2018 #4
TEMA: Vendepunkter
Sunhedscenter | Konvertitter | Hjerneflugt | Frihed
MISSION AFRIKA MENER
Krise bliver altid et vendepunkt Krise betyder vendepunkt. Mission Afrikas økonomiske krise
mød de seks familier fra Cameroun, der bor
er derfor en anledning til at skærpe missionsindsatsen
kompetencer, vi aldrig kan hive ud af dan-
sammen med vores partnere.
og arbejder i Mali. Det er unikt, for de har skerne. Mission Afrika støtter også, at over 80 evangelister
Af Henrik Engelbrekt Refshauge, generalsekretær i Mission Afrika
Cameroun
Som ung sad jeg en hel nat og talte med et
ven, gospelkorleder, fitnesspartner, nabo og
par teenagelejr-ledere. Jeg kunne bare ikke
nu som generalsekretær.
forstå evangeliet! Og hver gang ordene: ”Hvad skal jeg gøre?” kom ud af min teenagemund, stoppede de mig og sagde: ”Jamen, Henrik, du skal ikke gøre noget! Alt er gjort for dig!”
min vandring med Gud. Dér forstod jeg dybt ind i sjælen, at jeg var sat direkte ind i Guds familie fyldt med kærlighed, fred og glæde. Den
nat
opdagede
økonomisk krise. Vores livshistorier er så af de samme udfordringer. Krise kommer af det latinske krisis, som betyder afgørelse eller vendepunkt. I Mission Afrika står vi midt i en økonomisk krise. En krise, der kan blive et vendepunkt og gøre
til vores næster – både dem omkring os og
Henrik Engelbrekt Refshauge
skærpe kniven for at
alle de mange i Afrika,
stolt af at være med i Mission Afrika-familien for at række evangeliet gennem kærlighedshandlinger og ord til tusindvis af kommende kristne rundt omkring os og langt væk. Siden den nat er der kommet mange flere vendepunkter i mit liv – kriser og glæder, der har formet mig som menneske, mand, far,
Mission Afrika, Folkekirkelig Mission i Afrika, er et dansk missionsselskab, stiftet i 1911. Motto: “Trofast er han, som kalder jer, han vil også gøre det.” 1 Thess. 5,24
opgaven.
Sammen skaber vi vendepunkter - både for hinanden og for tusinder af mennesker i Afrika og Mellemøsten. Krise bliver altid et vendepunkt. I Mission Afrika-familien ruster vi os nu til en endnu stærkere missionsindsats sammen med jer.
bedre. I stedet kan vi skærpe kniven, så vi kan lave en endnu bedre missionsindsats rundt i verdens brændpunkter. Et vendepunkt, vi med stolthed fortæller om, er, at Mission Afrika sender afrikanske missionærer til andre afrikanske lande. Gå ind på Missionafrika.dk og
Mail: ma@missionafrika.dk • www.missionafrika.dk
Layout: Orla Fredensborg Møller
facebook.com/missionafrika
Tryk: Johansen Grafisk, Holstebro
Giro: +01 640 7293 • Bank: Reg. nr. 5061 konto 1060018
Forsidefoto: Missionærparret Souley Manou og Rahillous yngste barn døbes i Mali.
Formand: Sognepræst Anne Mie Skak Johanson Generalsekretær: Henrik Engelbrekt Refshauge
8270 Højbjerg • tlf.: 8672 5050 • ISSN 1399-1159
Redakør: Svend Løbner, tlf. 28 707 703
Mission Afrika, 2018 #4
Den gamle vi-ved-bedst-kolonitanke er død.
Vi behøver ikke at
Udgiver: Mission Afrika • Lyseng Allé 15D
2
tæt forhold til alle vore samarbejdspartnere.
gøre frelsen bare lidt
vi så på lysbilleder. Det blev et vendepunkt, og derfor er jeg
evangelister i Nigeria. Og vi står i et meget
bærer med i glæde og sorg.
kærlighedshistorie, en udlandsrejse, en
os endnu skarpere på
skal række evangeliet
til
mange
Nu er vi en familie, der lærer af hinanden og
Vi står midt i en krise, der kan blive et vendepunkt og gøre os endnu skarpere på opgaven.
i søndagsskolen, at vi
evangeliet ligeså
Måske er det en sygdom, et dødsfald, en
jeg, hvorfor jeg i så mange år havde hørt
bringe næsten
Gad vide, hvad dine vendepunkter er?
forskellige, og dog kan vi relatere til mange
Den nat i forteltet blev et vendepunkt for
kan og
(Foto: Gilbert Salissou )
Oplag: 7500
INDHOLD
4-5
Kirkeminister bakker op om moderne mission
6-7
- Evangeliet kan forkyndes på mange måder, men evangeliet står fast, siger Mette Bock.
8-9
Konvertitter søger fællesskab og bibelviden
Bohong Health Center er en ”babygiver” og ”mødres redning”, siger de lokale.
10-11 Uddannelse skal forhindre ’hjerneflugt’ Kirkepræsident Robert Goyek vil uddanne unge, så de kan udvikle deres egne lande.
Syv konvertitter fortæller, hvad der fik dem til at blive kristne.
12-13 På hjemmefronten Jørgen leder et genbrugscenter i Middelfart, og Hanna holder kontakt med Afrika.
Sundhedscenter i Centralafrika 25 år
15
Frihed til at tro Gæsteklumme: Trosfrihed indebærer retten til at tro - og tro om igen.
TEMA: Vendepunkter Nogle vender om, andre tænker nyt, og atter andre tager kæmpeskridt i udvikling. Læs bladets artikler om skelsættende beslutninger, som giver mennesker, kirker, og organisationer en ny retning.
Mission Afrika, 2018 #4
3
Moderne missio Evangeliet kommer til udtryk på forskellig måde lokalt. Men indholdet er det samme, og det skal vi stå ved – mens vi møder andre religioner med respekt, siger kirkeminister Mette Bock. Af Svend Løbner, redaktør
K
irkeminister
Mette
Bock
over-
raskede de 190 deltagere ved Mission Afrikas årsmøde med i en
videohilsen at kalde organisationens arbejde for ”moderne mission”. Vi bad hende uddybe og spurgte ind til, hvordan hun ser på, at folkekirken, som hun er minister for, breder sig ud over landets grænser i andre kulturer med det kristne budskab? - Evangeliet slår til lyd overalt; det er der ikke noget nyt i. Hvis man ser helt tilbage til grundlæggelsen af de første kristne menigheder, så gik de i den grad også ud over grænserne. Det kristne fællesskab er jo løftet op over historie, nationale grænser, krige, konflikter, fred og hvad der ellers er sket gennem hele historien.
Omstillingsparat kristendom Men der er også udfordringer, fordi lande-
Mission er også omsorg for ældre
Vendepunkter på Cypern
Det er afrikansk at dele. Og især at sørge for sine ældre.
Deltagere på Mission Afrikas oplevelsesrejser får anledning til at
Derfor hjælper Mission Afrikas camerounske missionærer i
KORT NYT
Mali også de ældre, der kommer til deres dør. De uddeler mad og medicin, tøj og tæpper, og inviterer dem til at blive særlig forkælet ved kirkens højtider.
fortælle om vendepunkter, der har været skelsættende for dem. Rejseleder Jens Kristian Egedal går foran med et godt eksempel: - Jeg blev udsendt af Santalmissionen i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp for at rydde op
– I Mali er de fleste ældre skrøbelige. Men samtidig yder de
efter borgerkrigen mellem Vest- og
social stabilitet. De bidrager især til konflikthåndtering, fortæller
Østpakistan (det nuværende Bangladesh
Pierre Moulna. der er en af seks missionærer, som Mission
– red.), hvor 10 millioner var flygtet til
Afrika støtter i Mali.
Indien og nu vendte tilbage til ingenting. Jens Kristian Egedals vidnesbyrd giver rejsedeltagerne
blod
på
tanden
til også at fortælle om deres vendepunkter.
4
Mission Afrika, 2018 #4
on er tydelig og tolerant nes kulturbaggrunde er så forskellige, ind-
- Dels udfordrer evangeliet det enkelte
rigtige. Når jeg rejser rundt omkring i
rømmer kirkeministeren:
menneske – vi har de ti bud, som jo er en
verden, holder jeg rigtig meget af at opsøge
grundsøjle, som stiller krav til mennesket
gudstjenester forskellige steder. De kan
om bestemte handlinger. Men samtidig har
udfolde sig på mange forskellige måder.
vi jo også nåden, budskabet om tilgivelsen,
Det kunne godt være, at vi kunne lade os
håbet og barmhjertigheden, som kan være
inspirere af, hvordan man gør andre steder.
- Her bliver det tydeligt, at kristendom ikke bare er kristendom. Noget, jeg bemærker i de her år, er, at man i et land som Kina og i visse dele af Afrika og Sydamerika ser en vækst i antallet af kristne. Det er måske ikke nødvendigvis den samme lutherske kristendom, som vi kender her i Danmark.
det opbyggelige i vores liv. På den måde giver kristendommen både et fundament
Troende forstår hinanden
og et perspektiv på vores tilværelse.
Kan vi også få gavn af mødet med andre religioner?
stillingsparathed” er dens styrke, mener
Åbne for kristne menigheder udefra
hun:
Når kernen i evangelierne bliver tolket,
Netop kristendommens tolerance og ”om-
- Det er jo det fine ved kristendommen, at evangeliet kan forkyndes på mange
- Jeg er meget glad for, at vi for få måneder
som det sker i Afrika – kan det så bidrage til vores kristendom i Danmark?
siden vedtog den nye trossamfundslovgivning, hvor vi fik samlet det, der også vedrører trossamfundene uden for folkekirken i et samlet lovkompleks. Lovgivningen hand-
forskellige måder, mens selve evangeliets
- Kristendommen er altid blevet påvirket
ler i bund og grund om at fastslå, at vi lever
indhold står fast – det er det eneste, der
af, hvad det er for en tid og et samfund, vi
i et land med trosfrihed – man må tro, hvad
ikke står til diskussion. Og så må vi jo lade
lever i. Og lige nu lever vi i en tid, hvor der
man vil.
det lyde på en måde, som gør, at vi kan
også kommer kristne menigheder til Dan-
nå befolkningen dér, hvor den er, og rette
mark udefra. Det er en meget spændende
evangeliet mod de mennesker, som måske
diskussion: Hvordan kan vi i folkekirken
endnu ikke har haft den glæde, det er at
åbne dørene for disse kristne? Kan vi blive
møde evangeliet og kristendommens bud-
tydeligere omkring, at vi er i samme familie
skab.
og grundlæggende bygger på det samme evangelium?
Krav og barmhjertighed Kirkeminister Mette Bock beskrev i sin vi-
hvor langt hovedparten af borgerne har været kristne, og det har selvfølgelig også været med til at forme det samfund, som vi har i dag. Vi lever i et land med trosfri-
jeg
bestemt.
I
at det er vejen, sandheden og livet, det
deohilsen til årsmødet, at ”tro er noget, du
-
kan lægge dit håb op ad, noget, der kan
menighedsfællesskab er vi jo alle lige for
give dig styrke – også til at klare en hver-
Vorherre. Det er væsentligt, at vi netop
dag under måske vanskelige vilkår”.
ikke bliver imperialister, så vi mener, at
Hvad er det, evangeliet gør ved mennesker?
tror
at i Danmark har vi en lang historie bag os,
hed, men at jeg er kristen, og at jeg mener,
Tror du, folkekirken kan få gavn af det? Det
- Men man må godt være tydelig omkring,
et
vores måde at gøre det på er den eneste
holder jeg fast ved – også når jeg møder muslimer eller mennesker fra andre trossamfund. Og det kan man sagtens gøre i gensidig respekt. Søg Mette Bocks videohilsen på YouTube.
Ærkebiskop maner til ro op til valg
SAT-7 øger børns empati
Ærkebiskop i Kristi Lutherske Kirke i Nigeria, Musa Filibus,
Da SAT-7’s egyptiske filmhold besøgte flygtningebørn i Jordan,
opfordrer religiøse ledere til at afvise ”hadets politik” og i stedet
viste børnene et fantastisk eksempel på mod og ydmyghed,
prædike om fred og retfærdighed op til parlamentsvalget.
fortæller SAT-7 KIDS’ kanalchef Andrea Elmounayer.
– Jeg opfordrer alle religiøse ledere, både kristne og muslimer, til
- Børnene lærte os så meget. Ud over deres problemer og
at rejse sig og afvise hadets politik, bitterhed,
behov kunne vi tydeligt mærke deres mod, ydmyghed og tillid.
samt uværdigt og nedsættende sprogbrug. Lad os i stedet prædike det, som fremmer et retfærdigt og fredeligt samfund, siger ærkebiskoppen. Flere
hundrede
er
blevet
SAT-7 KIDS’ programmer sætter fokus på flygtningebørns udholdenhed og mod. Deres dybe følelser. Deres skjulte håb og drømme. Derved udvikler vi barmhjertige hjerter hos vore unge seere, siger Elmounayer. Mission Afrika støtter SAT-7 KIDS.
dræbt
det seneste år i etnisk uro og territoriale kampe og hævntogter mellem nomadehyrder og landsbyboere.
Mission Afrika, 2018 #4
5
SUNDHEDSCENTER redder liv i Centralafrika Bohong Health Center i det nordvestlige Centralafrika har hjulpet tusindvis af mennesker i det krigshærgede land. Nu er det 25 år siden, Mission Afrika etablerede centret med støtte fra Danida.
Af Shifu Ngalla, journalist
I
det nordvestlige Centralafrika finder vi
For ham er fejringen af klinikkens 25 år
ingen graviditet. Jeg blev genstand for
en af Mission Afrikas største succes-
”først og fremmest en fejring af dens over-
latterliggørelse fra både mænd og kvinder.
historier på det afrikanske kontinent
levelse”.
Folk fortalte min mand, at han var gift med
– Sundhedscentret i Bohong. Lokalbefolk-
en pind. Efter fem års barnløst ægteskab
ningen kalder Bohong Health Center en
Mødre døde i barselsseng
”baby-giver” og ”mødres redning” i situa-
Sundhedscentret i Bohong, der blev oprettet
tioner med svære fødsler.
som Mor-Barn-Klinik den 3. oktober 1993, betyder i dag alt for befolkningens sundhed
To tredjedele af indbyggerne er væk
i Bouar-Bocaranga-korridoren. Især for
Bohong summede en gang af økonomisk
at åbne centret udsprang af den triste
aktivitet og velstand, men har i dag mistet
virkelighed, at et meget højt antal kvinder
to tredjedele af sin befolkning, fordi folk
mistede deres liv i barselsseng. Og selv
enten er flygtet eller blevet dræbt under
hvis fødslen var vellykket, havde barnet
borgerkrigen i 2013-2015.
en meget lille chance for at overleve sine
I dag ligger området øde med nedbrændte boliger, markeder og endda kirkebygninger og moskeer. De klagende blikke i de få resterende indbyggeres ansigter vidner om de grusomheder og dybe smerter, krigen har medført, og som Den Centralafrikanske Republik knap er kommet sig over.
kvinder, mødre og deres børn. Ideen med
første fem leveår.
Men midt i ruinerne ligger et sundhedshus på sit 25. år. Sundhedscentret i Bohong har mirakuløst overlevet krigsorkanen - også selvom der blev lavet hærværk på nogle af centrets bygninger og de hjem, som medarbejderne måtte flygte fra over hals og hoved.
Mission Afrika, 2018 #4
Fik kyndig rådgivning Her blev hun modtaget af områdets eneste uddannede jordemor med centralafrikansk baggrund, Catherine Naabeau. Hun er i dag leder af centret og fortæller:
hun mig de ydmygelser, hun havde været
ældste og mest respekterede nulevende
igennem. Jeg bad hende om at medbringe
kvinde. Hun siger om centret:
sin nye mand, og nogle dage senere ac-
- Centret giver børn til kvinder. Selv de, har kunnet blive gravide og føde uden nogen problemer.
cepterede han modvilligt at komme. Efter nogle få måneders rådgivning blev hun lykkeligvis gravid og fødte en pige ni måneder senere.
tro, der eksisterer i de afrikanske landdi-
Sundhedscentret ”overvinder hekseri”
strikter. Her er det normalt at give kvinder-
Nyheden om Rebeccas fødsel spredte sig
ne skylden, når et par har problemer med
som en løbeild i lokalsamfundet. Det blev
at få børn.
klart - ifølge de lokales overtro - at sund-
Mama Didis udtalelse afspejler den over-
hedscentret kunne ”overvinde hekseri” og
En af dem var Ossia Rebecca:
6
opfordring opsøgte jeg klinikken.
hende græde ud, og derefter forklarede
for, at disse barbarer ville nedbrænde kli-
nissere Benjamin, med et strejf af lettelse.
mit andet ægteskab i 1994, og på venners
Mama Didi Louna på 102 år er regionens
Smidt ud, fordi hun ikke kunne få børn
en af centrets sundhedsmedarbejdere, Go-
dø som en hund uden et barn. Jeg indgik
- Ossia Rebecca brød ud i gråd. Jeg lod
- Jeg kunne ikke sove i flere uger af frygt nikken. Gudskelov gjorde de det ikke, siger
- Årene gik, og jeg var bange for, at jeg ville
Viden overvinder overtro
hvis livmoder er blevet blokeret af hekseri,
Sundhedscentret overlevede krigen
smed min mand mig ud af huset.
”give børn til kvinder i nød”. Der er hundredvis af sådanne historier på sundhedscentret. I de 25 år, klinikken har
- Jeg blev gift med en mand her i Bohong,
eksisteret, har den bragt titusindvis børn til
men der gik et år, to år, tre år – men stadig
verden, udført over 20.000 konsultationer
’Børnene kalder mig bedstemor’
et
Konsultationerne har reddet tusindvis af gravide kvinders liv.
Catherine Naabeau fortæller:
kan modtage henvisninger fra fjerntliggende
for gravide og vaccineret over 75.000 børn.
Døende ung pige blev reddet Yaïman Marie-Angèle har arbejdet på centret, siden det åbnede. Hun fortæller om en 18-årig gravid pige, som blev hasteindlagt:
- Når jeg går rundt i Bohong og nabolandsbyerne, møder jeg de børn, jeg har hjulpet til verden, og de løber hen til mig, krammer mig og kalder mig: ”tata, tata!” (bedstemor, bedstemor!). Børnenes mødre kalder
- Den unge pige var døden nær, da hun kom
mig: ”tantie, tantie” (”tante, tante”). Dette
til klinikken. Hun var ubevægelig og åndede
gør mig rigtig glad indeni, og jeg har lyst til
meget svagt. Da jeg undersøgte hende,
at gøre mere, meget mere for vores folk!
fandt jeg ud af, at barnet allerede var dødt
En skat midt i krigens ruiner
aldrig stået i sådan en situation før.
For hende er den største begivenhed, at
og bad og bad af hele mit hjerte. Jeg bad Herren, lægen over alle læger, om at gribe ind. Efter at have bedt vendte jeg den unge pige til den ene og den anden side og mas-
sundhedsteam
og
seks
landsbyer.
Vil åbne en kirurgisk afdeling Hendes næste ønske er, at de snart må kunne åbne en kirurgisk afdeling med en fast læge og tilbyde nye specialiserede ydelser, herunder røntgenundersøgelser og ernæringsrådgivning. Hvor er sundhedscentret om 25 år?
inde i livmoderen og lå på tværs. Jeg havde
- Jeg forlod fødestuen, lagde mig på knæ
hengivent
sundhedsposter, der gør, at sundhedscentret
Sundhedscentret overlevede bølgen af vold og ødelæggelse under borgerkrigen i 2013-2015. I dag står sundhedshuset som en skat midt i krigens ruiner.
- Det er et fuldt udviklet hospital med faste læger og kvalificerede sygeplejersker i et tilstrækkeligt antal til at kunne levere en bred vifte af sundhedsydelser til vores folk, slutter Cathérine Naabeau.
Cathérine har et veluddannet personale,
serede livmoderen, og til sidst kom den døde baby ud. Få minutter efter begyndte moderen igen at trække vejret.
Jubilæum markeret ved årsmødet
Forældre råbte af glæde
De havde selv designet flagene med det centralafrikanske flag på den ene side og dannebrog på den anden. Ved årsmødet i Højbjerg bad Centralafrika-projektgruppen om ordet, og ind marcherede de til festlig musik og en billedkavalkade for at fejre sundhedscenterets 25-års jubilæum.
Da pigens forældre så, at deres datter trak vejret, råbte de af glæde. - Jeg måtte tysse på dem, for pigen trængte til ro. Til sidst takkede de mig for at have reddet deres datter. Jo, det gjorde jeg da, men kun Gud ved, hvordan det lykkedes, slutter Marie-Angèle. Men det er ikke kun mødre og børn, der reddes. Siden sundhedscentrets oprettelse er der i alt blevet gennemført over 400.000 konsultationer og 40.000 indlæggelser.
Mission Afrika, 2018 #4
7
3
spørgsmål til 7 konvertitter En rundspørge viser, at indbyrdes omsorg, oplevelser og oplysning om Bibelen betyder alt, for at nye kristne kan trives og vokse i troen.
Af Svend Løbner, redaktør
H
vad er afgørende for, at mennesker konverterer til kri-
med dem, der ikke var muslimer. Men da jeg kom til Danmark, så
stendommen? Hvad fortæller de deres venner om den
jeg, at de fleste kristne ikke tænker sådan. De elsker flygtninge,
nyfundne tro? Og hvordan kan kirken hjælpe dem med at
siger Wahid.
trives og vokse i troen? Vi stillede de tre spørgsmål til syv konvertitter for at blive klogere på, hvordan Mission Afrika-projektet TReK - Teologi, Religion og
Oplevelser tænder troens gnist Men også andre faktorer spiller ind. Malaz fortæller:
Kultur - bedst kan forstå og støtte muslimer og andre, som vælger
- Jeg gik hen til kirken, fordi min datter var blevet meget syg. Men
at orientere sig mod kristendommen.
efter at jeg begyndte at komme i kirken, fik hun det bedre. Derfor
Og svarene ligner påfaldende meget hinanden.
blev jeg kristen. Jeg blev kristen, fordi det hjalp at gå i kirke. Andre var bare sultne efter mere viden. Som Kouroush pointerer, var
Guds kærlige fodspor
oplevelsen ikke det vigtigste; det var bare det, der ”tændte troens
Det var først og fremmest kærligheden, der virkede dragende på
gnist”, som han formulerer det. Den egentlige årsag var visheden
konvertitterne:
om, at nu var man ”befriet fra evig pine og beskyttet i det evige liv.”
- Jeg så barmhjertigheden mellem de kristne, fortæller Chapar.
Nu gælder det bare om at tilegne sig så meget viden som muligt:
- Som barn blev jeg passet hos en kristen familie, fortæller Shema,
- Da jeg kom til gudstjeneste, var jeg interesseret i alt, hvad der
som besluttede at blive kristen på grund af det, hun oplevede hos
havde med Jesus at gøre, hans navn, hans fødselsdag, hans kors,
den kristne familie og kalder det ”Guds fodspor i mit liv”.
det hele, fortæller Fatima.
Kærligheden står i stærk kontrast til det, konvertitterne hidtil har oplevet:
Når vi spørger, hvad konvertitterne fortæller deres venner om den
- Da jeg var lille og var muslim, sagde man, at vi ikke skulle spise
nyfundne tro, mødes vi først af en smerte:
Omvendelsens psykologi: Når sindet skifter kurs
følelsesmæssig kraft. Påvirkningen kommer udefra, fordi man
Af Svend Løbner
forandring.
H
vad sker der egentlig i et menneskes psyke, når det konverterer? Det spurgte vi en specialist på området, Peter la Cour, der både er præst, anerkendt
i folkekirken, og specialist i sundhedspsykologi, autoriseret af Sundhedsministeriet.
Følelsesmæssig kraft
begejstres over Guds nåde, eller fordi man nu endelig finder et sted at høre til. Men som menneske er man passiv i det, der foregår. Og man ser, at der bagefter kan være en ret dramatisk
Grundig overvejelse - Den anden tradition arbejder med en anden form for omvendelse, som foregår gradvist og er langt mere aktiv set fra konvertittens side. For eksempel en mand, som bliver introduceret til kristendommen og tænker: ”Det vil jeg da gerne læse mere om”. Det er ikke så følelsesmæssigt, snarere rationelt.
Og han har svar på rede hånd: Der er to traditioner i forsk-
- Man er selv meget aktiv og opsøgende, fordi man drages af
ningen, henholdsvis passiv og aktiv konversion:
det og er nysgerrig. Man selvrealiserer sig på en anden måde.
- Den ene lægger vægt på den pludselige omvendelse, der er meget emotionelt ladet og derfor indeholder en stærk
8
Hvorfor kan de ikke lide mig?
Mission Afrika, 2018 #4
Efter noget tid sker der også en ændring i adfærden, men det er ikke specielt permanent eller pludseligt. Man har overvejet
Foto: Oana-Maria Sofronia
- Nogle af mine gamle venner vil ikke have med mig at gøre, fordi
Hvad kan kirken så gøre for at hjælpe de nye konvertitter med at
jeg er blevet kristen. De går bare væk. Jeg er meget alene. Hvorfor
trives og vokse i troen?
vil mine veninder ikke snakke med mig? Hvorfor kan de ikke lide mig? spørger Fatima. - Nogle gange, når vi taler om vores tro, er der uenigheder. Nogle kalder mig endda ”vantro”. Derfor er det ikke nemt at tale med dem om tro og kristendom, siger Kouroush. - Jeg vil fortælle dem om Jesus. Hvordan han døde for os, og hvordan han hjælper mennesker i hele verden. Jeg har snakket med dem om det mange gange, selv om de bliver sure eller ikke gider at lytte til mig, fortæller Wahid.
Det største mirakel Konvertitterne fortæller gerne, hvad de har oplevet: - Jeg fortæller dem, at jeg elsker kristendommen, og at jeg har det godt i den nye tro. Jeg har fået fred og ro i mit hjerte. Nu har jeg fået en barmhjertighed og en kærlighed, som jeg gerne vil give videre, fortæller Chapar. Shema vil dele en helt særlig oplevelse: - Personligt ville jeg fortælle om den motorcykelulykke, jeg var ude for, mens jeg hørte 130 kilometer i timen. Min mand fandt mig dækket af blod og troede, jeg var død. Han skreg: ”Jesus! Selv om jeg ikke tror på dig, beder jeg dig om at lade Shema leve!” Mens jeg
- Når jeg går i kirke, tænker jeg, at det er ligesom mine brødre og søstre. Vi er én stor familie. Vi kan være der for hinanden, siger Wahid. For Fatima er der en særlig ro i kirken, som er velgørende: - Når jeg kommer i kirke, bliver jeg så glad, fordi jeg finder ro. Jeg elsker at synge sange til Gud. Alle mine tanker er væk, og jeg får fred. I påsken gik jeg ind i en kirke om natten, lukkede mine øjne og råbte på Gud. Og jeg oplevede, at jeg ikke er her mere. Jeg bor sammen med Gud. Jeg græd meget, en glad gråd.
Brug for at studere Bibelen Et gennemgående træk i svarene er ønsket om mere undervisning: - Jeg er meget interesseret i alt, hvad der handler om kristendommen. Det hjælper mig til at stå fast som kristen, fortæller Chapar. - Når man læser i Bibelen, kommer man nærmere Gud, og det giver lyst til at læse mere i Bibelen, siger Nyiraza. - Min kirke har gjort meget for mig gennem bibelstudiegrupper. Og det har flygtninge brug for: virkelig at forstå kristendommen. Der er mangel på bøger og ressourcer især for farsi-talende, pointerer Shema.
lå på hospitalet, var jeg så glad! For hans omvendelse var et rigtigt
Og Kouroush’ svar antyder, at der især kan være brug for under-
mirakel, ja, det største mirakel.
visning i Guds nåde:
Vi er en stor familie Nyiraza vil sprede den kærlighed, han har mødt i kristendommen:
- De, der lige er blevet kristne, har behov for at lære om Bibelen og dens befalinger.
- Jeg ville fortælle dem om Jesus og det, han siger: Vi skal elske alle
Mission Afrika samarbejder med SAT-7 om at bruge deres pro-
mennesker, ligesom vi elsker os selv og vore familier.
grammer på lokalsprog til videre undervisning af konvertitter.
tingene, og nu tænker man på en anden måde.
bred og kan dække over mange fænomener. Jeg mener også personligt, at den er
Orienterer sig mod værdier
kendetegnet ved bestandig forandring
- I den nyere psykologi, som er 10-15 år gammel, arbejder man
– at den udvider sig konstant. Man
mere med, at der er tale om værdiorienteringer og livsformåls-
bliver ved med at spørge sig selv, om
orienteringer. Konversioner er helt almindelige psykologiske
det, man har forestillet sig, nu også
processer, som troslivet går ind i og ud ad, og som veksler med
er rigtigt? Eller om der er en bedre
tiden. Nogle perioder er man måske meget konkret og vil have
forklaring?
ritualer og ikoner på væggene. Andre perioder er det måske mere noget med ”principperne i næstekærligheden”, og det kan så bølge hen over et liv og antage forskellige konturer.
Troen er altid på vej Troen har forskellige udviklingsstadier, mener Peter la Cour:
- Det, at man bestandig er undervejs, er et kendetegn. Det er også et kendetegn, at det intellektuelle og det følelsesmæssige indhold ikke må skrige imod hinanden. Det skal hænge sammen i større og større grad. Og man skal være
- Der er en umoden og enkel tro, og der er mere moden og
nysgerrig selvfølgelig. En moden tro stivner ikke i
nuanceret tro. Umoden tro er meget konkret. Moden tro er
sin egen dogmatik.
Mission Afrika, 2018 #4
9
Robert Goyek:
’Uddannelse er Afrikas fre Uddannelse former en ansvarlig kultur. Afrikanske unge skal lære at udnytte mulighederne i deres egne lande i stedet for at drømme om Europa, mener kirkepræsident Robert Goyek.
Af Svend Løbner, redaktør
U
ddannelse er det eneste, der kan sætte millioner afri-
En ansvarlig kultur
kanske og andre unge i stand til at tage ansvar for sig
Uddannelse gør mere end at vende migrationsstrømmen. Den
selv, deres familier, deres land og verden som helhed.
skaber også en ansvarlig kultur, mener Robert Goyek.
Vi kan ikke leve uden uddannelse!
- Forældre underviser, når de opdrager deres børn. På samme
Ordene kommer med eftertryk fra Robert Goyek, kirkepræsi-
måde er uddannelse med til at forme en kultur. Derfor er det
dent for Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun. Han ser med
vigtigt at undervise børnene fra de små klasser og op. Ja, at
ærgrelse på den hjerneflugt, som lige nu sker fra Nordafrika,
sprede undervisning til alle samfundsgrupper, siger han.
hvor unge migrerer til Europa med livet som indsats i håbet om en bedre tilværelse.
- Uden uddannelse er mennesker efterladt i uvidenhed. De lever som fremmede i verden. Men gennem uddannelse lærer de at
Det var bedre, hvis de vendte om, blev hjemme og fik mulighed
være åbne og opmærksomme på, hvad der sker omkring dem.
for at udnytte de rige muligheder, som er i Afrika.
Det er kun gennem uddannelse, at folk kan udvikle sig og lære at tage ansvar for sig selv, deres familie, deres
’Det er en skam for os’
land og verdenssamfundet som helhed.
for mig som forælder og religiøs leder, siger
Her er jord, her er vand, her er masser af muligheder, hvis bare de unge lærer, hvordan de skal udnytte dem.
Robert Goyek. Han appellerer til de unge om
Robert Goyek
- Unge afrikanere rejser væk og løber en stor risiko ved at krydse ørkenen og havet, hvor nogle af dem mister livet – det er en skam
Den Lutherske Brødrekirke har selv skoler fra børnehaveklasse til overbygning, og arbejder lige nu på et center for ungdomsuddannelse. Kirken har desuden en bibelskole og et teologisk seminar.
ikke at drømme sig væk, men om at udnytte Afrikas muligheder: - Her er jord, her er vand, her er masser af muligheder, hvis
Præster er rådgivere i lokalsamfundet Hvorfor er den teologiske uddannelse vigtig?
bare de unge lærer, hvordan de skal udnytte dem, siger kirke-
- Sund teologi gør kirken stærk. Uden en teologisk uddannelse
præsidenten.
har vi ikke præster, der kan forkynde evangeliet, arbejde for
Han opfordrer afrikanske myndigheder og deres partnere i Ve-
fred og sikre en kristen uddannelse.
sten til at definere, hvilke lande migranterne kommer fra, og
Præster arbejder ikke kun i kirken; de bidrager også til samfun-
sætte ind med konkrete udviklingsprogrammer for lokalbefolk-
det, pointerer Robert Goyek.
ningen.
- Præster arbejder for, at hele landsbyen må have det godt. Der-
- Det vil være godt, og det vil forhindre de unge i at rejse væk.
for sidder de i skolebestyrelser, derfor rådgiver de lokalmyndig-
Hvis de får uddannelse og mulighed for at bruge jorden, vil det
heder, og derfor kommer folk til dem for at få råd og hjælp om
hjælpe dem, så de ikke rejser afsted og dør i ørkenen eller i
dagligdags ting. Præstens rolle er at være rådgiver, både lokalt
havet. For det er en skam for os i Afrika. Det er virkelig en skam.
og helt op på nationalt niveau.
10
Mission Afrika, 2018 #4
mtid’
Vendepunkter i Mission Afrikas historie Kun ved at blive forkyndt på lokale vilkår slog kristendommen for alvor rod og lagde grunden til en stærk og levedygtig kirke. Af Niels Kastfelt, lektor i kirkehistorie, Københavns Universitet
Det er nu mere end hundrede år siden, Sudanmissionen begyndte det arbejde i Nigeria, som i dag føres videre i Mission Afrika. Historien har været rig på vendepunkter. Tusinder har oplevet personlige vendepunkter, som har ført dem til kristendommen eller styrket og udfordret deres tro. Kirken har også som helhed gennemlevet afgørende vendepunkter, som har gjort den til det, den er i dag. Man kunne nævne en række vigtige vendepunkter: 1921, hvor den første nigerianske menighed blev dannet i Numan; 1948, hvor de første fem nigerianske præster blev ordineret; 1954, hvor den lutherske kirke blev selvstændig under ledelse af pastor Akila Todi, eller 1960, hvor Akila Todi blev kirkens præsident. Jeg
vil
imidlertid
nævne
to
andre
vigtige
vendepunkter. I Sudanbladets juni-nummer i 1914 kunne man læse artiklen ”Den første Salme paa Bachama” af Sudanmissionens første missionær i Nigeria, Niels H. Brønnum. Brønnum brugte en traditionel melodi fra bachamafolket og skrev så en ny tekst på bachamasproget. Temaet var fra Johannesevangeliet 3,16: ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.” Mindre end et år efter at være kommet til Nigeria var Brønnum altså i fuld gang med at forkynde kernen i det kristne evangelium på de lokale folks betingelser. Hermed var det vigtigste skridt taget til at indlejre kristendommen i den lokale kultur i Nigeria. Det andet vendepunkt ligger i begyndelsen af 1930’erne. Her begyndte nigerianske evangelister for alvor at bringe kristendommen ud til de mange nigerianske landsbyer.
Evangelisterne
boede
og
arbejdede
i
landsbyerne som alle andre, men de holdt også gudstjenester og møder og underviste landsbyboerne om bibelens budskab. Kristendommen blev spredt til landsbyerne af lokale folk og på lokale vilkår. Læren af disse to historiske vendepunkter er klar og enkel: det var de danske missionærer, som bragte kristendommen til Nigeria, men kun ved at blive forkyndt på lokale vilkår slog troen for alvor rod og lagde grunden til en stærk og levedygtig kirke.
Mission Afrika, 2018 #4
11
GENBRUG
Liv og glade dage med genbrug i Middelfart Jørgen Christensen, butiksformand i Middelfart
Livlig aktivitet, godt sammenhold og en god omsætning skaber dynamik i Mission Afrika Genbrug på Odensevej i Middelfart. Af Svend Løbner, redaktør
D
et larmer inde fra baglokalet. To mænd i deres bedste pensionsalder er i færd med at reparere et
rullebræt. En chauffør ser til. Hun skal bruge rullebrættet til at fragte tunge dækketøjsskabe på fra dødsboet op på lastbilen og videre ind til Mission Afrika Genbrug i Middelfart.
vinterfrakke af den fornemme slags. - Jeg kan slet ikke lade være at gå herned og hjælpe til i genbrugsbutikken, fortæller kvinden ved disken. Sonny Juul hedder hun. For hende blev tiden som pensionist alt for lang.
fra livrem og seler til flotte kjoler og stilige
hjælper til på skift i formiddags- og efter-
jakkesæt.
middagshold ugen igennem. Mission Afrika
der Jørgen og slår ud med armene mod det 500 kvadratmeter rummelige butikslokale.
Gør gavn og skaber glæde En frivillig hænger tøj på plads, prismærker
Genbrug omsætter for 1,2 millioner kroner om året. Sidste år gav butikken en halv million i overskud til Mission Afrikas missionsog hjælpearbejde i Vestafrika.
gange tager jeg morgenbrød med. Og til vores personalemøder 4-5 gange årligt køber vi smørrebrød henne ved slagteren. Sommerudflugt og julefrokost kan det også blive til.
Noget at rive i En fra personalet har travlt inde i sorteringsrummet. Mona Laugesen syntes, det var rigtig dejligt at blive pensionist – i starten. Men
to genbrugsbutikker i Middelfart; nu er vi
efter nogle måneder skulle der ske noget.
fem. Det kan mærkes. Men vi betragter ikke hinanden som konkurrenter. Vi er ”konkollegaer”, smiler han. Hvordan har du det med, at overskuddet
op, en tredje står ved disken og folder en
går til Afrikas fattige?
Mission Afrika, 2018 #4
- De må drikke al den kaffe, de vil. Nogle
- Da vi startede for 12 år siden, var vi kun
det, en anden er ved at støvsuge og rydde
12
flekterer Jørgen.
bejder gratis, skal de også have visse goder.
Der er omkring 36 frivillige tilknyttet. De
- Vi har kun det bedste af det bedste, udbry-
Jeg har altid kunnet lide at hjælpe andre, re-
Han sætter personalepleje højt. Når folk ar-
ligger lige på den travle Odensevej. Her er alt
kenting, børnetøj, dame- og herretøj.
at vi for eksempel kan give dem rent vand.
gør gavn og skaber glæde, siger hun.
500.000 kr. i overskud
Jørgen Christensen. Her er porcelæn, køk-
som et bundløst hul. Men hvor er det vigtigt,
- Her får jeg et socialt fællesskab, mens jeg
Det er her, vi er. En stor, pæn genbrugsbutik
Vi får en rundvisning af butikkens formand,
- Der er enormt store behov. Det kan virke
- Jeg har altid villet stå i forretning, så da muligheden bød sig, slog jeg til. Her er et fantastisk sammenhold. Og der er noget at rive i hele tiden!
Hanna er en blæksprutte Vi har bedt Hanna Meilandt fortælle om ’en partnerkoordinators hverdag’. Og her går møder, mails, sms’er, WhatsApp og rejser til arbejdslande op i en højere enhed. Hanna fortæller:
06.30
Vækkeuret ringer! Hvis jeg ”snoozer”, kan det godt være,
at min mand står op og sætter kaffen over først.
07.30
Pludselig kommer der en sms. Den er fra Felix fra kommunikationsafdelingen i Nigeria. Der er udbrudt nye kampe omkring
Jeg springer op på cyklen og
Numan. Vi må udsende et ekstra opråb i
sender en bøn opad, mens
Danmark om forbøn og støtte.
jeg forbereder mig lidt på dagen.
08.03
når vi havde en dato for partnermøde.
Jeg lander på kontoret i Høj-
10.30
Blandt andet fra Cathérine Naabeau, som
vi mødes på grænsen til Cameroun.
poster i landsbyerne.
09.00
Nu er der møde
med de andre partnerkoordinatorer: Clement
Dachet
og Thore Eklund. Her koordinerer vi det internationale arbejde og aftaler hvem, der kontakter hvilke partnere for at give råd og vejledning.
Thore
og Clement har søgt om visum til Nigeria, det
men
trækker
ud. Ærgerligt,
af landsbyerne mulighed for at forsørge deres familier og sende deres børn i skole. Jeg kan desværre ikke huske, hvad den lille beth Kodio i Mali er hurtig med et svar på
grund af sikkerhedssituationen i landet må
skal laves flere sundheds-
om gedeprojektet, der giver kvinder i en
landsby hedder, men projektleder Eliza-
tikket et par mails ind i løbet af aftenen.
11.14
min sidste tur til Mali. Jeg fortæller ham
Den Lutherske Kirke i Central-
afrika, som inviterer os til partnermøde. På
Centret skal udvides, og der
ikke tog nogle gode billeder af geder på
En ny mail er tikket ind fra
bjerg og kan se, at der er
leder Sundhedscentret i Centralafrika.
stikker hovedet ind og spørger, om jeg
det sociale medie WhatsApp.
13.30
Tiden går, uforudsete ting sker, den ene time tager
Dorrit, vores sekretær, kigger
den anden. Der er ikke noget ”plejer” på
ind. En fodboldklub vil gerne
denne arbejdsplads. Den ene dag skal jeg
donere deres ubrugte tøj med gamle spon-
tjekke en finansrapport. En anden dag skal
sornavne på. Om jeg vil ringe dem op?
jeg søge om tilskud. Og nu må jeg ringe til
11.59
Min mave begynder at rumle – jeg ser på uret, det passer.
volontørerne i Cameroun... Fortalt til Svend Løbner
Og så ringer klokken, som kalder kontoret til frokost. Vi starter altid frokostpausen med en sang, andagt og bøn for alle projekter, samarbejdspartnere og udsendte.
12.31
Jeg er tilbage på min pind og kontakter Unitas Rejser for at
bestille den næste rejse til Cameroun.
12.45
Jeg læner mig tilbage, kigger ud ad vinduet og tænker til-
bage på min seneste rejse til Cameroun og Mali. Hvor er det dejligt at møde vores visionære og energiske samarbejdspartnere ansigt til ansigt.
13.03
Vores grafiker Orla Møller
Hanna Meilandt på besøg hos de camerounske missionærer i Mali.
Mission Afrika, 2018 #4
13
DK NOTER Henriks tre visioner for Mission Afrika Mission Afrika har fået ny generalsekretær. Henrik Engelbrekt Refshauge er både teolog og journalist og kommer fra en stilling som kirke- og kulturmedarbejder i Haderslev Domsogn. På års- og repræsentantskabsmødet den 8. september præsenterede generalsekretæren tre visioner. Første prioritet er at etablere et børne- og ungdomsnetværk. Dernæst skal den pressede økonomi stabiliseres. Og sidst – men ikke mindst – skal Mission Afrika øge indsatsen med at udsende missionærer i kortere eller længere tid og med en repræsentant i hvert land, når det er muligt.
Afrika prioriteres trods besparelser
Kom med ind i generalens maskinrum
Mission Afrika skærer 20 procent i udgifterne. Årsagen er vigende indtægter fra genbrug, arv og gaveindtægter. Besparelserne betyder bl.a., at regnskabsafdelingen må undvære en medarbejder, og at der i kommunikationsafdelingen skæres halvanden stilling væk. På genbrugsområdet nedlægges en fuldtids- og en deltidsstilling. Tilskuddet til partnerkirkerne er skåret med 10 procent, men kommer der flere penge ind, end prognoserne antyder, vil pengene først og fremmest gå til partnerkirkerne.
Mission Afrikas nye generalsekretær Henrik Engelbrekt Refshauge inviterer interesserede til at følge med i hans overvejelser og dialog- og udviklingsarbejde. Det sker ved,
Arv og testamente
at man tilmelder sig en særlig mail, som
Det er muligt at påvirke verden, efter man har forladt den. Ved at indskrive Mission
man derefter modtager en gang hver anden
Afrika i sit testamente, kan man gøre en forskel, uden at det koster
arbejdsprocesser i Missions Afrikas missions-,
måned.
ens slægtninge noget.
- Formålet er at give et personligt kig ind bag facaden, så interesserede kan følge med i og bede for vores vigtige arbejde, siger generalsekretæren.
Helge Larsen fra Esbjerg har benyttet muligheden: – Allerede som barn blev jeg optaget af Afrika og missionærernes arbejde. Det er en stor glæde for mig at vide, at jeg gennem mit testamente kan være med til at
Mere info kommer på hjemmesiden og i
hjælpe disse mennesker, fortæller han.
nyhedsmails.
Få
mere
at
vide
hos
økonomileder
Hesselbjerg på the@missionafrika.dk.
Bestyrelse i topform På Mission Afrikas repræsentantskabsmøde den 8. september blev Anders BjørnkjærNielsen, Anne-Theresa Thanning og Vibeke Follmann genvalgt til bestyrelsen.
Nyt til baglandet på e-mail Fremover kan interesserede modtage nyt om fødselsdage,
Ida Jensen Friis blev valgt som
1.
suppleant
og
Morten Bach Engholt blev valgt som 2. suppleant.
jubilæer, referater og bedeplaner direkte i computerens indbakke. ”Nyt til baglandet” bliver nemlig udsendt som nyhedsmail fire gange om året. Nyt til baglandet blev oprindelig udsendt som et lille hæfte. Grundet portoomkostninger blev nyhederne lagt på Mission Afrikas hjemmeside i stedet. Men nu kan interesserede også få dem tilsendt på e-mail.
Vibeke Follmann præsenterer sig ved årsmødet
14
Mission Afrika, 2018 #4
Interesserede kan komme på listen ved at skrive til ma@missionafrika.dk.
Torben
GÆSTEKLUMME Retten til at tro – og tro om igen Af Filip Buff Pedersen, projektkonsulent i Dansk Missionsråd
Konvertitter er ofte udsat for diskrimination af myndigheder, lokalsamfund og nærmeste familie. De skal beskyttes. Hvorfor arbejder danske missionsorganisationer som Mission Afrika for øget tros- og religionsfrihed? Årsagerne er mange: Mere end 70 procent af verdens befolkning lever i lande, hvor deres tros- og religionsfrihed i høj eller meget høj grad begrænses eller krænkes. Hertil kommer den sociale diskrimination af folk med en anderledes overbevisning end flertallet,
Michael Suhr, ambassadør for trosfrihed, sammen med Robert Goyek,
misinformation eller i flere tilfælde voldelige overfald.
Filip Buff Pedersen og Nis Lauge Gellert, seniorrådgiver i Udenrigsministeriet.
Derfor har Mission Afrika sammen med Dansk Missionsråds øvrige
Religionsfriheden sikrer menneskers ret til at fortælle om den
medlemsorganisationer engageret sig i et fortalerarbejde for tros-
overbevisning, de har allermest kær, og hvis man i løbet af en
og religionsfrihed. Og det har medvirket til, at den danske regering
sådan dialog skifter religion, beskyttes dette også under tros- og
på dette års finanslov har lanceret en ny satsning på området.
religionsfriheden.
Satsningen har blandt andet resulteret i udnævnelsen af en særlig
Disse konvertitter er en særligt udsat gruppe, der ofte er udsat
repræsentant og ambassadør for tros- og religionsfrihed, der skal
for diskrimination af myndigheder, men i særdeleshed også af
lede enheden for tros- og religionsfrihed i Udenrigsministeriet.
lokalsamfund og deres nærmeste. De står ofte uden den sociale
Samtidig er Dansk Missionsråds Udviklingsafdelings pulje øget
sikkerhed og beskyttelse, som familien udgør, og må ofte frygte
med 50 procent i forhold til 2017, og det specificeres i finansloven,
for repressalier.
at fremme af tros- og religionsfrihed skal løftes af puljen.
FN’s Verdenserklæring artikel 18:
Det er et vendepunkt i retning af at fremme
”Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed; denne ret omfatter frihed til
trosfrihed - en rettighed, der i den grad er un-
at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab med andre, offentligt
derprioriteret både kompetencemæssigt og
eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse, guds-
økonomisk.
dyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter.”
Det er statens pligt at respektere, beskytte og fremme tros- og religionsfriheden for sine borgere. Som kristne
De skal have frihed til at tro – og tro om igen. Dem skal landenes
kræver vi ikke særlige rettigheder, men kæmper for, at alle kan
myndigheder beskytte. Og det kæmper Mission Afrika for sammen
nyde de samme rettigheder, fordi vi grundlæggende tror på alle
med Dansk Missionsråd og nu også Det Danske Udenrigsministe-
menneskers iboende ukrænkelige værdighed.
rium.
Mission Afrika, 2018 #4
15
Mission Afrika | 2017 #2
Flere områder i det nordvestlige Nigeria er nærmest ufremkommelige på bestemte årstider - derfor må evangelisterne arbejde effektivt, når det kan lade sig gøre.
Evangeliet skal ud til alle – også ”Udkantsnigeria” ”Den største succes for mig er, at Gud har brugt os evangelister til at åbne folks øjne for Jesus. Jeg oplever, at evangeliet gør dem glade. Mange i området har desuden fået lært at læse og skrive. Uden kirken var det simpelthen ikke sket.” Friday Clarkson, evangelist i Nigeria. Mange beboere i Nigerias landsbyer har endnu ikke
Men mange mennesker i landsbyerne har også en
fået muligheden for at høre det kristne budskab. Det er
tørst efter evangeliet, og når en muslim bliver kristen,
derfor en hjertesag for Kristi Lutherske Kirke i Nigeria
oplever evangelisterne, at de er vedholdende i troen.
og Mission Afrika at sende evangelister ud.
Måske fordi det mange gange koster at konvertere til kristendommen, da de nye kristne kan opleve
I dag støtter Mission Afrika omkring 70 af de
modstand fra deres familier og lokalsamfundet. At
evangelister, som Kristi Lutherske Kirke i Nigeria
blive kristen er derfor ikke en overilet handling for
har udsendt til fjerne egne. Sammen med deres
landsbyboerne.
familier forlader evangelisterne storbyens komfort, uddannelsesmuligheder og fællesskab med venner
Evangelisterne bringer Guds ord, uddannelse og
og medkristne for at bosætte sig i fattige landsbyer,
udvikling til fjerne landsbyer. Det kan du være
hvor de ofte bliver mødt med mistro af den lokale
med til at støtte! Tak for en god gave!
befolkning.
Overførsel fra kontonummer
8
Indbetaler
7
GIROINDBETALING KVITTERING Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse
ID nr. 42377
Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse
640 7293
640 7293
640 7293
640 7293
Lyseng Allé 15 D - 8270 Højbjerg Meddelelse til modtager
Underskrift ved overførsel fra egen konto
Kroner
Øre
.
.
,
Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt
Betalingsdato
Dag
Måned
eller
År
Betales nu
Sæt X 4030S (12.06) DB 209-9958
Lyseng Allé 15 D - 8270 Højbjerg Kvittering
Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner
.
.
Øre
,
Checks og lignende accepteres under forbehold af at pengeinstituttet modtager betalingen. Ved kontant betaling i pengeinstitut med terminal, er det udelukkende pengeinstituttets kvitteringstryk, der er bevis for hvilket beløb der er indbetalt.