Nyt til baglandet 2016 nr 4 tryk

Nyt til Baglandet nr. 4 Nr. 4-2016

ÆRKEBISPEVALG i KRISTI LUTHERSKE KIRKE I NIGERIA (LCCN) I dette nummer:

Ny ærkebiskop vil løfte LCCN til nye højder

Reportage og reaktioner om den 1-2 nyvalgte ærkebiskop for Kristi Lutherske Kirke i Nigeria

Om lidt skal Musa P. Filibus pakke sine ting og forlade kontoret i Mayo Belwa Stift, hvor han siden 2013 har været biskop. Før det arbejdede han i Det Lutherske Verdensforbunds hovedsæde i Geneve. Til februar 2017 skal han overtage ærkebispeembedet fra Nemuel A. Babba. Credit: ©LWF/H.Putsman

Den 24. november 2016 var der valg til ærkebispesædet i Kristi Lutherske Kirke i Nigeria (LCCN) ved kirkens generalkoncil i Jimeta, Yola, som finder sted hvert andet år.

Til stede var 444 præster og 108 stemmeberettigede delegerede, som skulle beslutte, hvem der fra 2017 skal være hele kirkens ærkebiskop. Valget stod mellem den nuværende ærkebiskop Nemuel Babba, der har siddet på posten i 15 år, og biskop Musa Filibus fra stiftet Mayo Belwa i Adamawa-staten. Derudover stillede præsten Amos Bukata også op.

Efter første runde med afstemninger stod det klart, at biskop Musa Filibus var favorit. Med 345 stemmer mod Nemuel Babbas 200 – og Amos Bukatas 17 – blev reglen om, at vinderen skal have to tredjedele af stemmerne, dog aktiveret. En anden valgrunde blev foretaget, nu uden Amos Bukata.

Her vandt Musa Filibus overbevisende med 440 stemmer mod Nemuel Babbas 108, og Musa Filibus kan derfor kalde sig selv ærkebiskop fra februar 2017.

I sin takketale begyndte Musa Filibus med at takke Gud for at have kaldet ham.

Han takkede ærkebiskoppen for det lederskab, han har udvist i kirken: ”Hans nåde ærkebiskoppen blev valgt ind i 2001, og han har tjent kirken i 15 år. Jeg er sikker på, at det er fordi, I har støttet ham, at vi har haft så meget succes.”

[Fortsættes s. 2]

Hold øje med guldet i genbrug

3

Felix Samari—kirkens visionære kommunikator

4

Stort & småt

5

Rejserapport: Vi kan være stolte af vores partnere

6

Missionærbrev fra Jos: Indvielsesfest og fodboldfeber i Gyero

7

Fra generalsekretærens skrivebord: Indtryk fra 2016

8

Bedeplan januar-marts 2017

9-10

Historisk Hjørne: De griner grundigere end os

11

Appel: Lederskabsudvikling

12

Nyt til Baglandet udgives af Mission Afrika og udkommer fire gange årligt.

Redaktør: Philip Christoffersen Layout: Orla Møller Mission Afrika Lyseng Allé 15A, 8270 Højbjerg Spørgsmål eller bestilling: Tlf.: 8672 5050 // ma@missionafrika.dk www.missionafrika.dk

Side 2

Nyt til Baglandet nr. 4 2016

”Biskop Musa Filibus vil løfte denne kirke til nye højder med jeres støtte. I støttede mig, og jeg tror på, at I vil støtte ham.

Min nye rolle er at vejlede ham for at sikre, at LCCN bliver en bedre kirke,” sagde han. Ærkebiskoppen har den højeste stilling i LCCN og er overhoved for kirkens mere end 2,3 millioner medlemmer. Så det er noget af et ansvar, der nu hviler på Musa Panti Filibus’ skuldre.

Men hvem er han egentlig?

Den nyvalgte ærkebiskop Musa P. Filibus sammen med LCCN’s valgkommission i domkirken i Jimeta, hvor valget blev afholdt.

Musa Filibus fortsatte: ”Derfor beder jeg om, at I vil blive ved med at støtte kirken, så vi kan arbejde os mod højere velsignelse. Jeg takker hans nåde, ærkebiskoppen, for den tjenergerning, han har givet kirken. Det vil ikke være muligt for mig at gøre noget uden jeres støtte og bønner. Jeg kalder på hele kirken for at arbejde for Guds ære og navn.”

Siden 2013 har Musa Panti Filibus været biskop i LCCN, men før det var han ansat i LWF, Det Lutherske Verdensforbund.

Forbundet er paraplyorganisation for 145 lutherske kirker og 74 millioner kristne i 98 lande. Her var han leder af Missionsog udviklingsafdelingen, indtil han blev valgt ind som biskop i LCCN i 2013, hvor han i sin tid også blev ordineret som præst.

Han har en master i teologi fra Theological College of Northern Nigeria, samt en Ph.d. fra Luther Seminary i Minnesota, USA. Han har også arbejdet ved Brønnum Lutheran Seminary Mbamba, hvor han var provst, indtil han kom til LWF. Musa Panti Filibus vil blive indsat som ærkebiskop i februar 2017.

Af Felix Samari og Philip Christoffersen, journalister

Nemuel Babba fik derefter ordet:

Den afgående ærkebiskop ser fremad Den nuværende ærkebiskop Nemuel Babba, der i sommers var i Danmark, hvor han deltog ved årsmødet sammen med sin hustru Kaja, er fra februar 2017 ikke længere ærkebiskop.

Han skriver i en mail, at han og Kaja Nemuel nu vil bruge tid på at restituere.

Mission Afrikas formand, Anne Mie Skak Johanson, var på tur i Nigeria i 2015 sammen med bestyrelsesmedlem Per Haahr (mf.) og generalsekretær Peter Fischer-Nielsen (th.)

Det fremtidige partnerskab LCCN er Mission Afrikas ældste samarbejdspartner, og umiddelbart efter valget skrev Mission Afrikas generalsekretær Peter Fischer-Nielsen og bestyrelsesformand Anne Mie Skak Johanson til den nye ærkebiskop. ”Vi ser frem til at møde dig og lære dig bedre at kende, at lytte til dine visioner for kirken og diskutere et fremtidigt partnerskab mellem LCCN og Mission Afrika. Den måde vi interagerer har ændret sig gennem tiden, men det historiske, åndelige og relationelle bånd mellem os vil forblive stærkt,” skrev de i brevet.

Ved samme lejlighed sendte de også en hilsen til Nemuel Babba for at sige tak for samarbejdet og ønske ham og hans hustru Kaja al held og lykke i fremtiden.

”Vores umiddelbare plan er at trække os tilbage og bruge tid på hvile efter mange års tjeneste.

Vi vil besøge vores børn og børnebørn og vores familie her i Nigeria og på Færøerne. Vi vil besøge nogle missionsområder, som jeg ikke havde mulighed for at besøge, mens jeg havde travlt som ærkebiskop. Vi håber, at vi kan blive i vores hus i Jos i et stykke tid. Vi venter på Guds vejledning i årene, der kommer.”

Side 3

En gang imellem dukker der i Mission Afrikas genbrugsbutikker genstande op, som er mere værd, end de ser ud til. Vi har samlet fem ting fra de seneste måneder, som vurderingsekspert Lars Torp og genbrugskonsulent Claus Rosenbal Roed har fundet.

Gammelt glas

Ravsmykke

I et dødsbo i Allerød stod dette glas på køkkenbordet sammen med nogle andre sager. Lige præcis dette glas er fra 1800-tallet og er blevet solgt for 500 kroner.

En kæmpe klump rav blev indleveret til butikken i Løgumkloster. Det blev dog sendt videre til auktion, hvor det størknede harpiks blev solgt for 2700 kroner ved hammerslag.

Gul vase Nogle krukker er ikke mere værd end det, der opbevares i dem. Men lad jer ikke narre. Denne Holmegaard vase fra Mission Afrika Genbrug i Høng blev solgt for 2800 kroner til en samler.

Dansk design I Kalundborg fik man for nylig en Hans J. Wegner stol ind i butikken. Den danske designer er en af Danmarks største møbelkunstnere, og stolen blev solgt for 3000 kroner.

Er du i tvivl om værdien?

Dukker der noget usædvanligt op i genbrugsbutikken, kan du skrive til Lars Torp, der er Mission Afrikas vurderingsmand. Han er lige gået op i timetal fra 10 timer til 40 timer om måneden, og han kan kende skatte fra skarn. Tag fat i ham på mail: lt@missionafrika.dk.

Hvis I i jeres butik finder noget særligt dyrebart, må I også meget gerne skrive til Philip Christoffersen på pc@missionafrika.dk.

Schlesisk glas Nordtyskland er god for mere end bratwurst og billigt snolder.

Dette glas fra Schleswig dukkede op i butiksvinduet i Billund, men blev hurtigt eskorteret til vurdering hos Bruun Rasmussen, da genbrugskonsulent Claus Roed fik øje på det. Her fik det et prismærkat på 2000 kroner, men endte med at blive solgt på auktion for 3600 kroner.

Side 4

Nyt til Baglandet nr. 4 2016

Portræt:

Han er flittig og fuld af energi – og så brænder han for at være et værktøj for kirken. Mød Felix Samari, der hjælper Mission Afrika med at fortælle, hvad der foregår i Nigeria.

Af Orla F. Møller, kommunikationsmedarbejder Felix Samari er lidt lysere i huden end sine kollegaer på LCCN’s hovedkvarter i Numan. Et familietræk, men måske fremmet af, at han bruger meget tid foran computeren, hvor han surfer mellem social-medie-profiler på internettet og ivrigt diskuterer nigeriansk politik og luthersk missionshistorie.

Men lige nu sidder den 34-årige kommunikationsmedarbejder over for mig i gæstehjemmet i Numan og fortæller om den lange vej, der har ført ham til den stilling, han nu har i Kristi Lutherske Kirke i Nigeria (LCCN).

Felix Samari er hårdtarbejdende, og han gør en stor forskel, siger hans kolleger. De ser, at Felix’ iderigdom og mange initiativer har formet kirkens kommunikationsområde betydeligt. ”Jeg har været aktiv i kirken helt fra barnsben af. Man kan godt sige, at jeg nærmest hver dag gik direkte fra skolen og over i kirken. Jeg deltog ivrigt i aktiviteter som ungdomsgruppen, koret og Boys Brigade,” fortæller Felix Samari.

Energisk og kreativ Han virker som en storby-vant fyr, men han er en af de lokale drenge – opvokset som søn af en bibelskoleforstander i landsbyen Dashen i det nordøstlige Nigeria.

Da han som 24-årig rejste til Abuja for at læse på universitetet, gik der ikke længe, før han selv var engageret som søndagsskoleleder i en lokal luthersk kirke. Han læste Historie og Medier – og som hovedopgave skrev han om, hvordan medierne i Nigeria i høj grad ignorerer græsrøddernes stemme på det lokalpolitiske og religiøse område.

Journalist og alt-mulig-mand Felix Samari fik arbejde på avisen ”Abuja Focus”, men lønnen var elendig, så han solgte taletidskort og tilbød opladning af mobiltelefoner for at tjene ekstra penge. Det udviklede sig til en cyber-café, hvor folk kunne komme på internettet for et lille beløb. Forretningen gik godt, og han fik andre til at passe butikken, så han selv fik mere tid til at engagere sig i at være leder for en lille menighed i udkanten af Abuja. ”Det var også i denne tid, i 2009, at jeg begyndte at lave en avis med titlen Church Today, som skulle dække det område, der interesserer mig allermest, nemlig nigeriansk kirkeliv,” siger Felix. ”Overalt, hvor jeg kom frem, forsøgte jeg at samle lokale kirkenyheder op. Men det endte alligevel med, at det meste stof handlede om den lutherske kirke, så en af mine præste-

venner, Eliseus Voma, foreslog, at jeg kaldte avisen Lutheran Today.”

Opdaget af Mission Afrika I 2010 var Mission Afrika på udkig efter en lokal journalistisk kontakt i LCCN, der kunne levere billeder og historier til Danmark. Det virkede oplagt, at det blev den flittige Felix Samari. ”Det var ikke en helt let opstart, for vi skulle alle finde det rette ben at stå på i forhold til dette nye arbejdsområde,” siger Felix reflekterende. ”Den næste tid arbejdede jeg med forskellige opgaver for Mission Afrika, men hjalp for det meste Abuja stift med administrative opgaver. I en længere periode måtte jeg dele computer med kassereren.

Men jeg følte mig som missionær – jeg lukkede internetcaféen og var nu fuldtidsengageret i kirken,” siger han.

Efter et års tid så LCCN-hovedkvarteret også behovet for en øget satsning på kommunikation. ”Min jobbeskrivelse blev ændret til Communication Officer for LCCN, og i 2012 gik ”Lutheran Today”-avisen fra fire udgaver til seks om året. Næste år, i 2017, vil den udkomme hver måned.

For behovet er stort,” smiler Felix Samari. ”Jeg ser mig selv som et værktøj for kirken, og den viden og kunnen jeg har oparbejdet som en gave fra Gud,” siger Felix. ”Jeg vidste, jeg havde gang i noget godt – og jeg er glad for, at kirken fik øjnene op for det!”

Nyt til Baglandet nr. 4 2016

Side 5

MINDEORD Lena Rose Lomborg: 1940-2016 Husk at komme til Mission Afrika Dag lørdag den 4. marts Vor Frelsers Kirke i Vejle lægger hus til forårets store tilløbsstykke, når Mission Afrika inviterer til en dag i dialogens tegn.

Hvordan forholder den kristne kirke sig til islam? Og hvordan opstår de bedste samtaler om tro, kærlighed og håb mellem os og vores muslimske medborgere? Det er nogle af de spørgsmål, som Mission Afrika lægger op til at diskutere. Vi får besøg af George Makeen, der er programdirektør på SAT-7 Arabic, og derudover et debatlystent panel, der vil diskutere udfordringer og muligheder i kulturmødet.

Så kom og lyt, syng, diskuter og hyg sammen med os.

Du kan tilmelde dig på mail ved at skrive til ma@missionafrika.dk.

Få det nyeste fra Sierra Leone og Nigeria lige i din indbakke På Mission Afrikas hjemmeside har vi nyt fra Anne Karin og Peter Michael Lauritzen i Nigeria og en rejsedagbog fra Mette og Alex Bjergbæk Klausens seneste tur til Sierra Leone. Det er spændende læsning.

De kan findes og læses på missionafrika.dk.

Leif og Lena Kjædegaard blev indviet til missionærer i oktober 1966, og efter endt hausakursus kom de til at arbejde det første år i Pella. Hun arbejdede som jordemoder, og han blev stationsmissionær. Det blev han også, da de blev sendt til Shellem i 1968 og Gurum i 1970. Her arbejdede de i 60 landsbyer, og der blev holdt evangelistkursus hvert år. I 1973 vendte de hjem til Danmark, hvor de efter nogle år slog sig ned i Svendborg. Her arbejdede Lena på gynækologisk afdeling på sygehuset.

Leif blev dræbt i en tragisk trafikulykke i 1981, da han i en oktoberstorm blev blæst af sin cykel lige ud foran en lastbil. Nu stod Lena så alene med sine tre piger Heidi, Lærke og Vibe.

Hun fortsatte sit arbejde, og hun tog sit pigenavn Lomborg. I 1982 begyndte hun at studere teologi i Odense hver anden uge. Her kunne hun ikke gøre en teologisk embedseksamen færdig, så hun flyttede til København i 1987, hvor hun fortsatte studierne, samtidig med at hun arbejdede dels på plejehjemmet Lotte og dels i Active Care, hvor hun bl.a. var udstationeret i perioder både på Island og i Norge. Hun opnåede at blive cand.theol. i 1995, men hun fik ikke et præsteembede, og det var en stor skuffelse for hende. Hun arbejdede ved stadslægen i deres vaccinationsprogram i ca. 20 år.

For 3 år siden blev Lena ramt af Parkinsons sygdom, som gik over i ALS, og hun sov stille ind på Dronning Ingrids Plejehjem den 4. september 75 år gammel. Æret være hendes minde.

Elisabeth Holtegaard

Side 6

Anna Grethe Møller fra bestyrelsen var i november i Cameroun. Her oplevede hun en partnerkirke, som i langt højere grad end tidligere kan stå selv.

Så skete det igen – en tur til Afrikas varme kontinent på et tidspunkt, hvor temperaturen udenfor igen nåede under frysepunktet i Danmark. Der er ikke noget som en tur til Afrika, der kan lade ”livsbatterier” op og give fornyede kræfter.

Turen gik til Cameroun, og selvom ”mit Afrika” altid vil være Den Centralafrikanske Republik, som jeg i en årrække var udsendt til, så har jeg også et forhold til Garoua i Cameroun, hvor den Lutherske Brødrekirke holder til. Det er dog 18 år siden, jeg sidst var der, og meget har forandret sig siden dengang.

På bibelskolebesøg Jeg tog rundt og besøgte et par bibelskoler og en præsteskole sammen med kirkens 2. vicepræsident og en chauffør. Det blev til en masse spændende møder med både lærere og studerende, som alle var mænd. Det var dog særligt deres ægtefæller, kvinderne, der gjorde indtryk på mig.

Kvinderne modtager ikke særskilt undervisning, men organiserer selv undervisning afhængig af hvilke kompetencer, de har.

Så hvis nogle kan læse og skrive, lærer de det videre til andre kvinder – kan nogen sy, læres også dette videre. Kvinderne er nysgerrige og bekymrer sig om, hvordan deres familier skal klare sig, når de kommer ud fra skolen til områder eller menigheder, som måske ikke endnu er modne til at give deres ægtefælle en løn, familien kan leve af.

Gensyn med gamle kollegaer Jeg havde også glæden at møde nogle af mine tidligere kollegaer fra Den Centralafrikanske Republik.

Det gav stof til eftertanke. Vores arbejdsmøde bar præg af ”nye” tider, hvor dialogen var mere ligeværdig, og partnertan-

ken om, at vi hver især bringer noget med til fællesskabet, var mere tydelig end ved tidligere besøg.

En tidligere arbejdskollega kunne fortælle, at koret i kirken havde samlet ind for at fremskaffe midler til at købe instrumenter til koret. Det, som gjorde, at de unge kommer i større antal.

Det var lykkedes dem at finde et beløb, som jeg kun troede fandtes i en større by som Garoua. Beløbet var dog dobbelt så stort som det, der var samlet ind til kollekt i hovedkirken i Garoua søndagen inden vores besøg, så de unge havde virkelig lagt sig i selen for at samle penge ind.

Vores partnere kan jo selv På turen gik det op for mig, hvor meget vores partnere i syd kan selv, når vi passer på med vores hjælp og tilstedeværelse.

Jeg mener dermed ikke, at vi skal blive væk, men derimod være meget mere opmærksomme på, hvad de kan selv, så vi ikke ødelægger det initiativ, som findes lokalt.

Når vi kan holde det for øje, bliver det også lettere for os at se, hvad vi kan hjælpe med, og hvad vi skal være påpasselige med at tvinge igennem, bare fordi vi har penge eller personale.

Besøg som dette i november giver mig en fantastisk følelse. Jeg står tilbage med oplevelsen af, at der lokalt er masser af initiativ og kræfter, som kan og vil styrke kirken i at være kirke. Det giver stof til eftertanke om, hvordan vi også som missionsselskab i fremtiden kan være en reel og troværdig partner.

Vi må lade os imponere og sige ”wow” til de initiativer og kræfter, der findes lokalt – og finde en mulighed for at være deres stemme ind i vores egen sammenhæng. Vi kan lære af vores partnere og være stolte af det, de klarer i områder, som vi ikke kan nå. Og i de områder, hvor de bare er meget bedre end os.

Anna Grethe Møller

Side 7

Indvielsesfest og fodboldfeber i Gyero Den 1. oktober, som er Nigerias uafhængighedsdag, var vi til indvielsesfest for et nyt stykke land, der er blevet købt. Her skal der bygges et hjem og en værkstedsskole for de ældre piger i arbejdet.

Det er et fint og ganske stort stykke land, der ligger ned til en lille bæk. Pigerne og deres ledere har allerede været i gang med at plante frugttræer på grunden. De håber at kunne begynde at bygge de første beboelseshuse i begyndelsen af det nye år.

Næste store fest var, da vi den følgende fredag kunne holde indvielsesfest i Gyero. Dels indviede vi de nye klasselokaler, der er blevet bygget med midler fra den nigerianske regering og dels den nye fodboldbane, der er blevet anlagt med støtte fra en dansk donor med tæt tilknytning til arbejdet i Gyero.

Det blev en virkelig dejlig dag. Hvad der ikke var blevet klar til det nye skoleår, havde vi travlt med at få på plads til indvielsen. Om morgenen blev der sat et stort telt op i skolegården, hvorunder både gæster og børnene og ledere kunne sidde. Vi havde inviteret mere end 50 prominente gæster, men som det er med så meget andet i Nigeria, kan man ikke vide, hvor mange der kommer, så vi måtte bare lave et slag på tasken og gætte på, hvor mange vi skulle lave mad

til, og hvor mange sodavand vi skulle købe. Dagen begyndte med en lille regnbyge, hvilket var meget forfriskende efter en lang periode uden regn.

Alle børnene var fulde af forventning, da jeg og en af vores tidligere corpers (en corper er en universitetsuddannet, som giver et års tjeneste til regeringen eller til en NGO) ankom lidt over otte. Tayo, som corperen hedder, var sammen med to andre corpers i Gyero sidste år og arbejder nu som arkitekt. Han var kommet hele vejen fra Ibadan i det sydlige Nigeria for at være med til indvielsen.

Han lavede faktisk tegningen til den nye bygning.

Med børnenes hjælp fik vi hurtigt stillet stole op i teltet og dekoreret det med 100 balloner samt sat et rødt bånd op

fra en indgangsdør til det nye bibliotek og rundt om nogle papaytræer, der er uden for biblioteket. Dette bånd blev senere klippet over, idet den nye bygning blev indviet.

Senere, da mange gæster var ankommet, startede programmet. Det var Tayo og en af de nye corpers, der var MC´er (ceremonimestre). De ledte os nu igennem et festligt program med mange indslag fra både børn og voksne. Efter dette gik hele selskabet over til den nye fodboldbane, som jo også skulle indvies.

Her blev der også klippet et rødt bånd over ved indgangen. Inde på fodboldbanen blev blandt andet en fortælling, som sponsoren af banen havde skrevet, læst op, og eftersom sponsoren ikke selv kunne sparke en fodbold i mål på grund af manglende tilstedeværelse, måtte Peter Michael gøre dette som en del af indvielsesceremonien. Til alles begejstring ramte bolden lige midt i målet, og så kunne vi snart bevæge os tilbage til skolen og få en forfriskning.

Ved indvielsesfesten blev der bedt mange bønner om, at skolen og de nye faciliteter må blive til velsignelse for alle de børn, der går der, og dem, der kommer i fremtiden. Der blev også udvist stor taknemmelighed for alle dem, der har støttet, så disse forbedringer kunne blive mulige.

Anne Karin og Peter Michael

Side 8

Nyt til Baglandet nr. 4 2016

FRA GENERALSEKRETÆRENS SKRIVEBORD :

Af Peter Fischer-Nielsen

2016 har været et spændende og begivenhedsrigt år i Mission Afrika – både ude og hjemme.

I Danmark har vi blandt andet kunnet glæde os over opstarten af en helt ny genbrugsbutik i Grenå og nye lokaler til flere af vores ”gamle” butikker. I Frederiksværk er én af disse blevet til ”Damernes Magasin”.

Men også på mange andre områder har frivilligheden og engagementet blomstret, og det er glædeligt at se, hvor mange mennesker, der i kredse, projektgrupper, butikker, menigheder, foreninger og på mange andre måder løfter med på Mission Afrikas sag.

I årets løb har jeg haft den store glæde at besøge tre af vores partnere, og det har på hver sin måde gjort store indtryk.

SAT-7 – 20 år med kristent tv I april var jeg sammen med hundredvis af andre mennesker på Cypern for at fejre den kristne satellit-tv-station SAT-7’s 20 års jubilæum. Hvad der startede som ganske få timers ugentlig sendetid, er nu blevet til et omfattende arbejde, hvor der 24 timer i døgnet sendes kristent tv til millioner af mennesker i Mellemøsten og Nordafrika på arabisk, farsi og tyrkisk. I en region, hvor der i den grad er brug for håb og opmuntring, gør SAT-7 en kæmpe forskel. Jeg bliver glad og stolt over, at vi kan være med til at støtte op om arbejdet blandt andet gennem Mette og Claus Swartz Andersen, som vi har udsendt til Cypern.

Sierra Leone – efter ebolaen I maj besøgte jeg vores samarbejdskirke i Sierra Leone for første gang. Efter en frygtelig periode med ebola-sygdommens hærgen i landet var det opløftende at se, at en mere normal hverdag igen er ved at indfinde sig. Vores missionærer Mette og Alex Bjergbæk Klausen har gjort et stort arbejde med at udvikle kirkens teologiske uddannelse, og selvom de nu er vendt tilbage til Danmark, er deres engagement ikke ovre, og de rejser fortsat et par gange om året til Sierra Leone for at hjælpe kirken. En anden glædelig udvikling er, at vi nu er begyndt at sende korttidsudsendte til sundhedsklinikken i Kangahun. To unge læger var i november afsted, og vi forventer at kunne sende flere læger og sygeplejersker derned i det nye år.

Mali – udsatte kirker får hjælp Mit besøg i Mali i efteråret var også fantastisk spændende.

Det var meget opmuntrende at se, hvordan vores arbejde her bærer frugt. Mødet med landets små og sårbare menigheder var stærkt, og de missionærer, som vi er med til at sende fra Cameroun til Mali, gør en kæmpe forskel for kirkerne. Samtidig fik jeg også mulighed for at besøge mange af de kvinder, der er blevet hjulpet af de landbrugsaktiviteter, som vi med hjælp fra Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling har kunnet sætte i gang.

Arbejdet blomstrer, og der er grund til at sige tak! Tak til alle ude og hjemme, der gør arbejdet muligt – og tak til Gud, der lader arbejdet lykkes. Jeg håber, at du også i 2017 vil være med til at støtte op om arbejdet med forbøn, frivilligt engagement og økonomi. Der er brug for alle kræfter!

Månedens bibelvers: Salmernes Bog 23,4 ”Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig, din stok og din stav er min trøst.”

Bed for: Claus Rosenbal Roed Hanne Fornitz, Lars Torp Lone Frøsig og Villy Pedersen.

Mission Afrikas genbrugsteam

om, at de må have visdom til at gøre, hvad der er bedst for Mission Afrika og for organisationens partnere.

 Bed for Mission Afrikas bestyrelse. Bed

Mission Afrikas arbejde i Danmark

Johnson Mbillah i løbet af 2017. Bed for, at han må kunne løfte ansvaret.

 Bed for PROCUMRA, der arbejder for dialog. Bed for deres nye leder Dr. Joseph Mutei, der afløser

brænder for både herhjemme, i Afrika og i Mellemøsten.

 Bed for fredelig sameksistens mellem kristne og muslimer—og at det stadig må være en sag, vi

PROCMURA

 Bed for fred i Mali, der har været præget af uro og væbnet konflikt.

håndtere konfliktsituationer og til at nå længere ud med evangeliet.

 Bed for de seks missionærfamilier, som Mission Afrika støtter. Om beskyttelse og visdom til at

mange muslimer. Bed for, at de kristne må få mod og selvtillid til at forkynde det, de tror på.

 Den kristne del af Malis befolkning udgør kun 5% og er en meget lille minoritet blandt landets

Den Lutherske Brødremission i Mali (MFLM)

gerede værter og et stort publikum.

 Bed for SAT-7’s arbejde med at sætte en ny kanal i verden, som har fokus på uddannelse. For enga-

onschef og Claus’ arbejde med at indsamle midler i Golfen.

 Bed for Mette og Claus Swartz Andersen og deres arbejde. Bed for Mettes rolle som kommunikati-

budskabet om Guds kærlighed i Mellemøsten og Nordafrika. Bed om, at værter og producere må nå mennesker, som ikke før har hørt om Jesus.

 Tv-stationen SAT-7 arbejder med at forkynde

SAT-7

MARTS 2017

KLIP UD

Klap i hænderne af glæde, alle folkeslag! Bryd ud i jubelråb for vor Gud! (Sl. 47,2)

Velkomstkomité synger i Kangahuns gader, Sierra Leone

BEDEPLAN: JAN. - MARTS 2017

KLIP UD

JANUAR Bed for de mange flygtninge i det nordlige Cameroun, der har mistet hus og land på grund af Boko Haram.

Kirken i Cameroun har vokseværk. Bed om, at kirkens ledere må vokse i takt med den, og at de må blive ved med at have øje for de svageste i samfundet.

Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun (EFLC)





 Bed om, at kirkens udviklingsafdeling må få visdom til at forstå, hvor de bedst kan hjælpe i flygtningearbejdet.

Månedens bibelvers: 2. Timotheus 1,7 ”For Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindighed.”

FEBRUAR

Bed for Mor-Barn-Centeret i Bohong, der ledes af jordemoderen Catherine Naabeau. Bed om, at hun må have energi og vilje til at hjælpe de mange mødre, der har brug for hjælp.

I Centralafrika går mange børn ikke i skole på grund af borgerkrig. Bed om fred, så skolevæsnet kan komme op at stå igen.

Den Evangelisk Lutherske Kirke i Centralafrika (EELRCA) 





Bed for de sundhedsklinikker, som gennem det seneste år er blevet bygget i området omkring Bohong – og for de mange mennesker, der søger behandling for sygdomme.

City Ministries i Jos, Nigeria

Månedens bibelvers: Salmernes Bog 27,1 "Herren er mit lys og min frelse, hvem skal jeg da frygte? Herren er værn for mit liv, hvem skal jeg da være bange for?”

 Drengene på gadebørnshjemmet I Jos har i år fået doneret en ny fodboldbane. Bed om, at den

 Jakob Stensig Henneberg, Orla F. Møller, Philip Christoffersen, Maria Haahr og Thore Eklund.

Mission Afrikas projekt- og netværksteam

Mission Afrikas indsats i Vestafrika og Mellemøsten.

 Bed for genbrugsbutikkernes arbejde. Bed for de mere end 2000 frivillige, der bidrager til

Mission Afrikas arbejde i Danmark

at deltage i deres lokaldemokratier.

 Bed for de mange fællesskaber, der opstår mellem kvinderne. Bed om, at de må få selvtillid til

derne der at læse og skrive.

 Bed for Katumu Fonnie, der arbejder med at nå ud til afsidesliggende landsbyer og lære kvin-

Mothers Union’s arbejde med at få kvinder tilbage på skolebænken.

 Mange kvinder i Sierra Leone har aldrig gået i skole, fordi de er blevet tidligt gravide. Bed for

Mothers’ Union i Sierra Leone

efter mange år i Nigeria.

må blive til velsignelse for dem.

Den nye ærkebiskop Dr. Musa Panti Filibus bliver indsat i februar. Bed om, at han må lede kirken med kærlighed og visdom, og at kirkens præster må støtte ham i hans lederskab.

 Bed for Anne Karin og Peter Michael Lauritzen, der i løbet af 2017 vender tilbage til Danmark

Bed for venskabet mellem Mission Afrika og LCCN.

Kristi Lutherske Kirke i Nigeria (LCCN)

  

Bed for den nuværende ærkebiskop Nemuel Babba. At han med fred i sindet kan give stafetten videre til den nye ærkebiskop.

Teologisk Førstehjælp i Sierra Leone



I den seneste tid har mange læglæsere været oppe til eksamen i deres teologiske færdigheder. Langt størstedelen er bestået, og nu venter missionsmarken for mange. Bed om, at læserne må få mod til at rejse ud med evangeliet. for at undervise og administrere arbejdet med Teologisk Førstehjælp.

 Bed for Mette og Alex Bjergbæk Klausen, der et par gange i løbet af 2017 skal til Sierra Leone

til Danmark.

 Bed for de lokale kræfter, der har overtaget administrationen, efter at Mette og Alex er flyttet

Mission Afrikas arbejde i Danmark



Bed for projektgrupperne: Pearls of the Street, Digitaliseringsgruppen, Maliprojektgruppen, Centralafrikaprojektgruppen og Sundhedsprojektgruppen.

Mission Afrikas ledelses– og økonomiteam Bed for: Peter Fischer-Nielsen, Torben Hesselbjerg, Pia Kruse, Inge Marie Eckhardt og Dorrit Ruby Jensen.

Bedeplan fra januar – marts 2017

Side 11

De griner grundigere end os Niels H. Brønnum skrev i 1960 et forord til den eventyrrejsende Arne Falk-Rønnes bog ”Tafiya”.

Her reflekterer Brønnum over, hvad forskellen egentlig er på danskere og afrikanere, og han når frem til, at der nok ikke er så langt mellem de to folk – både i hverdagens omgangstone og på et dybere og åndeligt plan. Dog forstår afrikanerne måske bedre end os, hvad det vil sige virkelig at føle.

Vi bringer her et uddrag af forordet: En underlig verden er Afrika – endnu i dag. At ankomme der er som at lande på en fremmed klode, der beboes af væsener, som er er totalt forskellige fra os.

Og dog, ved nærmere kontakt med afrikanerne opdager man, at de trods alt er skabt efter samme mønster som vi.

Deres indre giver sig udtryk på samme måde som vort. De føler velvære – eller det modsatte – som vi, ler som vi, blot mere ubehersket, grundigere kan man sige. Vil en mand fortælle om godt samvær med andre mennesker, er det naturligt for ham at sige: ”Vi har grinet sammen.”

Bedrøvelse ytrer sig også på samme måde hos dem som hos

os; de græder, hvor vi også ville græde, navnlig ved dødsfald, og der bliver gråden til højlydt klage.

Men de har en udpræget evne til at betragte sig selv – fra galleriet så at sige. En høvding majer sig ud med alle forhåndenværende smykkemidler, når han skal optræde offentligt, og ledsages af et større følge. Når han får sig anbragt på sit ophøjede sæde, kan han imidlertid godt blinke til en af sine venner, som om han ville sige: ”Nu ser jeg vel nok sjov ud!” Heller ikke i en ganske anden situation mister han evnen til at se objektivt på sagen; en mand af mit bekendtskab kom i karambolage med loven og blev idømt 25 slag rotting. Han fortalte mig senere om oplevelsen og sluttede beretningen med grinende at erklære: ”Den dag så jeg vel nok sølle ud, da jeg lå på jorden og vred mig som en orm, mens ”katten” hvinede i luften over min nøgne bagdel.”

Også i dybere forstand må vi erkende vort familieskab med afrikaneren; ligesom hos os drejer livets kampe sig om at finde tryghed i tilværelsen. Det miljø, afrikanerne gennem årtusinder har skabt, gør det naturligt for dem at søge tryghed i samkvem med hedengangne slægter. Deres forfædre ligger begravede under deres bopladser, og de foretager sig intet uden først at henvende sig til forfædrene. Den hvide verden kalder dette animisme (åndedyrkelse) og fejer det ud under benævnelsen ”overtro”. På sin side søger den hvide verden mere og mere tryghed i at eje en voksende bankkonto. Så kan man jo danne sig sin mening om, hvilken mennesketype, der afviger mest fra vejen til den sande tryghedsfølelse.

Afsender: Mission Afrika | Lyseng Alle 15A | 8270 Højbjerg

Udvikling sker bedst, når vi lærer af hinanden Det er skønt at give – men det er nu også dejligt at modtage. Det gælder både de julegaver, som vi snart skal til at udveksle, og i livet, når det gælder kærlighed, tro og erfaring.

En af de julegaver, som vi i Mission Afrika gerne vil give til vores partnere, er udviklingen af dygtige og ansvarlige ledere. I årets løb har vores partnerkoordinatorer og lederstab derfor fokuseret meget af besøgstiden hos de afrikanske partnere på netop udveksling af erfaringer og udvikling af lederskab.

Næste skridt er dog, at inspirationen ikke kun behøver at komme fra Danmark.

Partnerkoordinator Maria Haahr siger: ”Vi har gennem årene forsøgt at opmuntre til, at partnerkirkerne tager kontakt til hinanden på tværs af landene og udveksler erfaring.”

Det er blandt andet sket ved, at Mission Afrika ved forskellige lejligheder har brugt afrikanske konsulenter til at hjælpe på tværs af lande med udviklingsprojekter, revision og regnskabsføring. ”Helt konkret oplever vi nu, at der er kommet

Partnerkoordinator Maria Haahr med ledere fra kirkens arbejde i Cameroun og Den Centralafrikanske Republik.

øget kontakt mellem regnskabsfolk i kirkerne i Cameroun og Den Centralafrikanske Republik. Og dem, der leder udviklingsprojekterne i Cameroun, har bidt mærke i de virkelig gode resultater, som opnås i Mali,” fortsætter Maria Haahr, der understreger: "Det er guld værd, når missionsarbejdet bliver beriget fra andre steder end Danmark.

Det gør udviklingsarbejdet bæredygtigt og selvstændigt."

Vær med til at bakke op om ledertræning og det kapacitetsudviklende arbejde. En gave via nedenstående girokort er værdifuldt brændstof til en udvikling, der er til gavn for utallige mennesker i Mission Afrikas samarbejdslande.