Teknikken bag Gladsaxe Skøjtehal

Et køligt overblik

Vi skal være med til at bygge Gladsaxes nye skøjtehal, som skal ligge lige midt i vores eget hovedkontors baghave. En teknisk opgave, der kræver både løst krudt og solide løsninger.

I Gladsaxes skøjtehal er der fokus på energioptimering og teknik, men også æstetikken spiller en central rolle. Derfor placeres isen mod øst med en åbning ud mod tre verdenshjørner. Det giver en flot udsigt og skaber et naturligt samspil med omgivelserne. Lige så vigtigt er det dog at sørge for gode publikums og udsigtsløsninger, så alle kan se, hvad der foregår i intense ishockeykampe og under smukt kunstskøjteløb. Tilskuernes udsigt sikres ved hjælp af en balkon og et bredt udkigsareal mellem lounge og hallen. Klublokalet skal selvfølgelig heller ikke snydes for et interessant udsyn, og derfor har lokalet udkig udover fodboldbanerne. Herfra kan man følge med i søndagens lokalopgør, hvis der ikke lige er skøjteløb på programmet. Et teknisk kompliceret projekt Vi skal opføre den nye hal i samarbejde med entreprenøren Jönsson og BBP Arkitekter. Hallen vil få et markant lavere energiforbrug end dens ældre og noget nedslidte forgænger, og det har krævet flere tekniske løsninger, fortæller Michal Ministr, der er afdelingsleder i HVAC: Det er en spændende og på mange måderanderledesopgave,derkræver speciel teknisk kunnen. Det er samtidig etlærerigtprojektforalleinvolverede, da vi får mulighed for at udvikle vores tekniske kompetencer.

Michal Ministr Afdelingsleder HVAC København

Der er flere grunde til, at skøjtehallen er et teknisk krævende projekt. Her kan det avancerede køleanlæg og affugtningsanlægget fremhæves. De to anlæg er komplicerede i sig selv, men yderligere avanceret bliver det, når de to anlæg skal kunne arbejde sammen. Ikke bare en fryser Man kunne være fristet til at tro, at en skøjtehal blot er en storskala fryser, men der skal en del mere teknik til end som så. Anlægget er rigtig nok bygget op om et stort køleanlæg, der leverer køling til isen, men også til ventilationsanlægget og affugtning. Det er nemlig vigtigt både at ventilere og affugte hallen for at undgå, at der opstår tåge ind over isen. Derudover skal der tages højde for at en kølemaskine og varmepumpe i virkeligheden er to sider af samme sag, og når kølemaskinen derfor leverer kulde, skal den samtidig kunne komme af med sin varme.

Varmen fra anlægget skal selvfølgelig genbrugesandetsteds,ogderforerderligeunder køleslangerne først isolering og herunder varmeslanger.Debrugestilatvarmejordenop underskøjtebanenforatundgåpermafrost ogdekonsekvenser,detvillemedbringe,hvis jordenpludseligtøedeop.Varmenfrakøleanlægget genanvendes derefter til at opvarme omklædningsrumogfælleslokaler,menogså tilatsmeltesne, fortæller Michal.

På skøjtebanen vil der køre en ismaskine rundt og skrabe sne af banen for at gøre isen glat og parat til ishockeyopgør og kunstskøjteløb. Maskinen samler sneen op og smider det efterfølgende i en såkaldt snegrav.

Artiklen fortsætter på næste side.

Det er her overskudsvarmen fra køleanlægget kommer ind i billedet, da varmen bruges til at smelte sneen, som nu kan bruges til eksempelvis gulvvask.

Selvom køleanlægget producerer en vis mængdevarme,vilvarmeproduktionen afhængeafmangevariablerogderforikke nødvendigvis konstant levere varme nok til de øvrige aktiviteter i bygningen. Derfor suppleres bygningenmedfjernvarme,hvilketstillerstore krav til både VVS-installationer og styringen af bygningen. Bygningen suppleres derudover med solceller for at være så bæredygtig sommuligt,ogdevilpåensolskinsdagkunne levere nok elektricitet til at dække en stor del afkølemaskinensbehov,tilføjer Michal.

Skøjtehallen opføres, så den dækker alle brugeres behov inklusive kunstskøjteløbere og eliteishockeyspillere. Det betyder bl.a., at banen vil kunne tilpasses både de europæiske ishockeynormkrav og NHLkrav, hvor banen snævres ind. Skøjtehallen står ifølge planen færdig i efteråret 2023, og vi er allerede begyndt at tale om, hvornår vi skal prøvekøre anlægget og have vores ingeniører en tur på glatis.

En kølemaskine og varmepumpe er i virkeligheden to sider af samme sag, og når kølemaskinen leverer kulde, skal den samtidig kunne komme af med sin varme.

koldt varmt

Skyderi i skøjtehallen

En vigtig del af tilblivelsen af den nye Gladsaxe Skøjtehal er at sikre, at der vil være god akustik. Det kræver flere akustiske tiltag, og første step på vejen for vores akustikere er derfor at indsamle data og foretage målinger i en eksisterende skøjtehal.

Hånden op og hørebøfferne på En stor og åben skøjtehal, der skal kunne rumme både høj musik og tilskuer tilråb, stiller nogle helt særlige krav til de akustiske forhold. Derfor drog

Jakob Ravnskjær og Oliver Birk Savery fra vores akustikafdeling til Østerbro Skøjtehal for at måle efterklangstiden, hvilket foregår på en helt særlig måde.

For at lave efterklangsmålinger i et almindeligtrumarbejdervitypiskmedenpose, somkanlydelidtligesomethøjtklap.Det er ofte nok til at excitere rummet oglavemålingerudfra,menda skøjtehalleneretrelativtstort rum,harvibrugforenhøjerelydimpuls. Derfor skyder vi en pistol af. Pistolensbragtilføjerrummetakustiskenergi henoverallefrekvenser,hvormedvikanmåle, hvordan rummet responderer på alle typer af lyde,fortæller Jakob.

Efterklangstiden måles rent teknisk fra lydens peak, og til lyden er faldet 60 dB. I en kirke ville man ved målinger konkludere en relativ lang efterklang, hvorimod et lydstudie vil have en kort efterklangstid.

Målingerne bruger akustikerne til at få en idé om det akustiske indeklima i den nye skøjtehal på Østerbro. Dette giver et designgrundlag, som kan benyttes i den videre projektering af Gladsaxe Skøjtehal.