Omtanke for nationalklenodier

Et nyt fællesmagasin til Nationalmuseet og Det Kgl. Bibliotek står klar i Vinge nær Frederikssund. Her skal landets uvurderlige kulturarv bevares på bedste vis, men energiforbruget skal samtidig i bund. Strategien er at udnytte passive tiltag, der reducerer driftsomkostninger og behovet for teknik.

Museumsgenstande og biblioteksmateriale af enestående national betydning får til huse i det fællesmagasin, som Slots og Kulturstyrelsen har bygget til Nationalmuseet og Det Kgl. Bibliotek. Byggeriet er det største af sin slags på dansk grund og opført af MOE, DS Flexhal, Gottlieb Paludan Architects og Bruynzeel Storage Systems.

Da det er yderst følsomme effekter, der skal opbevares i de nye rammer, stilles der høje og særlige krav til både indeklima og sikring. Til illustration skal der dimensioneres for ekstreme udekonditioner i sommerperioden. Det vil sige 35 grader og en relativ luftfugtighed på 100 %.

De forskellige materialers ve og vel er samtidig betinget af differentierede behov. Derfor er opbevaringen fordelt på tre typer af magasinrum. De såkaldte basismagasiner vil rumme ca. 25.000 m2 reolplads til opbevaring af genstande fra Nationalmuseet, mens de kolde og tørre magasiner vil give ca. 120 hyldekilometer til opbevaring af materiale fra Det Kgl. Bibliotek.

En nærmest selvregulerende bygning Det 24.000 m2 store byggeri er designet ud fra et overordnet koncept, der skal sikre mest mulig selvregulering og tilsvarende lave driftsomkostninger. Derfor er bygningen næsten hermetisk lukket og kraftigt isoleret, hvorimod bundpladen er uisoleret. I kombination med afskærmningen udadtil bliver det muligt at benytte jordens kvaliteter til temperaturregulering i stueplan, hvor de tørre magasiner og basismagasiner er placeret.

På alle tider af døgnet og året rundt vil temperaturen her altid ligge et sted mellem 7 og 16 grader. Netop det overflødiggør brugen af varme og køling i de to magasintyper, hvilket giver en mærkbar besparelse. Der benyttes ej heller køling i forbindelse med den adsorptionsaffugtning, der skal værne om arkivalierne. Alt dette forudsætter grundige indeklimaberegninger og fugtsimuleringer for at kunne dokumentere, at grænseværdierne for fugt og temperaturer kan efterleves uden mekanisk køling.

Klenodier på køl I de kolde magasiner, som ligger på førstesalsniveau, vil der derimod blive anvendt køling. Her vil de mest følsomme materialer fra Det Kgl. Bibliotek være placeret. Det gælder bl.a. manuskripter og førsteudgaver af den uvurderlige slags. Temperaturniveauet i de kolde magasiner skal konstant ligge mellem 2 og 6 grader, og køling tilføres via ventilationen. Også her kommer termikken til hjælp. Der benyttes et jordvarmeanlæg, som kan omdanne energien fra jorden til varme og køling ved hjælp af varmepumper. Systemet baserer sig på 6 km slanger, der er gravet ned i det omgivende terræn. Anlægget er så leveringsdygtigt, at fællesmagasinet ikke behøver varme eller køling fra andre kilder. For at garantere de lave temperaturer er magasinerne heftigt isoleret med ca. 300 mm imod tilstødende områder.

Rene miljøer Både de kolde og tørre magasiner har det tilfælles, at der etableres et overtryk på ca. 5 Pa for at modvirke urenheder. Tilførslen af udeluft har betydning for brugen af særlige filtre i det ventilationssystem, der både forsyner de kolde og tørre systemer. Filtrering er i det hele taget et gennemgående tema, og ved recirkulation af luft benyttes der kraftige filtre, der skal værne mod ætsende gasser, forsuringsgasser, korrosive gasser og organiske substanser. På den måde bliver alle de uvurderlige genstande beskyttet.

120 km

Omkring 120 hyldekilometer til opbevaring af materiale fra Det Kgl. Bibliotek.