64 D A N M A R K S
S T Ø R S T E
G O L F A V I S
DANSK BANE
A f L a s s e S ejd e lin C hr i s t e n s e n F o t o : L a s s e S ejd e lin C hr i s t e n s e n
Hjarbæk har det hele
Den lidt klicheagtige overskrift lyver ikke. Hjarbæk Fjord Golfcenter har rent faktisk det der skal til, hvis man ønsker en golfoplevelse ud over det sædvanlige - og endda til rimelige priser.
S
elvom man på vej til Hjarbæk Fjord Golfcenter får fornemmelsen af, at man er på vej udenfor lands lov og ret, skal man bestemt ikke lade sig snyde. Der venter - som også skiltet ved indkørslen til golfklubben indikerer - en skøn golfbane med 27 huller. Derudover er der 25 tilhørende ferielejligheder lige ved banen, en større flåde af luksusgolfbiler fra Garia, samt en god restaurant med en dejlig udsigt over golfanlægget. Et anlæg, der er placeret i den skønneste kuperede natur ned til fjorden. Forhold der betyder, at der ofte er vind i håret, og at man med rette kan sige, at man har fået dagens motion, når man, hvis man går snorlige, har tilbagelagt de 5752 meter (fra gul tee), som Nord/Syd sløjferne måler. Det er den typiske kombination for de 18 huller i Hjarbæk, mens de sidste 9 huller på Vestbanen, bliver brugt til Pay and Play golf. Ovennævnte kvaliteter betyder, at en stor del af klubbens 600 medlemmer vælger at køre
langvejs fra for at være medlemmer. Der kommer især en del fra Skive og Viborg, som ligger ca. 20 km fra Hjarbæk banen, fortæller klubbens Golfmanager Jan Storgaard. En del af et konkursbo Golfcenteret blev i 2013 købt af Kirsten og Ove Glerup, der også ejer Lynderup Gods. Stedet var indtil da, en del af det nu kuldsejlede Proark Golf, der jo som bekendt gik konkurs med en enorm gæld og 12 golfklubber under sig i 2012 - herunder altså Hjarbæk Fjord Golfcenter. Golf centerets klubhus deler blandt andet arkitektur med Odense Eventyrs, hvilket ikke er tilfældigt, da begge baner blev stiftet af golfpioneren Niels Ibsen. Ideen til golfbanen ved fjorden
udsprang fra Niels´ kone Gerda Ibsen og hendes søster Signe Jensen, som mente, at der kunne være fornuft i at lave deres barndomshjem Stavild Møllegård om til et golfcenter. For Hjarbæk Fjord Golfcenter betyder det, at man har kunnet spille golf her siden august 1992, mens den mulighed i øvrigt først kom i Odense Eventyr året efter. Dåbsattesten taler dog imod Kirsten og Ole, der begge er midt i 70´erne, og pr. 1. juli har man solgt både golfcenter og gods til Jens Petri Petersen, der også ejer herregården Viskum Hovedgård i Tjele. Golfmanager Jan Storgaard siger, at det til trods for, at det er vemodigt at skifte ejerskab, ser han frem til et godt samarbejde med den nye ejer, som han også har et meget
Klubhuset er placeret, så der er fin udsigt over store dele af anlægget.
En del huller har udsigt til Hjarbæk Fjord.
positivt indtryk af. Håb om udvidelse Hjarbæk Fjord Golfcenter er blevet et veldrevet golfcenter med ca. 40 ansatte om sommeren. Det betyder, at man ifølge Jan Storgaard ser positivt på fremtiden, og at der blandt andet med et håb om udvidelse af overnatningskapaciteten. En stor del af omsætningen kommer fra de mere end 15.000 greenfeerunder, der hvert år spilles i Hjarbæk. Mange af disse runder spilles af svenskere og ikke mindst nordmænd, som her efter Coronapandemien igen er begyndt at rejse mod syd. Klubben ansatte i 2021 den tidligere Europa