Naturgenopretning på Sydsjælland

En række indsatser på Nyord, Avnø og Dybsø skal genskabe den naturlige hydrologi, så områderne igen bliver et helle for fuglene.

7 år

Better BirdLIFE projeket er en 7-årig indsats, der har til formål både at forbedre eksisterende levesteder og skabe nye for kystfugle i den Vestlige Østersø. Ambitionen er at forbedre så mange af fuglenes levesteder som muligt inklusive både ynglesteder og rasteområder samt steder, hvor fuglene søger føde. Disse steder gælder f.eks. stenrev, yngleøer og græssede strandenge.

Som en del af Better BirdLIFEprojeket under LIFE-regimet skal vores nye naturgenopretningsteam undersøge og detailprojektere flere løsninger, der skal sikre, at kystfugle igen får gunstige vilkår.

For at kunne afgræsse områderne ved Nyord, Agnø og Dybsø har man over tid foretaget mange lokale dræninger af engene. Det har man gjort ved f.eks. at grave grøfter, der tillader, at tidevandet bliver trukket hurtigt tilbage. Det har gjort det muligt at afgræsse og drifte områderne, men til gengæld har det betydet, at områderne i dag er tørrere end de naturligt ville være, og det tiltrækker ikke kystfugle i samme grad, da de foretrækker mere våde områder. Hovedformålet med projektet er nu at få genskabt områdernes naturlige hydrologi, så fuglene igen vil benytte områderne.

Vi skal undersøge de eksisterende hydrauliskeforholdogsepå,hvorvidt tidevandet og det ferske bagvand trækkes hurtigt tilbage og gør arealerne forsalteogtørre.Derefterskalvisepå, hvilke tiltag vi kan implementere for at holdepåferskvandet,nårfugleneyngler. Saltbalancenideferskesøerændres,når havetssaltvandmøderdetferskevand, ogdetervigtigt,atsaltbalanceninde iområderneikkebliverforhøj,dadet ellers vil gå ud over kystfuglenes æg. Får æggeneformegetsalt,kandetnemlig have fatale konsekvenser.

Anne-Kristine Sverdrup Afdelingsleder Natur & Vandløb København På lokaliteten i Nyord er der udover grøfter etableret veje ind igennem de, for fuglene vigtige engområder, hvilket har ødelagt det naturlige vandflow. Det er sket, da vejene efterhånden har sat sig. Vejene er ført hen over områdets loer, som tilbageløbsrenderne kaldes, og det er derfor nu nødvendigt at undersøge, hvorvidt vejene virker som barrierer for tilbagetrækning af saltvandet.

Vejene er opført for at sikre, at dyreholderne kan besigtige og håndtere deres dyr, og for at der kan foretages observationer og fugletællinger på engene. Det er helt afgørende, at områderne holdes afgræssede, for at engfuglene vil benytte lokaliteten til deres redder.

Specialist i Natur & Vandløb, Line Winther, der også har bidraget til projektet tilføjer: Udoveratbeskyttefuglene,ogsomen afprojektetssidegevinster,vilflereafde naturligthjemmehørendeplantearter igenkunnevokseiområderne,når der igen opnås en naturlig hydrologisk balance.

Line Winther Specialist Natur & Vandløb København

En vej kommer sjældent alene Saltbalancen er dog ikke nødvendigvis det eneste problem, disse veje har forårsaget. Vejene, der ellers gør områderne tilgængelige, har sandsynligvis også vist ræve vejen over til engene. Rævene har altså lettere ved at slå et smut forbi yngleredderne og spise æggene eller de små nyudklækkede fugle. Det er endnu et problem, der skal løses, og vores naturgenopretningsteam er nu i fuld gang med arbejdet på engene, så fuglene igen kan flyve frit.