Oman 2013

Sultanatet Oman

1001 nats eventyr

www.oman.travel

Indhold 3

4

6

8

10

11

12

Lange traditioner fra en stolt fortid Herskeren, der ændrede Oman Landet, der gør myter til virkelighed Den musikelskende Sultan har bygget en eventyrlig opera Oman er en rejse værd – også for gourmet’erne

På eventyr i Omans indre og den sydlige region

14

Guld, røgelse og myrra

15

Tag alle sanser i brug – for nu skal der shoppes

16

18

Oplev Oman på egen hånd

Sultanatets eget moderne flyselskab

19

Fakta om Oman

2 | Indhold

Oman har helt sin egen trend for turismen

Oman har helt sin egen trend for turismen Flere af Mellemøstens olierige nationer investerer milliarder i at gøre landene attraktive for turister.

Der bygges størst, højst og hurtigst og frem for alt arkitektonisk avanceret for at overgå de turistfaciliteter, der allerede findes i andre lande.

M

Men når vi rejser ud i verden er det som regel for at stifte bekendtskab med andre kulturer, møde fremmede folkeslag og opleve en verden, der er anderledes end den, vi kommer fra.

Et af de rejsemål, der forstår at tilbyde moderne globetrottere det serviceniveau, der er rejsens forudsætning, og samtidig fastholde sin spændende egenart, er Oman på Den arabiske Halvøs østlige spids.

Flyrejsen fra Europa varer omkring syv timer - syv timer, som rummer forandringen i sig. Oman har valgt at fastholde sin egen identitet med klare spor til en fantastisk fortid, en solidt funderet kultur og en høj grad af traditionelt gæstevenskab, som hver for sig er med til at give de besøgende en oplevelse langt

ud over det, de har drømt om.

Oman var indtil for få år siden stort set ’lukket land’ for vestlige turister, men landets statsoverhoved, Sultan Qaboos bin Said Al Said, har siden magtovertagelse i 1970, stille og roligt ført landet frem fra middelalderligt despoti til moderne samfund – uden at give afkald på de oprindelige værdier, der er med til at gøre Oman til en stolt og selvstændig nation.

Her har de besøgende mulighed for at opleve moderne hoteller ved kridhvide badestande ud mod et glasklart Indisk Ocean side om side med middelalderlige fæstningsværker, opført til beskyttelse mod indtrængende fjender og som sikring af karavanevejene tværs over Den arabiske Halvø.

Her finder man en moderne og vel udbygget infrastruktur side om side med

landbrug og fiskeri, der har tusindårige traditioner. Her er kirker og templer for fremmede religioner side om side med Omans egne smukke moskeer, som hovedsageligt dyrker den lokale Ibadi gren af Islam. Her kan man forsøge sig med udflugter i avancerede firehjultrækkere eller med langsomme, men også meget givende, udflugter på kamelryg.

Her eksisterer moderne air conditionerede butikscentre med alle tænkelige moderne importvarer side om side med de traditionelle basargader, hvor der handles med guld, røgelse og myrra.

Her er kort sagt noget for enhver, som blot besidder en lille rest af eventyrblod i årerne.

Her bliver skandinaver blot nogle få timers rejse hjemmefra budt velkommen i en helt anden og meget spændende verden.

Indledning | 3

Lange traditioner fra en stolt fortid

Der er fundet spor af beboelse i Oman i Wattaya distriktet mere end 10.000 år tilbage, men fast beboelse har man tydelige beviser på i hvert fald tilbage til det tredje årtusinde før vor tidsregning.

4 | Historien

M

ens det antikke Grækenland og siden Rom havde sine velmagtsdage var Oman en uundværlig kilde for leverancer af kobber fra en omfattende minedrift, og for den kostbare røgelse og myrra, som udvindes af planter, der netop i Oman har optimale vækstbetingelser.

Her fra Oman – fra den nu forsvundne

by Ubar – udgik karavanevejen tværs over Den arabiske Halvø og var med til at sikre daværende Oman betydelige rigdomme.

Oman var oprindeligt kendt under sit sumeriske navn, Magan, og indgik i det persiske rige fra midten af det sjette århundrede fkr, og frem til det syvende århundrede ekr. Den arabiske indvandring til Oman startede i første århundrede med én gruppe fra det sydlige Arabien (quahtan) og en anden (nizar) nordfra.

Oman var blandt de første lande, der overgik til Islam, og omanerne fra klanen al-Azd valgte Ibadi-doktrinen indenfor Islam og dannede allerede i 700-årene sit eget Imamat. Det skabte et forenet Oman politisk, med Imamen som både politisk og religiøs leder. Dhofar-regionen blev kontrolleret af sydarabiske kon-

gedømmer fra det første århundrede, og blev ikke underlagt Oman før 1829.

Oman var isoleret fra de øvrige arabiske verden på grund af ørkenen, og det var stærkt medvirkende til at fremme Omans omfattende søfart. Søfolk fra Oman krydsede Det indiske Ocean og nåede Kina i løbet af 1400-tallet, hvilket gjorde landet til et tidligt handelscenter i Mellemøsten.

Portugiserne kom til Oman i 1507 på deres opdagelsesrejser til Indien. Her fandt de travle handelsbyer i Qalhat, Quryat, Muscat og Suhar. De erobrede Muscat og kontrollerede snart hele kysten, hvor de siden blev fulgt af britiske og hollandske handelsflåder.

I 1650 blev portugiserne drevet ud af Oman, hvorefter omanerne erobrede alle portugisiske bosætninger på Østafrikas kyst, bl.a. Mogadishu, Mombasa og Zanzibar.

I starten af 1700-årene var Oman præget af borgerkrig, persisk invasion og af Imanens svækkede magt.1749 tog Ahman bin Said magten efter at have drevet perserne ud og grundlagde det dynasti, som fortsat styrer Oman.

Under Ahman bin Said fik Oman en ny økonomisk blomstringstid på bag-

grund af handel. Den første venskabsog beskyttelsesaftale med England blev indgået i 1798, og i det følgende århundrede blev der indgået nye aftaler med blandt andre USA, Frankrig og Holland.

Imam Said bin Sultan, som styrede Oman fra 1804 til 1856, genoplivede den tidligere interesse for Zanzibar, og grundlagde det dynasti, som styrede Zanzibar helt frem til 1964.

Nye aftaler med England blev underskrevet i 1891, og Oman blev et britisk protektorat, og aftalerne blev fornyet i 1939 og 1951 og omfattede blandt andet tilsagn om militær hjælp. Denne bistand hjalp Oman med at slå flere angreb og oprør ned omkring århundredeskiftet.

Der var gentagne stridigheder mellem den åndelige leder, Imamen, og den politiske leder, Sultanen. Det førte til væbnede sammenstød blandt andet i 1959, da Sultanen fik britisk militærhjælp til at opretholde kontrollen. I 1965 udbrød der borgerkrig, da en gruppe fra Dhofar, Folkefronten til Omans Befrielse, støttet af Kina, Sovjetunionen og Sydyemen, krævede selvstændighed. Krigen varede til 1975, da oprøret blev slået ned med militær støtte fra Storbritannien, Jordan og Irak.

Under sultan Said bin Taimur, der kom til magten i 1932, blev der fundet olie, men den ærkekonservative hersker afviste alle moderne tiltag, som kunne bringe udvikling til landet. For eksempel var der så sent som i 1968 kun tre skoler i landet.

Sultanens søn, Qaboos bin Said, var uddannet i England og så behovet for udvikling af det isolerede og tilbagestående land. Hans magtovertagelse den 23. juli 1970 indebar en økonomisk og social revolution, som har gjort Oman til et moderne samfund på flere områder.

Under Sultan Qaboos er Oman blevet et åbent land med en bred international kontaktflade, og udenrigspolitisk har landet ført en mere liberal politik end flere andre arabiske stater. Oman har siden 1971 deltaget i flere internationale og regionale organisationer, og var blandt stifterne av Golfrådet (GCC) i 1981.

På grund af sin beliggenhed ved Hormuzstrædet er Oman af stor strategisk betydning. Landet var neutralt i den første Golfkrig mellem Iran og Irak (1980–88), og opretholdt efter krigen forbindelser med Iran gennem en økonomisk samarbejdsaftale, der blev indgået i 1989.

Oman har traditionelt gode forbin-

delser med Storbritannien og USA og tillod vestlige styrker at benytte sine militærbaser efter Iraks invasion af Kuwait – efter først at have talt for, at konflikten burde løses uden brug af militær magt.

Oman forsøgte at mægle, men deltog derefter med et regiment i befrielsen af Kuwait i 1991. Oman stillede også baser til rådighed for de amerikanske styrker i forbindelse med angrebene på Afghanistan i 2001. Efter Den anden Golfkrig har Oman indtaget en aktiv og offensiv sikkerhedspolitik, og opretholder trods pres fra USA en fredelig kontakt med lande som Iran.

Oman fik sin nuværende grundlov i 1996 og efter en snert af Det Arabiske Forår i starten af 2011, blev der gennemført en række lovændringer, som gav parlamentet styrket magt og forbedrede de økonomiske forhold for Omans befolkning.

Grundloven fastslår, at Oman er et Sultanat med mandlig arveret til efterkommere af Sayyid Turki bin Said bin Sultan og at sultanen er statsoverhoved og øverstkommanderende for de væbnede styrker. Han er præsident for ministerrådet og ansvarlig for lovgivningen og udnævnelse af dommere.

Historien | 5

Hans Majestæt Sultan Qaboos bin Said er lykkedes med at modernisere Oman på de 40 år, han har været ved magten. Da han kom til, var landet isoleret, middelalderligt og befolkningen voldsomt undertrykt.

Herskeren, der ændrede Oman Qaboos bin Said Al Said var 29 år gammel, da han overtog magten fra sin far, Said bin Taimur, og som den 14. generation i Al Bu Sa’idi dynastiet, kårede sig selv som ny Sultan.

6 | Sultanen

H

an fik sin skoleuddannelse i Salalah i Oman og Pune i Indien, hvorefter han 16 år gammel blev sendt på kostskole i England og som 20-årig kom han ind på Sandhurst Militærakademi, hvorfra han efter endt uddannelse blev officer ved det traditionsrige infanteriregiment The Cameronians og blev udstationeret et år i Tyskland.

Efter militærtjenesten kastede han sig over politiske studier i England, som blev fulgt af en ’dannelsesrejse’ jorden rundt og afsluttet med studier af religion og historie i Oman.

Det var den nye Sultans mål at gøre en ende på Omans isolation og benytte nogle af oliemilliarderne til at modernisere og udvikle det tilbagestående land. Han havnede dermed midt i et væbnet kommunistisk angreb fra nabolandet Sydyemen, som det lykkedes ham at slå ned med hjælp af styrker fra Shah’en af Iran, tropper fra Jordan, britiske specialstyrker og RAF. Qaboos etablerede et absolut monarki og selv om styret kunne modtage vejledning fra lokale repræsentanter rundt om i landet var det Sultanens person, der traf alle endelige beslutninger.

Siden har Qaboos introduceret par-

lamentsvalg hvor kvinder har valgret og kan stille op. Parlamentet har desuden fået bedre indsigt i landets styrelse, og kan deltage i regeringsarbejdet. Siden har parlamentet fået magt til at vedtage ny lovgivning.

Siden Qaboos overtog magten har Oman udvidet sine internationale relationer, åbnet adgang til nyhedsformidling, opført skoler og gymnasier, bygget et moderne vejnet, åbnet hoteller og shopping malls og benyttet en betydelig del af landet olieindtægter på sundhedssystemer og uddannelse.

Qaboos fastholder Omans neutralitet og har normale diplomatiske relationer til Iran samtidig med, at Oman er allieret med både Storbritannien og USA. Sultan Qaboos ibn Sa‘id er muslim af Ibadi skolen. Han anses for at være religiøst liberal, men har finansieret opførelsen af adskillige moskeer, hvoraf Sultan Qaboos Grand Mosque er den største og fornemste. Han tillader og støtter desuden eksistensen af andre religioner i Oman.

Sultanen er dybt interesseret i klassisk musik og finansierer et 120 mand stort symfoniorkester, der udelukkende består af vel uddannede musikalske talenter fra Oman. Orkestret er velanskrevet både lokalt og i udlandet.

Sultanen | 7

Landet, der gør myter til virkelighed

D

et er ikke så frygtelig mange år siden – men inden opfindelsen af containerfragt – at sømænd kunne samle store tilhørerskader, når de over en grog på det lokale værtshus berettede om deres oplevelser på langfart med eventyrlige havnenavne som Aden, Muscat, Madras og Hong Kong. Det var navne fyldt af myter fra Arabien, Indien og Kina, som var stort set utilgængelige for turister.

Sådan var det dengang, men sådan er det ikke længere.

Blandt de mest hemmelighedsfulde og myteomspændte skipperhistorier var dem fra Oman – landet på østspidsen af Den arabiske halvø – med hovedbyen Muscat og en magtfuldkommen Sultan, der bestemt ikke inviterede nysgerrige europæere indenfor.

Men det ændrede sig i 1970, da den nye, europæisk uddannede Sultan Qaboos bin Said overtog magten, åbnede grænserne og lod fremmede besøge landet, så de ved selvsyn kunne spore nogle af det spændende lands mange myter.

Blandt myterne er historierne om Sinbad Søfareren, som nærmest er en arabisk version af Homers ’Odysseen’.

Sinbad gør syv store sørejser og oplever utrolige ting, som gør dem spændende nok til at indgå i ’1001 Nats Eventyr’. Sin-

8 | Myter til virkelighed

bad var fra søfarernationen Oman.

Der er også myten om ’Hellig Tre Konger’, der stammer fra middelalderen og har Bibelens beretning om ’Vise mænd fra Østerland’ som forlæg. De blev i middelalderen til tre konger, som hver havde en kostbar gave til Jesusbarnet i Bethlehem. De fik også navne - Caspar, Melchior og Balthazar – og deres gaver var guld, røgelse og myrra. Det antyder, at de kom ad Røgelsesvejen, der har sit udgangspunkt i Oman.

Røgelsesvejen er til gengæld ingen myte, men er den karavanevej, der blev fulgt for at bringe den kostbare røgelse fra Mellemøsten og importvarer fra Indien og Kina frem til Europa. I hundreder af år har den været gemt og glemt, men er nu i et vist omfang genopdaget – ikke mindst på grund af de forter, der undervejs har beskyttet rigdommene mod røvere. Flere forter og handelscentrerne, datidens Ubar og vore dages Irem ligger i Oman.

Myterne er med til at skærpe interessen for at besøge sultanatet Oman, hvis befolkning til gengæld byder vore dages turister velkommen med en venlig, imødekommende og stolt holdning og med glæde og stolthed fremviser landets fantastiske natur, fascinerende historiske mindesmærker og det moderne samfunds nye muligheder.

Oman ligger med sine vilde kløftede høje bjerge, dybe dale, idylliske oaser og vidstrakte plantager, de endeløse vidder, fortryllende sand- og grusørkener, skønne sandstrande mellem stejle klipper lige ud til den 1.700 kilometer lange kystlinje, der er en forpost for Den arabiske Halvø rettet mod Indien og med Iran lige på den anden side af Den Persiske Bugt. Helt naturligt har denne nation opfostret generationer af søfolk, der påtog sig funktionerne som handelsfolk og som krigere, når det var nødvendigt.

Unesco har registreret adskillige verdens kulturarv destinationer i landet fra de talrige ’bikubegrave’, over de monumentale fæstningsværker, de sagnomspundne havne og karavanernes rastepladser langs Røgelsesvejen.

Landets særlige klima og den tynde bebyggelse gør Oman til ideelt tilflugtssted for en enestående dyre- og planteverden. Oman er sidste hjemsted for den arabiske oryx-antilope, den arabiske leopard og tahren-geden.

I dette land er intet stort, påtrængende eller larmende, og det er netop det, der gør Oman usædvanlig som feriedestination med rige muligheder for at koncentrere sig om at være menneske og for at få skærpet sanserne. Her oplever turisterne farver, vellugt, vide horisonter og ekstreme kontraster. Omanerne er

stolte af det, de har bygget op de seneste 40 år under sultan Qaboos. De lever i en moderne stat i harmoni med de gamle traditioner.

Kilometerlange sandstrande veksler med de stejle kystklipper. Bølgerne brydes på store koralrev, mens det lune glasklare vand ligger blågrønt og stille i lagunerne. Den meget lange kystlinje danner et sandt Paradis for de besøgende, der elsker badning, svømning, dykning og snorkling.

De gode hoteller langs kysten mod nord ved Muscat og mod syd ved Salalah er ideelle til afslapning og rekreation, og mangler intet af det, selv krævende vandsportsentusiaster sætter pris på.

Uskønne hotelsiloer og tæt overbebyggede strande findes ikke i Oman – hele kysten er fredet til stor glæde for menneskerne, som også her fornemmer de endeløse vidder.

Der er knap 100 forskellige koraller i revene, og de byder på optimale levesteder for adskillige fiskearter og havplanter. To af koralarterne findes her som det eneste sted i verden, mens andre danner kæmpestore fortryllende rev. I dybet venter hemmelighedsfulde skibsvrag på at blive opdaget af dykkere.

De største koralrev findes i de dybe fjorde i Musandam, andre omgiver Daymaniyat-øerne og atter andre beskytter Muscats kyst og kysten ved Mirbat. Her lever havskildpadder, hvalhajer, delfiner, muræner og kejserfisk, rokker, kongemakrel, tunfisk og hvaler, hummer og languster her kan man få mere end 150 forskellige arter fisk og skaldyr at se. Kombinationen af små fiskerbåde og strikse fangstbegrænsninger, samt betydelig fredning sikrer, at denne værdifulde naturskat ikke plyndres.

Tæt ved hovedstaden ligger flere af landets smukkeste strande. Den kilometerlange strand i Qurum kantes af strandpromenaden. I den sydøstlige udkant ligger hotelstranden fra Al Bustan Palace Hotel, omgivet af sorte og brune klipper. Bugterne ved Bandar Jissah byder på betagende landskaber og nogle af de små, romantiske sandstrande mellem sandstensformationerne kan kun nås med båd.

Hvis man foretrækker en klippekyst, er Musandam det helt rigtige sted. De maleriske bugter med små sandstrande foran imponerende klippekulisser ligger ofte godt skjult. Masirah Island er en ø med blændende hvide sandstrande, der ser ud, som var de snedækkede. Næsten endeløs virker stranden ved Salalah, den sydlige provins Dhofars hovedstad. Ikke langt fra kysten løber et udstrakt plantagebælte parallelt med stranden. Kokospalmer, bananstauder og papayatræer sørger for det tropiske islæt.

Myter til virkelighed | 9

Den musikelskende Sultans eventyrlige opera

O

The Royal Opera House Muscat er Omans samlingssted for musik og kultur.

Operaen blev officielt åbnet den 12. oktober 2011 med en opførelse af Puccinis af opera Turandot, sat i scene og dirigeret af den spanske supertenor Placido Domingo.

10 | Operaen

peraen er opført af Sultan Qaboos i Muscats Shati Al-Qurm distrikt i moderne omansk arkitektur og med plads til 1.100 tilskuere i den store, smukke og velindrettede sal. Ud over selve teatersalen rummer bygningsværket et auditorium, formelle landskabshaver, et kulturelt marked, luksusrestauranter og et center for produktion af opera, musik og teater.

Omans hersker, Sultan Qaboos bin Said al Said, er uddannet i Vesten og har altid været interesseret i klassisk musik. Han gav ordre til opførelse af operaen i 2001, som under opførelsen gik under navnet ’House of Musical Arts’, men umiddelbart inden åbningen fik navnet ’Royal Opera House Muscat’.

Med operaens åbning har Oman endnu en gang demonstreret sin evne til at være det mystiske progressive land i Mellemøsten, hvor idéer fra øst og vest kan mødes.

Der var inviteret gæster fra hele verden med førende personligheder fra de største operahuse, som alle blev hentet til operaen da solen gik ned, og alle måtte i samklang med cheferne for Salzburg Festivalen, Covent Garden og Kennedy Center beundre bygningens udprægede skønhed.

Operaen er stor og imponerende. Helt anderledes end den fantastiske moske, Sultanen byggede for 10-15 år siden, men på sin vis lige så indtagende med tydelige træk fra Omans mange middelalderlige fæstningsværker.

Inde er operaen dekoreret med Omansk kunsthåndværk, og teatersalen er holdt i gyldenbrunt indlagt træ.

Operaen henvender sig til det omanske folk, og Sultanen har fastlagt billetpriserne på et niveau, så alle kan få del i oplevelsen. Det er også hensigten, at operaen skal henvende

sig til børnene og give dem et indblik i den musik, der eksisterer både i deres gen verden og i verden udenfor.

Den første sæson har haft betydelig succes og har hentet verdensstjerner til at optræde. Det gælder for eksempel tenorerne Placido Domingo, Andrea Bocelli og sopranen Renée Fleming.

Der har været koncerter med blandt andre London Philharmonic Orchestra og balletter med American Ballet Theatre, som opførte Don Quixote og Mariinsky Balletten med Svanesøen og flere jazz-koncerter afvekslende med forskellige arabiske musikalske arrangementer.

Den eneste anden opera i den arabiske verden ligger flere tusinde kilometer borte i Egyptens hovbedstad Cairo, hvor den blev opført i 1988.

Det samlede bygningsværk dækker et areal på 80.000 kvadratmeter, hvoraf halvdelen er de landskabelige haver.

I december 2012 kunne en fyldt sal med Sultanen i spidsen overvære premieren for det fantastiske, nybyggede orgel i teatersalen, der på 40 minutter kan ændres til en koncertsal.

Det musikalske vidunder er det første af sin art i Golf-regionen og omfatter 4.500 piber, hvoraf nogle er op til 10 meter høje.

Selv om Sultanen er en udmærket organist, har han overladt premiereforestillingen til Budapests Symfoni Orkester og fem professionelle orgel-solister, Jean Guillou, Isabelle Demers, Ian Hockley og Zuzana Ferjencikova.

Oman bliver repræsenteret af solist Rashid Salim bin Salim al Rashidy, der har fået sin musikundervisning i Royal Oman Symphony Orchestra, hvor han har opnået topkarakterer som både pianist og organist. Premiereaftenens program bød på Bachs ikoniske Tokata og Fuga i D-dur, samt værker af Puccini, Prokofiev, Mozart, Mussorgsky, Tjaikovski og Händel.

Oman er en rejse værd – også for gourmet’erne Det Nordiske Køkken er kommet på verdenskortet og signalerer, at mad er et ganske udmærket argument for at rejse vidt omkring for en kulinarisk oplevelse. Og man kan ikke påstå, at man har besøgt et fremmed land, med mindre man også har forsøgt sig med de lokale specialiteter.

U

anset hvor man befinder sig, kan man finde restauranter med et såkaldt ’internationalt køkken’. Man behøver altså ikke risikere sine smagsløgs jomfruelighed gennem ’eksperimenter’ med lokale retter. Men hvis man følger hovedreglen om, at hvis de lokale synes, det smager godt, kan det vel ikke være farligt at forsøge. Der er naturligvis undtagelser, der bekræfter reglen, men det er så en oplevelse i sig selv.

Omans køkken bærer tydelige spor af

de århundreder gamle handelsveje. Lige fra studiet af det omfangsrige menukort på en mellemklasserestaurant åbnes en port til kulinarisk fjerne verdener.

Her må man vælge blandt specialiteter fra Kina og raffinerede kulinariske nydelser fra det indiske- og det arabiske køkken. Og hvilket brød skal man bestille? Skal det være friskbagt japati, paratha eller nan? Risen må under ingen omstændigheder mangle. Det er omanernes mest betydende næringsmiddel.

Sammen med råkostsalat, grøntsager,

stegt kylling, fisk eller lam serveres den som biriani på hvert hjørne - også på de mest enkle restauranter.

Typisk omanske retter er kylling stegt eller kogt med tomater, løg, hvidløg og grøntsager. Bag menukortets maqbuus skjuler sig lam med tørrede citroner, løg, tomater, hvidløg, grønne peberfrugter, kardemomme og kanel. Samak pablo er fisk, som er bagt i kokosmælk og gurkemeje og den nationale søde dessert er halwa, sukker og stivelse karamelliseret med smør og med smagen forfinet med safran og kardemomme. Den koges over åben ild i kæmpestore kobberkedler.

Næsten hele verdens kulinariske mangfoldighed kan man finde på de bedre hotellers restauranter. På temaaftener hylder man her madkulturer fra lande som Italien, Frankrig, Indien, Thailand eller Mexico.

Men i søfartsnationen Oman må man ikke gå glip af alt det gode fra havet. Her kommer det omanske havs umådelige rigdomme på bordet friskfanget. Her bydes på muslinger, østers, gambas og blæksprutter, tunfiskesteaks og grillede havaborrer, languster og hummer. Enhver der ynder fisk og skaldyr finder et højdepunkt under besøget i Oman.

Og så den omanske kaffe, qahwa, der drikkes i meget små mængder af fine små porcelænskopper. Den tilberedes af frisk ristede kaffebønner og krydres med kardemomme. Et ægte nydelsesmiddel og den ideelle afslutning på et overdådigt måltid.

Kulnariske oplevlser | 11

På eventyr i Omans indre og den sydlige region

S

Moderne Omans veludviklede infrastruktur inviterer med sine 15.000 kilometer asfalterede veje og 20.000 kilometer andre veje til opdagelse. Vejskiltene er på både arabisk og engelsk og med en almindelig udlejningsbil kan man komme problemfrit frem til nogle af de imponerende bjerge og til udkanten af den store sandørken Wahiba.

12 | Eventyr

kulle eventyrtrangen kræve mere uberørte landskaber, skal man vælge et terrængående køretøj, hvis man har erfaring med den slags køretøjer. Nogle af bjergvejene er ekstremt smalle og stejle og de enorme sandflader i Wahiba og Rub al Khali ørkenerne stiller store krav til førerens erfaring og evner. Det anbefales at overlade kørslen til en lokal guide.

Hadjarbjergenes Wadier er helt fantastiske i deres geologiske mangfoldighed.

Hver af dem udgør en verden for sig.

Her møder man venlige og hjælpsomme mennesker, og her er det en selvfølge at svare på deres hilsen - og det er absolut nødvendigt at lytte til deres råd om vejret.

Bare en enkelt regnbyge kan forvandle de smalle tørre flodsenge til rivende vandløb.

Omkring et halvt hundrede tydeligt markerede trekkingstier giver indblik i Nordomans kløftede og spektakulære bjergverden. Stierne fører gennem ældgamle bebyggelser, langs kilometerlange vandingskanaler og svimlende stejle klipper op på de kølige højere plateauer.

Hvis man som klatrer eller erfaren trekker drømmer om at være aktiv langt borte fra de gængse ruter, finder man her et sandt Eldorado.

Men hvis man for alvor vil prøve at holde sig udenfor vores moderne, højteknologiske verden i nogle dage, bør man prøve at krydse sandklitterne i Wahiba på

kamelryg. Den langsomme vuggende rytme overføres snart til en selv. Tiden bliver en ubetydelig faktor mens sanserne skærpes og øjet opfatter flere og flere nuancer i sandets skiftende farver mens øret kan fornemme sandskornenes stille rislen og tungen længselsfuldt venter på den næste mundfuld kølende vand.

En sådan rejse varer en uge, hvor man opnår harmoni med sig selv og med den omgivende natur. Når ugen er omme vil man i horisonten få øje på en blå stribe over det gule sandhav. Det er ikke et fatamorgana, men Det Indiske Ocean, som med sine varme, bløde bølger giver sin belønning for det lange kamelridts besværligheder.

Den arabiske Halvø er typisk forbundet med forestillingen om uendelige ørkenstrækninger. Og selv om Oman også falder indenfor denne kategori, står den sydlige region, Dhofar, i stærk kontrast til det. Hvert år, når resten af landets temperaturer stiger i sommerens løb, bringer ’Khareef’, monsunen, rigelig regn til Dhofar. Det resulterer i et tæppe af frodig grøn vegetation og både dyr og mennesker strømmer hertil for at nyde godt af køligheden.

Dhofars hovedstad, den smukke Salalah, ligger mod syd ud til Det arabiske Hav og omgives af pragtfulde og tiltrækkende hvide strande. Byens pulserende kultur reflekterer dens historiske forbin-

delse med Zanzibar, en af Omans tidligere kolonier. Smukke hoteller, livlige souks og et åndeløst smukt bagland gør Salalah til en af landets foretrukne byer blandt turisterne.

Nabobyen Mirbat er en malerisk fiskerby beskyttet af sin egen majestætiske fæstning og med en fascinerende souk nær ruinerne af en århundreder gammel by. Besøgende kan opleve fiskerne bringe dagens fangst i land og kort efter finde den til salg i souk’en.

Taqah er en anden af Dhofars byer med en rig historie som udskibningshavn for røgelse og myrra, som begge høstes fra lokale træarter og som tidligere var mere værd end guld. Det medførte en fantastisk lokal økonomisk vækst, som man i dag kan spore i den lokale Taqah borgs museumsudstillinger. Taqah er en favoritdestination for indbyggerne i Oman, da det var her deres moderne Sultan Qaboos blev født. Øst for Taqah finder de besøgende resterne af den gamle havneby Sumhuram ved Khawr Rawri. Sumhuram er den ene af fire lokaliteter på UNECSOs verdensarv liste over ’Landet af Røgelseshandel’.

Ruinerne er stadig et samlingspunkt for arkæologer, der prøver at aftvinge landet yderligere informationer om den engang så betydningsfulde by. Sumhuram har en fantastisk udsigt over Khawr Rawri og ud over havet, hvilket afgjorde byens placering og sikrede den mod sørøvere.

En anden UNESCO-listet lokalitet er Al Balid Arkæologiske Park med ruiner tilbage fra den før-islamistiske tid. Ligesom Sumhuram var det udskibningshavn for røgelse, men også for de efterspurgte arabiske heste. Der er referencer til Al Balid og dens skønhed årtusinder tilbage og byen er blandt andet omtalt af Marco Polo.

Den næste UNESCO lokalitet er ved Shisr: Den forsvundne by Ubar. Denne bemærkelsesværdige lokalitet blev først opdaget i 1992 ved hjælp af satellitbilleder, der afslørede byen under ørkensandet. Man regner med, at det er den berømte ‘Atlantis under Sandet’ som blev nævnt af Lawrence of Arabia, som et førende centrum på Karavanevejen mellem regionens handelsbyer.

Overleveringer beskriver byen som et sandt Paradis, et sted uden sidestykke af rigdom, hvor de lokale duft-varer blev handlet med eksotiske varer fra Østen.

Byen forsvandt, da den limstensgrotte, den var bygget hen over, pludselig brød sammen, hvorefter ørkensandet skjulte resterne for omverdenen. Den forsvandt ganske enkelt fra verdenskortet i mere end 1000 år. Arkæologiske fund på stedet viser, at her har ligget et handelscentrum, der dateres tilbage i flere tusinde år.

Det sidste af de fire UNESCO verdensarv lokaliteter er Wadi Dawkah, en

beskyttet strækning med over 1000 røgelsestræer omkring 40 kilometer nord for Salalah. Den velduftende harpiks fra disse træer – og mange andre landet over – har givet Oman stor rigdom gennem hele historien og har været med til at knytte tætte handelsbånd helt til Europa og Kina.

Blot en halv times kørsel fra Salalah ligger Wadi Darbat som en af Omans naturrigdomme. En oase med vildt dyreliv og frodig vegetation ved foden af Dhofars bjergkæde. Besøgende oplever en hel fantastisk kontrast til de store ørkenstrækninger mod nord. I monsuntiden strømmer vandfald ned over wadiens klippefulde skråninger til floden i bunden.

Kameler, kvæg og flere andre dyrearter græsser i den grønne rigdom på flodbredderne, mens fugle slår rede i nærheden.

Beboerne i hele regionen strømmer til for at nyde den årlige sommerregn og der opstår nærmest en festivalstemning.

Al Mughsayl ligger en times kørsel vest for Salalah. På en slående smuk strækning af Omans kyst, slår havets bølger in mod klippekysten og strømmer ind gennem de smalle åbninger, hvor de skaber fascinerende skumsprøjt langt op i luften.

Et besøg i Dhofar regionen vil give adskillige stjernestunder for de besøgende i Oman med det brede udbud af naturscenerier, fantastisk historie og sammenhængen mellem myter og nutid.

Eventyr | 13

Guld, røgelse og myrra

D

a Jesus blev født, var Oman en del af Det Persiske Rige.

Og perserne var kendt som fremragende astronomer.

Derfor er der god grund til at tro, at ’De vise mænd fra Østerland’, som spiller en betydelig rolle i den kristne tro, kom fra Persien. Ifølge Mathæusevangeliet var de rejst hjemmefra, fordi de havde set et himmeltegn, som bebudede fødsel af

14 | Guld, røgelse og myrra

en ny ’Jødernes Konge’, og ham ville de møde og hylde med kostbare gaver.

Evangeliet beretter også, at de kostbare gaver, de havde med til Betlehem, hvor de mødte den nyfødte Jesus, var guld, røgelse og myrra. Det giver et tydeligt fingerpeg om, at de havde kontakt til Oman, hvor røgelsestræet, Boswellia thurifera, og myrraplanten, Commiphora abyssinica, vokser, og dengang gennem udvindelse af røgelse og myrra gav rige indtægter.

Røgelse og myrra var i antikken mere værd end guld. De kunne kun udvindes af de nævnte planter, som udelukkende fandtes i det sydlige Arabien, Etiopien og Somalia. Arabiske købmænd bragte de eftertragtede varer til de græske og romerske markeder ad den lange kamelkaravanevej fra Oman til Middelhavet, hvor karavanevejen endte i Gaza.

Og når man nu havde en beskyttet karavanevej, kunne man da også medbringe nogle andre stærkt efterspurgte varer, som af de søfarende handelsfolk fra Oman blev hentet i Afrika, Indien og Kina. Det var kostbarheder som krydderier, guld, elfenben, perler, ædelsten og silke.

Med til at jobbe prisen på de i forvejen kostelige varer yderligere i vejret var, at rejsen tværs over Den arabiske Halvø

normalt varede to måneder – hver vej.

Med hensyn til ’De vise Mænd’ fra Mathæusevangeliet ved man kun, at de besøgte kong Herodes i Jerusalem før de kom til Betlehem. Det fremgår ikke, hvor mange de var, men det nævnes, at de havde guld, røgelse og myrra med.

I den kristne overlevering blev de talt op til tre, udnævnt til konger og fik deres egen helligdag, Hellig Tre Kongers Dag. De er også blevet udstyret med navnene Caspar, Melchior og Balthazar, men det er senere tildigtning Muligvis kom navnene til omkring år 325, da kejser Konstantins mor, Helena, under en rejse til Jerusalem angiveligt fandt de tre vise mænds jordiske rester og bragte dem med hjem til Konstantinopel, hvor de i mange år blev opbevaret i Sankt Sophia katedralen Relikvierne blev siden skænket til Milano, hvor man opførte en kirke til dem.

Men da Frederik Barbarossa i 1164 erobrede Milano sendte han relikvierne til opbevaring Kölner Dom, som af samme grund blev et af Europas store valfartssteder. Siden er lidt af de jordiske rester sendt retur til Milano.

Det er nok mere sandsynligt, at de vise mænd kom fra Oman, end at det er deres knogler, der i dag opbevares i Köln og Milano.

Tag alle sanser i brug – for nu skal der shoppes

O

Oman byder sine gæster på shopping af varer, som man ikke anede eksistensen af eller drømte om, man kunne få lejlighed til at anskaffe sig.

L

andet har ikke en decideret souvenirindustri, men det skal turisterne bestemt ikke være kede af, for det ’ordinære’ udbud af varer i souq’erne omfatter så mange ’must have’, at det let kommer til at knibe med pladsen i kufferten.

Her finder man adskilligt, der er både originalt og typisk for landet.

Det gælder mændenes smukt broderede kapper, kvindernes kulørte tørklæder, ædle stoffer, men frem for alt naturligvis den ægte røgelse.

Nyttige og eftertragtede souvenirs er krydderier, hvis fremragende kvalitet man vil sætte pris på hjemme i køkkenet - også længe efter ferien.

Særligt smukke minder er smykker af guld eller sølv. Gennem århundreder er udformning og teknik i smykkehåndværket fra de forskellige kulturområder i Oman smeltet sammen på et både højt kunstnerisk og håndværksmæssigt niveau. De kunstfærdigt fremstillede armbånd og kæder vidner om indflydelse fra Indien, Persien, Europa, Østafrika og Kina.

En omansk krumdolk – en khanjar - er ganske vist ikke et smykke i ordets gængse betydning, men for liebhavere af værdifuld sølvsmedekunst bliver det let et højdepunkt i samlingen.

Den ædleste og dyreste souvenir fra Oman er dog den betagende duft af Amouage. I 1983 fik den franske duftkunstner Guy Robert af Sultan Qaboos til opgave at kreere verdens mest værdifulde parfume.

Omkostninger spillede ingen rolle! Til sit mesterværk søgte han verdens ædleste essenser, deriblandt krystalklar røgelsesharpiks fra Dhofar og klipperosen fra Jabal Akhdar. Til disse enestående duftnoter føjede han en blanding af olier fra liljer og jasmin, myrra, patchouli og amber.

Hans præmierede Amouage indeholder mere end 120 naturlige dufte. I Muscat håndfyldes den på flakoner af sølv, guld, halvædelsten eller blykrystal. Det værdifulde destillat fås verden over kun i de allerfineste parfumerier og naturligvis i Oman - f.eks, i parfumeforretningerne i Al Bustan Palace Hotel, i Salalah Crowne Plaza Resort eller i SABCO Center i Qurum.

Det er en god idé inden afrejsen til Oman, at være omhyggelig med ikke at fylde kufferten til vægtgrænsen. Den bliver med sikkerhed fyldt helt op, når man har været på eksotisk shopping i en af souk’erne eller i et af de moderne malls.

Shopping | 15

Oplev Oman på egen hånd

S

tort set alle internationale flyforbindelser til Oman lander i Seeb International Airport i hovedstaden Muscat. Et mindre antal regionale flyvninger går til lufthavnen i Salalah, som har flere flyforbindelser med Oman Air til hovedstaden.

Flere internationale flyselskaber har ruter til Oman, men det mest naturlige vil være at vælge Oman Air, som flyver direkte fra London Heathow, Paris Charles de Gaulle, Frankfurt, München, Zürich og Milano Malpensa til Muscat i Oman.

Der er visumpligt til Oman. Visum for 30 dage kan købes ved ankomsten under forudsætning af, at passet er gyldigt mindst seks måneder efter opholdets udløb, og at der ikke er israelske stempler eller viseringer i passet.

Taxierne er normalt af selvstændige vognmænd. De benytter ikke taxameter, men prisen forhandles på forhånd. Det er ikke ualmindeligt, at taxien stopper og tager flere kunder op, med mindre man understreger, at man ønsker en privat ’engaged’ transport. Kvinder må ikke sidde ved siden af fremmede mænd under kørslen.

Kørsel i egen – lejet – bil i Oman er ganske enkelt. Vejene er i vidt omfang brede og asfalterede. Skiltningen er både på engelsk og arabisk. Vil man søge længere ind i landet, vil det være

16 | På egen hånd

en fordel – og ind imellem en nødvendighed – at leje en firehjulstrukket bil.

Oman oplever undertiden kraftige oversvømmelser i regntiden. Er man kørt bort fra hovedtrafikårerne kan de kraftige vandskyl overraske og skylle biler og passagerer med sig. Røde og hvidmalede stolper ved vandløbene fortæller om de kan krydses. Hvis vandstanden er ’i det hvide’ kan man krydse med en firehjulstrækker, men hvis vandstanden når op ’i det røde’ skal man ikke forsøge at komme over.

Distancerne i Oman er relativt lange.

Sørg for at aftale leje med mere end de normale 230 kilometer om dagen. Længere lejemål kan inkludere frit kilometertal.

Brændstof er forholdsvis billigt i forhold til standarden i både Europa og USA. Det er ’stærekasser’ langs de bedre veje og der slås hårdt ned på hastighedsovertrædelser med det formål at reducere antallet af trafikulykker.

Det nationale sprog er arabisk, men rigtig mange omanere taler udmærket engelsk – især i turistområder og i de større byer. Engelsktalende rejsende vil kun opleve sprogproblemer, hvis de bevæger sig langt udenfor ’lands lov og ret’.

Oman er berømt for sine over 500 historiske forter, som dels har været til for-

svar, dels beskyttelse af kamelkaravaner og dels til udsigtspunkter for at afskrække udenlandske invasioner. Nogle af de flotteste eksemplarer ligger i hovedstaden Muscat. Forterne Jalali og Mirani er opført ved indsejlingen til Muscatbugten engang i starten af 1500-årene.

Bahla Fortet ved foden af Djebel Akhdar højlandet er en UNESCO verdensarv. Det er omgivet af 12 kilometer mure, opført i 1200 og 1300-årene, da Bahla var en driftig oase-by.

Omans vilde bjerge byder på fantastiske scenerier og formentlig de bedste muligheder for kørsel i udtørrede flodsenge. Flere af disse wadi’er udgør rent faktisk veje, mens andre er vanskeligt fremkommelige – selv i firehjulstrækkere. Omans strande er kendt som fødested for forskellige havskildpaddearter.

Masirah øen er for eksempel hjemsted for fire forskellige arter, herunder verdens største antal af de såkaldte ’leatherbacks’, som er den størst kendte havskildpaddeart.

Omans nationalsymbol er den sølvprydede krumkniv, som kaldes khanjar. De fremstilles i vidt forskellig kvalitet, men de fleste forhandlere har forskellige modeller til forskellige priser.

De fleste fremstilles af indiske eller pakistanske håndværkere under opsyn af omanier.

Der er betydelig forskel i kvalitet for både håndtag og skede. De fornemske er fremstillet af sølvornamenteret sandeltræ. De leveres i nydelige gaveæsker og er forsynet med tilsvarende bælter.

En anden eftertragtet souvenir er en spadserestok, kendt som en arsaa. Det er en stok, som skjuler et sværd, som man skal sikre sig på forhånd er tilladelig at indføre i hjemlandet.

Omansk sølv er også populært som souvenir. Det er ofte fremstillet som små parfumebeholdere eller små ’Nizwa æsker’, der er beregnet til at rumme breve og går i souk’erne ofte under betegnelsen gammeldags fax-maskiner’.

Mange nye sølvgenstande er stemplet ’Oman’ som garantimærke. Antikt sølv bør kun købes i anbefalede butikker. Meget fint sølv er forarbejdet til smykker. Her anbefales det at handle i Shatti Al Qurm lige udenfor Muscat eller i Nizwa Fort.

Røgelse er naturligvis en udpræget salgsvare, især i Dhofar regionen, som historisk har været centrum for produktionen. Myrra er ligeledes til at købe her – og nu til langt lavere priser end guld….

Når der handles i større butikker og malls kan man som regel betale med kreditkort, men i souks og uden for handelscentrene er det en god idé at have kontanter på sig. Og husk, at det under

alle handelsforhold forventes, at der pruttes om priserne!

Selv om vandet i hanerne stort set er i orden, anbefales det alligevel at købe drikkevand på flaske – ligesom flertallet af de lokale. Der kan kun købes alkoholiske drikke på udvalgte restauranter og store internationale hoteller og er normalt relativt dyre. Det er forbudt at drikke alkohol offentligt.

Oman er et ganske sikkert land og alvorlig kriminalitet er sjælden. Det kongelige omanske politi har ry for effektivitet og ærlighed.

Der er meget varmt i Oman især om sommeren, så det anbefales altid at have vand med sig for at undgå dehydrering. Adskillige har prøvet at krydse nogle af Omans ørkenstrækninger uden at tage tilstrækkeligt med vand med sig.

Det kan få fatale konsekvenser.

I det hele taget kræver kørsel i ørkenen grundige forberedelser og erfarne rejsende anbefaler, at man benytter muligheden for at tage en erfaren guide med. Ligesom de gamle kamelkaravaner anbefales det også at køre flere firehjulstrækkere sammen og efterlade planer for rejsen hos bekendte. Husk spader, reb, sandmåtter eller stiger, flere reservehjul, solid luftpumpe, ekstra brændstof og mere vand end man regner med at skulle bruge

Udflugter | 17

Sultanatets eget moderne flyselskab

B

esøget i Oman starter naturligt med et af Oman Airs moderne Airbus A330 fly, som flyver direkte fra en række større europæiske lufthavne som Frankfurt, London Heathrow, München, Zürich, Milano Malpensa og Paris Charles de Gaulle.

Oman Air er Sultanatets statsejede nationale flyselskab, der som sit formål har at stille sikker, troværdig og økonomisk flytransport til rådighed og ud over at være et anerkendt brand bliver Oman Air respekteret for sin professionelle indstilling og anbefalet på grund af rettidighed og service.

Med sin baggrund som regionalt flyselskab har Oman Air gennemgået en hastig vækst siden etableringen i 1993.

Flyselskabet ejes af Omans regering og har sin hovedhub i Muscat International Airport.

Oman Air samarbejder med flere flyselskaber verden over og har code share aftaler med en række udvalgte selskaber. Frequent Flyer programmet er im-

18 | Flyselskab

plementeret i code share samarbejdet.

Oman Air blev stiftet i 1993 og har siden været stærkt medvirkende til at sikre Muscat en ledende rolle blandt Mellemøstens trafikcentre og samtidig været med til at sikre landets hastige udvikling indenfor handel, industri og turisme. Hertil kommer, at selskabet de senere år er blevet et almindeligt kendt syn i de internationale lufthavne.

Selskabet flyver på 45 destinationer i 23 lande. Flyflåden består af 13 Boeing 737-800 og to Boeing 737-700, fire Airbus A330-200, tre Airbus A330-300 og to ATR42-500, samt tre af fem bestilte Embraer E175.

Som et fuld-service flyselskab har Oman Air stræbt efter at fastholde det højest tænkelige niveau. Oman International Services blev etableret allerede i 1970, mens Oman Aviation Services blev grundlagt tilbage i 1981 med det formål at yde optimal service til andre flyselskaber med hensyn til ground- og bagagehandling.

Oman Air stræber efter hele tiden at forbedre sine produkter med hensyn til komfort, effektivitet og service, så flyvning med selskabet fortsat vil være en behagelig oplevelse. Selskabet leverop til alle internationale standarder for kvalitet og sikkerhed og det er et klart formål for alle afdelinger i Oman Air. Lige nu opererer Oman Air direkte internationale ruter til de større destinationer ved Den arabiske Bugt, som for eksempel Abu Dhabi, Bahrain, Doha, Dubai, Jeddah, Kuwait og Riyadh fra Muscat. Selskabet beflyver adskillige destinationer i Indien – Mumbai, Chennai, Kochi, Thiruvananthapuram, Hyderabad, Delhi, Lucknow, Bangalore, Kozhikode og Jaipur, samt Chittagong i Bangladesh, Karachi i Pakistan, Male på Maldiverne, Colombo i Sri Lanka og Bangkok i Thailand. Oman Air flyver også til Cairo, Beirut og Amman og optager løbende nye destinationer i sit rutenet.

Fakta om Oman Geografi:

Oman ligger på den østlige spids af Den arabiske Halvø og grænser mod vest til De forenede arabiske Emirater, Saudi Arabien og Republikken Yemen.

Regeringsform:

Monarki, der henter støtte i et folkevalgt parlement.

Religion:

Islam er Statsreligion og omfatter ca. 88% af befolkningen. Størstedelen er Ibaditter, men der er også både Sunnier og Shi’iter i landet.

Fremmede trosretninger har adgang til at opføre kirker og templer til deres religion.

Sprog:

Hovedsproget er arabisk, men der tales også engelsk – specielt blandt forretningsfolk og i turistme-erhvervene.

Infrastruktur:

Omans internationale lufthavn er Seeb International ved Muscat og der er et rutenet af indenrigsfly. Hovedvejsnettet er udvidet betydeligt gennem de senere år og holdes i fin stand. I de større byer er der adgang til busser, taxi og udlejningsbiler.

Valuta:

Den lokale valuta hedder Rial Omani, som opdeles i 1000 Baiza.

Kursen i december 2012 i forhold til danske kroner var 15 krone for 1 OR.

Leveregler:

Islam præger hele landets private og offentlige liv og det forventes, at gæster imødekommer det med respekt. Det betyder blandt andet, at påklædningen ikke bør være hverken stram eller afslørende.

Under Ramadanen (Fastemåneden) er det offentlige liv bundet af fastereglerne. Det betyder, at man hverken spiser, drikker eller ryger offentligt i dagtimerne. Det forventes, at landets gæster også lever op til disse regler.

Drikkevand:

Sikkert drikkevand er enten kogt, som for eksempel i the, eller det hentes direkte fra flasker med drikkevand. Vandet i hanerne er typisk afsaltet havvand og ikke egnet til at drikke.

Fødevarer:

Sikre fødevarer er enten kogt eller stegt, eller stammer fra frugt eller grønt, som man selv skræller.

Klima:

Oman har et kystklima med meget varme tropiske somre og kølige vintre – begge med begrænset nedbør.

Fra april til oktober er der i dagtimerne ofte over 40 grader Celsius og ind imellem over 50 grader. Om natten når temperaturen sjældent under 35 grader. Fra november til marts ligger temperaturen mellem 20 og 25 grader og falder om natten til 14-15 grader.

Gæster advares mod risikoen for forkølelse på grund af den store forskel på udetemperaturen og den hyppigt meget afkølede temperatur inden døre. Det anbefales at drikke rigeligt af kølige drikke og medbringe bluser eller jakker til ophold inden døre.

Fakta | 19

Beauty has an address