THE INFERNAL COMEDY
28. og 29. september 2024
JOHN MALKOVICH/MARTIN HASELBÖCK/MICHAEL STURMINGER
PROGRAM
CHRISTOPH WILIBALD GLUCK
Don Juans rejse til Helvede fra balletten
Don Juan, Wq. 52 - XIII. Larghetto - XIV. Allegro non troppo
LUIGI BOCCHERINI
Allegro con molto fra Symfoni nr. 4, op. 12 La Casa del Diavolo - G. 506
ANTONIO VIVALDI
Sposa son disprezzata (fra Ottone in villa) – Jeg, en bedraget hustru
WOLFGANG AMADEUS MOZART
Vorrei spiegarvi, oh Dio! (KV 418) – Lad mig forklare, åh Gud!
LUDWIG VAN BEETHOVEN
Ah! perfido (op. 65) – Åh! Bedrager
JOSEPH HAYDN:
Scena di Berenice (Hob.XXIVa:10) – Berenices scene
CARL MARIA VON WEBER:
Ah, se Edmundo fosse l’uccisor – Ah, hvis Edmundo var morderen
WOLFGANG AMADEUS MOZART:
Ah, lo previdi (KV 272) – Åh, jeg forudså dette
THE INFERNAL COMEDY
HVORDAN DET HELE BEGYNDTE
Martin Haselböck
I 2003 blev jeg kunstnerisk leder af Musica Angelica Baroque Orchestra i Los Angeles. I min bestyrelse sad den legendariske og mangeårige direktør for Los Angeles Philharmonic, Ernest Fleischmann. Ret hurtig efter min tiltrædelse spurgte jeg ham, hvorfor hans orkester aldrig samarbejdede med de filmstjerner, der arbejdede i byen. „De vil ikke forpligte sig“ var hans ligefremme svar. For mens orkesterkoncerter bliver planlagt op til to år i forvejen, står filmstjerner altid på spring til den næste film, som – hvis den bliver finansieret – bliver optaget i løbet af kort tid. Det er umuligt for dem at planlægge langsigtet.
I 2007 mødte jeg ret tilfældigt John Malkovich. Efter en koncert i Los Angeles var den daværende østrigske generalkonsul, Martin Weiss, vært ved en middag. Her var den østrigske kostumedesigneren Birgit Hutter inviteret sammen med John Malkovich, som hun netop havde arbejdet sammen med. Ved middagen opstod en livlig diskussion: „Hvordan kan en klassisk musiker samarbejde med en skuespiller?“ Jeg fortalte John om min store forkærlighed til det klassiske melodrama, og da aftenen var slut, var vi enige om, at vi skulle finde materiale til et fællesprojekt, der kunne realiseres sammen med Musica Angelica. Vi fastsatte ovenikøbet en premieredato, som blev sat ind i programmet for sæson 2007/08 – uden at vi havde hverken et teaterstykke eller et emne for stykket i tankerne.
På et møde i Paris diskuterede vi mulige emner for et melodrama: „Brødrene Heinrich og Thomas Mann i eksil“, samt en dramatiseret udgave af Austerlitz af W. G. Sebald blev overvejet, men begge blev kasserede. Vi havde intet skuespil, og tidspresset voksede. Atter kom Birgit Hutter os til hjælp. Under et møde med John Malkovich på Beverly Hills Hotel, fortalte hun os at Entering Hades, den engelsksprogede biografi om Johann ’Jack’ Unterweger af John Leake samme aften skulle præsenteres i en boghandel i Hollywood. Vi tog med til præsentationen. Bagefter sagde John: „Her er vores emne.“
Fem måneder før den planlagte premiere havde vi endelig et materiale, men stadig intet skuespil. Jeg husker stadig tydeligt samtalen med instruktør og manuskriptforfatter Michael Sturminger, som vi havde inviteret med i samarbejdet. Der skulle udvikles et nyt format; en tekst til en fremragende teaterskuespiller sat sammen med klassisk musik. Musikken skulle fremstå ligeværdigt med skuespillet på scenen, og teksten skulle være skræddersyet til hovedrolleindehaveren med hans særlige profil og evner. Det var Sturminger, der fandt på rammen for fortællingen i The Infernal Comedy: Unterwegers agent inviterer publikum til en sidste oplæsning post mortem. For at vække publikums interesse har han hyret et orkester og „to smukke damer“, som vil synge „nogle gammeldags sange“. Stykkets handling udvikler sig derfra og bevæger sig ubønhørligt frem mod stykkets tomme slutning.
Skuespillets grundidé var således fundet; nu manglede vi at vælge de musikalske værker: Don Juan’s Journey to Hell af Christoph Willibald Gluck var den logiske begyndelse, der blev efterfulgt af arier og scener, der – ligesom Joseph Haydns Scena di Berenice – har fokus på en forpint og forladt kvinde.
The Infernal Comedy havde premiere den 3. maj 2008 på Barnum Hall Theatre i Santa Monica, stadig med undertitlen Forførelse og fortvivlelse.
Eftersom Sturminger var i gang med at iscenesætte en opera i Tyskland, var John Malkovich, der også havde arbejdet intensivt med det endelige manuskript, meget involveret i prøvearbejdet. Det var nok første gang nogensinde, at en så stor filmstjerne, har spillet en så aktiv rolle i en ny musikteaterproduktion, og det har bestemt været en af årsagerne til stykkets store succes.
Kathrin Zechner, der dengang var kunstnerisk leder af Ronacher-teatret, satte stykket på programmet i Wien i 2009. Her havde det premiere den 1. juli 2009 og mellem 2010 og 2013 turnerede produktionen verden rundt med mere end 100 forestillinger i Europa, Asien, Nord- og Sydamerika. Siden er der kommet yderligere to musikteaterstykker til af Michael Sturminger med John Malkovich i hovedrollen: The Giacomo Variations (filmatiseret i 2014 med titlen Casanova Variations) og Just call me God. A dictator’s final speech, der havde premiere i Elbphilharmonien i Hamborg I 2017.
Det vi præsenterer for jer i aften, er en nyskabende form for musikteater: En filmstjerne, to operasangere og et barokorkester på scenen med en dramatisk monolog i fuld længde.Forestillingen besvarer samtidig det oprindelige spørgsmål: „Hvordan kan en filmstjerne arbejde sammen med en klassisk musiker?“
Martin Haselböck/ 19. juni 2022
BIOGRAFIER
JOHN MALKOVICH
John Malkovich er en af vor tids vigtigste og mest karismatiske skuespillere. Han har medvirket i over 65 film – mange af dem klassikere – og har desuden selv været instruktør og producer.
Han er født i 1953 i Illinois, USA, studerede på Illinois State University, og undervejs i studierne arbejdede han både som buschauffør, maler og sælger. I 1976 blev han ansat på Steppenwolf Theatre i Chicago, som hans ven Gary Sinise – i dag også en kendt skuespiller – havde grundlagt. Malkovich vender jævnligt tilbage til det teater, hvor han trådte sine barnesko som teaterskuespiller.
I 1983 spillede John Malkovich sammen med Dustin Hoffman i Broadway-versionen af En sælgers død, hvilket han modtog en Emmy for. Han medvirkede i antikrigsfilmen The Killing Fields i 1984, og samme år modtog han sin første Oscar-nominering for en birolle i En plads i mit hjerte. Det endelige gennembrud kom i 1988 med rollen som den iskolde forfører Vicomte de Valmont i Farlige forbindelser. Med denne rolle etablerede John Malkovich sig som en fremtrædende formidler af komplekse, ofte yderst intelligente og intellektuelt arrogante roller. Han blev nomineret til både en Oscar og en Golden Globe for sin rolle som psykopatisk lejemorder i Wolfgang Petersens film Lige på kornet (1993).
I Charlie Kaufmanns surrealistiske og temmelig morsomme film Being John Malkovich (1999) spillede Malkovich sig selv. I filmen finder en dukkefører (John Cusack) ved et tilfælde en indgang til Malkovich’ hjerne, som han straks udnytter kommercielt.
John Malkovich har senest optrådt i filmproduktioner som Bird Box instrueret af Susanne Bier, Extremely Wicked, Shockingly Evil and Vile og i Netflix-serien Space Force. Sammen med Michael Sturminger og Martin Haselböck har han lavet tre musikteaterprojekter siden 2008: The Infernal Comedy om den østrigske kvindemorder Jack Unterweger, The Giacomo Variations om Casanovas liv og Just Call me God.
Bonusinformation: John Malkovich gik ganske vist på universitetet i 70’erne, men fik først sin eksamen 30 år senere. Han manglede nemlig et enkelt en eksamen – hvilket han fik dispensation for i 2005, så han endelig kunne få sin eksamen.
MARTIN HASELBÖCK
Martin Haselböck er både organist, dirigent og leder af aftenens orkester, Orchester Wiener Akademie. Han præsenterer gerne musik med nye, innovative koncepter: For eksempel projektet Weltgebräuche med digteren Ernst Jandl, Black Cat med videokunstneren Virgil Widrich – og de tre musikteaterstykker The Infernal Comedy, The Giacomo Variations og Just call me God sammen med John Malkovich. Som operadirigent har han også instrueret nye produktioner på store festivaler og operahuse i Europa, Nord- og Sydamerika, senest Händels Rinaldo og Giulio Cesare i Teatro Colon i Buenos Aires. Han er også Lisztekspert, æresmedlem af Wiener Hofmusikkapelle og har modtaget adskillige priser, såsom det østrigske æreskors for videnskab og kunst.
MARIE ARNET
Svenske Marie Arnet fik sin debut på den verdenskendte Glyndebourne-festival, da hun i sidste øjeblik sprang til for at synge Susanna i Figaros bryllup. Det gik så godt, at hun fortsatte med at synge Diane i Iphigénie en Aulide, Ilia i Idomeneo (dirigeret af Sir Simon Rattle), Mélisande i Pelléas et Mélisande og Drusilla i Poppeas kroning samme sted. Hun har også optrådt på La Scala, Liceu i Barcelona, Los Angeles Opera, English National Opera, Staatsoper Hamburg og på Kungliga Operan i Stockholm.
Ud over opera har hun også et bredt koncertrepertoire fra Bach til Mahler og Fauré. Hun har blandt andet sunget med London Symphony Orchestra, Orchestra of the Age of Enlightenment og BBC Symphony Orchestra.
THEODORA RAFTIS
Theodora Raftis er noget så sjældent som en sanger, der begår sig lige godt på de klassiske operascener som i musicalverdenen.
Den cypriotiske sopran har vundet adskillige priser ved internationale sangkonkurrencer og har sunget på nogle af de mest prestigefulde scener og koncerthuse, heriblandt Musikverein i Wien, Wiener Konzerthaus, Philharmonie de Paris og Shanghai Symphony Hall.
Hendes engagementer omfatter flere internationale koncertturnéer i Kina, USA og Mexico. Som koncertsolist spænder hun bredt, lige fra Bach og Vivaldi over Mozart til Fauré og Britten. Desuden giver hendes stemmes alsidighed hende mulighed for også at synge musical, herunder sange
siden 2014, og har siden 2018 også undervist på Universität für Musik und darstellende Kunst i Wien. Han har arbejdet over det meste af verden, herunder Mariinskijteatret i Skt. Petersborg, Hamborgs Elbphilharmonie, Theater an der Wien, Wiener Staatsoper og Wiener Volksoper.
I mange år har Michael Sturminger arbejdet sammen med John Malkovich, blandt andet på The Infernal Comedy, The Giacomo Variations og senest Just Call Me God
ORCHESTER WIENER AKADEMIE
Violin
Ilia Korol
Markus Hoffmann
Christiane Bruckmann-Hiller
Iris Krall-Radulian
Diana Kiendl-Samarovski
Ja Kyoung Kim
Thomas Trsek
Aliona Pietrowskaja
Kyrylo Sharapov
Bratsch
Anna-Maria Smerd
Tamara Stajner
Martina Reiter
Cello
Peter Trefflinger
Olha Zhukova
Bas
Jan Krigovsky
Fløjte
Charles Brink
Obo
Emma Black
Sebastian Frese
Klarinet
Reinhold Brunner
Simon Pibal
Fagot
Katalin Sebella
László Feriencsik
Horn
Hermann Ebner
Johannes Marehard
ORCHESTER WIENER AKADEMIE
Orchester Wiener Akademie blev grundlagt i 1985 af dets kunstneriske leder Martin Haselböck. I kraft af livlige fortolkninger og virtuositet har det opnået et internationalt ry som et af verdens vigtigste orkestre, der spiller på datidens instrumenter. Orkestret spiller ikke kun de store mesterværker, men også genopdagede sjældenheder og musikalske skatte – og fokuserer desuden på musikteatret i form af tre forestillinger i samarbejde med John Malkovich.
