Varierende behov kræver fleksible laboratorier

Fleksible Fleksible faciliteter til tværfaglig forskning

Bygning 313 på DTU skal understøtte udviklingen af grønne løsninger og bestå af laboratorier, der favner mange forskellige forskningsdiscipliner.

foranderlig ruminddeling

Faciliteterne kan nemt tilpasses brugergrupper af forskellig størrelse. Med få enkle indgreb kan skillevægge etableres eller fjernes for at skabe en anderledes konfiguration.

Climate Challenge Laboratory bliver det officielle navn for den kommende Bygning 313 på Danmarks Tekniske Universitet. Den 11.000 m2 store facilitet skal styrke den tværfaglige forskning inden for grønne teknologier, og hovedparten af bygningen vil bestå af generiske laboratorier med flere funktioner. Hele den ene fløj vil samtidig være et kontorafsnit i træ, hvilket er specielt i en dansk sammenhæng, da byggeriet har en højde på 30,7 meter.

MOE, MT Højgaard og Christensen & Co. står for at opføre byggeriet, der ligger lige ved siden af den prisvindende Bygning 310, som det samme hold stod bag.

Rammer til varierende behov De generiske laboratorier skal være fleksible i den forstand, at de kan benyttes af flere forskellige forskningsmiljøer, uden man kan pege på en særlig slutbruger. Laboratoriebyggerier er yderst installationstunge, og normalt vil man navigere efter de specifikt definerede behov for at få kabalen til at gå op. Men her skal løsningerne være dimensioneret med en grad af elasticitet og fleksibilitet, der tager højde for både kemi, fysik, mikrobiologi og andre discipliner, fortæller Thomas Mols Gravesen:

Deterensværbalancegang,daman heller ikke bare kan designe ud fra den højestefællesnævner,nårmanharet budget at tage hensyn til. Vi ser hele tidenpå,hvordanvikanprioriterebedst foratfåmestfleksibilitetforpengene.

Thomas Mols Gravesen Fagingeniør Laboratorier & Sundhed København

I den forbindelse har afdelingen Cost Management stået for priskalkulationer og brugt deres cost database til at spore sig ind på, hvordan man overholder den økonomiske ramme for et multifunktionelt forskningsbyggeri. For at flest mulige brugere kan se sig selv i den nye bygning, har der været en brugerproces med repræsentanter fra forskellige discipliner. De havde muligheden for selv at besigtige de nye faciliteter i en 3D-model af byggeriet, da BIMværktøjerne har været i brug fra de allertidligste faser.

BIM og bæredygtighed som designdrivere Bygningen modelleres til allerhøjeste detaljeringsniveau, hvilket gør det nemmere at navigere i kompleksiteten og løbende monitorere tid og økonomi. MOE har tilmed udviklet et datavisualiseringsværktøj, der kan vise og holde styr på byggematerialernes CO2belastning i den digitale bygningsmodel. I takt med at projektet forfines med mere data, kan parterne følge med i bygningens klimaregnskab og holde forskellige designoptimeringer op imod hinanden.

Det innovative værktøj er en væsentlig del af svaret på bygherrens krav om, at bæredygtighed skal være en gennemgående designdriver. Byggeriet skal ikke alene leve op til sit navn, det skal også certificeres til DGNB Guld, hvor en LCA-vurdering er essentiel.

DTU, Bygning 313 Bygherre DTU Entreprenør MT Højgaard Arkitekter Christensen & Co. © Christensen & Co.