3 minute read
Pionerer inden for træbyggeri
Vi tager træbyggeriet til nye højder
Det CO2-venlige træ vinder frem i byggeriet, og MOE tager del i flere pionerprojekter, der vil demonstrere materialets muligheder.
Advertisement
For første gang har en dansk offentlig bygherre bestilt et træbyggeri i stor skala. I Odense vil Bygningsstyrelsen opføre et kontorknudepunkt med plads til1.600statsligearbejdspladser,hvorbrugen af træ i de bærende konstruktioner var et direkte krav i udbudsmaterialet. Med sine 31.000 m2skriverbyggerietsigindienudvikling,hvorder for alvor kommer volumen på træbyggerierne.
MOE er ingeniør på byggeriet, som Bygningsstyrelsen vil bruge til at sende et klart signal til omverdenen: Der skal bygges mere i træ. Byggematerialet har flere fordele såsom opførelseshastighed, men det lave CO2aftryk er den primære årsag til, at træ er kommet på dagsordenen.
Træ i 20 etager Mens kontorknudepunktet i Odense bliver en ny hegnspæl i forhold til størrelsen på danske træbyggerier, sætter projektet TRÆ i Aarhus en ny rekord i forhold til højden. Kontorbygningen får 20 etager, og MOE er sammen med Lendager Group i gang med at designe pionerprojektet, der tilmed skal opføres med en stor grad af genbrugsmaterialer. Byggeriets innovative karakter har vakt interesse hos Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, der har fået tildelt 5,5 mio. kr. fra Klimafonden til at indgå en partnerskabsaftale med bygherren PFA og udvikleren Kilden & Hindby. Ambitionen med partnerskabet er at bidrage til videndeling om mulige løsninger på de udfordringer, som byggebranchen står over for, når der skal bygges klimavenligt.
Apropos videndeling er det selve grundessensen i Realdanias demonstrationsprojekt Mini CO2 etagehuset i træ, som vi også tager del i. Her skal træ benyttes i videst mulig udstrækning og kun erstattes af andre materialer, hvis det ikke kan stå prøven i forhold til økonomi, praktik eller CO2. Forsøgsbyggeriet i Fredericia skal adressere de gængse udfordringer ved træ og munde ud i innovative løsninger på, hvordan man kan bygge boliger i højden med mest muligt træ og det lavest mulige CO2-aftryk. Succesfuld brandtest af træmaterialer Brandsikkerhed står øverst på listen over udfordringer ved etagebyggerier i træ. Vores brandspecialister var blandt de første, der valgte at tage udfordringen op, og nu har de opbygget en stærk ekspertise på området.
Den kommer også i spil på boligprojektet UN17 Village i Ørestaden. Bygherren NREP har besluttet at brandteste de træfacader og CLTetagedæk, der skal benyttes i byggeriet.
Etagedækkene gennemgik en brandklassifikationstest REI 90, hvor man undersøger, om elementet kan bevare bæreevnen, holde varmen på afstand og forblive så tæt, at gasser ikke trænger igennem. Normalt skal de tre egenskaber holde stand under konstant brandpåvirkning i op mod 60 minutter, men kravet til CLTelementerne var 90 minutter, og testen var stadig en succes.
Det samme var testen af træfacaderne, der ikke engang er brandimprægneret, da NREP har ønsket et mere miljøvenligt design. Imprægnering er ellers det gængse svar på bygningsreglementets krav om at hindre brandspredning i facaden.
I stedet har MOE været med til at udvikle en specialløsning sammen med entreprenøren CG Jensen og producenterne Moelven og Scandi Supply. Ved testen af den nye løsning satte holdet igen barren højt.
En normal brandtest af facader udføres i ca. 22 minutter, men facadeelementet fik lov at brænde helt ud, og efter en time kunne vi stoppe forsøget og konkludere, at missionen var lykkedes.
Undersøgelsen er et godt eksempel på, at udfordringerne ved træbyggeri kan håndteres med de rette metoder. Af samme årsag har vi et Videnscenter for Træbyggeri, der samler vores specialister inden for akustik, brand, konstruktioner, indeklima, bæredygtighed og cost management. Derfor er vi godt rustet til at sætte endnu flere CO2-venlige træbyggerier i verden.