Musikhusets Teatersæson 2017/2018

Page 1

S Æ S O N 17/ 18

Teater i

EFTER BRYLLUPPET | SEEBACH | MASKARADE JEG LØBER | LIVA | D E S T U E R E N E | P E T E R P A N PRO P O G B E RTA | V I LL A DS FR A VA LBY | G O D J U L CIRKELINE | VITELLO | NØDDEKNÆKKEREN


Efter Brylluppet Susanne Biers dragende drama om blodets og kærlighedens bånd bliver til en nyskrevet dansk musical med musik af Mads Langer, Tim Christensen, Peter A.G., Sys Bjerre og Anne Linnet. En gribende forestilling om kærlighed og familiefølelse, sygdom og skyld med Cecilie Stenspil, Erann DD, Flemming Enevold og Barbara Moleko i hovedrollerne, Instrueret af Peter Langdal i samarbejde med Betty Nansen Teatret. 23. SEP - 5. OKT

STORE SAL · 165-495 KR


Maskarade Det Kongelige Teater Maskarade er en næsten 300 år gammel men evig aktuel Holberg komedie, hvor ungdommelig kærlighed og forældres forventninger og planer støder sammen. Det danske arvegods lægges i hænderne på den tyske instruktør Herbert Fritsch, og på scenen er bl.a. Peter Plaugborg, Jens Jørn Spottag, Søren Sætter-Lassen og Tammi Øst.

17. JAN

STORE SAL · 200-390 KR

De Stuerene Historien om Dansk Folkeparti er vel den væsentligste i dansk politik i de sidste 20 år. Siden partiet blev stiftet i 1995 har Pia Kjærsgaards parti sat dagsordenen for, hvad vi debatterer i vores land – og hvordan vi gør det. De Stuerene er en tour-de-force gennem 20 år med Dansk Folkeparti. 20 år som måske har forandret den danske folkesjæl. 20 års kamp om hvad man mener, når man siger: ”Jeg er Danmark”.

30. JAN

RYTMISK SAL · 170-250 KR


Jeg Løber En forestilling om løb, kræft og savn En mand begynder at løbe en time efter, at der er blevet slukket for hans 6-årige datters respirator. Han løber og kan ikke stoppe igen. For i sorgen, der rammer ham, er løb den tilstand, hvor han føler sig fri, stærk og tættere på sin afdøde datter. En forestilling om løb, kræft og savn med aarhusianske Anders Juul. Stykket er inspireret af Anders Legarth Schmidts blog af sammen navn fra Politiken. 28. FEB

LILLE SAL · 170-250 KR

Liva ”Den som holder sjælen rank, kan aldrig blive træl. Ingen kan regere det, som vi bestemmer selv.” Ellen Hillingsø spiller Liva Weel i denne forestilling fra Folketeatret, der fusionerer revy, kammerspil og teaterkoncert. Vi møder kvinden og kunstneren Liva igennem smukke udødelige sange og en stærk historie om livet i Danmark før og under krigen. I øvrigt medvirker Birgitte Raaberg, Karsten Jansfort og Henrik Koefoed. 16. MAR

RYTMISK SAL · 200-390 KR


Seebach Ny musical fra Fredericia Teater Seebach er fortællingen om to af de mest betydningsfulde personer i dansk popmusik: Tommy og Rasmus. Om op- og nedture. Om den lette genre og dens tunge bagside i forhold til livet, døden, kærligheden og musikken, der indrammer det hele. En forestilling fyldt med alle de store hits, som hitmagerne Seebach har leveret de seneste 50 år.

Hele Danmarks nye musical om Tommy og Rasmus

Piraterne fra Penzance Oplev Figaros med Gilbert & Sullivans uforglemmelige Piraterne fra Penzance. Et overflødighedshorn af sentimentale sørøvere, bøvede betjente, dejlige damer, tunghøre tanter, flotte fyre og gamle generaler, alle roller varetaget af tre sangere og en enkelt musiker. Figaros tilsætter sin komik til Gilbert & Sullivans humørfyldte forestilling og der garanti for en morsom aften.

23. NOV

LILLE SAL · 235-315 KR

21. - 29. APR

STORE SAL · 320-620 KR


B Ø R N

Vitello Fra 5 år og op Vitello hedder Vitello, fordi Mor har boet i Italien i to måneder, dengang hun var meget ung og vist også meget smuk. Men nu bor Mor i Danmark i et rækkehus. Kim Fupz Aakesons historier om krudtuglen Vitello, der aldrig keder sig, kommer til live i en vidunderligt tosset musikforestilling.

10. FEB

RYTMISK SAL · 115-195 KR

B Ø R N

Prop og Berta Fra 6 år og op Oplev en fra-start-til-slut, fuld-fart-overfeltet komedie for hele familien, når Prop og Berta rammer Musikhuset. En fantasifuld fortælling om en mand og en ko, der for fuld musik frelser tyttebøvser og bekæmper sure hekse.

17. - 18. FEB

RYTMISK SAL · 150-230 KR


B Ø R N

Peter Pan Fra 6 år og op Tag med Folketeatret og Peter Pan til Ønskeøen, hvor fantasien og den evige barndom hersker. En ø med feer, drilske havfruer, listige indianere og ondskabsfulde pirater anført af Kaptajn Klo. Oplev Lars Bom som Kaptajn Klo, Michael Slipsager som Peter Pan og Mille Gori (Ramasjangs Motor Mille) som Wendy i denne eventyrlige familieforestilling. 10. - 11. MAR

RYTMISK SAL · 140-320 KR

B Ø R N

Villads fra Valby Fra 5 år og op

Villads er en hel almindelig dreng, der bor i et helt almindeligt hus i Valby. Villads er en sød dreng og kan ikke finde på at lave ballade. Til gengæld er han rigtig god til at få gode idéer, og det kan godt give noget ballade engang imellem.

8. OKT

RYTMISK SAL · 115-195 KR


B Ø R N

God Jul Cirkeline Fra 3 til 9 år Hanne Hastrup og Hans Henrik Leys elskede Cirkeline fejrer jul sammen med sine musevenner Ingolf og Frederik. Og de har meget de skal nå, før de er klar til jul. Pakkerne skal pakkes ind og juletræet hentes ude i skoven hos snemusen Knud.

16. DEC

RYTMISK SAL · 115-195 KR

D A N S

Nødde­ knækkeren Det er en hyggelig juletradition, at Den Kongelige Ballet gæster Aarhus mellem jul og nytår. På programmet står den klassiske jule­ fortælling Nøddeknækkeren med Tjajkovskijs vidunderlige musik, George Balanchines elegante og klassiske koreo­ grafi og Anthony Wards farverige dekorationer og kostumer, bydes der ind til en eventyrlig jul med dansende snefnug og frække mus. 29. - 30. DEC

STORE SAL · 315-495 KR


D I N

F Å R A B A T P Å T E A T E R O P L E V E L S E

Alle teaterforestillingerne i denne brochure er med i Musikhusets 2+ ordning. Musikhuset har ikke et traditionelt teaterabonnement, men har tre rabattyper.

B I L L E T T E R M E D 2 + R A B A T

B Ø R N E - O G U N G D O M S R A B A T

2+ Køb billet til to forestillinger på engang og få 50 kr i rabat pr. billet, uanset, hvor mange billetter du køber.

U Er du under 25 år, får du 80 kr i rabat på billetprisen. Rabatten kan ikke kom­bineres med 2+ rabatten.

S T U D I E R A B A T

2 + E R M E R E E N D B A R E T E A T E R

S Har du et gyldigt studiekort, får du 80 kr i rabat på billetprisen. Rabatten kan ikke kombineres med 2+ rabatten.

Priseksempler: Nøddeknækkeren Uden rabat: 495 kr Med 2+ rabat: 445 kr Med Børne- og Ungdomsrabat: 415 kr Studierabat: 415 kr Peter Pan Uden rabat: 230 kr Med 2+ rabat: 180 kr Med Børne- og Ungdomsrabat: 150 kr Studierabat: 150 kr

Du kan få 2+ rabat på meget mere end teater. Der er fx 2+ rabat på følgende: • Operaen Brødre fra Den Jyske Opera, • Børnekoncert med Anders og Katrine fra Lille Nørd, • Kabareten Relax fra Wintergarten, • Hyldestshowet The Whitney Houston Show Se efter 2+ S U i vores magasin eller på hjemmesiden og spar penge på din næste kulturoplevelse.



Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.