5 minute read

ECCO TOUR

Next Article
BANE: HEDENSTED

BANE: HEDENSTED

Joakim Wikström vandt Samsø Pro-Am Classic by Samsø Festival

Finaledagen på Samsø blev en spændende en af slagsen, men svenske Joakim Wikström endte med at løbe med titlen som vinder af Samsø Pro-Am Classic by Samsø Festival.

Advertisement

Dagen startede klokken 07:00, hvor de første flights slog ud. Førerbolden der slog ud klokken 07:50, bestod af Sebastian Wiis, Joakim Wikström og Adam Eineving. Sebastian og Joakim der delte førstepladsen, startede dagen i ni under par.

Joakim kom stærkt fra start med en birdie på hul 1, men med en dobbeltbogey på hul 2, kom Sebastian Wiis i front. Denne placering holdte han længe og med en stensikker eagle på hul 10, så det rigtigt godt ud for danskeren. På det ikoniske hul 16. der ligger langs havet, kom Sebastian desværre i problemer og fik en dobbeltbogey.

Derfor kom Joakim igen i front, men der var pres fra Christopher Feldborg Nielsen, der gik en kanon runde i 65 slag (-7). På hul 18. var Joakim et enkelt slag foran de nærmeste forfølgere, og alt han skulle bruge for at vinde Samsø Pro-Am Classic by Samsø Festival var en par. Med et fint drive ud i venstre side af fairway, og et super slag op til en ellers svær pind, kunne Joakim putte sit birdie putt i og vinde turneringen i samlet 13. under banens par.

På en delt andenplads i 11. under par er Christopher Feldborg Nielsen, Alexander Wennstam, Adam Eineving og Sebastian Wiis.

En fortjent sejr til Joakim efter han længe har været med helt fremme i diverse turneringer, blandt andet på Lübker i sidste uge, hvor Lasse Jensen vandt med et enkelt slag over Joakim.

Af danskere i top-10 udover Sebastian Wiis er Oliver Suhr, Lasse Jensen og Peter Launer Bæk. Peter startede dagen i +1 og havde kun lige klaret cuttet. Men med en kanon runde i 64 slag, fløj fynboen igennem leaderboardet og sluttede i en samlet score på -7.

Lasse Jensen vinder Jyske Bank Championship

Det var en super spændende dag på Lübker Golf Resort, hvor mange navne bød sig til i toppen af leaderboardet.

Med en flot banerekord lagde Lasse Jensen lagt sig i front af Jyske Bank Championship på andendagen, og på finaledagen handlede det for ham om at holde feltet bag sig. Lasse Jensen startede dagen et enkelt slag foran Victor Østerby, som var den nærmeste forfølger i -11.

Lasse startede fint ud, men forni bestod kun af pars og det betød at nogle af de andre spillere lige så stille indhentede Lasse. Jesper Kennegård som gik i bolden foran Lasse, viste godt spil og hurtigt kom svenskeren op på siden af Lasse Jensen, efter at have lavet fem birdies og fem pars på banens 10 første huller.

Med en bogey på hul 10 til Lasse Jensen, lignede det for en stund at sejren skulle gå til svensk side. Men Lasse fik kæmpet sig flot tilbage i toppen med birdie på hul 11, 12 og 16.

Svenske Joakim Wikström begyndte på de sidste huller at presse Lasse. På hul 18 missede Joakim et tre meter birdie putt for at komme i front af Jyske Bank Championship i -14. Han måtte nøjes med en samlet score i 13 under, præcis samme score som Lasse Jensen,som på det tidspunkt stod på 18. tee.

Lasse Jensen skulle derfor lave birdie på hul 18 for at vinde turneringen.

Hul 18 på Lübker Golf Resort er et krævende par 5, men Lasse spillede hullet lige efter bogen, og gav sig selv et to meter birdie putt for sejren. Med vinden i ryggen og et putt der falder en smule fra ham, var det ikke noget nemt putt. Men med selvsikkerhed og rutine puttede Jensen bolden i hullet og vandt således Jyske Bank Championship.

Udsyn til Varde Å og en genopstået klubånd

IVarde Golfklub arbejdes der med to projekter i øjeblikket – et der er synligt, og et der er knapt så synligt.

I mange år har de grønne fairways og hurtige greens været klubbens varemærke, mens Varde Å godt nok har ligget der tæt på banen, men i al ubemærkethed. I disse år bliver der imidlertid tyndet ud i bevoksningen, så den flotte ådal kan ses fra mange af hullerne. Åen er ikke som sådan i spil, men udsigten udover ådalen giver spillet en ny dimension. Samtidigt arbejdes der med små justeringer af baneforløbet, så sværhedsgraden øges samtidigt med, at banens karakter som parkbane understreges.

Beliggenheden tæt ved åen og bymidten gør, at vi i disse år tiltrækker mange juniorer – der selv kan cykle ud til banen. Og det er en selvforstærkende proces. Hvor der er mange juniorer, kommer der endnu flere. Og i øjeblikket har vi fornøjelsen af, at rigtigt mange juniorpiger har meldt sig under fanerne, fortæller en stolt juniorudvalgsformand Lars Jull.

Det andet store projekt er en kon- sekvens af Corona-nedlukningen. Ånden ud af flasken – igen Klubånden led meget under Corona- nedlukningen. Medlemmerne kunne ikke komme i klubhuset, der var dybest set ingen klubturneringer og restauranten nåede dårligt at åbne, før den skulle lukkes igen eller kun måtte holde åbent med mange restriktioner. Så medlemmerne har vænnet sig til at tage på golfbanen, spille 9 eller 18 huller og så køre hjem igen. Man taler og hygger sig med dem, man har spillet med, men nogen større interaktion med resten af klubbens medlemmer sker ikke. Så klubånden, som er det helt centrale omdrejningspunkt i de fleste golfklubber, ligger i dvale.

Det skal vi have lavet om på og have givet klubånden en vitaminindsprøjtning, så vi kommer tilbage til den gode stemning med mange mennesker i klubhuset og på terrasserne igen. Det handler dels om, at restauranten laver nogle gode tilbud med grillpølser og fadøl i de lune sommeraftner, men også om at klubben er frisk på nye initiativer og finder erstatninger for de aflyste klubturneringer. ”Golf & Grill” og andre arrangementer med kort forberedelsestid med klar vægt på det sociale, alternative spilformer som bestball og greensome – grillmad og kolde fadøl kombineret med musikalske indslag fra bl.a. vores syngende greenkeeper har været en succes, som vi vil gentage.

Vi skal have liv i klubhuset og må prøve os frem med de midler, der virker i en post Corona tid.

Farvelæg golfboldene og vis hvilke steder du har spillet WWW.GOLFMAPS.DK

Telefon: 41 79 27 04

This article is from: