Allerede før årtusindskiftet tog en række aktører i byggeriet det første spadestik til udviklingen af fælles BIM-standarder, og i dag er det gængs praksis i byggeprojekter. Der skulle gå mindst ti år før en lignende tendens begyndte at brede sig på anlægsområdet. Det er først i nyere tid, at flere brancheinitiativer er sat i verden for at skabe en fælles tilgang til brugen af BIM i infrastrukturprojekter. Anlægsdele i BIM-universet
En fælles retning for digitalt design af infrastruktur Brugen af BIM i anlægsprojekter er ved at tage flere nye kvantespring, og MOE tager aktivt del i udviklingen. 54
En af dem, der har været med på rejsen og sat sit præg på udviklingen, er Gita Monshizadeh. Som hun selv formulerer det, har et bedre samarbejde omkring BIM været hendes kæphest i mange år. Lige nu tager hun bl.a. del i arbejdet hos Dikon Anlæg.
Vi er en gruppe af forskellige aktører i branchen, der nu samarbejder om at udvikle en anlægsdelsspecifikation, som svarer til de bygningsdelsspecifikationer, man benytter i byggeprojekter. For der er helt klart behov for fælles definitioner af anlægsdele, når vi skal samarbejde på tværs eller indgå aftaler om informationsniveauer og leverancer. En fælles tilgang til definitionerne i bygge- og anlægsprojekter vil også give stor værdi, da de to domæner hænger uløseligt sammen i mange projekter. Der er så meget, man kan