
2 minute read
KULTUR
from GOLFBLADET
Nyt museum
H.C. Andersens Hus i Odense får en såkaldt soft opening 30. juni. Det nye H.C. Andersen Hus er blandt de største og mest ambitiøse museumsbyggerier i nyere tid og selvom det åbner snart, så er det endnu ikke i fuld skala. Både børn og voksne vil komme til at opleve den berømte eventyrdigters univers i hidtil usete rammer, hvor store dele af museet ligger under jorden.
Advertisement
H.C. ANDERSENS HUS, Odense. Åbner 30. juni.

Gastronomisk romantik
En af Danmarks store, internationale filmstjerner, Nikolaj Coster Waldau, spiller over for Katrine Greis-Rosenthal, i den danske film ”Smagen af sult”. De er et lykkeligt par med to børn, der åbner en gourmet restaurant og ofrer alt i jagten på en Michelin-stjerne. Da han en dag modtager et anonymt brev om at hans kone elsker en anden, sættes deres liv og fælles drøm på prøve. Instrueret af Christoffer Boe.
“SMAGEN AF SULT”. I biograferne nu.
KULTUR
AF MORTEN BUCKHØJ

Rockmusical
Det amerikanske postpunk band Green Day udviklede i 2010’erne deres konceptalbum ”American Idiot” til en musical, og den er blevet en slags kult. Historien handler om tre rodløse venner i et moderne USA, hvor ungdommen ofte bliver sat ud på et sidespor. Musikken er meget anderledes end hvad man normalt forbinder med musical-begrebet. Der er knald på i en vild scenografi.
ØSTRE GASVÆRK TEATER: “AMERICAN IDIOT”. Spiller fra 26. juni.

Revyperler – gange to
Rødvig er en lille, hyggelig badeby på Stevns, og man har i mange år haft en sommerrevy med det koncept, at man benytter velkendte klassiske revynumre. I år har byen to revyer med samme koncept, og de har premiere med én dags mellemrum. På Hotel Klinten medvirker bl.a. Grand Prix sangerinden Kirsten Siggaard, mens 82-årige Lone Hertz er stjernen på Harmonien.
HOTEL KLINTEN, RØDVIG: RØDVIG REVYEN – REVYPERLER. Premiere 24. juni. HARMONIEN, RØDVIG: HARMONIENS REVYPERLER. Premiere 25. juni.
Dobbelt sommerkoncert
To af Danmarks bedste sangere og sangskrivere, Marie Key og Carl Emil Petersen, spiller i morgen aften – 26. juni – en dobbeltkoncert under åben himmel på Musikkens Plads udenfor Musikken Hus i Aalborg. Hun lover at spille nye versioner af sine kendte sange i et mere enkelt set-up end normalt, mens han med stor sandsynlighed vil synge sit kæmpehit om ”Amager Forbrænding”. Begge indleder solo-sommerturneer med denne koncert.