Nyt til baglandet Nr. 3—2014
Flere ressourcer til kristent satellit-tv
Derfor er SAT-7 en sag for Mission Afrika
Ægteparret Mette Swartz og Claus Andersen (th.) er netop udsendt af Mission Afrika til SAT-7’s hovedkontor på Cypern. Her ses parret sammen med Else og Henning Bech-Larsen (tv.) ved tv-stationens netværkskonference i Tyrkiet i marts 2014.
Af Kristian R. Skovmose og Peter Fischer-Nielsen Med ansættelsen af ægteparret Mette Swartz og Claus Andersen har Mission Afrika opgraderet sit engagement i SAT-7. Men hænger en sådan opgradering overhovedet sammen med Mission Afrikas overordnede vision? SAT-7 er en anden type arbejde, end vi traditionelt har beskæftiget os med. Geografisk ligger Cypern et godt stykke fra Central- og Vestafrika, hvor vi ellers har vores aktiviteter. Partneren er en tv-station og ikke en kirke, som det oftest er tilfældet. Og missionærrollen bliver derfor også en anden, hvor arbejdet ikke så meget sker i direkte relation til målgruppen, men via en specialiseret indsats på SAT-7’s hovedkontor. Alligevel giver det god mening. Mødet med islam har helt fra Mission Afrikas fødsel været en hjertesag. Den stærke islamiske dominans i Nordafrika var årsagen til, at man etablerede et arbejde i Nigeria for sammen med andre beslægtede organisationer at
I dette nummer:
Derfor er SAT-7 en sag for Mission Afrika
1-2
Fakta om SAT-7
2
Missionærbrev: Vores plads er i Jos
3
Missionærbrev: Ebola har også ramt Nigeria
4
BEDEPLAN: September — oktober
5
BEDEPLAN: November — december
6
Missionsorganisationer i bøn mod ebola
7
Apropos: Sudanfamilien
7
Tanker om Sudanfamilien
8-9
Fire skarpe til et sandt klenodie
10
Nyt om navne
11
Det blev sagt på bestyrelsesmødet den 11. juni 2014
12
”Nyt l baglandet” udgives af Mission Afrika og ud‐ kommer fire gange årligt. Mission Afrika, Lyseng Allé 15A, 8270 Højbjerg.
Side 2
Nyt til baglandet
lægge et bælte af missionsstationer hen over Afrika med henblik på at dele evangeliet. I dag er kristen-muslimske relationer fortsat en væsentlig udfordring de fleste af de steder, hvor vi er. SAT-7 sender kristent satellit-tv til millioner af seere i Mellemøsten og Nordafrika. Mange steder i denne region er det svært at være kristen og endnu vanskeligere at være en del af en menighed. Programmerne fra SAT-7 giver de kristne mulighed for at lære mere om deres tro og hente opmuntring til at være en aktiv del af deres samfund. Samtidig får de muslimske tv-seere et mere nuanceret billede af kristendommen og mulighed for selv at tage stilling til det kristne vidnesbyrd. I Mellemøsten er det ikke muligt at drive mission på traditionel vis, men satellit-tv bliver set af alle. Mange skriver til SAT-7 for at fortælle om den forskel, programmerne gør i deres liv. Ved at støtte SAT-7 er Mission Afrika med til at sikre, at kristendommen bliver forkyndt til trøst, opmuntring og efterfølgelse. Og vi er med til at
”Live-udsendelser” med samtaler, vidnesbyrd og interview gør SAT-7’s programmer ekstra relevante og nærværende for seerne. bære vidnesbyrd og præge det religiøse klima i en region, hvis forståelse af islam har stor indflydelse på, hvordan andre muslimer tænker og tror i både Europa og Afrika.
Fakta: SAT-7
Siden opstarten i 1995 har satellit-tvkanalen SAT-7 udsendt tusindevis af kristne børne- og voksenudsendelser til Nordafrika og Mellemøsten. Udsendelserne produceres primært af lokale medarbejdere i SAT-7’s egne studier i Egypten, Libanon, Tyrkiet og på Cypern og når ud til et publikum på omkring 15 millioner mennesker. Mange programmer sendes ”live”, så det trængte kristne mindretal i Mellemøsten og Nordafrika har mulighed for at ringe ind og diskutere vigtige aktuelle anliggender. Mission Afrika begyndte partnerskabet med SAT -7 i 1998 og er en af satellit-tv-kanalens første partnere.
Mr. Know SAT-7-programmet ”Hvordan kan det være?” er et to timer langt liveshow for børn, hvor den kreative programvært Mr. Know (se billedet nedenfor) inviterer børnene med på en opdagelsesrejse ind i den kristne tro, mens han svarer på deres nysgerrige spørgsmål. Støt SAT-7 Hvis du ønsker at støtte de trængte kristne i Nordafrika og Mellemøsten gennem SAT-7’s arbejde, kan du indbetale en gave på reg.nr. 5061 og kontonr. 1060018. Mærk gaven med ”Projekt 0004”. Du kan ligeledes indbetale gaven via vores hjemmeside, www.missionafrika.dk, hvorfra det også er muligt at oprette en fastgiveraftale.
Nr. 3—2014
v e r b r æ n o Missi
Side 3
Vores plads er i Jos ”Vi mærker tydeligt, at Danmark føles som et mere trygt land at bo og færdes i end Nigeria,” fortæller Peter Michael Lauritzen, der sammen med Anne Karin Lauritzen og sine børn er udsendt til Mission Afrikas gadebørnsarbejde i City Ministries. Af Peter Michael Lauritzen, missionær i Jos Mens jeg skriver dette, er vi stadig på ferie i Danmark, hvor vi har nydt et formidabelt sommervejr med masser af solskin. Vi har måske en lille uge eller lidt mere igen i Danmark, men det afhænger af, hvornår Anne Karin får sit visum fra den nigerianske ambassade i Stokholm. Anne Karin er nemlig blevet bedt om at søge arbejdstilladelse i Nigeria, hvor hun indtil nu har kunnet klare sig med at være medfølgende hustru.
hvor vi har haft en fast adresse i Nigeria. Disse voldelige faktorer skaber ikke kun et utrygt miljø; de er også med til at svække landets udvikling. Sammensætningen af cirka 50 % muslimer og 50 % kristne Tak til alle, der bakker op om På trods af forskellige gøremål i behøver ikke nødvendigvis at betyde ferien såsom min brokoperation arbejdet. I er til stor trøst for ufred og svækkelse af udviklingen, men (som i øvrigt gik godt) og Anne os, vore kolleger og børnene i når forskellige ekstreme minoritetsgrupKarins visumansøgning har vi kunCity Ministries. per tyr til voldelige handlinger, så kan net glæde os over at feriere i et det afstedkomme forskellige virkninger, land, som (indrømmet) på mange som vi oplever som uheldige både for måder er behageligt at leve i. Vi landets udvikling og for trygheden. mærker tydeligt, at Danmark føles som et mere trygt Samtidig hører Nigeria stadig med til den kategori af land at bo og færdes i end Nigeria. Den indlysende lande, som kan betegnes som udviklingslande – om end grund til det er selvfølgelig de bombeangreb, kriser og landet i disse år oplever en stærk økonomisk vækst. røverier, som på skift har præget alle de ti et halvt år, Mange forhold er under udvikling: demokrati, industri, vand- og elforsyning, infrastruktur, uddannelse og flere andre ting. Det opleves som om, at udviklingen står temmelig stille på visse af disse områder, mens der på andre områder foregår en rivende udvikling. Søndag d. 24. august blev Mette Swartz og Claus På trods af de problematiske forhold i Nigeria finder vi Andersen sendt rigtig godt af sted til arbejdet på grund til fortrøstning. For det første er der efterhånden SAT-7. Det skete ved en festlig udsendelsesgudsmange kristne, som ihærdigt søger sandheden – og ikke tjeneste i Gjern. Arngeir Langås, partnerkoordinablander usund lære ind i troen, så den for eksempel tor, holdt udsendelsestalen, og Peter Fischerkommer til at handle om at blive velhavende. Samtidig Nielsen og Henning Bech-Larsen bragte hilsener fra oplever vi, at mange af de unge, der tidligere har boet Mission Afrika. på et af City Ministries´ børnehjem, har formået at få et (På billedet står parret med deres fire børn og arbejde og leve et stabilt liv trods en høj arbejdsløshed. en svigersøn (yderst tv.) Der er mange, som vi ikke har set noget til, efter de har forladt City Ministries, og det betragter vi som et tegn på, at de er lykkedes i at klare sig selv. Ofte oplever vi nemlig, at det er dem, der har problemer med at klare sig, som vender tilbage til os for at få hjælp.
Udsendelsesglæde
Vi tager nu snart tilbage til Nigeria med fortrøstning om, at det er rigtigt for os fortsat at tjene de børn, for hvem forholdene ikke har begunstiget dem med god omsorg fra deres familie. Tak til alle, der bakker op om arbejdet. I er til stor trøst for os, vore kolleger og børnene i City Ministries.
Side 4
v e r b r æ n Missio
Nyt til baglandet
Ebola har også ramt Nigeria ”Tak, om I vil være med til at bede om, at der må ske et mirakel, så Ebola ikke breder sig her, som det har gjort andre steder,” skriver Ingelise Benner, der sammen med sin mand, Regin Benner, er udsendt til Theological College of Northern Nigeria (TCNN). Af Ingelise Benner, missionær i Jos ”Hvorfor rejser I tilbage til Nigeria? Nu har I været derude så mange år; bliv dog hjemme, hvor der er fred og ro.”
pest”, og at vi ikke skal frygte ”pesten, der sniger i mørke”.
Sådan lød ordene til os fra mange i Danmark. Vi må da Han sagde da til mig: ”Se her er mit vaccinationskort”. også indrømme, at vi har tænkt, Og vi har da heller ikke andet end det kunne være rart at blive hjemNigeria er i modvind. Men hvor Guds hjælp at bero på i sidste ende! me – især efter maj måneds bomutroligt det end kan lyde i jeres Kærlig hilsen badementer i Jos. Men vi har ikke ører, så lever man faktisk et haft fred i det. Vi tror, at vi stadig nogenlunde normalt liv her. Ingelise har noget at give vore studenter. Så her er vi altså nu tilbage på TCNN efter en god ferie i Danmark. Kort tid efter ankomsten til Nigeria blev vi desværre mødt med alle nyhederne om ebola. ”Jeg blev ringet op klokken to i nat,” fortalte en af mine studenter. ”Det var min mor, der ringede hjemme fra landsbyen. Landsbyen var blevet vækket til lyden af trommer, fordi de ”ældste” ville fortælle, at alle skulle stå op og vaske sig i lunkent vand med salt i. Hvis man ikke gjorde det, ville man dø.” Senere den samme dag var jeg ude for at købe tomater og løg, og damen, som jeg tit handler med og derfor kender godt, fortalte mig, at hun var blevet ringet op og havde fået den samme besked. Ja, vi må sige, at Nigeria er i modvind. Men hvor utroligt det end kan lyde i jeres ører, så lever man faktisk et nogenlunde normalt liv her. Vi håber og beder imidlertid om, at der må komme nogle brugbare oplysninger ud om, hvordan man skal forholde sig til ebola-problemet. Heldigvis ser det ud til, at vores lille lutherske kirke tager affære. I søndags fortalte præsten kort og godt om nogle få forholdsregler, man kan tage. En af dem er, at man ikke giver hånd, da ebola blandt andet kan smitte gennem håndtryk. Så vi hilste på hinanden uden at give hånd. Tak, om I vil være med til at bede om, at hverken ebola eller et hysteri må brede sig, men at man må tage de forholdsregler, man kan tage. Og at Gud vil beskytte os. Den anden dag fandt Regin et vers fra Salme 91, hvor der i vers 3 og 6 (i den forrige oversættelse) er nævnt ordet ”pest”. Der står, at Gud vil fri os fra ”ødelæggende
På forskningsophold i København Audu og Babatunde, to nigerianske ph.d.studerende fra TCNN, opholder sig i København fra den 1. september til den 1. december for at deltage i et specielt tilrettelagt kursus på Københavns Universitet. Tag en snak med dem på Mission Afrikas års- og repræsentantskabsmøde i Højbjerg den 13. september 2014. De glæder sig til at møde Mission Afrikas bagland.
Mission Afrikas bedeplan efteråret 2014
Oktober Månedens bibelvers Lukasevangeliet 6,36:
Kristi Lutherske Kirke i Nigeria
Bed om, at skolen REMI må være med til at give døve børn lærerige og trygge rammer, så børnene kan komme styrkede ud fra skolen. Bed særligt for Mrs. Bongi, der er drivkraften bag REMI.
Bed for håndværkerskolen i Numan. Bed særligt om, at skolen må finde en retning for de kommende år, der kan være til gavn for både eleverne, kirken og det omgivende samfund.
”Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig.”
Bed for Mission Afrikas samarbejdspartnere
City Ministries i Nigeria
Genbrug
Bed om, at flere frivillige må få lyst og mod til at indgå i arbejdet. Bed særligt om, at Mission Afrikas medarbejdere og frivillige må få visdom til at inkludere flere frivillige kræfter i arbejdet på den bedst mulige måde.
Bed for partnere og netværk i Danmark
Bed om, at de ansvarlige i City Ministries’ gadebørnsarbejde må være i stand til at omslutte børnene med kærlighed og omsorg, så de må blive styrkede som mennesker.
Den Evangelisk Lutherske Kirke i Centralafrika
Bed om, at kirkens medarbejdere ved Morbarn-centeret må få visdom og styrke til at forbedre sundhedssituationen for befolkningen i og omkring Bohong trods fortsatte uroligheder i landet. Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun Bed om, at kirkens gadebørnsarbejde i Garoua må virke til at sikre børnene en tryg fremtid.
Det Anglikanske Stift i Bo, Sierra Leone
Bed for medarbejderne ved sundhedsklinikken i Kangahun.
Bed for Mothers’ Union’s arbejde for kvinderne i Sierra Leone. Bed særligt om, at endnu flere kvinder må lære at læse og skrive gennem organisationens læsegrupper.
Bed om, at flere medarbejdere og kunder i genbrugsbutikkerne må møde kristendommen gennem ord og handling i de enkelte butikker.
Bed om, at medarbejderne må få styrke og kraft til arbejdet.
TAK
Tak for alle foreninger, kredse og menigheder, der støtter op om arbejdet med økonomisk støtte, engagement og/eller forbøn.
KLIP UD
September Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun Bed om, at den islamistiske terrororganisation Boko Haram må stoppe sine angreb i det nordlige Cameroun.
Månedens bibelvers Salmernes Bog 23,4: Bed om Guds beskyttelse over kirkens medlemmer.
TAK
Bed om, at Mette og Alex Bjergbæk Klausen må få en god møderejse i efteråret, der må virke til opbyggelse, inspiration og en øget interesse for Mission Afrikas arbejde.
Bed om, at Mette Swartz og Claus Andersen må få en god og inspirerende opstart på SAT -7.
Bed om, at Års- og repræsentantskabsmødet den 13. september må blive til inspiration og opmuntring for alle deltagere.
Partnere og netværk i Danmark
”Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig, din stok og din stav er min trøst.”
Bed for Mission Afrikas samarbejdspartnere Det Anglikanske Stift i Bo, Sierra Leone Bed om, at ebolaepidemien, der i øjeblikket hærger Vestafrika, må stoppe sin udbredelse. Bed om, at kirkens medlemmer og lederskab må få mod og styrke til at hjælpe myndighederne på en ansvarlig måde i indsatsen mod ebola. Bed om trøst og styrke til alle dem, der har mistet et familiemedlem eller en anden nær relation under ebolaepidemien. Bed om Guds beskyttelse over kirkens medlemmer. City Ministries og Kristi Lutherske Kirke i Nigeria Bed om fred og forsoning mellem kristne og muslimer i Nigeria. Bed særligt om, at den islamistiske terrororganisation Boko Haram må stoppe sine terrorhandlinger i landet. Bed om, at ebola-epidemien ikke må sprede sig yderligere i Nigeria. Bed om Guds beskyttelse over kirkernes medlemmer. Den Evangelisk Lutherske Kirke i Centralafrika Bed om fred og forsoning mellem forskellige stammer og religiøse grupper i Centralafrika.
KLIP UD
Bed om Guds beskyttelse over kirkens medlemmer.
Tak for alle de frivillige og ansatte, der gennem årene har gjort et stort stykke arbejde for at føre Mission Afrikas vision ud i livet.
KLIP UD
Bed for de evangelister, der er udsendt fra kirken. Bed også om et godt og ansvarligt lederskab fra lederen af evangelisationskontoret, Timawus Linus.
Bed for undervisere og præstestuderende på Theological College of Northern Nigeria (TCNN) og Brønnum Lutheran Seminary (BLS). Bed om, at de studerende må blive klædt på til at virke som troværdige og ansvarlige vidner og ledere.
Kristi Lutherske Kirke i Nigeria
Bed for de studerende på kirkens præsteskole i Kaélé.
Bed for de personer, der er tilknyttet kirkens radiostation, Radio Maga. Bed om, at de må virke som troværdige og ansvarlige kristne vidner.
Bed for kirkens missionærer i både Cameroun og Mali. Bed særligt om, at de må opnå gode og konstruktive samtaler om tro gennem visningen af Jesusfilmen.
Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun
Bed om, at organisationens evangelister må lykkes i at styrke de små minoritetskirker i Mali.
Luthersk Brødremission i Mali
Bed om, at organisationens evangelister må få kraft og styrke til at udbrede evangeliet til fulanerne på en troværdig og ansvarlig måde.
Fælles Kristen Mission i Vestafrika
Bed for Mission Afrikas samarbejdspartnere
”Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti.”
Salmernes Bog 119,105:
Månedens bibelvers
November
Tak for Guds nærvær i Mission Afrikas arbejde både i Danmark og i Afrika.
TAK
Bed om, at hiv/aids-projektet i kirken må være med til at hindre smitte og nedbryde fordomme i Sierra Leone.
Det Anglikanske Stift i Bo
Bed om, at skoleprojektet ”Din tro, min tro” må åbne op for gode og konstruktive samtaler mellem eleverne i danske skoler om sameksistens på tværs af religiøse og kulturelle skel.
Skoleprojektet ”Din tro, min tro”
Mission Afrikas supporterteam
Peter Fischer-Nielsen Maria Haahr Jakob S. Henneberg Orla F. Møller Clement S. Dachet
Bed om, at SAT-7 må være med til at nedbryde fordomme mellem religiøse grupper i Afrika og Mellemøsten.
Bed om, at SAT-7 må skabe gode programmer, der giver et troværdigt og sandt billede af kristendommen.
SAT-7
Bed for generalrådgiver Johnson Mbillah, der står i spidsen for PROCMURA. Bed om, at han må få styrke og visdom til at lede organisationen.
Bed om, at arbejdet må fremme dialog og fredelig sameksistens mellem kristne og muslimer i Afrika og Mellemøsten.
Program for Kristen-Muslimske Relationer i Afrika (PROCMURA)
Bed for Mission Afrikas samarbejdspartnere
”Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn.”
Mattæusevangeliet 5,9:
Månedens bibelvers
Bed om, at Mission Afrikas bestyrelse og ledelse må få inspiration og visdom til at lede Mission Afrika som et redskab i Guds mission.
Bed for arbejdet i Danmark
Edward Luseni (koordinator, ADB)
Cypern)
George Makeen (programchef, SAT-7
LCCN)
Felix Samari (informationsmedarbejder,
Dick Mbodwam (koordinator, LCCN)
Ezaï Zra (økonomichef, EFLC)
Mali)
Etienne Dembélé (udviklingskonsulent,
Asien)
Kurt Johansen (direktør, SAT-7 Europa og
Internationale konsulenter og netværk
Bed om, at de studerende, der har fået teologisk undervisning gennem projektet Teologisk Førstehjælp, må formå at bruge læringen i det daglige arbejde i landsbymenighederne.
Det Anglikanske Stift i Bo, Sierra Leone
December
Mission Afrikas bedeplan efteråret 2014
TAK Tak for de mange genbrugsmedarbejdere, der gør en kæmpe indsats i Mission Afrikas genbrugsbutikker.
Cypern)
Mette Swartz og Claus Andersen (SAT-7 på
(ADB i Sierra Leone)
Mette og Alex Bjergbæk Klausen
Ingelise og Regin Benner (TCNN i Nigeria)
samt børnene Johanna og Jonathan (City Ministries i Nigeria)
Anne Karin og Peter Michael Lauritzen
Udsendte medarbejdere
Bed om, at relationen mellem Afrika InTouch og Mission Afrika må styrkes, så alle generationer bliver engageret i mission.
Bed for partnere og netværk i Danmark
Pierra Moulna (koordinator, MFLM)
Terence Ascott (direktør, SAT-7)
PROCMURA)
Johnson Mbillah (generalrådgiver,
WA)
Thomas Magadji (generalsekretær, JCM-
Emmanuel Tucker (biskop, ADB)
André Golike (kirkepræsident, EELRCA)
Robert Goyek (kirkepræsident, EFLC)
Nemuel Babba (ærkebiskop, LCCN)
Ledere af partnerkirker og – organisationer
KLIP UD
Afrikas
Nr. 3—2014
Side 7
Missionsorganisa‐ tioner i bøn mod ebola Apropos: Af Anne Sofie Bjørn Bitsch Den smitsomme og dødelige ebolaepidemi breder sig stadig i Vestafrika. Derfor valgte Mission Afrika og Promissio i begyndelsen af august at invitere til fælles forbøn, og flere end 20 mennesker med hjerte for Liberia og Sierra Leone troppede op og fyldte det lille bedelokale på Menighedsfakultetet med sang, oplysning og bøn. "Der er allerede ni døde af ebola i vores partnerkirke i Sierra Leone. Desuden er man bange for, at der kan blive stor mangel på fødevarer, da distriktsgrænserne flere steder bliver lukkede af myndighederne i et forsøg på at standse smitten," fortalte Carsten BruhnLauritsen fra Mission Afrika i en lille situationsrapport. Finn Hougaard fra Promissio kunne yderligere berette, at sygehusene i Liberia i øjeblikket lukker ét efter ét på grund af smittefrygt. "Jeg frygter især, at det kan få dødstallene for gravide og spædbørn til at stige," sagde Finn blandt andet. Efter de triste nyheder fra Promissio og Mission Afrikas partnerkirker blev der tændt lys og bedt for kirkeledere, sundhedspersonale, ebolaramte familier, myndigheder og hele situationen i små bønner ledt af generalsekretærerne, Frede Ruby Østergaard og Kristian Skovmose. Tak til alle jer, der var med. Men også til jer, der beder med derhjemme. Der er brug for bøn!
”Sudanfamilien” Af Anne Sofie Bjørn Bitsch Man skal ikke være ret lang tid i Mission Afrika-regi, før man støder på begrebet ”Sudanfamilien”. For den udenforstående kan det imidlertid være temmelig vanskeligt at gennemskue, hvad dette begreb egentlig dækker over: Hvem er denne familie? Har medlemmerne været i Sudan? Er det et fællesskab, jeg kan få lov til at være med i? På baggrund af disse spørgsmål har jeg spurgt to Mission Afrika-venner, om de kunne tænke sig at grave lidt ned i begrebet og beskrive, hvordan de opfatter det – og hvordan de ser perspektiverne for en ”Sudanfamilie” i fremtiden. Læs svarene på de næste to sider. Hvis du har lyst, er du desuden mere end velkommen til at dele dine tanker om ”Sudanfamilien” på Mission Afrikas Facebookside: www.facebook.com/missionafrika
Fakta: Sudanfamilien Begrebet Sudanfamilien opstod, da Mission Afrika hed Sudanmissionen (officielt: Dansk Forenet Sudan Mission), og henviser først og fremmest til en stærk følelse af samhørighed blandt tidligere missionærer og andre kernestøtter. Selve landet Sudan har imidlertid aldrig været en del af Mission Afrikas virkeområder, men organisationens oprindelige formål var at oprette missionsstationer i et bælte tværs over Afrika syd for Sahara i et forsøg på at dæmme op for islams indtrængen nordfra. Dette bælte kaldtes Sudanbæltet og deraf navnet Sudanmissionen. I 2008 skiftede Sudanmissionen navn til Mission Afrika, da mange netop satte Sudanmissionen i forbindelse med landet Sudan. Det betød blandt andet, at pengeoverførsler til Afrika flere gange gik i stå, fordi navnet blev forbundet med terrorgrupper, der støttede Sudan.
Side 8
Nyt til baglandet
Aage Nielsen: Tanker om Sudanfamilien
Et fællesskab med mange face er
S
udanfamilien er et udtryk fra ”de gode gamle dage, som ikke kommer tilbage”. Dengang landet var overstrøet med sudankredse, som stod bag de mange missionærer, der blev udsendt. Det var dengang, årsmødet fyldte en stadionhal med omliggende lokaler, hvor der var boder og udstillinger af mange slags, og de 5-600 deltagere kunne hente idéer med hjem til deres kredse, basarer og så videre.
missionærer og partnerskaber på kryds og tværs. Forbindelsen mellem ude og hjemme er i høj grad blevet en sag mellem sekretariatet herhjemme og kirkelederne derude. Det betyder, at den nærhed, der skaber medleven og engagement, er borte. Udfordringen i dag er at finde nye veje til at genskabe det, der er tabt.
Man glædede sig til at komme sammen, for man kendte hinanden, og ikke mindst kendte man missionærerne, som man mødte på møderejser rundt om i landet. Man var fortrolig med person- og stednavne i Nigeria, hvor missionen havde sit virke, og bestyrelsen brugte lang tid på at tale med de hjemmeværende missionærer. Der var nærhed og medleven – som i en god familie.
Som jeg ser det, er der ingen enkle løsninger, for udviklingen mod en stadig større brogethed og uoverskuelighed lader sig ikke standse. Men jeg tror, at der er nogle nødvendige forudsætninger. Helt grundlæggende er en fyldig og åben kommunikation mellem missionens ledelse og dem, der rundt om i landet skal ”bære dagens byrde og hede”. Den skaber tillid, som er en forudsætning for engagement.
Men medaljer har to sider. Det kunne være svært for nye folk at komme ind i ”familien”. Alle var på fornavn med alle, så præsentationen af de medvirkende var ofte ret så indforstået. Missionen var rettet mod det nordøstlige hjørne af Nigeria, som ikke var større, end at det var muligt både at have overblik og detailkendskab. Det var en svær proces i 1970’erne at bryde grænserne og udvide perspektivet. ”Familien” stod i fare for at lukke sig om sig selv.
Dernæst tror jeg, at man skal vogte sig for en for ”spids” organisationsform. Jo fladere, desto bedre. Fordi den flade organisation giver større mulighed for uddelegering af ansvar. Problemet er, at det så også er vanskeligere at styre aktiviteterne. Man risikerer, at menigheder eller grupper finder på at iværksætte egne projekter uden om de aftaler, der er mellem missionen og dens partnere. Her drejer det sig om at finde de rette balancer.
I dag er familiebegrebet tyndet meget ud. Spørgsmålet er, om det stadig eksisterer uden for en ret lille kreds af tidligere missionærer og medarbejdere, der kender hinanden fra gamle dage. Det skyldes de mange forandringer, som den naturlige og nødvendige udvikling har medført: Flere samarbejdskirker og deres stadig stigende selvstændighed, ganske få danske
Aage Nielsen
For det tredje tror jeg, at stævner som ”Mission Afrika Dagen” i Herning i dette forår kan være med til at bygge noget nyt op. Her var en overvældende deltagelse, en fornem præsentation af de sidste 30 års forandringer og muligheder for en god dialog mellem deltagere og bestyrelse/generalsekretær. Her var mulighed for at lytte og lære både oppefra og nedad og den modsatte vej. Her fornemmede jeg noget af den gamle atmosfære. Mere af den slags i fremtiden.
Nr. 3—2014
Side 9
Vibeke Follmann: Tanker om Sudanfamilien
Et engageret fællesskab
J
eg husker en dag i min barndom, hvor min familie og jeg gik på en vej i min barndomsby. Jeg gik forrest, og lige bag mig var min lillebror. Pludselig bryder han ud i et glædeshyl. Han bøjer sig ned, og lige der, hvor min egen fod trådte få sekunder forinden, samlede han 100 kroner op fra jorden. Jeg kan stadig huske den ærgrelse og misundelse, jeg følte, da min bror fandt denne ’skat’ for næsen af mig. Men hvorfor? Hvorfor blev jeg misundelig, når nu jeg holder så meget af min bror og ønsker ham alt godt? Der er noget ved familierelationer, som gør, at vi får stærke følelser – både gode og dårlige. Sudanfamilien er på mange måder som en rigtig familie. Jeg er selv barnebarn af denne familie og oplever, hvordan min mormors ’søstre’ og ’brødre’ fra Mission Afrika og fra hendes tid i Nigeria engagerer sig i hendes, hendes børn og hendes børnebørns liv. Sudanfamilien interesserer sig for Mission Afrikas arbejde, for deres afrikanske venner og kontakter og for kirkeliv i Afrika. Sudanfamilien glæder sig over nye solstrålehistorier, og de græder, når Boko Haram hærger i Nigeria, eller ebola spredes i Sierra Leone. For en organisation som Mission Afrika er dette engagement uvurderligt og af stor værdi. Men som i enhver familie opstår der også familiestridigheder. Selvom, og måske netop fordi, vores kærlighed er stor, bliver vores følelser også store, når vi oplever uopfyldte forventninger, svære diskussioner eller uventede forandringer. Som ung, der kommer ind i Mission Afrikas fællesskab, mærkes det tydeligt, at der er et sus af skiftende tider
i foreningen. Arbejdet i Afrika er i forandring, og arbejdet i Danmark må passe dertil. Ligeledes er der stor forskel på den måde, personer i min bedstemors generation engagerer sig med økonomi og tid, og på den måde jeg og andre i min generation engagerer sig. Skønt jeg altid har følt mig hjemme og Vibeke Follmann godt modtaget i Sudanfamilien til forskellige Mission Afrika-arrangementer, så tror jeg ikke, at vi kan forvente, at nye medlemmer af Mission Afrika i fremtiden kommer til at se sig selv som en del af Sudanfamilien. Jeg tror, at Sudanfamilien er én form for fællesskab – med en unik historie og stærkt knyttede bånd. Men faktisk tror jeg slet ikke, at det er nødvendigt, at nye Mission Afrikafrivillige føler sig som en del af Sudanfamilien for at føle sig velkomne i Mission Afrika. Jeg ved, at selvom jeg blot ser mig selv som et barnebarn af Sudanfamilien, så nyder jeg at være en del af det store fællesskab, når alle er samlet. Alle de, der ser sig selv som en del af den unikke Sudanfamilie, kan nyde og holde af dette berigende fællesskab, og det er ingen hindring for, at andre fællesskaber kan opstå i Mission Afrika – her kan den store gruppe af genbrugsfrivillige nævnes som eksempel. Sudanfamilien er ét fællesskab under Mission Afrikaparaplyen. Genbrugsfrivillige er et andet. Unge fra Afrika InTouch er et tredje. Diverse udvalg og rejsegrupper danner ligeledes deres egne fællesskaber. Af og til kan vi mødes på kryds og tværs. Når det sker, kan vi nyde, at selvom vi ikke alle ser os som en del af Sudanfamilien, så kan vi se os selv som en del af en større familie, som også tæller alle vore afrikanske partnere og venner.
Side 10
4
Nyt til baglandet
E P R A K S
TIL ET SANDT KLENODIE
Fra den 1. oktober 2014 er det slut med at høre Anne Marie Rasmussens stålsatte stemme, når du ringer til Mission Afrikas sekretariat i Højbjerg. Efter 39 års tro tjeneste har vores garvede sekretær valgt at gå på efterløn og bruge sin seniortid på sine mange fritidssysler nær bopælen i Christiansfeld. Vi har bedt Anne Marie om at tænke tilbage og udpege et par pejlemærker fra hendes mangeårige virke i Mission Afrika. Hvilke oplevelser husker du bedst fra din tid i Mission Afrika? Jamen jeg har jo været i Mission Afrika så lang tid, at jeg i min tid som sekretær er gået fra at bruge blyant og stenogramblok til at skrive på skrivemaskine og computer. Og så husker jeg tydeligt, da vi fik en kopimaskine… Jamen du godeste; før den tid sad jeg jo og skrev stencils. Alle disse forandringer har både været overvældende og gode. Det var også en omvæltning for mig at begynde på Mission Afrika. Jeg flyttede fra den ene ende af landet til den anden, og jeg var kun 21 år. Jeg er født og opvokset i Himmerland og flyttede til Christiansfeld, hvor jeg ikke kendte en sjæl. Min mor sagde godt nok, at jeg jo ikke var gift med jobbet. Altså kunne jeg bare sige op, hvis det ikke passede mig. Men et par måneder senere fandt jeg min mand, som var sønderjyde, og så blev jeg hængende. Helt overordnet vil jeg da nævne, at jeg har haft en rigtig dejlig arbejdsplads, hvor jeg har fået mulighed for at samarbejde med gode medarbejdere på de forskellige kontorer og i genbrugsbutikkerne ude i landet. Gennem årene er det også blevet til mange snakke med folk fra baglandet. Det kommer jeg til at savne. Nævn en oplevelse, der har gjort dig særlig berørt Jeg er blevet meget berørt af de historier, som missionærer og andre medarbejdere har kunnet fortælle, når de er kommet hjem efter et ophold i Afrika. Jeg synes, det har været stort at høre om, hvad vi er med til at klare gennem arbejdet. Af helt særlige oplevelser kan jeg især huske, da Doris Skov (tidligere missionær i Nigeria red.) ville holde en takketale til Sudanmissionen på årsmødet. Hun havde skrevet talen, men kunne ikke magte at holde den, da hun var meget syg af kræft. Resolut rejste Emma
Det er ikke tit Anne Marie viser sig på scenen. Her kommenterer hun imidlertid en sketch ved Sudanmissionens årsmøde i 2005.
Stenbjerg (tidligere missionær i Nigeria) sig for at læse talen op for Doris. Det er så mange år siden, men det var bare så stærkt, da hun stod der på talerstolen for at sige tak til Sudanmissionen. Jeg bliver stadig meget berørt, når jeg tænker tilbage på den episode. Hvad har du lært om dig selv ved at arbejde i Mission Afrika? Jeg har virkelig lært at organisere; at samle tråde og have mange bolde i luften på én gang. Det har jeg også kunnet bruge privat gennem mit engagement i forskellige idrætsforeninger – og jeg vil helt bestemt også få gavn af det i fremtiden. Hvilket råd vil du give til den, der skal sidde på sekretærstolen, når du er rejst. Kort og godt: Vær åben og positiv. Så kommer man langt i Mission Afrika.
Nr. 3—2014
Side 11
Nyt om navne Tak til
Carl Kristensen fratrådte sin stilling som økonomichef for Mission Afrika i udgangen af juli måned. Selvom bekendtskabet blev kort, lærte vi på sekretariatet Carl at kende som en god og omhyggelig kollega. Vi takker for engagementet og ønsker Guds velsignelse.
Anne Marie Rasmussen går på efterløn med udgangen af september måned. Hun blev ansat i organisationen i juni 1975 og har siden udført et dygtigt, omhyggeligt og særdeles solidt stykke arbejde som sekretær for Mission Afrika. Vi takker Anne Marie for den store og mangeårige indsats for missionen og ønsker hende Guds velsignelse.
Inger Juhl gik på efterløn i udgangen af juli måned. Hun har været fast tilknyttet Mission Afrika som bogholder siden hovedkontoret i 2011 rykkede til Højbjerg fra Christiansfeld og har udført et godt og trofast stykke arbejde for Mission Afrika. Vi takker for den gode og store indsats og ønsker hende Guds velsignelse.
Møderejse 2014
Mette og Alex Bjergbæk Klausen er på rundtur i landet med deres spændende foredrag om Teologisk Førstehjælp i Sierra Leone. Se datoer og steder for deres møderejseaktivitet på www.missionafrika.dk.
Tak for opmærksomheden Dorothea Møller Krarup († 1. juni 2014) Stor tak for al opmærksomhed vedrørende Dorotheas død, og tak til alle, der sluttede op om begravelse og mindesamvær. Det var en fantastisk velsignelse! Tak for alle de gaver, der blev sendt til Mission Afrika i stedet for blomster. Ordningen var et klart ønske udtrykt af Dorothea for år tilbage. Der indkom over 10.000 kroner - og der manglede ikke blomster! Hjertelig hilsen Eva, Hanna, Orla og Hans Jakob
sn o i Nyt t a ik n u m k om udvalg
Christian Grund Sørensen
Anders Mogensen
Marianne Nygaard Knudsen
Mission Afrika har i foråret 2014 nedsat et kommunikationsudvalg, der består af frivillige med tilknytning til Mission Afrika og en faglig indgang til kommunikation. Udvalget skal sammen med supporterteamet løbende evaluere Mission Afrikas kommunikation og være med til at drøfte nye kommunikationstiltag. Med i udvalget er:
Vibeke Follmann
Christian Roar Pedersen
Anette Broberg Knudsen
Afsender: Mission Afrika | Lyseng Alle 15A | 8270 Højbjerg
Det blev sagt på bestyrelsesmødet den 11. juni 2014: ”Ærkebiskoppen (Nemuel Babba fra LCCN red.) redegjorde for nogle udfordringer i samarbejdet mellem Mission Afrika og LCCN. En af disse udfordringer er, at de nigerianske myndigheder løbende fører kontrol med pengestrømme, og da det er LCCN’s hovedkontor, der alene kan operere som juridisk enhed, betyder det, at kirkens ledelse skal kunne svare for pengestrømme til alle dele af kirken. Der kan derfor opstå problemer, når enkeltpersoner laver aftaler uden om LCCN og Mission Afrika, og det er derfor vigtigt, at al samarbejde går via hovedkontoret, understregede ærkebiskoppen.
Fra Mission Afrikas side er der omvendt et stærkt ønske om, at man kan arbejde mere decentralt for at gøre det muligt, at folk i Danmark kan være i tættere kontakt med kristne i Nigeria, så båndene, fællesskabet og inspirationen kan styrkes. Nemuel Babba inviterede Mission Afrika til at fremlægge forslag til, hvordan dette ville kunne udvikles inden for aftalte spilleregler.” Læs mere om bestyrelsens tanker og beslutninger på missionafrika.dk/referater-fra-bestyrelsesmoeder/
Vær med til at få Mission Afrikas samarbejde med partnerne i Afrika til at blomstre ved at give en god gave via girokortet. Husk du kan trække beløbet fra i skat, når blot du oplyser dit CPR-nummer til Mission Afrikas sekretær på telefonnummer 8672 5050.