Nyt til Baglandet
Nr. 1-2017
MISSION AFRIKA DAG I VEJLE. TEMA: ISLAM & KRISTENDOM
Vi skal bygge bro til muslimerne
I dette nummer:
Reportage fra Mission Afrikas temadag i Vejle marts 2017
1-2
Missionærbrev fra Jos: Tid til at samle og tid til at sprede
3-4
Dagbog fra kirkemødet i Nigeria 5-6 Bedeplan april-juni 2017
7-8
Missionærbrev fra SAT-7: Nu føles Cypern som hjem
9
Andagt: Vi lever i broernes land
10
Stort & Småt
11
Appel: SAT-7 og kvinderne
12
Generalsekretær Peter Fischer-Nielsen (th.) i samtale med paneldebatdeltagerne Annette Bennedsgård (tv.), Krista Bellows og Morten Kvist efter en vellykket eftermiddag med gode indlæg og et engageret publikum - mest bestående af Mission Afrikas bagland, som var kommet til Vejle for en dag.
Vi kan ikke forvente, at muslimer bare integrerer sig, hvis vi som kristne ikke først gør en indsats for at møde dem, der hvor de er. Hvordan bør vi som kristne forholde os til islam, både på et åndeligt plan og i det personlige møde med en muslim? Det spørgsmål var omdrejningspunktet for årets Mission Afrika Dag i Vor Frelsers Kirke i Vejle lørdag d. 4. marts 2017, som tiltrak godt og vel 100 mennesker fra hele landet. Her blev der gennem andagt, sang, oplæg og paneldebat diskuteret og sat fokus på nogle af de udfordringer og problemstillinger, som altid vil være der i mødet mellem religioner. Dagens mest eksotiske gæst var George Makeen, der er leder af SAT-7’s arabiske programmer. Til daglig sidder han på kontoret i Nicosia på Cypern, men han lagde vejen forbi Danmark for at fortælle om de refleksioner, han har gjort sig om religionsmødet i Mellemøsten.
Uanset hvem der undertrykkes, skal vi vise solidaritet Han holdt et oplæg om formiddagen, hvor han blandt andet beskrev situationen i Mellemøsten lige nu. Rigtig mange muslimer har de senere år oplevet et meningstab i forbindelse med de krige, som har præget regionen, forklarede George Makeen. Mange muslimer har været skuffet over de muslimske landes manglende vilje til at modtage flygtninge fra borgerkrigen i Syrien og Irak, og en del musli[Fortsættes s. 2]
Nyt til Baglandet udgives af Mission Afrika og udkommer fire gange årligt. Redaktør: Philip Christoffersen Layout: Orla Møller Mission Afrika Lyseng Allé 15A, 8270 Højbjerg Spørgsmål eller bestilling: Tlf.: 8672 5050 // ma@missionafrika.dk www.missionafrika.dk
Side 2
mer er blevet overrasket over, at det var i det hovedsageligt kristne Europa, hos ”fjenden”, der var mulighed for at søge asyl.
Nyt til Baglandet
godt for en muslim, så vil han/hun gøre alt for en efterfølgende. Men først skal man skabe en relation,” sagde Else BechLarsen.
SAT-7 har i mange år forsøgt at tale ind i det tomrum, som manHun har selv god erfaring med at bruge kristne helligdage som ge af Mellemøstens muslimer er efterladt med. Historisk har springbræt til at skabe kontakt. For eksempel, foreslog hun, kristendommen dog haft svært ved at præsentere sig selv paskan man finde muslimske naboer og sende og forståeligt, forklarede give dem en påskelilje og få sig en George Makeen. Mange muslimer snak om, hvad påske er for noget. har fordomme om kristne, fordi de Der er ikke noget enkelt svar på, aldrig har mødt nogen. Og det bliver ”Jeg tror netop, at hvis vi i Danmark hvordan man får herboende muskun værre af, at skiftende mellemvil, at der skal være plads til alle, og østlige diktatorer har brugt splittelse limer i samtale, så de på én gang at det ikke skal være islamistiske af befolkningsgrupper som en måde terrorister, der får lov til at tegne føler sig både respekteret og udat opretholde magten på. billedet af muslimerne, så er vi nødt fordret på deres tro. til, os danskere, at hjælpe muslimerPå SAT-7 stræber man derfor hele ne til at blive integreret. For hjælper tiden på at tale et sprog, som er vi dem ikke, hvordan skal de så eluden floskler, og som ikke bliver lers lære vores kultur at kende, hvis ikke vi inviterer dem inindforstået. På den måde prøver man at præsentere kristendomdenfor og viser dem, at sådan gør vi, når det er påske,” sagde mens budskab om frelse og nåde for alle, både muslimer og kristne på tværs af de barrikader, som findes i Mellemøsten. Men hvad kan vi så bruge den refleksion til i Danmark? Vi må i hvert fald forstå, at der skal være plads til uenighed blandt danske kristne, sagde George Makeen. Der er ikke noget enkelt svar på, hvordan man får herboende muslimer i samtale, så de på én gang føler sig både respekteret og udfordret på deres tro. Den slags skal der være plads til at diskutere i kirken. Men vi skal altid huske, at Guds kærlighed, som vi kristne ønsker at udstråle, er større end nogen uenighed. Og så skal vi være klar til at møde den enkelte muslim med den kærlighed, som Gud har vist os.
Sig det med blomster Deltagerne Else Bech-Larsen og Ruth Thomsen mener begge, det er udfordrende at leve op til. De har haft en oplevelse af, at muslimer i Danmark kan have svært ved at åbne sig op for dansk
Elisabeth Holtegaard er Mission Afrikas omvandrende missionsleksikon. Hun guidede interesserede gennem missionshistorien som vist på denne roll-up.
Else Bech-Larsen.
Tid til snak og diskussion Hen over frokosten var der mulighed for at snakke og komme hinanden ved. Ved indgangen var der opstillet en roll-up, som viste nogle af de udsendte, der har været i Afrika gennem tiden. En flok missions-entusiaster fik hurtigt samlet sig omkring den, og ført an af tidligere nigeriamissionær Elisabeth Holtegaard forsøgte de at sætte navn på missionærerne på billeder billederne.
Ruth Thomsen (tv.) og Else Bech-Larsen mener, kristne kan gøre mere for at møde muslimerne i Danmark.
kultur og begynde at blive integreret. Men hvis Muhammed ikke vil komme til bjerget, så må bjerget komme til Muhammed. ”Vi bliver nødt til at gøre noget, for vi kan ikke bare blive ved med at sidde og lave ingenting og forvente at muslimerne kommer til os. Jeg tror, det handler om, at vi går hen og får dem til at opleve, at de er mennesker ligesom os. At vi får en rigtig relation til hinanden. Det er min erfaring, at hvis man har gjort noget
Herefter begyndte anden halvdel af dagen, som bød på en paneldebat om, hvordan kirken mest konstruktivt kan møde islam og muslimer. Her deltog Annette Bennedsgaard, provst i Horsens og formand for Folkekirke og Religionsmøde, Morten Kvist, præst for Herning og Gjellerup Valgmenigheder og debattør og bidragyder til Islamkritisk Netværk, samt Krista Bellows, landsleder for tværkulturelt arbejde i Indre Mission og formand for Israelsmission. Som startskud til debatten fik de tre debattører hver 10 minutter at fremlægge deres syn på islam-problematikken. Selvom de tre langt hen ad vejen var rimeligt enige om, hvordan vi som kristne bør møde muslimer med respekt, var der alligevel nuancer i deres budskab. [Fortsættes på side 4]
Side 3
Tid til at samle og tid til at sprede Af Anne Karin og Peter Michael Lauritzen For lang tid siden skrev Kong Salomon om, hvordan der er en tid for alt her på jorden. Der står bl.a. at der en tid til at samle og en tid til at sprede. Det må vi erkende nu, hvor vores 13 år i Nigeria er ved at være slut. Folk kommer ganske uopfordret og spørger, hvad vi sælger af vores ejendele og vil jo helst have det så billigt som muligt. Det er tid til at sprede det, vi har fået samlet sammen – forhåbentlig til nogen, der kan få gavn af det. Samtidig prøver vi at samle vores tanker, selvom det er svært. Mange af vores tanker går mod, hvordan vi på bedste vis får vores arbejde afsluttet her. Samtidig går tankerne til Danmark i et forsøg på at finde ud af, hvordan en hverdag vil se ud for os der. I forrige uge var Peter Michael i Danmark og fik mange ting på plads med køb af et hus til os. Papirarbejdet er nu så langt, at vi snart kan skrive skødet under. Det er vi meget glade for, da det er en brik i puslespillet, der er faldet på plads. Som det ser ud, kommer vi til at bo i Græsted i Nordsjælland. Spændende, hvordan det bliver. I det hele taget er det spændende, hvordan det bliver at skifte en til tider utryg tilværelse ud med en, der i hvert fald i det ydre forekommer mere tryg. Cirka 6 timers strøm skiftes ud med 24 timers strøm, papegøjer i baghaven erstattes af gråspurve, arbejde, der har givet 120% mening, med noget vi endnu ikke ved, hvad bliver. Vi er taknemlige for vores tro på, at Gud er med os i det alt sammen og hver dag giver de kræfter, som vi har brug for.
Dødsfald Lørdagen mens Peter Michael var i Danmark kom der en besked fra lederen af City Ministries, at en af vore kollegaer i Gyero var død pludseligt om morgenen. Daniel, som han hed, havde været syg i nogen tid, men var ved at få det bedre. Om
Anne Karin sammen med lærere og stab på skolen i Gyero
Anne Karin, Jonathan, Johanna og Peter Michael i festlige nigerianske dragter
morgenen efter at han og hans kone havde holdt morgenandagt sammen, kollapsede han på gulvet og blev fundet død af deres lille datter på otte år. Det er meget trist. Både Daniel og hans kone Mary havde mistet deres tidligere ægtefæller, men fandt hinanden og fik nogle gode år sammen. Disse år var dog ikke nemme for dem, da de to gange blev angrebet i forbindelser med kriser i Jos. Anden gang så voldsomt, at de måtte flygte fra deres hus og ikke fik andet med sig end det tøj, de havde på kroppen. På trods af Marys mange prøvelser i livet har jeg ikke hørt hende beklage sig en eneste gang. Allerede da jeg var ude for at hilse på hende om lørdagen, hvor hendes mand døde, var hun utrolig fattet. Siden har jeg gang på gang set hende have omsorg for andre og trøste andre. I går havde jeg hende med i bilen på vej til Jos fra Gyero og fik endelig lejlighed til at tale med hende alene. Jeg spurgte, om hun havde sørget og grædt, da jeg var bange for, at hun holdt det hele inde, hvortil hun svarede: ”Ja”. Igen bekræftede hun, hvad hun også sagde ved begravelsen: ”Jeg har accepteret min mands død, som Guds vilje.” Hun er et vidnesbyrd om, at troen kan bære et menneske igennem. Allerede i går var hun i gang med at undervise igen – efter hendes eget ønske – for som hun sagde, hvis hun bare sidder derhjemme, vil hun bare være ked af det, men børnene giver hende glæde. Både Mary og Daniel havde følt et kald til at arbejde med forældreløse børn, efter at han gik på pension. Det fik de lov at gøre sammen i et års tid, og Mary håber ved Guds nåde at kunne forsætte i City Ministries.
Side 4
Nyt til Baglandet
Som kronen på værket vil der være nye køjesenge til alle drengene samt madrasser og sengetøj foruden nogle jernsofaer, som måske også kan forsynes med nogle behagelige hynder. Nuvel, der er ikke tale om et luksushus. Godt nok er der installeret elektricitet, men vinduerne er jernskodder med bitte små glasruder, man kan kun tage spande-bad på de fire små kombinerede baderum/toiletter, og gulvene er af cement. Men huset vil være en kæmpe forbedring for drengene, der indtil nu har boet i et langt mere primitivt hus.
Husbyggeriet i Kadarko Byggeriet af et opholdshus til drenge på City Ministries center i Kadarko er nu ved at nærme sig sin afslutning. Byggeriet gik i gang i begyndelsen af november 2016 og har pågået lige siden, kun afbrudt af et par ugers juleferie. Vi har haft to murere i gang det meste af tiden, hjulpet af 2-4 arbejdsfolk, og der har naturligvis også været andre slags håndværkere involveret. Peter Michaels rolle i arbejdet har været én til to gange om ugen at køre den halvanden timer lange tur, som det tager at komme til stedet fra Jos. Han har så hjulpet med materialeindkøb, aflønning af håndværkere, tilsyn af byggeriet osv. I går blev projektet færdigt, da det indvendige malearbejde var gjort. I forbindelse med opførelsen af dette hus er overskydende cementblokke blevet anvendt til at bygge noget mur rundt om grunden, og det kan være en god foranstaltning i et område, der i den senere tid har været plaget af myrderier, hvor gerningsmændene går efter kristne.
Byggeriet har varet ca. 3 1/2 måneder, forholdsvis lang tid, men det har ikke været så vældig dyrt, alt inklusive omkring 78.500 kr. Hvis bare man kunne bygge til den pris i Danmark! I forbindelse med det nye center for de større piger i arbejdet, som vi også skrev om i et af vores nyhedsbreve, er der nu ved at være indhentet byggetilladelse Der skal snart laves et borehul, så der er stabil vandforsyning til husbyggeriet og forbrug i øvrigt. Peter Michael er også blevet bedt om at tilse dette byggeri, indtil vi skal rejse i juni.
Tak for støtte og forbøn. Tak for forbøn for vores sidste måneder her i Nigeria:
• at vi må have kræfter og styrke til at få gjort, det vi skal nå, inden vi rejser
• at det må blive en god tid for Johanna og Jonathan, og at de må få en god afslutning på Hillcrest skolen
• at vi må have visdom, når det gælder vores fremtid. Kærlig hilsen Jonathan, Johanna, Peter Michael og Anne Karin
[Mission Afrika Dag—fortsat] Annette Bennedsgaard var den første der gik på og forklarede, at vi kan snakke nok så meget om dialog, mission og konfrontation, men at det meget tit bliver skrivebordspolitik. Mødet med islam foregår ude i samfundet mellem mennesker, og som kristne bør vi gå ind i det møde kompromisløst og vedholdende i, hvad vi selv tror på. Morten Kvist fortalte sin egen historie om, hvordan han som højskolemand altid har holdt fast i, at vi danskere lever af den frie debat. Han sagde, at en begivenhed som Muhammedkrisen var en nødvendighed for at få danskernes øjne op for, at islam faktisk udgør en trussel mod vores evne til at debattere. Og at der foregår en åndskamp om, hvilken religion der får lov til at udstikke retningen i vores samfund. Krista Bellows holdt sig på et mellemmenneskeligt plan og fortalte om sine og kollegers erfaringer i Internationalt Kristent Center, der møder mange mennesker særligt fra Iran og Afghanistan. Guds ånd arbejder blandt muslimer, sagde hun, men vi skal heller ikke være blinde for, at islam har et ”territorialt gen” i sig, og at vi derfor skal finde ud af, hvordan vi bedst lever i fredelig sameksistens med hinanden. Efterfølgende var der debat, indtil der sidst på eftermiddagen var andagt ved bestyrelsesformand Anne Mie Skak Johanson.
Anne Mie Skak Johanson i samtale med Mission Afrika Dag deltagere.
Hun bandt dagens diskussioner sammen med et billede: At selvom nogle af os lider af højdeskræk, så er vi nødt til at bygge en bro, som vi kan møde muslimer på. Det skal vi gøre i stedet for at bygge mure. Læs også formand Anne Mie Skak Johansons andagt på side 10
Nyt til Baglandet
Side 5
Dagbog fra kirkemødet i Nigeria ”Baban Taru” det store kirkemøde i Kristi Lutherske Kirke i Nigeria (LCCN) er et årligt tilløbsstykke. Det varer fem dage og består af bibeltimer, sundhedsseminarer, musik, en markedsdag og en søndagsgudstjeneste. I år var højdepunktet indsættelsen af den nye ærkebiskop Musa Filibus, som skete på konventets sidste dag. Axel Schmidt og Vibeke Follmann fra Mission Afrikas bestyrelse var med, og vi har fået indblik i Axels dagbogsnotater. Tirsdag: Vi ankommer planmæssigt til Abuja og kommer gennem tolden uden problemer ud over et lidt sløvt bureaukrati. Efter tre timers ventetid flyver vi til Yola, hvor vi bliver mødt af Felix Samari, LCCN’s kommunikationsmedarbejder, som hjælper os med at læsse vores kufferter ud i ærkebiskop Nemuel Babbas store Toyota Landcruiser V8. Vi kører til Numan, hvor Kaja, ærkebiskoppens hustru, serverer frokost for os, hvorefter vi bliver indlogeret i LCCN-compoundens gæstehytter. I morgen begynder konventet.
Onsdag: Efter morgenmad hos Kaja går turen til kirkemødet i Demsa. Det sker i konvoj i fuld fart af sikkerhedsmæssige årsager. Det er fantastisk at se, hvor mange der er samlet til konventet. Nogle siger, der er 500.000 deltagere, men et mere realistisk bud ville nok være mellem 75100.000. Vi bliver sat på gode pladser (dvs. plastiskstole), mens langt de fleste sidder på jorden. Der står soldater uden for i bakkerne, også politi og vagtfolk, så det virker meget sikkert. Først kommer nogle af Zumunta Mata damerne ind og synger og danser, så holder Nemuel Babba en længere tale, så synger vi en sang, og så går en af hovedtalerne på. På hausa lyder det meget levende og karismatisk, hvad de siger, men det må de andre nyde godt af. Der er ingen tolk i dag. Vi skulker fra eftermiddagens møde for at hvile os lidt og slutter dagen af med middag hos Kaja.
Side 6
Fredag: Vi tager til morgenmøde, hvor vi møder formanden for arkivkomiteen Wilberforce Duta sammen med fire amerikanere fra hhv. ELCA, Minneapolis og Global Health Ministries. De laver fine præsentationer på scenen og får efterfølgende en god tolkeservice, noget vi også kunne have sat pris på tidligere. Vi spiser frokost sammen med amerikanerne, og om eftermiddagen tager vi tilbage til LCCN og nyder et par overmodne mangoer og en kold cola på verandaen.
Søndag: I dag skal Musa Filibus indsættes, og vi starter dagen med at komme lidt senere ud ad døren end planlagt. Derfor når vi ikke at komme på plads i processionen ind til pladsen, hvor alle er samlet og ender med at komme til at overhale den, da en uniformeret herre trækker os med frem. Ups! Gudstjenesten begynder klokken 8:15 med sang, bøn og præsentationer ved Nemuel. Så begynder indsættelsen af Musa, som holder tale både på engelsk og hausa. Hans prædiken er beundringsværdigt kort, god og kontant. Gudstjenesten afsluttes med en fantastisk nadver, hvor der nok deltager 40.000-100.000 mennesker. Lidt upræcist, men det er virkelig svært at overskue og vurdere. Om aftenen begynder vi at planlægge vores tur hjem.
Mandag: Sidste pakning, sidste morgenmad og så farvel og afsted til lufthavnen i Yola. Vores fly er en time forsinket, men det gør ikke noget, fordi det kun forkorter vores 10 timers ventetid i Abuja. Tak for denne gang, Nigeria.
Månedens bibelvers: Salmernes Bog 23,1-3 ”Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, han lader mig ligge i grønne enge, han leder mig til det stille vand.”
Bed for: Jakob Stensig Henneberg, Orla F. Møller, Philip Christoffersen, Maria Haahr og Thore Eklund.
Mission Afrikas projekt– og netværksteam
Afrikas arbejde.
• Bed for genbrugsbutikkernes arbejde. Bed for de mere end 2000 frivillige, der bidrager til Mission
Mission Afrikas arbejde i Danmark
re, der har fået overbygning på deres uddannelse, og det sundhedspersonale, der er blevet klædt på til at behandle de syge og de svage.
• Bed for alle de mennesker, som har modtaget efteruddannelse fra stipendieprogrammet. De lære-
Afrika. Bed om, at de må bruge deres uddannelse på at skabe forandring, kæmpe for retfærdighed og bringe Guds kærlighed til de mennesker, der har brug for at høre om den.
• Bed for alle de unge mennesker på tværs af Vestafrika, der har modtaget et stipendium fra Mission
Uddannelsesstipendier til Afrikas unge
mod og en vilje til at gøre en forskel for deres lokalsamfund.
• Bed for drengene på Transition House. At de må være klædt på til at springe ud i livet med gåpå-
beskyldt for hekseri eller okkulte aktiviteter, at de må blive hjulpet fri fra de uretfærdige beskyldninger og lære at forstå, at de er elskede af Gud, som har skabt dem, præcis som de er.
• Bed for City Ministries og alle de børn, som har deres gang der. Bed for børnene, der er blevet
deres sidste tid i Nigeria og for alle gøremål, de har foran sig, før de til juni kan rejse til Danmark.
• Bed for Anne Karin og Peter Michael Lauritzen og deres to børn Johanna og Jonathan. Bed for
City Ministries i Jos, Nigeria
EELRCA i visionen om at gøre en forskel for hele samfundet i Den Centralafrikanske Republik.
• Bed for EELRCA’s kirkepræsident Samuel Ndanga-Toue. At han må have evner og visdom til at lede
mulighed for at gå i skole på grund af krig, kan komme tilbage på skolebænken i de fem nye skoler, som Mission Afrika er med til at bygge i området.
• Bed for skolearbejdet i området omkring Bohong. Bed om, at de mange børn, som ikke har haft
Bohong. Bed for jordemoderen Cathrine Naabeau og centerets 18 ansatte, der arbejder hårdt for at gøre en forskel i den kriseramte Centralafrikanske Republik.
• Bed for CSB-centeret (Mor-barn-centeret) i
Den Evangelisk Lutherske Kirke i Centralafrika
JUNI 2017
KLIP UD
Klap i hænderne af glæde, alle folkeslag! Bryd ud i jubelråb for vor Gud! (Sl. 47,2)
BEDEPLAN: APRIL - JUNI 2017
KLIP UD
APRIL Månedens bibelvers: Johannesevangeliet 14,1-2 ”Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer?”
Bed for George Makeen og hans arbejde med SAT-7’s arabiske programmer. Særligt for kvindeprogrammerne, der lærer Mellemøstens kvinder, at deres meninger er værdifulde, og at Gud har planer for deres liv.
Bed for Mette og Claus Swartz Andersen og deres arbejde med at producere tv om Guds kærlighed til nogle af verdens mest ødelagte nationer. Bed for håb blandt SAT-7’s seere og om, at Gud konkret må gribe ind i deres liv.
SAT-7
•
•
• Bed for SAT-7 Academy, den nye kanal, der skal sende skole-tv til Mellemøstens tusindvis af flygtningebørn.
Den Lutherske Brødremission i Mali må turde gå med evangeliet til dem, der har brug for at høre det.
• Bed for Malis kristne. At de må være stolte af deres tro, selvom de er en minoritet, og at de
Bed for visdom, og om at Guds kærlighed må lyse gennem dem.
• Bed for missionærfamilierne udsendt fra Cameroun og særligt for deres leder Pierre Moulna. •
Bed for kvinderne, der deltager i landbrugsprojektet PADCI. At de gennem økonomiske sejre og fællesskab med andre kvinder må opleve, at de kan være uafhængige og selvstændige medlemmer af samfundet.
PROCMURA
Mellemøsten og i Danmark.
• Bed for PROCMURA og arbejdet med at bygge bro mellem muslimer og kristne både i Afrika, •
Bed for den nye generalsekretær Dr. Joseph Mutei, at han må lede PROCMURA i den rigtige retning og styrke båndene mellem muslimer og kristne.
Mission Afrikas arbejde i Danmark
•
Bed for Mission Afrikas bestyrelse. At kursen for organisationen må blive opretholdt, og at alle medlemmer må opleve velsignelse og motivation til at arbejde for missionen.
Mission Afrikas genbrugsteam Bed for: Claus Rosenbal Roed, Hanne Fornitz, Lars Torp, Lone Frøsig og Villy Pedersen.
MAJ
Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun •
Bed for de mange mennesker, der bor i flygtningelejre i det nordlige Cameroun, drevet fra hus og hjem af Boko Haram. Bed om, at EFLC må kunne udøve sjælesorg og lære flygtningene betydningen af nåde og tilgivelse. er elskede og finde vej gennem livet.
Månedens bibelvers: Esajas 49,15 "Glemmer en kvinde sit diende barn? Glemmer en mor det barn, hun fødte? Selv om de skulle glemme, glemmer jeg ikke dig.”
• Bed for gadebørnsarbejdet ’Pearls of the Street’. At drengene, der kommer til, må lære, at de
støtte og udfordre Camerouns befolkning til personlig tro på Gud.
• Bed for Præsteskolen i Kaélé og for hele kirkens evangelisationsarbejde. At de må hjælpe,
Kristi Lutherske Kirke i Nigeria
mod til at blive ved med at ville undervise, selvom de er presset af Boko Harams terror.
• Bed for de mange lærere og skoleledere, der bor i det nordligste Nigeria. Om at de må have •
Bed for LCCN’s fortsatte vækst. Om at kirken må være et lys i en udfordret region, og at den må formå at række ud til de mange moderate muslimer, som ikke føler sig repræsenteret af radikale islamister.
finde ud af, hvad de skal lave. Bed om visdom og velsignelse over deres fremtid.
• Bed for Musa Panti Filibus, kirkens nye ærkebiskop, og for Kaja og Nemuel Babba, der nu skal
Den Anglikanske Kirke i Bo Stift, Sierra Leone
ger i kølvandet på beskyldninger om korruption, må lægge sig.
• Bed for kirken. Bed for kirkens ledere og for alle ansatte. Bed for, at de uroligheder, som føl-
Mission Afrikas arbejde i Danmark •
Bed for projektgrupperne: Pearls of the Street, Maliprojektgruppen, SAT-7 projektgruppen, Centralafrikaprojektgruppen og Sundhedsprojektgruppen. Bed for de frivilliges indsats og velsignelse over de penge, som bliver tjent ind til Mission Afrikas mange projekter.
Mission Afrikas ledelses– og økonomiteam Ruby Jensen.
• Bed for Torben Hesselbjerg, Pia Kruse, Inge Marie Eckhardt, Peter Fischer-Nielsen og Dorrit
Bedeplan fra april—juni 2017
Side 9
Nu føles Cypern som hjem Af Claus S. Andersen, udsendt til Nicosia, Cypern Mette og jeg er ved at føle os hjemme på Cypern, så vi siger også nu, at vi skal hjem til Cypern. Vi har været her i to et halvt år nu, så den første kontrakt med MA og SAT-7 udløber til september. Peter Fischer-Nielsen var hernede for at snakke fremtid med os og SAT-7 i februar måned, og det skulle gerne ende i en afklaring i løbet af maj måned. Tiden og arbejdet har haft sine udfordringer, men nu er vi ved at have kendskab til både kulturen og vores arbejdsopgaver, så vi vil gerne fortsætte. Nu har vi fået lært SAT-7 at kende, og føler vi vil kunne bidrage med noget i lang tid endnu. Vi beder om, at Gud må vise, hvad der er det rigtige, der skal ske i den beslutning.
Mette er direktør for kommunikationsafdelingen Da Mette startede i afdelingen september 2014 var der to medarbejdere. I dag har hun fem medarbejdere og en praktikant på kontoret i Nicosia, en medarbejder i Beirut og en medarbejder i Cairo. Sidste år blev Mette og teamet færdige med en 80 siders design-manual for hele SAT-7. En ny hjemmeside er gået i luften, og et nyt intranet for SAT-7 er også lanceret. Det er tre ret store projekter, så det har kostet meget energi. Ved siden af passes dagligdagen med at lægge information på de sociale medier, lave magasiner, brochurer, videoer, salgsmateriale, en årsrapport, arrangere Network (en årlig konference for supportere fra hele verden) med ca. 200 deltagere, partnerbreve, e-mail nyhedsbreve hver 2. uge og at besvare spørgsmål fra supportere verden over og lave marketing for supporter-kontorerne. Der er altid travlt i kommunikations- og marketingafdelingen, og de kan godt få tiden til at gå. Ud over at lede et meget ungt team af medarbejdere er Mette
”Green-screen” arbejde og special effects til nogle af udsendelserne på SAT-7
også involveret i større ledelsesprojekter og skal tre gange om året deltage i ledermøder for alle direktørerne fra hele verden. I løbet af 2016 var der også en del rejser: Malta, Egypten, Tyrkiet, USA, England og en del gange i Libanon. Vores tur til Algeriet måtte aflyses da vi ikke fik visa til at komme ind i landet. I må gerne bede om, at Mette må have kræfter til de mange store projekter og også finde tid til at passe på sig selv.
Claus fundraiser i Golf-landene Lige nu sidder jeg, Claus, i Kuwait og skriver til jer. Jeg er her for tredje gang og begynder at føle, jeg kender lidt til de forskellige lande. Der er efterhånden også mennesker, jeg møder hver jeg gang, jeg kommer på besøg, og genkendelsen er dejlig. Ved at vi mødes flere gange, føler de sig også mere bekendt med SAT7. En af menighederne her i Kuwait har haft 25-års jubilæum, og det har jeg været med til fejringen af. Menigheden startede med en lille gruppe der mødtes, og efterhånden som fællesskabet blev større fik, de lokaler i kirke-området i byen, og i dag har de en stor menighed der og lidt mere end 10 mindre enheder rundt i landet. I et naboland fortalte en af kirkelederne, der underviser præsterne, at i Saudi Arabien har de over 500 enheder. Det er bare en af de menigheder, som jeg møder, så med Guds nåde sker der meget rundt i verden. Jeg vil gerne slutte denne hilsen med et bønneemne som SAT-7 PARS har fået fra en af deres seere:
Babak fortæller: Jeg blev chikaneret og mistede mit arbejde på grund af, at jeg blev kristen. Jeg blev tvunget til at flytte også. Mine livsvilkår har ændret sig dramatisk og jeg er ikke i sikkerhed mere. Bed for mine omstændigheder og de besværligheder, der møder mig. Stemmer indtales til figurer i de film, der laves.
Tak, om I vil bede for Babak og Mettes og mit arbejde.
Side 10
Nyt til Baglandet
FORMANDENS ANDAGT VED MISSION AFRIKA DAG 2017 :
Det er altid med en vis ærefrygt, jeg kører over broer. For det første synes jeg, de fleste broer er utrolig smukke, fordi selve bygningsværket er beundringsværdigt. Det er imponerende, at nogen har udtænkt en sådan konstruktion, har beregnet og gravet og bygget, så der til sidst står en forbindelse klar. For det andet så synes jeg, det fantastiske ved broer er, at de er forbindelsesled mellem to områder, som eller var adskilt. Det kommunikerer for mig forbundethed og ønsket om fællesskab. Der er rigtig mange broer i vores land. Danmarks er vel nærmest et broernes land, hvor broerne stort set har nulstillet færgefarten. Broen mellem os og Gud Brobilledet kan også bruges i overført betydning, for billedet kan sige noget om vores åndelige liv. Grundtvig taler i en af sine salmer om troens bro, der forbinder det himmelske og det jordiske, forbinder Gud og mennesker: O vidunder-tro! Du slår over dybet din gyngende bro, som isgangen trodser i brusende strand, fra dødningehjem til de levendes land; Troens bro giver mulighed for at udforske og opdage mere af, hvem Gud er. Vi ser hvilket landskab, der omgiver ham, hvordan Hans rige er. Og det fantastiske ved den åndelige bro er, at det er Gud som er brobyggeren. Han tog initiativ til at bygge bro til os mennesker af kærlighed til os. Der står i
2. Kor 5, 19: … for det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv. Broer mellem mennesker Forligte med Gud - altså med vores forbindelse til Gud etableret, kaldes vi til også selv at være brobyggere. Både relationelle brobyggere, men også brobyggere, der viser andre mennesker hen til broforbindelsen til Gud. Vi bygger naturligt relationelle broer til mennesker i vores umiddelbare nærhed. Og en stor del af os bygger også broer til mennesker fra andre kulturelle og etniske sammenhænge, til mennesker med anden religion. De relationelle broer er ikke mindre vigtige eller beundringsværdige end dem, der forbinder vores danske landsdele. Det tager nemlig tid at bygge relationer, og det kræver en indsats at arbejde for at opnå en forbindelse. Formålet med broer er at forbinde og at få mulighed for at
bevæge sig fra eget område og udgangspunkt over til de andres. Broerne giver mulighed for en slags opdagelsesrejse, som både er spændende og udfordrende. Når først den relationelle bro er etableret, så er der mulighed for at dele de gode nyheder om Jesus. Vi kan åbent fortælle, at det ikke kun er muligt at forbinde mennesker relationelt, men det er også muligt at blive forbundet med det himmelske. Jesus er broen. 2. Kor 5, 20: Så er vi altså udsendinge i Kristi sted, idet Gud så at sige formaner gennem os. Vi beder på Kristi vegne: Lad jer forlige med Gud. Broernes land er på mange måder et godt sted at være. Anne Mie Skak Johanson
Side 11
Anklager om misbrug af midler i Sierra Leone Biskoppen og ledende medarbejdere i Det Anglikanske Stift i Bo i Sierra Leone (ADB) er under anklage for misbrug af midler. Konkret drejer det sig om penge doneret af forskellige udenlandske organisationer, herunder Mission Afrika, under ebolakrisen i 2014, som ledelsen bliver beskyldt for at have anvendt til andre formål end de tiltænkte. Situationen har skabt intern uro i kirken, hvor et større efterforskningsarbejde nu er i gang. I Mission Afrika har vi valgt at tage vores forholdsregler, og der overføres derfor ikke midler til kirken, før der er overblik over situationen. Vi afventer antikorruptions-myndighederne og den anglikanske kirkes egne undersøgelser og konklusioner, før vi finder ud af, hvad næste skridt er. ”Det er ærgerligt, men en nødvendig reaktion, da vi arbejder med indsamlede midler, og vores givere skal kunne have tillid til, at deres gaver forvaltes rigtigt,” siger generalsekretær Peter Fischer-Nielsen. Situationen vil blive drøftet løbende og grundigt på Mission Afrikas bestyrelsesmøder.
MINDEORD Tidligere missionær Sara Kjøller er afgået ved døden den 21. december 2016. Hun var udsendt til Nigeria i perioden 1965-68, hvor hun arbejdede på radiostudiet i Jos. Sara Kjøller blev 84 år gammel. Æret være hendes minde. /pc
Er du medlem af Mission Afrika? Har du lyst til at stille op til bestyrelsen? Den 9. september 2017 er der års- og repræsentantskabsmøde på Diakonhøjskolen i Aarhus. Her er der valg til bestyrelsen samt mulighed for at komme med input til kursen for Mission Afrikas arbejde. Ønsker du at opstille en kandidat til bestyrelsen, eller har du emner til dagsordenen—så læs mere her: OBS: Vær opmærksom på, at Mission Afrika i 2015 blev en medlemsorganisation. Det betyder, at det kun er kontingentbetalende medlemmer, der kan stemme, så husk at indbetale for 2017 inden den 1. august. Der er to kandidater på valg. Jens Henrik Kristiansen er på valg, da hans valgperiode udløber i 2017. Han modtager genvalg. Per Enggaard Haahr ønsker at udtræde af bestyrelsen før tid i forbindelse med repræsentantskabsmødet. Der skal vælges en person til det sidste år af hans valgperiode, der går til 2018. Derudover skal der gerne vælges to suppleanter.
Forfriskende fællesskab med formål! Velkommen til Genbrugsstævnerne 2017. Alle medarbejdere i Mission Afrikas genbrugsbutikker inviteres til forårets regionale stævner. Tilmeld dig via butikken—og vær med til en særlig og inspirerende dag, hvor vi lærer hinanden bedre at kende og får nye indtryk med hjem til arbejdet i butikken.
Stævnedatoerne er: SYD: Vojens d. 15. maj // Nyborg d. 17. maj NORD: Østervrå d. 24. april // Herning d. 23. maj ØST: Avedøre d. 5. maj // Nexø d. 9. maj
Vigtige procedurer: Forslag om kandidater til bestyrelsesvalget skal indsendes skriftligt (e-mail er også skriftligt) til Mission Afrikas sekretariat senest den 15. maj, og kandidatlisten skal være tiltrådt af mindst ti navngivne, tale- og stemmeberettigede medlemmer af repræsentantskabet, som allerede har indbetalt årskontingentet for 2017. Samme person kan kun være stiller for én kandidat. Særlige emner, som ønskes optaget på repræsentantskabsmødets dagsorden, skal være motiverede (dvs. uddybet og begrundet) og være sekretariatet i hænde senest den 15. maj. Forslagene skal være fremsat af mindst tre navngivne, tale- og stemmeberettigede medlemmer af repræsentantskabet, som allerede har indbetalt årskontingentet for 2017.
Afsender: Mission Afrika | Lyseng Alle 15A | 8270 Højbjerg
Kvinder skal se sig selv gennem Guds øjne Den 8. marts var Kvindernes Internationale Kampdag. I den forbindelse, skrev Mette Swartz Andersen, SAT-7, et blogindlæg om, hvor vigtigt det er, at vi arbejder for at sætte kvinder fri fra kulturel undertrykkelse.
råd, dele deres historier og åndelige rejse med os. Vores budskab til disse kvinder er, at lige meget hvilken baggrund de kommer fra, eller hvilke omstændigheder de er i, så kan de få succes, udleve deres drømme og få en positiv indflydelse på deres omgangskreds og samfund. Vi fortæller dem igen og igen, at de er noget særligt i Guds øjne.
Kvinder over hele Mellemøsten og Nordafrika har mange udfordringer og restriktioner. Det spænder lige fra kulturel undertrykkelse til fysisk vold. En kombination af mandsdominerede samfund, traditionelt kulturelt pres og en manglende indsats for at styrke kvinder har efterladt mange med en følelse af værdiløshed.
SAT-7 vil inspirere og udruste kvinder i alle aldre. Ved at udruste forældre med viden, visdom og praktiske evner til at opfostre børn, spiller vi en central rolle i at ændre fremtiden i Mellemøsten og Nordafrika.
Når jeg besøger SAT-7’s studier, bliver jeg stolt af at se den værdi, som mange af vores producere, instruktører og værter sætter i at give kvinder en stemme. De har omsorg for vores kvindelige seere, og de vil gerne lytte til dem. I vores mange ugentlige programmer, kan kvinder ringe ind og stille spørgsmål og modtage
Investeringen i kvinder, deres familier og deres børn er en livsvigtig del af SAT-7’s arbejde. Det er en afgørende puslespilsbrik i vores større vision for et fredeligt og veludviklet Mellemøsten og Nordafrika. Vær med og bed for regionens kvinder, så de må indse, at de har potentiale, og at de må lære at se sig selv gennem Guds øjne. Tak for en god gave til SAT-7 og Mission Afrika.