Nyt til baglandet 2017 nr 4

Nyt til Baglandet STATUS PÅ ÅRETS VISIONSMÅL

Nr. 4-2017

I dette nummer:

Sådan mødte vi muslimer i 2017

PROCMURA-konference i Cameroun

Sådan mødte vi muslimer i 2017

1-2

Nyt til Baglandet flytter på internettet i foråret 2018

3

Missionærbrev: 13 år i Nigeria sætter spor

4-5

Stort & Småt

6

BEDEPLAN: JAN—FEB 2018

7-8

En tanke-palet om frivillighed i Mission Afrika Genbrug

9

Historien om en heltinde fra Nigeria

10

Historisk Hjørne: Min første jul i Afrika

11

Julekrydsord, der tester din viden om julesalmerne

12

Vi ønsker at styrke den kristne kirkes møde med muslimer! Sådan lyder ét af fire mål i Vision 2020, som Mission Afrika arbejder på lige nu. Her fortæller generalsekretæren, hvad der er sket på området det seneste års tid.

Af Peter Fischer-Nielsen, generalsekretær Mission Afrika valgte at give den kristne satellit-tv-station SAT-7 særlig meget opmærksomhed i år. SAT-7 sender tv til millioner af mennesker i Mellemøsten og Nordafrika, hvor mødet mellem kristne og muslimer er allermest intenst. Vi oplever, at SAT-7 tjener mange formål i det møde: Muslimer hører om den kristne tro, kristne får støtte og opmuntring til at være kristne, og muslimer og kristne får hjælp til at leve sammen på fredelig vis.

SAT-7 begejstrer og engagerer mange her i Danmark. I år kunne vi etablere en frivillig projektgruppe, der arbejder på at skabe opmærksomhed omkring SAT-7.

Til Mission Afrika Dag i marts havde vi George Makeen fra SAT-7 på besøg, og han gav et stærkt vidnesbyrd om SAT-7’s arbejde og situationen i Mellemøsten – og en opfordring til os om ”altid at møde den enkelte muslim med den kærlighed, som Gud har vist os”.

I oktober kunne vi sende 24 rejsende afsted på en spændende tur til Cypern, hvor de fik et gribende førstehåndsindtryk af SAT-7’s arbejde. I november opmuntrede [Fortsættes s. 2]

Nyt til Baglandet udgives af Mission Afrika og udkommer fire gange årligt.

Redaktør: Anne Sofie Bitsch Layout: Orla Møller Mission Afrika Lyseng Allé 15D, 8270 Højbjerg Kontaktinfo Tlf.: 8672 5050 // ma@missionafrika.dk www.missionafrika.dk

Side 2

Nyt til Baglandet

Mission Afrika Dag i Vejle 2017

vi alle til at tage del i SAT-7’s internationale bedeuge for kristne i Mellemøsten og Nordafrika. Og hele året har Mission Afrikas genbrugsbutikker samlet ind til SAT-7 i deres indsamlingsbøsser.

SAT-7 kan ikke bare ses i Mellemøsten og Nordafrika, men også her i Danmark. Vi fik derfor trykt en bunke postkort, der på arabisk, tyrkisk og farsi fortæller, hvordan man kan se SAT-7 i Danmark. Disse kort har vi uddelt til mange kirker og foreninger, som giver dem videre til nydanskere, flygtninge og asylansøgere i deres nabolag. Husk at man fortsat kan bestille kortene på kontoret!

Nybrud i dialogarbejdet i Cameroun Også i det vestlige Afrika er der brug for at arbejde med det gode møde mellem kristne og muslimer. Flere års terroraktivitet fra Boko Haram har forplantet sig mange steder som generel mistillid mellem kristne og muslimer. Særligt i Cameroun har vi igennem en årrække kunnet arbejde sammen med Den Lutherske Brødrekirke om at modarbejde terrorens ondskab.

I januar støttede vi op om en konference i den nordlige landsby Mora. Man havde inviteret i alt 48 lokale ungdomsledere, præster, imamer, repræsentanter fra de lokale myndigheder og traditionelle ledere til at deltage. Men interessen var så stor, at 95 camerounere mødte op til konferencen. Her forpligtede man hinanden på at arbejde for fred.

Kirkepræsident Robert Goyek udtalte om konferencen: ”Det er vigtigt for kirken, at vi er en del af sådan et projekt. Jo tættere

kristne og muslimer kan arbejde sammen, jo bedre er det for vores samfund og for et fredeligt liv sammen. Mora er et område, der har oplevet selvmordsangreb fra Boko Haram, og derfor skal vi fortælle de unge, at når religion bliver til radikalisme og ekstremisme, bliver det til sidst til terrorisme. Med konferencer som denne undgår vi, at børn bliver målene for Boko Harams propaganda.”

Et ansvar i Danmark?

Mission Afrikas arbejde har altid primært været rettet mod syd. Men i de senere årtier er der både kommet flere og flere afrikanere og andre mennesker med muslimsk tro til Danmark.

I takt med denne udvikling er det på sin plads, at vi også spiller en rolle her i landet.

Vi har brugt et par år på at undersøge, hvad vores opgave i det danske religions- og kulturmøde skal være. I 2016 kom et islamudvalg med anbefalinger til, hvad vi kan gøre i Danmark.

Og i år havde vi vores hjemvendte Nigeria-missionær Peter Michael Lauritzen til sammen med den herboende nigerianer Ezekiel Danok at undersøge mulighederne på det tværkulturelle område. Det er der blevet et stort idekatalog ud af, som vi nu skal til at prioritere og arbejde videre med. Vores nye medarbejder, Clement Dachet, kommer til at føre mange af ideerne ud i livet i tæt samarbejde med frivillige, der også brænder for mulighederne for at gøre en indsats på området.

Arbejdet fortsætter!

Ud over de nævnte aktiviteter støtter Mission Afrika hvert år hundredvis af evangelister og lokale missionærer, der i Nigeria, Cameroun og Mali forkynder det kristne budskab over for muslimer. Og hvert år uddanner vi mange afrikanske præster, der gennem deres uddannelse får mulighed for at møde muslimer på et oplyst grundlag. Vi støtter også den kristne organisation PROCMURA (Program for kristen-muslimske relationer), der arbejder på at give kirker i hele Afrika et godt udgangspunkt for at møde muslimer.

Arbejdet fortsætter i 2018. Lad os sammen bede om, at Gud må røre ved menneskers hjerter, så troen vokser, og fredens frugter sætter sig!

Side 3

Nyt til Baglandet flytter på internettet i foråret 2018 Det sidste trykte nummer af Nyt til Baglandet udkommer i marts måned.

Internettet har givet os mulighed for at nå ud til langt flere mennesker og kommunikere på nye, fængende måder. I efteråret 2017 har bestyrelsen vedtaget, at Mission Afrika fremover skal blive bedre rustet til at udnytte internettets mange muligheder. Målet er at nå ud til endnu flere mennesker med Mission Afrikas sag. Samtidig vil vi gerne bruge færre penge og mindre tid på tryk og distribuering og mere tid på at udvikle gode og spændende historier til jer.

I kølvandet på denne beslutning flytter vi stoffet fra Nyt til Baglandet over på vores hjemmeside (www.missionafrika.dk).

Bedeplanen bliver fremover produceret i en printvenlig version, og udvalgt stof bliver udgivet i vores månedlige nyhedsmail og på Facebook.

Har du ikke mulighed for at gå på internettet, printer vi relevant stof og sender det til dig per brev fire gange årligt.

Det sidste trykte nummer af Nyt til Baglandet udkommer i marts måned 2018. I dette nummer laver vi en detaljeret guide til, hvordan du nemt kan finde stoffet på internettet fremover.

Mission Afrika Bladet, Årsskrift og indsamlingsbreve vil selvfølgelig stadig udkomme som tryksager til din postkasse.

3 spørgsmål og svar Jeg har modtaget Nyt til Baglandet og vil savne det fremover.

Hvad gør jeg, hvis jeg stadig gerne vil have det nyhedsstof, som jeg plejer at få i Nyt til Baglandet?

Tilmeld dig vores nyhedsmail, som udkommer én gang per

måned. Send din e-mail-adresse til Mission Afrikas sekretariat på e-mail: ma@missionafrika.dk eller ring til os på telefonnr.: 8672 5050. Så får du automatisk vores nyhedsmail i din mailboks én gang om måneden.

Når Nyt til Baglandet lukker, vil nyhedsmailen indeholde endnu flere artikler og videoer end tidligere, og Nyt til Baglandetstof som bedeplan og personstof udkommer ligeledes i nyhedsmailen. Mission Afrika Bladet, Årsskriftet og vores fem årlige indsamlingsbreve bliver stadig sendt direkte til din fysiske postkasse.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke har mulighed for at gå på internettet og læse artiklerne?

Ring til Mission Afrikas sekretær, Dorrit Ruby Jensen, og fortæl, at du gerne vil have printet og tilsendt de mest læsevenlige artikler fra hjemmesiden og nyhedsmailen samt bedeplan og personstof per post. Ring på telefonnr.: 8672 5050.

Bedeplan og personstof er nu i Nyt til Baglandet. Hvordan får jeg fat i det fremover?

Både bedeplanen og personstoffet flytter over på hjemmesiden, så alle kan få adgang til disse stofområder. Vi annoncerer nyt stof i den månedlige nyhedsmail, som du kan modtage ved at sende din e-mail-adresse til sekretariatet på ma@missionafrika.dk. Bedeplanen designes, så den kan printes ud.

Ring (tlf.: 8672 5050) eller skriv (e-mail: ma@missionafrika.dk), hvis der er noget, du savner svar på!

Side 4

Nyt til Baglandet

Peter Michael Lauritzen har sammen med sin kone, Anne Karin, og deres to børn, Johanna og Jonathan, været udsendt til gadebørnsarbejdet i City Ministries i Jos. I juni vendte familien hjem til Danmark efter 13 år i Nigeria. Hjemkomsten har fået Peter Michael til at reflektere over den omvæltning, det er at flytte til et nyt land.

Af Peter Michael Lauritzen, tidligere missionær i Nigeria I november 2003 rejste min familie og jeg til Nigeria. Kun Anne Karin havde været der før. Hun havde dels gået i 10. klasse på Hillcrest-skolen, dels havde hun været ude et år som volontør.

Johannas kulturchok Det er nok vores datter, Johanna, som fik den mest barske omstillingsoplevelse. Hun var fem år, da vi kom til Nigeria, og kunne naturligt nok ikke tale engelsk. Som afbødning på den voldsomme omstilling fra dansk til nigeriansk børnehave havde hun selskab af sin jævnaldrende gode ven Viktor Enggaard Haahr, som dog forlod Nigeria sammen med sine forældre efter seks måneder. Da kom chokket. Johanna var nu den eneste dansker i børnehaven og kunne meget lidt engelsk. Hun ønskede sig faktisk død! Men tak til Gud for, at børn lærer sprog hurtigt. Med den voksende sprogforståelse bedredes situationen, og lidt efter lidt begyndte Nigeria snart at blive ”hjemme” for Johanna.

Omstillingsprocesser For mit vedkommende har omstillingsprocessen set anderledes ud, og det er nok ikke så mærkeligt. Jeg havde allerede rundet de 50 år, da vi rejste ud, og var så meget mere hjemmevant i Danmark. Selvom det var udfordrende at skulle kommunikere på engelsk, så havde jeg dog et ret godt kendskab til dette sprog, som langt de fleste taler i Jos-området, hvor vi boede.

Et privilegium at være missionær Ofte har vi fra nigerianske kollegaer hørt, at de virkelig værdsætter, at vi som missionærer i Nigeria har givet afkald på så meget ved at forlade Vestens privilegerede levevilkår. Mine følelser ved et sådant udsagn var blandede: Det er rigtigt, at der er mange ting, der er lettere og behageligere ved at bo i Danmark, men der er også ting, der gør det attraktivt og til et stort privilegium at bo som missionærer i Nigeria.

Foto fra Johannas Facebook-side (bragt med tilladelse fra Johanna)

Side 5

Listen omfatter blandt andet følgende: • Det er spændende at komme til en anderledes kultur og lære et andet sprog (engelsk/hausa).

• Det er både udfordrende og givende at skulle sætte sig ind i nigerianske omgangsformer, normer og andre forhold.

• Hvor der i Danmark ofte er en beklemthed ved at tale om Gud og en personlig tro, så er det anderledes naturligt og ikke tabuagtigt at tale om disse ting i Nigeria.

• At tale med fremmede mennesker er meget mere almindeligt i Nigeria.

• Den kristne tro er tydelig, fremherskende og i vækst i det offentlige Nigeria. Bønnen, ordet og kirkelivet er vigtige elementer i hverdagslivet og præger derfor også samfundet.

At huske på sine rødder Hvordan har det så været at vende tilbage for igen at bo i Danmark? Vi mennesker er som bekendt forskellige, og for mig har omstillingen ikke voldt de store problemer, bortset fra at der er rigtig mange ting, der skal gøres, når man kommer hjem og skal bosætte sig efter mange år ude.

Vi har været på tre orlover og på sommerferie alle årene undtagen det første, hvilket har gjort omstillingen lettere. Den teknologiske verden med computer, internet og telefoni, som jo er blevet mere og mere omsiggribende i løbet af de sidste par årtier, har hjulpet i omstillingen fra livet i Nigeria til livet i Danmark. For eksempel kunne jeg slet ikke komme udenom at

Familien Lauritzen med gode venner i Nigeria.

få e-Boks, mens vi var i Nigeria. Den forøgede internetbrug er nok det, der føles som den største ændring i løbet af vores udlændighed, men selv dér i Afrika blev brugen af internet noget dagligdags, og internettets hastighed forøgedes lidt efter lidt (dog uden at kunne måle sig med danske forhold).

Mange oplever et stort kulturchok ved at komme tilbage til Danmark efter mange år ude. Jeg tror, at omstillingsprocessen kan blive lidt nemmere, hvis man under udrejsen prøver at huske på sine rødder, orientere sig om udviklingen i fædrelandet og skønne på de ting, der gør livet i Danmark tryggere, lettere og (indrømmet) mere behageligt.

13 år i et andet land kan dog ikke undgå at sætte spor. Men de spor vil jeg selvfølgelig ikke være foruden!

MISSION AFRIKA GENBRUG ER KOMMET PÅ INSTAGRAM Med vores nye Instagramprofil ønsker Mission Afrika Genbrug at inspirere til gode genbrugs-ideer og gøre opmærksom på spændende varer i vores 73 genbrugsbutikker.

Instagram er en social-medieplatform, hvor billeder er i fokus. Mediet egner sig godt til at vise sjove familie– og vennebilleder, men bliver i høj grad også brugt professionelt til at reklamere for og udstille varer og produkter.

Instagram.com/missionafrikagenbrug/

Side 6

Nyansat - gammel kending Mission Afrika har netop ansat Clement Dachet som partnerkoordinator.

Clement er 42 år og gift med Louise. Sammen har de Benjamin på fem år og Josefine på syv år. Han kommer oprindeligt fra Jos, Nigeria, hvor han er uddannet teolog og har arbejdet som præst og teologisk underviser. Fra 2005 til 2008 arbejdede han i Schweiz for organisationen Ungdom Med Opgave. Fra 2009 til 2014 var han ansat i en deltidsstilling i Mission Afrika som kirke - og kulturkoordinator. Sideløbende tog han uddannelsen ”The Religious Roots of Europe” på Aarhus Universitet. I de seneste år har han arbejdet selvstændigt og været med til at stifte det teologiske konsulentfirma Helsyn. Clements særlige fokus vil blive på teologisk uddannelse og kristen-muslimske relationer.

Rikke Vestergaard rejser igen til Dakka Hvert år i vintermånederne rejser den 77-årige sygeplejerske Rikke Vestergaard til landsbyen Dakka i Nigeria for at arbejde på den sundhedsklinik, hun selv har været med til at bygge. I år har Rikke følgeskab af Rikke Silberbauer, der er læge.

Bed gerne for de to kvinders ophold i Nigeria.

Den 26. november sendte TV MidtVest et interview med Rikke Vestergaard om hendes livs-passion. Se udsendelsen på tvmidtvest.dk.

Læs mere om Clement på missionafrika.dk.

Gratis CD med kristne lovsange Som ung var Poul Jensen med i det kristne rockband 777 fra Agger. Kærligheden til musikken er fortsat, og i 2011 udgav han CD’en ”Vi ses igen” med smukke, selvskrevne sange om livet og kristentroen.

Poul Jensen er i dag leder af ”Det Blå Sted” i Aarhus og gift med Dorrit Jensen, der er sekretær for Mission Afrika.

Nu kan CD’en blive din.

Det eneste, du skal gøre, er at ringe eller skrive til Mission Afrikas sekretariat på tlf.: 8672 5050 eller e-mail: ma@missionafrika.dk.

Så sender vi dig en gratis CD. Din eneste udgift er portoen.

Brug CD’en som en gave - eller glæd dig selv med nyt musik om liv og tro.

Genbrugsjubilæer Januar: 

Den 12/1 Tommerup: 30 år



Den 24/1 Aarhus, Skanderborgvej: 15 år

Februar: 

Den 6/2 Aalborg, Vejgaard: 30 år



Den 19/2 Brejning: 10 år

Marts: 

Den 5/3 Odense, Rugårdsvej: 10 år

Mission Afrika ønsker tillykke!

KLIP UD

”Vi må udtrykke evangeliets sandheder; ikke blot recitere dem. Reformation må vække os til et fornyet ansvar over for vores nabo og kaldet som Guds redskaber til heling og forsoning i en brudt verden.”

”Reformationen i Afrika i dag har brug for at fokusere på handlingsmønstre, tankemønstre og kulturelle tilbøjeligheder, som forhindrer evangeliet i at slå rod.”

”Forandring udfordrer vores elskede vaner, opfattelser, værdier, praksis og traditioner. De systemer, vi kalder normen. Derfor kan følelserne sættes i kog, og konflikter kan opstå.”

”Kære venner, reformation er ikke let. Det var ikke let for reformatorerne i det 16. århundrede, og det bliver ikke let for os.”

”Kirken må til stadighed have en kultur af reform, mens den lever ud fra sin kerne: at være Jesu Kristi disciple i verden. Reformationen må minde os om vores fortid, tilbyde impulser og lektioner ind i nutiden og hjælpe med at pege os ind i fremtiden.”

Sådan lyder opfordringen fra Musa P. Filibus, ærkebiskop i Nigeria og formand for Det Lutherske Verdensforbund. I oktober holdt han et oplæg om den lutherske kirkes fremtid. Vi har samlet et par kernecitater fra oplægget.

”REFORMATIONSÅRET 2017 ER VED AT VÆRE SLUT, MEN REFORMATIONEN SKAL FORTSÆTTE”

”Hvor er din kærlighed fantastisk, Gud, mennesker søger ly i dine vingers skygge.” (Salme 36,8)

BEDEPLAN: JAN-FEB 2018

KLIP UD

JANUAR Kristi Lutherske Kirke i Nigeria (LCCN) forsoning mellem de stridende parter.

• Bed om, at urolighederne i Numan må stilne af. Bed om

har hørt om Gud.

Månedens bibelvers: Johannesevangeliet 11,25 ”Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør.”

• Bed for kirkens hårdtarbejdende evangelister, der rækker evangeliet ud til folk, der endnu ikke

FEBRUAR

Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun (EFLC) the Street i Garoua.

• Bed for drengene på gadebørnshjemmet Pearls of

mange må komme til tro på Gud gennem arbejdet.

Månedens bibelvers: Esajas´ Bog 62,5 ”Som en brudgom fryder sig over sin brud, fryder din Gud sig over dig.”

• Bed for præsteskolen i Kaélé og for hele kirkens store evangelisationsarbejde. Bed om, at

PROCMURA

hønseavl samt kompostering i det landsbrugsprojekt, som Mission Afrika støtter.

• Bed for kvinderne og de unge mænd, der blandt andet lærer færdigheder inden for gede- og

• Bed for PROCMURA og arbejdet med at skabe fred mellem kristne og muslimer i Afrika.

kirken i en sund retning.

• Bed for ærkebiskop Musa Panti Filibus og kirkens øvrige biskopper. Bed om visdom til at lede

Det Anglikanske Stift i Bo, Sierra Leone (ADB) hjælp. Bed om, at de må være til velsignelse for menighederne.

•

Clemmensen, Line Hove R. Baun og Lars Torp.

• Bed for: Bente Mikkelsen Pahus, Hanne Fornitz, Claus Rosenbal Roed, Erik Haunstrup-

Mission Afrikas genbrugsteam

det og have lyst til at tale Mission Afrikas sag.

• Bed for alle medarbejderne i Mission Afrika Genbrug. Bed om, at de må glæde sig over arbej-

Mission Afrikas arbejde

7 og 8.

• Bed for deltagerne på Mission Afrikas Oplevelsesrejse til Cameroun, der løber af stablen i uge

• Bed for frivillig missionær Rikke Vestergaard, der er udsendt til Dakka i Nigeria.

• Bed for Joel Zakarias Dam, Mission Afrikas volontør hos SAT-7.

• Bed for Mission Afrikas udsendte medarbejdere ved SAT-7, Mette og Claus Swartz Andersen.

Mission Afrikas udsendinge

• Bed for kvinderne, der deltager i landsbrugsprojektet PADCI.

Bed for genbrugsbutikken EUROSHOP. Bed om, at medarbejderne må fortsætte deres store engagement i butikken og opleve, at deres indsats bærer frugt. Bed også for alle de frivillige i Danmark, der er engageret i EUROSHOP ved at pakke tøjcontainere mv.

• Bed for missionærfamilierne, der er udsendt fra Cameroun.

Luthersk Brødremission i Mali

• Bed for alle de lægledere og præster, der er uddannet gennem projektet Teologisk Første• Bed for sundhedsarbejdet på klinikken i Kangahun.

Bed for alle de medarbejdere, der er engageret ved SAT-7. Bed om, at de må få visdom og kreativitet til at skabe programmer, der giver håb og trøst til millioner af mennesker i Mellemøsten og Nordafrika.

SAT-7

•

•

Bed særligt for børnekanalen SAT-7 KIDS. Bed om, at mange børn i Mellemøsten og Nordafrika må lære kristendommen at kende gennem programmerne.

Mission Afrikas udsendinge

• Bed for Mission Afrikas udsendte medarbejdere ved SAT-7, Mette og Claus Swartz Andersen.

• Bed for Joel Zakarias Dam, Mission Afrikas nyudsendte SAT-7-volontør.

• Bed for frivillig missionær Rikke Vestergaard, der er udsendt til Dakka i Nigeria.

• Bed for partnerkoordinatorerne Thore Eklund og Clement Dachet, der rejser til Cameroun.

Mission Afrikas arbejde i Danmark udvalg mv.

• Tak for Mission Afrikas mere end 2.500 frivillige i genbrugsbutikker, kredse, projektgrupper, • Bed for visdom, trofasthed og glæde i det frivillige arbejde.

Mission Afrikas ledelsesteam

Mikkelsen Pahus (leder af Mission Afrika Genbrug)

• Bed for: Peter Fischer-Nielsen (generalsekretær), Torben Hesselbjerg (økonomileder) og Bente

Bedeplan fra januar til februar 2018

Side 9

En tanke-palet om frivillighed i Mission Afrika Genbrug Hvordan styrker vi det det frivillige miljø i Mission Afrika Genbrug? I denne artikel deler Line Hove R. Baun, konsulent i Mission Afrika Genbrug, tre huskeregler, som hun fik med sig fra efterårets ledelses- og kasserermøder i Mission Afrika Genbrug. Oplægsholderen på møderne var Troels Broberg Carlander fra virksomheden Ingerfair, der rådgiver om frivillighed.

Moderne frivillige: Sværere at rekruttere, nemmere at fastholde

Moderne /Senmoderne

Behov for ledelse

Den jordbundne: Hands-on, tidsmæssigt begrænset involvering

Den sociale: Ambassadør, Integrator

Den spontane: Friheden til at vælge til/ fra, tidsafgrænset involvering

Behov for ejerskab

Den konventionelle: Procedure og punktlighed, højt timeforbrug

Den entreprenante: Sag- og resultatorienteret, skaber opbakning

Den kreative: Ikke hands-on, bruger kreativitet til at udtrykke sig

Af Line Hove R. Baun, konsulent i Mission Afrika Genbrug Troels Brobergs første pointe: Motivationen for frivilligt arbejde har forandret sig i takt med samfundets udvikling.

I dag vælger frivillige typisk at arbejde frivilligt på grund af helt konkrete arbejdsopgaver, som de har lyst til at påtage sig.

Mange vil således gerne have en oplevelse af, at netop deres bidrag til en organisation gør en forskel. Tidligere var de frivillige ofte mere loyale over for selve organisationen og sagen og mindre fokuserede på de enkelte arbejdsopgaver. De var sværere at rekruttere, men måske lidt lettere at fastholde.

En organisation som Mission Afrika skal derfor være opmærksom på, at motivationen for at arbejde frivilligt har ændret sig. Mange har i dag et ønske om at se ”her-og-nu-resultater” af deres arbejde og vil gerne gøre en konkret forskel.

Troels Brobergs anden pointe: Frivillige har forskellige personligheder Frivillige kan kategoriseres i seks hovedtyper: Den jordbundne, den konventionelle, den sociale, den entreprenante, den spontane og den kreative. Man kan imidlertid godt være flere af typerne samtidig.

De forskellige typer af frivillige supplerer hinanden til gavn for arbejdet. I Mission Afrika Genbrug er det derfor en god ide, at ledelserne i de enkelte butikker tænker i at organisere medarbejderflokkene fleksi-

belt ved at inddrage og anerkende forskellige typer af frivillige. Tillid og fleksibilitet er vigtige faktorer til at få etableret et godt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i butikkerne.

Troels Brobergs tredje pointe: Rekruttering af frivillige skal overvejes nøje.

Som frivilligledelse bør man gøre sig klart, hvilke konkrete arbejdsopgaver der kan

Senmoderne frivillige: Nemmere at rekruttere, sværere at fastholde

løses af de nuværende frivillige. Man skal ikke skrive i en rekrutteringsannonce, at man blot mangler frivillige.

Derimod skal man beskrive helt konkret, hvilke opgaver der skal løses, og hvilken forskel den frivillige kan gøre gennem sit arbejde. På den måde kan den frivillige indgå i arbejdet med lige præcis den personlighed og de evner, han/hun har.

Find gode gaveideer på AfrikaShop.dk

Side 10

Nyt til Baglandet

CHABALA HANIEL - EN AF DE UNGE HELTINDER I KRISTI LUTHERSKE KIRKE I NIGERIA ”Med folk som hende ser jeg en fremtid for vores kirke,” siger studerende Regina Jones om skolelederen fra bibelskolen i Pella, Chabala Haniel.

Af Felix Samari, kommunikationsmedarbejder i LCCN “En af de sværeste beslutninger, jeg har taget, er at blive skoleleder for bibelskolen i Pella,” siger Chabala Haniel, der er uddannet fra Brønnum Lutheran Seminary, en af Kristi Lutherske Kirkes (LCCN) største og ældste bibelskoler i Nigeria.

At en ung kvinde som Chabala har fået tildelt ansvaret for en bibelskole, er helt særligt. Men netop Chabala er også af en særlig støbning. ”Hun arbejder meget hårdt. Hun er hele tiden i gang med at sikre sig, at vi får den nødvendige viden. Hendes utrættelighed har udfordret flere af os til at kæmpe hårdt. Hun bliver ved med at sige, at vi skal være fokuserede i arbejdet. Jeg har aldrig mødt så hårdtarbejdende et ungt menneske,” siger Sunday Thomas, der er leder af studenterrådet på bibelskolen. Også en kvindelig studerende, Regina Jones, er begejstret for den unge inspektør. ”Chabala er en rollemodel, som kan klare alle de udfordringer, vi står i. Hun er en god lærer og en god prædikant. Med folk som hende ser jeg en fremtid for vores kirke,” siger hun.

Chabala blev kaldt til skolen af LCCN, to år efter hun havde afsluttet sin uddannelse på seminariet. Kort tid efter måtte den tidligere inspektør rejse for at overtage et præsteembede, og en

anden kollega gik på pension. Og så stod Chabala pludselig alene med ansvaret for skolen. ”Faktisk troede jeg slet ikke, at jeg skulle arbejde som lærer. Jeg var sikker på, at jeg skulle arbejde med kirkeligt arbejde i kirken. Kaldet til at arbejde på en skole som inspektør var helt uventet. Jeg er imidlertid sikker på, at jeg er landet det rigtige sted, for jeg glæder mig over arbejdet hver eneste dag,” siger hun.

I øjeblikket har Chabala to lærerassistenter, som arbejder på time-basis. Begge er imidlertid også distrikts-præster i Arewastiftet. ”Jeg har et lille hold omkring mig, som jeg kalder ”mine trofaste støtter”. Med de to præster ved min side har jeg været i stand til at lede vores studenter til deres endelige eksamener, og vi venter nu på dimissionsfesten den 16. december. Det glæder jeg mig til,” siger Chabala.

Chabala Haniel har fået en del af sin uddannelse gennem Mission Afrikas stipendieprogram. I det forgangne år har Mission Afrika støttet vores partnere med 465.000 kroner til uddannelse. Pengene er blandt andet gået til studerende på præsteskolen i Kaélé, Cameroun, samt kurser for skolelærere i Kristi Lutherske Kirke (LCCN) i Nigeria.

Side 11

Uddrag fra bladet Under Afrikas Sol fra 1943.

Vi springer ind i missionær Clara Pedersens juleberetning på selve juleaftensdag. Clara Pedersen er sammen med sin mand ankommet til Numan i Nigeria to uger forinden og har brugt tiden op til jul på at gøre deres hytte beboelig. Blandt andet ved at ”fernisere” lergulvet med hestegødning.

Clara Pedersen beretter: Da Huset paa denne Maade var ferniseret, var det næsten Jul. Ovre i den runde Lerhytte, hvor kokken ellers regerede, havde han og jeg bagt brune Kager og kogt Klejner, og jeg kan huske, at vi saa en Eftermiddag var ude at finde Juletræer. Dogo, Arbejdsformanden, var med, og vi pegede de Træer ud, vi gerne vilde have, det var hverken Ædel- eller anden Gran; de fandtes ikke; derimod havde Træerne Torne saa gode som de fineste Pølsepinde og noget meget smaabladet løv. Et saadant Træ kunde maaske nok i Frastand minde en om et Fyrretræ; det maatte først fældes samme Dag, som det skulde bruges, for det maatte ikke blive for tørt af Hensyn til Brandfaren.

Og saa blev det Morgen Juleaftensdag, men – jeg havde da ondt i Halsen og Feber og maatte gaa i Seng. Dr. Brønnum boede paa Stationen, og jeg kunne vist godt have faaet lov at være oppe, men jeg følte mig saa syg, at jeg slet ikke havde Lyst. Alle Missionærerne og den ensomme engelske Regeringsembedsmand samledes efter Gudstjenesten henne i Doktorens Hus til dansk Juleaften, mens jeg laa og prøvede paa at sove og glemme, at det var Jul. Det skulde ikke være vanskeligt; for der var hverken Sne eller Frost eller Juleklokker til at fremkalde Julestemning, og alligevel kunde jeg ikke blive fri for at vide, at Julen var inde.

Jeg længtes hjem til Danmark den Aften, det tør jeg godt sige nu.

Jeg kunde ikke spise noget af Afrikagaasen eller den anden gode Mad, der serveredes; saa kom Fru Kjær med en Omelet, som jeg spiste lidt af, og saa laa jeg bare og kiggede i Mørket, mens min

Mand spiste sammen med de øvrige. Jeg græd lidt. Hvor var jeg kommet langt hjemmefra. Nu sad de ved Julebordet hjemme i Aarhus, og nu blev Juletræet nok tændt, og saa læser Far Juleevangeliet, og de tænker nok alle sammen paa mig – den første af Flokken, der ikke mere er med en Juleaften derhjemme.

Hvor stille det var! Var der ikke noget, der puslede? Huset blev pludselig til bare Døraabninger, hvad kunde der ikke komme ind ad dem? Jeg blev saa glad ved Moskitonettet, der var stoppet ind under Madrassen hele Vejen rundt. Slanger kunde da ikke komme ind til mig. Det var ogsaa dumt, at jeg bad min Mand om at slukke Petroliumslampen, men det var, fordi jeg havde hørt, at naar et Insekt fløj ind paa Glasset, kunde det springe, og sæt saa Lampen eksploderede! Taget var jo af Straa. Efterhaanden havde jeg arbejdet mig op til at være rystende angst, men saa hørte jeg Skridt og den kendte rolige Stemme, der sagde: ” Sover du? Glædelig Jul!” Og saa læste vi Juleevangeliet og snakkede sammen om dem derhjemme og om, hvilken Lykke det var, at vi fik Lov at komme ud, og hvor mange unge, der var hjemme, som misundte os, at vi fik Lov til at blive Missionærer i et Land som Afrika.

Jeg tror, det blev sent, før vi sov, og da var den første Juleaften i Afrika overstaaet. Den blev efterfulgt af mange andre, og nu kan vi ikke fejre Jul uden at mindes dem; vi længes efter dem derude, baade sorte og hvide, for det er jo saadan: Altid længes vi!

Afsender: Mission Afrika | Lyseng Alle 15D | 8270 Højbjerg

Kære læser af Nyt til Baglandet Du ønskes en rigtig __________________________ ! Tak for fællesskab, trofasthed, forbøn og engagement i 2017. Vi glæder os til samvær og fælles virke i 2018!

1. De daler ned i skjul i B. S. Ingemanns salme fra 1850.

1

2. Hvad ærer vi Gud for i salmen ”Julen har englelyd”?

2 3

3. Sådan er Guds Himmel ifølge nr. 121 i salmebogen.

4. Indsæt det manglende ord fra salme nr. 138 i salmebogen: … og

4

barnet de fandt så dejlig og skær hos okse og asen i ________ der.

5

5. Blomst, der optræder i flere julesalmer.

6 7

6. Hvad er julen kommet med i salmen ”Kimer, I klokker!”?

7. Indsæt det manglende ord fra salme nr. 106 i salmebogen:

8

Min sjæl i Gud da fryder sig, når __________ du ser til 9

mig med miskundhedens øje

10

8. Indsæt det manglende ord fra salme nr. 109 i salmebogen: … jeg aldrig glemmer disse ord, som ________ i englekor.

11

9. Hebraisk ord, der betyder ”Pris Herren”, og som bruges i flere julesalmer.

10. Hvilken fugl omtales som fattig i ”Julen har bragt velsignet bud”?

11. Hvad er ”den himmel blå” i Grundtvigs kendte julesalme fra 1810 og 1853?

Kærlig hilsen

Mission Afrikas sekretariat