5 minute read

BANE: HJARBÆK FJORD

Next Article
RUNDT OM GOLF

RUNDT OM GOLF

Af Lasse Sejdelin Christensen Foto: Lasse Sejdelin Christensen

Hjarbæk har det hele

Advertisement

Den lidt klicheagtige overskrift lyver ikke. Hjarbæk Fjord Golfcenter har rent faktisk det der skal til, hvis man ønsker en golfoplevelse ud over det sædvanlige - og endda til rimelige priser.

Selvom man på vej til Hjarbæk Fjord Golfcenter får fornemmelsen af, at man er på vej udenfor lands lov og ret, skal man bestemt ikke lade sig snyde. Der venter - som også skiltet ved indkørslen til golfklubben indikerer - en skøn golfbane med 27 huller. Derudover er der 25 tilhørende ferielejligheder lige ved banen, en større flåde af luksusgolfbiler fra Garia, samt en god restaurant med en dejlig udsigt over golfanlægget. Et anlæg, der er placeret i den skønneste kuperede natur ned til fjorden. Forhold der betyder, at der ofte er vind i håret, og at man med rette kan sige, at man har fået dagens motion, når man, hvis man går snorlige, har tilbagelagt de 5752 meter (fra gul tee), som Nord/Syd sløjferne måler. Det er den typiske kombination for de 18 huller i Hjarbæk, mens de sidste 9 huller på Vestbanen, bliver brugt til Pay and Play golf. Ovennævnte kvaliteter betyder, at en stor del af klubbens 600 medlemmer vælger at køre langvejs fra for at være medlemmer. Der kommer især en del fra Skive og Viborg, som ligger ca. 20 km fra Hjarbæk banen, fortæller klubbens Golfmanager Jan Storgaard.

En del af et konkursbo Golfcenteret blev i 2013 købt af Kirsten og Ove Glerup, der også ejer Lynderup Gods. Stedet var indtil da, en del af det nu kuldsejlede Proark Golf, der jo som bekendt gik konkurs med en enorm gæld og 12 golfklubber under sig i 2012 - herunder altså Hjarbæk Fjord Golfcenter. Golfcenterets klubhus deler blandt andet arkitektur med Odense Eventyrs, hvilket ikke er tilfældigt, da begge baner blev stiftet af golfpioneren Niels Ibsen. Ideen til golfbanen ved fjorden udsprang fra Niels´ kone Gerda Ibsen og hendes søster Signe Jensen, som mente, at der kunne være fornuft i at lave deres barndomshjem Stavild Møllegård om til et golfcenter. For Hjarbæk Fjord Golfcenter betyder det, at man har kunnet spille golf her siden august 1992, mens den mulighed i øvrigt først kom i Odense Eventyr året efter. Dåbsattesten taler dog imod Kirsten og Ole, der begge er midt i 70´erne, og pr. 1. juli har man solgt både golfcenter og gods til Jens Petri Petersen, der også ejer herregården Viskum Hovedgård i Tjele. Golfmanager Jan Storgaard siger, at det til trods for, at det er vemodigt at skifte ejerskab, ser han frem til et godt samarbejde med den nye ejer, som han også har et meget positivt indtryk af.

Håb om udvidelse Hjarbæk Fjord Golfcenter er blevet et veldrevet golfcenter med ca. 40 ansatte om sommeren. Det betyder, at man ifølge Jan Storgaard ser positivt på fremtiden, og at der blandt andet med et håb om udvidelse af overnatningskapaciteten. En stor del af omsætningen kommer fra de mere end 15.000 greenfeerunder, der hvert år spilles i Hjarbæk. Mange af disse runder spilles af svenskere og ikke mindst nordmænd, som her efter Coronapandemien igen er begyndt at rejse mod syd. Klubben ansatte i 2021 den tidligere Europa

En del huller har udsigt til Hjarbæk Fjord.

Vinden er som regel i spil her på 3. på Nordsløjfen, hvor der er helt åbent ud til fjorden bag green.

Tour spiller Knud Storgaard som træner, og også den erfarne pro Jens Ole Kristensen har man et tæt samarbejde med. Han kører fra april til september 18 omgange af 3-dages golfskolekurser til 3295 kr. De fleste af dem er allerede udsolgt.

Alsidigt hulforløb Det positive syn på fremtiden understøttes da også af en glimrende golfbane, hvor alle facetter i det til tider frustrerende spil bliver testet. På Nordsløjfen kommer den første alvorlige test på hul 3, hvor man i landingsområdet til venstre for fairway kan komme i karambolage med en større sø, mens man i højre side kan se direkte ud mod de hvide out of bounds pæle. De 470 meter frem mod green vanskeliggøres yderligere af, at man som oftest har modvind, da man slår stik vest, og at der tilmed er frit syn ud mod fjorden bag ved en green, som er beskyttet af tre bunkers. Efter den omgang går man direkte over til den diametrale modsætning. Nemlig et hyggeligt lille par 3 hul, der blot måler 109 meter og er omkranset af træer, der giver lidt læ ned mod den lille green, så længe den lille hvide holdes under trækronerne naturligvis. På dette hul kan også højhandicapperen måske score en par, og få lidt mod på golfspillet igen.

En strejf af minigolf På Sydsløjfen mødes man af banens måske mest spektakulære hul allerede på hul 1 – i mit tilfælde hul 10. Her gør man næppe klogt i bare at tyre en driver afsted, for knap 200 meter fremme fra gul tee, løber man nemlig pludselig tør for fairway. Efter man har passeret en gravhøj højre om fairway, ledes tankerne i 2. slaget næsten hen mod de forhindringer, som man kan møde på en minigolfbane, da man skal slå igennem et smalt hul mellem høje træer i det, der af den grund bliver et langt 2. slag. Hvis man er meget langt slående og tilmed præcis, kan man derimod flyve hen over alle problemerne og lande noget tættere på den lavtliggende brede, men korte green, der foran er beskyttet af en større bunker. Igen skal man direkte over et interessant par 3 hul med stor niveauforskel, inden man mødes af et monster af et par 5 hul – i hvert fald når vestenvinden er imod en. På par 4 hullet 5., kan man med lidt held nærme sig green i drivet, da hullet slår et kraftigt knæk knap 200 meter fremme. Når man har puttet ud, skal man huske at vende sig 180 grader rundt og nyde udsigten over landskabet og fjorden. På det afsluttende 9. hul skal man være varsom i drivet, da man ikke umiddelbart kan se den første del af den store aflange sø højre om fairway, ellers er det et ganske regulært hul, som man afslutter en skøn og tilpas udfordrende golfrunde med.

HJARBÆK FJORD GOLFCENTER

Greenfee 18 huller Kr. 350-450 varierer afhængig af tid. GARIA buggy 18 huller Kr. 300 Trolley Kr. 40 El-Trolley Kr. 75

Golfophold inkl. morgenmad og fri golf kan bookes fra 995 kr. pr. døgn pr. pers. i delt dobbeltværelse

Farvelæg golfboldene og vis hvilke steder du har spillet WWW.GOLFMAPS.DK

Spil billigt i uge 31 Holsted Golfklub

Mandag d. 1. august til fredag d. 5. august - dagligt fra kl. 8.00 til 17.00

Spil for kun 100,- kr. inkl. mad

(2 frikadeller eller 2 pølser m. kartoffelsalat)

Kun bestilling i Golfbox - åbner uge 20

This article is from: