1 minute read
Seniorboliger med socialt samvær i centrum
Prisvindende rammer om det gode seniorliv
Bofællesskabet Ibihaven er for seniorer, der ønsker at dyrke det sociale samvær med naboerne, og så er byggeriet blevet hædret med international arkitekturpris.
Advertisement
Øst for Slagelse midt i grønne omgivelser ligger Ibihaven. Byggeriet er det første i rækken af seniorbofællesskaber, der hører til Agorahaverne. TETRIS A/S står bag konceptet, der er opkaldt efter agoraen, som var navnet på de centrale mødesteder i det antikke Grækenland. Ligheden ses i den overdækkede atriumhave, der er byggeriets hjerte og en inspirerende ramme om fællesskabet. Alle seniorboligerne vender ud mod atriumhaven, hvor der er grønt og frodigt året rundt.
De sociale kvaliteter er tydelige, men seniorbofællesskaber som Ibihaven har tilmed et bæredygtigt aspekt. Mange seniorer har ikke brug for en stor privatbolig, hvilket bl.a. skyldes, at børnene er flyttet hjemmefra. Mindre boliger og fællesarealer til deling sænker kvadratmeterantallet, og det har betydning for CO2-aftrykket.
Som ingeniør på byggeriet har MOE projekteret de iøjnefaldende trækonstruktioner, der præger æstetikken i det 1.520 m2 store atrium. De visuelle kvaliteter er heller ikke til at tage fejl af, og i 2021 blev projektet kåret som vinder af publikumsprisen til Dezeen Awards i kategorien Housing Project. Genbrugsplast i fundamentet Selve boligerne er leveret som træmoduler, der på linje med atriets trækonstruktioner bidrager til byggeriets lave CO2-aftryk. Det samme gør en anden idé, der er udtænkt
Ibihaven Bygherre TETRIS A/S Arkitekt Sangberg © TETRIS A/S af totalentreprenøren Rasmus Friis A/S og realiseret med assistance fra MOE. I stedet for 14 tons traditionel jernarmering til betonfundamenterne er der benyttet 600 kg genbrugsplast. Den manøvre har resulteret i en besparelse på 13,8 tons CO2. Byggeriet har tilmed et minimalt energiforbrug, og det er bygget til at opnå DGNB Guld.
MOE er ligeledes ingeniør på Augusthaven og Hermanhaven, der også hører til Agorahaverne.