Mali: En ny bølge BEGEJSTRING

Af Breder Sig Blandt Menighederne

Djong Nowa bliver begejstret, når han taler om den udvikling, han har set i sin menighed gennem især de sidste par år. ”Der er kommet mere sammenhold, offervilje og glæde ved at yde en indsats for fællesskabet,” siger han. Denne udvikling skyldes i høj grad et undervisningsforløb, der hedder PMEC (’Pemek’ - Processus de mobilisation de l’église et de la communauté), som Mission Afrika har opmuntret ham og de andre missionærer i Mali at bruge.

Djong Nowa og hans hustru Justine var med blandt de 6 missionærfamilier, der i 2012 rejste fra Cameroun til Mali. De blev udsendt for at hjælpe små kirker i landet med onsselskab etablerede i Mali. En overgang var han var leder af en bibelskole i byen Bafoulabé.

I 2016 rejste han tilbage til Cameroun for at færdiggøre sin uddannelse som præst,

Denne gang landede han i bydelen Sabalibougou i udkanten af Bamako, hvor han og familien slog sig ned og straks begyndte at mødes med den lille gruppe kristne der var i byen.

”Flere andre præster havde forsøgt at få løftet i kirken i det område, men ingen var lykkedes med det. Vi blev godt modtaget og jeg gik straks i gang med at samle de troende til bibeltimer, og vi gik på husbesøg hos kristne og andre, der var interesseret i at høre mere.”

Tillidsfulde relationer

Den lille flok voksede. Et jordlod blev købt og en kirke blev bygget. I dag er kirken vokset fra de oprindelige 15 medlemmer til godt 200-240 gudstjenestedeltagere.

”Hvis du kommer for sent må du være udenfor,” siger han med et varmt grin.

Mali er et land med et overvældende flertal af muslimer,

PMEC motiverer medlemmerne til at bruge noget af deres fritid til at hjælpe andre. Her er nogle fra Djong Nowas menighed i gang med oprydning ved byens marked.

PMEC-principper

og sådan er det også i Sabalibougou. Djong Nowa er en stor og bredskuldret mand, men hans rolige og venlige gemyt vækker tillid hos de fleste, og han har fået en god indgangsvinkel til lokalsamfundet.

Så vidt, så godt. Men der manglede noget.

Djong Nowa og flere af de andre missionærer fornemmede en passivitet og en opgivenhed blandt menighedernes medlemmer. Svære kår og modgang gjorde det tilsyneladende vanskeligt at mobilisere ressourcer til at løfte kirkens arbejde både internt og i det omkringliggende samfund.

Undervisning, der graver ressourcerne frem

For lidt over to år siden blev missionærerne i Mali præsenteret for PMEC (Kirke- og samfunds-mobiliseringsproces), et studiemateriale udviklet af den kristne hjælpeorganisation Tearfund.

PMEC går i dybden med kirkens vision og mission, Jesu tjeneste og selvopofren- de indstilling, Guds plan for kirkens rolle i verden og hvad den enkelte kristnes ressourcer og rolle er i dette vigtige arbejde.

Djong Nowa kan ikke skjule sin begejstring: ”Jeg forklarede ideen så godt som muligt, og kirken accepterede at gå i gang med materialet. Det består af ni lektioner og øvelser. Blandt andet skulle vi skrive ned, hvad vores drømme for kirken og vores samfund var. Efter fem lektioner kunne jeg mærke, at der skete en forandring i menigheden.”

Vi kører ud til grundstykket lidt udenfor bydelen, hvor kirken ligger. Djong Nowa viser rundt. Han peger på alterområdet foran, på bagtæppet og udsmykningen, han peger på instrumenterne, højtalerne, væggene, gulvet, elinstallationerne. Mange af tingene var blevet købt og ordnet som følge af den motivation, som kom ud af arbejdet med PMEC-materialet. Han fortæller:

”Pludselig indså folkene, at de ikke behøvede at vente på hjælp udefra. De havde selv ressourcer og evner. Vi fik færdiggjort flere af de ting, vi manglede i kirken. Folk kom med penge og gaver og deres hænders evner. Vi har også fået bygget et lille anneks, hvor vi kan have børnekirke. Alt sammen gennem en frivillig indsats.”

Stor gavmildhed

Når kirken forandres, smitter det af på omgivelserne:

- Den lokale kirke er Guds instrument til transformation af selvet og af samfundet.

- Kirkens medlemmer er de bedste til at bevæge deres nabolag til at komme med i forandringsprocessen.

- Hver kristen spiller en nøglerolle og går foran.

Djong Nowa slår hovedet på sømmet med et par eksempler på overraskende gavmildhed:

”En ung muslimsk mand, der er elektriker, tog fat i mig og sagde, at når vi havde brug for hjælp med elinstallationen og kablerne til kirkens lys og udstyr, så ville han gerne hjælpe til. Da en fra menigheden kom med en større pengegave til indkøb af el-artikler, kaldte jeg på den unge mand, som straks gik i gang med at trække ledninger og sætte lys op. Da jeg senere ville betale ham, ville han ikke have noget. Jeg nødte ham, men han sagde, at vores tilstedeværelse og vores bøn var nok.”

Djong Nowa fortsætter: ”Vi har sat gang i en masse småprojekter, hvor menighedens medlemmer hjælper og underviser hinanden. Vi har jo selv lærere, regnskabsfolk og sygeplejersker. Deres evner og faglighed kan de give videre til andre. Blandt andet hjælper vi unge med jobsøgning og giver hinanden nyttige færdigheder til gavn for vores bydel. Vi har lagt penge sammen i en pulje som man kan søge om til udvikling af et projekt eller opstart af en lille virksom- hed. Vi har også planer om at samle overskudstøj, ting man ikke længere bruger, og give det til de allermest trængende familier.”

Den kirke og det samfund, vi drømmer om Pierre Moulna, der også er missionær fra Cameroun, og er leder af missions- og udviklingsarbejdet, stemmer i. Hans kirke i Koulouniko har også haft stor gavn af materialet. Han siger: "Da vi begyndte at arbejde med PMEC-undervisningen tog vi tid til i menigheden at snakke om, hvad vi drømmer om i forhold til at være kirke. Vi analyserede også vores nuværende situation, og det førte til en samtale om, hvilke forandringer, der skulle til for at skabe de resultater, vi ønskede at se."

Pierre og to af de unge ledere i menigheden viser de store ark papir frem som hænger på kirkens ene væg. Her står alle konklusioner og handleplaner skrevet op, så alle kan se dem.

Vi har alle fået et boost Djong Nowa konkluderer: ”Tjenestevilligheden og gavmildheden har fået et boost af vores arbejde med PMEC. Hvis alle kirker i Bamako fik adgang til undervisningen og så vores resultater, vil der komme stor vækst i kirkerne. Faktisk burde alle kirker i Afrika arbejde med dette. Så ville vi ikke være så afhængige af hjælp udefra.”

Han slutter af med en miniprædiken: ”Jesu Ånd er her for at hjælpe, undervise, frisætte og helbrede. Vi har alle Jesu Ånd og vi har evnen og kaldet til at være lys og salt for vores omverden. Det er det, der giver mening til vores arbejde. Og det er det, som vi gøre, at vi bliver accepteret af det muslimskdomineret samfund." █

V Rd At Vide Om Pmec

Undervisningsmodellen PMEC, på engelsk kaldet CCMP, Church and Community Mobilization Process (Kirke- og lokalsamfunds-mobiliseringsproces) blev udviklet af organisation Tearfund i 1998.

Med den lokale kirke som facilitator, skabes der fokus på lokale ressourcer og kompetencer, hvor lokalbefolkningen selv opdager og finder løsninger, der kan forbedre egen situation. Konceptet har har succes og har bredt sig til flere og flere lande. I forsommeren 2019 blev Mission Afrika, kirken i Cameroun og missionsarbejdet i Mali inviteret med på en workshop i Tanzania arrangeret af Tearfund og CKU (Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde). Dette førte til opstart af et læringsprojekt hvor flere af CKU’s medlemmer er med, herunder Mission Afrika med projekter i Mali og Cameroun

Processen består af fem stadier:

1. Opvågning: Forstå hvordan en kirke skal og burde fungere. Salt og lys i lokalsamfundet. Dette gøres igennem bibelstudier. På dette stadige vigtig at identificere ømtålelige emner som kan forårsage splid i samfundet (konflikter, religiøs kontekst etc.)

2. Beskrivelse: Kirke og lokalsamfundet kommer sammen og motiveres til skabe platforme for forandringer.

3. Indsamling: Information indsamles. Målet er at lokalsamfundet selv beskriver deres omgivelsers udfordringer og den lokale situation.

4. Analyse: Så skal dataene drøftes og analyseres. Her skabes der en "sult" efter forandringer. Hvad kan der konkret gøres for at forandre den lokale situation?

5. Beslutning: Her udarbejder aktørerne konkrete og velunderbyggede planer for at igangsætte en transformation. Der skal udarbejdes planer og sættes mål for implementeringen. Initiativerne skal have deres eget liv, så processerne videreføres. Det skal være bæredygtigt.