Bedre brug af BIM i anlægsprojekter

En fælles retning for digitalt design af infrastruktur

Brugen af BIM i anlægsprojekter er ved at tage flere nye kvantespring, og MOE tager aktivt del i udviklingen.

Allerede før årtusindskiftet tog en række aktører i byggeriet det første spadestik til udviklingen af fælles BIMstandarder, og i dag er det gængs praksis i byggeprojekter. Der skulle gå mindst ti år før en lignende tendens begyndte at brede sig på anlægsområdet. Det er først i nyere tid, at flere brancheinitiativer er sat i verden for at skabe en fælles tilgang til brugen af BIM i infrastrukturprojekter. Anlægsdele i BIM-universet En af dem, der har været med på rejsen og sat sit præg på udviklingen, er Gita Monshizadeh. Som hun selv formulerer det, har et bedre samarbejde omkring BIM været hendes kæphest i mange år. Lige nu tager hun bl.a. del i arbejdet hos Dikon Anlæg.

Vi er en gruppe af forskellige aktører i branchen,dernusamarbejderomatudvikleen anlægsdelsspecifikation,somsvarertilde bygningsdelsspecifikationer,manbenytter ibyggeprojekter.Fordererheltklartbehov forfællesdefinitionerafanlægsdele,nårvi skalsamarbejdepåtværsellerindgåaftaler om informationsniveauer og leverancer. En fællestilgangtildefinitionerneibygge og anlægsprojektervilogsågivestorværdi,da de to domæner hænger uløseligt sammen i mangeprojekter.Derersåmeget,mankan

hentedirektefrabyggebranchen,mendeter lige så vigtigt at være opmærksom på forskelle mellemdissetoverdner.Manskalikketro, atf.eks.enIKTspecifikationlavettiletbyggeprojektdirektekananvendestilanlægget omkring bygningen.

Som Gita påpeger, har det også krævet et større fortolkningsarbejde at definere BIMstandarder til anlægsverdenens komponenter:

I modsætning til bygningsdele er det knap så enkeltatdefinere,hvadderudgørenanlægsdel.Ensøjleietbyggerierrethåndgribelig, mendeterstraksenandensag,nårdetdrejer sigomasfalt,etbassinellerenjordbunke.Men deterbestemtbesværetværd,atbranchen bliver skarpere på en ensartet tilgang til de enkelteobjekterogderesvolumen.Detvil blivenemmereatholdestyrpåøkonomien, og modellerne vil kunne danne grundlag for bæredygtighedsanalyser,hvormanholderstyr på bl.a. materialernes CO2-belastning.

25 BIM-anvendelser En anden ny landvinding, som Gita henviser til, er 25 principper for brugen af BIM i infrastrukturprojekter, der er formuleret hos BIM Infra.dk, som Vejdirektoratet og Banedanmark står bag. Samarbejdet er nu udvidet med Metroselskabet, Femern Bælt, Sund & Bælt og Københavns Kommune.

De ”25 BIM uses” er udviklet på Penn State University i USA, men da materialet oprindeligt retter sig mod byggeri, har BIM Infra.dk skabt deres egen fortolkning til anlægsområdet, tilpasset det til dansk kontekst og udarbejdet en guide, der kan afprøves på testprojekter, inden de bliver udgivet som best practice for branchen. Gita er en af de frontløbere, der har givet sig i kast med at benytte principperne på et konkret projekt, hvilket er etableringen af et Bus Rapid Transit (BRT) system i Reykjavik benævnt Borgarlínan, som både MOE og Artelia er med til at designe.

Sammenmedbygherrenogprojektetsparter har vi gennem en række workshops fået defineret,hvordanoghvornårde25BIManvendelser skal bringes i spil. Vi har fået kortlagtenstrukturerettilgangtilBIM,hvor detervelbeskrevet,hvadderskaludarbejdesi deenkeltefaserogihvilkendetaljeringsgrad.

Et nordisk pionerprojekt Gita fortæller, at projektets brug af BIM samtidig vil basere sig på ISO-standard 19650 og de begreber, der benyttes her. Samlet set har den fælles indsats mundet ud i et dokument, der bærer overskriften Exchange Information Requirements og bedst kan sammenlignes med en IKTspecifikation. Som Gita påpeger, er det første gang, at den strukturerede tilgang til de 25 BIM-anvendelser er brugt på et anlægsprojekt fra de helt spæde faser.

Idenforstandkanmangodtsige,at Borgarlínanbliveretpionerprojektforen struktureret brug af BIM gennem hele projektet.AmbitionenhosBIMInfra.dker netop,atderesretningslinjerskalsættes ispilogfølgespåprojekter,somdermed kan være med til at drive udviklingen og bidrage til vidensdeling på tværs af branchen. At det samtidig har vist sig atværeetgodtarbejdsredskabforet projektsamarbejde,dergårpåtværsaf landegrænser,erendnuenstorgevinst.

Gita Monshizadeh Koncernkompetencechef BIM København