fijime.com
Fiji – de eventyrlige sydhavsøer på den anden side af Jorden
De fleste har en sikker fornemmelse af, at Fiji er en ø-gruppe med eventyrligt klima et sted i det mægtige Stillehav. Men hvor ligger disse eventyrlige ’Bounty’-øer egentlig?
fijime.com
D
e ligger så langt væk, at ø-gruppen er blandt de allersidste, der fik besøg af europæere. Fiji ligger 2.000 kilometer nord for New Zealand og 2.500 kilometer øst for Australien. Den første europæer, der markerede nogle af øerne på et kort, var hollænderen Abel Janszoon Tasman i 1643, der gav navn til Tasmanien syd for Australien, men han opdagede også New Zealand og Tonga. Men så gik der langt over 100 år, før endnu en europæer kom dertil. Det var kaptajn James Cook, der på en af sine tre opdagelsesrejser til Stillehavet sejlede imellem Fiji-øerne i 1774, men uden at gå i land af frygt for ’de vilde’. Med på James Cooks opdagelsesrejser var en søofficer ved navn William Bligh. Han blev nogle år senere kaptajn på det gode skib ’Bounty’, der siden er bedst kendt for Mytteriet på Bounty, hvor besætningen tog magten og satte Bligh i en båd med nogle af hans trofaste mænd, lidt vand og mad i nærheden af Tonga. Her søgte Bligh hen for at skaffe forsyninger, og en af hans mænd blev dræbt af de indfødte. Kaptajn Bligh stak til søs igen og navigerede igennem Fiji ø-gruppen, men heller ikke han turde gå i land, af frygt for de indfødte. Det anerkendes, at William Bligh er den første europæer, som har ’opdaget’ og beskrevet ø-gruppen. I øvrigt sejlede Bligh og hans folk 6.700 kilometer over Stillehavet i den åbne båd til den hollandske koloni Timor. Han kommanderede siden et linjeskib da den britiske flåde overfaldt den danske ved Slaget på Reden i 1801.
Kannibal Øerne I starten af 1800-årene kom der lejlighedsvist skibbrudne og undslupne straffefanger fra straffekolonien Australien til øerne, men først i midten af århundredet slog europæiske missionærer sig ned for at blive permanent på øerne. Men det var jo blot europæerne. Fiji havde da været beboet i flere tusinde år af folk. Antro-
Scandinavian Travel Media ApS Vester Voldgade 83, 3. DK • 1552 Copenhagen V Tekst Flemming Juul Villi Karup Rasmussen Art Director Kenneth Nannberg Fotos Tourism Fiji
pologer har fundet frem til, at den oprindelige befolkning må være kommet til øerne fra Papua Ny Guinea for i hvert fald 5.000 år siden. Siden har indbyggerne i de forskellige øsamfund i Stillehavet været i kontakt og har blandet sig, men der har også været adskillige blodige magtkampe ø-samfundene imellem og internt mellem forskellige stammer på Fiji. Det har fået international omtale, at et hyppigt resultat af kampene på Fiji var, at sejrherrerne spiste ligene af deres modstandere. Ikke mindst missionærerne har berettet om kannibalismen, og det førte en overgang til, at Fiji blev kaldt ’Kannibal Øerne’. Især én person står frem i denne uhyggelige metier. Det er høvdingen Ratu Udre Udre, som i midten af 1800-årene skal have fortæret ikke mindre end 872 mennesker. Den slags skrækhistorier var med til, at Fiji i en lang periode ikke fik besøg af skibe fra Europa og forblev stort set ukendt for resten af verden.
gende antal turister, som gennem de seneste år har fået følgeskab af europæere, som falder for Fijis eventyrlige skønhed og indbyggernes smilende imødekommenhed. Øerne bliver ligeledes mere og mere populære blandt skandinaverne. Således besøgte i 2010 3.733 turister fra Skandinavien og Finland, i løbet af de første elleve måneder af året, Fiji. For 2011 steg antallet, også for de første 11 måneder af året, til 4.773 svarende til en stigning på 28 procent. I dag behøver man ikke at krydse Atlanterhavet, runde Kap Horn og sejle tværs over det meste af Stillehavet for at nyde Fijis lyksaligheder. Da ø-gruppen ligger næsten præcist på den anden side af Jorden, kan man vælge flyrejser både mod vest og mod øst, men der er langt, så man skal regne med en rejsetid på omkring 30 timer. Mange vælger derfor at splitte rejsen op i to, og dermed indsnuse en ekstra eksotisk oplevelse under en mellemlanding.
Britisk koloni De forskellige høvdinge udkæmpede blodige slag om overherredømmet over øerne. I 1854 lod en af de mest fremtrædende høvdinge, Ratu Seru Cakobau, sig kristne, og med den stigende europæiske indflydelse i ø-riget blev han i 1871 kronet til Fijis konge, men han måtte i 1874 give op og overlade magten til briterne. Fijis første britiske guvernør var sir Arthur Gordon, hvis indsats var med til at fastholde øernes egenart og kultur. Han forbød salg af land til ikke indfødte og etablerede en vis form for selvstyre. Han inviterede australske sukkerproducenter til at etablere sig på Fiji i 1882, hvor de var aktive frem til 1973. Han ville ikke have de indfødte til at arbejde med sukkerproduktion, men importerede arbejdere fra Indien i et sådant omfang, at indernes efterkommere i dag udgør 44% af befolkningen. Indfødte Fijianere udgør 51%. Fiji opnåede selvstændighed fra britisk overherredømme i 1974. Trods sin historie med politisk og racemæssig uro gennem næsten 3.500 år, er Fiji en vidunderlig turistdestination og turisme er en yderst vigtig del af ø-rigets økonomi.
Perfekt turistdestination I dag er Fijis befolkning kendt som en af de venligste og mest imødekommende i Sydhavet. Selv om indbyggerne er uenige om mangt og meget, er de enige om vigtigheden af den internationale turisme. Den masseturisme, der i et vist omfang plager andre af Stillehavets ø-samfund, er særdeles begrænset på Fiji. Gennem årene er Fiji blevet en vigtig feriedestination for australiere og New Zealændere, men også fra Nordamerika kommer et sti-
Med Air Pacific til Fiji Allerede for 60 år siden begyndte Air Pacific at flyve mellem øerne. Siden den gang har fartplanen og flåden ændret sig betydeligt. I dag har selskabet hubs i Los Angeles og Hong Kong og Air Pacific flyver også til Honolulu og har ligeledes direkte ruter til fem byer i Australien. Selskabet har to B 747, og de opererer to gange om ugen til Hong Kong og fire gange om ugen til Los Angeles. I perioden juni, juli og august dog fem gange om ugen. Udover de to B 747 har selskabet også B 737700 og B 737-800 fly samt en række mindre propelfly. Fra Europa har Air Pacific codeshare aftale med Cathay Pacific fra Amsterdam, Frankfurt, London, Milano, Paris og Rom. I USA har selskabet codeshare med American Airlines fra flere byer. I løbet af næste år får Air Pacific tre nye Air Bus 330 til erstatning for de to B 747. Air Pacific er i dag med i BSP Scandinavia, så agenterne nu har adgang til selskabets sector fares. Ombord på flyene nyder passagererne godt af den venlige fijianske gæstfrihed og service. For yderligere information se: www.airpacific.com. Reservation tel: 44 (0) 1603 211 426 eller reservation@ukairpacific.com
Skønhed, eventyr, oplevelser og romantik af en anden verden Fiji breder sig over et stort område af det tropiske Stillehav med sine 333 øer, hvoraf flertallet er ubeboede. Tilsammen udgør øerne et sandt tropisk Paradis med hvide sandstrande, svajende kokospalmer, krystalklart vand i både hav og vandløb og masser at foretage sig og opleve.
D
et kan være blot at nyde tilværelsen på et luksus resort, spadsere langs de hvide sandstrande i en romantisk solnedgang, snorkle, dykke, surfe eller sejle i det klare Stillehav eller måske deltage i whitewater rafting på en af floderne eller krydse omkring mellem øerne, gå på opdagelse i regnskoven, nyde ensomhed eller tosomhed på en øde ø, besøge en venlig, oprindelig landsby eller gå i dybden med Fijis enestående kultur og historie. Kan man dårligt undvære storbylivet, så byder hovedstaden, Nadi, på masser af action med sine tætpakkede gader, attraktive butikker og gourmet restauranter. Overalt bliver man mødt af en smilende, venlig og afslappet befolkning, som byder enhver velkommen med et ’Bula’.
Romantik Fiji er selve romantikken. Det er her, at tusinder af gæster har fejret deres bryllup og nydt deres hvedebrødsdage. Det hele arrangeret af professionelle, så det eneste der kræves af gæsterne er, at de er til stede. Her er bryllupsarrangementer for enhver smag. På stranden, dybt inde i regnskoven, i en have fyldt med orkideer, i en traditionel landsby eller i et bryllupskapel. Uanset valget bliver der tale
fijime.com
om en oplevelse for livet. Fiji er også bæredygtig øko-turisme. Her kan man bo i adskillige øko-resorts, lodges eller i oprindelige landsbyer. Der kan vandres, svømmes og tage på fugle kig i ø-gruppens naturparker og reservater. Kvinderne lever op til traditionen med at flette måtter, hatte og kurve af naturmaterialer. Pottemagere arbejder, som det er gjort i generationer, og der er historiefortællere, som giver et indblik i ø-folkets historie og legender og kan berette om den traditionelle naturmedicin. Og så må man ikke forlade Fiji igen uden at have deltaget i en traditionel ’kava’ sammenkomst og have overværet en ’meke’ med traditionelle sange og danse.
Aktivitet For dem, der ønsker mere aktivitet, er Fiji det rette sted med vandreture i bjergene, som slutter med en svømmetur under et vandfald, eller træng dybt ned i underjordiske huler og hør historierne om fortidens krigeriske høvdinge og stammekrige. Få et fantastisk overblik over ø-gruppen i Sydhavets eneste ballon tur, eller prøv at parasejle eller en jet ski safari. Fiji er det sande eventyrland for dem, der har lyst til at cruise mellem øerne. Uanset om man vælger at krydse med sejl eller med
luksuriøse motordrevne krydstogts både er det en enestående måde at opleve Fiji øerne på. Der er udmærkede marinaer på øerne, og er man mere til et luksuspræget cruise, kan man starte på hovedøen Nadi og herfra besøge nogle af de eventyrligt skønne strande på øer som Mamanucas eller Yasawas. Og for dykkerne er Fiji en ekstraordinært stor oplevelse. Rev dykning, nat dykning, vragdykning eller huledykning. Prøv det på egen hånd eller få hjælp af professionelle. Øerne er i vidt omfang opstået som koraløer med tilhørende koralrev, som giver farvestrålende oplevelser. Ikke mindre spændende er det at være med til at fodre hajer eller svømme med de gigantiske mantaer. Gode temperaturer og klart vand gør dykning til en helårsbeskæftigelse og en drøm for fotografer med over 10.000 kvadratkilometer koralrev, er der helt enestående muligheder på Fiji.
På egen hånd For dem, der har lyst til at rejse omkring på egen hånd og holde sig fra de steder, hvor de fleste turister kommer, er der adskillige uspolerede og nærmest uopdagede skønne pletter især på Fijis ’ydre øer’. Her er der rige muligheder for ægte naturoplevelser og noget at berette om. Enhver med særlige eventyr gener og nysgerrighed kan få oplevelser for livet - lidt på afstand af det pulserende turist liv, men uden nødvendigvis helt at slippe enhver komfort. Overalt på det store flertal af øerne er der et bredt udvalg af resorts og private villaer, hvor man kan slå sig ned, mens man tager på opdagelsesfærd.
Øerne i solen Fiji dækker et samlet havområde på omkring 194.000 kvadratkilometer, hvoraf ca. 10% er øer. De breder sig på begge sider af 180° meridianen, som løber direkte gennem Fijis tredjestørste ø, Taveuni. Altså så langt væk fra 0° meridianen gennem London Greenwich, som man kan komme.
D
en internationale datolinje slår dog et knæk her for at alle Fijis øer kan have samme dato. Alle øerne ligger samlet bortset fra Rotuma, der ligger for sig selv, 410 kilometer nord for gruppen. Det er lidt af et valg, hvor mange øer, Fiji består af. Totalt opgør man ø-gruppen til 844 øer, men godt 500 af dem har mest karakter af at være klippeskær og små holme. Myndighederne på Fiji har valgt at opgive antallet af ’rigtige’ øer til 333, hvoraf ca. 115 er uden fast beboelse. De to største øer er Viti Levu og Vanua Levu, som tilsammen står for to tredjedele af den samlede landmasse. Det er bjergrige øer med bjergtoppe på op til Mount Tomanivis 1.324 meter på Viti Levu, og de er dækket med tæt tropisk regnskov. Viti Levu er hjemsted for hovedstaden
Suva og tre fjerdedele af den samlede befolkning. Andre betydende byer er Nadi med den internationale lufthavn og Lautoka med store sukkerfabrikker og øernes hovedhavn. På Vanua Levu er hovedbyerne Labasa og Savusavu. Taveuni er som nævnt den tredjestørste ø, fulgt af Kadavu som nummer fire. Blandt de mest besøgte grupper af øer er Mamanuca gruppen lige ud for Nadi og Yasawa gruppen.
Varmt året rundt Fijis klima er tropisk hav klima. Der er varmt året rundt med kun begrænsede udsving. Den varmeste tid er fra november til april og i den køligste tid er gennemsnitstemperaturen 22°Celsius. I den varme årstid kan der være stærk regn inde i land. Vindene er normalt moderate, men man regner med en tropisk cyklon ca. én gang om året.
De fleste turister kommer til Fiji via Nadi International Airport. Den blev anlagt af New Zealand i 1939, finansieret af de britiske kolonimyndigheder. Fra 1941 blev den benyttet af USAAF under stillehavskrigen, hvorefter den igen overgik til New Zealandsk drift, indtil den i 1979 blev underlagt Fijis administration. Lufthavnen er løbende udvidet og moderniseret i takt med stigende behov og større fly. Den benyttes jævnligt af Boeing 747 og i 2008 måtte en Airbus A380 fra Qantas sikkerhedslande med en syg passager, og det viste sig da, at lufthavnen er i stand til både at handle og cater for verdens største passagerfly.
Nadi er i dag hub for Air Pacific og for det lille lokale flyselskab, Pacific Sun.
Drømmen om den store kjole, den hyggelige kirke, den festlige reception og den luksuriøse middag står højt på listen hos mange par. Men hvad med at udskifte de hjemlige rammer med et tropisk Paradis?
Kærligheden kulminerer i det romantiske bryllup M
idt i det historisk romantiske Sydhav er Fijis 333 øer den bedst tænkelige og mest romantiske ramme for et bryllup med et fantastisk udvalg af steder til den store begivenhed, som vil tilfredsstille den mest krævende og den mest eksotiske smag. Brylluppet i Fiji er enestående og alt til den særlige begivenhed bliver skræddersyet, så det svarer til parrets forestillinger, personlighed og ønsker, så de får deres drømme og fantasier opfyldt. Lad Fiji weddings professionelle arrangører skræddersy ceremonien som parret ønsker, mens brudeparret selv nyder den vidunderlige tid sammen og ser hen til den pragtfulde begivenhed, der er på vej. Man kan booke en bryllupspakke, som lever op til ens egne ønsker, uanset om man vil have fotografering, video, DVD, brudebuketter, bryllupskage, smoking, limousine, limo bus, reception, bryllupssuite og værel-
fijime.com
ser til gæsterne, kan parret slappe helt af i sikker forvisning om, at alt bliver klaret af ægte professionelle. Det er en af livets helt store øjeblikke og skal naturligvis være noget ganske særligt, som huskes med glæde og lidenskab. Også hvis begivenheden er en fornyelse af bryllupsløfterne eller en bryllupsdag, kan man være sikker på, at der bliver taget højde for alle behov og ønsker. I Fiji er Moder Natur hædersgæsten med sit repertoire af solbeskinnede dage, rene hvide strande, glasklart badevand, eventyrlige solnedgange, lune aftener og stjernebestrøet nattehimmel over den smukke fuldmåne. Mulighederne for at finde det rette sted til højtideligheden er nærmest uendelige. De kan være romantiske, forbavsende, ophidsende, enestående og nogle gange endog vovede – alt kan lade sig gøre. Fantastiske resorts på de tropiske øer
tilbyder eventyrlige bryllupskapeller eller eksotiske haver til de lidt mere traditionelle. Bryllup på en kridhvid strand, hvor traditionelle fijianske krigere eskorterer bruden er naturligvis en mulighed, eller hvad med at have et vandfald som bagtæppe for bryllupsløfterne, mens de tropiske fugle synger med dybt inde i regnskoven? Eller vælg at blive gift ombord på en luksus yacht eller cruiser, eller hvis dykning er en lidenskab kan man sige ja-ord ved et koralrev eller måske foretrækker man, at begivenheden markeres på en bjergtop eller måske i en varmluftballon med ubegrænset udsigt? Uanset sted, uanset valg vil et bryllup i Fiji sikre pragtfulde minder om den særlige begivenhed, der styrkes af de venligste og gladeste indbyggere på vores planet. Fijianerne elsker at feste og er kendt for at holde fester i den helt store stil, så her er noget at se hen til.
Suva – en blanding af fortid og nutid Hovedstaden gemmer både på Fijis historie og er en moderne kosmopolitisk by med alle moderne faciliteter.
D
en ligger på en bakket halvø mellem Lucile Bay og Suvas havn i det sydøstlige hjørne af hovedøen, Viti Levu. Her kan man stadig opleve kolonitidens karakter og samtidig tilbyde attraktioner, der gør et besøg mindeværdigt. Suva er regionens største by og centrum for adskillige regionale organisationer, som tilfører byen et bredt udvalg af forskellige racer og folk. Det ses blandt andet i det stigende tal af indvandrere, som også ligesom halvdelen af Fijis befolkning, kalder Suva for deres hjemby. Den er også hjemsted for Fijis regering, udenlandske ambassader og konsulater, samt uddannelsesinstitutioner som University of the South Pacific, University of Fiji og Fiji Institute of Technology, foruden de finansielle institutioner som ANZ Banking Group, Westpac Banking Corporation, Colonial National Bank og Bank of the South Pacific . De majestætiske bygningsværker fra kolonitiden er i dag integreret i det moderne højhusbyggeri, som giver Suvas skyline sit enestående miks. Government House, Præsidentens Palæ, Fintel bygningen, Carnegie biblioteket og regeringsbygningerne er et udvalg af bygninger fra fortiden. Det gamle Grand Pacific Hotel har stået tomt i årevis og venter på renovering. Flere af disse gamle bygninger er i dag fredet.
Pacific Coast Langs en smuk kyststrækning med dejlige strande syd for Koralkysten ligger den frodige Pacific Coast, Stillehavskysten, der også kaldes Fijis eventyrhovedstad. Strækningen blev i sin tid anlagt som boliger langs en menneskeskabt kanal for at give mulighed for en alternativ livsstil i hovedstadens omegn. Her ligger boligerne langs den smukke kanal eller ved floden med udsigt til stranden. Omkring 40 minutters kørsel fra Suva ligger kyststrækningen overfor øerne Beqa og Yanuca med fredede områder, der er kendt for deres koraller og deres spændende muligheder for fodring af hajer. Beqa lagunen blev, af oceanografen Jacques Cousteau, kaldt ’Verdens hovedstad for den bløde koral og er berømt for sine verdenskendte dykkesteder. Pacific Harbour har flere virksomheder, som arrangerer spændende dykker ture til lagunen. Her er fodring af hajer en hovedattraktion, men der bydes også på vragdykning, koraldykning og dykning med de store fiskeflokke.
At cruise er at leve
Man kan vel dårligt forestille sig et besøg på en ø-gruppe i Sydhavet, uden man samtidig kommer til at drømme om sejlads i mindre både mellem de palmekransede øer med de perlehvide sandstrande. Og her byder Fiji på et omfattende udvalg af forskellige fartøjer, en enestående kombination af muligheder og noget for enhver smag. fijime.com
U
anset om fantasien – eller budgettet – rækker til en super yacht, en luksus cruiser, en privat yacht charter, dagture til øerne, en fisketur efter de store fisk eller blot en håndterlig lille motor- eller sejlbåd, så har Fiji både omgivelserne, vandet og vejret til, at en cruise bliver en succes. Uanset bådtype er der overalt et udbredt antal marinaer og ankerpladser, hvor man kan ligge behageligt og sikkert. Der er i virkeligheden ingen bedre måde at opleve Fijis kultur, skønhed og forskellighed end på sin egen cruise båd. Hvis man ikke har lyst til længere sejlture, kan man for eksempel vælge at besøge de skønne ø-grupper MAMANUCA og YASAWA kort fra kysten ud for storbyen Nadi på vestsiden af hovedøen Viti Levu. Mamanuca øerne er en gruppe magiske øer og en veritabel skattekiste af resorts og med dagture til en lang række aktiviteter. De selskabelige, der nyder masser af aktivitet og samvær med andre turister, vil nyde en sådan tur. For lidt mere afslapning og kulturelle oplevelser er Yasawa ø-gruppen mindre turismeudviklet, men mindst lige så smuk. Øerne giver gode muligheder for at lære lidt om den traditionelle fijianske kultur og livsstil i en af de mange små landsbyer, der er spredt ud over øerne.
Kast anker i en stille, glasklar bugt og vent på de lokale, der hilser én med det traditionelle ’Bula’. Nyd at blive omringet af landsbyens børn, der stiller millioner af spørgsmål i munden på hinanden. Måske bliver man inviteret til at besøge en af landsbyerne, men så må man erindre den kulturelle protokol, som blandt andet siger, at man skal tage hat og solbriller af og kvinderne skal tildække skuldre og knæ. LAU ø-gruppen ligger noget afsides fra de øvrige Fiji-øer, men byder til gengæld på et stort set uberørt indblik i hvad Fiji står for med sine eksotiske bugter og trygge naturhavne, som en billedbog over de perfekte øer. Her er der for alvor mulighed for at opleve, hvad det traditionelle Fiji var inden europæerne kom. De små landsbyer er stadig opbygget efter den traditionelle livsstil, som bygger på landsbyfællesskab og selvforsyning. Der skal søges forhåndstilladelse til at cruise i denne ø-gruppe. VANUA LEVU, Fijis næststørste ø byder på et utal af cruising oplevelser. De små samfund ved SAVUSAVU ligger ud til en fantastisk smuk bugt og giver plads til besøgende sejlere og folk på langtidsferie i en håndfuld resorts ikke langt fra vandet. Som en del af LOMAIVITI ø-gruppen er OVALAU hjemsted for Fijis første hovedstad LEVUKA, Her kan man med en tur gennem hovedgaden opleve lidt af Fijis historie
gennem arkitekturen, som stadig afspejler kolonitiden. Ikke langt herfra ligger øerne GAU, BATIKI og NAIRAI, som er reelt uberørte og hovedsageligt består af mindre landsbyer med to nye resorts. Ø-gruppen er kendt som Fijis ’Big Fish’ center med en veritabel fest af Giant Trevally, Marlin, Wahoo, Walu, Yellow Fish og Mahi-Mahi. Hvis man har lyst til at fange sin middagsmad eller hvis fryseren er stor nok, er en enkelt fisk nok til en hel uge. For naturelskere eller miljøentusiaster er ‘Kadavu Cruising’ det rigtige. Fijis fjerdestørste ø er stort set uberørt og øen er en blanding af fremspringende vulkanske spidser og vidunderlig regnskov, der når helt ned til vandkanten. Her nyder de besøgende dykning i det glasklare vand, traveture i det grønne, fuglespotting. Her foretrækker de fleste at komme omkring i både, da der er meget få veje på øen. For at udvide denne fantastiske øko-oplevelse, kan man cruise videre til Taveuni, ’Fijis Have’, hvor alt er grønt og hvor fantastiske vandfald pryder nationalparkerne, hvor de frodige regnskove er fyldt med et overvældende fugleliv og hvor muligheden for bjergvandring bringer den frie natur helt ind i systemet hos de besøgende.
Den, der blot én gang har oplevet det undersøiske vidunderland, har behov for – ikke bare lyst til – at gentage oplevelsen. Ligesom at trække vejret. Dykning i Fiji er verdenskendt som verdens centrum for bløde koraller, men det er bare én side af historien.
Dykning er for Fiji, som luften er for åndedrættet F
ijis 333 øer og atoller er velsignet med et netværk af koralrev. Fra lavvandede koralgrupper, som er hjemsted for hundredvis af forskellige koraltyper og svampe til de dybereliggende spektakulære koralmure ned til de dybe, dramatiske dropoffs, som fortaber sig i dybets mørke. Oplev dem selv i Fiji. Med omkring 1.000 fiskearter og flere hundrede typer koraller og svampe, en tilsyneladende endeløs samling af søanemoner og andre bløddyr er Fiji verdens helt store tag-selv-bord for dykkere. Men man skal ikke lade sig begrænse af dykning ved revene. Svøm ud gennem åbningerne i revene og kom ansigt til ansigt med de ’store drenge’ i det blå. Grå revhajer, sølvsnudede hajer og hammerhajer er blot nogle få af de kæmper, der strides om en del af byttet, mens de bevæger sig i slow motion og tålmodigt venter på flokke af mindre fisk, som vover sig ind i hajernes område. Og hvis man
fijime.com
har lyst til at kende hajerne lidt bedre og tættere på, kan man hente sig et adrenalin kick ved at følge de erfarne Fiji-dykkere, når de fodrer rovdyrene. Prøv at svømme med de gigantiske mantaer. De er en fryd at følge i deres tilsyneladende endeløse koreografi langs havbunden eller nyd Fijis skildpadder, de såkaldte Hawksbill Turtles, som nu er fredet og skal iagttages med forsigtighed og respekt. En helt anden oplevelse er det at opleve de forskellige arter af spinner delfiner, der viser sig regelmæssigt i grupper på 30-40 eksemplarer. De har fået navnet fordi de ofte springer op i luften og her drejer sig flere gange inden de plasker ned igen blot for at gentage kunststykket. Eller få en oplevelse for livet med at spotte hvaler. Disse havenes giganter passerer gennem Fijis vande når pukkelhvaler er på vej
fra kolde til varmere vande for at parre sig, mens vågehvaler og spermhvaler viser sig ind imellem. For dem, der har smag for det mørke og mystiske er der dykninger i undervandshuler og skibsvrag, der pirrer sansen for eventyr og forestillinger. Det hele er samlet i Fijis havområde, som er klart, rent og varmt at være i. Og Fiji tager sig af alle med dykkerdrømmen intakt. Der er dykning for enhver fra de nytilkomne over begyndere og til eksperterne. Der er dybe dyk, lave dyk, rev dyk og dramatiske drop-off dyk. Der er drift-diving med strømmene, natdykning, huledykning og vragdykning. Alle skal forberede sig effektivt, respektere miljøet, dykke inden for sine begrænsninger og aldrig alene, men først og sidst må alle dykkere nyde de enorme oplevelser, som Fiji-havet byder på.
H
Mamanuca med sine berømte dykkersteder
er bydes på mere sol, end de fleste kan klare, hvilket var medvirkende årsag til, at de blev valgt til at stå for reality shows som det australske ’The Resort’ og ’Treasure Island’, der er New Zealands version af Robinson ekspeditionen. Her er der så mange aktiviteter, at man har brug for en ferie for at komme over sin ferie her. Mamanuca gruppen var blandt de første turist resorts i Fiji, og det er let at forstå hvorfor. Relativt tæt på hovedøen og Nadi International Airport, og i dag endnu tættere på, efter ø-gruppen nu betjenes med high-speed katamaraner, det fantastiske tropiske vejr i kombination med den helt eventyrligt smukke natur giver sikkerhed for en perfekt ferie i et tropisk Paradis.
Aktiviteter i massevis
Mamanuca øgruppen består af 20 vulkanske øer, hvoraf de syv er undersøiske ved højvande. De ligger ud for vestkysten af Viti Levu og er spredt omkring med smukke, eksotiske rev, der er hjemsted for kulørte fiskeflokke, der tiltrækkes af næringsstoffer, der kommer med de stærke havstrømme.
Her er der et bredt udvalg af ferie resorts og gruppen er kendt som et sted med fest og farver og med en liste af aktiviteter, som får selv de mest veltrænede feriegæster til at gispe efter vejret. For lige at nævne nogle få, så bydes der her på dykning, snorkling, havkajakker, surfing, jet ski, paragliding, windsurfing, beachcombing, havsvømning, svømning med delfiner, sejlads, sunset cruises, paddle boarding og bananbådssejlads, romantisk strand picnic, kulturel landsby udflugt, spa behandling, bryllupper og hvedebrødsdage .... og, og ..... Mamanuca er også hjemsted for sine verdensberømte dykkersteder som ’The Big W’ hvor man kan møde en næsten fastboende kæmpestor og fredelig hvalhaj. ’Gotham City’ har fået navn efter sine batfisk og en stor mængde bløde koraller, samt flokke med tusinder af fisk. Vest for Mana Island ligger ’Supermarkedet’ hvor fodring af hajer hører til dagens orden, samt ’Cirkus’ med navn efter sine mange klovnefisk samt ’Eagle Mana Reef’ hvor der ofte kan ses eagle stingrays. Og så skal man ikke glemme, at det var her Tom Hanks indspillede filmen ’Cast Away’ om Fed Ex manden, der forliser på en øde ø ude midt i det store ocean. I virkeligheden blev filmen optaget på øen Monuriki i Mamanuca gruppen. Den udvalgte ø er imidlertid ikke længere fra beboede områder, end den kan ses fra i hvert fald 12 andre øer i gruppen. Men det er jo film, og den virkede udmærket – så udmærket, at Tom Hanks var lige ved at score sin tredje Oscar på den.
Solkysten dækker tre fjerdedele af hovedøen Viti Levus kyst
Med start ved Vuda Point lige udenfor byen Nadi, strækker Solkysten sig rundt om størstedelen af Viti Levu. Kysten kombinerer sukkerrørsmarker, cassava plantager, landsbyer, majestætiske vulkanske klipper og mindre byer, der er afhængige af sukkerproduktionen og produktionen af Fiji Water, kvæghold og turisme.
V
uda er stedet, hvor de første beboere i Fiji menes at have slået sig ned. Stedet ligger for enden af en grusvej fra byen Viseisei, som også er hjem for den fratrådte præsident Ratu Josefa Iloilo. Vuda Point Marina, 15 minutter fra Nadi, er hub for lystfartøjer, som krydser omkring på den sydlige halvkugle i vintermånederne. Her kan man indlogere sig på ’First Landing Beach Resort and Villas.
’Sugar City’’ Lautoka lever op til sit navn alene på lugten fra sukkerfabrikkerne, der kan spores helt ud i forstæderne. Befolkningen på 80.000 er direkte eller indirekte afhængige af sukkerproduktionen og besidder den største sukkerfabrik i Sydhavet. Produktionen er størst fra juni til december.
fijime.com
Det er da heller ikke nogen hemmelighed, at befolkningen er glad for og stolt over biproduktet fra sukkerproduktionen – rom af meget høj kvalitet. Lautokas hovedgade er kranset af høje palmer og lavere træer, der giver skygge, så det er behageligt at være fodgænger her, men i modsætning til Nadis position som jet set turistby, er Lautoka en arbejder by uden særlig mange turister.
og andre mere beskedne og indrettet på at betjene et gennemsnitligt publikum. Den første registrering af Lomaiviti øgruppen af en europæer skete i maj 1789 af kaptajn William Bligh. Han var da i redningsbåd undervejs til Timor efter at have været udsat for mytteri. Han gennemførte senere kortlægning af ø-gruppen i 1792 som kaptajn på HMS Providence. Gruppen, der er kendt som Fijis fiskericenter, består af syv hovedøer, Namenalala, Makogai, Koro, Wakaya, Batiki, Nairai, Gau, Ovalau og Moturiki side om side med et stort antal småøer.
Fijis første hovedstad
Levuka er en isoleret oval vulkansk ø stort set i centrum af Fiji. Rudyard Kipling skrev i slutningen af 1800-årene om øens skønhed, inden den blev omlagt til handels- og havneby.
Ø-gruppen Lomaiviti, nordøst for Viti Levu, er en kombination af levende historie med Levuka, Fijis første hovedstad på hovedøen Ovalau, og et stort antal resorts og backpackers spredt ud på flere andre øer i gruppen. Nogle af dem er tilstrækkeligt luksuriøse til at tiltrække Hollywoods stjerner
Den længst forsvundne handel med kopra er nu erstattet af fiskeri og tilhørende fiskeindustri, som i dag udgør øens livsnerve. For øens besøgende udgør Levuka en enestående mulighed for at træde et skridt tilbage i historien og opleve en del af Fijis fortid.
Nadi – Jet Set byen - og Denarau - ferieparadiset Hvis man er til fest og farver, action, tæt pakkede gader, hot klima og masser af folk, så er Nadi den rette by.
N
adi ligger på vestsiden af hovedøen Viti Levu og har omkring 45.000 fastboende indbyggere. Det er en multikulturel by med stort ’M’. En blanding af Fijianere, indere, kinesere og europæere med et tilskud af turister fra hele verden. Byen ligger midt i sukkerrørsbæltet og sukker er sammen med turismen de vigtigste indkomstkilder for byen, ’der aldrig sover’. Hovedgaden er forretningscenter i byen og kantet med butikker med forskelligt indhold og alle med flittige handlende, der gør en betydelig indsats for at hente kunderne indenfor. Konkurrencen er hård, ikke mindst på grund af mange gadehandlere, som tilbyder hvadsom-helst til ultra-lavpriser. Den aktivitet går hånd i hånd med de larmende højttalere ved butikkernes indgange. Alt i alt en kakofoni af
lyd, syn og farver. Nadi råder ikke over hvide sandstrande. Til det formål må turisterne søge ud til ø-grupperne Mamanuca eller Yasawa. Til gengæld er antallet af overnatningssteder overvældende og af enhver standard. Her er noget for enhver til priser fra $ 25 pr. nat til $150 og opad. Også restaurantlivet er grænseløst. Her er der et komplet udvalg af lokale og internationale kulinariske templer i selve Nadi by eller ud mod lufthavnen i forstæderne Martintar eller Namaka. Med sin store Indisk-Fijianske befolkning er Nadi centrum for Hinduisme og Islam i Fiji. Byens centrum adskilles af Nadi floden og har Viseisei bydelen mod vest og det smukke Sri Siva Subramaniya tempel mod øst. Det er det
største Hindu tempel på den sydlige halvkugle. Nadis marked er et besøg værd. Her afspejles Fijis multietnicitet og lige ved er der rige muligheder for en god handel med lokalt kunsthåndværk. Der er flere udmærkede natklubber i Nadi og der er desuden lejlighed til at svinge golfkøllerne på den 18 hullers par 70 bane, Nadi Airport Golf Club. Denarau Island ud for Nadi er Sydhavets største integrerede resort med et omfattende udvalg af førsteklasses resorts, en mesterskabs golfbane og et enormt udbud af ferieaktiviteter. Denarau Island har nogle af Fijis mest populære og bedst kendte ferieresorts. Her finder man for eksempel resorts med navne som Sheraton, Hilton, Radisson, Sofitel og Westin. Her er overnatning fra standard hoteller til luksusvillaer og suiter. Hvert resort byder på indendørs og udendørs restauranter lige fra caféer over elegante restauranter til deciderede madtempler.
Yasawa med turistforbud og Fijis Have på Taveuni Yasawa ø-kæden strækker sig nordvest for hovedøen Viti Levu og øerne er kædet sammen både geografisk, historisk og kulturelt. Der er syv hovedøer og talrige småøer i kæden, der strækker sig over 80 kilometer adskilt med smalle passager under navnet Bligh Water.
Y
asawa er ikke blot et Paradis for dykkere, sejlere og cruisers, men tiltrækker også individuelt rejsende med lyst til at komme langt væk fra hverdagen. Næsten alle øer i kæden har fantastisk skønne strande, selv om ingen af dem overgår Blue Lagoon mellem øerne Tavewa og Nanuya Lailai. Blue Lagoon var stedet, hvor den romantiske film ’Den blå Lagune’ med Brooke Shields blev optaget i 1991. Blandt de større øer i kæden er Waya den højeste, Tavewa er berømt for sin naturlige skønhed, mens Turtle Island er en både eksotisk og eksklusiv destination for de
rige og berømte. Sawa-i-Lau er kendt for sine mange kalkstenshuler og Nanuya Levu for at være en eksklusiv destination for nygifte. Naviti er den største af øerne og Viwa er den fjerneste af de større øer i den smukke kæde. Yasawa kæden har ikke altid været målrettet mod turisme. Indtil 1987 var det den daværende regerings politik, at ø-kæden skulle holdes fri for landbaseret turisme og kun måtte besøges af cruise-skibe. Indtil 1950’erne måtte passagererne endda blive ombord. De måtte ikke gå i land. I de senere år er der dukket adskillige mindre
privatejede resorts op på øerne.
Enestående fugleliv Taveuni er en juvel i Fijis krone. En hyldest til Moder Natur, som helt naturligt har fået tilnavnet ’Fijis Have’. Det er Fijis fjerdestørste ø, 42 kilometer lang og 15 kilometer bred, og dækket af frodig tropisk regnskov og omgivet af smukke rev, der hører til blandt verdens bedste dykkesteder. Fuglelivet er enestående og strækker sig fra vilde høns til de mere eksotiske og stærkt farvede kula lorikeets, rødbrystede moskuspapegøjer, silkehalede duehøge og orangebrystede duer. En 1.000 meter høj vulkansk klippe ryg gør, at den fremherskende vind tvinges i vejret og afgiver rigeligt med regn til, at den grønne frodighed kan bevares. Taveunis vulkan Vuna anses for at være Fijis mest aktive vulkan. Den har dog ikke rørt på sig i over 350 år.
fijime.com
Fakta om Fiji Ved ankomst
Gyldigt pas med mindst 3 måneders gyldighed og en returbillet, er nødvendigt. Visum udstedes ved ankomst for nationaliteter fra Danmark, Norge og Sverige. Turister kan frit medtage op til 2,25 liter alkohol eller 4 liter vin eller øl. Cigaretter op til 250
Ved afrejse
Skal man være opmærksom på en ”departure tax” på F$ 150,00 i lokal valuta. Børn under 12 år er fritaget.
Valuta
1 US$ modsvarer F$ 1,54 og 1 EURO modsvarer F$ 3,12.
Tidszoner
Når klokken er 09:00 på Fiji er den 10:00 i Skandinavien dagen før.
Sprog
Man klarer sig glimrende med engelsk.
Tips
Der er ingen faste regler om tips. Men er man blevet godt behandlet, vil en anerkendelse være velkommen.
EL
240 Volt
Skat
Der er en VAT afgift på 15 % på varer og tjenester.
Kontakt i Europa:
Tourism Fiji, Karl-Marx-Alle 91A, 10243 Berlin Tel. +49 (0) 30 42256285 Fax: +49 (0) 30 42256286 www fijime.com
Air Pacific
Reservation tel: 44 (0) 1603 211 426 eller reservation@ukairpacific.com
180oW
FIJI
Labasa
Vanua levi
Yasawa Islands
Yadua
Kioa
Matei
Savusavu
17os
Rabi
Laucala Qamea
Taveuni
Nabouwalu
Bligh Water Vatu-i-ra passage Tavua Rakiraki
Ba
Naigani
Lautoka
Kaibu
Koro
Ellington
Wakaya
KORO sea
Levuka
Mamanuca Islands Nadi
Ovalau
Viti Levu
Vanuabalava Mago
Batiki
Vancouver Tokyo
Cicia Nairai
Korovou Gau
Pacific ocean
Nausori
Suva
Sigatoka korotogo
Los Angeles
Lakeba
Pacific Habour
FIJI
Navua Yanuca Vatulele
Beqa
graet astrolabe reef
Moala
Sydney Totoya
Ono
Vunisea
Matuku
Kadavu
Kabara Fulaga
Auckland
Connecting the world to the South Pacific
London Paris
Amsterdam Frankfurt
Seattle Beijing
Rome
New Delhi Mumbai Chennai Bangkok
Chicago Las Vegas Dallas
San Francisco Shanghai
Dubai
Vancouver
Tokyo
Los Angeles
Taipei Hong Kong
Toronto New York Washington DC Miami
Honolulu
More Codeshare Routes with American Airlines
Tarawa
Singapore
Honiara
Port Vila Nadi Brisbane Sydney Melbourne
Air Pacific Routes Interline Routes Codeshare Routes Pacific Sun Routes
Albuquerque Austin Denver Fresno Newark Monterey Phoenix Sacramento Salt Lake City San Diego San Jose Santa Barbara Santa Fe Tucson
Kiritimati Funafuti Apia Suva Nuku’alofa
Auckland
Christchurch
Fiji Destinations
Rotuma
Labasa Savusavu Taveuni Vanuabalavu
Nadi
Suva
Cicia Lakeba
Kadavu
Air Pacific
Pacific Sun
Fiji’s international airline
Fiji’s regional airline
Air Pacific has been connecting the world to Fiji and the South Pacific for 60 years, flying to 15 cities in 10 countries. Experience our famous Fijian hospitality the moment you step aboard.
Pacific Sun operates domestic routes, serving nine destinations within Fiji and offers a comprehensive range of schedules to connect to and from international arrivals.