Når kirken mangler plads – og penge…

Jeg har kun siddet på den lave og meget smalle bænk i kirken i kort tid, da jeg mærker den første dråbe sved løbe ned ad ryggen på mig. I løbet af 10 minutter er min lyseblå skjorte blevet mørkeblå og gennemblødt.

Der er nok 35 grader varmt i den tæt pakkede kirke i Cameroun. Jeg er ikke alene i kirken. 300 andre har også fundet vej til gudstjeneste, og selv om vi er kommet nogle minutter før gudstjenesten skal begynde, er der allerede gang i lovsangen. Egentlig skulle alle mæn- dene sidde i venstre side og kvinderne i højre, sådan gør man nemlig stadig her, men jeg kan se, at der længere oppe i kirken, er flere bænkerækker med kvinder i mændenes side af kirken. Kirken er for lille og ¾ dele af gudstjenestedeltagerne er kvinder, så det er en nødløsning. Efter gudstjenesten forklarer præsten mig, at det er et stort problem, at der er så få mænd: ”Kvinderne vil gerne giftes med en kristen mand, men der er ikke så mange af dem. Kvinderne må derfor finde mænd uden for kirken, og det giver mange problemer i ægteskabet senere, især når der kommer børn”.

Præsten og medlemmerne i den tætpakkede kirke håber snart på at kunne rejse penge nok til at færdiggøre deres nye og større kirkebygning.

Kirken i sig selv, kan man vel knap nok kalde en kirke. Det er en lang bygning med bræddevægge og bølgeblikstag. Efter gudstjenesten er vi ovre for at se på den ”nye” kirke de er ved at bygge lige ved siden af. Jeg spørger lidt ind til hvornår den er færdig. Præsten forklarer: ”Vi har nu bygget på den i 15 år, men det tager lang tid, når vi kun har kollekten at tage af. Samtidig kan vi mærke at flere ville komme i kirke, hvis vi havde en større kirke.”

Den større kirke lader vente på sig Kirken de er ved at bygge, vil kunne rumme 800 – 1000 mennesker, men der er ikke nogen tidshorisont på hvornår den er færdig. Jeg kan ikke lade være med at spørge om hvor meget der skal til for at bygge kirken færdig, og hvor hurtigt de evt. ville kunne betale et lån tilbage. Han tøver lidt og svarer så: ”Jeg tror vi mangler ca. 200.000 (danske kroner) til at få den gjort færdig. Måske vil vi kunne betale lånet tilbage på 2 eller måske 4 år. Der er ingen tvivl om, at mange flere ville komme til gudstjeneste, hvis vi havde en større kirke.”

Tilbage ved gudstjenesten er vi nu kommet til kollekten. Alle skal op og stå, og helt op foran i kirken ved alteret og lægge penge i indsamlingskurven. I dag er der 2 forskellige indsamlinger, så vi må på vandring to gange. Ikke alle har lige meget at give af, kan jeg se, men alle bidrager med det de kan.

Og så er der lovsang og dans. Det er meget forskelligt fra en gudstjeneste herhjemme, men ingen tvivl om, at de både får tilbedt Herren og brugt kroppen.

Efter sangen og dansen skal vi gæster op foran, som traditionen nu byder. Hvis der var 35 grader bagerst i kirken, tæt på døren, er der nok 45 grader oppe foran. Her har 50 mennesker lige danset og sunget, og luftfugtigheden og varmen gør det næsten uudholdeligt at stå der. Men det tager kun ti minutter, så kan vi komme ned igen, til en trods alt mere behagelig temperatur.

Stor søgning til kirken og mange aktiviteter

Efter gudstjenesten byder præsten på kolde drikke hjemme i hans stue. Han bor lige ved siden af. Der er også blæsere, så vi køler lidt af. Præsten fortæller: ”Der sker noget i kirken hver dag eller aften hele ugen. Det er en meget engageret kirke med mange unge, og de vil noget med deres tro og bruge deres liv i tjeneste for Gud. Men vi vil gerne kunne tilbyde dem bedre faciliteter, og der er ingen tvivl om, at det ikke kun vil være ved gudstjenesterne om søndagen der ville komme flere, hvis vi kunne tage den nye kirke i brug. Også i hverdagene ville flere komme. Vi ville meget bedre kunne række ud og nå flere med evangeliet hvis vi havde en større kirke.”

Flere kirker står i samme situation

Det er ikke kun her i byen de mangler penge til at færdiggøre eller bygge kirker. Nogle dage senere er vi i en anden by, og besøger 4-5 andre kirker som også er for små og som fortæller nogenlunde samme historie: ”Vi ville vokse hvis vi kunne færdiggøre den nye kirke”. To unge præster fra en af kirkerne driver især mission bland tilflyttere, og har virkelig problemer med at få alle folk ind i kirken. Den ene præst fortæller: ”Væksten går simpelthen i stå, når der ikke er plads i kirken. De nye føler sig ikke velkomne, og dem der plejer at komme i kirken, kvier sig ved at tage nye med, når de ved der ikke er plads, eller de kommer til at sidde ubekvemt, eller ligefrem stå op under hele gudstjenesten sammen med dem de har inviteret med.”

Det er pragtfuldt igen at møde kirker med den slags udfordringer. Gud give, at vi i vores kirker også snart må stå i samme problemer! █