov for nytænkning Op igennem 1900-tallet var de fleste vestlige missionsselskaber tilbageholdende med at gå ind i direkte mission i islam-dominerede områder. Det var for vanskeligt og konfliktfyldt. I 1955 udkom bogen ”The Christian Church and Islam in West Africa”, hvor forfatteren J. S. Trimingham udfordrede missionsselskabernes gængse metoder. Han foreslog, at de vestlige missionsselskabers individualistiske fokus måtte ændres til en mere fællesskabsorienteret forkyndelse, hvis de Vestafrikanske muslimer skulle nås med evangeliet. Altså det, vi i dag kalder en holistisk eller helhedsorienteret tilgang. Trimingham påpegede desuden, at kristendommen blev opfattet som en fremmed religion, og derfor måtte evangelisationen udføres af de lokale afrikanske kirker. Disse tanker førte til en stor kirkekonference i 1959, hvor ”Islam in Africa Project” (IAP) blev grundlagt. Dette arbejde blev senere til PROCMURA (Programme for Christian Muslim Relations in Africa). I forlængelse af PROCMURA-arbejdet gik flere kirker og missionsselskaber i Vestafrika sammen om at skabe en paraply-organisation, der skulle inspirere til mission blandt fulanere. Joint Christian Ministry in West Africa (JCMWA) kom organisationen til at hedde, og den var med til at løfte fagligheden omkring mission blandt fulaner betragteligt. Teams af evangelister, præster, lærere, sygeplejersker og dyrlæger rakte sammen med frivillige i lokale menigheder ud til fulanerne for at vise omsorg for ånd, sjæl og legeme.
kaldes på fransk) siges, at der er tre elementer i venskab; disse kan tjene som en lille guide til os i vores relationer med dem: Vores FOD gør, at vi kan besøge vores ven. Vores TUNGE gør, at vi kan hilse på vores ven og sige gode ting om ham. Vores HÅND gør, at vi kan give gode ting til vores ven. Denne helhjertede tilgang skabte grundlaget for en bedring af relationen mellem kirken og fulanerne.
Fem metoder til at hjælpe kristne konvertitter 1) Beskyttelse. Et tilbud om midlertidigt ophold på et omsorgs- og beskyttelsescenter for fulanier, der har valgt den kristne tro, og nu bliver forfulgt af den udvidede familie og stammen. 2) Ansættelse. En kristen arbejdsgiver eller et kristent projekt tager fulanien til sig, hvor oplæring i faglige færdigheder og kristen tro går hånd i hånd. 3) Adoption. Konvertitten tages ind i en kristen familie som et nyt familiemedlem. 4) Discipelskab. En stærk mentor-relation etableres til en erfaren kristen. 5) Opfølgning i eget miljø. Konvertitterne hjælpes til at forblive i deres oprindelige landsby eller stammefællesskab og bliver fulgt op på og støttet af en nærliggende menighed. Af og til mislykkes integrationen af de nye kristne fulanier, og nogle vender tilbage til deres folk og til islam. Dette har bragt stor sorg til de hårdtarbejdende evangelister. Årevis af erfaringer viser, at det er ikke en let opgave at integrere kristne fulanier i de allerede eksisterende menigheder bestående af andre stammefolk.
Mission Afrika 2 . 2022
11
TEMA: FORFULGT FORDI VI TROR
ORLA F. MØLLER Formidler & mediegrafiker
Habila Kakaba, som er missionsleder i Kristi Lutherske Kirke i Nigeria (LCCN), har været ude på Baba Linus centeret og har bedt nogle af konvertitterne fortælle lidt om sig selv.
Tre fulani-fortællinger OMSORGEN OVERBEVISTE Fadila Dauda er en enlig mor med en hjerteskærende historie. Hun fortæller:
Gidado Mati, den første ordinerede præst af fulaniafstamning i LCCN
TILTRUKKET AF SKARERNE
Fadila Dauda, blev gravid og var uønsket af sin familie.
Gidado Mati var en ung fulanihyrde, da han i 2003 kom forbi en forsamling på 10.000vis af kristne. Det år afholdt Kristi Lutherske Kirke i Nigeria (LCCN) sit store kirketræf i hans hjemegn omkring Shellem. Det store kirkemøde er festligt og farverigt med musik, drama, dans og forkyndelse. Han blev hængende i området og lyttede til det budskab, der blev prædiket hele ugen. Han besluttede sig for at blive kristen på stedet. Gidado var så heldig, at hans kone og børn ikke blev taget fra ham, men han fik dem alle med og søgte ly på Baba Linus centeret. Her lærte han at læse og besluttede sig for at fortsætte på bibelskole og senere at tage en hel teologiuddannelse. Den færdiggjorde han i 2019, hvorefter han blev ordineret som præst. - Jeg er så glad for det, Gud har gjort i mit liv. Nu har jeg mulighed for at stå overfor og undervise unge mennesker, som jeg selv var dengang, jeg kom til tro. Hver gang opmuntrer jeg dem til at være stærke og til at være ihærdige i deres studier. For det er et godt kendskab til Guds ord, der vil gøre dem stærke, siger Gidado Mati. Han har en god forbindelse til flere fra hans stamme og beder om styrke til at være et vidne om troen for dem.
12
Mission Afrika 2 . 2022
- Engang jeg var inde i byen, blev jeg udnyttet af en mand, og jeg blev gravid. Jeg kommer fra en muslimsk familie, og da de fandt ud af, at jeg var gravid, smed de mig ud. De opfordrede mig til at gå tilbage til byen og opsøge ham, der gjorde mig gravid. Men det ville jeg ikke. Jeg besøgte andre dele af min familie, men jeg var uønsket alle steder. Så var der en kristen kvinde, der tog mig til sig. Jeg boede hos hende, og hun skammede sig ikke over mig. Selv da jeg skulle til at føde, hjalp hun mig. Det var det, der overbeviste mig om, at jeg ville være kristen.
SØGTE SANDHEDEN – OG VAR VED AT MISTE LIVET Idris Yusuf er 22 år og kom for nogle år side i tvivl om sit tilhørsforhold til islam. - Jeg havde nogle venner, som var kristne. Vi diskuterede med hinanden om, hvem der havde den sande tro. På et tidspunkt var jeg hjemme hos familien og hørte en prædiken. Den følgende fredag stillede jeg min imam nogle spørgsmål om det, præsten havde sagt. Men han kunne ikke svare overbevisende, så jeg droppede at komme i moskeen. Idris Yusuf.
Jesus i drømme Flere fulaner, der er konverteret, fortæller, at de har set Jesus i deres drømme. Det førte til, at de opsøgte mere viden om ham; noget som muslimer andre steder i verden også oplever.
- Da jeg blev spurgt, hvorfor jeg ikke længere kom i moskeen, stillede jeg flere spørgsmål, men fik modstridende svar. Så begyndte jeg at komme i en kirke og opsøgte den lokale evangelist for at få mere at vide om kristendommen. - Jeg blev opsøgt af min mors familie og blev bortført til et sted, hvor de ville dræbe mig. Heldigvis stødte vi på nogle mennesker, der forhindrede det. Jeg flygtede og blev hjulpet af en præst, som gav mig husly og senere hjalp mig her til centeret.
ORLA F. MØLLER Formidler & mediegrafiker
Fredskomiteerne i Mora, Nordcameroun, skal have tjek på:
Landsbyjura, kultur og teologi
H
vorfor taler vi i Mission Afrika så meget om Mora, spørger du
måske? Clement Dachet, partnerkoordinator, kan hjælpe med at sætte scenen: - Mora er et kæmpestort område, der ligger et meget strategisk vigtigt sted i det nordøstlige Cameroun. Man kan sige, det er en slags port ind til Nigeria og Chad. Men det er også et øde og meget fattigt område med spredte små landsbyer rundt om hovedbyen Mora. Clement Dachet tilføjer eftertænksomt: - Jeg har set meget fattigdom, men jeg har sjældent set den udtalte fattigdom, der er i Mora-området.
Freden vokser frem I det udtørrede landområde var der gennem mange år grobund for illegal trafik, ekstremistisk islam, røverier og kidnapninger. Men nu spirer der noget andet. Fred, samtaler og positive initiativer grønnes og vokser. Der er de sidste år blevet dannet fredskomiteer i 10 landsbyer i området. Grupperne består af repræsentanter for muslimerne, den traditionelle religion, katolikker og protestanter. Thore Eklund, der jævnligt besøge Cameroun i sin egenskab af partnerkoordinator fortæller:
Amos Bouba har ansvaret for kirkens udviklingsarbejde og har også tæt kontakt til fredsarbejdet i Mora. ”Der er skabt gode relationer mellem lokale religiøse ledere. De tager sammen ud og monitorerer konflikter. De går ind, når konflikterne er under opsejling og dæmper dem, så de ikke får lov til at udvikle sig.”
havde ordentlig styr på deres koner. Fredskomiteen tog ud for at mødes med landbyens kvinder for at drøfte de kulturelle og religiøse forskelle. Det endte med, at der blev skabt forståelse fra begge sider.
Visdom i konflikter
Et andet er eksempel er: - Den traditionelle leder/ høvding i en landsby disponerer i høj grad over den jord, der er tilknyttet hans område. Der opstod fornylig en konflikt mellem en kristen og en muslim over et stykke landbrugsjord. Den lokale høvding skulle dømme i sagen og tilkendte muslimen jorden. De lokale kristne blev vred og mente, at der var tale om favoritisme, da mange af høvdingene er muslimer. Stemning blev meget
Amos Bouba, der er udviklingsleder i EFLC (Den lutherske brødrekirke i Cameroun), giver et par eksempler på konflikter, der er blevet løst: - En måde, man meget hurtigt kan se forskel på muslimer og kristne er deres påklædning. Nogle af de muslimske kvinder var forarget over, at de kristne kvinder ikke tildækkede deres hoveder. I deres øjne var det skamfuldt, og der begyndte at gå rygter om, at de kristne mænd ikke
dårligt, så høvdingen tog hen til komiteen, informerede dem om sagen og bad om at mediere i konflikten. Så den kristne del af komiteen mødtes med de kristne landsbyboere og prøvede at finde hoved og hale i sagen. Komiteen afgjorde, at de kristne allerede havde fordele i forhold til deres antal og jordbesiddelser og gav høvdingen ret. De rådede høvdingen til at tildele den kristne en anden jordlod. På den måde blev alle tilfredse og dermed blev yderligere optrapning afværget. Det er let at se, hvor vigtigt fredskomiteernes arbejde er, og at de er et eksempel til efterfølgelse for hele regionen █ Mission Afrika 2 . 2022
13
HENRIK ENGELBREKT REFSHAUGE Generalsekretær
Jihadisme i Vestafrika I Vestafrika har religiøse grupper levet i fred i mange år. Men det er slut. Der er en øget tilstedeværelse af jihadistgrupper, som har gennemført adskillige voldelige angreb både mod civile og militære mål. Det giver kæmpe indenrigspolitiske udfordringer.
M
ali har fået hjælp af fransk og dansk militær. Efter 9 års
indsats befinder vi os i et dødvande, og nu har landets militærdiktatur bedt fransk og dansk militær om at drage hjem. I stedet har de lavet aftaler med den ekstreme russiske Wagner-gruppe i kampen mod jihadisme. Den danske ambassadør i Mali Rolf Holmboe udtrykker bekymring om, at der kan ske en nedsmeltning i regionen, og at Mali bliver det nye Afghanistan, når tropperne er trukket tilbage. Regeringerne skyr ingen midler for at fastholde magten. Sidst har
14
Mission Afrika 2 . 2022
de udsat parlamentsvalget i fem år. De kristne er også pressede,
statsstrukturer. Hvis ikke staten er der, styrer andre ekstremister området - f.eks.
fordi man ser ned på dem, fordi de spiser svinekød og drikker vin til altergang. Derfor mister de adgang til jobs i det offentlige, og adgangen til kritiske naturressourcer som vand, græsningsarealer og dyrkbare markområder.
jihadisterne, der har succes med at opstille modsystemer – parallelstrukturer til de statslige. - De religiøse grupperinger bruger elitens korrumpering som en begrundelse for at vende befolkningen imod staten og skabe sympati for deres egen sag,” fortæller ambassadør Rolf Holmboe. - De præsenterer sig selv om et mere sandt og retfærdigt alternativ til den korrupte stat, siger ambassadøren. Ud over terrorgrupper med relation til islamisk stat og
Underliggende problemer De dybt komplicerede problemer skabes af usikkerhed, fattigdom og ekstrem stor befolkningstilvækst sammen med meget svage
Der er fare for en nedsmeltning i regionen, og at Mali bliver det nye Afghanistan. Ambassadør Rolf Holmboe
TEMA: FORFULGT FORDI VI TROR Al Qaida er der også mindre regeringstro militser, der f.eks. vil beskytte bestemte traditioner, kulturer eller folkegrupper.
De unge må gå foran Magthaverne holder sig heller ikke tilbage fra at bruge religiøse ledere både til at mane til besindighed og til at legitimere vold. Vi skal finde moderate forandringsagenter, der er villige til at mødes med de moderate og tale imod dem. I Nigeria sagde sheik Muhammed Khalid Nuru, at muslimer må tale sammen med de kristne. Den fælles fjende er uretfærdigheden – ikke jihadister eller de kristne. Siden er han blevet afsat som imam. Så det koster at tale mod ekstrem islam. I Mali har udviklingsindsatsen et strategisk fokus på de unge, fordi over halvdelen af Malis befolkning er unge! - Desværre oplever vi et skred fra en konservativ til en ekstremistisk fortolkning af islam. Saudi Arabien har siden midt 90'erne været stærkt til stede med velgørenhed og mission blandt unge. I dag studerer tusinder af afrikanske unge i oliestaten. Her møder de en yderligtgående tolkning af islam. Det er vanskeligt at præsentere de unge fore mere moderate fortolkninger af islam, fordi mange unge søger ind i virtuelle netværk, hvor de bliver påvirket og påvirker, siger Rolf Holmboe. Danmark har oprettet et panel af unge i Mali på tværs af trosretninger, lokalområder og socioøkonomiske skel. ”Panelet er sociale influence-
re der spiller en enorm rolle på de sociale medier. F.eks. er Adam Diko en ekstremt stærk ung kvinde, så når Frankrig holder en dialog med de unge i Mali, er det hende, der taler på vegne af de unge. Når sikkerhedsrådet havde en dialog med Mali, sad Diko og talte om de unges udfordringer,” slutter den danske ambassadør i Mali Rolf Holmboe.
Hvordan vi kan håndtere situationen? - De langsigtede udviklingstiltag har ekstremt svære betingelser, og derfor har vi nogle gange ikke andre muligheder end at samarbejde med de militante grupper, fortæller Signe Marie Cold-Ravnkilde, forsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) på en konference om Jihadisme. Hun forsker i krydsfeltet mellem sikkerhed, migration og udvikling i Afrika med særligt fokus på konflikt, terror og fredsopbygning i Vestafrikas Sahel-region, særligt Mali og Niger. - Det store dilemma er, at vi er nødt til at forhandle med
jihadisterne som de facto ledere. Derfor må vi sluge nogle kameler, fortæller Signe Marie Cold-Ravnkilde.
De religiøse bevægelsers rolle Partnerkoordinator fra Mission Afrika Thore Eklund bakker op om, at vi er nødt til at få kontakt til mennesker med stor religiøs vægt, som går ud og modsiger jihadisterne: - Vi er nødt til at bruge trosområdet for at opbygge større modstandskraft, bekæmpe antiradikalisering og styrke civilsamfundet, fordi de religiøse ledere nyder stor respekt i Mali, fortæller han. - Gennem flere år har der været samarbejde i kirkerådet og det muslimske råd, men først siden 2018 har rådet haft fokus på at prioritere fredelig sameksistens og trosfrihed,” forklarer Thore Eklund. Samtale mellem religionerne har et enormt potentiale for at bekæmpe terrorisme i Vestafrika. - Mission Afrikas samarbejde med lokale FBO’er i Mali både lokalt, regionalt
Vold er et tragisk udtryk for et umødt behov. Dr. Marshall Rosenberg
og på landsplan viser, hvor uundværligt samarbejde på det religiøse plan er for at sikre fredelig sameksistens. Men det er ikke nok bare at inddrage de religiøse ledere, pointerer Thore. - Vi er nødt til at træne og uddanne deres ledere i det nye interreligiøse råd i Mali, hvor 216 religiøse ledere samarbejder med lokale netværk. Her kan vi bruge vores erfaring i Nordcameroun, hvor lokale fredskomiteer af protestantiske, katolske, traditionelle og muslimske ledere arbejder aktivt for at forhindre, at unge bliver radikaliseret. Lederne er gode forbilleder, når de spiser og kører bil sammen og optræder sammen i det offentlige rum, beretter partnerkoordinatoren. �
Viden, der gør sig gældende 13. januar 2022 indbød Udenrigsministeriet Mission Afrika til at deltage med et oplæg om jihadisme i Vestafrika med fokus på den tidligere franske koloni Mali. Ud over Mission Afrika deltog også forsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Signe Marie Cold-Ravnkilde (billedet), udviklingsminister Flemming Møller Mortensen, den danske ambassadør i Mali Rolf Holmboe og folketingsmedlem Daniel Toft Jakobsen (S).
Mission Afrika 2 . 2022
15
TEMA: FORFULGT FORDI VI TROR
ANNE DJURHUS Frivillig skribent
Et lys tændes på det afrikanske kontinent René Ottesen, generalsekretær og Golriz Ghozati, souschef i Open Doors
Interview med René Ottesen, generalsekretær i Open Doors (tidl. Åbne Døre), der arbejder med forfulgte kristne i nogle af verdens mest utilgængelige lande. Han fortæller her om sit syn på situationen i Afrika.
M
idt i forfølgelsen af kristne og det, som er svært, er der et lys, som tændes på det afrikanske kontinent. For øjeblikket ser vi et voksende antal muslimer, som kommer til tro. Muslimer oplever, at de får en åbenbaring fra Gud og ser Jesus eller møder kristne, der viser vejen til tro, fortæller generalsekretær i Open Doors, René Ottesen, som opfordrer os til at bede for det afrikanske folk.
Bøn og konkret hjælp - Bøn er ikke det sidste, men det første vi griber til, og det som de afrikanske kristne opfordrer os til: At bede for deres situation. Vi må først
16
Mission Afrika 2 . 2022
og fremmest være engageret i bøn for vores kristne trosfæller. Vi er også kaldet til at handle og hjælpe: med at bygge nye kirker, sikre at præster får uddannelse, og at der bliver ydet en humanitær hjælp, siger René Ottesen.
bliver det især slemt at være kristen, og det er bekymrende, at de militante muslimer med vold underlægger sig landene for så at indføre sharialov, siger René Ottesen, som peger på, at landene omkring Nigeria også gør livet svært for kristne.
Tiltagende forfølgelse Desværre er den overordnede tendens, at situationen udvikler sig negativt i Afrika, og der er et voksende antal lande, hvor kristne bliver forfulgt. René Ottesen forklarer: - Der, hvor det virkelig står grumt til, er Nigeria. Utallige er døde i konflikten mellem muslimske fulanihyrder og kristne fastboende landmænd. Samtidig har Boko Haram en fast forankring i landet, hvilket har betydet, at der har været massive drab af kristne i den nordlige del. Vi regner med, at Nigeria er det land i verden, hvor flest kristne blev slået ihjel sidste år. Det gør, at Nigeria ligger meget højt på listen over lande, hvor der øves vold mod kristne. - I de subsahariske lande
Frit spillerum i Afrika Fordi de totalitære styrer i Nordafrika næsten er forsvundet efter det arabiske forår, er René Ottesens antagelse, at der er åbnet en ’ladeport’, som giver spillerum i Afrika. Militante muslimer inspireret af Al-Qaeda og IS kan nu eksportere våben og sende tropper af sted. - Der er givetvis flere faktorer, men jeg antager, at det har skabt en hel del ustabilitet i de lande, som tidligere var regnet som mere stabile, end de er nu, siger han. - I Libyen, Egypten og Tunesien har der været totalitære regimer, som var politistatslande, så man slap ikke hvem som helst ind. Den uro, der var i Mellemøsten med
Al-Qaeda, og de lommer af militante muslimer, der var før, kunne ikke få lov at rejse igennem landene. Der var lukket i Nordafrika, men det er der ikke længere.
Hvordan ser du udviklingen fremadrettet? - Bekymrende. På den ene side ser vi en meget stærk tendens til forfølgelse af kristne. Samtidig er modet hos de kristne tiltagende. De kristne er meget skarpe på mission og forkyndelse af evangeliet, samtidig med at de udfører et fantastisk humanitært arbejde. Der er en stor beslutsomhed i forhold til forkyndelse af evangeliet, til kirkebyggeri og mission. Samtidig med at de kristne forfølges, er der kristne fra nabolandene, som yder en missionsindsats. Det, tror vi, er vigtigt. Vi tror, at mission er vigtigt for Afrika, og at afrikanere selv driver mission i andre afrikanske lande, som også betyder et voksende antal muslimske konvertitter, slutter generalsekretæren. �
HENRIK ENGELBREKT REFSHAUGE Generalsekretær
Apostlenes Gerninger updated Vidnesbyrd fra muslimer, der har mødt Jesus Der, hvor traditionel mission ikke kan trænge igennem er det som om, Jesus har taget sagen i egen hånd!
I
bogen ”Dreams and visions” (Drømme og visioner) har præsten og missionæren Tom Doyle samlet nogle af de mange troshistorier, har er stødt på, som er startet med overnaturlige syn om Jesus. Muslimske lande er stadig enormt lukkede og restriktive overfor kristne. Visse steder er der dødsstraf for at konvertere fra islam. Men Jesus bryder alle grænser, og utallige mennesker finder nyt håb, fred og glæde i troen på ham. Tom Doyle kalder det 'Apostlenes Gerninger updated' i en tid, hvor der igen er et voldsomt pres mod kristendommen.
Jemillas mirakel Jemilla var i 40’erne og fra Syrien. Hun og familien var radikale pro-ISIS jihadister. Alligevel oplevede hun, at flere i hendes omgangskreds begyndte at tale om, at de havde mødt Jesus i drømme og syner. Det vakte hendes nysgerrighed, for de talte varmt om oplevelserne ved møderne. I hemmelighed begyndte hun at længes efter og bede om, at hun måtte få samme oplevelse. I første omgang skete der dog ikke noget. Jemilla havde kæmpet med højt blodtryk, men havde ikke råd til medicin. En dag kollapsede hun og blev hastet til hospitalet, hvor hun lå helt paralyseret. Hun havde ingen magt over kroppen og virkede bevidstløs, men kunne høre alt. Hun hørte, hvordan lægerne fortalte familien, at hun kun havde en eller to dage tilbage at leve i, og hørte, at hendes mor besvimede. Jemilla kunne stadig ikke røre en eneste muskel i sin krop. Det var, som om hun var under vandet og forsøgte at bryde overfladen. Da hun var allerlængst nede og fokuserede på sin elendighed, stod Jesus pludselig foran
hendes seng. Da hun så på ham, sagde han: - Jemilla, jeg har hørt, du har søgt efter mig. Det var fuldstændigt ligesom i Det nye Testamente, hvor han gennemskuede menneskers hjerter og læste deres sinds tanker, selvom de aldrig havde talt sammen før. Jesus fortsatte: - Jeg er her og vil helbrede dig, for at du og din familie kan ære mig. Du vil se Guds kraft, og at jeg er Guds søn. Så rørte han hendes hånd, og selvom hun ikke kendte nogle kristne udtryk, følte hun det, som om hun løftede hænderne og sagde ”halleluja”. Da hendes mor hørte det, Tom Doyle var i besvime11 år missionær de hun en i Mellemøsten. gang til.
Der mødte han et Jesus forbløffende antal muslimer, der blev interesseret i helbredte kristendommen fordi de mødte Jesus i en drøm. Jemilla lidt dag for dag. En dag helede han hendes ben, en dag hendes arme. Pludselig kunne hun åbne sine øjne. Da munden igen kunne tale, udtalte hun ikke muslimske bønner, men ”JESUS!” Da alle tests var gode, og hun tog hjem, fortalte hun alle om Ham, hun havde mødt der for enden af sengen: Jesus. Hun spurgte efter andre kristne for at få mere at vide om denne Jesus, der helbredte hende. Hun var radikal pro ISIS, men kom til tro på Jesus. Det var et mirakel, og med tiden kom hendes familie også til tro på Jesus, da de så, hvad Gud gjorde i Jemillas liv. Denne og mange andre beretninger viser, at Gud stadig møder mennesker, selv i fjendtlige miljøer og svære omstændigheder. �
Mission Afrika 2 . 2022
17
KRISTINA ESKILDSEN Ungdomsnetværker, Mission Afrika Youth
CAMEROUN
IND UNDER HUDEN Kristina Eskildsen og Janni Plougman er på inspirationstur til Cameroun. Kristina har været i Uganda mange gange, og skal nu lære arbejdet i Cameroun at kende. Det er Jannis første tur til Afrika - så der er mange nye indtryk, der skal bearbejdes. Begge glæder sig til at formidle deres viden og passion til de unge i Danmark, de er ude at møde i Mission Afrika Youth's arbejde.
V
i elsker Cameroun og er super taknemmelige for alle de inspirerende og omsorgsfulde mennesker, vi har mødt! Vi har nu haft nogle fantastiske dage i Garoua, hvor vi bl.a. har mødt kirkepræsident Alvius Debsia, volontørkoordinator og administrator Ezaï Nra, kokken og verdens dejligste dame Naama, og Claire som arbejder i Euroshop (en butik i Cameroun, som sælger overskudstøj fra DK for at tjene penge til kirkens arbejde). Så har vi haft et spændende møde med de unge, om måder vi kan arbejde sammen på, og været sammen med drengene fra gadedrengehjemmet POTS, som man ikke kan andet end at holde af. Området her i Nordcameroun er muslimsk-domineret, så vi har også fejret ramadan (og spist 5 gange den dag!)
En god kontakt til kirkens unge Vi håber at lære vores partner i Cameroun bedre at kende, blive bedre til at udruste og sende volontører afsted og finde måder, vi kan vandre sammen med unge fra kirken i Cameroun på. Og så håber vi at mærke, hvilken forskel kirken og Mission Afrikas arbejde gør, og se om vi kan lære noget om, hvordan det er at være i storbymission og være ung i Cameroun. Indtil videre er vi bare utroligt fyldte af, hvordan Guds kærlighed forvandler mennesker, og hvor meget det også betyder her at have et fællesskab, der kan bære en i svære tider. �
18
Mission Afrika 2 . 2022
Janni og Kristina på tur
SOFIE BRO HANSEN Børne- og ungdomsnetværker, Mission Afrika Youth
EN IKKE HELT ALMINDELIG TUR TIL
CYPERN
I påsken var 17 unge i alderen 18-29 år på ungdomsrejse til Cypern sammen med Mission Afrika Youth. Det var en spændende tur, hvor det at opleve nye sider af Guds mission var på dagsordenen. Hovedattraktionen var at besøge et af SAT-7's tv-studier og opleve, hvordan satellit-tv og internettet kan bære Guds ord ud i fjerne egne og ind bag lukkede gardiner. Anne Lene Sulby, der var en af rejsedeltagerne, udtaler efter besøget: ”Mødet med SAT-7 har været virkeligt inspirerende og ændret mit missionsbillede. Jeg har tidligere tænkt, at mission kun kunne være at møde folk fysisk, men aldrig tænkt, at det også kunne være gennem teknologi. Dette var en interessant og spændende oplevelse, som jeg vil tage med mig hjem.” Deltagerne fik også lov til at mødes og snakke med forskellige mennesker på Cypern og herigennem høre deres vidnesbyrd. Astrid Dahl Uth udtaler: - Jeg har på turen til Cypern fået øjnene op for, hvor stort det er, at vi kristne er et stort folk på tværs af lande og kulturer – og hvor meget bøn kan være en hjælp og gøre en forskel for vores kristne brødre og søstre. Dina Reichstein siger: - Vi mødte mange mennesker med hver deres inspirerende vidnesbyrd. Flere af dem har følt et kald fra Gud, der har vist dem hvilken vej, de skulle gå i deres liv. Det har været så givende for mig, fordi jeg til sommer bliver student og pludselig skal forholde mig til fremtiden. De mange vidnesbyrd har opmuntret mig til at lægge mine planer for fremtiden over til Gud og søge ham i bøn, så han
kan bruge mig til det, han ønsker. Der var også tid til strand, vandreture og hygge på hotellet, og Andreas Vejen Knudsen husker turen sådan: - Rejsen til Cypern var en sjov og inspirerende måde at rejse på. Da jeg tilmeldte mig, kendte jeg ingen, så det var en oplevelse i sig selv at blive sat i et fællesskab, hvor man på en uge bliver fyldt op med både vidnesbyrd, mission og en masse nye indtryk. De mange oplevelser og nye bekendtskaber har givet et spændende afbræk fra den normale hverdag, hvor jeg nu står tilbage med en fed oplevelse og en masse nye bekendtskaber, som jeg har fået lov at dele nogle helt særlige episoder med.” Udover gode oplevelser, ’tan-lines’ (der, hvor det solbrune møde det blege) og nye venner, er deltagerne altså vendt hjem med en fornyet energi til at tjene Gud, og de har fået et fornyet syn på bøn, kald og mission. Vil du også med på tur? Eller kender du nogle unge, der også kunne have lyst til at komme med på en sådan rejse, så følg med på Mission Afrika Youth’s Facebook-side, hvor der vil komme informationer om kommende oplevelsesrejser. � Mission Afrika 2 . 2022
19
METTE SWARTZ Udvikingskonsulent, Mission Afrika Genbrug
Mission Afrika Genbrugs stævner
Flyt, flyt, flyt - og flyt igen - Flyt varerne, put hjul under inventaret og flyt om, og når I er færdige, så start forfra i butikken og flyt alle varerne igen,” lød det fra en veloplagt Jens Guldsmed-Thomsen, der er marchandiser-ekspert, indehaver af Lykkegaard i Tversted og kendt fra skattejagten på DR, da han smed om sig med guldkorn og vurderinger på årets genbrugsstævner.
375 frivillige fra Mission Afrikas 60 genbrugsbutikker deltog fem forskellige steder i landet. Udover glæden ved igen at være samlet efter coronanedlukning og to år uden stævner, så var Jens Guldsmed-Thomsen højdepunktet og den helt store inspirationskilde. ”I kender godt det med, at en vare kan gå helt ’død’. Den er bare ikke til at komme af med, og så tager I den ned, støver den lidt af og flytter den et andet sted hen i butikken. Og vupti, så er den solgt inden I får set jer om. Det er læren om tings energi, den bliver ladet op på ny, og derfor skal I hele tiden flytte rundt på tingene i butikken, så I sælger mere.”
Trivslen skal i top
20
Udover Jens’ prissætninger af en citronpresser, en dukkeseng, en gammel skål, ballonglas og meget andet, så gav Mission Afrika Genbrugsteamet også en masse nye input til genbrugsarbejdet. Bl.a. blev højdepunkter fra den trivselsundersøgelse, som de frivillige har deltaget i, trukket frem, der var paneldebat om, hvordan man skaffer frivillige til butikken, inspiration til at bruge sociale medier og gennemgang af økonomien og den nye strategi for genbrugsarbejdet de kommende tre år som bl.a. omfatter et nyt logistikcenter i Viby ved Århus. � Mission Afrika 2 . 2022
Eriks første genbrugsstævner Erik Nedergaard blev ansat i marts 2022 som logistikkoordinator i Mission Afrika Genbrug. Forårets stævner var hans første på jobbet, og de var en stor oplevelse for ham. - Genbrugsstævnerne handler i høj grad om, at vi som ansatte og frivillige møder hinanden, og har tid til at hygge, blive forkælet lidt og lære hinanden bedre at kende. Jeg var noget spændt på, hvordan det ville være at være med. Men det er gået så godt. Snakken går der ud af, og mange er naturligvis interesseret i at vide mere om det nye logistikcenter, vi er ved at opbygge i Viby J., siger Erik Nedergaard.
MISSION AFRIKAS
ÅRSFEST 2022 10. SEPT. 2022 PÅ DIAKONHØJSKOLEN, HØJBJERG PROGRAM FOR ÅRS- OG REPRÆSENTANTSKABSMØDET
FORMIDDAG 9.00 Ankomst. Kaffe og brød
FOR BØRN
9.30-11.30 Repræsentantskabsmøde
– KOM MED!
MIDDAG 11.45-12.30 Gudstjeneste v/ Henrik Højlund 12.30-13.30 Frokost
EFTERMIDDAG
Der bliver et særligt program for børnene hele dagen. Om eftermiddagen er de med på SPOR 3.
13.30 – 17.00 Tresporet aktivitet 15.00-15.30 Kaffepause. Lodder sælges til MA lotteriet. (Herefter fortsætter spor-arbejdet...)
VÆLG ET SPOR SPOR 1: Debat & samtale
TEMA:
e r e k r æ t S men sam
1. “Samvirke”: Samtale om årsberetning. Spørgsmål og ideer til Mission Afrikas ledelse. 2. 14.15-15.00 Fælles med Spor 2 3. Mission Afrikas vision & arbejdsstrategi 4. MA Genbrugs vision & udviklingsstrategi
SPOR 2: Fokus på Afrika & SAT-7 1. Situationsrapport fra Vestafrika (med afsæt i Mali og Nigeria) v/partnerkoordinatorerne 2. Fællesspor: Spor 1 og 2 sammen: Samtale mellem generalsekretær Henrik Engelbrekt Refshauge og SAT-7 COO Jan Ørskov. 3. Nyt fra arbejdet i Afrika v/partnerkoordinatorer. 4. Historier og vidnesbyrd fra gamle og nye dage.
PARTNERGÆST
Interview med volontører og missionærer.
Ezaï Zra, Cameroun
SPOR 3: For dem, der ikke kan sidde stille 1. Krea-workshop (aktiviteter for både voksne og børn). 2. Danse-workshop. 3. Orienteringsløb/skattejagt i området.
AFTEN 17.00 Festaften med musikalsk indslag 18.00 Festmiddag - med lotteri
Tilmelding senest 20. august 2022 på missionafrika.dk / ma@missionafrika.dk / tlf. 8672 5050
[ NYHEDER : IND- OG UDLAND ]
STØTTE TIL CENTRALAFRIKA GENOPTAGET
MISSION AFRIKAS GENERALSEKRETÆR IKKE FORLÆNGET Da Mission Afrikas nuværende generalsekretær Henrik Engelbrekt Refshauge blev ansat i 2018, var det i en tidsbegrænset stilling på fire år. Denne ansættelse bliver ikke forlænget, og Henrik slutter derfor som generalsekretær i efteråret 2022. Henrik har ledet Mission Afrika gennem en turbulent tid og har givet liv og energi til organisationen. Flere nye tiltag er komme til, blandt andet Mission Afrika Youth. Samtidig er Mission Afrika blevet sat på dagsordenen rigtig mange steder. Alt det er vi i bestyrelsen meget taknemmelige for. Det bliver muligt at sige farvel til Henrik på Mission Afrika Årsmødet til september. Bestyrelsen er i fuld gang med at finde en ny generalsekretær til Mission Afrika.
Den Evangelisk Lutherske Kirke i den Centralafrikanske Republik (EELRCA) er ved at tage godt ansvar for den korruptionssag, som har været årsagen til, at vi ikke har kunnet sende midler af sted siden august 2019. Der er stadig et stykke vej til, at vi kan afslutte sagen, men nu er vi kommet så langt, at vi optager muligheder for at finansiere mindre aktiviteter i RCA. Mission Afrika har nu overført 110.000 DKK til aflønning af kirkens lærere, som i lang tid har formået at holde gang i kirkens skolearbejde, selvom der ikke er udbetalt løn. EELRCA har fokus på at etablere skoler, der hvor myndighederne ikke har kapacitet til at sørge for undervisning. Kirken har 5.100 elever fordelt på 26 skoler med 76 lærer. Efter 10 års krig i landet vurderer kirken, at voksenundervisning vil være et stort behov i den næste tid.
KRISTNE FULANER TIL STORT TRÆF
VIL DU MED PÅ EFTERÅRSHØJSKOLE? I uge 40 er der efterårshøjskole for anden gang, og tilmeldinger fylder allerede godt! Der er ca. 40 pladser. Ud over godt fællesskab, sang og lækker mad, bliver vi beriget af gode foredrag bl.a. ved vores ambassadør, portrætkunstner Benjamin Abana. Kurt Johansen fortæller fra arbejdet på SAT-7. Tidligere partnerkoordinator Arngeir Langås (nu generalsekretær for Brødremenighedens Danske Mission) beretter. Desuden kommer Maria Serner-Pedersen fra Open Doors og fortæller om forfulgte kristne, samt tidligere Mission Afrika-missionær i Sierra Leone under ebola-epidemien Alex Bjergbæk Klausen. Det bliver en spændende uge i flotte omgivelser på Virksund kursuscenter. Tilmelding er først-til-mølle, så skynd dig ind på missionafrika.dk/efterårshøjskole/
22
Mission Afrika 2 . 2022
40 fulani-konvertitter fra LCCN (Kristi Lutherske Kirke i Nigeria) deltog i det årlige nationale træf for kristne fulaner, der fandt sted i Jos i marts 2022. Omkring 500 fulaner fra hele landet var samlet til opbyggende dage med bibelstudier, sang og dans på deres eget sprog fulfulde. Konferencen arrangeres af FULCAN (Fulbe Christian organization of Nigeria), der bl.a. kæmper for et mere nuanceret syn på fulanifolket i Nigeria.
ÅRSMØDEGÆST FRA CAMEROUN Ezaï Zra, administrationsleder i EFLC (Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun) gæster Danmark i september 2022 og deltager ved Mission Afrikas årsmøde. Mange volontører og rejsende til Cameroun vil kende ham, da han har haft ansvaret for rejser og besøgende fra Danmark. Han var desuden på et uddannelsesophold på Diakonhøjskolens internationale linje i 2011.
METTE BOCK Sognepræst, tidl. minister, cand.scient.pol. og mag.art.
Trosmøder rummer både muligheder og potentielle konflikter Alt for mange steder i verden tror man fortsat, at man kan tvinge menneskehjerter til en bestemt tro. Det kan man ikke, og det går altid galt, når man prøver. Mission Afrika arbejder i grænselandet mellem kristendom og islam ved at hjælpe forfulgte kristne og konvertitter i en række lande, så de kan leve fredeligere sammen, hedder det.
D
et vil være min påstand, at det at udøve mission i andre lande og at modtage flygtninge i eget land er indsatser, der bør bygge på de samme værdier. Begge dele rummer trosog kulturmøder med både muligheder og potentielle konflikter. Lige nu har krigen i Ukraine ført millioner på flugt. Vi tager heldigvis godt imod dem sammen med resten af Europa. Lige under overfladen lurer dog de ube-
hagelige spørgsmål. Hvorfor tager vi bedre imod de ukrainske flygtninge end flygtningene fra andre dele af verden? Er det, fordi de ligner os? Har samme tro? Bor tættere på vores eget land? Der er givetvis mange forskellige svar. Dog lurer diskriminationen. De gode vilkår er ukrainerne vel undt. For ingen skal opleve det, den ukrainske befolkning oplever i disse måneder. Til gengæld kan vi ikke lukke øjnene for, at det sætter vores behandling af flygtninge fra andre dele af verden i et nyt lys. Gør vi det godt nok? Den nuværende regering undersøger for øjeblikket, hvordan vi kan hjælpe verdens flygtninge bedre i nærområderne. I Rwanda, af alle lande. Spørgsmålet er, om vi gør det for at hjælpe flygtningene – eller for at slippe af med dem. Det skal følges med kritisk blik. Her kunne humani-
tære organisationer, der arbejder i området, gøre en vigtig indsats som øjne på det, der kommer til at ske. Diskriminationssporet skal følges opmærksomt både ude og hjemme. I fuld alvor mener en række politikere, at vi skal være mere åbne over for kristne flygtninge end muslimske flygtninge. Nogle mener endog, at vi skal sænke permanent for dem, der ikke er kristne. Princippet bag forfølgelse af kristne i udlandet og udelukkelse af muslimers mulighed for at søge asyl i Danmark er det samme: Din tro afgør din værdi og dine muligheder. Det er et middelalderligt vildspor, som skal modarbejdes. Vi er alle skyldnere, der lever af tilgivelse, for vi kan ikke leve et menneskeliv uden ansvar, skyld eller synd. Imperativet kan vi dog ikke undslippe: Vi skal se det enkelte menneske. Som
minimum undlade selv at forfølge og diskriminere. Bekæmpe forfølgelsen. Og endelig skal vi møde det andet menneske med åbenhed og respekt, uanset om det er den forfulgte kristne ude i verden - eller den muslimske flygtning i Danmark. Det er ofte i grænselandet mellem kristendom og islam, værdierne for alvor kommer på prøve. � Mette Bock er cand. scient.pol. og mag.art. og har været programdirektør i DR, folketingsmedlem for Liberal Alliance og kultur- og kirkeminister under Lars Løkke Rasmussens regering mellem 2016 og 2019. Hun blev i 2022 indsat som sogne- og hospitalspræst i Horsens.
Mission Afrika 2 . 2022
23
HVOR FINDER MAN HÅB, NÅR LIVET GÅR I SORT? Shida er en iransk kvinde, der sammen med sin datter er flygtet til Tyrkiet, for at undgå forfølgelse i hjemlandet. Men situationen er meget
¼ af alle SAT-7 PARS
svær for dem. Flygtninge kan som regel ikke tale
seere beslutter sig for
sproget, er nødt til at arbejde i et underbetalt og
at følge Jesus, efter
illegalt job, og tyrkerne ser ned på dem.
at have set tv-
S
hida har en lille datter, hun skal tage sig af, selvom hun er helt alene, lider af depression, angst og stress og er blevet syg. Heldigvis var der én, der lyttede til Shida og gav hende håbet tilbage. Det skete, da hun ringede til SAT-7's seer-'hotline'. SAT-7 har mange medarbejdere, hvis primære opgave er at være i direkte kontakt med deres seere. Da Shida tog modet til sig, var der en kristen i den anden den, der
lyttede til hende, trøstede og kunne give livsnødvendige råd i den umulige situation.
Trøst og nyt liv Shida blev helt stille, da medarbejderen fortalte om Guds ord og opmuntrede hende. Det gjorde så stort indtryk på hende, at gråden overtog, og dernæst blev hun fyldt af Guds fred og glæde. Hun forstod, at Gud ikke havde forladt hende, og troen på Ham og på en bedre fremtid
programmerne.
blev fornyet. Det er det, vi kan blive ved med. Det er det, du kan blive ved med: at sende Guds håb ud til alle, der vil lytte. De skal vide, at de ikke er alene. De skal vide, at Gud er med dem, og at mennesker i Danmark beder for dem og sender deres kærlighed i form af en pengegave, så
SAT-7 PARS kan sende mere håb ud i verden. En gave via indbetalingskortet eller på MobilePay vil gå til at styrke Mission Afrikas indsats overfor kristne under pres på tværs af vore partnerlande.
Tak for din støtte!
INDBETALINGSKORT Jeg ønsker at støtte Mission Afrikas arbejde med:
200 kr. Indbetaler
400 kr.
600 kr.
560 201
Andet:
Kreditornummer og beløbsmodtager
89145783 Mission Afrika Lyseng Allé 15 D 8700 Højbjerg
Skriv ”1308” i kommentarfeltet