Nyt til baglandet 2014 #4

Nyt til baglandet Nr. 4—2014

Development Officer i LCCN på besøg i Danmark I dette nummer:

Af Anne Sofie Bjørn Bitsch

Både tre måneders benhårde lektioner om projektstyring og blødere læring om dansk kultur røg med i kufferten, da Joshua Timothy Nappa drog tilbage til Nigeria i slutningen af november. Men vejret lod han blive i Danmark.

Han er altid flot klædt, far til tre smukke piger og ambitiøs på både egne og den nigerianske kirkes vegne. Og så har han netop overstået et internationalt kursusforløb på Diakonhøjskolen i Aarhus.

Joshua Timothy Nappa er tilknyttet Mission Afrikas partner Kristi Lutherske Kirke i Nigeria (LCCN) og udpeget til at beklæde posten som Development Officer. Med denne titel i ryggen skal han fungere som bindeled mellem LCCN’s ni stifter og Mission Afrika, når der skal samarbejdes om konkrete udviklingsprojekter som eksempelvis bi-avl, brøndboringer eller lokal kapacitetsopbygning.

En sådan stilling kræver imidlertid både viden og lyst til læring. Det sidste har Joshua utvivlsomt, og derfor valgte LCCN´s ledelse i samarbejde med Mission Afrika at sende ham på et tremåneders uddannelsesophold i Danmark fra september til november 2014. ”Mit ophold på Diakonhøjskolen har lært mig en masse om projektorienteret udviklingsarbejde. Udviklingsprojekter koster ofte penge, og hvis vi i LCCN ønsker tilskud, skal vi skrive konkrete ansøgninger til for eksempel

Joshua T. Nappa’s indtryk af Danmark

1-2

Støt kampen mod Ebola

2

Missionærbrev: Et re-designet liv

3

Missionærbrev: En kæde af kvindestemmer

4-5

Advent er forventningernes tid

6

BEDEPLAN: Januar — Februar 2015

7

BEDEPLAN: Marts — April 2015

8

Nekrolog: David Windibiziri

9-10

Studierejse til Tyrkiet

10

Nyt om navne

11

Mission Afrika Dag d. 7. marts 2015

12

”Nyt til baglandet” udgives af Mission Afrika og udkommer fire gange årligt.

Mission Afrika, Lyseng Allé 15A, 8270 Højbjerg.

Side 2

Nyt til baglandet

Mission Afrika. Sådanne ansøgninger beskriver, hvad projekterne går ud på, hvor mange penge der er brug for, og hvor bæredygtige projekterne er. Min opgave i LCCN fremadrettet er blandt andet at formulere projektansøgninger i samarbejde med vores lokale Project Officers i de enkelte stifter. Med de kompetencer jeg har fået fra Diakonhøjskolen, kan jeg meget bedre beskrive et udviklingsorienteret projektarbejde, end jeg kunne tidligere,” forklarer Joshua. ”Vi skal udvikle kirken” Udover procedurer omkring ansøgninger har den 39-årige Joshua også tilegnet sig kompetencer inden for kristent socialt arbejde, økonomistyring og kommunikation. Kompetencer, som han glæder sig til at sætte i brand gennem arbejdet i stifterne. ”Min drøm er, at LCCN skal fortsætte med at udvikle sig.

Evangeliet blev bragt til Nigeria med én mand, danskeren Niels Brønnum, og nu er vi flere millioner medlemmer i LCCN. Det viser, at vi har udviklet os, og det vil vi fortsætte med. Når jeg kommer hjem, vil jeg starte med at mødes med de enkelte Project Officers i stifterne og tale med dem om det udviklingsmæssige arbejde. Jeg vil finde ud af, hvordan vi sammen kan flytte kirken fysisk og åndeligt fremad på en måde, der passer til de enkelte stifter,” siger Joshua og fortsætter: ”Om 10 år håber jeg, at LCCN ikke længere har brug for økonomisk støtte udefra for at klare sig, og at vi kan gå ud og hjælpe andre folk mere, end vi gør i dag. Det er min tro, og det er mit håb. Men vi skal selvfølgelig blive ved med at bevare den nære kontakt, det venskab, vi gennem mere end 100 år har haft med Mission Afrika.”

På papiret lyder opgaven let, men Joshua er klar over, at løsningerne ikke kommer af sig selv. Især er han bekym-

ret for den aktuelle udfordring i Nigeria med den islamiske terrorgruppe Boko Haram. ”Det største problem for os lige nu er Boko Haram; især i den nordøstlige del af landet. Der er virkelig mange kristne, der lider under Boko Harams hærgen. Også kristne i LCCN-menigheder. Jeg håber, at det er muligt for mig også at besøge de menigheder og se på udviklingspotentialerne der, men Boko Haram gør det vanskeligt. Må Gud snart løse det problem. Det tror jeg på, han vil,” siger Joshua.

Ligeværdighed er bedst Opholdet på Diakonhøjskolen har ikke kun kastet intellektuelle udfordringer af sig. Også på det personlige plan har Joshua stuvet den mentale kuffert fuld. ”Et ordsprog siger, at kultur hverken er godt eller dårligt, men bare en forskel. Men på ét område mener jeg faktisk, at dansk kultur er bedre. Jeg oplever i Danmark, at lærerne opfatter de studerende som ligeværdige med dem selv. Lærerne holder øjenkontakt med de studerende og har smil i øjnene, når de taler sammen. Det er en åben tilgang, som får den studerende til at udtrykke, hvad han/ hun har brug for. På den måde lærer den studerende mere, for læreren ønsker virkelig at give ham/hende en kvalitetsuddannelse. I Nigeria vil en lærer bare have respekt fra den studerende. Når jeg kommer tilbage til Nigeria, vil jeg huske på, at man får mere ud af hinanden, hvis man behandler hinanden som ligeværdige. Det er sådan, Gud ønsker, det skal være,” siger Joshua. Én læring fra Danmark lader Joshua dog blive i Danmark. ”Flere danskere har sagt til mig, at novembervejret i år har været venligstemt i Danmark. Come on! Det forstår jeg slet ikke. På mit værelse på Diakonhøjskolen har jeg skruet radiatoren op på fem, og jeg fryser stadigvæk.

Lige præcis vejret kan jeg bedre lide i Nigeria,” konstaterer han med et glimt i øjet.

LAD OS STÅ SAMMEN MOD EBOLA Flere end 14.000 vestafrikanere er siden marts 2014 blevet ramt af ebola på egen krop, heraf er 5.160 døde. I realiteten er tallene sandsynligvis langt større, da Verdenssundhedsorganisationens opgørelser kun dækker de sygdomstilfælde, der har været i kontakt med sundhedsvæsenet.

Læs om vores partneres store indsatser i kampen mod ebola på www.missionafrika.dk

og støt dem med både forbøn og økonomisk hjælp. De har brug for din hjælp.

Reg.nr: 5061 Kontonr: 1060018 Mærk indbetalingen med projektnummer 3027 (indsatsen i Sierra Leone) eller 2124 (indsatsen i Mali) Mission Afrika takker for din støtte!

Side 3

Et ’redesignet’ liv ”På alle måder oplever vi, at Gud tager vare på os og velsigner os i arbejdet,” skriver ægteparret Mette Swartz og Claus Andersen, der er udsendt af Mission Afrika til tv-satellit-stationen SAT-7 på Cypern.

Af Mette Swartz og Claus Andersen, SAT-7 I december 2012 fik vi en mail, som skulle vise sig at få afgørende betydning. Der stod ganske kort, om vi ville rejse til Cypern og arbejde for satellit-tv-stationen SAT7. Vores tilbagemelding var, at det troede vi ikke lige, vi skulle.

Alligevel begyndte det at rumstere, for når vi blev spurgt, måtte vi også overveje det. I hvert fald hvis vi virkelig mente, at Jesus har kaldet os til discipelskab og tjeneste. Og det mente vi! Alligevel dukkede en del spørgsmål op: Hvad med vores hus og vores to yngste børn på 14 og 17 år? Og hvad skulle Claus lave, da det især var Mettes faglige baggrund med journalistik, kommunikation og markedsføring, der blev efterspurgt.

Halvandet års forberedelse Samtaler med Mission Afrika og SAT-7 begyndte, ligesom vi tog på en rejse til Cypern i sommeren 2013 sammen med vores fire børn og en svigersøn. Flere samtaler fulgte, og vi satte hus, biler og ting til salg.

Alt i alt brugte vi halvandet år på at få gjort alt klar, hvilket jo på mange måder er ret lang tid. Alligevel er det ikke for lang tid, når man i en alder af 50 år fuldstændig sadler om og sælger alt for at flytte til et nyt land for at bo og arbejde. Vores yngste søn, Joachim, nåede at blive 19 år og blev student i sommers. Han er netop rejst til Canada, og vores yngste datter, Josefine, er blevet 16 år og er nu på efterskole i Danmark.

Bekymring afløst af velsignelse På mange måder kan man bekymre sig om meget. Det gjorde Mette også inden afrejsen. Kunne vi sælge huset? Hvordan skulle det gå? Kunne vi klare os sprogligt?

Ville vi kunne finde ud af arbejdet? Ville vi kunne klare at være væk fra børn, forældre og familie?

Der var virkelig mange tanker! Men når alt det er sagt, så må vi bare sige, at det er gået over al forventning.

Bekymringerne er blevet gjort til skamme, og på alle måder oplever vi, at Gud tager vare på os og velsigner os i arbejdet. Vi er meget taknemmelige for al den opbakning og forbøn, der er til og for os fra vores menighed i Gjern og fra Mission Afrika.

´Varmt´ at være kristen Nu er vi så her - på en lille ø på størrelse med Sjælland.

For mange er det en ferieø med masser af solskinstimer - og her er da også dejligt – men for os er det blevet vores bo- og arbejdssted. Det egentlige arbejde for SAT7 og vores hverdag ligger i Mellemøsten og Nordafrika, og vi oplever, at de mennesker, der bor der, har det ´varmt´ i mere end én forstand; i hvert fald hvis man er kristen eller tilhører en minoritetsgruppe. Det er blevet sværere at være kristen i Mellemøsten og Nordafrika, og derfor giver det virkelig god mening at sende kristne tvudsendelser til de områder. For nogle er SAT-7 den eneste livline til en kirke, til bibelundervisning og til et kristent fællesskab. For nogle er det endda en hemmelighed, at de er kristne, fordi de ved, at deres familie og venner vil slå hånden af dem, hvis de afslører deres tro.

Stolt af SAT-7 Selvfølgelig er det forskelligt, hvilke sociale, åndelige og økonomiske vilkår mennesker lever under i Mellemøsten og Nordafrika. Men næsten alle i Mellemøsten og Nordafrika har adgang til satellit-tv, hvilket giver utrolige muligheder. På alle SAT-7´s kanaler er der live-shows, hvor seerne kan ringe ind med spørgsmål, tale med værterne og komme med forbønsemner. Vi har overværet flere shows og optagelser i studierne både i Tyrkiet og her på Cypern. Hver gang vi har været ude i et af studierne, glæder vi os over det gode arbejde, der bliver gjort af både medarbejdere og frivillige i SAT-7. Lige nu er vi særligt stolte over, at stationen har et skoleprogram i støbeskeen til næste år. Mange børn kommer ikke i skole i øjeblikket, da tusindevis er på flugt fra både Syrien og Irak. Men selv om børnene bor i flygtningelejre, har de adgang til tv, så hvorfor ikke give dem noget god undervisning?!

Vi er, hvor vi skal være Vi er stadig nye i SAT-7-familien og har meget at lære både i SAT-7 samt i Mellemøsten og Nordafrika. Men efter godt to måneder kan vi kun sige, at vi er, hvor vi tænker, vi skal være, og at Gud lægger tingene til rette for os. Vi er glade for vores nye liv her. For os har det været det helt rigtige at ´redesigne´ vores liv.

Side 4

Nyt til baglandet

En kæde af kvi Ingelise Benner arbejder på præsteskolen TCNN’s kvindeskole i Jos, Nigeria, hvor hun underviser kommende præstehustruer. I mange afrikanske kirker har præstens kone ansvar for det sociale arbejde, som kirken driver, mens præsten spiller en vigtig rolle som åndelig vejleder og rådgiver i mange af livets forhold. Derfor er det vigtigt, at både præst og ægtefælle klædes bedst muligt på til jobbet.

På disse sider kan du møde Ingelises klasse og læse, hvad Mary, Jummai, Rebecca, Jessica, Rachel, Deborah, Mercy, Alice, Lydia, Nandem, Safara´u, og Damla tænker om livet og fremtiden i et uroplaget Nigeria.

Af Ingelise Benner, TCNN

Hvad tænker I om Boko Haram? ”Åh, hvor kunne jeg tænke mig at møde Nigerias præsident og alle de høje herrer. Så ville jeg tale med dem om Boko Haram. Men jeg kan ikke, min uddannelse er for dårlig til at tale med sådanne mennesker.

Folk fra min landsby har måttet flygte, og de lever nu oppe i bjergene. De har ingen vand og ingen mad; flere dør af sult.” Mary ”De, som ikke nåede at flygte fra min landsby, fik halsen skåret over, ligesom man gør, når man slagter en ged.”

Jummai ”Jeg arbejdede i Borno-staten, inden jeg for to år siden kom her til kvindeskolen. I Borno-staten har Boko Haram huseret siden 2006. Jeg har været traumatiseret på grund af det, og som følge deraf har jeg fået hjerteproblemer.” Rebecca ”Jeg beder om, at Gud vil gøre det, som mennesker ikke kan gøre.” Jessica

Hvilke interesser har I? ”Jeg vil gerne strikke, så jeg kan velsigne andre med det tøj, jeg har strikket.”

Safara’u ”Jeg er interesseret i at få mere uddannelse.” Damla ”Jeg er interesseret i landbrug. Jeg sælger det, vi høster. Fra salget får vi midler til at betale skolepenge.”

Alice ”Jeg er interesseret i, at folk over hele verden vil bede om fred for Nigeria.” Mary ”Jeg kan godt lide at synge. Det gør mig glad.” Mercy

Hvad er jeres ønsker for jeres egen og for jeres børns fremtid? ”Jeg ønsker, at min familie skal vokse i troen på Jesus.” Lydia ”Jeg ønsker, at min familie skal være lykkelig, og at mine børn kan få en uddannelse.” Alice

Side 5

indestemmer

”Jeg ønsker, at hele min familie må få et evigt liv.” Nandem

Hvilke drømme har I for fremtiden?

”Jeg ønsker at se min familie engageret i at arbejde med at brede evangeliet ud, og at der bliver penge nok til, at mine børn kan få en god uddannelse.” Rebecca

”Min drøm er at få lov til at udbrede evangeliet.” Rachel ”Min fremtidsdrøm er at blive en god arbejder i Guds vingård.” Deborah ”Min drøm er at færdiggøre studierne her på kvindeskolen og så få lov til at læse videre.” Mercy ”Min fremtidsdrøm er at gøre, hvad Gud ønsker, at jeg skal, og at blive en god præstekone,” Alice



Det blev sagt på bestyrelsesmødet den 8. november 2014

”Med udgangspunkt i et udsendt oplæg drøftede bestyrelsen den fremtidige strategi for det internationale arbejde i Mission Afrika. Det blev besluttet, at Mission Afrika fortsat vil koncentrere sin indsats i Vestafrika.

Det er på den missionsmark, at Mission Afrika har stærke erfaringer og kompetencer. Der åbnes dog op for nye partnere i området og for et eventuelt arbejde blandt vestafrikanere i Europa og Danmark.

Det er fortsat en hjertesag for Mission Afrika at styrke kirken i Vestafrika, så den står rustet i dialog og i mission i en kristen-muslimsk virkelighed. Mission Afrika ønsker også, at missionsindsatsen skal være projektorienteret med lokalt ejerskab og bæredygtighed for øje. Man ser gerne, at der udvikles nye missionsprojekter i et samarbejde med afrikanske partnere.”

Læs mere om bestyrelsens tanker og beslutninger på www.missionafrika/referater-fra-bestyrelsesmoeder/

Side 6

Nyt til baglandet

Refleksion:

Advent er forventningernes tid Af Anne Mie Skak Johanson, formand for Mission Afrikas bestyrelse

F

ra gammel tid er adventstiden fastetiden op til jul. Der er nu ikke meget fastetid tilbage i vores adventsfejring, men jeg synes faktisk, at vores ”adventsmodel” er fantastisk.

Jeg tror ikke, at målet med adventstiden var ren og skær askese, men nærmere at fremme forventningen til den kommende højtid. Og forventning er der meget af i vores advent. Der er kalenderlyset, som stille og roligt tæller ned mod den 24. december. Der er pakkekalenderen, som dag for dag bliver ribbet frem mod gavernes aften. Hertil kommer juleafslutninger, julefrokoster og julemarkeder. Og forventningen stiger i løbet af advent; måske især hos børnene, men man skal være en stædig rad for ikke at blive smittet bare lidt!

Hvad har det så med mission at gøre?

At leve med forventning er også en væsentlig forudsætning for at være i mission. Når vi driver mission, så kaster vi jo en masse forventninger ind i sagen. Vi forventer, at det, vi sætter i gang, bærer frugt. Vi forventer, at det frø, vi sår, når vi deler de gode nyheder om Jesus med mennesker, vokser og bliver til tro. Vi forventer, at den menneskelige hjælp, som bliver ydet, forbedrer vilkårene for de mennesker, vi hjælper. Vi forventer, at de penge, som vi indsamler, gør en forskel. Ja, der er masser af forventninger i mission.

Festen er lige om hjørnet!

Forventning i advent bærer frem mod jul i tillid til, at festen faktisk kommer. Forventning er glædelig, når udkommet af det, man håber på, faktisk sker. I vores missionsarbejde har vi gentagende gange oplevet den glædelige forventning. Vi har oplevet, at Gud er trofast; vi har oplevet, at Gud har givet vækst i det, som er blevet sået; vi har oplevet, at Gud har taget vores investeringer i sin hånd og velsignet dem. Festen er kommet, og hvor er det dog glædeligt. På andre områder har vores arbejde stadig forventning som fortegn. Vi

Anne Mie Skak Johanson i samtale med kirkepræsident Robert Goyek fra Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun. forventer bedre forhold og mere fred hos vores partnere; at de igangværende projekter bringer god frugt, og at Gud fortsat vil bruge Mission Afrika.

Og når vi oplever skuffelse eller uforløste forventninger, kan vi trøste os med, at den store fest venter forude. Den fest, hvor Gud gør alle ting godt, og hvor alle ting når sit mål. Festen i paradis.

Brug adventstiden Der er sikkert rigeligt, du skal bruge adventstiden til. Men måske er der et øjeblik, hvor du kan finde plads til at glæde dig over, hvor glædelig en forventning advent egentlig er: Jesus blev jo rent faktisk født, levede, døde og opstod for os! Så kan du måske, i forlængelse heraf, glæde dig over den forventning, vi får lov at have i Mission Afrika, fordi vi kender Gud som trofast; en Gud, der velsigner det, vi investerer i hans mission. Er der stadig mere tid, kan du jo overveje, hvor din næste ”investering” skal placeres. På hvilke områder af livet og missionen vil du gerne træde ind i mere forventning, fordi du ”investerer”, og fordi du tror, at Gud til sidst gør en fest ud af det!

Rigtig god adventstid!

Ledere af partnerkirker og –

Bed for kirkens initiativer med at fremme storbyevangelisation.

Bed for kirkens næsten 1.000 evangelister, som arbejder målrettet med at forkynde evangeliet i Cameroun.

Bed for de studerende på kirkens præsteskole i Kaéle.

Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun

Bed for de nyuddannede læglæsere fra projektet Teologisk Førstehjælp. Bed om, at de må bruge deres viden til at styrke de lokale menigheder.

Det Anglikanske Stift i Bo

Bed for undervisere og præstestuderende på Theological College of Northern Nigeria og Brønnum Lutheran Seminary. Bed særligt om, at de studerende må blive klædt på til at virke som troværdige og ansvarlige vidner og ledere.

Kristi Lutherske Kirke i Nigeria

Bed for undervisere og elever på bibelskolen i Bafoulabé.

Bed for missionærernes projekt med at fremme brugen af mobiltelefoner i evangelisationsarbejdet.

Luthersk Brødremission i Mali

Bed for Mission Afrikas samarbejdspartnere

”For jeg søger ikke at gøre min egen vilje, men hans vilje, som har sendt mig.”

Johannesevangeliet 5,30:

Månedens bibelvers

Februar

Mission Afrikas bedeplan vinter—forår 2015

Bed for de mange nigerianere, der har måttet flygte på grund af Boko Harams hærgen.

Bed om, at de snart må kunne vende sikkert hjem igen.

Partnere og netværk i Danmark Bed for Mission Afrikas frivillige sundhedsprojektgruppe. Bed om, at engagementet må blive til gavn for sundhedsarbejdet i Sierra Leone og Cameroun.

Bed om, at flere frivillige må få lyst og mod til at indgå i Mission Afrikas arbejde. Bed særligt om, at Mission Afrikas medarbejdere og frivillige må få visdom til at inkludere flere frivillige kræfter på den bedst mulige måde.

TAK Tak for de flere end 2.400 frivillige medarbejdere i Mission Afrika Genbrug, der gør en kæmpe indsats i genbrugsbutikkerne.

Pierre Moulna (MFLM)

Terence Ascott (SAT-7)

Johnson Mbillah (PROCMURA)

Thomas Magadji (JCMWA)

Peter Fretheim (City Ministries)

Emmanuel Tucker (Det Anglikanske Stift i Bo, Sierra Leone)

André Golike (Den Evangelisk Lutherske Kirke i Centralafrika)

Robert Goyek (Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun)

Nemuel Babba (Kristi Lutherske Kirke i Nigeria)

organisationer









    

Bed for partnere og netværk i Danmark

Bed for genbrugsarbejdet. Bed særligt om, at genbrugsmedarbejderne må møde kristendommen gennem arbejdet i Mission Afrika.

Bed for styrke og trofasthed blandt de frivillige genbrugsmedarbejdere.

Lone Frøsig

Villy Pedersen

Claus Rosenbal Roed

Hanne Fornitz

Hanne Hauge Andersen

Peter Fischer-Nielsen

Mission Afrikas genbrugsteam

     

TAK

Tak for alle foreninger, kredse og menigheder, der støtter op om arbejdet med økonomisk støtte, engagement og/eller forbøn.

KLIP UD

Januar Månedens bibelvers Salmernes Bog 71,20: ”Du lod mig opleve store og hårde trængsler; giv mig livet på ny, løft mig op på ny fra jordens dyb!”

Bed for Mission Afrikas samarbejdspartnere Det Anglikanske Stift i Bo, Sierra Leone, og Luthersk Brødremission i Mali Bed om, at ebolaepidemien i Vestafrika må bekæmpes.

Bed om, at kirkernes medlemmer og lederskab fortsat må få styrke og kraft til at hjælpe på en ansvarlig måde i indsatsen mod ebola.

Bed om trøst og styrke til dem, der har mistet en nær relation under ebolaepidemien.

Den Evangelisk Lutherske Kirke i Centralafrika Bed om fred og forsoning mellem de stridende parter i Centralafrika.

Bed om, at kirken fortsat må sprede lys og kærlighed ved at promovere forsoning , dialog og støtte til de mange flygtninge i landet.

Bed om Guds beskyttelse over de ansvarlige og eleverne på Fulanipigeskolen og sundhedspersonalet på Mor-barn-centeret.

City Ministries, Kristi Lutherske Kirke i Nigeria og Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun Bed om, at terrorgruppen Boko Haram må stoppe sine angreb i Nigeria og i Cameroun.

KLIP UD

Bed om, at Mission Afrikas samarbejdspartnere må være med til at fremme dialog og fred mellem kristne og muslimer.

Bed om, at kirken må spille en aktiv rolle i dialogarbejdet mellem kristne og muslimer.

Bed om, at SAT-7 må være med til at bringe håb og trøst til Mellemøsten og Nordafrika i en tid, hvor ufred og forfølgelser præger regionen.

   

TAK Tak for de frivillige, der arbejder for at føre Mission Afrikas visioner ud i livet i både Danmark og Afrika.

Arngeir Langås

Carsten Bruhn-Lauritsen

Thore Eklund

Kristian Skovmose

Mission Afrikas Partnerteam

Bed om, at Mission Afrika Dagen den 7. marts 2015 må blive til inspiration og opmuntring for alle deltagere.

Bed for evangelisternes indsats med at bistå de kristne fulanerledere og støtte op om de regionale sammenkomster, som kristne fula-

KLIP UD

Bed for evangelisterne, der arbejder målrettet for at bringe evangeliet til fulanerfolket i Vest- og Centralafrika.

Bed for Mission Afrikas bestyrelse. Bed særligt om, at bestyrelse og ledelse må få inspiration og visdom til at lede Mission Afrika som et redskab i Guds mission.

Netværket Fælles Kristen Mission i Vestafrika

Bed for arbejdet i Danmark

Bed om fred og forsoning mellem militsgrupper og forskellige religiøse grupper i Centralafrika.

Den Evangelisk Lutherske Kirke i Centralafrika

Bed om, at generalrådgiver Johnson Mbillah må få styrke og visdom til at lede organisationen i den rigtige retning.

Bed om, at arbejdet må fremme dialog og fredelig sameksistens mellem kristne og muslimer.

PROCMURA

ner selv arrangerer.

Bed om, at SAT-7 fortsat må producere gode og relevante programmer til Mellemøsten og Nordafrika.

SAT-7

Bed for Mission Afrikas samarbejdspartnere

”Ordet er dig ganske nær, i din mund og i dit hjerte, så du kan følge det.”

5. Mosebog 30,14:

Månedens bibelvers

Marts

Bed for de personer, der er tilknyttet kirkens radiostation, Radio Maga. Bed om, at de må virke som troværdige og ansvarlige kristne vidner.

Bed for den selvstændige NGO, CAPDI/EFLC, der varetager kirkens sociale og diakonale arbejde.

Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun

Bed om, at medarbejderne ved Mor-barncenteret må få kraft og styrke til at fortsætte sundhedsarbejdet trods krigens ødelæggelser.

Den Evangelisk Lutherske Kirke i Centralafrika

Bed for REMI – skolen for børn med og uden handikap. Bed om, at de døve børn på skolen må opleve forståelse for deres handikap.

Kristi Lutherske Kirke i Nigeria

Bed om, at de ansvarlige i arbejdet må være i stand til at omslutte børnene med kærlighed og omsorg.

Bed for gadebørnsarbejdet i Jos.

City Ministries

Bed for Mission Afrikas samarbejdspartnere

”Men da Jesus hørte det, sagde han: »De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Gå hen og lær, hvad det vil sige: Barmhjertighed ønsker jeg, ikke slagtoffer.”

Mattæusevangeliet 9,13:

Månedens bibelvers

April

Mission Afrikas bedeplan vinter—forår 2015

Tak for alle de missionærer, der gennem tiden har været med til at bringe kristendommen ud i verden.

TAK

Bed om, at mødeholderne må styrke interessen for mission i både Danmark og Afrika.

Bed om, at Mission Afrikas mødeholdere må få visdom til at forkynde kristendommen på en ansvarlig og troværdig måde.

Bed for partnere og netværk i Danmark

Bed om, at hiv/aids-projektet må være med til at hindre smitte og nedbryde fordomme i Sierra Leone.

Bed for alle de kvinder, der deltager i Mothers’ Unions læseklasser.

Det Anglikanske Stift i Bo, Sierra Leone

KLIP UD

Side 9

Mindeord over en engageret ærkebiskop

David L. Windibiziri – en myreflittig mand fra Nigeria Efter flere måneders kræftsygdom døde den tidligere ærkebiskop David Windibiziri på et hospital i Yola den 16. oktober 2014. Han blev 80 år gammel.

Af Vagn Ove Høgild, provst og tidligere formand for Mission Afrika David Windibiziri blev født ind i Longudastammen, Nigeria, i 1934. Som 21-årig blev han gift med Margaret, med hvem han fik seks børn. Han uddannede sig og fik arbejde inden for landbrug og administration. Det var imidlertid kirkens liv og vækst, der havde hans lidenskab, og det blev også dér, han fik sit virke det meste af sit liv. Han oplevede et kald til at blive

præst, men hans hjemmemenighed kunne ikke støtte ham økonomisk, hvilket var betingelsen for at få en teologisk uddannelse. Men da en dansk kvinde tilbød at betale de nødvendige udgifter, lykkedes det i allersidste øjeblik at få ham ind på Theological College of Northern Nigeria, TCNN i Bukuru, i 1967.

Storbypræst i Jos og senere Abuja Efter endt præsteuddannelse blev David Windibiziri ordineret til præst i 1972 og fik sit første virke i Kristi Lutherske Kirke, LCCN, i storbyen Jos, hvor han øvede en stor indsats. Og sådan kom det til at gå, uanset hvor han var. Fra 1979 kom han ind i kirkens ledelse, hvor han overtog stillingen som kirkens administrationssekretær, mens en anden var til videreuddannelse i USA. I 1981 blev han biskoppens sekretær og beklædte den stilling, indtil han selv rejste til videreuddannelse i USA, hvor han i 1985 fik en Master i teologi fra Luther Northwestern Theological Seminary, St. Paul, Minnesota. Efter hjemkomsten til Nigeria blev David Windibiziri placeret som præst i den nye hovedstad, Abuja. Det var mange ret fortørnede over, da man mente, at en så dygtig mand med en Master burde have fået en højere og mere betydningsfuld post i kirken. Men hvad gjorde David Windibiziri? Han gik i gang, hvor han blev sat! Så han fik virDavid Windibiziri deltog i Kristi Lutherske Kirke i Nigerias 100-års jubilæum i 2013, selvom sygdom havde tynget ham igennem flere år.

Biskop David Windibiziri i 2001 flankeret af biskopperne William Lautai (tv.) og Isaiah Lerum og Nemuel Babba (th.)

kelig bygget en menighed op og foretog undersøgelser i Kontagora i Vestnigeria for om muligt, at kirken også kunne påbegynde et arbejde dér.

En visionær biskop Allerede i 1987 blev han imidlertid kaldt hjem til Numan, idet han var blevet valgt til at være kirkens næste biskop, da Akila Todi havde besluttet at fratræde stillingen efter flere års svagelighed. Nu afdøde biskop Georg S. Geil, Viborg, forestod bispevielsen af David Windibiziri sammen med Akila Todi.

I årene herefter ekspanderede kirken. Arbejdet i Vestnigeria blev påbegyndt, missionsarbejdet i bjergene blev udvidet, kirken bredte sig videre sydpå i forhold til det gamle område, og sådan kunne der nævnes mere. Han ydede også en solid indsats i forbindelse med, at Mission Afrika påbegyndte et arbejde i Den Centralafrikanske Republik, og havde nok gerne set, at LCCN var gået med ind i et samarbejde.

LCCN opdelt i fem stifter Kirken blev så stor og omfattende, at det blev vedtaget, at den skulle opdeles i fem stifter, hvortil der skulle vælges nye biskopper foruden den siddende biskop, David Windibiziri. Det udløste den kirkesplittelse, som endnu ikke er løst, idet hovedsageligt folk fra den folkegruppe, hvor evangeliet først

Side 10

Nyt til baglandet

kom til, ikke kræfter i kirken, ”Windibiziri arbejdede ihærkunne indvilder ville have lige i, at kirændringen inddigt på, at kristne og musliken kom til ført. Det skal tillimer kunne arbejde side om at bestå af ge nævnes, at side og respektere hinanden, flere stifter. han blev æresog sad med i kommissioner Der var mandoktor fra USA i ge andre 1993. David og komiteer for at fremme årsager – Windibiziri fradette vigtige arbejde. kendte som trådte sin stilling ukendte. som ærkebiskop i Men biskop David Windibiziri stod 2002. fast. Der blev ikke rokket ved kendsgerningen. I forbindelse med bispevielsen af de fem nye biskopFlittig og ydmyg mand per i 1996 valgte man, at David Windibiziri skulle benævnes som David Windibiziri var en betydelig gave ledende biskop. Denne stillingsbefor kirken, godt støttet af sin kone, Martegnelse ændredes i 1997 til ærkegaret. Han havde store visioner, og han biskop. Dette var David Windibiziri formåede at få dem gennemført, så egentlig imod, men der var andre

Dag 1: Tirsdag 7. april Afrejse fra Danmark. Ankomst i Izmir.

Dag 2 : Onsdag 8. april Introduktion til kristendommens historie i Tyrkiet ved Zekai Tanyar & Villy Mølgaard. Vi ser Smyrnas ruiner og lærer om biskop Polykarp.

Dag 3: Torsdag 9. april Turen går til Efesos, hvor vi får rundvisning i Efesos’ storslåede ruiner. Om eftermiddagen besøger vi Marias hus, hvor man antager, at Maria blev taget hånd om på sine ældre dage af disciplen Johannes.

Dag 4: Fredag 10. april Vi sejler til den græske ø Patmos og besøger den hule, hvor apostlen Johannes modtog sine åbenbaringer.

Mulighed for at bade i Middelhavet.

Dag 5: Lørdag 11. april Vi tager en bus til Pergamon, hvori en af de syv menigheder omtalt i Johannes Åbenbaringen lå, og

overnatter nær Troja, den legendariske by fra Homers Iliade Dag 6: Søndag 12. april Vi kører mod Istanbul – og gør et kort stop ved Nikæa, hvor kirkemødet i 325 fandt sted, inden vi ankommer til Istanbul.

kirken kunne nå længere ud med evangeliet. Selv var han myreflittig og gik foran, så mange til tider var ved at tabe pusten.

Men han var samtidig et ydmygt menneske, der ikke havde behov for selv at fremhæve sine evner og sin arbejdsomhed. Han havde lederevner og var meget anerkendt - også uden for egne kirkerækker og i internationale, navnlig kirkelige, sammenhænge. Han arbejdede tillige ihærdigt på, at kristne og muslimer kunne arbejde side om side og respektere hinanden, og sad med i kommissioner og komiteer for at fremme dette vigtige arbejde. Dette fortsatte han med, efter at han var blevet pensioneret. Det var en glæde at arbejde sammen med ham både som missionær og bestyrelsesmedlem.

LCCN, hans familie og vi andre har mistet et betydeligt menneske.

Türks studier, hvor Mission Afrikas missionærer hos SAT-7 på Cypern, Mette Swartz og Claus Andersen, introducerer os til SAT-7. Så skal vi se Chora-kirken med smukke kristne kalkmalerier. Shopping i den store basar.

Dag 9: Onsdag 15. april Hjemrejse: Istanbul - Billund.

Dag 7: Mandag 13. april I Istanbul besøger vi Hagia Sofia, som var den ortodokse kirkes katedral fra 537 til 1453, hvorefter den blev til moské. Siden 1931 har den været museum. Vi besøger den smukke Blå Moské og sultanens palads, Topkapi, og afslutter dagen i Hagia Irene, hvor kirkemødet i 381 fandt sted.

Dag 8: Tirsdag 14. april Sejltur på Istanbuls stræde mellem Europa og Asien. Vi besøger SAT-7

Gå ikke glip af denne mulighed for at se Tyrkiet fra en ny vinkel – og lære om SAT-7’s banebrydende arbejde med kristent tv i Mellemøsten!

Læs mere og meld dig til turen på www.unitasrejser.dk

Side 11

Anna og Thomas Lindbock, udsendte til SAT-7, fratrådte deres stillinger i udgangen af november måned. Mission Afrika takker for deres engagement og store nød for, at flere måtte møde kristendommen gennem SAT-7’s arbejde med kristent satellit-tv. Vi ønsker Guds velsignelse.

Nekrolog:

Gunnar Jørgensen Den 22. august døde Gunnar Jørgensen, Haderslev, cirka tre uger før sin 86 års fødselsdag.

Gunnar Jørgensen har sammen med sin hustru, Ruth, været engageret i Mission Afrika fra sin ungdom. Som uddannet lærer blev han og Ruth udsendt som missionærer til Nigeria i 1956, og i 10 år arbejdede de med uddannelse af den generation, som skulle opbygge den nye selvstændige stat.

I 1966 kom de tilbage til Danmark, hvor Gunnar Jørgensen først blev lærer i Haslev og senere forstander på Hoptrup Højskole. I 1975 blev han indvalgt i Mission Afrikas bestyrelse. Men i 1978 havde missionen brug for en missionssekretær med kendskab til Afrika, og det blev Gunnar Jørgensen. Den stilling varetog han indtil sidste halvdel af 1980erne, hvor han valgte at vende tilbage til en lærergerning på Rydhave Efterskole, hvorefter han gik på pension.

Gunnar Jørgensen var højt værdsat som missionssekretær. Han kendte missionærerne og deres arbejdsforhold, og de havde tillid til ham. Det samme kan undertegnede sige som nær kollega på sekretariatet.

Det fuldstændig knirkefrie samarbejde og hans stilfærdige humor var en del af hverdagenes glæde. Æret være hans minde.

Aage Nielsen

Nekrolog:

Jørgen Hansen Den 9. august døde tidligere lærer Jørgen Hansen, Børkop, efter længere tids sygdom. Han blev 84 år.

Jørgen Hansen var medlem af Mission Afrikas bestyrelse fra 1986 til 2000, hvor han ydede en solid og trofast indsats. En stor del af tiden virkede han som bestyrelsens sekretær, blandt andet med den ofte lidt utaknemmelige opgave at tage referat ved repræsentantskabsmøderne, hvor debatten kunne komme vidt omkring.

I mange år var Jørgen Hansen sammen med sin hu-

Peter Michael Lauritzen, City Ministries, samt Mette Swartz og Claus Andersen, SAT-7, er på møderejse i Danmark i foråret 2015. Læs mere om møderejserne på www.missionafrika.dk eller ring til sekretariatet på 86725050.

Nekrolog:

Karen Margrethe Larsen Den 5. oktober døde Karen Larsen, Vesthimmerland.

Karen Larsen blev født i Vesthimmerland, og det var også dér, hun boede de sidste mange år af sit liv.

Som ung uddannede hun sig til sygeplejerske og jordemoder, og som sådan rejste hun til Nigeria i 1960, hvor hun fik sit virke på Numan Hospital de første år. Senere gjorde hun tjeneste på flere stationer, hvoraf skal nævnes Pella, Gurum og Dashen.

Selv om man ikke brugte ordet holisme dengang, så blev det i allerhøjeste grad praktiseret af Karen Larsen. For hende var sjæl og legeme lige vigtig, så hun anvendte både lægetaske og Bibel over for patienterne.

Karen Larsen var meget afholdt af afrikanerne. De mærkede tydeligt hendes kærlighed, omsorg, nidkærhed og trofasthed. Hun gav sig selv helt og fuldt, skånede ikke sig selv og var den, der gerne trådte tilbage, for at andre kunne komme til.

Da Karen Larsen kom hjem i 1974, fulgte hun Mission Afrikas arbejde og deltog i det, hun havde kræfter til. Men Afrika havde sat sine spor på hende helbredsmæssigt. Hun var dog med til Mission Afrikas årsmøde så sent som tre uger, før hun døde. Æret være hendes minde!

Vagn Ove Høgild

stru, Ruth, også stærkt engageret i Mission Afrikas genbrugsbutikker. Først på Fyn og siden i Vejle, hvor de var med fra butikkens oprettelse i 1999, og Jørgen Hansen var formand i mange år.

Jørgen Hansen var ikke en mand med store armbevægelser. Han var dygtig til mange ting, ikke mindst af teknisk og praktisk art, men han skiltede ikke med det.

Man opdagede det efterhånden gennem et langt samarbejde. Det var den stille, omhyggelige, trofaste indsats, der var hans varemærke, og det vil han blive husket for i Mission Afrika. Æret være hans minde.

Aage Nielsen.

Afsender: Mission Afrika | Lyseng Alle 15A | 8270 Højbjerg

MISSION AFRIKA DAG 7. marts 2015:

Lørdag den 7. marts kaldes Mission Afrikas venner sammen fra alle hjørner af landet til at dele inspiration til frivillighed, engagement og mission.

Mission Afrika Dag 2015 finder sted i Ikast Kirkecenter og sætter fokus på, at vi må løfte i flok med hver vores evner og muligheder, hvis missionen skal lykkes. Hvordan gør vi det i dag – og hvad er din rolle i fremtidens Mission Afrika?

Oplev blandt andet:



Foredrag ved Mogens Mogensen



Nyt fra arbejdet



Børneprogram



Hyggeligt samvær



Workshops



Spørgehjørnet med bestyrelse og ledelse

Tilmelding til ma@missionafrika.dk senest d. 1. marts 2015

Ikast Kirkecenter, Rådhusstrædet 15, 7430 Ikast. Vi starter kl. 10.00

MISSION AFRIKA—DIN STØTTE GØR EN FORSKEL! Din forbøn og støtte er en forudsætning for, at vi kan fortsætte arbejdet med at styrke kirker og uddanne mennesker i Afrika. Tak for enhver gave på nedenstående girokort.