1 minute read

Lokalplaner og myndighedskoordinering

Next Article
Organisation

Organisation

 Tidlig afklaring af de formelle krav til byggerier

Vi har sammensat et nyt stærkt team, der er specialiseret i at udarbejde lokalplaner og hjælpe med myndighedskoordinering. Kompetencerne giver stor værdi ved at skabe fremdrift i byggeprocessen fra den allerførste idé.

Advertisement

Nye større byggeprojekter kræver gerne en ny lokalplan, og det er ofte en kompliceret proces, der involverer mange forskellige interessenter som myndigheder, rådgivere og naboer til bebyggelsen.

Derfor har vi etableret en afdeling med bygherrerådgivere, der har særligt kendskab til kommunale planprocesser og efterlevelse af myndighedskrav. Flere af dem har solid erfaring fra den anden side af bordet, da de har arbejdet med området hos forskellige kommuner. I kraft af deres viden om processen kan de hjælpe med at fremskynde udarbejdelsen af en lokalplan og dermed realiseringen af det endelige byggeri. Det kan også indebære forstudier, der afklarer muligheder og risici ved projektet ved at afdække alle myndighedsovervejelser såsom kommuneplaner, §3-godkendelser og andre aspekter.

Afdelingen hjælper både private kunder med at få godkendt deres lokalplaner og bistår kommuner med at få udarbejdet planerne, fortæller afdelingsleder Morten Bøgedal:

styr på juraen

Vi leverer også juridisk rådgivning i forbindelse med alle vores andre ydelser. Vores jurister dækker alle aspekter af byggejuraen. Herunder udbudsret, entrepriseret, forsikringsforhold, rådgivning om kontrakter og koncipering heraf samt håndtering af claims. Vi kan indtage rollen som pennefører på lokalplaner, da vi har en dyb indsigt i hele spektret af myndighedskrav og planlovens rammer. Af samme årsag kan vi varetage dialogen med myndigheder og hele processen fra indledende analyser til offentlige høringer. Det kan vi, fordi vi har muligheden for at kombinere vores rådgivning med de mange kompetencer inden for byggeri og anlæg, der findes i MOE. På den måde kan vi også levere de afgørende faglige indspark, der sikrer, at byggeønsket flugter med myndighedernes krav til standarder og lovgivning.

Morten Bøgedal Afdelingsleder Bygherrerådgivning, Kommune, Plan & Myndighed København

This article is from: