6 minute read

BANE: BLÅVANDSHUK

Blåvandshuk

Store visioner i Ho

Advertisement

Siden han overtog Blåvandshuk Golf i 2015 har Jan Pedersen foretaget store investeringer i banen og han har endnu større ambitioner.

AF Morten Buckhøj Foto: GOLFBLADET & klubben

Man har store og ambitiøse planer i Blåvandshuk Golf i Ho. I løbet af de næste par år skal der meget gerne opføres et spændende hotelprojekt ved golfbanen. Tegningerne er lavet, prospektet er sendt til høring og politikerne er i gang med at diskutere tilladelser og lokalplan.

Der er som altid i den slags situationer argumenter både for og imod, men Blåvandshuks Golfs ejer siden 2015, Jan Pedersen, stedets administrerende direktør Peter Nielsen og golfklubbens formand Annie Lauridsen er alle af den opfattelse, at hotelprojektet vil være til stor gavn for turismen i Varde Kommune, hvor Ho og golfbanen hører hjemme. - Vi ligger i et område med rigtigt mange sommerhuse, men ingen hoteller. I sommerhusene bor man på ugebasis, men vi har brug for overnatningsmuligheder i kortere perioder, og vi har brug for at kunne huse både golfspillere, kultur- og naturturister. Det er et projekt, der vil skabe mange arbejdspladser og øget indtjening til kommunen, siger Peter Nielsen på vegne af ejerselskabet.

Ho Natur- og Golfhotel ligger i forhandlinger med en stor international investor og samarbejdspartner, og tegningerne integrerer hotelkomplekset i den eksisterende natur med både hotelenheder og golf suiter, et oplevelsescenter og en centerbygning med restaurant og konferencefaciliter. Det er meningen at hotellet skal anlægges på området mellem Blåvandshuks 18-hullers bane og Skallingevej, der fører ud til det unikke naturområde Skallingen.

Golfklubben blev stiftet i slutningen af 1980’erne, men det var først da Finn Gramvad kom til og indskød den nødvendige kapital, at man kunne færdiggøre anlægningen af golfbanen som stod færdig i 1993. Den vakte fra starten opmærksomhed med sine ni huller med umiskendelig links karakter, og de sidste ni huller smukt anlagt i klitplantagen.

Fra mink til golf I 2006 solgte Gramvad hele anlægget til Bruno Jensen, der ejede den indtil 2014, men modsat Gramvad-perioden var konjunkturerne imod ham, og det var svært at få økonomi i anlægget. Bruno Jensen fik Blåvandshuks lille bane, Skovbanen, DGU-godkendt, og i 2011 stiftede han Skovklubben, således at to klubber i dag hører under Blåvandshuk Golf. Den ’store’ klub, Blåvandshuk Golfklub, har omkring 500 medlemmer, mens Skovklubben har 200 medlemmer. – Det er Blåvandshuk Golfklub, der administrerer Skovklubben, som er landets billigste fuldtidsmedlemskab, og mange sommerhusgæster melder sig ind,

De åbne for9 og de smalle bag9 er begge meget interessante og Blåvandshuk står i fremragende stand.

hvis de skal være her i to uger, siger Annie Lauridsen.

I 2014 solgte Bruno Jensen hele anlægget til minkavleren Jan Pedersen og hans kinesiske samarbejdspartner Alex Lau. - Vi mødte Bruno Jensen lidt tilfældigt, og fortalte ham at vi lige havde investeret 25 mio. kroner i et moderne garveri i Lithauen. Han sagde lidt for sjov, at vi kunne have købt hans golfbane for 21 mio. kr. og så kunne vi ’spise noget god mad for resten af pengene’. Det tænkte vi lidt over, kontaktede ham igen og efter et fire timer langt møde havde vi købt banen. Vi fik den meget billigt, men standen var også derefter. Derfor har vi investeret et lige så stort beløb i forbedringer, som vi gav for anlægget, fortæller Jan Pedersen, der indtil i efteråret var en af Danmarks største minkavlere med syv store farme i Nordjylland, farme i Letland og eget garveri i Lithauen.

De mange millioner Jan Pedersen

og Alex Lau har investeret i golfbanen har sat sine tydelige spor. Da vi besøgte banen på den næstsidste dag i maj stod den i fremragende stand. Med flotte fairways og meget fine og jævne greens. Der er bl.a. investeret i forbedret dræning, og man har holdt banerne fuldt åbne hele vinteren. Det kunne bestemt ikke ses på standen.

Meget forskellige sløjfer Det er bane, der består af to helt vidt forskellige sløjfer. Hvor for9 er åbne, eksponerede for vinden og med flere søer og vandløb i spil både fra tee og i slagene ind til greens, er de sidste ni huller anlagt i klitplantagen, hvor der stilles store krav til præcision især fra tee. Banen er meget, meget charmerende og med sin beliggenhed lidt af skjult perle. - Der er aldrig problemer med at få plads på banen, siger Annie Lauridsen, men understreger at medlemstallet er stigende fordi banens gode stand er rygtedes i Varde og Esbjerg. – Vi plejer at kalde os for Danmarks hyggeligste golfklub, og vi sørger for at skabe en masse sociale aktiviteter for medlemmerne. Vi er meget bevidste om at skabe nogle relationer for nye medlemmer, så de ikke føler sig ladt alene. Vi har et omfattende matchprogram, og har altid stor tilslutning.

En af matcherne, Annie Lauridsen fremhæver, er Danmarks Vestligste Golfmaraton, hvor Blåvandshuk samarbejder med Breinholtgård og Varde om en match over 54 huller på ét døgn inkl. morgenmad og frokost mellem runderne.

Efter mange år, hvor golfklubben og baneejerne ikke altid var enige om tingene, er der i dag en meget god dialog mellem golfklubben og Jan Pedersen og Peter Nielsen, som Annie Lauridsen mener er meget lydhøre overfor medlemmernes ønsker. Samtidig bakker hun fuldt op om baneejerens ønske om at skabe grundlag for endnu flere greenfee-spillere og gæster udefra. - Sommerhusgæster er ikke overvejende golfspillere, så vi har lavet andre aktiviteter for dem. For tre år siden anlagde vi en Fodboldgolfbane og den er blevet en kæmpesucces. Sidste år havde vi over 10.000 gæster. Nu er vi gang med at anlægge en discgolfbane i samme område, siger Peter Nielsen. - Da Jan Pedersen overtog banen havde han en ambition om, at der skulle bygges et golfhotel helt nede i vandkanten med udsigt til Ho Bugt, men vi ligger altså i et unikt naturområde, så den plan kunne ikke gennemføres. Derfor gik vi videre med planerne om Ho Natur- og Golfhotel, der er tænkt integreret i naturen på en måde, så man knapt nok vil kunne se det, men som alligevel får udsigt til både golfbanen og bugten. Det er et projekt til mere end 200 mio. kroner, og det vil give Blåvandshuk Golf nogle enestående muligheder for at tiltrække golf- og naturturister fra hele verden, siger han.

Sådan ser det kommende golf- og naturhotel ud på prospekttegningerne. Det kan give turismen i området et stort løft.

Klubhuset er stråtækt og meget charmerende med en god restaurant.

Jan Pedersen overtog anlægget i 2015, og har bl.a. indkøbt masser af maskiner i konkursboet i Skjoldenæsholm. Samarbejdet med Annie Lauridsen og golfklubbens bestyrelse er glimrende, er begge enige om.

BLÅVANDSHUK GOLF

18-hullers bane, par 70 Fire teesteder: Tee60-56-52-49

Skovklubben: 9-hullers Par4-bane. Par36

GREENFEE: 350 kr. alle dage. Efter kl. 13: kr. 300. Skovbanen: kr. 175. Mulighed for at købe 10-turskort, kr. 3.000/ kr. 1.500 (Skovbanen)

Restaurant Bossen i det stråtækte klubhus har åbent både dag og aften.

Signaturhuller: 6. hul, par4 uhyre vanskeligt par4, med både søer og vandingskanaler i spil. Par er en god score. 16. hul, par3, vidunderligt mellemlangt par3 inde midt i skoven.

This article is from: