MAgazinet #1 2024 - Uddannelse

MAGAZINET

Tema:

Læring for livet

JØRN BLOHM KNUDSEN Generalsekretær

Selvfølgelig skal du i skole!

Os, der har haft eller har skolesøgende børn, har nok på et eller andet tidspunkt sagt sætningen. Af en eller anden ikke-god-grund vil barnet ikke i skole. Men det skal man altså.

Vi tager uddannelse som en selvfølge - for med uddannelse følger mange muligheder i livet. Har man ikke en uddannelse, bliver ens muligheder begrænsede.

Nu tænker du nok på, om man skal være tømrer eller advokat, og det er selvfølgelig også uddannelse. Men når vi taler om uddannelse i Afrika og Mellemøsten, er det ofte hel basal grunduddannelse som at lære at læse, skrive og regne. Det kan de fleste i Danmark, inden de bliver voksne.

Men sådan er det ikke i mange af de lande, vi arbejder i. Der er det en udfordring at få basal uddannelse, og det kan være en kamp at klare sig uden. Derfor er vi dybt involveret i, at flere får adgang til uddannelse.

Den kristne tv-kanal, SAT-7, sender hver dag undervisningsprogrammer for børn, så de kan lære basale færdigheder som netop at læse, skrive og regne. Hvorfor gør de det? På tværs af Nordafrika og Mellemøsten bor der mange børn i flygtningelejre. Deres fremtid er uvis. Måske kommer de aldrig ud af lejrene, men hvis de gør og ikke har uddannelse med sig, er det endnu sværere at klare sig.

På børnehjemmet ”Pearls of the Streets” i

KOLOFON

Mission Afrika, Folkekirkelig Mission i Afrika, er et dansk missionsselskab, stiftet i 1911.

Motto: “Trofast er han, som kalder jer, han vil også gøre det.” 1 Thess. 5,24

Udgiver: Mission Afrika

Viaduktvej 5A, 8260 Viby J.

Tlf.: 8672 5050

Mail: info@missionafrika.dk www.missionafrika.dk

Cameroun bor der børn, der ellers ville leve på gaden. De får hjælp til at komme i skole og får dermed brudt den sociale arv og får uddannelse og nye muligheder fremfor et liv på gaden.

Og sådan kunne jeg blive ved med at remse op. Men vi er også engagereret i, at nogle kan få en højere uddannelse; f.eks. Daniel, som jeg mødte i Mali i januar. Han har modtaget et uddannelsesstipendie af Mission Afrika og har læst projektledelse. Vi hjælper også folk til at blive læger, ingeniører, sygeplejersker og meget mere.

Hvorfor gør vi det?

Fordi uddannelse ændrer mennesker, og mennesker ændrer samfund. Vi vil gerne gøre vilkårene bedre for nogle af verdens fattigste, og dette kan man bl.a. gøre gennem uddannelse. I bladet kan du læse meget mere om det. Go’ læselyst! █

Giv en gave

MobilePay: 560 201

Giro: +01 640 7293

Bank: Reg. nr. 5061 konto 1060018

Ledelsen

Formand:

Anne Mie Skak Johanson

Generalsekretær:

Jørn Blohm Knudsen

Bladet/MAgazinet

Abonnement:

Spørgsmål vedr. abonnement og kommentarer til bladet rettes til tlf. 8672 5050

Redaktør:

Jørn Blohm Knudsen, tlf. 8672 6056

Artikler og layout: Lisbeth Benthin

Plougmann og Orla Fredensborg Møller

Tryk: Johansen Grafisk, Holstebro

Oplag: 6200

ISSN 1399-1159

Forsidefoto: Skolepige i en gymnasieklasse Garoua i Cameroun. Foto:Kristina Eskildsen

JØRN

FELIX SAMARI

Selvstændig kommunikationsmedarbejder

Fredsarbejdet bærer frugt i Nordcameroun

ASSALAM er et græsrodsinitiativ, der vil forstærke fredsindsatsen i Nordcameroun. Det er en direkte udløber at et langt sejt træk, som Mission Afrika og kirken i Cameroun har stået for.

De sidste syv år har Mission Afrika sammen med den lutherske kirke i Cameroun, arbejdet målrettet med at samle religiøse ledere i det hårdtplagede Mora-område i nord i et samarbejde om at holde ekstremisme og vold på porten.

Det har taget tid at opbygge tillid og tiltro til, at samtaler, undervisning og dannelse af fredskomitéer reelt kan gøre en forskel. Sidste år tog lokale ledere i Nordcameroun initiativ til at danne foreningen ASSALAM (som betyder fred), som udspringer direkte af det gode arbejde i kirkens udviklingsafdeling CAPDI i området.

”Da vi gik i gang med fredsog forsoningsarbejdet i sin tid, kunne vi godt finde på at le overbærende ad os selv. For opgaven – især med at få unge radikaliseringstruende i tale – virkede umulig og overvældende,” siger Alvius Debsia, kirkepræsident i EFLC (Den lutherske brødrekirke i Cameroun). ”Men vi fik mod til at fortsætte, fordi Mission Afrika bakkede os op.”

Lad os ikke blive trætte Kirkepræsidenten er meget glad for det materiale, religionsfrihedsprojektet, FoRB (Freedom of Religion and

Et dialogmøde i den nydannede forening ASSALAM er i gang. Her sidder ledere fra forskellige trossamfund og diskuterer vejen til et fredeligere samfund.

Belief), stiller til rådighed. Han håber, at vennerne i Danmark ikke bliver trætte, men fortsætter med at skubbe på for en fredelig udvikling i landet.

Kirkens opgave er at promovere fred. Vores opgave er at el ske vores naboer - ikke at dømme dem.

Alvius Debsia

Alvius Debsia har mødt kritik af samarbejdet med muslimske ledere, og til det svarer han: ”Kirkens opgave er at promovere fred. Vores opgave er at elske vores naboer - ikke at dømme dem. Kristus var ikke selektiv i forhold til, hvem han viste kærlighed. Vi har en forpligtelse til at ledsage samfundet på vejen til fred uanset hvad; vi kan ikke bare overlade folk

til deres egen skæbne.”

Amos Bouba, udvik lingskoordinator i EFLC, husker, at arbejdet startede noget usikkert op, for de stod overfor store spændinger i sam fundet og trusler fra urostiftere.

”Heldigvis er tilliden til

Foto: Eyelit Studio

komiteerne, hvor der både sidder imamer, katolske og protestantiske præster, vokset meget,” fortæller Amos Bouba. ”Tilliden er kommet ud af hårdt arbejde, og fordi folk kan se, at de, der står i spidsen for arbejdet, er gode eksempler på samarbejde og fred.”

Lyst til at arbejdet skal vokse

ASSALAM-foreningen er nu aktiv i 16 landsbyområder i Mora-regionen. Arbejdet er sprunget ud af de freds- og forsoningskomiteer, der har været til stede i landsbyerne.

Imam Ali Malum Lamana, der er næstformand for ASSALAM, forklarer: ”Vi ønskede at danne en forening funderet på lokalt ejerskab. Det er vigtigt, at mennesker her forstår, at de selv spiller en vigtig rolle i fredsarbejdet, og det er vigtigt, at vi alle deltager.”

Han tilføjer: ”Folk i omegnen lægger mærke til de gode resultater, vi opnår, og de efterspørger, at vi også starter op hos dem. Med kirkens og Mission Afrikas støtte tror jeg på, at vi kan udbrede initiativet endnu flere steder.”

De fleste gode samtaler finder sted ude i marken og på markedspladsen, hvor vi går side om side med hinanden.

Hadja Kaltumi

Kvinderne spiller en aktiv rolle

Hadja Kaltumi, der er kasserer i ASSALAM, udtaler: "Mange kvinder har fået gavn af de indkomstgenererende aktiviteter, som kirkens udviklingsafdeling har sat i værk. Vi er vant til at samarbejde for samfundets og vores børns ve og vel. De fleste gode samtaler finder sted ude i marken og på markedspladsen, hvor vi går side om side med hinanden."

Iværksætterinitiativer for unge arbejdsløse er også en vigtig del af fredsprocessen, for det holder de unge beskæftiget og selvforsørgende. Så kan de bedre afvise tilnærmelser fra f.eks. Boko Haram. I det fattige Mora-område er de fleste enige i, at det er freds- og forsoningsarbejdet, der kan løfte området på lang sigt. █

[

NYHEDER : IND- OG UDLAND ]

STOLT AF MISSIONEN I MALI

Bestyrelsesmedlem Anders Bjørnkjær-Nielsen var i januar i Mali sammen med Jørn Blohm Knudsen, Joseph Meijs og Thore Eklund. Anders fortæller om sin oplevelse: "MFLM´s udviklingsarbejde kan vi virkelig være stolte af. Og det er støttet af Danida. Der er mange ting, de gode medarbejdere og missionærer gør, som jeg kunne nævne: ét særligt program, der fortjener at blive fremhævet er “Kirke- og samfundsmobiliseringsprocessen” (PMEC - fransk forkortelse). MFLM arbejder med dette koncept i fem kirker i Mali med gode resultater – det får de troende op af stolen og i gang med at skabe forandring i deres nærområde. Vi besøgte bl.a. Prosper og Paulines kirke, hvor de har lavet et kursus i sæbeproduktion for de lokale kvinder. Der er ikke meget hjælp at hente fra myndighederne, så kirken løfter mange opgaver. Medlemmerne rydder jævnligt op i området og har nu repareret de store huller i vejen for at sikre adgang til kirken også i regntiden."

KALNIMÉ FILMEDE OG RAPPORTEREDE FRA MFLM's GENERALFORSAMLING

I januar var 21 delegerede samlede i Bamako, Mali, til generalforsamling for MFLM, der driver missions- og udviklingsarbejdet, som Mission Afrika støtter.

En ung journalist, som har modtaget et stipendie fra Mission Afrika, var med og stod for at rapportere fra begivenheden. Kalnimé Bertine Salissou er datter af en af missionærerne i landet og bidrager til missionen med sin faglighed.

Amos Bouba spiller en stor rolle i udbredelsen af fredsog forsoningsinitiativerne.

ANNE-LINE, SARA OG RIKKE PÅ TUR

Anne-Line Dufri, genbrugschef, Sara Tambjerg Morthorst, ungdomssekretær, og Rikke Dirchsen Nielsen, informationssekretær, var i januar i Cameroun for at lære vores arbejde og partnerkirke at kende.

"Det var intense og lærerige syv dage," fortæller Rikke Dirchsen Nielsen. "Vi fik et godt indblik i, hvordan det er at drive kirke i Afrika. Det handler ikke kun om søndagens forkyndelse, men om et omfattende evangeliserende arbejde og diakonale projekter, hvor mennesker hjælpes ud af fattigdom."

Ud over besøg i nogle af de større byer og større menigheder, gik turen også et stykke nordpå ud på landet, hvor ivrige præster, evangelister og andre medarbejdere studerer for at blive bedre til deres opgave. Læs mere om oplevelserne på side 8-11 her i bladet.

Anne-Mette Frederiksen, lægeuddannet fra Aarhus, var med på rejsen til Cameroun i januar for at tilse de klinikker, som sundhedsprojektgruppen har støttet. Hun fortæller: "Flere af klinikkerne har slet ikke nok medicin på hylderne til at kunne hjælpe alle de patienter, der kommer til konsultation." Scan koden og læs mere:

INDKALDELSE TIL ÅRS- OG

Hermed indkaldes til års- og repræsentantskabsmøde i Mission Afrika. Mødet finder sted lørdag d. 21. september 2024 på Diakonhøjskolen, Aarhus. Vi glæder os til at samles til årsmøde. Det er en festlig begivenhed, hvor vi møder gamle og nye venner af missionen, drøfter vigtige emner vedrørende arbejdet og nyder fællesskab omkring et veldækket bord. Sæt allerede nu kryds i kalenderen - og bemærk: årsmødet er rykket fra den anden lørdag i september til den tredje.

Ved repræsentantskabsmødet er der valg til bestyrelsen. Anne-Mie Skak Johanson, Vibeke Follmann, Henning Bech-Larsen, Anders Bjørnkjær-Nielsen og Anne Theresa Thanning er på valg. Alle genopstiller til bestyrelsen.

Særlige emner til dagsordenen skal være fremsat af mindst tre navngivne, tale- og stemmeberettigede medlemmer af repræsentantskabet og skal være hovedkontoret i hænde senest den 15. maj.

På samme måde skal forslag om øvrige kandidater til bestyrelsesvalget indsendes skriftligt til hovedkontoret og skal være denne i hænde senest den 15. maj. Kandidatlisten skal være tiltrådt af mindst ti navngivne medlemmer af repræsentantskabet. (Se nærmere detaljer i Mission Afrikas vedtægter).

ORLA FREDENSBORG MØLLER Formidler & Mediegrafiker

I Mellemøsten og Nordafrika mangler millioner af børn på skolebænkene. Især pigerne.

I anledning af FN’s Internationale Uddannelsesdag d. 24. januar har SAT-7 ekstra fokus på de store udfordringer, skole og uddannelse i Mellemøsten og Nordafrika står over for.

SAT-7 er en kristen medieorganisation med base på Cypern, der stiller kristen undervisning til rådighed for en stor seerskare i Mellemøsten og Nordafrika, som godt kan lide de opbyggende budskaber og den farverige sendeflade til alle generationer.

Siden oprøret i Syrien udviklede sig til en borgerkrig i 2012 og sendte millioner af flygtninge ud i nærområ derne, har SAT-7 haft ekstra fokus på at lave programmer med skoleundervisning i basale fag som engelsk, matematik og arabisk.

"My School" konceptet blev meget populært, og mange børn i flygtningelejre sad klistret til de tv-skærme, der var og fulgte med i "skolen".

Corona, isolation, krig og mere krig

Coronapandemiens isolation gjorde det klart, at der var brug for endnu mere skoleundervisning via satellit-tv og online platforme.

Så selvom antallet af voksne i Mellemøsten og Nordafrika (MENA), der kan læse, i det store billede, er steget fra 44% til 80% hen

over de sidste 50 år, så har de sidste mange års krig, kaos og konflikt i regionen skabt en nedadgående spiral, hvor skolegang er truet; enten fordi børnene er på flugt, eller fordi dysfunktion eller diskrimination holder børnene ude af skolerne.

UNESCO, FN's organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab,

vurderer, at 15 millioner børn i MENA ikke går i skole. Dette underminerer udviklingspotentialet i regionens lande. Tallet forventes at stige med yderligere 5 mio. inden 2030.

"Omfanget af mennesker på flugt har truet en hel generation, belastet allerede begrænsede ressourcer og øget sociale spændinger," siger Hamed Al Hammami, direktør for UNESCO's regionale kontor for uddannelse i de arabiske stater. "Vi har ikke råd til at lade disse børn og unge gå glip af uddannelse. En uddannelse af høj kvalitet er deres ret, deres håb og deres fremtid."

Syv ud af de ti lande i verden, hvor uligheden mellem kønnene er størst, ligger i MENA-regionen.

Af kulturelle, økonomiske og religiøse årsager forhin-

Nogle af underviserne på "My School" programmerne på SAT-7

dres mange piger i regionen i at komme i skole. Skulle det lykkes dem at komme igennem grundskolen, når mange af dem ikke til en videregående uddannelse, da en ud af fem piger/unge kvinder bliver gift, inden de fylder 18 år.

Nogle af de steder, hvor det ser ekstra slemt ud, er:

Afghanistan

Kort efter at Taliban genvandt kontrollen over landet i 2021, forbød de piger at gå i gymnasiet. Et globalt ramaskrig var ikke nok til at få dem til at omstøde denne beslutning; selv efter et offentligt løfte fra Taliban om at gøre det.

En afghansk SAT-7-seer ringede ind og belyste de desperate forhold i landet: "Bed for os; at vi må blive reddet fra Taliban, der har lukket skoler og universiteter

for afghanske studerende. Skoler er blevet omdannet til militærlejre og institutioner."

Iran

Iranske familier, der sender deres døtre i skole, har fået en ny bekymring. Siden november 2022 er der rapporteret om en bølge af kemiske gasangreb på pigeskoler. Mere end 300 separate angreb har fundet sted på mere end 100 pigeskoler over hele landet. Det er tilsyneladende en koordineret hævn for kvindelige protester mod regeringen i løbet af de sidste to år.

Svært at gå i skole i en krigszone

En anden faktor, der påvirker skolegang negativt, er krig og konflikt – hvert tredje barn i regionen er ramt.

I Yemen, et land hærget af

TEMA:

"Der har været forgiftninger på skoler i vores lille provins, og der er kaos. Ingen tillader deres børn at gå i skole længere, fordi de ikke er sikre ... Vi søger tilflugt hos Herren Jesus, som sørger for os, men der er så meget uretfærdighed. Frygt og sorg fylder i vores hjerter. Vi ved ikke, om der er noget håb for i morgen."

Miriam, SAT-7 seer fra Iran

borgerkrig gennem det meste af et årti, er mindst en ud af fire skoler blevet gjort ubrugelig, og omkring 2 millioner børn går ikke i skole.

Den langvarige borgerkrig i Syrien gør ligeledes, at omkring 2 mio. børn er uden mulighed for at komme i skole.

Konflikten i Det Hellige Land har ødelagt skolegangen for virkelig mange børn. I midten af december 2023 var over 350 skolebygninger i Gaza blevet beskadiget –svarende til mere end 70% af områdets uddannelsesinfrastruktur. Over 600.000 børn menes at gå glip af den meget nødvendige skolegang.

Det vurderes, at der er over 15 millioner fordrevne og statsløse mennesker i MENA lige nu. Især Tyrkiet, Libanon og Jordan mærker det enor-

me pres i forhold til at huse store mængder af flygtninge.

SAT-7 holder stædigt fast i håbet og troen

Vi støtter SAT-7's indsats for at række ud til især børn i konfliktområder.

SAT-7-programmer som ’Today Not Tomorrow’ udfordrer nedværdigelsen af kvinder og inspirer deres kvindelige seere til at tænke ambitiøst om deres liv. Programmer som ’Mini City’ på SAT-7 TÜRK og ’Golpand’ på SAT-7 PARS opmuntrer til kreativitet og læring.

’My School’ har med årene lavet hundredvis af programmer, som indeholder undervisning i kernefag; undervisningen er tilgængeligt gratis på SAT-7's platforme og SAT-7 KIDS. █

SARA TAMBJERG MORTHORST Ungdomssekretær

Udrustet til mission

Et indblik i teologiuddannelsen i det nordlige Cameroun

På præsteskolen i Maroua mødte vi engagerede studerende, en ambitiøs skoleleder, en ivrig kandidat til missionsarbejde og kirkeledelse i sin hjemegn.

Vi er i udkanten af Maroua i det nordlige Cameroun. Efter en lang, bumlet og støvet køretur rammer vi teologiskolen og bliver budt varmt velkommen af skolens leder og elever. Skolen udgør en vigtig del af den lutherske kirkes (EFLC) arbejde i Cameroun og har en mission: at træne og uddanne præster gennem teologisk undervisning på et højt akademisk niveau, så de kan rejse til deres lokalområder og fungere som præster for lokale menigheder.

En skole i vækst

På skolen samles præstestuderende fra hele landet; dog med en overvægt fra de nordlige områder. Vi får fortalt, at der på skolen endda er to studerende fra Mail og en fra Chad.

Det er tydeligt at se, at skolen er i vækst. Flere af eleverne fortæller, hvordan skolen er anerkendt for sine høje akademiske standarder, der tiltrækker mange elever

i et land, der ellers er præget af lave uddannelsesniveauer og dårlige uddannelsesmuligheder og institutioner.

De 55 studerende, der går på skolen, sidder i et åbent klasselokale og er blevet rykket hertil fra de officielle lokaler på grund af pladsmangel. Grundet begrænsede ressourcer kan skolen på nuværende tidspunkt kun have én bachelor-klasse ad gangen. Det betyder, at ansøgere kun kan optages hvert tredje år. Som konsekvens af dette er flere af de studerende nødt til at søge om optagelse på lignende uddannelsessteder i hovedstaden længere sydpå. Andre udfordringer omfatter, at skolen lider under manglende indbetalinger fra studerende, der ikke kan betale for deres studieomkostninger.

Store drømme og nye medier – på godt og ondt Skolelederen Dr. Wappou Daniel fortæller os, at han har store visioner og drømme for fremtiden - nemlig at kunne

introducere en kandidatuddannelse på skolen og at bygge nye lokaler, der blandt andet vil kunne bruges til udlejning som konferencelokaler eller til bryllupper for dermed at kunne fungere som et vigtigt indkomstgenererende projekt.

Skolen har en særlig vigtig funktion, som taler ind i de moderne udfordringer, kirken står overfor i mødet med sociale medier og teknologi

- i Danmark så vel som i Cameroun. Hvor påvirkningen, informationen, og den strøm af viden om ”tro” og ”kristendom”, der kommer fra sociale medier, er lettilgængelige og uden filter, kan det være udfordrende for præster at navigere i, hvad der er sandt, og hvad der er falskt.

Skolen tilbyder et solidt uddannelsesforløb med Bibelen som grundlag, der udruster præsterne i mødet med unge,

Jeg ser det som en vigtig del af min tjeneste at skabe dialog mellem kristne og muslimer.

Nercia, teologistuderende

der konstant er i kontakt med information fra forskellige mediekanaler.

Mission Afrika har været med til at give stipendier til nogle af eleverne på skolen med henblik på at uddanne og udruste kommende præster og

Bibliotekaren ved sine bøger på Bibelskolen i Maroua. Både han og de studerende kunne godt tænke sig adgang til mange flere bøger.

de omkringliggende lande. Desuden ønsker skolen at opføre boliger til studerende, som ofte har svært ved at finde overnatningsmuligheder i byen; særligt i de muslimske kvarterer, hvor de risikerer at blive smidt ud, hvis de ikke kan betale husleje til tiden.

Det kræver dedikation og offervilje

Vi møder Nercia Mahaddam, én af eleverne på teologiuddannelsen. Nercia er oprindeligt fra Yagoua, en by, der ligger tre timer fra skolen på grænsen til Chad. Nercia har måttet gøre store ofre for at komme til skolen. Han har familie hjemme i Yagoua, der inkluderer seks børn, som han tager hjem for at besøge i weekenderne.

Det er tydeligt at mærke, at Nercia brænder for at tjene

i sit lokalområde og drømmer om at have en aktiv rolle som præst: ”På skolen har jeg fået træning, der giver mig mulighed for at udvikle og forbedre min teologiske viden. Det vil styrke mig i tjenesten som præst for min menighed derhjemme”.

Nercia fortæller også, hvordan han efter tre år på uddannelsen ikke kun har forbedret sine akademiske færdigheder, men også sin evne til at lede en menighed og tjene kirken.

Det bliver tydeligt for os, at det, at præsterne skal gøre tjeneste i særligt muslimskdominerede områder, har stor indflydelse på både undervisningsform og elevernes motivation og vidnesbyrd.

Dygtig til at relatere til muslimer Nercia fortæller, at han har erfaring med og brænder for at interagere med muslimer, og han deler de erfaringer, han allerede har med at op-

bygge relationer og gensidig forståelse mellem kristne og muslimer i sit lokalområde. Hans hjemegn, der er stærkt præget af islam, fylder hans tanker med ideer om, hvordan han kan drive kirke og være til tjeneste for lokalsamfundet:

"Jeg har udviklet mange relationer med muslimer; især da jeg boede og arbejdede i bjergområderne (ved Yagoua), hvor de fleste var muslimer. Jeg ser det som en vigtig del af min tjeneste at skabe dialog mellem muslimer og kristne."

Selvom Nercia giver udtryk for, at han vil tjene i sin lokale kirke efter endt uddannelse, udtrykker han en tvivl om, hvor fremtiden bringer ham hen: ”Jeg glæder mig til at se, hvor Gud sender mig hen, når jeg er færdig med min uddannelse her.” █

Nercia Mahaddam glæder sig over at vokse i sin viden og sine evner i tjenesten.

Rikke er ny informationssekretær hos Mission Afrika

Rikke Dirchsen Nielsen er ansat som informationssekretær i Mission Afrika. I januar var hun i Cameroun for at lære arbejdet at kende. Her fortæller hun lidt om sig selv - og om nogle af de mennesker, hun mødte.

Rikke Dirchsen Nielsen er gift med Søren og bor i Øster Snede ved Vejle. Hun er 52 år og har 4 børn i alderen 19-27. Hvad angår kirkebaggrund, er hun vokset op i Luthersk Mission og har gået på Indre Missions højskole i Børkop.

Rikke er folkeskolelærer, men har også arbejdet på efterskoler og har specialiseret sig i ordblindhed.

Da hun så stillingsopslaget som informationssekretær hos Mission Afrika, havde hun i nogen tid haft lyst til at

sætte underviserrollen i spil på en ny måde.

Som ung var hun på en rejse med en gruppe unge i Tanzania. Ungdomsgruppen fulgtes med tre missionærer, og det gjorde indtryk at møde afrikanerne og se missionærernes arbejde. Hun fik et indblik i, hvordan mission fungerer, og oplevelserne har levet i hende siden den gang.

”Jeg er glad for at være startet hos Mission Afrika,” siger Rikke. ”Det er et vildt spændende arbejde at blive en del af. På denne måde føler jeg,

Evangelisternes offervilje gjorde indtryk

at jeg gennem foredrag og undervisning kan støtte op om Guds Rigets udbredelse i Afrika. Efter jeg er kommet hjem fra Cameroun, er jeg blevet endnu mere motiveret. Jeg kan se, hvor svært de har det på helt fundamentale områder. Det er tydeligt, at partnerskabet med Mission Afrika har stor betydning for dem, og jeg kunne se, at det nytter noget, når vi deler viden, erfaringer og ressourcer,” fortæller hun. █

Rikke Dirchsen Nielsen fortæller: Hver dag i Cameroun var spændende - ikke mindst fordi vi sjældent vidste, hvad planen var, og hvor vejen førte hen, når vi satte os i kirkens Toyota Hilux. Vi tog en runde til flere bibel- og evangelistsko ler, der var fyldt med begejstrede studerende - klar til at komme ud på opgave. De var på en mission, kunne vi mærke.

Det var evangelistskolen, som gjorde særligt indtryk – det gjorde også ondt at se, hvor lidt de havde at gøre med. Det stod klart, at mange af eleverne og deres familier havde forladt alt for at blive uddannet til at dele Guds ord.

En af lærerne er Bartélémy, som du måske læste om i seneste MAgazin. Han fik i sin tid et treårs stipendium til teologistudiet fra Mission

Afrika. Han underviser nu på evangelistskolen og på en præsteskole. Han havde desuden taget kirkens kurser for udvalgte familier, der stiller sig til rådighed for at blive udsendt som missionærer - f.eks. til Mali.

Han brænder for at undervise evangelisterne i, hvordan de rækker ud til muslimer i deres nære omgivelser. I én af klasserne var der flere, som gerne ville fortælle om deres motivation for at være på skolen. Se vidnesbyrdene på næste side.

Yonwá Benjamin 1. års studerende, evangelistskolen

Fortæl os lidt om dig selv Jeg hedder Yonwá Benjamin, er 31 år gammel, er gift og har to børn. Jeg er opvokset i en kristen familie "langt ude på landet" i et område, der hedder Rey Bouba, hvor evangeliet endnu ikke er så udbredt. Gud betyder alt for mig, så derfor ønsker jeg at tjene Ham med mit liv.

Jeg har kun fem års skolegang. Vi var fattige, og jeg arbejdede i marken for at skaffe føde til min familie.

I min lokale kirke var jeg aktiv og med til at stå for ungdomsarbejdet. Jeg begyndte at studere teologi, men så døde min far, og der var ikke råd til, at jeg fortsatte med studiet.

Jeg har arbejdet hårdt for at spare

penge sammen, så jeg kunne komme her på skolen og blive evangelist. Min kirke gør deres bedste for at støtte mig, når de kan. Jeg har nemlig også arbejdet for dem med at være sekretær og undervise i søndagsskolen.

Hvordan er det at studere på denne skole?

Jeg er meget tilfreds med undervisningen, og det lever op til mine forventninger. Det giver mig en god forståelse for Bibelen og min tro. Jeg føler mig tryg ved underviserne og den måde, man arbejder med materialet på.

Når jeg er færdig med at studere, er mit eneste ønske at gå til mennesker og tilbyde dem Guds frelse. █

Vidnesbyrd fra kateketskolen i Mesilliah, Nordcameroun

Hvad er din motivation for at gå på denne skole?

Elev 1: Jeg ønsker at tjene Gud og udbrede Den Hellige Bibel. Mit ønske er, at hele mit liv skal reflektere Jesus Kristus, som sagde ”Gå ud og gøre alle folkeslag til mine disciple”.

Elev 2: Det startede med, at jeg var fascineret af at se på kristne menneskers liv - særligt deres væremåde og deres opførsel. Jeg ønskede at blive som dem - og kunne virkelig godt lide at være sammen med præster og andre, der tjente Gud. Derfor besluttede jeg mig for, at jeg ville blive som dem. Det er derfor, at jeg ønsker at give mit liv for at udbrede evangeliet.

Elev 3: Jeg er gift og har fire børn. Der var en tid, hvor jeg ikke kom så tit i kirken. Jeg var svag i tjenesten og var ikke med i fælleskabet. En gang, mens jeg bad derhjemme, blev jeg klar over, at jeg ikke var på rette vej. Jeg var sammen med de forkerte venner og drak og tog stoffer.

Så talte jeg med en præst om, hvordan jeg kunne ændre mit liv. Det førte til, at jeg modtog bibelundervisning og endte med at blive døbt. Efter nogen tid følte jeg igen en uro i hjertet. Jeg bad Gud om at vise mig, hvilken opgave, Han ville give mig. Mine forældre opfordrede mig til at søge ind på sygeplejeskolen. Jeg bestod adgangsprøven og takkede Gud for denne succes. Men to uger senere fortalte min præst mig, at der var åbent for tilmelding på kateketskolen. Det havde jeg ikke lyst til – men den efterfølgende nat kunne jeg ikke sove. Pludselig så jeg en person på mit værelse. Han sagde: ”Du spurgte mig, hvad jeg ville med dig, og nu spørger jeg dig om at tage på en skole for at arbejde for mig. Hvorfor tænker du at gøre noget andet?”

Så jeg opgav at starte på sygeplejeskolen og startede på denne skole. Jeg er så glad for, at jeg lyttede til Guds invitation til at arbejde for kirken.

RIKKE DIRCHSEN NIELSEN Informationssekretær

Yonwa Benjamin

Timerne på kateketskolen starter med lovsang.

KRISTINE BALLANTYNE Udviklingskoordinator

Julie på Cypern

– langtidsvolontør hos SAT-7 PARS

Hvad kendte du til SAT-7, inden du rejste?

Jeg kendte kun til SAT-7 gennem et oplæg fra Joel Dam.

Hvad overraskede dig?

Jeg var overrasket over, at man som volontør kan blive en vigtig del af teamet og få ansvar for produktionenogså selvom man ikke er oplært eller har noget erfaring inden for den branche. Som volontør bliver man lynhurtigt sat ind i en rytme, og med hjælp fra en koordinator og kolleger lærer man, hvordan man redigerer, styrer et kamera eller andet.

Jeg lærte så meget af det internationale kollegaskab. Vores forskellighed gav en dynamik, der gjorde, at slutproduktet blev virkelig godt!

Er der en særlig oplevelse, der gjorde indtryk på dig?

Da jeg startede som volontør hos SAT-7 PARS i oktober 2022, var det mindre end en måned siden den 22-årig iranske kvinde Mahsa Aminis død. Hendes død skabte et kæmpe oprør i Iran og verden over. Det skal ikke ske, at en kvinde kan blive arresteret og opleve brutal vold fra politiet - og især ikke, når grunden for det er ikke at bære sin hovedbeklædning ordentligt. Mahsa Aminis død påvirkede naturligvis mine iranske kolleger meget.

Hver eneste dag kunne de tænde for tv’et eller hoppe på sociale medier fra Cypern og se, hvordan deres land nærmest gik i opløsning.

Det påvirkede mig også meget at se mine kolleger møde på arbejde med røde øjne og et nedtrykt ansigtsudtryk. Men de mødte op hver dag! Hver eneste dag fandt de overskuddet til at gå på arbejde og fortælle deres land om en Gud, der aldrig svigter.

Iranerne har viet deres liv til at fortælle om Jesus til deres hjemland.

Mange af dem har vist deres ansigt på fjernsyn eller ladet deres navn dukke op i rulleteksterne. Når de gør dette, er de også indforstået med, at de ikke kan komme tilbage til Iran, for der er der folk, som vil dem ondt. Mine iranske kolleger har viet deres liv til Jesus, og til at andre kan lære om Ham. Det har gjort et kæmpe indtryk på mig.

Hvad tager du med dig? Hvordan er dit liv blevet præget af opholdet?

Jeg tager enormt meget med mig. Det vil være helt umuligt for mig at liste alle tingene her!

Udover at have udviklet en forkærlighed for Iran, de persiske lande, kulturen og sproget, har jeg også lært enormt meget teknisk. Før mit ophold havde jeg ikke rigtig nogen erfaring med redigering, men bare

efter et par måneder var jeg i stand til at stå for et indslag til et liveshow. Jeg har fået en større viden om redigeringsprogrammer, tv-produktion, og i det hele taget hvad det visuelle kan.

Det har også været superspændende at arbejde sammen med flere kulturer. Da jeg var volontør i PARS-studiet, var der godt ni iranere, tre cyprioter, tre danskere og tre finnere. Vi var et mix af forskellige kulturer, og selvom vi nogle gange oplevede, at vi var forskellige, oplevede jeg oftere, at det også gav en god dynamik. Alle kulturer kunne byde ind med noget, som sammenlagt gav et fantastisk resultat i form af f.eks. et liveshow. █

Julie i Cameroun

– volontør i skoler og kirker

Jeg er blevet mere nysgerrig på verden, fordi jeg nu har oplevet en kultur med så anderledes værdier og prioriteringer end dem, jeg var vant til.

Hvad kendte du til Afrika, inden du rejste?

Jeg kendte minimalt til Afrika før min afrejse. Min storesøster har været i to afrikanske lande og har fortalt mig om oplevelser derfra.

Hvad overraskede dig?

Noget du undrede dig over?

Det overraskede mig, hvor livsglade og hjælpsomme mennesker man møder på trods af manglende ressourcer og ofte hårde livsvilkår. De gav gerne ud af deres sidste mad og penge, til hvem end der kunne have brug for det - bekendte som fremmede.

Er der en særlig oplevelse, der gjorde indtryk på dig?

Jeg husker tydeligt dagen, hvor præstens kone, Madeleine, kom over i vores lejlighed med et par splinternye sandaler til Asbjørn, fordi hun havde set ham gå rundt barfodet udenfor og derfor troede, han ikke havde fodtøj.

Det vidnede om den rodfæstede næstekærlighed i deres kultur og om instinktet til at hjælpe hinanden - trods minimale ressourcer og midler til det.

Hvad tager du med dig? Hvordan er dit liv blevet præget af volontøropholdet?

Jeg tager især den stærke næstekærlighed med mig,

og måden de dyrker og passer på storfamilien. Jeg synes, det er et fantastisk livssyn og en vigtig prioritet.

Mit volontørophold har præget mig på den måde, at jeg har fået en større forstå else for en befolkningsgrup pe og derved fået et bredere perspektiv på flere forskellige måder at leve på.

Det har gjort mig mere nysgerrig på verden at opleve

en så anderledes kultur med andre værdier og prioriteringer, end hvad jeg selv kommer fra. █

Julie og Frederik underviser de fransktalende camerounske børn i engelsk.

ORLA FREDENSBORG MØLLER Formidler & Mediegrafiker

TEMA: UDDANNELSE

En storslået satsning

Det lutherske universitet i Nordnigeria er godt undervejs

Det har længe været en drøm for Kristi Lutherske Kirke i Nigeria (LCCN) at opbygge et universitet, der kan give uddannelsesmuligheder og håb for staten Adamawa og meget længere ud. Det lutherske universitet bygges nu ved siden af Demsa Hospital; en offentlig facilitet, der drives af LCCN.

Det nordøstlige Nigeria har ingen kirkerelaterede universiteter. I Nigeria prioriteres optagelse på regionale universiteter til lokale studerende.

Ærkebiskop Musa Filibus forklarer: "Når studerende dimitterer og ansøger om videregående uddannelse, skal de som deres første valg have et universitet inden for deres egen region. Kun som det andet valg kan de ansøge om en skole uden for deres region. Så der er mange dygtige og kvalificerede studerende, der går glip af muligheder for at videreuddanne sig."

Diskrimination og begrænsede muligheder Ifølge LCCN vil næsten 60% af alle egnede studerende i

Kirken har allerede et fremragende ry for at drive grundskoler og gymnasier. Så forventningen er, at et luthersk universitet vil give uddannelsesmuligheder og håndgribeligt håb i en region i landet, der har lidt under konflikt og voldelige uroligheder i mere end et årti.

Nigeria ikke få studieplads på landets relativt få universiteter. Desværre ses også mønstre af religiøs, etnisk og politisk diskrimination. I offentlige skoler er kristne studerende ofte udelukket fra kurser relateret til medicin, teknik og lov.

Et nyt håb fødes Byggeriet er nu godt i gang på det næsten 500 hektar store grund, som LCCN har købt. Som en del af godkendelsen af planerne krævede National Universities Commission en reserve på $500.000 for at sikre finanspolitisk stabilitet.

I 2021 indsamlede en anden af LCCN’s partnere, Minneapolis Area Synod i USA, 535.000 dollars på bare tre måneder.

Visionen er et verdensklasse universitet, der giver upto-date viden og færdigheder ved hjælp af moderne teknologi og understøttet af kristen tro. Drømmen er at opdrage en generation af ledere til at tjene Nigeria og andre steder i verden.

LCCN's mere end 2000 menigheder har også bidraget med store indsamlinger, som er med til at realisere byggeprocessen.

"Vores 2,5 millioner medlemmer og vores brødre og søstre fra andre trosretninger er begejstrede for etableringen af det lutherske universitet. De ser muligheden for, at deres børn vil få adgang til et universitet, der er inden for rækkevidde og er baseret på en kristen tradition. Vi bevæger os nu mod at sikre opfyldelsen af denne vision," siger ærkebiskop Musa Filibus. █

Biskop Ann Svennungsen fra Minneapolis Area Synod står sammen med ærkebiskop Musa Panti Filibus, LCCN, ved det lutherske universitets jord.

MARTS 2024

Forbøn for Mission Afrikas arbejde og partnere

BEDEEMNE 1

Tak for de mange studerende, der er i gang med en uddannelse på den camerounske kirkes kateketskole, evangelistskole og præsteseminarium.

BEDEEMNE 2

Bed om beskyttelse for evangelister og menigheder i Kontagora-området i nordvest Nigeria. Lad dem mærke Guds fred midt i faren for overfald og forfølgelse.

BEDEEMNE 3

Bed om beskyttelse for evangelisterne i det nordligste Cameroun. De vidner om Jesus i farlige områder blandt fulaner og i islamdominerede landsbyer.

BEDEEMNE 4

Tak for SAT-7's skoleprogram "MySchool", som giver børn på flugt og børn i områder, hvor der ikke er en skole, en mulighed for at lære at læse og regne.

BEDEEMNE 5

Bed om beskyttelse og inspiration til SAT-7's tv-studier i Istanbul, Cairo, Beirut, på Cypern og i London. Tak for dedikerede og talentfulde medarbejdere.

BEDEEMNE 6

Bed om at flere unge danskere må få lyst til at blive volontører for Mission Afrika i Cameroun og på Cypern. Bed om at en passion for mission må blusse op.

BEDEEMNE 7

Tak for "Pearls of the Street", gadedrengehjemmet i Garoua, Cameroun. Tak for de mange drenge, der gennem årenes løb, er kommet væk fra gaden og nu går i skole.

BEDEEMNE 8

Bed for sundhedsklinikken i Bohong, Centralafrika, og for skolearbejdet i området, som forsøger at komme på benene igen i et land hårdtpresset af uro og konflikt.

BEDEEMNE 9

Bed for sundhedsarbejdet og sundhedsklinikkerne i Nigeria og Cameroun, hvor kirken og dens medarbejdere forsøger at skaffe hjælp og medicin til de mange patienter.

BEDEEMNE 10

Tak for det nye samarbejdet med den lutherske kirke i Senegal. Tak for familierne Djong Nowa og Souleymanou, som allerede nu er en stor velsignelse for menighederne.

APRIL 2024

Forbøn for Mission Afrikas arbejde og partnere

BEDEEMNE 1

Tak for Euroshopbutikkerne i Mali og Cameroun. Tak for den indtægt, de er med til at generere og for den kontakt, der skabes med lokale handlende.

BEDEEMNE 2

Bed for arbejdet på hovedkontoret i Garoua, Cameroun. Især for Ezaï Zra, der bærer et stort administrativt ansvar, og som også hjælper til i andre af vores partnerlande.

BEDEEMNE 3

Bed for kirkepræsident Alvius Debsia Daba, leder af EFLC, den Lutherske Brødrekirke i Cameroun. Bed om visdom til at skabe gode betingelser for kirkens trivsel og vækst.

BEDEEMNE 4

Bed for ærkebiskop Musa Panti Filibus, der står i spidsen for LCCN (Kristi Lutherske Kirke i Nigeria). Bed om visdom og klarhed midt i konflikter og ekstremisme.

BEDEEMNE 5

Bed for LCCN's hovedkontor i Numan. Tak for dygtige medarbejdere som missionsleder Habila Kakaba og uddannelsesleder Danlami Elkanah.

BEDEEMNE 6

Bed for evangelisterne og bibelskolen i Kontagora-området i Nordvestnigeria. Bed for Hezron og Christy og de andre modige præster. Bed om beskyttelse.

BEDEEMNE 7

Bed for Pierre Moulna, der leder MFLM (Luthersk Brødremission i Mali). Bed om at han fortsat må kunne motivere og inspirere sine missionærkolleger i deres opgaver.

BEDEEMNE 8

Bed for Latyr Diouf, kirkepræsident i ELS, Senegals Lutherske Kirke. Bed om visdom og nyt mod til at se kirkens indflydelse og styrke vokse.

BEDEEMNE 9

Bed for Joseph Ngoe, kirkepræsident i EELRCA, Den Evangelisk Lutherske kirke i Centralafrika: om styrke og visdom til at vende kirkens situation, så den kan blomste på ny.

BEDEEMNE 10

Bed for Dr. Komi Adrake, generalrådgiver for PROCMURA. Bed om at deres arbejde for dialog og fred mellem muslimer og kristne i Afrika må bære frugt og skabe fremgang.