2017 #4
Tema: Kulturmødet
MISSION AFRIKA MENER TEMA: KULTURMØDET
Lad os lære af ”Den vanvittige samaritaner” En mand bliver slået til plukfisk af
til en lovkyndig jøde, der er opflasket med
Bør vi egentlig bruge krudt på at hjælpe
en flok landevejsrøvere. Han får ikke
et syn på samaritanerne som et forhadt og
mennesker, der er langt væk fra os selv kul-
hjælp af en forbipasserende præst og
foragtet folkefærd. Oven i købet i en fortæl-
turelt set? ”Ja”, lyder det fra Jesus i lignel-
levit, men derimod af en mand fra Sa-
ling, hvor præsten og levitten IKKE udviser
sen. Kort og godt. Vi er givet en fordring om
maria.
barmhjertighed. Helt uhørt.
at hjælpe vores medmennesker, og den må
Jeg husker ”Den barmhjertige samaritaner”
Dykker vi ned i selve historien, ser vi, at den
både sprog, religion og etnicitet, altså kultur,
fra bibelfortællingerne i børneklubben, men
gode samaritaner går så vidt som til at bru-
til tider kan spænde ben for os.
det var først, da jeg for et par år siden læste
ge alle de midler, han har til rådighed – tid,
Kenneth E. Baileys udlægning i bogen ”Jesus
kræfter, olie, vin, et rent klæde, et ridedyr
set med mellemøstlige øjne”, at jeg for alvor
og penge til at betale et
forstod, hvor vild og vanvittig fortællingen
herberg i flere uger – for
egentlig er.
at hjælpe. Uden at kny
vi prøve at løfte i fællesskab. Også selvom
vælger
samaritaneren
Mødet med medmennesket er centralt i Mission Afrikas arbejde.
Vi er givet en fordring om at hjælpe... også selvom både sprog, religion og etnicitet kan spænde ben for os.
Også på tværs af kulturer. I dette Mission Afrika-blad er vi dykket ned i
Kunne du forestille dig, at amerikanske ny-
endvidere at fragte den
kulturmøder på forskellig
byggere i 1800-tallet fortalte helte-historier
sårede mand hen til et
om ”De barmhjertige indianere”? Nej, vel!
herberg i byen (herber-
Jesus fortæller om denne helte-samaritaner
ger lå aldrig på landet). At ride ind i en jødisk
Agnete, giver os en række små kulturchok,
by som samaritaner med en såret jøde over
som kan gøre os lidt klogere på både os
ryggen var næsten det rene selvmord den-
selv og de mennesker, vi er sat i blandt. Den
gang. Usandsynligt er det ikke, at samarita-
herboende nigerianer Ezekiel Danok giver
neren senere er blevet overfaldet på grund
sin opskrift på, hvordan vi lettere kan navi-
af sin dåd, skriver Bailey.
gere i en anden kultur. Besøg i to forskellige
vis. Vores to volontører i Cameroun, Emma og
genbrugsbutikker viser kulturelle forskelle Til sidst tvister Jesus historien ved at spør-
på et godt genbrugssalg, og i klummen Den
ge den lovkyndige jøde: ”Hvem af disse tre
Skæve Vinkel sættes kulturmødet på spid-
(præsten, levitten eller samaritaneren red.)
sen med en opfordring om at invitere din
synes du var en næste for ham, der faldt i
muslimske nabo til juleaften.
røvernes hænder?” Det viser sig, at næsten er samaritaneren, der med store personlige
Lad os sammen spadsere ind i kulturmøder-
omkostninger greb ind. Ikke manden i grøf-
ne. Det kunne jo være, at vi også selv blev
tekanten!
en lillesmule klogere…
Af Anne Sofie Bjørn Bitsch, redaktør af Mission Afrika bladet
Mission Afrika, Folkekirkelig Mission i Afrika, er et dansk missionsselskab, stiftet i 1911. Motto: “Trofast er han, som kalder jer, han vil også gøre det.” 1 Thess. 5,24
Mail: ma@missionafrika.dk • www.missionafrika.dk
Layout: Orla F. Møller, tlf. 2444 0388
• facebook.com/missionafrika
Tryk: Johansen Grafisk, Holstebro
Giro: +01 640 7293 • Bank: Reg. nr. 5061 konto 1060018
Forsidefoto: Volontør Emma Aninne Bjerre med en lokal
Formand: Sognepræst Anne Mie Skak Johanson
fisker i Cameroun. Foto: Agnete Rix Wad
Generalsekretær: Peter Fischer-Nielsen, tlf. 2488 1339
Udgiver: Mission Afrika • Lyseng Allé 15D
Redaktion: Anne Sofie Bjørn Bitsch (ansv.), tlf. 2488 1333
8270 Højbjerg • tlf.: 8672 5050 • ISSN 1399-1159
Korrektur: Bodil Haunstrup
2
Mission Afrika, 2017 #4
Oplag: 7500
INDHOLD 4-5 Når kulturer brager sammen Vores to volontører, Emma Aninne Bjerre og Agnete Rix Wad, sætter spot på deres største kulturelle oplevelser i Cameroun.
9
Ezekiels kulturchok Efter næsten 10 år i Danmark er han kommet sig over de værste kulturelle chok. Men det har krævet hårdt arbejde!
10-11 Et godt genbrugssalg i Afrika og Danmark Vi kigger på, hvordan man gør en genbrugsbutik attraktiv i forskellige kulturer.
12-13 Centralafrika Mere medicin og færre heksekunster nær Bohongs nye sundhedsposter.
Mission Afrika, 2017 #4
3
Når to kulturer brager Selvom vi lever i en global verden, kan vi (heldigvis) stadig blive overraskede, når vi møder mennesker i andre kulturer. Vi har bedt vores to volontører i Cameroun, Emma Aninne Bjerre og Agnete Rix Wad, om at sætte spot på deres største kulturelle chok.
#Gud
#Perler er for alle
I Danmark varer en gudstjeneste typisk ikke meget mere end
En søndag eftermiddag var vi sammen med mange store teen-
en times tid. En gudstjeneste her kan vare op til fire timer. Spør-
agedrenge, og vi havde bestemt ikke regnet med, at perler ville
ger man camerounerne, hvorfor en gudstjeneste er så lang,
være nogen succes. Der tog vi fejl. Det viste sig at være en af de
svarer de: ”Hvorfor ikke have fire timer med Gud frem for én?”.
bedste aktiviteter, vi har fundet på. Alle drengene – både ham
Kender man ikke sangene, som synges i kirken, priser man Gud
på ti og ham på 24 år – sad koncentrerede og lavede perlepla-
ved at danse, for det vigtigste er, at man priser Gud og ikke
der i hele tre timer.
hvordan.
#Skrald Efter at have været i Cameroun i mere end en måned har vi ikke set synet af en skraldespand og kun en enkelt skraldebil. Vi kan derfor bedre forstå, hvorfor der ligger skrald over det hele. Vores skrald skal vi smide blot 200 meter fra vores hus i et lille hul – og så ligger det der og rådner op.
#Sprog
4
I Cameroun taler man fransk. Når man ikke forstår det sprog,
#En fremmed er også din ven
kan det godt give lidt vanskeligheder. Camerounerne er meget
Her er man ”venner” med alle. I Danmark synes vi, det ville
åbne og vil rigtig gerne snakke med os. Det var derfor meget
være mærkeligt, hvis en fremmed spurgte, hvordan vi havde
frustrerende i starten, da vi ikke kunne forstå, hvad de prøvede
det. Her i Cameroun er det helt naturligt. Man siger hej til dem,
at sige. Vi prøvede eksempelvis at forklare, at vi gerne ville købe
man møder, og spørger, hvordan de har det. Det er dejligt at
grønsager, og de kiggede mærkeligt på os og spurgte undren-
mærke, hvor imødekommende og åbne folk er. Alle smiler og
de, om det var et juletræ, vi søgte efter.
er glade for at se dig.
Mission Afrika, 2017 #4
sammen… Volontører i Cameroun:
Vi spreder glæde og sjov Af Agnete Rix Wad (20 år) og Emma Aninne Bjerre (20 år) Den 21. august 2017 sagde vi farvel til Danmark, familie og venner og drog afsted til Cameroun i Vestafrika. Vi er udsendt som volontører af Mission Afrika til Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun, hvor vi blandt andet laver aktiviteter for drenge og enkelte piger på et børnehjem for tidligere gadebørn. Vi er vilde med jobbet! Det
#Gud er alle steder
er fantastisk at være med til at sprede glæde og sjov for
Vi kommer fra en kultur, hvor tro kan være lidt personligt. Her
mennesker, som ikke har ret meget. Udover arbejdet på
er troen meget udadvendt og et meget normalt samtaleemne.
børnehjemmet underviser vi fire klasser i engelsk i en af
Evangelisation er også vigtigt. Det ser vi tydeligt gennem de
kirkens skoler. Lærerne kan ikke selv engelsk, så de er rig-
mange oplæg, Elia, som er gadedrengenes ”far”, holder for
tig glade for, at vi er her, selvom opholdet er kort. Vi lander
dem. Tro er vigtigt her og et meget centralt omdrejningspunkt.
i Danmark igen til jul, og fra januar til marts er vi ansat
Hvis du ikke er i kirken om søndagen, kan du også godt forvente
i Herning Nordre og Søndre Provstier samt Ikast-Brande
at blive spurgt om, hvorfor du ikke var der. Det er meget sejt.
Provsti til at tage rundt og fortælle om vores oplevelser i Cameroun. Læs mere på www.missionafrika.dk
#Det sjove ved at have volontører fra DK Drengene på hjemmet er glade for, at der kommer danske volontører, siger de. De er glade for, at der ikke er racisme mellem os. De er meget interesserede i dansk kultur, og flere drenge
#Bliv volontør i Cameroun
forsøger faktisk at lære dansk. Vi og de har erfaret, at vi kan lære
Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun vil meget gerne have
af hinanden. Drengenes favoritaktivitet er, når vi bager snobrød
flere volontører i kortere perioder til at hjælpe med for ek-
eller spiller UNO sammen, da det er en lille del af dansk kultur.
sempel undervisning og gadebørnsarbejde. Kontakt Mission Afrikas netværkskoordinator Jakob Stensig Henneberg på telefon 2488 1337 eller e-mail jsh@missionafrika.dk og få en uforpligtende snak om mulighederne. Vi glæder os til at høre
At være fra dig. volontør i Cameroun er fantastisk. Kom og vær med til at gøre en forskel og sprede glæde for børn, som har det svært.
#Det tager vi med hjem I Danmark har vi meget struktur, og alt planlægges ned til mindste detalje. I Cameroun tager man lidt mere tingene, som de kommer. Cameroun har lært os at leve i nuet, og det vil vi helt
sikkert tage med os hjem.
Mission Afrika, 2017 #4
5
Min eneste bekym manglen på parke Blogindlæg på Sat7.org Hvorfor er det nødvendigt at sende håb og trøst via satellit ind til Mellemøsten og Nordafrikas borgere? En del af svaret får vi i en række blogindlæg på www.sat7. org, hvor SAT-7-ansatte deler deres perspektiver på livet for de kristne i Mellemøsten og Nordafrika. For os, der ikke bor i regionen, giver de tragiske historier et godt indblik i hverdagen, som den ser ud for millioner af mennesker, der bor midt i krig og ufred. Artiklen her på siden er hentet fra www.sat7.org.
Af Mary Joseph, SAT-7, oversat og redigeret af Anne Sofie Bjørn Bitsch, journalist
Palmesøndag 2017 blev en ny rutine indført. På en dag, hvor mange kristne familier sædvanligvis går i kirke, splittede de enkelte familier sig op i grupper af to eller tre personer. En forælder tog et eller to børn med sig i én kirke, mens den anden forælder tog de resterende med i en anden kirke. På den måde kunne den enkelte familie sikre slægtens overlevelse ved et bombeangreb.
Hvad kan SAT-7 bidrage med i Mellemøsten og Nordafrika?
Sådan gør Islamisk Stats terrorister mod Egypten: De går hen til en kirke, detonerer en bombe og forårsager en eksplosion, som nådesløst tager uskyldige, bedende menneskers liv. Mange familier, som er ramt for nylig, har mistet mere end ét familiemed-
• SAT-7’s tros- og gudstjenesteprogrammer styrker og støtter kristne, der ikke har mulighed for at være en del af en kirke på grund af diskriminering og undertrykkelse. • Tematiske udsendelser sætter fokus på de udfordringer, som præger regionen, og som skaber ustabilitet: Børns vilkår, terror, menneskerettigheder, kvinderettigheder og flygtninge-strømme. Mange programmer sendes live, så seerne kan ringe ind og diskutere vigtige regionale anliggender. • Skoleudsendelser muliggør undervisning for børn, der lever deres liv i flygtningelejre, og som ikke kan få undervisning på anden vis.
lem. Min familie har mistet to – min tante og hendes datter – mens min anden tante, som blev såret i den samme eksplosion, ligger lænket til sygesengen på ubestemt tid. Tre eksplosioner på mindre end seks måneder i henholdsvis Botroseya, Tanta og Alexandria efterfulgt af en massakre på mænd, kvinder og børn i en kirkebus har stampet frygten godt og grundigt ind i hjerterne på de koptiske kristne i Egypten. Klostre har lukket dørene for besøgende, og kirkernes børnelejre er aflyst. Min kirke, som har to indgange, holder den ene låst, mens den anden har en metaldetektor, som alle besøgende må gå igennem for at blive scannet. Trafikmyndighederne har også lukket de dele af gaden, der leder ned til kirken, som en ekstra sikkerhed.
6
Mission Afrika, 2017 #4
mring var engang eringspladser
Et råb om hjælp. SAT-7 modtager en konstant strøm af henvendelser om tro Hver dag modtager SAT-7 små vidnesbyrd fra seerne via de sociale medier. Nedenstående vidnesbyrd er sendt fra seere i Iran. Navnene er anonymiserede, så afsenderne ikke risikerer forfølgelse.
Erfan, september 2017: Vil I sende en Bibel til mig? Jeg har delt al den lærdom, jeg har fået fra jeres kristne programmer, men en Bibel ville virkelig hjælpe mig. Mine venner bliver ved med at advare mig på grund af det, jeg deler, men jeg er lærer og tror på, at den kristne lærdom vil ændre min by og mit land.
Mehrad, april 2017: Det er nu et år siden, jeg kom til tro, og alt er ændret. Stop ikke jeres arbejde: bliv ved med at sende jeres programmer. Gud bruger jer til at redde os. Vi har ingen kirker eller kristne fællesskaber i Iran. Vi har individuelle kirker; vi taler til Herren i vores hjerter og har fællesskab med Ham. Vi bliver åndeligt Lige siden jeg erfarede, at de, der sprængte bomberne i både
fyldt op af jeres lærdom og programmer. Folk advarer mig
Botroseya og Alexandria, bar et detoneringsbælte, mens de
imod at fortælle om jeres programmer, men hvordan kan jeg
skødesløst strejfede forbi andre fodgængere, har mit perspek-
tie? Jeg var død, men nu er jeg levende.
tiv på at færdes på gaden ændret sig. Uanset hvilke sikkerhedsforanstaltninger der er, kan de ikke ændre eller forebygge den
Hanieh, februar 2017:
mentale tilstand hos selvmordsbombere. Jeg har skåret mine
I Iran må vi ikke vælge at følge Jesus. Vi bliver nødt til at lov-
ture til kirken ned, og jeg vælger omhyggeligt, hvor jeg går hen.
prise ham hemmeligt med alle de farer, der følger med. Jeg
Jeg er forsigtig med at gå ærinder i supermarkeder på grund af
priser Gud for dette værdifulde netværk (SAT-7). Jeg elsker de
advarsler på de sociale medier. Engang var min eneste bekym-
kristne film, som bliver sendt – særligt dem om Israels profe-
ring de manglende parkeringspladser i Kairos overfyldte gader.
ter. Vi havde aldrig hørt om de profeter før. Efter at have set
Nu er der en anden faktor, der skaber større bekymring.
filmene, især den med Abraham, forstår jeg nu bedre Guds frelsesplan. Jeg har set, hvor stor Gud er.
Der er mange terrorhandlinger i verden, som er målrettet uskyldige mennesker på gader, i cafeer eller koncerthaller, men det er en anden sag, når du er mål for terroren, fordi du er en koptisk kristen. De egyptiske kristne har oplevet vold gennem hele deres historie. Kors-tatoveringer på mange troendes håndled er en nedarvet tradition fra tider med forfølgelse. Forældre tatoverede dem på deres børn, så børnene – hvis forældrene skulle blive dræbt – kendte til deres kristne identitet. Men den lange fredsperiode har fået os til at glemme, at Egypten har set flere blodige dynastier med kristne forfølgelser end mange andre dele af verden. Lad os bede for Herrens fred ind i vores liv og i vores samfund.
Mission Afrika, 2017 #4
7
KORT NYT Ny undervisningskanal fra SAT-7 Efter en overvældende god modtagelse af et par timers daglig skole-tv på SAT-7 KIDS satser den kristne tv-stati-
Jordemoder og centerleder Cathérine Naabeau besøgte Danmark
on SAT-7 nu på en 24-timers skole-tv-kanal. I september måned fik Mission Afrika besøg af den central13 millioner børn og unge i Mellemøsten og Nordafrika får i øje-
afrikanske leder af Sundhedscenteret i Bohong, Cathérine
blikket ingen skoleundervisning på grund af krige og konflikter.
Naabeau.
Vold og ustabilitet gør fremtiden i regionen meget usikker og børnene ekstremt sårbare over for fattigdom og radikalisering.
Cathérine besøgte flere kirker og organisationer i baglandet, hvor hun fortalte om sundhedsarbejdet i det kriseramte land.
Vores partnerorganisation SAT-7 har derfor lanceret en hel undervisningskanal SAT-7 ACADEMY, der via satellit og web sen-
”I dagligdagen føler jeg jo ikke, at det, vi gør i Centralafrika,
der skoleundervisning direkte ind i regionen og de mange flygt-
er noget særligt. Men når jeg rejser rundt i Danmark og
ningelejre, som i øjeblikket huser millioner af børn.
møder folk, som viser interesse for arbejdet, så bliver jeg rørt. Samtalerne og møderne har fået mig til at
Kanalen er en videreudvikling af My School-programmet, som
reflektere over værdien af det daglige arbejde,” siger
første gang blev udsendt i 2015. SAT-7 Academy blev lanceret i
Cathérine.
september 2017.
SAT-7’s tv-lærere er meget populære blandt børnene ude i flygtningelejrene.
Cathérine Naabeau og Lene Skovmark i Apostelkirken. F: Bent Dahl Jensen
Succesfulde uddannelsesprogrammer i 2016/2017 Et af Mission Afrikas visionsmål fra Vision 2020 er at
præster, der blandt andet blev undervist i forebyggelse
være med til at uddanne gode ledere og præster til de
af livsstilssygdomme som stress og diabetes. Derudover
afrikanske kirker.
har Mission Afrika givet støtte til enkelte individuelle studerende fra kirken på forskellige uddannelsesinstitutioner. •
I Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun har vi støttet en hel årgang af præstestuderende på præsteskolen i Kaélé samt en studerende, der er i gang med en lægeuddannelse.
•
I Den Evangelisk Lutherske Kirke i Centralafrika har vi blandt andet givet stipendier til én af kirkens præ-
Vi glæder os over at kunne se tilbage på et år, hvor rigtig mange
ster og en yngre kvinde, der er blevet undervist i boghol-
af vores samarbejdspartnere har fået økonomisk støtte til at ud-
deri.
danne sig – ialt omkring 465.000 kroner: • •
I Luthersk Brødremission i Mali
I Kristi Lutherske Kirke i Nigeria har vi støttet to korte
er stipendier blevet uddelt til studerende på en projekt-
uddannelsesforløb. Det ene var målrettet kirkens skolelære-
styringsuddannelse og på et engelskkursus.
re, der blev klogere på god formidling til børn i et terrorramt land. Det andet uddannelsesforløb var målrettet kirkens
8
Mission Afrika, 2017 #4
•
I SAT-7 har vi støttet et kursus for alle medarbejdere.
Efter næsten 10 år er han kommet sig over de værste kulturelle chok. Men det har krævet hårdt arbejde. Nigerianskfødte Ezekiel Danok flyttede til Danmark for at gifte sig i 2008. Siden har han fået to drenge, bor i Holstebro og læser Kristendom, Kultur og Kommunikation på Diakonhøjskolen i Aarhus. Som et led i uddannelsen er han i studiepraktik hos Mission Afrika, hvor han blandt andet har undervist vores udsendte volontører i kulturforståelse. Vi har bedt Ezekiel om at give læserne indsigt i de største udfordringer, man som vestafrikaner kan møde i Danmark. Og et bud på, hvordan man overkommer dem.
Ezekiels kulturchok Interview ved Anne Sofie Bjørn Bitsch, journalist
Hvilke kulturelle udfordringer har været
Hvad har undret dig mest ved det danske
Respect (respekt) – respekter, at andre er
sværest for dig at tackle?
samfund?
anderledes end dig uanset religion, kultur og
Når jeg taler med andre afrikanere i Dan-
Barselsordingen! I Nigeria er kvinden måske
personlighed. Når du respekterer andre, er
mark, er der én bestemt udfordring, vi alle
hjemme et par uger, og så tager hun barnet
det lettere at være åben.
sammen har haft det svært med: Når man
med på arbejde. I Danmark bruger kvinden
besøger andre danskere, skal man først lave
ofte et helt år hjemme, endda med betaling,
Openness (åbenhed) – vær åben og oprig-
en aftale. I Nigeria dukker man bare op hos
og manden holder også barsel.
tig over for andre mennesker, for så er der
den, man vil besøge. Og man får altid mad!
større chance for, at du selv møder åbenSom mand i Danmark er det i det hele taget
hed. Når du er åben over for andre, kan du
I samme boldgade er udfordringen med, at
vigtigt at involvere sig i det huslige arbejde
bedre lære.
man ikke hilser på hinanden. Jeg kan huske
med tøjvask, madlavning og børnepasning.
den første gang, jeg handlede alene i et
Inden jeg flyttede til Danmark, havde jeg for
Learn (læringsparathed) – vær indstillet på,
dansk supermarked. Jeg hilste på alle, men
eksempel aldrig prøvet at bruge en vaske-
at du skal lære noget nyt. Spørg, så du lærer
ingen hilste igen, og jeg kiggede ned ad mig
maskine. Derfor kom jeg til at blande min
andre menneskers forventninger til dig at
selv for at se, om mine bukser eller strøm-
kones hvide og røde tøj, så det hele blev ly-
kende. Når du er læringsparat, kan du en-
per sad forkert.
serødt. I dag er samarbejdet i familierne en
gagere dig.
af de ting, jeg sætter størst pris på ved det Jeg har også haft meget svært ved at vænne
danske samfund. Blandt andet fordi jeg som
Engagement (engagement) – bliv involve-
mig til, at kristne danskere kan skynde sig
far lærer mine drenge meget bedre at kende
ret i de sociale fællesskaber, som kulturen
ud af kirken for at tænde en cigaret. I Nige-
på den måde.
byder på. Gå i skole, på arbejde og i kirke, og
ria ryger de kristne simpelthen ikke. Og så
lær andre mennesker at kende, og lad dem
savner jeg ”livligheden” i folkekirken. Vi syn-
Har du et godt råd til vestafrikanere, der
ger, klapper og danser os gennem gudstje-
rejser til Danmark?
lære dig at kende.
nesten i Nigeria, men sådan er det bestemt
Jeg arbejder med en model, jeg kalder ROLE.
Læs hele interviewet på
ikke her.
Modellen består af følgende elementer, og
www.missionafrika.dk.
den kan hjælpe alle, der skal begå sig i et nyt samfund:
Mission Afrika, 2017 #4
9
Eid-fest, brudekjoler og vand Sådan skaber butiksmedarbejderne et g Vi er dykket ned i de vigtigste parametre for et godt salg i henholdsvis Mission Afrika Genbrug på Skanderborgvej i Aarhus og i vores nyåbnede genbrugsbutik Euroshop i Bamako. Af Anne Sofie Bjørn Bitsch, journalist
Interview: Gunner Damgaard Nielsen har arbejdet i Mission Afrika Genbrug i næsten 15 år. Med sin mangeårige erfaring som frivillig butiksmedarbejder har han efterhånden en god fornemmelse af, hvad et godt genbrugssalg kræver.
Gunnar Nielsen, Jane Frank Jensen, Ulla Verholt og Lone Langberg i genbrugsbutikken på Skanderborgvej i Aarhus.
Høflighed og et smittende humør
Brudekjole til 300 kroner
Gode medarbejdere betyder alt for et godt salg. Hvis kunderne
Vi sælger mest børne- og dametøj. Herretøj går egentlig også
får en god behandling i butikken, så kommer de igen. Gode
godt, men vi får ikke så meget ind. Vi mænd går jo i tøjet, til
medarbejdere er høflige over for kunderne, har et smittende
det falder af os. Især mangler vi gode herresko. Af og til får
humør og møder op til den aftalte tid. I vores butik betyder det
vi brudekjoler ind, og de bliver altid solgt. Ofte har bruden en
meget for medarbejdernes lyst til at være her, at vi har det godt
veninde med, der forstår at sy lidt om, ind og ud. Omkring 300
sammen, og at der nogle gange er brød til kaffen.
kroner for en brudekjole er jo heller ikke ret meget! Folk, der handler hos os, går ikke så meget op i at få moderigtigt
Ordentlige varer
tøj. De vil bare have tøj, der er rent, ordentligt og billigt.
Vi får nye varer hver dag. Nogle varer kommer folk selv med; andre henter vi. Vi forlanger, at tøjet skal være rent. Hvis vi får
Studenterboom
noget godt uvasket tøj ind, er der dog nogle af damerne her i
Vi glæder os altid, til de nye studenter kommer til byen, for så
butikken, der tager det med hjem og vasker det. Generelt får
ryger der altid lidt flere møbler over disken. Op til jul køber folk
vi flere pæne varer ind, end vi gjorde for nogle år tilbage. Jeg
som regel ikke mere hos os. Så går de bare rundt og snuser lidt
tror, det skyldes, at folk har flere penge mellem hænderne og
og køber små nisser, der ikke giver så meget i kassen.
derfor hurtigere skifter deres møbler og tøj ud, end de gjorde tidligere. Sidste år fik vi rigtig mange gode sager ind, og det hjælper bestemt på vores slutresultat. Der kom vi for første gang over millionen.
10
Mission Afrika, 2017 #4
tanke: odt salg i Danmark og Mali
Interview: Maria Haahr er partnerkoordinator i Mission Afrika. Hun har jævnligt kontakt med medarbejdere og ledelse i Euroshop i Mali og har også besøgt butikken.
Frivillig medarbejder i Euroshop Marc Konay ekspederer en af de trofaste kunder, som sælger tøjet videre på andre markeder.
Stort Eid-salg Hele familien køber nyt tøj til højtiderne i Mali. Derfor er der
da regnskabsmanden i Luthersk Brødemission har haft et læs
potentielt fire store salgsperioder i løbet af året: Eid (afslutnin-
med ned i bankerne, når han alligevel har haft ærinder der.
gen på ramadanen), Tabaski (fejring af Abrahams ofring af Isak), jul og påske. Selvom Mali er et overvejende muslimsk land,
Det vigtige vand
fejrer man også de kristne højtider som jul og påske. Euroshop
I Mali er det meget vigtigt, at man har vand stående til kun-
åbnede op til Eid-festen, og salget fungerede så godt, at man
derne – også så de bliver lidt længere i butikkerne. I Euroshop
også holdt nat-åbent. De første seks uger lød omsætningen på
tilbyder medarbejderne vand fra både en stor vandbeholder og
10.000 kroner, hvilket er meget flot.
en bunke vandposer.
Mali-mode Disneytøj med påtrykte figurer fra Frozen og Minnie Mouse går som varmt brød. Også farvestrålende og glimmerrigt tøj er meget populært. Til gengæld sælger de sjældent bukser med elastik ved anklerne eller kjoler med lange ærmer. ”Det er ikke malisk stil,” siger de. Så snart pigerne er omkring fem år, må de ikke gå i korte kjoler eller korte nederdele mere, så den slags tøj sælges heller ikke.
Tøj til bankerne Euroshop sælger en del tøj til videresalg. Kvinder køber tøjet og sælger det videre enten hjemme hos sig selv eller i små boder i Bamako. På den måde når varerne også meget længere ud i
EUROSHOP – genbrug på malisk Genbrugsbutikken Euroshop blev åbnet i juni måned 2017. Tøjet til butikken leveres af børnetøjsfabrikanten HRT Textiles i Ikast og sendes til Mali af virksomheden DooniDooni, der har stor erfaring med shipping. I Mali er det Mission Afrikas samarbejdspartner Luthersk Brødremission (MFLM), der står for tøjsalget. Mission Afrika hjælper med råd og vejledning. Overskuddet fra salget går til MFLM og Dooni-Doonis arbejde blandt Malis allerfattigste mennesker. Læs mere om Euroshop på www.missionafrika.dk
byen. I begyndelsen har butikken også solgt en del tøj til banker,
Mission Afrika, 2017 #4
11
Mere medicin og færre heksekunster nær Bohongs nye sundhedsposter Af Anne Sofie Bjørn Bitsch, journalist
Fire nye sundhedsposter i Mbili-provinsen i Den Centralafrikanske Republik har
”Tidligere opsøgte de syge i yderområderne
sikret yderområderne adgang til godkendt medicin uden kinesiske tegn. ”En del
først hjælp, når sygdommene havde bredt
af befolkningen mener nu, at medicin fra sundhedsposterne er stærkere end alle
sig så meget, at det var meget vanskeligt at
typer af hekseforbandelser,” siger Shifu Ngalla, journalist.
behandle dem. Ofte døde patienterne, fordi de kom for sent ind til vores sundhedscen-
Forestil dig, at dit barn har 40 i feber på sy-
blev bygget op fra bunden af, og to blev
ter. Med de nybyggede sundhedsposter
vendedagen og hverken kan indtage vådt
genopbygget efter at være blevet smadret
skal befolkningen – for eksempel højgravide
eller tørt. Eller at din nabo skærer sig vold-
af rebeller. Som en del af projektet er der i
kvinder – ikke længere gå mere end 30 kilo-
somt i skinnebenet med en motorsav, og
hele projektperioden fulgt mindre uddannel-
meter for at få hjælp,” siger hun.
der pludselig går infektion i såret. Forestil
sesforløb til lokale sundhedshjælpere med,
dig så, at den eneste adgang til medicinsk
og en mobilklinik med uddannet personale
Ingen kinesiske tegn
behandling er 30 kilometer væk, og at af-
er regelmæssigt kørt ud til sundhedspo-
En af de helt afgørende ændringer, som
standen skal tilbagelægges til fods. Endda
sterne for at tilse patienter og uddele medi-
sundhedsposterne har ført med sig, er en
gennem floder, skov og krat.
cin. Projektet er støttet økonomisk af Dansk
forbedret adgang til medicin. Før borger-
Missionsråds Udviklingsafdeling og Mission
krigen blussede op i 2013, skaffede lokal-
Afrika.
befolkningen billig kopi- eller naturmedicin
I Mbili-provinsen i den nordvestlige del af Den Centralafrikanske Republik er sådanne
fra markederne langs Bouar-Bocaranga-
forestillinger ikke langt fra virkeligheden. Så-
For Cathérine Naabeau, jordemor og leder
dan var det i hvert fald indtil sidste år, hvor
af sundhedscenteret i Bohong, har de nye
en stor flok landsbyboere gik i gang med at
sundhedsposter allerede haft stor betyd-
Denne medicin var typisk importeret fra Ni-
bygge fire sundhedsposter i området ud fra
ning for regionen.
geria og Cameroun og af tvivlsom karakter.
sundhedscenteret i Bohong. To af posterne
12
Mission Afrika, 2017 #4
korridoren.
Ofte var indpakningen eksempelvis krøllet og
Den Centralafrikanske Republik i tal UNDERERNÆRET BEFOLKNING
47,7%
BEFOLKNING
4.803.000
882
K VINDER DØDE I.F.M. FØDSEL
per 100.000 levendefødte
50
FORVENTET LEVEALDER
EKSTREMT FAT TIGE
BØRNEDØDELIGHED
130
66,3% Kilde: Globalis.dk
per 1000 levendefødte
end ikke føle smerte. Jeg går nu hen til centeret hver tredje dag og får renset såret fra
FAKTA
den lille flaske. Tidligere, når vi blev såret,
Sundhedscenteret i Bohong er opført for DANIDA-midler gennem
hældte vi salt i sårene. Mange gange havde
Mission Afrika i 1993 og hører under Den Evangelisk Lutherske Kir-
vi dog ikke adgang til salt. Se, det går faktisk
ke i Centralafrika. I dag har centeret 19 medarbejdere, og ledel-
ret godt nu,” fortæller han.
sesopgaven bliver varetaget af den centralafrikanske jordemoder Cathérine Naabeau. Projektet med at opbygge fire sundhedsposter i
Journalisten Shifu Ngalla, der har udarbejdet
landsbyer rundt om centeret blev iværksat i marts 2016 og færdiggjort
en rapport om sundhedsposternes effekt,
i juli 2017.
fortæller, at medicinen har haft endnu en positiv bivirkning på samfundene. I Afrika særligt syd for Sahara - får heksekunst ofte skylden for pludselig død og sygdom. Disse
smykket med ubestemmelige kinesiske tegn.
kører ud til sundhedsposterne med mobilkli-
heksebeskyldninger kan føre til brutale jag-
Under krigen blev mange af disse markeder
nikken,” siger Cathérine Naabeau.
ter og vold mod de formodede landsby-
ødelagt. Med sundhedsposterne er medici-
hekse.
nen vendt tilbage til landsbyerne og denne
Færre heksejagter
gang i internationalt godkendte udgaver.
Landsbyboeren Jean fra Maikolo i Mbili-pro-
”Mange bliver raske af den medicinske be-
vinsen er en af dem, der på egen krop har
handling, de har fået på sundhedsposterne,
”Medicinadgang og hygiejneartikler er afgø-
mærket betydningen af korrekt medicin- og
og det har resulteret i trosændringer hos
rende for god behandling. Men det er også
sårbehandling.
folk. En del af befolkningen mener nu, at
vigtigt, at sundhedsmedarbejderne ved,
medicin fra sundhedsposterne er stærkere
hvordan de skal håndtere medicin og andet
”For noget tid siden sårede jeg min hånd un-
end alle typer af hekseforbandelser, og
udstyr. Derfor afholder vi både medicin- og
der arbejdet i marken. Blodet flød voldsomt.
denne tro på medicin frem for heksekraf-
hygiejnekurser for sundhedsmedarbejderne
Jeg skyndte mig hen til sundhedscenteret.
tens magt har ført til et fald i konflikter og
på sundhedsposterne, når det er muligt.
Noget væske fra en lille flaske blev hældt i
beskyldninger om hekseri,” siger Shifu.
Tidligere brugte de lokale fødselshjælpere
såret, og det gjorde ret ondt. Lægen [sund-
for eksempel ikke handsker, selvom den
hedsmedarbejderen red.] forsikrede mig
Mission Afrika støtter sundhedsarbejdet
fødende kvinde ofte lå på ikke-sterile un-
om, at såret ville hele fint. Han bandt det
under Den Evangelisk Lutherske Kirke i Cen-
derlag. Nu har vi altid handsker med, når vi
ind. Og sandelig: efter noget tid kunne jeg
tralafrika med cirka 330.000 kroner i 2017.
Mission Afrika, 2017 #4
13
KORT NYT Ny leder i Mission Afrika Genbrug
Frivillighedslaboratorium
Bente Mikkelsen Pahus er 50 år, gift med Kristian og
gerer os frivilligt på. For Mission Afrika er det en hjer-
bor i Vejle. Og så er hun ny leder i Mission Afrika Gen-
tesag, at mange frivillige er med til at bære arbejdet.
Tiderne skifter - og også de måder, vi mennesker enga-
brug. Under overskriften ”Kan vi opnå mere ved at gøre noget anBente er uddannet bygningsingeniør, har siden læst fire års
det?” vil vi sammen udforske og udfordre den måde, vi er fri-
teologi på Aarhus Universitet og er nu i gang med en teologisk
villige på i dag. Processen ledes af John Fredensborg Lassen,
masteruddannelse i Chicago. Hun har arbejdet som ingeniør,
som arbejder som proces- og udviklingskonsulent og er med i
teologisk konsulent og efterskolelærer, inden hun i 2004 fik an-
Mission Afrikas frivillighedsudvalg.
sættelse som kommunikations- og fundraisingchef i Mission Øst. I 2005 flyttede hun til USA, hvor hun har tilbragt de sidste
Frivillighedslaboratoriet
12 år. I USA var hun leder i forskellige non-profit organisationer,
afholdes over fire sessio-
der beskæftiger sig med socialt arbejde og ældre. Derudover
ner: den 25. november
havde hun også ansvar for en af organisationernes genbrugs-
2017 i Stjernen, Vejlby
butikker.
Centervej 46, 8240 Risskov; den
3.
marts
Bente havde sin første arbejdsdag den 24. oktober.
2018 ved Mission Afrika
Læs mere om Bente på www.missionafrika.dk
Dag i Holstebro; den 8. september 2018 ved Årsmødet samt den 24. november 2018. Er du interesseret i at være med, så kontakt Jakob Stensig Henneberg på jsh@missionafrika.dk eller tlf. 2488 1337
Bente Mikkelsen Pahus.
Oplevelsesrejse til SAT-7 24 deltagere fra Danmark var med på Mission Afrikas Oplevelsesrejse til Cypern i oktober 2017.
Mission Afrika Dag 2018 SÆT X I KALENDEREN
To af deltagerne, Hanne Fornitz og Inge Marie Eckhardt, rapporterede dagligt fra turen på Facebook, og på www.missionafrika. dk kan man nu få en grafisk rundtur med højdepunkter fra hver dag.
Den 3. marts 2017 afholder vi Mission Afrika Dag i Nørrelandskirken i Holstebro. Sæt allerede nu kryds i kalenderen og kom med til en spændende dag med besøg af udviklingskonsulent Elisabeth Kodio fra Mali og mulighed for at deltage i forskellige workshops. Mere information følger på www.missionafrika.dk.
Elisabeth Kodio, udviklingskonsulent i Mali, er dagens særlige gæst.
14
Mission Afrika, 2017 #4
Vores næste Oplevelsesrejse går til Cameroun i februar 2018.
Er det mon tid til at møde ”de andre”, som Jesus gjorde? En sen aftentime på vej hjem til min lejlighed på Nørrebro møder jeg to af mine naboer. De er født og opvokset i Danmark. Og så er de muslimer. Vi hilser, og de spørger ind til mig: ”Hvordan går det? Er du på vej hjem?” Jeg svarer, at jeg er på vej hjem efter at have øvet med mit gospelkor. De kigger på mig og tøver lidt. Så spørger den ene forsigtigt, hvad et gospelkor egentlig er. Han ved, at det vistnok har noget at gøre med kirken, men er ellers på bar bund. Den anden ved ingenting om gospel. Vi får en god snak, hvor jeg blandt andet forklarer, at gospel er en slags musikstil, som opstod blandt afroamerikanske kristne, men som siden har bredt sig til andre kirker. Oplevelsen er blot én blandt mange, hvor jeg er kommet til at tale med muslimer om en kristen tradition, som de slet ikke kender noget til. Men ærlig talt; hvor meget ved jeg selv om den muslimske verden? Vi lever i parallelle tilværelser, og alligevel står islam højt på listen over ting, som vi disku-
´Den skæve vinkel´ sætter spot på for-
terer omkring middagsbordene og i offentligheden. Men hvor er samtalen, der involverer
skellige vinkler og synspunkter, der be-
dem, vi taler om? Hvor er de kristen-muslimske studiegrupper? Hvor ofte har du brudt
rører Mission Afrikas arbejde i ind- og
fasten hjemme hos en muslimsk familie? Og hvor ofte har du inviteret en muslim til at fejre
udland.
juleaften i dit hjem?
Indhold på siden er derfor udtryk for skribenternes egne holdninger og ikke
Jesus fuldførte sin mission ved at træde ind i vores verden og møde os på vores egen hjem-
nødvendigvis udtryk for Mission Afrikas
mebane. Er det mon tid til at møde vores muslimske medborgere på samme måde?
holdninger.
Af Søren Dalsgaard, koordinator ved Folkekirkens Asylarbejde og Folkekirkens Mission
Mission Afrika, 2017 #4
15
Mission Afrika | 2017 #2
Giv Malis kvinder en god fremtid I Mali lever halvdelen af befolkningen i ekstrem
tet har uvurderlig betydning for livet her i landsbyen.
fattigdom. En tredjedel er analfabeter, og mange
Min appel til de andre deltagere er, at de også arbejder
har derfor vanskeligt ved at løfte sig selv ud af
hårdt for at få indtægterne til at vokse, så vi kan give
fattigdommen. Særligt kvinderne.
vores børn en god fremtid,” siger Maïmouna Sacko fra landsbyen Dangassa.
Med støtte fra Mission Afrika gør udviklingskonsulent Elisabeth Kodio og de andre ansatte i Luthersk Brødre-
Du kan være med til at hjælpe trængte kvinder som
mission hver dag en forskel for landets hårdtprøvede
Maïmouna. For kun 240 kroner kan vores partner Lu-
befolkning. Gennem eksempelvis et landsbyudviklings-
thersk Brødremission for eksempel indkøbe endnu en
projekt underviser de kvinder i gede- og hønseavl,
ged til landsbyudviklingsprojektet.
kompostering og læsefærdigheder, så kvinderne kan tjene penge og dermed stå mere på egne ben.
Vi siger tak for enhver gave til vores arbejde med udvikling og mission i Mali.
”Projektet gav mig et lille lån, så jeg kunne gå i gang med gedeavl. Nu har jeg solgt et par geder, og med pengene kunne jeg klare mig igennem tørtiden. Projek-
Overførsel fra kontonummer
8
Indbetaler
7
GIROINDBETALING KVITTERING Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse
ID nr. 42377
Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse
640 7293
640 7293
640 7293
640 7293
Lyseng Allé 15 A - 8270 Højbjerg Meddelelse til modtager
Støt arbejdet i Mali
Underskrift ved overførsel fra egen konto
Lyseng Allé 15 A - 8270 Højbjerg Kvittering
100 kr. 250 kr. 400 kr. Kroner
Øre
.
.
,
Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt
Betalingsdato
Dag
Måned
eller
År
Betales nu
Sæt X 4030S (12.06) DB 209-9958
Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner
.
.
Øre
,
Checks og lignende accepteres under forbehold af at pengeinstituttet modtager betalingen. Ved kontant betaling i pengeinstitut med terminal, er det udelukkende pengeinstituttets kvitteringstryk, der er bevis for hvilket beløb der er indbetalt.