2 minute read

Mission Afrika Youth ønsker at danne og udruste til globalt udsyn

Ved årsskiftet laver man status over hvad året har bragt med sig og hvad fremtiden har i vente. Sådan har det også været for Mission Afrika Youth. Vi er godt på vej mod foråret, og i Mission Afrika Youth drømmer vi om en lige så blomstrende fremtid som sæsonen ellers lover.

Hvad er den konkrete mission så for fremtiden? Vi i Mission Afrika Youth ønsker stadig at ”danne børn- og unge til global mission”. Dette er grundlaget og fundamentet for alt vores arbejde – nemlig et ønske om at være en ressource der giver unge mennesker muligheden for at sætte aftryk i verden, men også få aftryk i dem selv.

Stor tilslutning til TALKS

Det har vi det sidste år gjort gennem diverse arrangementer såsom TALKS med temaet: ”immigrant eller missionær” I samarbejde med Wycliffe og Israels Missionens unge. Der var 30 deltagere til eventet, der frimodigt deltog i snakken om migranters plads i det kristne kirkelandskab i Danmark.

Vi arbejder nu på endnu et event i foråret, der skal sætte fokus unge kristne migranter og unge kristne etniske danskeres fællesskab og relation.

Det er vores frivillige der er Mission Afrika Youth, og det er dem der bærer. Uden dem kunne vi ikke lave det halve af hvad vi gør.

Pearls of the Street projektet er stadig kørende, og er en gruppe af engagerede unge kvinder, der tidligere selv har været volontører på drengehjemmet, og som gennem events som: julebanko på KG (det kristne gymnasium i Ringkøbing) og SY-FOR-EN-SAG, hvor de selv laver muleposer, smykker og scrunchies der blev solgt og overskuddet af dette går til projektet.

Unge på rejse

Vi havde i foråret tre skønne unge kvinder i Cameroun, både i Garoua og Yaoundé. De vendte snuden hjem sommeren 2022. I efteråret blev Julie udsendt til Cypern med SAT-7, hvor hun stadig er og gør et kæmpe stykke arbejde på stationen med hendes kreativitet. I kan følge hendes arbejde på vores Instagram (missionafrikayouth) hver

Det at give mennesker et konkret møde ved selv at være afsted er stadig en høj prioritering. Det er derfor vi ønsker at være synlige i organisationslandskabet, så flere ved at vi er her og ønsker at hjælpe dem med at facilitere et møde med Afrika og Cypern – vores kristne brødre og søstre i verden. Der er altid plads til flere i Mission Afrika Youth. Vi ønsker at udvide vores fællesskab og have en bred vifte af frivillige der har hjerte og øje for: Afrika, mission, bæredygtige fællesskaber og at sætte et aftryk i verden. █

Laura er ude og holde møder for MAY

Hvad er det, der giver Laura Møller Hansen energi til både at studere, arbejde og give den gas for MAY?

"Jeg elsker at være ud og fortælle om min tur! Det er for mig en unik mulighed for at trække i mine camerounske kjoler og komme lidt tilbage til en oplevelse jeg savner og er meget taknemmelig for. Jeg fortæller for juniorklubber, ungdomsgrupper, voksne - faktisk bare alle der har lyst til at høre lidt om Mission Afrikas arbejde og min oplevelse. Når jeg taler med børn er det fantastisk at mærke, hvordan de er interesserede i at lære om børnenes hverdag i Cameroun. Jeg bliver også altid virkelig glad når foreninger har lyst til at høre om Mission Afrika og støtte arbejdet."

Laura Møller Hansen. Hun var volontør i foråret 2022 i Garoua og Yaoundé, studerer nu til sygeplejerske i Aarhus og kommer oprindeligt fra Kjellerup.

This article is from: