Nationalparkmagasin nr. 7, 2020 by Nationalpark Vadehavet

N AT I O N A L PA R K VA D E H AV E T

Nationalpark Vadehavet

NATIONALPARK MAGASIN 84 sider om den unikke natur og de fantastiske oplevelser i Vadehavet

R I B E T RÆ S K I B S LA U G

Forelsket i gamle træskibe

/ In alte Holzboote verliebt / A love affair with old wooden ships

M A RG R E T H E KO G

På vej mod nye fuglehøjder

/ Unterwegs zu neuen Vogelhöhen / The birds are coming

NAKUWA-kulturguide NAKUWA Kulturguide NAKUWA culture guide

Nationalpark Vadehavet fylder 10 år Der Nationalpark Wattenmeer feiert sein 10-jähriges Bestehen Wadden Sea National Park – 10th anniversary

Code of conduct Verhaltenskodex Code of conduct

Kystlotteriet Die Küstenlotterie The coastal lottery

Nationalpark Vadehavet

Velkommen Vi fejrer Nationalpark Vadehavets første ti år Velkommen til Danmarks største og eneste internationale nationalpark, Danmarks største verdensarvsområde. Nationalpark Vadehavet er fyldt med storhed, dynamik og stærke kræfter. Her er kærlighed og kynisme, og det storladne kan ikke forstås uden sammenhængen med det enkle. Her er natur i verdensklasse, med millioner af trækfugle og utallige bløddyr. Da forhenværende miljøminister Svend Auken introducerede tanken om at oprette Nationalpark Vadehavet, med rygte om at det også skulle på UNESCO’s verdensarvsliste, var der både skepsis og modstand. Efter indvielsen 16. oktober 2010 var blot 8 procent af borgerne i de fire vadehavskommuner stolte af Nationalpark Vadehavet. I 2017 var stoltheden steget til 24 procent. Forklaringen på holdningsskiftet skal findes i samarbejde. Nationalparkens mange partnere, frivillige og interessenter leverer en kæmpe indsats sammen med de fire vadehavskommuner, Region Syddanmark, Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, fonde, nationalpark-bestyrelse og -råd, og sekretariatets dygtige medarbejdere. Forklaringen på Nationalpark Vadehavets positive resultater findes også i Vadehavets udnævnelse til UNESCO verdensarv i 2014. Udpegningen beror på mere

/ Willkommen Willkommen zum größten Nationalpark Dänemarks, der gleichzeitig auch der größte internationale Nationalpark und das größte Welterbegebiet Dänemarks ist. Der Nationalpark Vadehavet ist groß, dynamisch und weist starke Kräfte auf. Hier gibt es Liebe und Zynismus und das Großartige ist ohne den Zusammenhang mit dem Einfachen nicht zu verstehen. Hier gibt es Natur von Weltklasse mit Millionen Zugvögeln und unzähligen Weichtieren. In diesem Jahr feiern wir das erste Jahr des Nationalparks

Foto: Lene Esthave

Janne Liburd Formand for Nationalpark Vadehavet

und die zahlreichen Artikel und Reportagen in diesem Magazin zeugen von dem Einsatz für Natur, Kultur und Kulturerbe, Aktivitäten und Erholung im Freien, örtliche Gemeinschaften, Vermittlung, Feiern und Beharrlichkeit, die eine nachhaltige Entwicklung unterstützen. Die gemeinsame Erkenntnis scheint zu sein, dass man das, worauf man Wert legt, im Kopf und im Herzen mit sich trägt und darauf Acht gibt. Tag für Tag. Viel Spaß beim Lesen. Wir gratulieren zum Nationalpark Vadehavet und gratulieren ihm.

Janne Liburd Vorsitzender des Nationalparks Wattenmeer

end fire årtiers samarbejde med Tyskland og Nederlandene om beskyttelse af Vadehavet. Gennem samarbejde med dem, der kan og vil, er Nationalpark Vadehavet blevet omdrejningspunkt for noget større, som ingen enkeltperson, organisation eller myndighed ville kunne have opnået alene. Magasinets mange forskellige artikler og reportager vidner om indsatser inden for natur, kultur og kulturarv, friluftsliv, lokalsamfund, formidling, fejring og vedholdenhed, der understøtter en bæredygtig udvikling. Den fælles morale synes at være, at det man holder af, bærer man med sig i hjerne og hjerte, og passer på. Hver evig eneste dag. God læselyst. Tillykke til og med Nationalpark Vadehavet.

/ Welcome Welcome to Denmark’s largest, and only international national park, and the country’s largest World Heritage Site. The Wadden Sea National Park is glorious, dynamic and powerful. It is a place of love and cynicism, and it is impossible to understand the place’s magnificence without appreciating its simplicity. Here, the world-class nature includes millions of migratory birds and a myriad of molluscs. This year is the first anniversary of the National Park. The various articles and reports

in this magazine testify to all the efforts that are supporting sustainable development here: efforts in the areas of nature, culture and cultural heritage, outdoor activities, the local community, public engagement/interpretation, celebration and persistence. The common philosophy seems to be that if you passionately care about something, you should think about it and look after it. Every single day. Happy reading, and congratulations to the Wadden Sea National Park.

Janne Liburd Chair, The Wadden Sea National Park

Nationalpark Vadehavet

Indhold 4 At leve med vand / Kulturguide informiert über die Höhepunkte am Wattenmeer / Culture guide describes Wadden Sea highlights 9 Kort & godt / Kurz erzählt / In short 10 “Ring-forlovet” i haven ved Blåvandshuk Fyr / Beringung am westlichsten Punkt Dänemarks / Bird ringing at Denmark’s westernmost point

30 Emil Nolde – født mellem to stater / Emil Nolde – zwischenstaatlich geboren / Emil Nolde found the beauty in Tøndermarsken 36 Danmarks bedste golfbane ligger i nationalparken / Dänemarks bester Golfplatz liegt im Nationalpark / The best golf course in Denmark is located in the National Park

Spektakulære genfund

38 Giv en hånd med at holde strandene rene / Beitrag zu sauberen Stränden / Help keep the beaches clean

Digitale løsninger kan ikke erstatte ringmærkning

Paraffin rammer strandene som gule klumper

16 De “klæder gæsterne på” til Vadehavet / Professionelle Wissensvermittlung für Tausende von Gästen / Professional interpretation and activities for thousands of guests

45 Kort & godt / Kurz erzählt / In short 46 På vej mod nye fuglehøjder / Unterwegs zu neuen Vogelhöhen / The birds are coming 52 Kystfugle i havsnød… / Küstenvögel in Seenot / Coastal birds in distress

20 20 Forelsket i gamle træskibe / In alte Holzboote Verliebt / A love affair with old wooden ships Karen er tilbage i sit rette element Et vartegn for Vadehavets maritime kulturhistorie

57 Nationalpark Vadehavet fylder 10 år / Der Nationalpark Wattenmeer feiert sein 10-jähriges Bestehen / Wadden Sea National Park – 10th anniversary

69 Kort & godt / Kurz erzählt / In short 70 Vi skal alle være her / Platz für alle im Nationalpark / There is room for everyone in the National Park 74 Vadehavskrydsord 75 Konkurrence 76 Til gensidig gavn og glæde / Fahne zeigt Partnerschaft an / Flag = Partnership 78 Partnere i Nationalpark Vadehavet / Partner im Nationalpark Wattenmeer / Partners in The Wadden Sea National Park 81 Følg, se og oplev Vadehavet / Folgen, sehen und erleben Sie die Wattenmeer / Follow, see and experience the Wadden Sea 82 Oplevelser i Nationalpark Vadehavet / Tolle erlebnisse im Nationalpark Wattenmeer / Experiences in The Wadden Sea National Park

60 Besøgende skal hjælpes bedre på vej / Besuchern besser den Weg weisen / Better assistance for visitors 64 Kunst, kultur og kobbersnepper / Kunst, Kultur und Uferschnepfen / Art, culture and godwits

Nationalpark Vadehavet

TEKST Anette Jorsal, journalist

At leve med vand De har aldrig haft den endegyldige magt over naturen og dens kræfter. De har ikke bare kunnet bygge et hus, hvor de ville, og være sikker på, at det blev stående til alle tider. De har heller ikke bare kunnet dyrke marker ned til strandkanten i sikker forvisning om, hvor langt vandet ville gå. For de har altid skullet indrette sig efter tidevandet og dets rytme og ikke mindst dets vildskab, når det viste tænder i form af stormflod og oversvømmelser. Alle, der bor ved Vadehavet, skal leve med vand. De skal indrette sig efter tidevandsrytmen, som styres af primært månen, og de har altid skullet forberede sig på det værste, når stormfloden meldte sin ankomst. Jovist. Der er med tiden anlagt dæmninger, diger og sluser, som i et vist omfang har ommøbleret vadehavsområdet for at beskytte befolkningen. Men de har stadig et indre beredskab indbygget i deres DNA, når det blæser op, og vandstanden stiger. I 1999 var man glade for, at det var lavvande, da århundredets orkan hærgede. Dens skader var slemme nok, men havde der været højvande… Gennem tiderne har folk ved Vadehavet indrettet sig efter vind og vejr – og ikke mindst vandet. De har langt tilbage i historien anlagt værfter (jordforhøjninger), hvor de kunne placere deres gårde og huse i rimelig sikkerhed for højvande, der oversteg den normale vandstand. De har haft øje for at lægge beboelse på de naturlige forhøjninger i landskabet (gesten), som er levn fra de to seneste istider.

Spredt ned langs Vadehavets kyst står der stormflodssøjler, hvor man kan se, hvor højt vandet gik over normalvande ved stormfloder. Her er det stormflodssøjlen på Skibbroen i Ribe med den smukke hat. Foto: Wasabi Film / An der Küste des Wattenmeers stehen verschiedentlich Sturmflutsäulen, an denen man ablesen kann, wie hoch das Wasser bei Sturmfluten über dem normalen Wasserstand stand. Hier ist die Sturmflutsäule an der Skibbro in Ribe mit dem hübschen Hut abgebildet. / Scattered along the shores of the Wadden Sea, there are storm tide pillars, which show how high the water rose above normal water level during storm surges. Here is the storm tide pillar on the Skibbroen jetty in Ribe. Notice its lovely ‘hat’.

Nationalpark Vadehavet

VERDENSARV

NY GUIDE

Kulturguide fortæller om Vadehavets højdepunkter Vadehavet er mere end natur. Det er også kultur. Derfor udkommer der i 2020 en kulturguide om seværdigheder i Danmark og Nordfriesland – fra Blåvand til Ejderen. Den fortæller gæster om kulturelle seværdigheder i vadehavsområdet og giver en række svar på spørgsmål, som en udefrakommende helt naturligt vil stille. For hvorfor ligger mange af husene og gårdene på forhøjninger? Hvorfor vender laden ofte mod vest og beboelsen mod øst? Hvad blev de mange fliser i stuerne brugt til – ud over at være til pynt? Hvorfor blev kniplinger en stor industri? Og hvad levede de af i gamle dage? Alle seværdigheder, der omtales i kulturguiden, har en direkte tilknytning til Vadehavet. Kulturguiden udgives både på dansk og tysk, og den er et resultat af det grænseoverskridende projekt NAKUWA, der står for natur- og kulturturisme i Wattenmeer (Vadehavet), og som er udviklet for midler fra EU's regionalfond. Nationalpark Vadehavet er ansvarlig for kulturtiltagene i projektet, bla. kulturguiden. Guiden er gratis og kommer til at ligge ved alle de institutioner og turistattraktioner, som er samarbejdspartnere i NAKUWA. Det er bl.a. museer, overnatningssteder og mange andre.

I pagt med naturen og tidevandet har folk til alle tider skabt et unikt kulturlandskab med marsk og kog ved hjælp af diger og dæmninger, og Vadehavet er i dag et af verdens mest velbevarede kystlandskaber. Derfor har UNESCO sat Vadehavet på verdensarvslisten. Her er der så meget at se. Ikke kun den helt særegne natur med det usædvanlige liv af fugle på træk. Folk i Vadehavet har lige siden de første indbyggere udviklet en hverdag og et livsgrundlag, som hang nøje sammen med muligheder og beliggenhed, og i dag kan man besøge et bredt udbud af kulturhistoriske perler præget af Vadehavet. Tilbage i tiden fandt beboerne i Vadehavet deres egen byggestil: Den vestslesvigske byggestil, der består af et langhus, hvor laden blev lagt mod vest for at kunne afbøde for en hidsig vind og gennemtrængende kulde, mens boligen lå mod øst og dermed i læ af stalden. Andre lod sig inspirere af friserne i Holland og byggede kæmpestore tagkonstruktioner over den firlængede gård, den såkaldte haubarg, som der blev bygget mange af på den tyske halvø Eiderstedt. I den tyske del fik de deres eget sprog, nordfrisisk, og på begge sider af grænsen hilser de stadig med ”mojn”. Uanset geografi har de deres egne udtryk for den natur, som Vadehavets rytme skaber – pril, lo, grøblerende, værft, klæg, kog og meget mere. De fik deres egne traditioner som fx Biikebrennen/Pers Awten, hvor man fejrer forårets komme, og de fik deres egne dragter, som man bl.a. kan se i de smukke fanødragter. FRUGTBART LAND

Man kan spørge sig selv, hvorfor folk helt tilbage fra før vikingetiden valgte at slå sig ned i det usikre vadehavsområde. Men der var mange gode grunde. Det var et frugtbart område med rigtig god græs til kvæg og får og god jord til planteavl. Her var adgang til fisk, sæler, østers og andet godt i Nordsøen. Her var også plads til udsyn, som efterhånden gav en livlig handel med andre områder i det nuværende Tyskland, i Nederlandene og England. Handel med bl.a. okser og kniplinger gav en betydelig velstand. Vadehavsfolket blev gode sømænd, og mange af mændene fra øerne i den danske og tyske del af Vadehavet fik hyre på de mange oceangående skibe, som hollænderne sendte ud i verden i deres guldalder i 1600- og 1700-tallet. Til gengæld omsatte sømændene deres hyre i luksusvarer som fx fine møbler, smykker og hollandske fliser, som pryder mange af de skipperhuse, der i dag er tilgængelige i form af små museer. Stormfloder har op gennem århundreder sat sit præg på hele Vadehavet. Ikke mindst de to store manddrukninger i 1362 og 1634. Tusindvis druknede, andre tusinder tog flugten længere ind i landet, og vandet ændrede under orkanens rasen fuldstændig Vadehavets udseende. Øer blev halveret eller for-

Nationalpark Vadehavet

FAKTA

UNESCO Verdensarv UNESCO har udpeget Vadehavet til Verdensarv, fordi det er verdens største tidevandsområde, hvor naturlige processer løber uforstyrret langs Danmarks, Hollands og Tysklands kyster. Det er en anerkendelse af områdets enestående globale geologiske og økologiske værdier. Intet andet sted i verden findes et så forskelligartet og dynamisk landskab med talrige levesteder, som kontinuerligt formes af vinden og tidevandet.

/ UNESCO Welterbe Die UNESCO hat das Wattenmeer zum Welterbe ausgewiesen, da es das weltweit größte Gezeitengebiet ist, in dem natürliche Prozesse entlang der dänischen, niederländischen und deutschen Küsten ungestört ablaufen. Mit dieser Ausweisung werden die einmaligen globalen geologischen und ökologischen Werte dieses Gebietes anerkannt. Nirgends sonst auf der Welt gibt es eine so vielfältige und dynamische Landschaft mit zahlreichen Lebensräumen, die ständig von Wind und Gezeiten gebildet werden.

/ UNESCO world heritage UNESCO designated the Wadden Sea a World Heritage Site because it is the world’s largest intertidal ecosystem, where natural processes continue to function undisturbed along the coasts of Denmark, the Netherlands and Germany. It is an acknowledgement of the area’s unique global geological and ecological values. Nowhere else in the world is there such a diverse and dynamic landscape with a myriad of habitats, constantly being shaped by the wind and the tide.

Ribe, Danmarks ældste by, med domkirken har naturligvis en central placering i en kulturguide om Vadehavet. Foto: Wasabi Film

Landsbyen Keitum på øen Sild er sjældent velbevaret med mange smukke skipperhuse og to fine museer ud til Vadehavet. Foto: Wasabi Film

/ Als älteste Stadt Dänemarks steht Ribe mit seinem Dom natürlich an zentraler Stelle in einem Kulturguide über das Wattenmeer.

/ Das Dorf Keitum auf Sylt ist selten gut erhalten und zeichnet sich durch viele schöne Schifferhäuser und zwei schöne, zum Wattenmeer hin gelegene Museen aus.

/ It goes without saying that Ribe, the oldest town in Denmark, and its cathedral feature in a guide to culture in the Wadden Sea area.

/ The village of Keitum on the island of Sylt in northern Germany is exceptionally well preserved, featuring beautiful captains’ houses and two excellent museums on the shore of the Wadden Sea.

Nationalpark Vadehavet

svandt, sådan som det fortælles på Nordfriesland Museum Nissenhaus i Husum. SAMHØRIGHED

Den danske og nordtyske del af Vadehavet (sidstnævnte også kaldet Nordfriesland) byder på mange landskabelige oplevelser fra baglandet med marsk og kog til vadehavsøer og de tyske halliger, som er mindre, ikke-inddigede øer, hvor gårde og huse ligger på værfter. Det hele forbindes med dæmninger og færger. De fælles livsvilkår i vadehavsområdet har givet en samhørighed op gennem historien. Et gammelt frisisk ordsprog lyder: ”Den, der ikke vil dige, må vige”. Med andre ord – man er nødt til at være enig, og enhver skal yde sit, når der skal bygges et dige. Faktisk havde man ret til at smide en ejer på porten, hvis vedkommende ikke ville bidrage til den fælles sikkerhed. Den samhørighed går igen i dag i de tre vadehavslandes samarbejde for at bevare og beskytte naturen og dyrelivet i Vadehavet og samtidig i fællesskab tænke løsninger for at beskytte dette unikke kystområde mod klimaforandringer.

Flere skipperhuse både i Danmark og Nordfriesland er tilgængelige som museer, og overalt sidder de hollandske fliser tæt. Foto: Wasabi Film / Sowohl in Dänemark, als auch in Nordfriesland gibt es mehrere Schifferhäuser, die heute Museen sind. Alle sind reich mit holländischen Fliesen bestückt. / Many captains’ houses in Denmark and North Frisia are open to the public as museums, and their walls are covered with Dutch tiles.

/ Kulturguide informiert über die Höhepunkte am Wattenmeer

/ Culture guide describes Wadden Sea highlights

Ein neuer Kulturguide, der im Sommer 2020 veröffentlicht wird, beschreibt die Sehenswürdigkeiten von Blåvand bis Ejderen.

A new culture guide, available from summer 2020, describes various attractions from the coastal village of Blåvand to the River Eider.

Das Wattenmeer ist mehr als nur Natur. Es ist auch Kultur. Daher wird in 2020 ein Kulturguide zu Sehenswürdigkeiten in Dänemark und Nordfriesland - von Blåvand bis Ejderen herausgegeben. Er informiert die Gäste über kulturelle Sehenswürdigkeiten im Wattenmeergebiet und beantwortet eine Reihe Fragen, die Außenstehende ganz natürlich stellen. Warum liegen viele der Häuser und Höfe auf Anhöhen? Warum sind Scheunen häufig nach Westen und die Wohngebäude nach Osten gewandt? Wozu wurden die vielen Kacheln in den Stuben verwendet - außer zur Dekoration? Warum haben Klöppelarbeiten sich zu einer großen Industrie entwickelt? Wovon lebten die Menschen früher? Alle im Kulturguide erwähnten Sehenswürdigkeiten stehen in direkter Verbindung mit dem Wattenmeer. Der Kulturguide wird auf Dänisch und Deutsch herausgegeben und ist das Ergebnis des grenzüberschreitenden NAKUWA-Projektes, das sich mit Natur- und Kulturtourismus im Wattenmeer befasst und mit Mitteln des EU-Regionalfonds finanziert wurde. Der Nationalpark Vadehavet ist für die Kulturinitiativen im Projekt, u. a. den Kulturguide verantwortlich. Der Guide ist kostenlos und wird bei allen Institutionen und Sehenswürdigkeiten ausliegen, die Kooperationspartner von NAKUWA sind. Dazu gehören u. a. Museen, Übernachtungsangebote und viele andere mehr.

The Wadden Sea is more than just nature. It is culture too. So, summer 2020 will see the publication of a guide to cultural attractions in Denmark and North Friesland – from the coastal village of Blåvand to the River Eider. It will inform guests about cultural sights in the Wadden Sea area and provide a number of answers to questions outsiders regularly ask. Why are so many of the houses and farms on mounds? Why does the barn often face west and the dwelling east? What were all the tiles in the living rooms used for – apart from decoration? Why did lacemaking become a major industry? And what did they eat back in the old days? All sights and attractions mentioned in the culture guide have a direct affinity with the Wadden Sea. The culture guide, published in both Danish and German, is a result of the cross-border project, NAKUWA, which was funded by the European Regional Development Fund. The Wadden Sea National Park is responsible for the cultural initiatives of the project, including the culture guide. The guide will be free, and available at all the institutions and tourist attractions affiliated with NAKUWA. That includes museums, places of accommodation etc.

Nationalpark Vadehavet

KO RT & G O DT

FRE MG A NG FOR SORT TE RN E RN E I G R Æ NSE REGION E N

Den graciøse sortterne er én af Danmarks sjældneste ynglefugle, og da vi lægger vådområder til en stor del af de bare ca. 75 par, nyder den naturligt nok stor bevågenhed i Nationalpark Vadehavet. I vådområderne i de inderste dele af Tøndermarsken yngler mere end halvdelen af den danske bestand. En særlig indsats for den truede art består i, at der til ynglesæsonen udlægges et større antal kunstige redeplatforme. Overvågningen af sortternens ynglesæson i 2019 viste, at det gik godt, og at de i stigende grad tager imod tilbuddet om at yngle på de stabile flåder fremfor på mere udsatte åkandeblade. Tællingerne afslørede, at der i alt var 43 ynglepar på dansk side, og at der kom 41-45 unger på vingerne. Det svare til én unge pr. par, hvilket er meget fint for en art som sortternen. / Trauerseeschwalbe im Grenzgebiet auf dem Vormarsch Die elegante Trauerseeschwalbe gehört zu den seltensten Brutvögeln in Dänemark. Über die Hälfte des dänischen Bestandes brütet in den Feuchtgebieten in der inneren Tøndermarsch. Im Rahmen der besonderen Bemühungen um diese bedrohte Art werden in der Brutsaison mehrere künstliche Nistplattformen ausgelegt. Die Überwachung der Brutsaison 2019 der Trauerseeschwalbe hat Erfolge gezeigt. Die Zählungen haben ergeben, dass es auf dänischer Seite insgesamt 43 Brutpaare gab und 41-45 Junge flügge geworden sind.

/ Progress for black terns in the border region The graceful black tern is one of the rarest breeding birds in Denmark. More than half of the Danish population breed in the wetlands in the inner parts of Tøndermarsken. We are making a particular effort on behalf of this endangered species, including setting up a large number of artificial nesting platforms for the breeding season. Monitoring of the black tern breeding season in 2019 showed that the birds were doing well. The counts revealed that there were 43 breeding pairs and that 41-45 chicks had survived.

SØ LV H E JRE N – E N N Y FUG L I N ATION A LPA RKE N

Sølvhejren er på størrelse med fiskehejren, men har en helt hvid fjerdragt. Næbbet er mørkt i yngleperioden, men gult resten af året. Den har meget lange ben, der i flugten stikker langt uden for halefjerene. I sommerdragten har den lange prydfjer på brystet og bagest på ryggen. Sølvhejren er vidt udbredt i verden, men i Europa er forekomsten spredt. I de seneste årtier er den via bl.a. Polen og Tyskland ekspanderet mod nordvest. Rømødæmningen er Danmarks mest sikre lokalitet for sølvhejre - ofte ses flere end 30 fugle søge føde på især forlandet nord for dæmningen. Foto: Torben Hestehave / Der Silberreiher - ein neuer Vogel im Nationalpark Der Silberreiher ist von der Größe her mit dem Fischreiher vergleichbar, hat aber ein vollkommen weißes Gefieder. Der Schnabel ist während der Brutzeit dunkel, während des übrigen Jahres aber gelb. Er zeichnet sich durch sehr lange Beine aus, die im Flug weit über die Schwanzfedern hinausragen. Sein Sommergefieder weist lange Schmuckfedern auf der Brust und im Schulterbereich auf. Der Silberreiher ist weltweit weit verbreitet, kommt in Europa jedoch nur sporadisch vor. Der Rømødamm ist der Standort in Dänemark, an dem Silberreiher am sichersten sind - häufig kann man mehr als 30 Vögel bei der Nahrungssuche beobachten.

/ The great egret – A new bird in the National Park The great egret is the same size as the grey heron, but its plumage is totally white. Its beak is dark during the breeding season, but yellow for the rest of the year. It has very long legs that extend far beyond the tail feathers during flight. Its summer plumage features long ornamental feathers on the chest and on the rear of its back. The great egret is widespread in the world, but in Europe the occurrence is scattered. The Rømø Dam is Denmark's safest location for great egrets. More than 30 birds are often spotted searching for food.

SÆ LE RN E H A R DE T GODT

Forskere skønner, at der lige nu findes 40.800 spættede sæler i det fælles vadehav. Det viser den seneste tælling af sæler i Vadehavet udført i august 2019 som led i det trilaterale samarbejde om Vadehavet mellem Danmark, Tyskland og Holland. Antallet af spættede sæler var nogle hundrede større end året før og dermed det højeste, siden tællingerne begyndte i 1975. Antallet af sælunger var også det højeste, der er registreret. I den danske del af Vadehavet blev der talt i alt 919 unger af arten spættet sæl. Det er 64 procent flere end året før. Foto: John Frikke / Den Seehunden geht es gut Forscher gehen davon aus, dass heute 40.800 Seehunden im gemeinsamen Wattenmeer leben. Das ist das Ergebnis der jüngsten Zählung im Wattenmeer, die im August 2019 im Rahmen der trilateralen Wattenmeer-Zusammenarbeit zwischen Dänemark, Deutschland und den Niederlanden durchgeführt wurde. Es wurden einige hundert mehr Seehunde als im Vorjahr gezählt, womit der Bestand den höchsten Stand seit Beginn der Zählungen 1975 erreicht hat. Es wurde auch die höchste registrierte Anzahl Jungseehunde gezählt. Im dänischen Teil des Wattenmeers wurden insgesamt 919 junge Seehunde gezählt. Das sind 64 Prozent mehr, als im Vorjahr.

/ The seals are OK Researchers estimate that there are currently 40,800 common seals in the common Wadden Sea. These are the findings of the latest seal count in the Wadden Sea conducted in August 2019 as part of the trilateral Wadden Sea cooperation between Denmark, Germany and the Netherlands. There were several hundred more common seals than the year before, making the highest number since the counts began in 1975. The number of seal cubs was also the highest recorded. In the Danish part of the Wadden Sea, a total of 919 common seals were counted. That is 64% up on the previous year.

Nationalpark Vadehavet

TEKST Peter Tougaard, journalist og ornitolog

”Ring-forlovet” i haven ved Blåvandshuk Fyr Blåvand Fuglestation er en af bare tre fuglestationer under Dansk Ornitologisk Forening.

skyer. Kommer de tættere på, kan han blive nødt til at slå nettene sammen. Fugle – især små fugle – kan ikke tåle at hænge i nettene og blive våde. EN DANSK OPFINDELSE

Det er næsten ikke til at forstå, at den lille klump fjer i ringmærker Morten Hansens hænder er levende og da helt ubegribeligt, at den lille gransanger, der på digitalvægten slår ud på 7,8 gram, er kommet flyvende fra Spanien. Men her en kølig aprilmorgen på landets vestligste punkt, Blåvandshuk, er Morten i færd med at ringmærke fugle i det lille ringmærkningslaboratorium indrettet i den tidligere fyrmesters garage lige vest for Blåvandshuk Fyr. Morten Hansen er tilknyttet Blåvand Fuglestation, der som en af tre stationer under Dansk Ornitologisk Forening systematisk ringmærker trækfugle. Så snart fuglen har fået en lille aluminiumsring på og er blevet målt og vejet, bliver den sluppet ud i friheden, og en ny lille fugl bliver taget op af en rød stofpose, der hænger på et stativ ved siden af ringmærkerens arbejdsbord. Når den sidste fugl har fået ring på, går Morten en ny runde langs spejlnettene i fyrhaven. Han spejder fra tid til anden ud over havet mod nogle mørke regn-

Hvert år ringmærkes der omkring 100.000 fugle i Danmark – blandt andet på de tre fuglestationer i Blåvand, Skagen og Gedser. Man skal have en licens udstedt af Statens Naturhistoriske Museum for at ringmærke. Derimod kan vi alle være med til at indsamle oplysninger om de ringmærkede fugle. Finder man en død fugl med en ring på, kan man taste oplysningerne ind på www.fuglering.dk og her ikke bare få et lille indblik i fuglens liv, men samtidig bidrage til forskningen i fuglene. Ideen om at sætte en lille aluminiumsring på benene af indfangede fugle opstod omkring år 1900 i Danmark, men siden er der ringmærket millioner af fugle over hele verden. Her i landet samles de mange tusinde data fra genfundne og -fangede fugle af Zoologisk Museum og på europæisk plan på en server i England. Herfra samarbejder ringmærkningsstationer over hele Europa i organisationen Euring om at omsætte de mange data til brugbare analyser, rapporter og anbefalinger til både nationale og internationale strategier for forvaltning af vores fuglefauna.

Nationalpark Vadehavet Morten Hansen ringmærker fugle på Blåvand Fuglestation, og det daglige program består af mindst fem timers fangst fra solopgang og frem. Foto: John Frikke / Morten Hansen beim Beringen in der Blåvand Fuglestation. Das tägliche Programm besteht aus mindestens fünf Stunden Fang ab Sonnenaufgang. / Morten Hansen ringing birds at Blåvand Bird Station. The daily schedule involves at least five hours of catching from sunrise onwards.

TIDLIGT OP

Tilbage ved Blåvandshuk har Morten Hansen efter fem timers ringmærkning slået nettene sammen. De bliver slået op hver morgen før solopgang i fyrhaven og i haven bag Blåvand Fuglestation. Senere gøres dagens ”høst” op, og de forskellige data indskrives i stationens dagbog og i ringmærkningsdatabasen. Morten Hansen er stationens ringmærker dette forår. Fra 1. marts til 15. juni har han tjansen, der betyder, at han skal op en god times tid før solopgang og først efter fem timers ringmærkning kan han tage fat i de øvrige gøremål på stationen. FUGLESTATION OG NATURCENTER

Blåvand Fuglestation deler bygninger med Blåvand Naturcenter, hvor NaturKulturVarde har

sin naturskole. Fuglestationen, der i dag er ledet af Bent Jakobsen, holder til i den grå bygning, der ligger yderst på Fyrvej. Kun selve fyrtårnet og fyrmesterboligen ligger tættere på Vesterhavet. Bygningen blev i 1987 totalrenoveret af Ribe Amt, der året efter åbnede naturskolen med en stor indvielse. Amtet var således øverste myndighed, indtil Varde Kommune i 2007 overtog lejemålet hos Naturstyrelsen. Siden har Varde Kommune af flere omgange vedligeholdt og moderniseret bygningerne, ligesom Dansk Ornitologisk Forening blandt andet gennem sin lokalafdeling DOF Sydvestjylland har sørget for det nødvendige udstyr, udskiftninger og drift af fuglestationen. I dag har Blåvand Fuglestation en støtteforening, og en Blåvandgruppe står for den daglige drift og udvikling af stationen. Bent Jakobsen

Nationalpark Vadehavet Gransangeren overvintrer i Sydeuropa og Nordafrika, og er en af de tidlige forårsbebudere på trækket. Foto: John Frikke

En dompap pilles nænsomt ud af et spejlnet for derefter at blive ringmærket, målt, vejet og aldersbestemt, inden den i løbet af kort tid igen er på fri fod. Foto: John Frikke

/ Der Zilpzalp überwintert in Südeuropa und Nordafrika und gehört zu den ersten Vorboten des Frühlings auf dem Vogelzug. / Common chiffchaffs spend the winter in southern Europe and North Africa. They are one of the early harbingers of spring migration.

/ Ein Dompfaff wird vorsichtig aus einem Spiegelnetz befreit, anschließend beringt, gemessen, gewogen und sein Alter wird bestimmt, bevor er nach kurzer Zeit wieder in die Freiheit entlassen wird. / He carefully extracts a Eurasian bullfinch from a mist net in order to ring, measure and weigh it and determine its age. Shortly afterwards he will release it again.

For at udbrede kendskabet til fugletrækket afholdes der løbende arrangementer, hvor ringmærkning og trækfugle er en del af formidlingen. Ofte sker det i samarbejde med NaturKulturVarde, som også har til huse i Blåvand Naturcenter. Foto: John Frikke / Um Wissen über den Vogelzug zu vermitteln, finden laufend Veranstaltungen statt, bei denen auch auf die Beringung und Zugvögel eingegangen wird. Häufig finden diese Veranstaltungen in Zusammenarbeit mit NaturKulturVarde statt, die auch im Blåvand Naturcenter untergebracht sind. / To spread awareness of the bird migration, there are ongoing events, there are regular events at which bird ringing and migratory birds feature in the presentation. The events are often arranged in collaboration with NaturKulturVarde, which is also based in the Blåvand Nature Centre.

Nationalpark Vadehavet

er som stationsleder ”manden med nøglerne”, mens skiftende ringmærkere og trækfugleobservatører forår og efterår har bopæl på stationen. Hertil kommer et stort antal besøgende og ofte også overnattende gæster, der har det til fælles, at de interesserer sig for fugletrækket langs den jyske vestkyst. LANGE SERIER AF DATA

Centralt i stationens virke siden begyndelsen i starten af 60’erne står naturligvis det massi-

/ Beringung am westlichsten Punkt Dänemarks Es ist fast unglaublich, dass der kleine Federball lebt, den Morten Hansen in den Händen hält und es ist absolut unfassbar, dass dieser kleine, nur 7,8 Gramm wiegende Zilpzalp aus Spanien hierher geflogen ist. Aber an diesem kühlen Morgen im April ist Morten am westlichsten Punkt des Landes, Blåvandshuk, dabei, Vögel im kleinen Labor ganz in der Nähe von Blåvandshuk Fyr zu beringen. Morten Hansen arbeitet in der Blåvand Fuglestation, einer der drei vom Verband dänischer Ornithologen betriebenen Stationen, in denen Zugvögel systematisch beringt werden. Jährlich werden in Dänemark etwa 100.000 Vögel beringt. Sobald dem Vogel ein kleiner Aluminiumring angelegt, er gemessen und gewogen wurde, wird er wieder freigelassen und ein neuer kleiner Vogel aus einem roten Stoffbeutel geholt. Nachdem der letzte Vogel beringt wurde, bricht Morten zu einer neuen Runde entlang der Spiegelnetze im Garten des Leuchtturms auf.

ve fugletræk, der forår og efterår kommer forbi Blåvandshuk. Netop det lange tidsperspektiv betyder, at fuglestationen som landets ældste kan bidrage til det videnskabelige arbejde med lange serier af data over fugletrækket og dets udvikling. Fremtiden for Blåvand Fuglestation er i en ny strategiplan vedtaget af Dansk Ornitologisk Forening lagt på skinner, men stationens fysiske fremtid hviler fortsat på et samarbejde med Varde Kommune og Naturstyrelsen.

Nach fünf Stunden Beringung legt er die Netze zusammen. Sie werden jeden Morgen vor Sonnenaufgang im Garten des Leuchtturms und im Garten hinter der Vogelstation in Blåvand aufgestellt. Später wird Bilanz über den Fang des Tages gezogen und die Daten werden in das Tagebuch der Station, wie auch in die Beringungsdatenbank aufgenommen. In diesem Frühjahr übernimmt Morten Hansen die Beringung. Das bedeutet auch, dass er gut eine Stunde vor Sonnenaufgang aufstehen muss und sich erst nach fünfstündiger Beringung den übrigen Arbeiten in der Station widmen kann. Ein zentraler Bestandteil der Arbeiten der Vogelstation in Blåvand ist seit Aufnahme der Arbeiten in den 60er Jahren der massive Vogelzug, der jedes Frühjahr und jeden Herbst in Blåvandshuk vorbei kommt. Diese lange Zeitperspektive bedeutet, dass die Vogelstation mit langen Datenserien über den Vogelzug und seine Entwicklung zur wissenschaftlichen Arbeit beitragen kann.

/ Bird ringing at Denmark’s westernmost point It is hard to believe that this little bunch of feathers in Morten Hansen’s hands is alive, and totally flabbergasting that this tiny common chiffchaff, weighing a mere 7.8 grams, flew all the way from Spain. But on this chilly April morning at Blåvandshuk, Denmark’s westernmost point, Morten is busy ringing birds in the small laboratory close to Blåvandshuk Lighthouse. Morten Hansen is affiliated with the Blåvand Bird Station, one of DOF Birdlife’s three stations where the systematic ringing of migratory birds is conducted. Every year, approximately 100,000 birds are ringed in Denmark. As soon as the bird has been fitted with a little aluminium ring, and been measured and weighed, it is released again and a new little bird is taken out of a red cloth bag. Once the final bird has been ringed, Morten goes on another round of the mist nets in Fyrhaven.

After five hours of ringing, Morten folds up the nets. They are set up every morning before sunrise in Fyrhaven and in the garden behind Blåvand Bird Station. Later, the day’s catch is counted and the data entered into both the station’s logbook and the bird-ringing database. This spring, Morten Hansen is the station’s bird ringer. His job involves getting up at least an hour before sunrise. Only after five hours of ringing can he catch up on the other chores at the station. From the early 1960s, the cornerstone of Blåvand Bird Station’s work has been the vast number of migratory birds that pass Blåvandshuk in the spring and autumn. Its long-term perspective means that the bird station can contribute extensive series of data on bird migration and its evolution to science.

Nationalpark Vadehavet Fuglekongen er med sine 5-6 gram Danmarks mindste fugl og er samtidig den art, der er ringmærket flest af ved Blåvand Fuglestation. At vise en fuglekonge frem og fortælle om dens bedrifter på trækket er altid en fornøjelse! Foto: John Frikke

Spektakulære genfund Det er først og fremmest de store mængder af ringmærkningsdata, der danner baggrund for videnskabelige bearbejdninger, men det er i høj grad de enkelte genfund, der kan være spektakulære for os alle. Her er en lille håndfuld af den mere bemærkelsesværdige slags: Stationsleder Bent Jakobsens ”favorit” er naturligvis en fugl, han selv har fanget og ringmærket – og så genfanget: ”Jeg plejer at fortælle om en gulbug, som jeg ringmærkede 31. maj 1984. Den blev genfanget her på fuglestationen flere gange, men sidste gang var 28. maj 1991 – altså syv år senere. Gul-

bugen vejer typisk 12 til 16 gram og overvintrer i tropisk Øst- eller Sydafrika. Således har den lille fugl i hvert fald seks gange taget turen fra Blåvand til det sydlige Afrika og tilbage igen. Det er da tankevækkende.” Bent Jakobsen kan også fortælle om en fuglekonge, man fangede på Blåvand Fuglestation. Den havde en ring på fra Liverpool i Midtengland. Den fem-seks gram lette fugl havde altså krydset Nordsøen for at komme til Danmark! De lange rejser er ikke ualmindelige for fugle. Således blev en ung landsvale på blot 20 gram fanget og ringmærket en aften i august ved Hjulby Sø på Fyn. Seks måneder senere blev den fanget og aflæst af en ringmærker i Sydafrika 9513 kilometer fra Fyn.

Nationalpark Vadehavet

Digitale løsninger kan ikke erstatte ringmærkning Da overlærer på Viborg Katedralskole, Hans Chr. Cornelius Mortensen i 1899 fandt på at sætte en aluminiumsring på benet af en indfanget stær, havde han formentlig ingen idé om, at han netop havde indledt en verdensomspændende videnskabelig disciplin, der skulle få en kolossal betydning for vores viden om fugle. Han var drevet af nysgerrighed efter at kende trækfuglenes opholdssteder om vinteren, og aluminium var blevet billigt og var let. Derfor blev dette materiale valgt til de fleste fugleringe. Mortensen havde ved sin død i 1921 ringmærket over 5.000 fugle. I dag er det Zoologisk Museum, der indsamler resultaterne af de henved 100.000 ringmærkninger, der alene i Danmark foretages hvert år. På europæisk plan, hvor der årligt ringmærkes ca. fire millioner fugle, samler organisationen Euring resultaterne fra genfundne fugle i en databank, der står hos British Trust for Ornithology i Thetford i

England. Her har man i dag oplysninger om ca. 2,8 millioner genfund af 330 fuglearter. Knap 200 danske ornitologer har en såkaldt A-licens udstedt af ringmærkningscentralen under Zoologisk Museum på Københavns Universitet. En licens, der giver dem ret til at indfange fugle i net og ringmærke dem. Lovgrundlaget til dette arbejde ligger i jagtloven, men en væsentlig del af den omfattende uddannelse, disse ringmærkere har gennemgået, består i viden om, hvordan man ringmærker uden at skade fuglene. Ringmærkerne er organiseret i en forening, der sikrer et tæt netværk med videns- og erfaringsudveksling. Hele ringmærkningsindsatsen er naturligvis afhængig af, at genindfangede fugle registreres, men også af at flest mulige mennesker bidrager ved at indsende oplysninger om ringe på dødfundne fugle. Det gør man på hjemmesiden www.fuglering.dk, og hermed deltager man i det videnskabelige arbejde, og der er mulighed for selv at få fuglens ”historie” – hvor og hvornår er den ringmærket. Ringmærkning er i dag så udbredt og udføres af så mange, at der ikke er udsigt til, at den viden, man indsamler, umiddelbart kan erstattes af digitale løsninger som lysloggere eller gps-sendere. Ringmærkning vil således fortsat være et vigtigt værktøj til indsamling af data til populationsstudier, studier af alders- og kønsfordeling hos forskellige arter og noget så basalt som fuglenes levealder.

De mest imponerende genfund udgøres af forskellige småfuglearter, som yngler i det nordlige Europa og tilbringer vinteren i det centrale eller sydlige Afrika. Det gælder f.eks. for havesangeren, som overvintrer syd for Sahara og om foråret først ankommer til ynglepladserne i løbet af maj. Ud over at kortlægge artens trækveje, har ringmærkningsdata også vist, hvordan bestanden af havesangere er gået tilbage gennem de seneste 30-40 år. Foto: John Frikke

Det at sætte en lille aluminiumsring med et unikt nummer og en returadresse på om benet på fugle er en dansk opfindelse, som er blevet benyttet i mere end 100 år over hele verden. I nyere tid suppleres studierne af trækfuglene med mere moderne teknologi som lysloggere, gps-sendere m.v. Foto: John Frikke

Nationalpark Vadehavet

TEKST Klaus Melbye, direktør for Vadehavscentret

De ’klæder gæsterne på’ til Vadehavet Attraktioner og formidlingsinstitutioner ønsker tillykke til nationalparken med de 10 første år og siger tak for godt samarbejde. Det skabte glæde, da man ved nationalparkens fødsel i 2010 besluttede, at formidlingen skulle ske gennem de attraktioner og formidlingsinstitutioner, der allerede var etableret på den godt 100 kilometer lange vadehavskyst. Visionen for Nationalpark Vadehavet er, at området skal være internationalt kendt som et enestående marsk- gest- og tidevandsområde med værdier i verdensklasse. Denne vision var allerede med i nationalparkens første plan og viser vigtigheden af det store arbejde, attraktionerne og formidlingsinstitutionerne gør i deres daglige arbejde med undervisning, formidling, aktiviteter og åbne udstillinger på de forskellige centre. Attraktionerne og formidlingsinstitutionerne har tilsammen flere end 600.000 gæster årligt og er for mange af disse de steder, hvor man får personlig kontakt med ansatte, der arbejder professionelt med formidlingen af Vadehavet. Det er her, gæsterne tages imod og bliver klædt på til

oplevelser i området. Vadehavet kræver nemlig formidling. Når man står på toppen af diget, ser det for de fleste monotont ud, men kommer man med på en tur med naturvejleder eller besøger et af områdets mange udstillinger, opdager man en fantastisk verden, der kan sidestilles med de største naturområder og verdensarvssteder på jorden. Samarbejdet mellem formidlingsinstitutionerne blev styrket i årene, inden Nationalpark Vadehavet blev oprettet, ved dannelsen af det uformelle netværk Vadehavets Formidler Forum, VFF. I dag sidder netværkets koordinator på nationalparkens kontor på Rømø. Formidlingsinstitutionerne i dag er alle med som både nationalpark- og verdensarvs-partnere. Vi er enige om, at høj faglighed skal kendetegne vadehavskysten og vores arbejde, og der arbejdes for en fælles code of conduct udmøntet i en bæredygtig turisme. Nationalparken er hele Danmarks eje. Verdensarven er udpeget af det internationale samarbejde i UNESCO. Partnerskabet handler om at videregive den samlede fortælling om Nationalpark Vadehavet og verdensarvens universelle værdi, der sætter vadehavsområdet ind i den

Nationalpark Vadehavet Tirpitz Tirpitz er en portal til den jyske vestkysts skatkiste af skjulte historier gennem 20.000 år. En attraktion i verdensklasse midt i det fantastiske, vestjyske kystlandskab karakteriseret ved de hvide sandbanker med marehalm og klitheder dækket af lyng. Foto: Mike Bink

/ Tirpitz ist das Eingangstor zur Schatzkammer der Westküste Jütlands mit einer mehr als 20.000-jährigen Geschichte. Eine Sehenswürdigkeit von Weltklasse inmitten der atemberaubenden Küstenlandschaft Westjütlands, die von weißen Sandbänken mit Strandroggen und Heidekraut geprägt ist.

/ Tirpitz is a portal to a treasure trove of hidden stories about the West Coast of Jutland, covering 20,000 years. It is a world-class attraction in the heart of the stunning West Jutland coastal landscape with its white sandbanks and lyme grass, and the heather-clad dune moorland.

Naturvejledning Fanø Kommunes naturvejledning fokuserer på øens egne institutioner som skole og daginstitutioner, som sikres formidling af Vadehavets natur- og kulturhistoriske værdier. Her ses en skoleklasse ombord på everten Rebekka af Fanø.

/ Die Naturinformation der Gemeinde Fanø, die die Verbreitung der natur- und kulturhistorischen Werte des Wattenmeeres sicherstellt, konzentriert sich auf die eigenen Einrichtungen der Insel wie Schulen und Kindertagesstätten. Hier ist eine Schulklasse an Bord des Ewers Rebekka af Fanø zu sehen.

/ Fanø Municipality’s nature guides concentrate on the island’s own institutions such as schools and day-care institutions, thereby guaranteeing that children learn all about the nature and cultural history of the Wadden Sea. Here we see a school class aboard the Rebekka af Fanø, a flat-bottomed barge known as an evert.

Fiskeri- og Søfartsmuseet Fiskeri- og Søfartsmuseet er Danmarks museum for havet. Vi er optaget af havets økosystem, af menneskers forhold til havet og til den erhvervsaktivitet, der knytter sig til havet. Museet har et udendørs sælarie, samt et stort akvarieområde.

/ Das Fischerei- und Seefahrtsmuseum ist Dänemarks Meeresmuseum. Wir befassen uns mit dem marinen Ökosystem, dem Verhältnis des Menschen zum Meer und der mit dem Meer verbundenen Wirtschaftstätigkeit. Das Museum verfügt über ein Robbarium im Freien und einen großen Aquarienbereich.

/ The Fisheries and Maritime Museum is Denmark’s sea museum. Our interest is the marine ecosystem, people’s relationship with the sea and commercial activities associated with the sea. The museum has an outdoor sealarium and a large aquarium area.

Højer Mølle Museum Sønderjyllands afdeling i Højer Mølle er Tøndermarskens port til Nationalpark Vadehavet. Museet åbnede nye udstillinger om Tøndermarsken og Vadehavet i august 2019. Foto: Line Tausen

/ Die Abteilung des Museums Sønderjylland in Höjer Mølle ist das Tor der Tøndermarsken zum Nationalpark Wattenmeer. Das Museum eröffnete im August 2019 eine neue Ausstellungen über die Tøndermarsken und das Wattenmeer.

/ Museum Sønderjylland’s department in Højer Windmill is Tøndermarskens’s gateway to the Wadden Sea National Park. In August 2019, the museum opened a new exhibitions about Tøndermarsken and the Wadden Sea.

Nationalpark Vadehavet Myrthuegaard Ved Myrthuegård, Havneskolen og Digehytten formidler MYRTHUE- Natur, Kultur & Læring om Vadehavet. Myrthuegård er udpeget som Port til Vadehavet og åbner snart udstillingen ”Velkommen til Vadehavet”. Stedet er også hjemsted for undervisningstilbuddet ”Mit Vadehav”.

/ In Myrthuegård, Havneskolen und Digehytten vermittelt die Organisation „MYRTHUE - Natur, Kultur & Læring Vadehavet“ Informationen über das Wattenmeer. In Myrthuegård, einem der Tore zum Wattenmeer, wird in Kürze die Ausstellung „Willkommen am Wattenmeer“ eröffnet. Dieser Ort ist auch Teil des Bildungsangebots „Mein Wattenmeer“.

/ At Myrthuegård, Harbour School and Dike Cabin, staff of MYRTHUE- Nature, Culture & Learning teach visitors about the Wadden Sea. Myrthuegård has been designated as a Gateway to the Wadden Sea and will soon open the exhibition, Welcome to the Wadden Sea. The site is also home to the educational programme, My Wadden Sea.

Vadehavscentret Vadehavscentret – Porten til UNESCO Verdensarv genåbnede i 2017. I centrets nordiske udstillinger ”Trækfuglenes Vadehav” og i kulturudstillingen ”Vadehavsfortællinger” formidles Vadehavets natur og kultur. I mere end 1.000 årlige udendørs aktiviteter tager man gæsterne med ud i Vadehavets landskab. Foto: Adam Mørk

/ Vadehavscentret - Das Tor zum UNESCO-Weltkulturerbe wurde 2017 wiedereröffnet. In den nordischen Ausstellungen des Wattenmeerzentrums „Die Zugvögel des Wattenmeeres“ und in der Kulturausstellung „Wattenmeergeschichten“ werden Natur und Kultur des Wattenmeeres vermittelt. Bei mehr als 1.000 jährlichen Outdoor-Aktivitäten können die Gäste die Landschaft des Wattenmeeres kennenlernen.

/ The Wadden Sea Centre – Gateway to the UNESCO World Heritage reopened in 2017. The Centre’s exhibitions, The Migratory Birds’ Wadden Sea and Stories from the Wadden Sea introduce visitors to the nature and culture of the Wadden Sea. In more than 1,000 outdoor activities a year, we take visitors out into the Wadden Sea landscape.

Sydvestjyske museer Sydvestjyske Museer er et museum med kulturhistorisk ansvar i Esbjerg Kommune. Vadehavets kulturog erhvervshistorie, Ribes adgang til havet, herunder turisme, og vikingetiden, er centrale arbejdsområder for museet. Mandø Museum og Fanø Museum er associeret til Sydvestjyske Museer og fortæller vigtige historier om dagliglivet på vadehavsøerne i 1800-tallet. Foto: Niels Husted

/ Sydvestjyske Museer ist ein kulturhistorisches Museum in der Gemeinde Esbjerg. Die Kultur- und Wirtschaftsgeschichte des Wattenmeeres, der Zugang von Ribe zum Meer, einschließlich Tourismus, sowie die Wikingerzeit sind wichtige Arbeitsbereiche für das Museum. Das Mandø Museum und das Fanø Museum sind an die Sydvestjyske Museer angeschlossen und erzählen wichtige Geschichten des täglichen Lebens auf den Wattenmeerinseln im 19. Jahrhundert.

/ Southwest Jutland Museums is a museum organisation with responsibility for cultural history in the municipality of Esbjerg. The Wadden Sea’s cultural and commercial history, Ribe’s access to the sea, including tourism, and the Viking Age are their key fields of interest. Mandø Museum and Fanø Museum are both affiliated to Southwest Jutland Museums, recounting important stories about everyday life on the islands of the Wadden Sea in the 19th century.

Naturcenter Tønnisgaard En skoleklasse forundres over krabbers forplantning. ”Mit Vadehav” er altid med, når Naturcenter Tønnisgård formidler. Naturcentret ligger midt i Nationalparken og har til huse i en gammel kommandørgård på Rømø. Her formidler man øens vadehavsnatur og -kultur på op imod 600 ture årligt samt i centrets udstilling. Foto: Ditte Hviid

/ Eine Schulklasse informiert sich über die Fortpflanzung von Krabben. „Mein Wattenmeer“ ist immer dabei, wenn das Naturzentrum Tønnisgård Wissen vermittelt. Das Naturzentrum befindet sich mitten im Nationalpark und ist in dem alten Kommandantenhof auf Rømø eingerichtet. Hier wird mit bis zu 600 Ausfahrten pro Jahr sowie in der Ausstellung des Zentrums über die Natur und Kultur des Wattenmeeres auf der Insel informiert.

/ A school class surprised at the details of crab reproduction. My Wadden Sea is always part of any Naturcenter Tønnisgård presentation. The nature centre is located in the middle of the National Park and is housed in an old commander’s farm on the island of Rømø. There are more than 600 trips a year to the centre’s exhibition, where visitors are immersed in the Wadden Sea nature and culture of the island.

Nationalpark Vadehavet

globale sammenhæng. Vi giver vores gæster øget kendskab til og større forståelse for Vadehavets natur og kultur. Nationalparklogoet er et løfte om faglighed, som vi stolt bærer på formidlere, naturvejledere og dyrepasseres uniformer. Nationalparklogoet og -magasinerne skaber et brand, der binder os sammen langs hele kystdestinationen – uanset om det er et museum, en attraktion eller en formidlingsinstitution. Attraktionerne og formidlingsinstitutioner tiltrækker gæster i alle aldre fra hele Danmark og mange har besøgende fra hele verden. Vi udleverer nationalparkens materialer, foldere og magasiner, og vi flager hver dag med vores fælles nationalparkflag. Institutionerne gør området attraktivt og er med til at sikre en omsætning i regionen i millionklassen gennem overnatninger, restaurantbesøg og handel.

Besøgende på vadehavskystens attraktioner og formidlingsinstitutioner 2019 FAKTA

Tirpitz

200.000 gæster

Sydvestjyske museer incl. Mandø og Fanø

131.500 gæster

/ Professionelle Wissensvermittlung für Tausende von Gästen

/ Professional interpretation and activities for thousands of guests

Bei Gründung des Nationalparks Wattenmeer wurde beschlossen, dass die Wissensvermittlung über die an der rund 100 Kilometer langen Wattenmeerküste bereits vorhandenen Sehenswürdigkeiten und Informationseinrichtungen erfolgen sollte. Heute haben Sehenswürdigkeiten und Informationseinrichtungen zusammen mehr als 600.000 Gäste pro Jahr, die hier persönlichen Kontakt zu den pädagogischen Mitarbeitern des Nationalparks Wattenmeer aufnehmen können. Hier werden die Gäste empfangen und erhalten Tipps für Erlebnisse im Nationalpark. Das Nationalpark-Logo, das unsere pädagogischen Mitarbeiter, Naturführer und Nationalparkwächter mit Stolz tragen, ist ein Versprechen der Professionalität. Das Nationalpark-Logo und die Magazine schaffen eine Marke, die uns entlang der gesamten Wattenmeerküste zusammenhält.

When the Wadden Sea National Park was established, it was decided that interpretation and public engagement should be a feature at each of the already-existing attractions and interpretation/public engagement institutions along the 100 kilometres of the Wadden Sea coast. Today, those attractions and interpretation/public engagement institutions together welcome more than 600,000 visitors a year, who enjoy personal contact with professional Wadden Sea interpretation/public engagement staff. They welcome visitors and prepare them for experiences in the area. The National Park logo is a promise of professionalism and our interpretation/public engagement staff, nature guides and animal keepers are proud to wear it on their uniforms. The National Park logo and magazines create a brand, which unites us from one end of the Wadden Sea coast to the other.

Die Sehenswürdigkeiten und Informationszentren ziehen Gäste jeden Alters aus ganz Dänemark an. Viele von ihnen haben auch Besucher aus der ganzen Welt. Wir liefern die Materialien, Broschüren und Magazine des Nationalparks und hissen jeden Tag unsere gemeinsame Nationalparkflagge.

The attractions and interpretation/public engagement institutions attract visitors of all ages from all over Denmark, and many receive guests from all over the world. We supply the National Park’s materials, leaflets and magazines, and every day we fly our joint National Park flag.

Fiskeri- og Søfartsmuseet 107.000 gæster Vadehavscentret – Porten til UNESCO Verdensarv

92.000 gæster

Myrthuegaard

40.000 gæster

Naturcenter Tønnisgaard

20.000 gæster

Højer Mølle (åbnet august '19)

8.000 gæster

Nationalpark Vadehavet

Ribe Træskibslaug bruger gamle redskaber til at reparere træbådene, men de bruger også nye maskiner. ”Vi skal jo også være færdige med bådene, mens vi lever!”, som Preben Glud (t.h.) udtrykker det. Lauget tjener penge på bestillingsopgaver, som de køber nye maskiner for. Foto: Robert Attermann/ Red Star / Die Ribe Træskibslaug verwendet altes Werkzeug für die Instandsetzung der Holzboote, aber auch neue Maschinen. „Wir wollen ja auch noch zu Lebzeiten mit den Booten fertig werden!“, pflegt Preben Glud (rechts) zu sagen. Die Zunft verdient ihr Geld, für das sie dann neue Maschinen kaufen, mit Arbeitsaufträgen. / Though the members of the Ribe Træskibslaug use old tools to repair the wooden boats, they also use new machines. “After all, we need to finish the boats in our lifetime!” as Preben Glud (to the right) puts it. The guild earns money from commissions, for which they purchase new machines.

Nationalpark Vadehavet

TEKST Anette Jorsal, journalist

Forelsket i gamle træskibe De saver, sliber og hamrer hver uge for at reparere eller bygge smakker, everter eller engangsbåde. Alle sammen skibe, der snildt kan begå sig i Vadehavet. Medlemmerne af Ribe Træskibslaug vil gerne bevare træskibene som et vigtigt stykke kulturarv.

de bådtyper, der snildt kan begå sig på det lave vand i Vadehavet. Preben sidder ved en gammel høvlebænk med kaffekrus og MacBook. ”Høvlebænken er samlingsstedet. Det er her, alle vigtige beslutninger bliver taget, og her vi drikker kaffe. Masser af kaffe,” siger Preben Glud. TR Æ SKIBE E R KU LT U R A RV

Der ligger en stor hal i et industrikvarter lige nord for Ribe by. Anonym som så mange andre industrihaller. Der hænger kun et lille, beskedent skilt, hvor der står ’Ribe Træskibslaug’. Bag døren bliver næseborene budt velkommen af duften af friskhøvlet træ og lak. Bagest i hallen sidder Preben og holder varmen i sin orange fleecejakke. Preben Glud. Oldermand i Ribe Træskibslaug. Han stryger et par gange på lighteren, indtil flammen fanger tobakken i den uundværlige pibe. ”Jeg har ikke længere min kone, og børnebørnene er store og bor langt væk, så jeg er her stort set dagligt,” siger han. Han byder på kaffe i krus, for her er altid kaffe på kanden, når de andre i lauget kommer forbi for at være med til at reparere eller bygge en træbåd. Vel at mærke en træbåd, som hører hjemme i Vadehavet. Som for eksempel en smakke eller en evert eller en kadrejer jolle eller en engangsbåd. Jo, her har man styr på de særegne navne på alle

Den første vigtige beslutning blev taget i 2013, da han sammen med to kammerater tog initiativet til at etablere Ribe Træskibslaug. De ville restaurere og bygge træbåde, som er typiske for Vadehavet. De ville bevare håndværket og skabe et miljø for træskibe i Ribe.

Nationalpark Vadehavet

”Det er jo kulturarv! Det skal bevares,” slår Preben fast. Flemming Kondrup var med til at tage initiativet. Han har tidligere været med til at bygge og sejle vikingeskibe, og gennem en god spejderkammerat, der var tilsynsførende på skibet ´Johanne Dan´ (se fakta-artikel), kom han med i flokken af ”gamle” spejdere, der skulle holde skibet vedlige. ”Det handlede jo lige så meget om at lave noget sammen med venner. Så længe man reparerer på gamle skibe, laver man ingen ulykker,” siger Flemming, der i dag er viceoldermand. LI VSL A NG K Æ RLIG H E D

Oldermand Preben Glud, 73 år, har haft et livslangt kærlighedsforhold til træbåde. Allerede som stor dreng byggede han sin egen piratjolle i træ, og han bliver helt blød i blikket, når han taler om dengang, han og en kammerat sejlede rundt langs den jyske østkyst i den selvbyggede jolle, som de også overnattede i. Senere sejlede han som styrmand på træskonnerter. Både på de indre farvande og de store have.

Undervejs i livet har han også været på fastlandet som blandt andet byggeleder på store anlægsprojekter i for eksempel Mellemøsten, Senegal og Tunesien. På et tidspunkt blev han tilknyttet ’Britta Leth’, der var et skib i ”Fulton-klassen”, som sejlede med unge mennesker. Med den fortid kan han klare alle opgaver, når der skal restaureres et træskib. Som han siger: ”En sejlskibs-sømand som mig kan alt! Undtagen at føde børn og amme dem!” De aktive medlemmer i træskibslauget kan da også meget mere end at restaurere gamle træskibe. De vedligeholder museumsskibet ´Johanne Dan´, der ligger ved Skibbroen i Ribe, og de sørger for udstillinger i Toldboden tæt på Skibbroen. Preben Glud tager en masse billeder, mens de ar-

Nationalpark Vadehavet Ribe Træskibslaug har ofte besøg af grupper, der gerne vil se og høre om laugets arbejde med de gamle træbåde. bl.a. kolleger fra andre træskibslaug rundt i landet. Foto: Robert Attermann/Red Star / Die Ribe Træskibslaug bekommt häufig Besuch von Gruppen, die sich die Arbeit der Zunft mit den alten Holzbooten ansehen und etwas darüber hören möchten. Unter anderem kommen Kollegen aus anderen Holzbootzünften im Land. / Ribe Træskibslaug is often visited by groups who wish to see and hear about the guild’s work on the old wooden boats. These include colleagues from other wooden ship guilds in Denmark.

FAKTA

Johanne Dan Jørgen Lauritzen drev i 1800-tallet en stor trælastforretning i Ribe. Hans søn, Lauritz Ditlev Lauritzen, etablerede i 1895 Dampskibsselskabet Vesterhavet i Esbjerg, og i 1914 etablerede han rederi i København og lånte sin fars navn til rederiet, som blev døbt J. Lauritzen A/S. Det blev til et stort rederi, der i dag har hovedsæde i en smuk, gammel bygning på Sankt Annæ Plads i København. I 1867 blev der bygget en evert ved navn ´Johanne´ til tømmerhandler Jørgen Lauritzen i Ribe. Skibet sejlede med bl.a. byggematerialer og brændsel fra Skibbroen i Ribe og rundt til ladepladser i Vadehavet. I 1972 blev der bygget en tro kopi af ´Johanne´, betalt af rederiet Lauritzen, som skænkede skibet til Ribe, hvor det i dag er museumsskib.

/ In alte Holzboote verliebt

/ A love affair with old wooden ships

Ribe Træskibslaug befindet sich in einer großen Halle im Industriegebiet von Ribe. In der Halle schlägt dem Besucher der Duft von frisch gehobeltem Holz und Lack entgegen. Ganz hinten in der Halle sitzt der Zunftmeister Preben Glud. Er bietet einen Becher Kaffee an, denn hier steht immer eine Kanne Kaffee bereit, wenn andere aus der Zunft vorbei kommen, um mit an einem Holzboot zu bauen oder es zu reparieren. Es geht dabei natürlich um ein Holzboot aus dem Wattenmeer. Beispielsweise eine Smakkejolle, einen Ewer, ein Bumboot oder ein Marschboot. 2013 ergriff Preben zusammen mit zwei Kameraden die Initiative zur Gründung von Ribe Træskibslaug. Sie setzten sich zum Ziel, die für das Wattenmeer typischen Holzboote zu restaurieren und zu bauen. Sie wollten das Handwerk erhalten und ein Milieu für Holzschiffe in Ribe schaffen. „Sie gehören schließlich zum Kulturerbe! Sie müssen erhalten werden“, betont Preben. Die aktiven Mitglieder der Holzbootzunft können wesentlich mehr, als nur alte Holzboote restaurieren. Sie halten das Museumsboot ‚Johanne Dan‘ in stand, das im Hafen an der Skibbro in Ribe liegt und kümmern sich in ‚Toldboden‘ ganz in der Nähe um Ausstellungen. In jüngster Vergangenheit haben sie sich stark an der Restaurierung des Ewers ‚Karen af Mandø´ beteiligt (S. 26-27). Wenn ‚Karen‘ fertig ist, wird sie neben der ‚Johanne Dan‘ liegen. In der Zunft hofft man, dass die beiden Boote an der Skibbro den Auftakt zur Erfüllung eines Traumes bilden: Ein Kulturhafen bei Ribe, in dem die vielen Besucher der Stadt Holzschiffe aus früheren Zeiten ansehen können und gleichzeitig sehen, wie das alte Handwerk des Holzschiffsbaus weitergeführt wird.

Ribe Træskibslaug (Wooden Ship Guild) is located in a large workshop in the Danish town of Ribe. Upon entering, you are greeted by the smell of newly-planed wood and varnish. At the back of the workshop sits Preben Glud, the Guild Master. He pours you a mug of coffee. There is always a pot of coffee available when the other members of the guild turn up to repair or build examples of the various flat-bottomed boats that traditionally navigated the waters of the Wadden Sea: vessels with names such as smakke, evert, kadrejer jolle or engangsbåd. It was in 2013 that Preben and two of his friends established Ribe Træskibslaug. Their idea was to restore and build typical Wadden Sea wooden boats. They wanted to preserve the craftsmanship and create a wooden ship environment in Ribe. “This is cultural heritage! We must preserve it,” says Preben. The active members of the guild do much more than restore old wooden ships. They maintain the Johanne Dan museum ship moored at the Skibbroen jetty in Ribe and organise exhibitions in the nearby Customs House. Recently they have been very involved in restoring the Karen af Mandø (see pages 26-27). When she is finished, she will be moored next to the Johanne Dan. The members of the guild hope that the two boats at the Skibbroen jetty will mark the start of a dream come true: a Ribe cultural harbour, where the countless visitors to the town can see wooden ships from the past and how the ancient craft of wooden ship building is being preserved.

Nationalpark Vadehavet

F A KTA

Ribe Træskibslaug

Etableret i marts 2013. Formålet er at ”restaurere, nybygge, sejle og beskrive egnstypiske joller og sejlskibe af træ samt opbygge og bevare træskibsmiljøet i Ribe og formidle træskibenes kulturhistorie, deres egenskaber og deres fordele frem for de moderne bådtyper”. 54 medlemmer, alle +60 år. Ribe Træskibslaug har i sine første syv år bygget tre nye både efter gamle modeller og restaureret 10-15 både. Laugets største projekt i øjeblikket er restaureringen af ´Karen af Mandø´, som ligger i Egernsund Skibsværft ved Flensborg Fjord. Preben Glud tager ofte turen til værftet, for det er immervæk en halv dyr affære til knap to millioner kroner. Lauget har lejet sig ind hos en tømrermester, hvor de kan benytte godt en halv hal.

bejder på en træbåd, og de bedste billeder bliver forstørret og udstillet i Toldboden, som besøges af 60.000-70.000 gæster om året! DRØ M M E N OM E N H AV N

Flemming Kondrup kommer fast tirsdag og fredag: ”Eller når jeg kan få fri til det”, som han siger med et glimt i øjet. Foto: Robert Attermann/Red Star / Flemming Kondrup kommt jeden Dienstag und Freitag: „Oder wenn ich dazu frei bekommen kann“, sagt er augenzwinkernd. / Flemming Kondrup comes every Tuesday and Friday – “Or whenever I have the time,” as he says with a touch of irony. Henrik Alsted er igen ved at give sin piratjolle en gang lak. Foto: Robert Attermann/Red Star / Henrik Alsted ist wieder dabei, seinen Piraten mit einer Lackschicht zu versehen. / Henrik Alsted is giving his pirate yawl another coat of paint.

I den seneste tid har de været dybt involverede i restaureringen af everten ´Karen af Mandø´ (se side 25-27). Både Preben Glud og Flemming Kondrup har et særligt forhold til båden. Flemming var med til at bringe den til Ribe og har sejlet fritidssejlads med ´Karen af Mandø´ i Vadehavet. Den fik senere en omskiftelig tilværelse, og flere forsøg på at sætte den i stand gik i vasken. En dag var Preben til fernisering på Mandø, og hvad så han? ´Karen af Mandø´, der lå på en mark. Han fik Skibsbevaringsfonden til at anerkende den gamle evert som et bevaringsværdigt skib. Ribe Træskibslaug købte skibet for 100 kroner, og det blev bragt til Egernsund Skibsværft, hvor man har skiftet det meste af bådens træværk ud. Når ´Karen af Mandø´ er færdig, skal hun sejles hjem til Ribe, hvor hun skal ligge ved siden af ´Johanne Dan´ ved Skibbroen. ”Vi er rigtige ripensere, født og opvokset i Ribe, og vi synes, det er på sin plads at bevare de gamle træskibe som et stykke kulturarv,” siger Preben Glud. Preben, Flemming og mange af de andre i lauget håber, at de to skibe i havnen ved Skibbroen kan blive begyndelsen på opfyldelsen af en drøm. En kulturhavn ved Ribe, hvor byens mange gæster kan se træskibe fra dengang – og se, hvordan det gamle håndværk med at bygge træskibe holdes vedlige.

Nationalpark Vadehavet

TEKST Steffen Steffensen, Ribe Træskibslaug

Karen er tilbage i sit rette element I mange år fungerede ’Karen af Mandø’ som fragtskib og var dermed en livline for beboerne på den lille vadehavsø, men i 1991 var det slut med sejlads, og skibet blev sat på land. Takket være Ribe Træskibslaug kan den bevaringsværdige evert snart igen opleves sejlende i Vadehavet. Ribe Træskibslaug, der indgår i Nationalpark Vadehavets partnerprogram, erhvervede i 2016 den mindste af de tre bevarede danske everter, ’Karen af Mandø’. Everten var i en slem forfatning og havde stået på land siden 1991, sidst i en årrække på Mandø. Forud for købet havde Ribe Træskibslaug kontaktet Skibsbevaringsfonden med det resultat, at der blev taget initiativ til at totalrestaurere Karen af Mandø med udseendet fra 1929 som mål. Skibsbevaringsfonden udtalte i den forbindelse, at evertens kulturhistoriske værdi er betydelig og erklærede den som bevaringsværdig. BYGG E T I E SB JE RG

Karen af Mandø er en lille evert på 5,9 bruttoregisterton. Længden er 10,8 m, bredden 3,45 m og dybgangen er 0,85 m. Den er fladbundet, kravelbygget, eg på eg og bygget i Esbjerg i 1924 som en ’evert med hjælpeskrue’ med det formål at sejle fragt på Vadehavet primært til og fra Mandø. Everten overtages i 1929 af skipper Knud Hansen, der får monteret et styrehus og anvender

den efter formålet frem til sin død i december 1971. Fra slutningen af 1940’erne har lastvogne dog overtaget de fleste transporter til Mandø. De manglende fragtture søges erstattet af bl.a. gravning og transport af hjertemuslingeskaller fra Jordsand Flak til Højer, Esbjerg og Mandø. I 1954 ansættes Knud Hansen af Fyr- og Vagervæsenet som ’prikkesætter’ og opsynsmand ved Knudedyb Vagerstation. I 1974 køber spejderne i Ribe og Støtteforeningen Karen af Mandø everten, og nu følger en periode som forenings-, tur- og ekskursionsskib. I 1991 sættes Karen af Mandø på land, fordi der ikke er økonomi til fortsat drift. I perioden fra 1991 til 2016 er der flere ejere, der alle forsøger at realisere projekter for at bevare den lille evert. OP TAG E T I SKIBSREGIS TRE T

Inden Træskibslaugets projekt kunne tage sin begyndelse, skulle der rejses midler og skibets historie dokumenteres, således at Karen kunne optages i Skibsregistret. Der blev indhentet dokumenter fra Esbjerg, Ribe, Fanø, Mandø og ikke mindst hos skipper Knud Hansens familie. Til sidst lykkedes det: Karen af Mandø blev optaget i Det Danske Skibsregister med kendingsbogstaverne OX 3043 og fik udstedt nationalitetsbevis. Sideløbende med dokumentationen søgtes der midler til restaureringen. Støttetilsagnene kom i hus i løbet af 2017 og det sidste og nødvendige tilsagn opnåedes i februar 2018.

Nationalpark Vadehavet

Restaureringen foregår på C.J. Skibs- og bådebyggeri i Egernsund med Skibsbevaringsfondens sekretariatsleder som konsulent. Det forventes, at resultatet bliver så godt, at Karen af Mandø kan opnå status som A-skib i skibsbevaringssammenhæng. K A RE N K A N OPLE V E S I VA DE H AV E T

Når Karen af Mandø i forsommeren 2020 igen kommer tilbage i sit rette element, vil den i første omgang kunne opleves på østkysten. Men i løbet af sommeren er det planen, at den igen indtager sin plads i Vadehavet. Her vil man kunne opleve den ved de forskellige arrangementer i Vadehavet. Det er meningen, at everten skal sejle som et foreningsfartøj efter de regler, som er gældende for dem. Det vil sige med medlemmer af Ribe Træskibslaug med interesse for sejlskibe og for de særlige forhold for søværts transport, som gør sig gældende i Vadehavet. Det er ligeledes tanken at lade Karen af Mandø indgå i formidlingen af verdensarven, gerne i samarbejde med Nationalpark Vadehavet.

1954: Skipper Knud Hansen sidder på spillet efter en sæljagt, kanen ”Ella” ses agterude. / 1954: Skipper Knud Hansen sitzt nach der Jagd auf Seehunde auf dem Spill, der Push-Schlitten „Ella“ ist im Hintergrund zu sehen. / 1954: Captain Knud Hansen works at the capstan after a seal hunt. The push sledge Ella is viewed astern.

Nationalpark Vadehavet

/ Karen ist wieder in ihrem rechten Element In 2016 hat Ribe Træskibslaug den kleinsten der drei noch erhaltenen Ewer, die ‚Karen af Mandø‘ erworben. Der Ewer war in einem furchtbaren Zustand und stand seit 1991 auf Land. Der Zweck des Erwerbs war, Karen af Mandø so wiederherzustellen, wie sie 1929 aussah. Der Ewer ist von bedeutendem kulturhistorischem Wert und gilt als ‚erhaltenswert‘. Im Laufe des Sommers 2020 wird Karen af Mandø wieder ihren Platz im Wattenmeer einnehmen. Man wird sie bei verschiedenen Veranstaltungen erleben können. Geplant ist, dass der Ewer als Verbandsfahrzeug segeln wird, das heißt, mit Mitgliedern des Ribe Træskibslaug. Angedacht ist auch, dass Karen af Mandø zur Vermittlung des Weltkulturerbes beitragen soll.

/ The Karen is back in her element November 2018: Egernsund, Karen har fået ny bund og nye spanter. FAKTA

Restaureringen er gjort mulig af støtte fra følgende: Skibsbevaringsfonden rente-og afdragsfrie lån 1.250.000 kr. Velux Fonden 500.000 kr. SE Vækstpuljen 90.000 kr. Claus Sørensens Fond 50.000 kr. Karen af Mandøs ejere Hans Lindberg, Mandø Knud Hansen, Mandø Elise Hansen, Mandø 1.Ribe Trop DDS Støtteforeningen, Ribe Fonden af Gl. Sønderho Niels Brink, Sønderho Børge Hansen og Jesper Jacobsen, Mandø Ribe Træskibslaug

1924 – 1928 1928 – 1971 1971 – 1974 1974 – 1987 1987 – 1993 1993 – 2003 2003 – 2006 2006 – 2016 2016 –

/ November 2018: Egernsund: Neuer Boden und neue Spanten für Karen. / November 2018: Egernsund, the Karen has acquired a new bottom and new frame timbers.

In 2016, Ribe Træskibslaug acquired the smallest of the three preserved Danish flat-bottomed sailing barges, the Karen af Mandø. She was in bad condition and had been on land since 1991. The purpose of the acquisition was to completely restore the Karen af Mandø to how the vessel would have looked in 1929. The cultural history of this flat-bottomed sailing barge – or evert, as it is called in Danish – is significant, making her worthy of preservation. During the summer of 2020, the Karen af Mandø will resume her place in the Wadden Sea. Various events will give visitors an opportunity to discover her. The idea is to sail the evert as a club vessel with members of Ribe Træskibslaug. The plan is also to make use of the Karen af Mandø for interpretation and visitor engagement in the context of the World Heritage site.

Nationalpark Vadehavet

Et vartegn for Vadehavets maritime kulturhistorie TEKST Henning Faurholdt Jeppesen, Everten Rebekka af Fanø

Everten Rebekka af Fanø har næsten 100 år ’på agterstavnen’, og er i dag med til at forbinde Vadehavets maritime historie med nutiden. Foto: Wasabi Film / Der Ewer Rebekka von Fanø hat fast 100 Jahre ‚auf dem Achtersteven‘ und ist heute eines der Bindeglieder der maritimen Geschichte des Wattenmeers mit der Moderne. / Fanø’s Rebekka has been sailing for almost 100 years, today linking the maritime history of the Wadden Sea with the present.

Everten Rebekka af Fanø blev bygget i 1921 som fragtskib. Skibstypen er bygget til de lokale forhold med tidevand og blev kaldt for Vadehavets varevogn. På sine ture i vore dage er Rebekka selv en del af vadehavsoplevelsen for passagererne. Når man kommer til Fanø, vil man hurtigt, efter at have forladt færgen, se et smukt tomastet træskib, som ligger i havnen lige over for skibsrederforeningens hus med den karakteristiske galionsfigur på facaden. Skibet er everten Rebekka, bygget i 1921 på landsiden af vejen, et par hundrede meter længere mod syd. Hvis den ikke er at finde ved kajen, er det sikkert, fordi den er på sejlads i Vadehavet, med ejerforeningens medlemmer, med vadehavsinteresserede gæster, med skoleelever fra øens skole eller måske med andre på østerstur i Nationalpark Vadehavet. På alle disse ture er Rebekka selv en del af vadehavsoplevelsen, og under alle ture

er sejladsen i Vadehavet en del af formidlingen af skibets eget historiske naturgrundlag: naturen og miljøet i nationalparken. Når man kommer nærmere til skibet, ses det tydeligt, at det har været et fragtskib. Og flere spørgsmål vil sikkert dukke op: Hvordan kan sådan et stort skib (se faktaboks) sejle i det lavvandede vadehav? Og: Hvad er det for nogle runde plader, der sidder på begge side af skibet. Rebekka er ganske rigtigt bygget som fragtfartøj. Skibstypen, en evert, kaldtes af kendere også for ”vadehavets varevogn” og er typisk for vadehavsområdet. Den er kendetegnet ved at være bygget til de lokale kystforhold, lavt vand og tidevand. Everten er helt fladbundet, og kan ligge trygt på vaden ved lavvande. På den måde har man kunnet læsse og losse direkte ombord til og fra land, uden havneforhold. Et fladbundet sejlskib er svært at manøvrere, så derfor var everten i mangel på en køl forsynet med ”sidesværd”, dvs. plader på siden, som kunne sænkes ned og stabilisere kursen.

Nationalpark Vadehavet

FLE S T BYGG E T PÅ FA N Ø

Everten kendes helt fra 1200-tallet fra den nu tyske del af Vadehavet og var almindelig i den danske del af Vadehavet fra 1700-tallet. Fanø var det sted i Danmark, hvor der blev bygget flest everter. Kilder viser, at der blev bygget flere end 400 everter på øen mellem 1770’erne og 1820. Everter fragtede kul, korn, trælast, halm, brænde, mursten, brosten, foderstoffer, kalk, kartofler og grøntsager til Fanø, i 1800-tallet især fra Esbjerg. Men everter sejlede også langt omkring med fragt, både på Nordsøen og Østersøen, og det vides, at everter har fragtet varer helt til Middelhavet. Op gennem 1800-tallet byggedes større og større sejlskibe på Fanø (se faktaboks). De store sejlskibe krævede havneforhold og kunne derfor ikke udgå med fragt fra Vadehavet. Det blev i stort omfang Altona ved Hamborg, som blev basishavn for disse. Men everterne fortsatte op i 1900-tallet med at være vigtige til fragt af varer fra vadehavsområdet til den store udskibningshavn. Rebekka er den sidst bevarede evert, som endnu sejler. Fanø er således hjemsted for et vigtigt vartegn for Vadehavets maritime kulturhistorie.

/ Ein Wahrzeichen der maritimen Kulturgeschichte des Wattenmeers Kommt man mit der Fähre nach Fanø, erblickt man schnell einen schönen Zweimaster aus Holz. Das ist der Ewer Rebekka, der 1921 auf Fanø gebaut wurde. Dieser von Kennern auch „Transporter des Wattenmeers“ genannte Schiffstyp ist typisch für das Wattenmeergebiet. Charakteristisch ist, dass er für die Küstenverhältnisse vor Ort gebaut wurde: niedriger Wasserstand und Gezeiten. Der Ewer hat einen Plattboden, so dass er

bei Ebbe gut auf dem Watt liegen kann. So hat man das Boot auch direkt und ohne einen Hafen be- und entladen können. Der Ewer ist seit dem 13. Jahrhundert aus dem heute deutschen Teil des Wattenmeeres bekannt und wurde im dänischen Teil des Wattenmeers ab dem 18. Jahrhundert üblich. Die meisten Ewer in Dänemark wurden auf Fanø gebaut. Rebekka ist der letzte noch erhaltene Ewer, der nach wie vor auf dem Wasser ist. Somit ist Fanø der Heimathafen eines wichtigen Wahrzeichens der maritimen Kulturgeschichte des Wattenmeers.

F A KTA

Rebekka som sejlertype Skibstype Kendingsbogstaver Målebrev for Rebekka Længde Bredde Max dybgang Bruttotonnage Motor Højde på stormasten Sejlføring bestående af

Evert galease m. hjælpemotor OWXD Udstedt 18. April 1996 14,92 m. (17,2 m. inkl. ror og klyverbom) 4,75 m. 1,48 m. ( 1,05 m. i nuværende trim ) 16,1 84 HK caterpillar. 13,5 m. Klyver, stagfok, storsejl og mesan i alt: 72 m2

/ A champion of the Wadden Sea’s maritime cultural history When you arrive at the island of Fanø by ferry, you immediately notice a beautiful, two-masted wooden boat. It is the Rebekka, a Dutch sailing barge built on Fanø in 1921. Experts used to refer to this type of vessel (in Danish an evert) as ‘the delivery truck of the Wadden sea’. It was built for local coastal conditions, low water and tides. It is totally flat-bottomed and can moor safely on tidal flats at low tide. That meant it was

possible to load and unload directly on board, to and from land, without the need of a harbour. This type of vessel dates right back to the 13th century from what is now the German part of the Wadden Sea and was common in the Danish waters of the Wadden Sea from the 18th century. In Denmark, most of these vessels were built on Fanø. The Rebekka is the last, preserved evert still sailing. This makes Fanø a major champion of maritime cultural history in the Wadden Sea.

Nationalpark Vadehavet

Figur 1 Ada og Emil Nolde, 1909. © Nolde Stiftung Seebüll. Foto: Minya Diez-Dührkoop, Hamburg / Ada und Emil Nolde, 1909. / Ada and Emil Nolde, 1909.

Nationalpark Vadehavet

TEKST Astrid Becker, vicedirektør for Nolde-Stiftung Seebüll

Emil Nolde – født mellem to stater Maleren Emil Nolde kunne slet ikke undvære den barske skønhed, som han fandt i det vestslesvigske vadehavsområde. En af hans og hustruens Adas mest lykkelige perioder var i 1916-1926, da de boede nær Møgeltønder i huset ’Utenwarf’, der ligger lige på grænsen – såvel til vore dages Tyskland som til Nationalpark Vadehavet. "JEG BLEV FØDT PÅ DØRTRINNET MELLEM DANMARK OG TYSKLAND"1

Emil Nolde er afgjort en af de mest kendte, ekspressionistiske kunstnere. På trods af sit stormfulde liv med en konstant kamp for anerkendelse, den begyndende fattigdom, den utvivlsomme sympati for nazismen helt frem til afslutningen af "Det Tredje Rige" og den tilknyttede udelukkelse af hans kunst, holdt han sig til sin stil med kulørt og markant forenklet kunst. Noldes arbejde og selvbillede er tæt forbundet med hans slesvigske hjemegn. Selvom han flyttede til Berlin i vintermånederne, for at opfange nye impulser og fin-

de inspiration i den turbulente metropol, vendte han altid tilbage nordpå. Først til Als, senere til ’Utenwarf’ og til sidst til ’Seebüll’, hvor han søgte ro og fandt ny energi om sommeren til at kunne arbejde uforstyrret. UTENWARF – "JEG LÆNGTES EFTER HØJ, FRI LUFT, EFTER INTENS, STÆRK SKØNHED"2

Huset ’Utenwarf’ ved Møgeltønder ligger i dag lige på grænsen til Nationalpark Vadehavet. Det blev allerede i 1913 overtaget af Ada og Emil Nolde (fig. 1). Efter tiden på det idylliske Als, længtes kunstneren efter vestkystens barske skønhed, med dens golde natur og hårdere klima i hans forfædres land. Nolde var netop i gang med at planlægge opførelsen af en ny bygning, da han modtog en invitation til at deltage i "Den tyske medicinsk-demografiske Ny Guinea-Ekspedition". Den lange rejse til Sydhavet i 1913/14 og den efterfølgende Første Verdenskrig forsinkede flytningen. I sommeren 1916 restaurerede Ada og Emil Nolde det ubeboelige bondehus, som de flyttede ind i den følgende sommer.

Nationalpark Vadehavet

I Utenwarf havde Nolde allerede udkæmpet nogle af de største kunstneriske kampe med sig selv og havde for første gang fået sit eget atelier. Som før skulle der herske tavshed under det intensive arbejde, og han valgte derfor jagten og fiskeriet for at kompensere på dette. Blandt andre emner lod kunstneren sig altid inspirere af sine umiddelbare omgivelser. Den voksende glæde ved det "naturlige liv",3 der prægede Utenwarf, resulterede i små studier med landskabstemaer, som fx maleriet "Landskab med unge heste" fra 1916, et af de første kunstværker med en klar reference til vestkysten (fig. 2). Serien med havebilleder, der pludselig blev afbrudt i 1909, begyndte at flyde igen i 1915. I Utenwarf begyndte havemaleriernes numeriske dominans dog at gå mod blomsterbillederne med fantastisk blomsterpragt (fig. 3). "JEG ØNSKER AT VÆRE OG BARE VÆRE, HVAD JEG ER, FØDT MELLEM TO STATER."4

Noldes hjemland, områderne i det dansk-tyske grænseland, har haft en begivenhedsrig historie.5 Efter den tysk-danske krig i 1864 kom hertugdømmet Slesvig under prøjsisk administration og blev i 1866 en del af den prøjsiske provins, Schleswig-Holstein. På grund af den udvikling blev Emil Hansen, der kom til verden i landsbyen Nolde øst for Tønder i 1867, ikke født på dansk, men på tysk grund. Slesvig er kulturelt dansk, tysk og frisisk, og Nolde voksede op med en tilsvarende mangfoldighed af sprog: højtysk og

Figur 3 Emil Nolde, "Blomsterhave (Morgenfruer)", 1919, olie på lærred, 74 x 88 cm, Nolde Stiftung Seebüll © Nolde Stiftung Seebüll. Foto: Fotowerkstatt Elke Walford, Hamburg og Dirk Dunkelberg, Berlin / Emil Nolde, „Blumengarten (Ringelblumen)“, 1919, Öl auf Leinwand, 74 x 88 cm, Nolde Stiftung Seebüll. / Emil Nolde, Flower Garden (Marigolds) (1919), oil on canvas, 74 x 88 cm, Nolde Stiftung Seebüll.

Figur 2 Emil Nolde, "Landskab med unge heste", 1916, olie på lærred, 73,5 x 101 cm, Nolde Stiftung Seebüll. © Nolde Stiftung Seebüll. Foto: Fotowerkstatt Elke Walford, Hamburg og Dirk Dunkelberg, Berlin / Emil Nolde, „Landschaft mit jungen Pferden“, 1916, Öl auf Leinwand, 73,5 x 101 cm, Nolde Stiftung Seebüll. / Emil Nolde, Landscape with Young Horses (1916), oil on canvas, 73.5 x 101 cm, Nolde Stiftung Seebüll.

Nationalpark Vadehavet

Emil Nolde, ca. 1919/1920. © Nolde Stiftung Seebüll F A KTA

Emil Nolde biografi

Figur 4 Hjemmet og atelieret i Seebüll med have. © Nolde Stiftung Seebüll. Foto: Helmut Kunde, Kiel / Das Wohn- und Atelierhaus Seebüll mit Garten.

1867 1884-1897 1898 1902 1903-1916 1905-1941 1913/14 1916-1926 1920 1927 1934 1937 1941 1946 1948 1956

Emil Nolde - faktisk Hans Emil Hansen - fødes i landsbyen Nolde ved Tønder. Fuldfører Nolde en læreplads som træskulptørassistent i Flensborg og arbejder på forskellige møbelfabrikker samt som speciallærer for kommerciel tegning på Industri- og Handelsmuseet i St. Gallen. Afvises af Münchens akademi for billedkunst og begynder sine egne studier. Noldes bryllup med den danske præstedatter Ada Vilstrup. Skifter efternavnet Hansen til Nolde, hans fødested. Hjem i Guderup på Als. Nolde-parret tilbringer vintermånederne i Berlin. Sydhavsrejsen som en del af " Den tyske medicinskdemografiske Ny Guinea-Ekspedition". Sommerophold i Utenwarf nær Møgeltønder. Den nordlige grænse for det tidligere hertugdømme Slesvig flytter sydpå til Tønder-Flensborg. Derfor bliver Ada og Emil Nolde danske statsborgere i Utenwarf og forbliver det til deres død. Flytter til Seebüll på grund af landskabets ændringer ved Utenwarf ifm. statens planlagte afvanding af Tøndermarsken. Opførelse af bolig og atelier Seebüll, efter egne tegninger. Nolde indtræder i Nationalsozialistische Arbeitsgemeinschaft Nordschleswig (NSAN), som i 1935 sidestilles med grundlæggelsen af Det Nationalsocialistiske Tyske Arbejderparti i Nordslesvig (NSDAP-N). Han sympatiserer stadig med regimet frem til slutningen af Anden Verdenskrig i 1945. Som en del af kampagnen "Obskøn kunst" (Entartete Kunst) konfiskerer nazisterne 1052 af Noldes værker. Ministeriet for billedkunst forbyder Nolde at udøve sit erhverv, hvilket betyder forbud mod salg, udstilling og offentliggørelse samt ingen adgang til malematerialer. Ada Nolde dør den 2. november i Seebüll. Nolde gifter sig med 26-årige Jolanthe Erdmann. Emil Nolde dør den 13. april i Seebüll.

Se yderligere oplysninger på www.nolde-stiftung.de/nolde/biographie

/ The artist's home and studio in Seebüll with garden.

Nationalpark Vadehavet

rigsdansk samt folkesprogene plattysk, frisisk og sønderjysk. Som en konsekvens af Første Verdenskrig delte man Slesvig: Den tysk-danske grænse rykkede i 1920 fra den nordlige grænse af det tidligere hertugdømme mod syd til en linje syd om Tønder og nord om Flensborg. Derfor kom Noldes hjem, som på det tidspunkt var Utenwarf, tilbage på dansk jord, og parret fik dansk statsborgerskab, som de holdt fast ved hele deres liv. Det var også en turbulent tid for det tyskdanske par: ”Spørgsmålet om, hvad der er tysk og hvad er dansk, optog mig meget i den spændende tid. Delingen af Slesvig på midten virkede brutal og ramte os hårdt. [...] Jeg elskede mit land og stod og kiggede mod nord og syd uden hverken misundelse eller vrede. Danmark havde givet mig en meget elsket partner, Tyskland den intime skønhed i form af musik og billedkunst."6 SEEBÜLL – "HER ER VORES STED!"7

Parret flyttede først fra Utenwarf i 1926, pga. det planlagte store afvandingsprojekt for Tøndermarsken, som ifølge Nolde var skyld i ”tabet af naturlige skønhedsværdier”.8 Kunstneren ønskede dog ikke at forlade sit elskede Slesvig, og derfor flyttede parret til Seebüll blot nogle få kilometer mod syd. Fra 1927 til 1930 skabte de et hjem og atelier, samt en fortryllende have (fig. 4) helt efter deres egne ønsker og omtalte det indtil deres død med: ”Her er vores sted!”9 Fordi mennesket og maleren Nolde er utænkelig uden sit hjem i Slesvig: "Men mit kunstnerskabs oprindelse er dybt forankret i jorden i mit nærmeste hjemland."10 I sine aforismer "Ord på kanten" tilkendegav han sin holdning til grænselandet i 1947: "Jeg føler for Tyskland, [...] som for en ven, jeg føler for Danmark, [...] som for en pårørende."11 I sit testamente gjorde kunstneren det senere klart, at hans kunst bygger en bro af forståelse mellem Skandinavien og Tyskland. Emil Nolde, Ord på kanten, 24.4.1947, ikke-offentliggjort typoscript, arkiv fra Nolde Stiftung Seebüll. 2 Emil Nolde, Welt und Heimat. Die Südseereise. 1913–1918, skrevet 1936, red. af stiftung Seebüll Ada og Emil Nolde, Köln 1965, 4. Köln 2002, s. 90. 3 Ovf., S. 149. 4 Emil Nolde, Ord på kanten, 16.2.1947, ikke-offentliggjort typoscript, arkiv fra Nolde Stiftung Seebüll. 5 Passagerne mht. det tysk-danske grænseland er en ændret version af Astrid Becker, som er tilpasset emnets tema, "Seebüll: Et liv i grænselandet", i: Emil Nolde – Der Zauber des kleinen Formats. 64. Jahresausstellung Seebüll, af Christian Ring, Seebüll 2020, S. 50–51. 6 Emil Nolde, Reisen, Ächtung, Befreiung. 1919–1946, fra Stiftung Seebüll Ada und Emil Nolde, Köln 1967, 6. hhv. Köln 2002, S. 32. 7 Ovf. S. 81. 8 Ovf. S. 50. 9 Ovf. S. 81. 10 Ovf. S. 35. 11 Emil Nolde, Ord på kanten, 20.4.1947, ikke-offentliggjort typoscript, arkiv fra Nolde Stiftung Seebüll. 1

Figur 5 Ada og Emil Nolde i en fiskerbåd ved Rudbøl, ca. 1920. © Nolde Stiftung Seebüll. / Im Fischerboot - Ruttebüll, ca. 1920. / Ada and Emil Nolde in a fishing boat at Rudbøl c. 1920.

F A KTA

Nolde Stiftung Seebüll A: Seebüll 31, 25927 Neukirchen T: +49 4664 983930 E: info@nolde-stiftung.de F A KTA

64. årlige udstilling "Emil Nolde – Magien i miniformat" 1. marts til 1. november 2020 10-18, også på helligdage Entré Voksne Grupper fra 5 personer/p.p Børn op til 12 år Elever fra 13 år/lærlinge/studerende Familiebillet (2 voksne, 3 børn) Handicap* Årskort Seebüll (overdrages ikke)

€ 6,00 € 5,00 Gratis € 3,00 € 12,00 € 5,00 € 20,00

Kombineret billet i samarbejde med Kunstmuseet i Tønder i Danmark Voksne Elever/studerende

€ 16,00 € 3,00

*For besøgende med en grad af handicap på 50 procent eller mere, gælder den billigere entré ved forevisning af passende handicapdokumentation.

Nationalpark Vadehavet

/ Emil Nolde – zwischenstaatlich geboren Emil Nolde zählt unbestritten zu den bekanntesten Künstlern des Expressionismus. Trotz den Stürmen seines Lebens mit einem ständigen Ringen um Anerkennung, der anfänglichen Armut, den zweifellosen Sympathien für den Nationalsozialismus bis zum Ende des „Dritten Reichs“ und der Verfemung seiner Kunst durch eben diesen hielt er an seinem Weg der farbgewaltigen und aufs Wesentliche reduzierten Kunst fest. Noldes Werk und Selbstbild sind eng mit seiner schleswigschen Heimat verwoben. Obwohl es ihn in den Wintermonaten nach Berlin zog, um in der turbulenten Metropole Impulse und Inspiration aufzusaugen, kehrte er immer wieder in den Norden zurück. Erst auf Alsen, später in Utenwarf und schließlich in Seebüll suchte er im Sommer Ruhe und Genese, um ungestört schöpferisch tätig zu sein. Das Haus Utenwarf bei Mögeltondern, das sich heute innerhalb der Grenzen des dänischen Nationalparks Wattenmeer befindet, erwarben Ada und Emil Nolde bereits 1913. Nach dem idyllischen Alsen zog den Künstler die Sehnsucht nach der strengen Schönheit der Westküste mit ihrer kargen Natur und ihrem raueren Klima zurück ins Land seiner Vorfahren. Im Sommer 1916

richteten Noldes das unbewohnbare Bauernhaus her, das sie im darauffolgenden Sommer bezogen. In Utenwarf hatte Nolde bereits die künstlerisch größten Kämpfe mit sich ausgefochten und nannte erstmals ein Atelier sein Eigen. Wie zuvor musste Stille zum intensiven Arbeiten herrschen, und allein die Jagd und das Fischen wählte er zum Ausgleich. Neben anderen Themen inspirierte den Künstler immer seine unmittelbare Umgebung. Die in Utenwarf vermehrt aufkommende Freude „an naturhaftem Leben“ brach sich Bahn in kleinformatigen Studien mit landschaftlichen Themen, die u. a. in das Gemälde „Landschaft mit jungen Pferden“ von 1916, eines der ersten Kunstwerke mit eindeutigem Bezug zur Westküste, einflossen. Die 1909 abrupt abgebrochene Reihe der Gartenbilder setzte zwar schon ab 1915 in Wellenbewegungen wieder ein. Doch in Utenwarf begann sich die zahlenmäßige Dominanz der Gartengemälde hin zu den Blumenbildern mit überbordender Blütenpracht zu verschieben. Erst die geplanten Entwässerungsgräben, die Nolde für den „Verlust der natürlichen Schönheitswerte“ verantwortlich machte, vertrieben die Eheleute 1926 aus Utenwarf. Doch sein geliebtes Schleswig wollte der Künstler nicht verlassen, und so fanden sie Seebüll unterhalb von Tondern.

/ Emil Nolde found the beauty in Tøndermarsken Emil Nolde is unquestionably one of the best-known Expressionist artists. Despite his tempestuous life and constant struggle for recognition, borderline poverty, his indisputable ties to Nazism right up until the end of the Third Reich and the ban on his art that went with it, he stuck to his style of colourful, strikingly simple art. Nolde's work and self-image are closely related to Schleswig, his native region. Even though he moved to Berlin during the winter months to pick up on new impulses and find inspiration in the bustling metropolis, he always returned north. First he went to Als, then to ’Utenwarf’, and finally to Seebüll, where he sought peace and quiet and during the summer found fresh energy to work undisturbed. Today, the house, ’Utenwarf’ at Møgeltønder is located right on the border of the Wadden Sea National Park. Ada and Emil Nolde took over the house in 1913. After the time he had spent on the idyllic island of Als, the artist longed for the rugged beauty of the West Coast in the land of his ancestors with its barren landscape and harsher climate. In the summer of 1916, Ada and Emil Nolde restored the uninhabitable farmhouse and moved in the following summer.

At ‘Utenwarf’, Nolde had already fought some of his biggest artistic battles with himself and had his own studio for the very first time. As before, he required total silence while working intensively, so he chose hunting and fishing to compensate for this. His immediate environment was always one of the artist's constant sources of inspiration. The budding delight in 'natural life' that was part of life at ‘Utenwarf’ resulted in small landscape studies: for example, the painting Landscape with Young Horses (1916), one of the first works that clearly refers to the West Coast. In 1915, the series of garden pictures, which was suddenly discontinued in 1909, took off again. However, at ‘Utenwarf’, while garden paintings were what he painted most of, his interest turned particularly to flowers, which he painted in all their stunning floral splendour. The couple moved from ‘Utenwarf’ in 1926 because of the major drainage project planned for Tøndermarsken. According to Nolde, it would lead to "the loss of its natural beauty". However, the artist had no desire to abandon his beloved Schleswig, which is why the couple moved to Seebüll, south of Tønder.

Nationalpark Vadehavet

Danmarks bedste golfbane ligger i nationalparken

Nationalpark Vadehavet

Esbjerg Golfklubs Marbæk-bane blev i 2019 kåret som Danmarks bedste golfbane ved World Golf Awards. Det er samtidig en naturperle i det smukke Marbæk-område, der er en del af Nationalpark Vadehavet. Banen, som blev anlagt i 1975, er en mesterskabsbane, der flere gange har været vært for store turneringer. Med beliggenheden nær kysten og det forholdsvist åbne areal er der frit spil for den ofte kraftige vestenvind, hvilket kan gøre Marbæk-banen til en særdeles skrap udfordring. En masse lyng samt et rigt fugleliv er med til at give en unik naturoplevelse på golfrunden. To andre golfbaner er beliggende i Nationalpark Vadehavet: Fanø Golf Links og Rømø Golf Links.

/ Dänemarks bester Golfplatz liegt im Nationalpark Der Golfplatz Marbæk des Golfclubs in Esbjerg wurde in 2019 von den World Golf Awards zum besten Golfplatz Dänemarks erkoren. Gleichzeitig ist der Platz eine Perle der Natur im schönen Gebiet um Marbæk, das zum Nationalpark Vadehavet gehört. Der 1975 angelegte Platz ist ein Meisterschaftsplatz, auf dem bereits mehrfach große Turniere ausgetragen wurden. Seine Lage in Küstennähe und das verhältnismäßig offene Gelände lassen dem häufig kräftigen Westwind freie Hand, so dass der Golfplatz Marbæk zu einer ganz besonderen Herausforderung werden kann. Umfangreicher Heidebewuchs und ein reiches Vogelleben tragen zu einem einmaligen Naturerlebnis beim Golfspiel bei. Im Nationalpark Vadehaveat gibt es noch zwei weitere Golfplätze: Fanø Golf Links und Rømø Golf Links.

/ The best golf course in Denmark is located in the National Park In 2019, Esbjerg Golf Club’s Marbæk course was voted the best golf course in Denmark at the World Golf Awards. It is also a scenic gem in the beautiful area of Marbæk, which is part of the Wadden Sea National Park. The course, completed in 1975, is a championship course, which has hosted several major tournaments. Its location on the coast and the relatively open area means players also have to contend with the strong west wind, making the Marbæk course a particularly tough challenge. An abundance of heather and bird life help provide players with an outstanding experience of nature. Two other golf courses are located in the Wadden Sea National Park: Fanø Golf Links and Rømø Golf Links.

Foto: Ib Corneliussen Nielsen

Nationalpark Vadehavet

TEKST Ryan d'Arcy Metcalfe, koordinator for KIMO Danmark

Giv en hånd med at holde strandene rene Kommunerne vil gerne have de lokale borgeres og de besøgendes hjælp til at samle marint affald. Med Kystlotteriet får man – ud over at gøre en god gerning – også chancen for at vinde fine præmier. Ideen opstod i Norge og har nu spredt sig til en række danske kommuner, heriblandt Varde og Esbjerg ved vadehavskysten. Opmærksomheden på de store mængder marint affald i verdenshavene stiger. Mange står i kø for at sætte dagsordenen om at gøre noget ved problemet: stop kilderne til forureningen (fx forbyde plastposer), lave kampagner og sælge produkter af havplast i en cirkulær økonomi. Her overfor står kommunerne på særligt Vestkysten med den ressourcekrævende opgave at holde strandene rene og attraktive. Kystlotteriet er et nyt koncept i Danmark, der har som mål at trække flere ud til kysten, som kan give kommunerne en hånd med at fjerne det opskyllede affald og samtidig opleve den flotte natur. Idéen til Kystlotteriet opstod i Norge, hvor tusindvis af frivillige i dag er med til at holde kyststrækninger rene og smukke. På blot to år har Kystlotteriet bredt sig til flere end 50 kommuner i Norge.

TAG E N SÆ K FR A K A SSE N

Konceptet er ganske enkelt. Ved udvalgte strande er der opsat en kasse med affaldssække og kystlotterilodder. Det er blot at tage en sæk fra kassen. Sækken fylder man med affald under gåturen langs strandene, og når turen er slut, sætter man et kystlotterilod på sækken. Sækken stilles i strandkassen, som er bygget til at modtage strandet affald. Kystlotteriet udlodder lokalt sponserede præmier til de mange frivillige, der indsamler marint affald. Kommunen sørger for at indsamle sækkene og gemme lodderne til den store udtrækning sidst på året. A LLE E R V IN DE RE

Kystlotteriet er i Danmark sat i værk af Kommunernes Internationale Miljøorganisation (KIMO) i Varde Kommune og Esbjerg Kommune samt en række nordlige kystkommuner. ”Alle er vindere”, konstaterer Preben FriisHauge, der er næstformand i KIMO Danmark og formand for Plan- og Teknikudvalget i Varde Kommune. ”Med Kystlotteriet får strandgæsterne en lille ekstra gulerod for deres indsats med at hjælpe til med at holde vores strande rene, og samtidig får vi endnu mere fokus på de problemstillinger, der er omkring affald fra havene,” siger Preben Friis-Hauge, som også er næstformand for Natio-

Nationalpark Vadehavet

Sædding Strand ved kunstværket ’Mennesket ved Havet’ er en af de udvalgte strande, hvor man kan finde en kasse med affaldssække og kystlotterilodder. Når man har fyldt sækken med affald, sætter man et kystlotterilod på og afleverer den i kassen – og så er man med i Kystlotteriet. Foto: Esbjerg Kommune / Sædding Strand am Kunstwerk ‚Mensch am Meer‘ gehört zu den ausgewählten Stränden, an denen Kisten mit Müllsäcken und Losen für die Küstenlotterie stehen. Wenn der Müllsack mit Abfall gefüllt ist, wird ein Küstenlos daran angebracht und der Sack wird in die Kiste gestellt - und schon ist man bei der Küstenlotterie dabei. / Sædding Beach next to the large sculpture Man Meets the Sea is one of the selected beaches where you can find a box of garbage bags and Coastal Lottery tickets. Once you have filled your bag with waste, attach a Coastal Lottery ticket to the bag and place it in the box. You have now entered the Coastal Lottery.

Man kan finde kystlotterikasser i fire nordjyske kommuner samt Esbjerg og Varde kommuner i vadehavsområdet. Kassen her er fra stranden ved Henne Mølleå i Varde Kommune. Foto: Preben Nielsen / Kisten für die Küstenlotterie gibt es in vier Gemeinden Nordjütlands, wie auch in den Gemeinden Esbjerg und Varde im Wattenmeergebiet. Diese Kiste steht am Strand bei Henne Mølleå in der Gemeinde Varde. / You can find Coastal Lottery boxes in four municipalities in northern Jutland, and in Esbjerg and Varde municipalities in the Wadden Sea area. This is the box on the beach at Henne Mølleå in Varde Municipality.

Nationalpark Vadehavet

Foto: Plastic Change/Søren Hebsgaard FAKTA

KIMO

Kommunernes Internationale Miljøorganisation (KIMO) er en international miljøorganisation for de lokale myndigheder. Kimo repræsenterer kommuner med kyster ved Nordsøen, Det Irske Hav, dele af Nordatlanten og Østersøen og har medlemmer i flere lande. Alle vestkyst-kommuner i Danmark er medlemmer af KIMO og målet er at udvide mod øst til Danmarks øvrige kyster. Læs mere på www.kimointernational.org

FAKTA

Mere om Kystlotteriet Du kan finde yderligere information om Kystlotteriet og placering af kystlotterilodderne på hjemmesiden www.kystlotteriet.dk Nationalpark Vadehavet bidrager også med præmier til Kystlotteriet i form af 2 x 4 flotte og unikke Nationalpark Vadehavet-krus designet af pottemager Jytte Lysgaard, Højer, i anledning af nationalparkens 10 års fødselsdag i 2020.

nalpark Vadehavets bestyrelse. Han bakkes op af sin kommunalpolitikerkollega fra Esbjerg Kommune, Karen Sandrini: ”Vi bliver alle dagligt mindet om de store mængder affald, der ligger i naturen. Meget af affaldet ender i havet, og meget affald, som allerede ligger i havet bliver skyllet op på vores strande”, ”Det er vores hovedopgave at lyder det fra Karen Sandrini, som også har plads i finde gode løsninger på, hvordan Nationalpark Vadehavets vi opsamler plast på bedste vis.” råd. Og hun fortsætter: ”I KIMO har vi stort fokus på netop disse problemer. Det er vores hovedopgave at finde gode løsninger på, hvordan vi opsamler plast på bedste vis. Med Kystlotteriet giver vi den enkelte borger mulighed for at indsamle plast i poser, som vi stiller til rådighed, foruden vi sørger for, at affaldet bliver indsamlet af Esbjerg Kommune.” ”En lille, god sidegevinst er naturligvis at deltage i et lotteri. Og her har vi allerede fundet heldige vindere. Både i ind- og udland. Konceptet ønsker vi at fortsætte med,” fastslår Karen Sandrini. FE M TON A FFFA LD PÅ E N M Å N E D

Varde opstillede kystlotterikasser ved fire strande, og Esbjerg opstillede kasser tre steder i 2019. Fra de deltagende kommuner modtog KIMO 214 gyldige lodder. Frivillige samlede over fem tons affald i perioden fra efterårsferien til slutningen af november 2019. Der var mange turister blandt deltagerne i fjor. En tysker var heldig at vinde et gavekort til et sommerhusophold i Danmark sponsoreret af Sol og Strand. Kystlotteriet har også fået rosende ord fra

Nationalpark Vadehavet

en deltager fra München. Hans familie glæder sig til at være med igen på deres næste danske ferie. En familie fra Sjælland vandt et gavekort, også til en ferie i Jylland fra Novasol. Blandt vores sponsorer var indgangsbilletter til Tirpitz, Varde Miniby, Tambours Have og musikoplevelser fra Tobakken og Musikhuset Esbjerg. En Spejderpatrulje, ”Fiskene” fra KFUM-Spejderne Ribe-Hviding, vandt indgangsbilletter til Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, mens KIMO sponsorerede forplejning til deres besøg som tak for deres store indsats ved Mandø. TIDLIG E RE I G A NG I 2020

Kystlotteriet starter sæsonen tidligere i 2020. Flere kommuner stiller kasser ud allerede om for-

/ Beitrag zu sauberen Stränden Die Aufmerksamkeit für die großen Mengen mariner Abfälle in den Weltmeeren nimmt zu und viele Menschen möchten gerne Abhilfe schaffen. Dazu gehören auch die Gemeinden an der dänischen Westküste, die die große Aufgabe bewältigen müssen, die Strände sauber und attraktiv zu halten. Die Küstenlotterie ist in Dänemark ein neues Konzept, das sich zum Ziel gesetzt hat, mehr Menschen an die Küste zu locken, die dazu beitragen, angeschwemmte Abfälle zu beseitigen und dabei gleichzeitig die herrliche Natur erleben. An bestimmten Stränden gibt es jetzt eine Kiste mit Mülltüten und Losen für die Küstenlotterie. Man muss sich nur eine Mülltüte aus der Kiste nehmen. Bei einem Spaziergang am Strand sammelt man darin Abfälle, die man am Ende mit einem Los der Küstenlotterie an der Tüte abstellt. Die Abfalltüte wird in die Strandkiste gestellt und die Küstenlotterie verlost lokal gesponserte Prämien für die vielen Frei-

året. Indtil videre har vi tilsagn fra Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, og Thisted Kommune samt Esbjerg og Varde i vadehavsområdet. Tønder Kommune overvejer at deltage. KIMO indhenter flere spændende præmier og er i gang med opgradering af hjemmesiden og større medieopmærksomhed. Vi satser på endnu flere hænder, der samler skrald på kysterne i år. Kystlotteriet afsluttes for i år i december 2020, hvorefter der vil blive trukket lod blandt de afleverede lodder. Afslutningen af lotteriet er dog ikke ensbetydende med, at det ikke længere er muligt at placere indsamlet affald ved nedgangene til strandene, idet de opsatte kasser vil bliver stående.

willigen, die marine Abfälle sammeln. Die Gemeinde sammelt die Abfalltüten ein und bewahrt die Lose bis zur großen Verlosung am Jahresende auf. In Dänemark wird die Küstenlotterie von der internationalen Umweltorganisation der Gemeinden (KIMO) in den Gemeinden Varde und Esbjerg, wie auch in einigen nördlichen Küstengemeinden organisiert. Im vergangenen Jahr haben sich auch viele Touristen beteiligt. Ein Deutscher hatte das Glück, einen Gutschein für einen Aufenthalt in einem Ferienhaus in Dänemark zu gewinnen. In diesem Jahr endet die Küstenlotterie im Dezember 2020, anschließend erfolgt die Verlosung unter den abgegebenen Losen. Der Abschluss der Lotterie bedeutet jedoch nicht, dass es nicht mehr möglich ist, gesammelte Abfälle an den Zugängen zum Strand abzustellen, denn die aufgestellten Kästen bleiben dort stehen. Weitere Angaben zur Küstenlotterie und den Losen für die Lotterie finden Sie auf der Website: www.kystlotteriet.dk

/ Help keep the beaches clean Awareness of the large amounts of marine waste in the world seas is increasing, and many people wish to do something about the problem. This includes the municipalities on the west coast of Denmark. They have the huge task of keeping their beaches clean and attractive. A new concept in Denmark, the Coastal Lottery aims to attract more people to the coast to help remove the washed-up waste, while at the same time discovering the stunning nature. A box of garbage bags and Coastal Lottery tickets has been set up at selected beaches. All you have to do is help yourself to a bag from the box. You fill the bag with waste while enjoying a walk along the beaches. At the end of your walk, you attach a Coastal Lottery ticket to the bag. You place your bag in the box on the beach, and the Coastal Lottery awards locally-sponsored prizes to the countless volun-

teers who have collected the marine waste. The council is in charge of collecting the bags and holding on to the tickets until the big prize draw at the end of the year. The Coastal Lottery in Denmark was launched by KIMO Denmark the municipalities of Varde and Esbjerg, and a number of other municipalities on the north coast. Last year, many tourists took part. One German was the lucky winner of a gift voucher for a holiday cottage stay in Denmark. This year, the Coastal Lottery will conclude in December 2020, after which the lottery tickets that have been submitted will be entered in a prize draw. However, the end of the lottery does not mean we can no longer collect waste and place it near the paths leading down to the beaches. The boxes will remain. For further information about the Coastal Lottery and the location of Coastal Lottery tickets, visit the website: www.kystlotteriet.dk

Nationalpark Vadehavet

TEKST Ryan d'Arcy Metcalfe, koordinator for KIMO Danmark

Paraffin rammer strandene som gule klumper

Visse kategorier af skibe kan lovligt skylle paraffinrester fra deres tanke og udlede det til søs. Paraffinfragmenter forveksles som mad af marine dyr, som kan dø derved, og paraffin kan også være farlig for mennesker.

En undersøgelse af forureningshændelser mellem 2012 og 2016 viste, at 31 hændelser blev indrapporteret til Miljøstyrelsen. Paraffinklumper skyllede op på strande i ti forskellige danske kystkommuner i løbet af de fire år. Omkostninger til oprydningsarbejde blev i alt cirka 7,5 millioner kroner.

Paraffinforurening på strande blev første gang indrapporteret til KIMO Danmark (Kommunernes Internationale Miljøorganisation) i 2009. En omfattende forurening af gule klumper ramte Rømøs strande midt i turistsæsonen. Vadehavsområdet og især Esbjerg, Fanø, Ringkøbing-Skjern og Varde kommuner bliver ofte ramt af denne forurening på grund af nærheden til skibsruterne i Nordsøen. Kysterne i flere europæiske lande bliver også forurenet.

STØRRE MÆNGDER END TILLADT

På nuværende tidspunkt er det tilladt og lovligt for visse kategorier af skibe at skylle paraffinrester fra deres tanke og udlede en mindre mængde til søs. Lovens forudsætninger siger, at skibet skal være i bevægelse, og at udledningen sker i en afstand på mindst 12 sømil fra land. De mængder paraffin, der bliver opsamlet på danske strande, tyder på, at skibe udleder større mængder paraffin end tilladt.

Nationalpark Vadehavet

Billedet her viser en forurening med paraffin, som for nogle år siden ramte Rømø. Foto: Rud Friborg / Dieses Bild zeigt die Paraffinverunreinigung auf Rømø vor einigen Jahren. / This photo shows an incident of paraffin contamination that struck the island of Rømø a few years ago.

Det er svært at spore forureneren, og derfor er omkostningerne til oprydning overført til kystkommuner og nationale myndigheder. Paraffinfragmenter forveksles som mad af marine dyr. 20 procent af de døde mallemukker fundet på den nordvestlige tyske kyst havde paraffinfragmenter i mavesækken. Hos mennesker kan paraffin irritere hud, øjne og luftveje. Nogle materialer kan være kræftfremkaldende. Forurening fra paraffin kan påvirke rekreative interesser og medføre tab af indkomst fra turisme. KIMO VIL SÆTTE EN PROP I TANKERNE

KIMO’s mål er at holde kysterne og havet fri for paraffin og lignende produkter og på denne måde skåne miljøet og spare kystkommunerne og staten ressourcer og penge i forbindelse med oprydningsaktiviteter.

Paraffinklumper skyllede op på strande i 10 forskellige danske kystkommuner i løbet af 4 år. Omkostninger til oprydningsarbejde blev i alt cirka 7,5 millioner kroner.

Nationalpark Vadehavet

KIMO’s internationale sekretariat arbejder for at få strengere reguleringer, således at udledning i havet bliver forbudt. KIMO’s netværk i flere lande arbejder på at indføre et omfattende overvågningsprogram for at registrere hændelser og identificering af de forurenende stoffer. Målet er, at forureningen og forureneren identificeres og betaler for ulovlighederne. På grund af KIMO’s vedvarende lobbyarbejde har flere europæiske lande i fællesskab fremsendt et forslag til IMO (Internationale Søfartsorganisation) om ændring af havets lov ”MARPOL”, som regulerer udledninger fra skibe. Fra 2021 er der et nyt krav om, at tanke med paraffin og lignende produkter forvaskes. Resterne af produktet tømmes ved modtagelsesfaciliteterne i havne. Havvand udtømmes derefter i henhold til gældende regler.

Paraffin, der skylles ud af tanke på skibe, føres med havstrømmene og rammer strandene som gule klumper. Billedet her er fra en strand i Varde Kommune. Foto: Preben Nielsen / Das aus den Tanks gespülte Paraffin folgt der Meeresströmung und landet in Form gelber Klumpen an den Stränden. Das Bild zeigt einen Strand in der Gemeinde Varde. / Paraffin, which is flushed out of tanks on ships, is transported by the ocean’s currents and ends up on the beaches in the form of yellow lumps. This is a photo of a beach in Varde Municipality.

/ Paraffin trifft in gelben Klumpen auf die Strände

/ Paraffin afflicting beaches in yellow lumps

Aufgrund der Nähe zu den Schifffahrtsstraßen in der Nordsee wird das Wattenmeergebiet häufig mit Paraffinverunreinigungen konfrontiert. Das gilt auch für die Küsten mehrerer Länder in Europa. Derzeit ist es für gewisse Schiffskategorien zulässig, die Paraffinreste aus ihren Tanks zu spülen und in geringeren Mengen in das Meer einzuleiten. Die gesetzlichen Bestimmungen besagen unter anderem, dass das Schiff sich 12 Seemeilen von Land entfernt befinden muss. Die Paraffinmengen, die an dänischen Stränden gesammelt werden, deuten darauf hin, dass die Schiffe größere Mengen Paraffin einleiten, als genehmigt. Der Verunreiniger ist nur schwer zu ermitteln. Daher tragen die Küstengemeinden und staatliche Behörden die Kosten für die Säuberungsaktionen. Im Meer lebende Tiere verwechseln Paraffinfragmente mit Nahrung. Bei 20 % der an der Nordwestküste Deutschlands gefundenen toten Eissturmvögel wurden Paraffinfragmente im Magen nachgewiesen. Bei Menschen führt Paraffin zu Reizungen von Haut, Augen und Atemwegen. Einige Substanzen können krebserregend sein. Das Sekretariat der KIMO (internationale Umweltorganisation der Gemeinden) setzt sich für strengere Vorschriften ein, damit Einleitungen in das Meer untersagt werden. Einige europäische Länder haben jetzt gemeinsam einen Vorschlag bei der IMO (Internationale SeeschifffahrtsOrganisation) zur Änderung des „MARPOL“-Übereinkommens eingereicht, das die Einleitungen aus Schiffen reguliert.

Due to its proximity to shipping routes in the North Sea, the Wadden Sea area is often affected by pollution from paraffin. The coasts of several European countries are also being contaminated. Currently it is legal for certain categories of vessel to flush paraffin residue from their tanks and discharge a small amount at sea. The law states that a ship must be at least 12 nautical miles from the shore. The amounts of paraffin accumulated on Denmark’s beaches indicate that ships are emitting larger quantities of paraffin than allowed. It is difficult to trace the polluters. That is why the cost of cleaning up has been put in the hands of coastal municipalities and national authorities. Marine animals mistake the paraffin fragments for food. 20% of the dead Arctic fulmars found on the north-west coast of Germany had paraffin fragments in their stomachs. When it comes to humans, paraffin can irritate the skin, eyes and respiratory passages. Some materials can be carcinogenic. The main office of the international environmental organisation, KIMO is working to achieve stricter regulations that will prohibit discharge into the sea. Some European countries have now submitted a joint proposal to the International Maritime Organisation (IMO) for an amendment to MARPOL – the International Convention for the Prevention of Pollution from Ships.

Nationalpark Vadehavet

KO RT & G O DT

BOG OM TR AGISK S TR A N DING PÅ FA N Ø

I 1897 fandt en usædvanlig stranding sted på Fanø. Briggen Claus af Fanø var på vej med træ fra Norge til England, da den blev fanget i en forrygende storm, led havari og var tæt på at kæntre. Det lykkedes det unge mandskab at sætte kurs mod Esbjerg, og de nåede sandsynligvis tæt på indsejlingen, da et nyt uvejr ramte skibet. 1. december 1897 fandt man i havstokken på Fanøs vestvendte strand de otte druknede søfolk, mens skibet stod nærmest uskadt ikke langt fra land. Kaptajnen og styrmanden var fra Fanø, så skibet strandede på deres hjemø. Bogen "Briggen Claus af Fanø" af Sven Anthonisen fortæller historien, som også danner baggrund for en planlagt særudstilling på Fanø Skibsfarts- og Dragsamling i Nordby. Læs mere om bog og udstilling på www.fanoskibs-dragt.dk. / Buch über tragische Strandung auf Fanø 1897 kam es auf Fanø zu einer ungewöhnlichen Strandung. Die Brigg Claus af Fanø war aus Norwegen unterwegs nach England, als sie in einen schweren Sturm geriet. Am 1. Dezember 1897 fand man am westlichen Meeresufer von Fanø die acht ertrunkenen Seeleute, während das Schiff fast unversehrt nicht weit vom Land entfernt lag. Das Buch „Die Brigg Claus af Fanø" von Sven Anthonisen erzählt die Geschichte.

/ Book about tragic wreck on Fanø In 1897, Fanø was the setting for a highly unusual wreck. The Claus af Fanø, a brig transporting a cargo of timber from Norway to England, got caught in a fierce storm. On 1 December 1897, eight drowned sailors were found on the shoreline of the west beach on the island of Fanø, while not far off shore the vessel was virtually intact. The story is told in the book, Briggen Claus af Fanø by Sven Anthonisen. The photo from the book shows the Claus a few days after the wreck. Das Foto aus dem Buch zeigt ‚Claus‘ nur wenige Tage nach der Strandung.

54 KM PÅ G Å BE N RU N DT I H E LE TØ N DE RM A R SKE N

På den 54 km lange vandrerute, Marskstien, og de otte mindre stisløjfer kommer du hele Tøndermarsken rundt. Det er Danmarks største marskområde, et fladt særpræget landskab, skabt af havet og formet af mennesker. På vandreturen, hvor du blot skal følge afmærkningen, kan du opleve en rig bygningskultur i et storslået kulturlandskab. Du kommer gennem byer som Tønder, Møgeltønder, Højer og Rudbøl og du kommer ud i en natur, der rummer nogle af Europas vigtigste fuglelokaliteter. En stor del af Marskstien forløber på diger. Ruten bringer dig således fra det ældste dige, der blev bygget i 1556, til det yngste dige fra 1981. Foto: Ulrik Pedersen / 54 km zu Fuß durch die gesamte Tøndermarsch Der 54 km lange Wanderweg, der Marschpfad, und die acht kürzeren Rundwege führen Sie durch die ganze Tøndermarsch. Das ist das größte Marschgebiet in Dänemark, eine flache, ganz besondere Landschaft, die vom Meer geschaffen und von Menschen gestaltet wurde und wird. Auf der Wanderung folgen Sie ganz einfach der Beschilderung und erleben unterwegs eine vielfältige Baukultur und großartige Kulturlandschaften. Der Weg führt Sie durch Städte wie Tønder, Møgeltønder, Højer und Rudbøl, wie auch in eine Natur, die einige der wichtigsten Lebensräume für Vögel in Europa beherbergt.

/ A 54-km walk all the way around Tøndermarsken The 54-km-long hiking route, Marskstien (The Marshland Trail) and the eight smaller trails take you all the way around Tøndermarsken It is Denmark’s largest area of marshland: a distinctive, flat landscape created by the sea and shaped by humans. Simply follow the signs on your hike and discover a rich building tradition in magnificent cultural landscape. You will pass through towns and villages such as Tønder, Møgeltønder, Højer and Rudbøl and experience nature that features some of the most important bird habitats in Europe.

U N DE RV ISNINGSP ORTA L VOK SE R OG BLI V E R BE DRE

Mit Vadehav er Nationalpark Vadehavets officielle undervisningsportal. Her finder du flere end 200 beskrevne aktiviteter og opgaver om Vadehavets natur og kultur til børnehaver og skoler. I 2020 udvides målgruppen til ungdomsuddannelserne. Formålet med Mit Vadehav er at udbrede viden om og kendskab til vadehavsområdet, og med mere end 12 år i luften er projektet og hjemmesiden et kendt hjælperedskab blandt mange pædagoger og lærere. I juni 2020 kommer hjemmesiden i en ny og forbedret udgave. Foruden de mange opgaver indeholder den nye side et overblik over Vadehavets natur- og kulturinstitutioner, hjælp til planlægning af lejrskoleture i vadehavsområdet, og tilbud om kurser i at bruge Mit Vadehav, i verdensarv og meget mere. Mit Vadehav indeholder også en stor vidensbank. Se mere på mitvadehav.dk Foto: Ditte Hviid / Das Unterrichtsportal von NPV Mit Vadehav - zu Deutsch: Mein Wattenmeer - ist das offizielle Unterrichtsportal von Nationalpark Vadehavet. Es beschreibt mehr als 200 Aktivitäten und beinhaltet Aufgaben zur Natur und Kultur des Wat-tenmeers für Kindergärten und Schulen. In 2020 wird die Zielgruppe auf Schüler der Sekundarstufe I erweitert.

/ The National Park’s education programme Mit Vadehav – or My Wadden Sea – is the official education programme of the Wadden Sea National Park. It features more than 200 different activities and assignments for kindergartens and primary and middle schools, all related to the culture and nature of the Wadden Sea. By 2020, the target group will be expanded to include secondary schools.

Nationalpark Vadehavet

PĂĽ vej mod nye fuglehĂ¸jder

Nationalpark Vadehavet

TEKST Martin Brink, landskabsforvalter Naturstyrelsen Vadehavet

Med et ambitiøst naturprojekt vil Naturstyrelsen forvandle den sydlige del af Margrethe Kog i Tøndermarsken til et mekka for engfugle som fx viber, brushøns og stor kobbersneppe. Kogen er i forvejen en attraktiv lokalitet for trækfugle som bramgæs, storspover og svømmeænder. Om efteråret, vinteren og det tidlige forår passerer masser af trækfugle gennem Margrethe Kog, men i yngletiden fra april til juli bliver der mere Naturstyrelsen har ansat skovløber Giuke Dahl Kretzschmer (th), som skal holde opsyn med kreaturer og stå for den praktiske opfølgning på projektet. Han ses her sammen med denne artikels forfatter, Martin Brink, der er projektleder på det store naturprojektet i den sydlige del af Margrethe Kog. Foto: Lene Esthave / Naturstyrelsen hat den Waldaufseher Giuke Dahl Kretzschmer (rechts) eingestellt, der das Tierleben überwachen und die praktische Weiterverfolgung des Projektes übernehmen soll. Hier ist er zusammen mit dem Verfasser dieses Artikels, Martin Brink, dem Projektleiter des großen Naturprojektes im südlichen Teil von Margrethe Kog abgebildet. / The Danish Nature Agency has hired the forester, Giuke Dahl Kretzschmer (right) to oversee livestock and to follow up on the project. Here he is with the writer of this article, Martin Brink, project manager of the major nature project in the southern part of Margrethe Kog.

stille. Antallet af ynglende engfugle er gået tilbage de seneste årtier. Det skal der nu ændres på. Den sydlige del af Margrethe Kog skal igen være levested for bæredygtige bestande af klyder, brushøns, stor kobbersneppe, rødben og viber m.fl. ENGFUGLE ER KRÆSNE

At ’dyrke’ engfugle er blevet en kompliceret affære. For 40-50 år siden var de der bare - på ferske enge og strandenge over det meste af landet, men nu er ynglende engfugle som brushøns og klyder spredt på få lokaliteter i landet med hovedvægten i vadehavsregionen samt Vest- og Nordvestjylland. Gode forhold for engfugle kan variere lidt mellem fuglearter, men der skal gerne være så fladt, lavt græsset og overskueligt som muligt. Desuden skal der være passende med vand på engen om foråret og forsommeren, så vadefugleungerne kan finde insektføde ved vanddækkede arealer. Endelig må der ikke være for mange rovdyr og rovfugle, som æder æg og yngel. Projektet indeholder fem elementer: et nyt vandregime, en ændret drift, bekæmpelse af ræv og mårhund, fuglevenlige anlæg i en klæggrav og en efterfølgende opfølgning. MERE VAND OM FORÅRET

Projektområdet på 466 hektar er omkranset af diger, og derfor er det muligt at styre vandstanden i området, både ind i området og ved behov tilbage i Vidåen igen. Arter som fx brushøns og klyder skal have en høj vandstand i april, men lavere hen mod juli. For at kunne opnå den optimale vandstand er der indkøbt nye pumper, et stemmeværk ud mod Vidåen er forhøjet med 70 cm, og det vidtforgrenede netværk af kanaler og skelgrøfter er for en stor del blevet renset op, så vandet kan flyde frit. Vandet kan nu føres gennem 11 kilometer større kanaler og derfra gennem 23 kilometer skelgrøfter ind i engene.

Nationalpark Vadehavet

1. april 2020 var vandstanden cirka 40 cm højere end det tidligere var muligt, og i det niveau flyder vandet fra skelgrøfterne og ind på engene. Derved bliver 114 hektar oversvømmet (se kortet herunder). Dertil kommer et sjapzone-areal på 51 hektar. Hen mod juli vil en del af vandet fordampe, hvorved der bliver flere egnede steder, hvor fx brushøns kan placere en rede. I 2019 blev der holdt på vintervandet i kogen, og bare dette initiativ medførte en øgning af klydebestanden på mere end 100 par på nye vegetationsløse flader, hvor vandet havde stået i lang tid.

Et vidtforgrenet netværk af kanaler og skelgrøfter sørger for, at vand fra Vidåen kan ledes ind i området. Vandet føres gennem 11 kilometer større kanaler som denne og derfra gennem 23 kilometer skelgrøfter ind i engene. Foto: Lene Esthave

KLÆGGRAVEN GØRES FUGLEVENLIG

/ An extensive, ramified network of canals and boundary ditches ensures that water from the Vidå can be conducted into the area.

Med tilskud fra Nationalpark Vadehavet er omkring 1000 meter brinker på en klæggrav i Margrethe Kog jævnet ud. Det har givet en glidende overgang mellem søoverfladen i klæggraven og den omgivende eng. Den nu omkring 10 meter brede zone mellem land og vand er allerede indtaget af rastende vadefugle, såsom klirer, ryler og præstekraver. De gør holdt på trækket sydpå, eller raster ved klæggraven mens højvandet dækker de uendelige vadeflader i selve Vadehavet et par vingeslag mod vest. Ud over arbejdet med flade brinker er der skabt to store øer i klæggraven. En forholdsvis dyb rende ind mod fastlandet forhindrer, at ræven kan soppe over til øerne, og der gøres derudover forsøg med at udlægge en specialproduceret rævespærre, som vil tvinge ræven til at dykke for at komme over til øen. Det bryder den sig ikke om og hvis alt går vel, bliver øerne beboet af måger, fjordterner og klyder.

Klyden er en af de udvalgte arter, som Naturstyrelsen overvåger for at kunne vurdere, om projektet giver de ønskede resultater. Den hævede vandstand har allerede trukket klyder til. Foto: Thomas Iversen / Der Säbelschnäbler gehört zu den ausgewählten Arten, die Naturstyrelsen überwacht, um beurteilen zu können, ob das Projekt zu den gewünschten Ergebnissen führt. Der angehobene Wasserstand hat bereits Säbelschnäbler angelockt. / The pied avocet is one of the selected species the Danish Nature Agency is monitoring in order to assess whether the project yields the desired results. The rise in water level has already attracted pied avocets.

/ Ein weit verzweigtes Netzwerk aus Kanälen und Trenngräben sorgt dafür, das Wasser aus Vidåen in das Gebiet fließt.

Nationalpark Vadehavet har givet et tilskud på 100.000 kr. til, at cirka 1000 meter brinker på en klæggrav i Margrethe Kog er blevet jævnet ud. Det har givet en glidende – og dermed fuglevenlig - overgang mellem søoverfladen i klæggraven og den omgivende eng. Foto: Martin Brink / Der Nationalpark Vadehavet hat einen Zuschuss von 100.000 DKK bereitgestellt, damit etwa 1000 m Abhänge an einer Schlickgrube in Margrethe Kog eingeebnet werden. Dadurch ist ein gleitender - und somit vogelfreundlicher - Übergang zwischen der Wasseroberfläche in der Schlickgrube und den umliegenden Wiesen entstanden. / The Wadden Sea National Park has allocated a grant of DKK 100,000 towards levelling 1,000 metres of slopes in a marine clay trench in Margrethe Kog. This has resulted in a gradual, and therefore bird-friendly transition between the surface of the pool in the marine clay trench and the surrounding meadow.

Nationalpark Vadehavet

HØJER

Vidåslusen Vid

å/H

øje

ana

NY FREDERIKSKOG

Højer

Det f

rems

Dige

kudte

Dige

Klæg

grave

MARGRETHE KOG

GAMMEL FREDERIKSKOG

Græns

evej

Brushane / Kampfläufer/ Ruff Foto: Biopix / J. Madsen

FAKTA

F A KTA

Margrethe Kog Syd

Naturbeskyttelse i højsædet

Margrethe Kog Syd er på i alt 800 hektar og ligger mellem Det Fremskudte Dige og Højer Dige, fra den dansk-tyske grænse og til Vidåen (Højer kanal). Det igangværende naturprojekt har fokus på de 460 hektar sammenhængende fersk eng, som ligger i den østlige del af området. Med sin beliggenhed ud til verdens (måske) største spisekammer, Vadehavet, og en af de vigtigste trækruter for vadefugle, skal ynglefuglene nok indfinde sig, hvis forholdene er til det. Det er i hvert fald tesen, resultatet ser vi først de kommende år.

Beskyttelsen i Margrethe Kog Syd er omfattende: Bl.a. forbyder fredningen fra 1985 enhver form for offentlig adgang. Naturbeskyttelseshensyn er i højsædet. Derudover forbyder reservatbestemmelser for kogen enhver form for jagt, som ikke er regulering. Samtidig er området Natura 2000-område med særligt fokus på fuglebeskyttelse, ligesom det er beskyttet af den danske Naturbeskyttelseslov. Man kan se ud over den sydøstlige del af området fra klæggraven ned mod grænsen, hvor en del af den 54 km lange Marskstien løber på Højer Dige. Bemærk, at færdsel på diget ikke er tilladt i fuglenes yngletid (se skiltning). Endelig kan man se ind i den sydlige del af området fra grænsevejen mellem Danmark og Tyskland.

Nationalpark Vadehavet Vand fra Vidåen føres gennem kanaler og skelgrøfter ind i kogen, hvorved store arealer oversvømmes, og der skabes såkaldte sjapzoner til glæde for engfuglene. I baggrunden ses klæggraven, som også indgår i projektet. Dronefoto: Peter Boisen / Zur Freude der Wiesenvögel werden große Flächen überflutet und sogenannte Saftzonen angelegt. Im Hintergrund sehen Sie die Schlickgrube, die ebenfalls Teil des Projekts ist. / Large areas are flooded and so-called sap zones are created to the delight of the meadow birds. In the background you can see the marine clay trench, which is also part of the project.

ÆNDRET DRIFT - KREATURER I STORE FOLDE

I klæggraven er der skabt to store øer, og en forholdsvis dyb rende skal forhindre, at ræven kan komme over til øerne for at æde æg og unger. Foto: Martin Brink / In der Schlickgrube sind zwei große Inseln angelegt worden und eine relativ tiefe Rinne soll verhindern, dass Füchse auf die Inseln kommen und Eier und Vogeljunge fressen. / Two islands and a relatively deep channel have been created in the marine clay trench to prevent foxes from reaching the islands and eating eggs and chicks.

Efter udløb af gamle forpagtningsaftaler, er den hidtidige drift nulstillet. Omkring 31 kilometer hegn, stolper, låger m.m. er fjernet, og nye hegnslinjer er tegnet på kortet. Resultatet er tre store folde på mellem 110 og 130 ha, samt en mindre fold på 21 ha. Dertil kommer to fenner på i alt 43 ha, som skal drives med får indtil 2025. De store folde skal sikre, at der altid er adgang for kreaturerne til højere beliggende engarealer inden for en fold, ligesom det er formålet, at dyrene har adgang til at græsse ned mod skelgrøfterne. Det skal reducere bræmmer med tagrør, som kan spærre udsynet og være ynglested for rørhøgen. Udbinding af kreaturer skal først ske fra 1. juni, og med det halve antal dyr i første omgang, så fuglereder ikke trampes ned, og først fra 15. juli med fuldt antal. I hele projektområdet summer det op til omkring 450 kreaturer fra juli til oktober. Samspillet mellem Naturstyrelsen og dyreholderne bliver helt afgørende for projektet. BEKÆMPELSE AF PRÆDATORER

Jordrugende fugle er særligt udsatte for prædation fra rovdyr. Det gælder ikke mindst ynglende

vadefugle, hvor ræven i særdeleshed er effektiv til at plyndre deres reder på enge og strandenge. Den invasive mårhund er ligeledes kommet til som en trussel, og derfor er det afgørende for ynglesuccessen, at der reguleres ræve og mårhunde. Der er udviklet en plan for bekæmpelse af prædatorer i Margrethe Kog Syd, som lægger hovedvægt på nedskydning om natten i det tidlige forår, lige før rovdyrene etablerer sig med unger. Naturstyrelsen engagerer få udvalgte frivillige jægere i denne opgave, og der er indgået et samarbejde med Nationalpark Vadehavet, som har et prædationsprojekt på tværs af lokaliteter inden for nationalparken. LØBENDE OPFØLGNING OG OVERVÅGNING

Naturstyrelsen har ansat en opsynsmand, som skal have arbejdsområde i Tøndermarsken, og som skal holde opsyn med kreaturer og stå for den praktiske opfølgning på projektet. Derudover skal der være en overvågning, som gør styrelsen i stand til at følge udviklingen i antallet af ynglefugle. Lykkeligvis sker der allerede overvågning gennem et Natura 2000 overvåg-

Nationalpark Vadehavet

ningsprogram (NOVANA) og af kolonirugende ynglefugle i Vadehavet (TMAP). Naturstyrelsen vil supplere denne overvågning, så datagrundlaget er tilstrækkeligt til at vurdere ynglesucces for udvalgte arter som brushøns, klyde, stor kobbersneppe, rødben og fjordterne. Og ikke mindst at justere driften derefter. I foråret 2020 – netop på den årstid, vadefuglene leder efter egnede yngleområder, kurtiserer og finder sammen i par - stod vandet højt i Margrethe Kog Syd. Forhåbentlig vil det vise sig, at det har gjort kogen til så attraktivt et levested, at fuglene ikke kan få sig selv til at flyve videre. Når brushønsene danser i ordentlige antal, så danser vi også! Det er helt afgørende, at man får skabt enge, der veksler mellem områder med sjapvand og mere tørre områder, hvis man vil have engfuglene til at yngle. Foto: Lene Esthave / Wenn man Wiesenvögel zum Brüten anlocken will, ist es unbedingt erforderlich, Wiesen zu schaffen, in denen Bereiche mit schlammigem Wasser und trockenere Gebiete sich abwechseln. / For meadow birds to breed, it is essential to create meadows that alternate between areas of slush and drier areas.

/ Unterwegs zu neuen Vogelhöhen

/ The birds are coming

Im Herbst, Winter und zu Beginn des Frühjahrs ziehen viele Zugvögel durch Margrethe Kog, aber in der Brutzeit von April bis Juli wird es hier stiller. In den letzten Jahrzehnten ist die Anzahl brütender Wiesenvögel zurückgegangen. Das soll sich nun ändern. Der südliche Teil von Margrethe Kog soll wieder ein Lebensraum für nachhaltige Bestände von Säbelschnäblern, Kampfhähnen, Uferschnepfen, Rotschenkel, Kiebitzen usw. werden. Es ist schwierig geworden, Wiesenvögel zu ‚züchten‘. Vor 40-50 Jahren waren sie ganz einfach da - auf frischen Wiesen und Strandwiesen fast überall im Land. Heute aber gibt es brütende Wiesenvögel nur noch an wenigen Stellen im Land, in erster Linie im Wattenmeergebiet, wie auch in West- und Nordjütland. Wiesenvögel bevorzugen ein so ebenes und übersichtliches Gelände wie möglich mit niedrigem Grasbewuchs. Außerdem muss im Frühjahr und Frühsommer genug Wasser auf den Wiesen stehen, damit die jungen Watvögel auf Nahrungssuche Insekten an den Wasserflächen finden können. Schließlich darf es nicht zu viele Raubtiere und Raubvögel geben, die Eier und Brut fressen. Das Projekt besteht aus fünf Elementen: ein neues Wasserregime mit höherem Wasserstand im Frühjahr, veränderte Bewirtschaftung, Bekämpfung von Füchsen und Marderhunden, vogelfreundliche Anlage in einer Schlickgrube und anschließende Weiterverfolgung. Margrethe Kog Syd erstreckt sich auf insgesamt 800 ha und liegt zwischen den Vorgelagerten Deichen und den Højer Deichen von der deutsch-dänischen Grenze bis Vidåen (Højer Kanal). Das Gebiet gehört zum Nationalpark Vadehavet. Das laufende Naturprojekt konzentriert sich auf die 460 ha durchgehenden frischen Wiesen im östlichen Teil dieses Gebietes.

During the autumn, winter and early spring, a myriad of migratory birds pass through the polder of Margrethe Kog, but during the breeding season from April to July things get quieter. In recent decades, the number of breeding meadow birds has declined. That situation is about to change. The southern part of Margrethe Kog will again be a habitat for sustainable populations of pied avocets, ruffs, black-tailed godwits, common redshanks and northern lapwings etc. ‘Cultivating’ meadow birds has become a complex affair. 40-50 years ago, they were simply there – on freshwater and saltwater meadows throughout most of the country. But now meadow birds breed in only a handful of locations in Denmark: principally in the Wadden Sea region and West and Northwest Jutland. Meadow birds favour flat, manageable meadow areas with low grass. There must also be adequate water in the meadow during spring and early summer so that the waders can feed on insects from the submerged areas. Finally, there must not be too many predators and birds of prey who can eat their eggs and broods. The project involves five elements: a new water regime with increased water levels in the spring; a change in operations; control of foxes and raccoons; bird-friendly constructions in a marine clay trench; and a subsequent follow-up. Margrethe Kog South, covering a total of 800 hectares, is located between the Advanced (or Danish-German) Dike and Højer Dike, from the Danish-German border to the Vidå river (Højer Canal). The area is part of the Wadden Sea National Park. The ongoing nature project focuses on the 460 hectares of contiguous freshwater meadowland located in the eastern part of the area.

Nationalpark Vadehavet

TEKST John Frikke, projektkonsulent ved Nationalpark Vadehavet

Kystfugle i havsnød... Flere ynglefugle langs vore kyster er i tilbagegang og hører til blandt de mest sjældne i Danmark. Nationalpark Vadehavet er begunstiget med betydelige bestande af flere af arterne, og hermed følger et forvaltningsmæssigt ansvar. Årsagerne til den usikre bevaringsstatus for kystfuglene er flere, så derfor slås der også på flere strenge. En af dem er at skabe ynglepladser med ro og fred til fuglene. ’Krrii-errrr…. krrii-errrr’ lyder det skarpt over hovederne på os, da vi nærmer os et næsten vegetationsløst sandområde. Der er mange strandskaller her på overgangen mellem den fine strandeng på Grønningen og den tilstødende havbund på det nordligste Fanø. Området ligger helt ud til Grådyb, som skærer sig ind mod Esbjerg mellem halvøen Skallingen og Fanø – og lyden over os kommer fra en gruppe havterner. De bryder sig tydeligt ikke om vores besøg! Netop her finder vi et af Nationalpark Vadehavets indsatsområder for at forbedre forholdene for nogle af de mest trængte, danske ynglefugle. Det drejer sig om arter af vadefugle og

terner, der er helt afhængige af åbne sandstrande og sandede strandenge som yngleområder. Vi skriver 30. april, og vi er på vej ud for at sætte en såkaldt ’udhegning’ op til kystfuglene, som vi håber vil slå sig ned i løbet af den kommende måned. Ikke blot havterner, men også dværgterner, hvidbrystede præstekraver, store præstekraver og klyder, bare for at nævne de mest karakteristiske. STRØMFØRENDE FÅREHEGN

Udhegningen består i dette tilfælde af et 50 x 450 meter stort areal, der i et par måneder hvert forår og sommer indhegnes af et strømførende fårehegn, som skal sikre at ræven og andre ubudne gæster ikke trænger sig på og ind til det for fuglene livsvigtige yngleområde bag hegnet. Et sådant hegn udstyres til sidst med strømgivere og solceller, der sikrer, at der altid er hårdtslående strøm i trådene – og naturligvis også med skilte, der fortæller, hvad der sker bag de skelsættende tråde. Andre steder markeres fuglenes yngleområder blot af et hegn eller en snor, der med tilhørende skilte oplyser de mennesker, som færdes i området, om vigtigheden af at holde afstand og af at holde eventuelle hunde i snor.

Hele den danske bestand af hvidbrystede præstekraver yngler i dag på strandene i Nationalpark Vadehavet, og det er derfor særligt vigtigt at sørge for, at der kommer flyvefærdige unger ud af deres yngleforsøg. Her ses en hun med små unger, som endnu bliver varmet af moderen. Foto: Thorkild Brandt / Der gesamte Seeregenpfeiferbestand Dänemarks brütet heute an den Stränden des Nationalpark Vadehavet. Somit ist es besonders wichtig, dafür zu sorgen, dass ihre Brutversuche zu flugbereiten Jungvögeln führen. Hier ein Weibchen mit seinen Jungen, die noch von der Mutter gewärmt werden. / Today, the entire Danish population of Kentish plovers breeds on the beaches of the Wadden Sea National Park. So, it is particularly important to ensure that their attempts at breeding successfully produce fledged chicks. Here you can see a female with small chicks, still receiving warmth from their mother.

Nationalpark Vadehavet Strandene langs Danmarks kyster er meget eftertragtede, når vi mennesker skal udfolde os med rekreative aktiviteter. Men de er også levesteder for et helt særligt planteog dyreliv, så hensynsfuld adfærd hos brugerne og zonering af strandene er nogle af de værktøjer, som kan give plads til fx ynglende vadefugle og terner. Foto: John Frikke / Die Strände an Dänemarks Küsten sind sehr begehrt, wenn wir Menschen uns bei Freizeitaktivitäten entfalten wollen. Sie sind aber auch der Lebensraum einer ganz besonderen Flora und Fauna. Ein rücksichtsvolles Verhalten der Benutzer und eine Bereichseinteilung der Strände gehören zu den Instrumenten, die beispielsweise Raum für brütende Watvögel und Schwalben schaffen können. / The beaches along Denmark’s coasts are extremely popular recreational spots for humans. But they are also habitats for very special flora and fauna, so considerate behaviour on the part of users and zoning of the beaches are two of the tools that can create space for breeding wading birds and terns.

I Nationalpark Vadehavet finder vi nogle af de bredeste og mest dynamiske strande i Danmark, hvor bl.a. en række af fåtallige kystfugle finder deres foretrukne yngleområder. Der er god plads, og med kystfugleprojektet søges der skabt nogle små fristeder til de ynglende vadefugle og terner. Foto: John Frikke / Einige der breitesten und dynamischten Strände Dänemarks liegen im Nationalpark Vadehavet und sind bevorzugte Brutstätten einer Reihe seltener Küstenvögel. Platz ist genug und mit dem Küstenvogelprojekt sollen einige kleine Freiräume für brütende Watvögel und Schwalben geschaffen werden. / In the Wadden Sea National Park, we find some of the widest and most dynamic beaches in Denmark, where, for example, a number of scarce coastal birds find their favourite breeding areas. There is plenty of space. The coastal birds project is creating small refuges for the breeding wading birds and terns.

Nationalpark Vadehavet Dværgternen yngler ofte i små kolonier på stranden, og hegning af disse giver som hovedregel gode resultater. Især de rævesikre hegn har betydning for op mod en tredjedel af den danske bestand, som findes i Vadehavet. Foto: John Frikke / Zwergseeschwalben brüten häufig in kleinen Kolonien am Strand, deren Auszäunung in der Regel zu guten Ergebnissen führt. Insbesondere sind fuchssichere Auszäunungen für knapp ein Drittel des dänischen Bestandes wichtig, der am Wattenmeer zu finden ist. / The little tern often breeds in small colonies on the beach. Fencing them in generally produces good results. Fox-proof enclosures in particular are important for up to a third of the Danish population, which is found in the Wadden Sea.

Frivillige fra Dansk Ornitologisk Forening sætter skilte op på standen ved Blåvand. Skiltning er et vigtig redskab i kampen for at forbedre forholdene for de jordrugende fugle på stranden. Foto: John Frikke / Freiwillige aus Die dänische Ornithologische Vereinigung stellt am Stand in Blåvand Schilder auf. Beschilderung ist ein wichtiges Instrument bei den Bemühungen, die Bedingungen der am Strand brütenden Vögel zu verbessern. / Volunteers from The Danish Ornithological Association puts up signs at the stand at Blåvand. Signage is an important tool in the efforts to improve the conditions for the shorebirds.

STRANDRUGENDE FUGLE MED PROBLEMER

De vestvendte strande i Nationalpark Vadehavet er nogle af de mest dynamiske landskaber i vadehavsområdet, men samtidigt også nogle af de mest markante naturtyper i det helt særlige tidevandslandskab. De brede strande er således vokse- og levesteder for et ganske særligt planteog dyreliv, heriblandt en række fuglearter, som er helt afhængige af naturtypen som ynglehabitat. Blandt fuglene er de sandede områder i Vadehavet på denne måde af afgørende betydning for arter, som på landsplan hører til blandt de mest sjældne og sårbare. Det gælder fx rødlistede arter som dværgterne og hvidbrystet præstekrave.

Nationalpark Vadehavet

I 1960’erne skønnedes det, at der på landsplan ynglede op mod 900 par dværgterner, mens der kun blev registreret 300 par i 2003. Arten var tidligere også vidt udbredt langs de danske kyster, mens den i dag yngler på et langt mindre antal lokaliteter. Dværgternen er således både truet på bestandens størrelse og på dens udbredelse, og derfor svarer de omkring 150 ynglepar i Nationalpark Vadehavet til mere end en tredjedel af den nuværende danske bestand. Vadehavet har endnu større betydning for den hvidbrystede præstekrave, som over de sidste fem årtier er forsvundet fra en lang række ynglelokaliteter på Sjælland og i det nordvestlige Jylland, så den nu kun findes på strandene på Fanø og Rømø. Her svinger bestanden mellem 50 og 80 par, og arbejdet med at beskytte den er af største betydning. INTRESSESAMMENFALD

Imidlertid er strandene som bekendt også et sted, som vi mennesker ynder at bruge til rekreative aktiviteter, og da vores trang til en strandog badetur naturligt nok er størst om foråret og sommeren, flokkes vi i ekstra stort antal på

Rævesikre udhegninger som denne på Fanøs nordspids er en stor hjælp til de jordrugende fugle. Kim Fischer er frivillig tovholder på kystfugleprojektet på Fanø, og bruger hver sommer mange hundrede timer på arbejdet med at beskytte de trængte kystfugle. Foto: John Frikke / Fuchssichere Auszäunungen wie diese an der Nordspitze von Fanø sind für die am Boden nistenden Vögel eine große Hilfe. Kim Fischer ist freiwilliger Koordinator des Küstenvogelprojektes auf Fanø und verbringt jeden Sommer viele hundert Stunden mit dem Schutz der bedrohten Küstenvögel. / Fox-proof enclosures like this one on the northern tip of Fanø are a great help for the shorebirds. Kim Fischer is a volunteer coordinator on the coastal birds project on Fanø. Every summer he devotes hundreds of working hours to protecting the hardpressed coastal birds.

F A KTA

Vis hensyn til fuglene Indsatsen med at udhegne mindre områder i yngletiden redder ikke alene arterne, så derfor er der i tillæg til den hidtidige indsats og i samarbejde med bl.a. turistforeninger omdelt foldere til brugere af sommerhuse, lavet små informationsfilm og trykt et større antal særlige skilte med påmindelser til strandens gæster om at vise hensyn over for fuglelivet.

Nationalpark Vadehavet

strandene på denne årstid. Herved opstår en klar konflikt med de strandrugende fugles ’interesser’, og hvis ikke der tages hånd om dette ’sammenstød’, så er det klart, at fuglene bliver tabere. Derfor er det yderst vigtigt, at der gøres noget for de truede arter – som f.eks. at udhegne vigtige områder og at oplyse om fuglenes tilstedeværelse og deres behov for fred og ro til at ruge æg ud og opfostre unger. Og som om det ikke var nok med fuglenes udfordringer i forhold til mennesket, så har det med tiden vist sig, at nataktive rovdyr som fx ræven også er en begrænsende faktor for de jordrugende fugles ynglesucces. Derfor kombineres kystfugleprojektet med et projekt, som har

/ Küstenvögel in Seenot ‚Krrii-errr ... krrii-errr‘ ertönt es schrill über unseren Köpfen. Wir befinden uns am Übergang zwischen den Strandwiesen und dem angrenzenden Meeresboden auf Fanø – das Geschrei über uns kommt von einer Gruppe Küstenseeschwalben. Offensichtlich stört unser Besuch sie nicht! Hier liegt eines der Einsatzgebiete des Nationalpark Vadehavet, um die Verhältnisse für einige der am stärksten bedrohten dänischen Brutvögel zu verbessern. Es geht aber nicht nur um Küstenseeschwalben, sondern auch um Zwergseeschwalben, Seeregenpfeifer, Sandregenpfeifer und Säbelschnäbler. Es ist der 30. April und wir sind unterwegs, um für die Küstenvögel eine sogenannte ‚Auszäunung‘ einzurichten. Betroffen ist ein 50 x 450 Meter großes Gebiet, das in jedem Frühjahr und Sommer einige Monate mit stromführendem Schafnetz eingezäunt wird, um Füchse und andere nicht erwünschte Gäste fernzuhalten. Schilder informieren außerdem über

til formål at regulere bestandene af rovdyr, og derfor er udhegningerne til ynglefuglene visse steder også gjort ’rævesikre’. SAMARBEJDE SIKRER KYSTFUGLENE

At arbejde med de ynglende fugle på Skallingen, Fanø og Rømø kræver et godt samarbejde og et netværk, som sætter ind på forskellig vis. Derfor bygger projektet på en stor indsats fra bl.a. frivillige fra Dansk Ornitologisk Forening og Fanø Natur og et samarbejde med Naturstyrelsen og kommunerne. Uden dette samarbejde – og især en indsats fra frivillige, der løbende kan tilse hegnene og overvåge udviklingen for ynglefuglene – ville kystfugleprojektet ikke fungere.

das, was hinter dem Elektrozaun passiert. An anderen Stellen werden die Brutgebiete der Vögel nur durch ein Band und dazugehörige Beschilderung markiert, die darüber informiert, wie wichtig es ist, Abstand zu halten und Hunde an der Leine zu führen. Wir Menschen gehen gerne an den Strand, aber dadurch kommt es zu einem Konflikt mit den ‚Interessen‘ der am Strand brütenden Vögel und, wie es aussieht, sind die Vögel dabei die Leidtragenden. Somit ist es wichtig, etwas für die bedrohten Arten zu tun. Auch nachtaktive Raubtiere stellen eine Bedrohung dar. Daher wird das Küstenvogelprojekt mit einem Projekt kombiniert, das auf die Regulierung des Raubtierbestandes abzielt. Aus diesem Grund sind die Auszäunungen für Brutvögel an gewissen Stellen auch ‚fuchssicher‘ gestaltet. In Zusammenarbeit u. a. mit den Fremdenverkehrsverbänden werden Faltblätter für die Benutzer von Ferienhäusern verteilt, wurde ein kleiner Film gedreht und werden die Strandgäste auf gesonderten Schildern gebeten, das Vogelleben zu achten.

/ Coastal birds in distress There is a screeching sound above our heads. We are between the salt meadow and the adjacent seabed on the island of Fanø. The sound above is coming from a group of Arctic terns. They are obviously not too happy about our visit! This is the site of one of the Wadden Sea National Park’s efforts aimed at improving conditions for some of the most hard-pressed Danish breeding birds. They include not only Arctic terns, but also little terns, Kentish plovers, common ringed plovers and avocets. It is 30 April and we are off to erect a so-called ‘fence’ for the coastal birds. For a few months each spring and summer, an area of 50 x 450 metres will be fenced off by an electric sheep fence, aimed at keeping out foxes and other intruders. Signs will also provide information about what is happening behind the electric fence. Elsewhere, the birds’ breeding grounds are indicated simply by a series of signs, reminding visitors how important it is to

keep their distance and keep their dogs on leads. As humans, we love spending time on beaches. But this gives rise to a clear conflict with the ‘interests’ of shorebirds, and the birds are likely to be the losers. That is why it is so important to do something for these endangered species. Nocturnal predators are also a threat. So, the coastal bird project is being combined with a project aimed at regulating the populations of predators. In certain places, the fences for the breeding birds will also be made ‘foxproof’. In cooperation with tourist associations etc., we will distribute leaflets to holiday home users. We have also produced small films and made special signs, reminding visitors to the beaches of the consideration they should show for birdlife.

Nationalpark Vadehavet

TEKST Jens L. Hansen, kommunikationskonsulent, Nationalpark Vadehavet

Nationalpark Vadehavet fylder 10 år Danmarks største nationalpark har været igennem en fantastisk udvikling siden indvielsen i 2010. Fødselsdagen skal naturligvis fejres – om end corona-krisen har spændt ben for mange af planerne. I 2020 fejrer vi, at det 16. oktober er præcis 10 år siden, prins Joachim åbnede Nationalpark Vadehavet ved en festlig højtidelighed i Ribe. Indvielsen blev også fejret med folkefest i de fire vadehavskommuner, men forinden havde der været

forløb, hvor såvel skepsis som direkte modstand var en del af den lokale debat om, hvorvidt det nu var en god ide at etablere en nationalpark i vadehavsområdet. Mangt og meget er sket siden dengang. Her i året for den første runde fødselsdag hører man ikke længere røster, der sætter spørgsmålstegn ved, om vi skal have en Nationalpark Vadehavet. Tværtimod. Undersøgelser har vist, at hvis der blev holdt en lokal folkeafstemning om dette spørgsmål, så ville ja-siden opnå det, man karakteriserer som en jordskredssejr. Nationalpark Vadehavet er spækket med fantastiske fotomotiver. Et af de klassiske er en solnedgang over vaden – her tilsat et twist med det unikke Nationalpark Vadehavet-krus, som er blevet fremstillet i et begrænset antal i forbindelse til at markere 10-års fødselsdagen. Foto: Lars Roed / Im Nationalpark Wattenmeer wimmelt es nur so vor einmaligen Fotomotiven. Zu den Klassikern gehört der Sonnenuntergang über dem Watt - hier aufgepeppt um den einmaligen Nationalpark Wattenmeer-Becher, der in Verbindung mit den Feiern zum 10-jährigen Bestehen des Nationalparks in begrenzter Auflage hergestellt wurde. / The Wadden Sea National Park is packed with stunning photo opportunities. One of the classics is sunset on the Wadden – in this case with an extra touch in the shape of the unique Wadden Sea National Park mug, produced in a limited edition to commemorate the 10th anniversary.

Nationalpark Vadehavet

Ydermere har gentagne meningsmålinger, hvor man har spurgt befolkningen i vadehavsområdet om deres indstilling til nationalparken, vist, at ikke blot er opbakningen overvældende: En støt stigende andel af lokalbefolkningen erklærer, at de rent faktisk er stolte af enten at bo i eller være nabo til Nationalpark Vadehavet. Og var stoltheden på spirestadiet til at begynde med, så fik den et kæmpe boost, da den danske del af Vadehavet i 2014 blev udpeget af UNESCO som verdensarv. Dermed kom vi i Danmark på omgangshøjde med Tyskland og Nederlandene, som allerede i 2009 fik deres dele af Vadehavet optaget på den fornemme verdensarvsliste. FE JRING – TRODS CORON A - KRISE

Nu er Nationalpark Vadehavet så på vej mod de 10 år, og vi har glædet os til at skulle markere og fejre den første runde fødselsdag sammen med alle nationalparkens venner, samarbejdspartnere, frivillige, interessenter og ikke mindst lokalbefolkningen i hele vadehavsområdet. Mange planer er blevet lagt, men som for alle andre her i 2020 er corona-krisen kommet på tværs. Noget har vi været nødt til at opgive, og andre planer har vi måttet revidere. Vi holder dog fast i, at fødselsdagen skal fejres, og forhåbentlig har forholdene ændret sig til det bedre, når vi kommer tættere på fødselsdagen. I anledning af sin 10-årsdag arrangerer Nationalpark Vadehavet sammen med Friluftsrådet og Syddansk Universitet en konference om bæredygtig turismeudvikling. Konferencen, der holdes 11. november i Musikhuset i Esbjerg, stiller det overordnede spørgsmål: Er der grænser for turisme? Foto: John Frikke / Anlässlich seines 10-jährigen Bestehens organisiert der Nationalpark Wattenmeer in Zusammenarbeit mit Friluftsrådet und Syddansk Universitet eine Konferenz über nachhaltige Tourismusentwicklung. Die Konferenz findet am 11. November im Musikhuset in Esbjerg statt und stellt folgende übergeordnete Frage: Gibt es Grenzen für den Tourismus? / On the occasion of its 10th anniversary, the Wadden Sea National Park, together with the Danish Outdoor Council and the University of Southern Denmark, is organising a conference on sustainable tourism development. The conference, to take place on 11 November in Esbjerg Performing Arts Centre, will pose the overall question: Are There Any Limits to Tourism?

Hovedfejringen vil finde sted på selve 10-årsdagen, og ligesom ved indvielsen i 2010 bliver det med Danmarks ældste by som ramme. Her vil der blandt andet blive uddelt en særlig fødselsdagspris til en partner, som har gjort en særlig ekstraordinær indsats til gavn for nationalparken. Miljøminister Lea Wermelin har allerede sagt ja tak til at deltage i fejringen. Festlighederne er dog ikke begrænset til 16. oktober og til Ribe, for der er planlagt fejring og events rundt om i nationalparken i hele uge 42. Nationalpark Vadehavets 10-årsdag er også anledningen til, at vi arrangerer en konference om bæredygtig turismeudvikling 11. november i Esbjerg. Konferencen, der arrangeres i samarbejde med Friluftsrådet og Syddansk Universitet, får overskriften ’Grænser for turisme?’ Her vil vi sætte fokus på, hvordan man kan forene behovet for beskyttelse med benyttelse. Vi håber, at du har lyst til at deltage i et eller flere af arrangementerne og dermed være med til at fejre de første 10 år med Nationalpark Vadehavet. Informationer om alle arrangementer vil løbende blive opdateret på en særskilt side på Nationalpark Vadehavets hjemmeside. Du kan komme ind på siden via dette link www.nationalparkvadehavet.dk/muligheder/fejring eller ved at scanne QR-koden.

Til at markere 10-året har Nationalpark Vadehavet fået udarbejdet en særlig fødselsdags-udgave af sit logo. / Um das 10-jährige Bestehen hervorzuheben, hat der Nationalpark Wattenmeer eine besondere Geburtstagsausgabe seines Logos gestalten lassen. / To celebrate the 10th anniversary, the Wadden Sea National Park commissioned a special anniversary version of its logo.

Nationalpark Vadehavet

Vigtige hændelser i Nationalparkens historie FAKTA

2003-2005: Syv pilot- og undersøgelsesprojekter blev gennemført for at undersøge mulighederne for nationalparker i bl.a. Vadehavet. 2007: 24. maj vedtog Folketinget nationalparkloven. 2008: 17. januar indgik miljøministeren en aftale med forligspartierne om at udpege fire nationalparker, herunder Vadehavet. 2009: 30. marts gav Varde, Esbjerg, Fanø og Tønder Kommune samtykke til udarbejdelse af nationalparkforslag. 2010: 16. oktober blev Nationalpark Vadehavet indviet. 2012: 21. december blev Nationalparkplan Vadehavet 2013-18 vedtaget. 2014: Vadehavet blev udpeget til UNESCO Verdensarv. 2016: Nationalparken indvier sit eget skib ’Vadehavet’, der især skal benyttes i forbindelse med formidling og forskning/undervisning. 2018: Nationalparkplan 2013-18 revideret og ny plan for 2019-24 udgivet. 2020: 16. oktober fejrer Nationalpark Vadehavet sin 10 års fødselsdag.

"Her er meget at opleve. Meget at se. Og mange fortællinger fra Danmarks historie. Danskerne har en rigdom her ved Vadehavet, som alle i Danmark kan glædes ved og nyde godt af. Det er en rigdom, der ikke svinder ind, selv om den deles ud til nok så mange. Vi har alle brug for historie. For at føle, at vi hører til. Vi har også brug for – indimellem – at mærke, at der er kræfter, der er større end os. Det hele kan vi finde her. I kulturen, i traditionerne, i historien og i naturen. Det er den rigdom, som alle, der besøger nationalparken, vil få del i." – H.K.H. Prins Joachim – i sin tale ved åbningen af Nationalpark Vadehavet 16. oktober 2010

Scan QR for at komme ind på nationalparkvadehavet.dk / Scannen Sie den QR-Code, um nationalparkvadehavet.dk zu besuchen / Scan the QR code to visit nationalparkvadehavet.dk

/ Der Nationalpark Wattenmeer feiert sein 10-jähriges Bestehen

/ Wadden Sea National Park – 10th Anniversary

Am 16. Oktober 2020 jährt sich die feierliche Eröffnung des Nationalpark Wattenmeer durch seine königliche Hoheit Prinz Joachim vor genau 10 Jahren in Ribe. Die Hauptfeierlichkeiten anlässlich des 10-jährigen Bestehens des Nationalparks finden an diesem Tag und wieder mit der ältesten Stadt Dänemarks als Kulisse statt. Aber die Feierlichkeiten beschränken sich nicht auf den 16. Oktober und Ribe, denn Feiern und Veranstaltungen rund um den Nationalpark sind für die gesamte KW 42 geplant. Außerdem markieren der Nationalpark Wattenmeer, die vier Wattenmeergemeinden und einige unserer Partner im Verlauf dieses Jahres das 10-jährige Bestehen in Verbindung mit Veranstaltungen, Aktivitäten, Treffen, usw. In Dänemark gibt es insgesamt fünf Nationalparks, wobei der NationalparkWattenmeer bei weitem der größte ist. Als das Wattenmeer ausgewiesen wurde, legte der Umweltminister Wert darauf, dass es sich um ein ganz einmaliges Marsch- und Gezeitengebiet von internationaler Bedeutung, eine besonders dynamische Landschaft und ein Ökosystem von Bedeutung weit über die Landesgrenzen hinaus handelt. Es ist als Rastgebiet für Millionen Zugvögel, als Brutgebiet für Vögel und als Aufwuchsgebiet für Fische und Meeressäuger absolut lebensnotwendig. Das Gebiet zeichnet sich durch eine reiche Kulturgeschichte mit Landgewinnung, Deichbau und einem besonderen Baustil aus. Der Nationalpark Wattenmeer ist gleichzeitig der einzige internationale Nationalpark Dänemarks. Wir teilen uns das Wattenmeer mit Deutschland und den Niederlanden - insgesamt ist das Wattenmeer das weltweit größte, zusammenhängende Gezeitengebiet. Fast das gesamte Wattenmeer wurde von der UNESCO als Welterbe ausgewiesen. Das Welterbe umfasst in erster Linie marine Gebiete. Etwa 80 Prozent des Nationalparks Watten-

On 16 October 2020 it will be precisely 10 years since His Royal Highness Prince Joachim opened the Wadden Sea National Park at a ceremony in Ribe. The main celebration marking the National Park’s 10th anniversary will take place on the actual birthday, once again in the oldest town in Denmark. But the celebrations will not be limited to 16 October and Ribe. During Week 42, there will be all sorts of celebratory events throughout the National Park. In addition, during 2020, the Wadden Sea National Park, the four Wadden Sea municipalities and a number of our partners will commemorate the 10th anniversary with an array of events, activities, meetings etc. Denmark has a total of five national parks, and the Wadden Sea National Park is by far the largest. When the Wadden Sea was designated a national park, the Minister for the Environment drew particular attention to the fact that the place is a unique, internationally important marsh and tidal area and a particularly dynamic landscape and ecosystem, the importance of which extends far beyond national borders. It is vital as a brooding area for millions of migratory birds, as a breeding area for birds and as a rearing area for fish and marine mammals. The area possesses a rich cultural history, featuring, for example, land reclamation, dyke construction and a special building style. The Wadden Sea National Park is also Denmark’s sole international national park. We share the Wadden Sea with Germany and the Netherlands, and the total Wadden Sea comprises the largest cohesive tidal system in the world. Virtually the entire Wadden Sea is a UNESCO World Heritage Site. It comprises mainly marine areas, and approximately 80% of the Wadden Sea National Park is a World Heritage site.

meersind Welterbegebiet.

Nationalpark Vadehavet

TEKST Henrik Mikaelsen, projektkonsulent Nationalpark Vadehavet

Besøgende skal hjælpes bedre på vej Vadehavets natur er i verdensklasse, og nu skal den samlede formidling af området på samme niveau. I 2020 sætter Nationalpark Vadehavet sammen med vadehavskommunerne, Naturstyrelsen og en række andre partnere gang i et storstilet projekt, hvor der i løbet af fire år skal etableres i alt ca. 30 porte, velkomststeder og infosteder. Nordea-fonden støtter projektet med 14,7 mio. kr. Nationalpark Vadehavet dækker et stort areal. Rigtig stort. 1.459 km² - og langt det meste under vand. Så hvordan kommer man rundt i nationalparken, hvis man vil opleve alt, den kan byde på? Og hvad er det egentlig, man kan opleve derude? Det vil projekt ”Velkommen til Nationalpark Vadehavet” prøve at vise, forklare og føre dig frem til. Landskabet består af store flader med eng, hav og vade, som ved første øjekast kan virke ensformige - måske endda kedelige. Her sker jo ikke noget? Men der sker en masse! Det kræver måske bare en forklaring, for at du får øjnene op for det, og for at du forstår, hvad du ser. En stor del af projektet vil derfor handle om formidling af, hvad Vadehavet og nationalparken rummer af fortællinger, og om at få dem fortalt på flere forskellige måder og på forskellige steder, når du er ude for at opleve områdets natur. Målet er ganske enkelt at klæde dig på med viden og guide dig rundt i nationalparken, så du får så mange gode oplevelser som muligt.

ER JEG INDE ELLER UDE…?

For det første vil vi gerne gøre det mere synligt, at du rent faktisk er ankommet til nationalparken. Den er jo ikke indrammet af et kæmpe hegn eller med bomme, du skal passere for at komme ud og ind. Faktisk vil du ofte opleve, at du bevæger dig ud og ind af parkens afgrænsning mange gange, når du er på tur i området. Så i projektet vil vi arbejde på at få markeret gode ruter og stier, som kan føre dig frem til alle de steder, hvor der venter spændende oplevelser og på den måde også få afmærket nationalparkens udstrækning. Det vil helt sikkert føre dig som gæst rundt til nye steder og nye oplevelser, som du ikke kendte så godt i forvejen. Som en bonus kan vi måske også få fordelt parkens besøgende, så de ikke klumper sammen og belaster de samme steder – nationalparken er

F A KTA

Velkommen til Nationalpark Vadehavet

Projekt ’Velkommen til Nationalpark Vadehavet’ gennemføres over de næste 3-4 år. Projektet er støttet af: Nordea-fonden Nationalpark Vadehavet Esbjerg Kommune Fanø Kommune Tønder Kommune Varde Kommune Naturstyrelsen Blåvandshuk I alt

14.762.042 kr. 4.995.333 kr. 500.000 kr. 500.000 kr. 500.000 kr. 250.000 kr. 250.000 kr. 21.757.475 kr.

Nationalpark Vadehavet

6 af områdets formidlingsinstitutioner bliver porte

Varde

/ 6 Vermittlungseinrichtungen werden im Gebiet zu Einfallstoren / 6 of the area’s interpretation/public engagement institutions will be Gateways 1

Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg

Blåvandshuk Fyr (Vardemuseerne)

Myrthuegård Natur-

Blåvand

Naturcenter Tønnisgård, Rømø

Vadehavscenteret, V. Vedsted (er allerede port)

Højer Mølle (er allerede port)

3 11

Ho 9

& Kulturformidlingscenter, Marbæk 4

Esbjerg

Fanø

Der kommer 5 velkomststeder

Mandø

Kammerslusen

Skallingen

Grænsepost Siltoftvej

Ho Havn

Mandø

Rømø

Der kommer omkring 21 infosteder

Mandø – 8 steder

Fanø – 8 steder

Havneplads Varde

Sneum Sluse

Ankomst til Nationalpark Vadehavet

5 7

/ Es wird etwa 21 Info-Punkte geben / There will be around 21 information points 12

Ballum

Højer 6

Møgeltønder

– Rømødæmningen 17

Rømø – 2 steder

Ribe

/ Hinzu kommen 5 Begrüßungspunkte / There will be 5 Welcome Points

Sylt

Tønder

Nationalparken har allerede en hjemmeside som du kan finde her: www.nationalparkvadehavet.dk Du kan hente nationalparkens eksisterende app (Nationalpark Vadehavet) i App Store og Google Play Store.

som sagt stor, så der er masser af muligheder for at sprede sig lidt. Ruter og stier vil blive tilgængelige på både hjemmeside og i vores app, så man vil kunne finde vej ud i Vadehavets natur, når man er på farten, men også kunne planlægge hjemmefra, hvad man vil opleve. Det er der fx en del tyske turister, der gør i dag. TRE TYPER FORMIDLINGSSTEDER

Ruterne vil føre dig frem til steder, hvor projektet vil sørge for ny formidling. Der er tre typer af formidlingssteder: Infosteder, Velkomststeder og Porte. Den bedste måde at opleve Nationalpark

Vadehavet på er på egen krop. Derfor vil projektet lægge meget af formidlingen af Vadehavet og Verdensarven ud i landskabet, så du får viden i tekst og billeder om lige præcis det sted i nationalparken, du befinder dig i. Det bliver både den store fortælling om Vadehavet som en del af UNESCO’s Verdensarv, og den lokale fortælling om den natur, du står i og kigger ud på, og hvordan lige netop det sted har præget kulturen, byggeskikken og i det hele taget måden at leve på. Det kalder vi et Infosted og sammen med lokale partnere og kommunerne er der i fællesskab udpeget 21 placeringer i hele nationalparkens område.

Nordstrand

Eiderstedt

Hus

Nationalpark Vadehavet

Nogle steder bliver formidlingen placeret ved eksisterende servicefaciliteter. Det er steder, hvor gæsterne i nationalparken vil finde hen, fordi der er et toilet og måske et godt sted at spise sin madpakke i tørvejr og lignende. Her tænker vi, at informationen især vil handle om at vise dig alle andre steder, du kan besøge i nationalparken, kort over ruter og stier, og gode råd til, hvordan du færdes bedst i parken, så der tages hensyn til fx ynglefugle, sårbare planter og diger. Det kalder vi et Velkomststed, som der efter planen kommer fem af. Det er fx steder som den gamle grænsepost ved Siltoft i Tøndermarsken og slusemesterboligen ved Kammerslusen ved Ribe. PORTE TIL NATIONALPARKEN

Men mange besøgende vil helt sikkert også aflægge visit hos en eller flere af de formidlingsinstitutioner vi har i området, og som allerede i dag formidler viden om vadehavet og vadehavsområdet på forskellig vis. Det er på den måde helt naturligt, at der på de steder også etableres formidling, som specifikt handler om nationalparken og verdensarven, så du herfra er godt rustet til at gå ud og opleve parken på egen hånd, uanset om du er startet ved Blåvandshuk Fyr i nord eller ved Højer Mølle i syd. Disse institutioner bliver på den måde helt bogstaveligt Porte til nationalparken, og faktisk er Højer Mølle og Vadehavscenteret det allerede i dag. Ud over at formidlingen hos portene bliver mere omfattende, end den vil være på infostederne og velkomststederne, så er styrken også, at der her er dygtigt og passioneret personale, som kan formidle viden og guide dig som gæst på en helt anden måde, end en planche eller en app kan. Også ved at fortælle om de andre porte, så du måske får lyst til at besøge dem og dermed få nye vinkler og perspektiver på, hvad vadehavsområdet rummer af fortællinger. SPILLER SAMMEN MED LOKALE PROJEKTER

Nationalparken dækker et stort område og spænder således over hele fire kommuner og en hel række af forskellige lokale aktører. Projektet ”Velkommen til Nationalpark Vadehavet” har været undervejs i flere år, og den endelige udformning er blevet koordineret med en lang række lokale projekter, som nu bliver tænkt ind i den større ramme, og således kommer til at indgå i et samlet hele for nationalparken. Det gælder fx på Fanø, hvor man vil tænke en kunstnerisk udformning af formidlingen ind i de infosteder, der bliver etableret på øen. Ligeledes arbejder man på Mandø med at få grundlaget på plads for øens velkomststed, som tænkes som et sted for både gæster til øen og øens egne beboere.

AFGØRENDE STØTTE FRA NORDEA - FONDEN

Projektet har en samlet projektsum på kr. 21,7 millioner kr. og ville på ingen måde kunne lade sig gøre, hvis ikke der var flere til at bidrage. De fire vadehavskommuner bidrager, ligesom Nationalpark Vadehavet og Naturstyrelsen Blåvandshuk, men uden den flotte bevilling på 14,7 mio. kr. fra Nordea-fonden, ville projektet ikke kunne realiseres. Så selv om ”Velkommen til Nationalpark Vadehavet” er et projekt, der tydeligt skal kendetegne nationalparken, så er det et projekt, der er baseret på godt samarbejde med en lang række parter. Der vil komme en række lokale løsninger og lokale tilpasninger, men hovedtanken er, at med en samlet, fælles indsats rækker midlerne længst, og effekten bliver størst. Det vil i sagens natur være en lang række grænseflader, som løbende skal afklares, og der er da også allerede sket en del koordinering med andre projekter, fx med Tøndermarsk Initiativet, som netop nu er ved at gennemføre en parallel formidlingsopgave i Tøndermarsken. Det sker også andre steder langs kysten og i kommunernes løbende arbejde med ruter og stier. Så det er vigtigt, at tingene tænkes sammen – også fordi dette projekt i virkeligheden blot er starten på en indsats, som vil fortsætte langt ud over dette projekts levetid.

Når man kigger ud over Vadehavet, kan det ved første øjekast virke ensformigt, måske endda kedeligt. Men både under og over overfladen sker der en masse – det kræver bare en forklaring. Foto: Ulrik Pedersen / Blickt man über das Wattenmeer, mag dieses zunächst eintönig, vielleicht sogar langweilig wirken. Aber unter, wie auch über seiner Oberfläche passiert sehr viel - man muss es nur erklären. / At first glance, the Wadden Sea may seem monotonous, perhaps even boring. But both below and above the surface, there is a lot going on. It simply requires explanation.

Nationalpark Vadehavet

Den gamle grænsepost ved Siltoft i Tøndermarsken er udtænkt til at blive et af i alt fem velkomststeder. Herfra kan man blive guidet ud til de fantastiske naturoplevelser, som venter i marskens koge og ude ved saltvandssøen bag det fremskudte dige. Foto: Lene Esthave / Der alte Grenzposten bei Siltoft in der Tøndermarsch soll einer der insgesamt fünf Begrüßungspunkte werden. Von dort kann man sich den Weg zu den fantastischen Naturerlebnissen zeigen lassen, die in den Marschpoldern und am Salzsee hinter den vorgelagerten Deichen auf den Besucher warten. Foto: Lene Esthave / The old border post at Siltoft in Tøndermarsken has been designated as one of five Welcome Points. From here you will be guided to the amazing natural experiences the marsh’s polder has to offer, and to the banks of the saltwater lake behind the Forward Dike.

/ Besuchern besser den Weg weisen

/ Better assistance for visitors

Der Nationalpark Vadehavet erstreckt sich mit insgesamt 1.459 km² auf ein großes Gebiet. Aber wie kommt man durch den Nationalpark, wenn man alles das erleben will, was er zu bieten hat? Und was gibt es da draußen eigentlich alles zu erleben? Das Projekt „Willkommen im Nationalpark Vadehavet“ versucht, das zu zeigen, zu erklären und dorthin zu führen. In dem vierjährigen Projekt sollen schöne Wege und Pfade markiert werden, die überall dorthin führen, wo es etwas Interessantes zu erleben gibt. Ein Pluspunkt ist, dass wir die Besucher des Nationalparks vielleicht so verteilen können, dass sie nicht zusammendrängen und die gleichen Gebiete belasten. Die Wege und Pfade werden auf unserer Website, wie auch in unserer App gezeigt, so dass man unterwegs den Weg in die Natur am Wattenmeer findet, aber auch schon von zu Hause aus planen kann. Die Wege werden zu Stellen führen, an denen das Projekt für eine neue Vermittlung sorgen wird. Dreierlei Vermittlungsstellen sind geplant: Info-Punkte, Begrüßungspunkte und Einfallstore. Ein Großteil der Vermittlung über das Wattenmeer und das Welterbe erfolgt draußen in der Landschaft. Dabei geht es um den großen Zusammenhang mit dem Wattenmeer als Teil des UNESCO Welterbes, wie auch um die lokalen Verhältnisse, die Natur, in der der Betrachter steht. Insgesamt wird es im ganzen Nationalpark 21 dieser sogenannten Info-Punkte geben. An einigen Stellen erfolgt die Vermittlung an bestehenden Serviceeinrichtungen, beispielsweise WCs, einem Ort, der sich gut für ein Picknick eignet und Ähnlichem. Dort wird in erster Linie über weitere Orte im Nationalpark informiert, die einen Besuch Wert sind. Diese nennen wir Begrüßungspunkte, von denen es laut Plan fünf geben wird. Mehrere Vermittlungseinrichtungen im Gebiet vermitteln schon heute Wissen über das Wattenmeer. Für diese Stellen ist eine speziell auf den Nationalpark und das Welterbe ausgerichtete Vermittlung geplant. Diese Einrichtungen werden somit im wahrsten Sinne des Wortes Einfallstore zum Nationalpark, an denen fähiges und passioniertes Personal Wissen vermitteln und Sie als Gast führen kann. Højer Mølle und das Vadehavscenteret sind bereits derartige Einfallstore.

The Wadden Sea National Park covers a total area of 1,459 km². But what do you need to do if you want to discover everything it has to offer? And what exactly is there to discover out there? That is what the ‘Welcome to the Wadden Sea National Park’ project aims to show, explain and direct you to. The four-year project will mark good routes and paths, leading you to all the places that offer the most fascinating experiences. As a bonus, we may also end up dispersing the park’s visitors, so they do not bunch together and burden the same places. Routes and paths will be available both on the website and in our app, so you will be able to find your way to the nature of the Wadden Sea both during your visit and at home when planning your visit. The routes will lead you to places, where the project will provide new interpretation and information. There will be three types of interpretation/ public engagement points: Information Points, Welcome Points and Gateways. Much of the public engagement/interpretation features for the Wadden Sea and the World Heritage site will be located in landscapes. This will include the overall story of the Wadden Sea as a UNESCO World Heritage site and the more local story of the nature you are actually looking at. That is what we refer to as an Information Point. There will be 21 of these throughout the National Park. In some places, the public engagement/interpretation features will be located at existing service facilities such as toilets, good picnic spots etc. In these contexts, the information will be aimed mainly at showing you other places you can visit in the National Park. This is what we refer to as a Welcome Point. Five of these are planned. Several of the interpretation/public engagement institutions in the area already provide knowledge about the Wadden Sea. At these sites, there will be interpretation/public engagement features that relate specifically to the National Park and World Heritage. These institutions will literally be Gateways to the National Park. Here, expert, passionate staff can provide information and guide visitors. Højer Mill and the Wadden Sea Centre are already gateways.

Nationalpark Vadehavet

TEKST Marco Brodde, kunstner og naturvejleder

Kunst, kultur og kobbersnepper Et ambitiøst kunstprojekt sætter fokus på Vadehavets natur- og kulturværdier. Ad to omgange kommer udvalgte kunstnere fra den anerkendte sammenslutning Society of Wildlife Artists på besøg. Mødet med lokalbefolkningen er en central del af projektet. Vinden er taget til, himlen over marsken bliver mørk og sender en byge af slagregn ind over sværmen af ryler, der vælter som en bølge ind over diget. Kunstnere med papir og maling vil normalt pakke sammen i al hast, inden regnen gør det af med et halvfærdigt billede, men Kim Atkinson bliver siddende. Hun arbejder uanfægtet videre på et stort ark papir med fokuserede penselstrøg og farve, der efterhånden blandes op med regnen. Det ser nærmest ud som om, hun har ventet på dette moment af klassisk efterårsvejr i Vadehavet, som vi efter en uges tid med usædvanligt solrige dage faktisk var begyndt at drømme om. Hendes ekspressive værker synes at trække vejret gennem det direkte møde med vind og vejr, og resultatet af de krævende timer under åben himmel kunne da også tydelig aflæses i alle kunstnernes værker, da dagens produktion blev lagt frem om aftenen. Atkinsons besøg i Margrethe Kog i Tøndermarsken var en del af projekt ’Kunst, Kultur & Kobbersnepper’, der er udviklet i et samarbejde mellem Nationalpark Vadehavet og den britisk funderede kunstnersammenslutning Society of Wildlife Artists (SWLA).

TO KU NS TN E RBE SØG E F TE RFØ LG E S A F U DS TILLING E R

I oktober 2019 gennemførtes projektets første del med besøg af 11 udvalgte kunstnere fra SWLA samt forfatteren Colin Williams. Han skal skrive teksten til et ambitiøse bogværk, som projektet resulterer i. Williams producerer radio og podcasts og skriver for en række britiske medier om menneskets forhold til naturen. Det første besøg fokuserede på Vadehavets sydlige del omkring Tøndermarsken, Højer og Rømø, og i 2020 eller 2021 – corona-krisen gør det usikkert – kommer et nyt hold af kunstnere fra SWLA til Vadehavets nordlige del mellem Ribe, Fanø, Esbjerg og Varde. SWLA er dannet af førende britiske wildlife artists i 1960´erne, men tæller i dag også naturkunstnere fra resten af Europa og USA. SWLA’s årlige udstilling i det centrale London trækker alene til ferniseringen over 1000 besøgende. En samling af skitserne fra Tøndermarsken blev allerede efter få uger vist på denne udstilling i en særlig sal, helliget SWLA’s igangværende projekter, hvor Vadehavet og nationalparken tiltrak sig stor opmærksomhed hos de mange gæster. E T M Ø DE M E D VA DE H AV E T S BE FOLKNING

Ud over at kunstnerne skildrer nationalparkens natur, fugle og kulturlandskaber på hver deres meget forskelligartede måde og senere præsenterer værkerne på udstillinger både i og uden for vadehavsregionen, er mødet med lokalbefolkningen en central del i såvel projektet som i SWLA's virke generelt.

Nationalpark Vadehavet

Ben Woodhams arbejder på diget ved Vidåslusen under projektets ”Artist Walk”. Foto: Ulrik Pedersen / Ben Woodhams Arbeiten auf dem Deich an der Vidåsschleuse während des „Artist Walk“ des Projektes. / Ben Woodhams works at the dike at the Vida Sluice during the project’s ‘Artist Walk’.

Ferniseringen på SWLA´s udstillinger i London tiltrækker mange besøgende. Foto: Marco Brodde / Die Vernissage der SWLAAusstellungen in London zieht viele Besucher an. / The private views of the SWLA exhibitions in London attract many guests.

Nationalpark Vadehavet Kim Atkinsons værker er kraftfulde og ekspressive. Her er hun inspireret af fuglene ved Nørresø syd for Tønder.

Chris Wallbank arbejdede dagligt med at skildre bramgæssene i Margrethe Kog. / Chris Wahlbank hat täglich an der Schilderung der Weißwangengänse in Margrethe Kog gearbeitet. / Chris Wallbank worked day in day out on his portrayal of the barnacle geese in Margrethe Kog. Skægmejser ved Rudbøl Sø af Marco Brodde. / Bartmeisen bei Rudbøl Sø von Marco Brodde. / Bearded reedlings at Rudbøl Lake by Marco Brodde.

På trods af et liv med rejser over hele verden var Darren Rees slået bagover af markens mange havørne.

/ Kim Atkinsons Werke sind kraft- und ausdrucksvoll. Hier hat sie sich von den Vögeln bei Nørresø südlich von Tønder inspirieren lassen.

/ Trotz seiner weltweiten Reisen war Darren Rees tief beeindruckt von den vielen hiesigen Seeadlern.

/ The works of Kim Atkinson are powerful and expressive. For this work, she was inspired by the birds at Nørresø south of Tønder.

/ Despite a life that involves travelling all over the world, Darren Rees was bowled over by the myriad of white-tailed eagles in the field.

Nationalpark Vadehavet Kittie Jones på forlandet ved Vidåens udløb. Foto: Ulrik Pedersen / Kittie Jones auf den Vorländern am Auslauf der Vidåen. / Kittie Jones in the foreland at the mouth of the Vidå river.

Kunst, kultur og kobbersnepper F A KTA

Projektet er støttet økonomisk af Region Syddanmark, ECCO, Tøndermarsk Initiativet og 15. Juni Fonden. Ideen er udviklet af Marco Brodde, der er medlem af Nationalpark Vadehavets bestyrelse og associate member af SWLA.

I oktober 2019 kunne flere hundrede besøgende opleve kunstnerne arbejde langs diget ved Vidåslusen under en såkaldt ”Artist Walk”, og senere på ugen kom mange for at se ugens imponerende produktion, da dørene blev slået op til en ”Artist Talk” på kunstnernes base på Højer Designefterskole. Flere skoleklasser deltog i workshops i ugens løb, hvor eleverne både fik øvet engelsk og tog livtag med naturkunsten og en række forskellige kunstneriske teknikker. Mødet mellem fremmede kunstnere og lokalbefolkningen var en af de mest positive oplevelser for de britiske gæster, der har deltaget i lignende projekter over hele verden, og som følte sig taget overordentligt godt imod. Colin Williams rapporterede hver aften fra sine samtaler med folk i marsken, i byen, ved pumpestationerne, kirkerne osv. Stoltheden og ydmygheden over at bo ved Vadehavet med dets tidevand og høje himmel gik igen, og satte retning på Williams første skriverier. ”Jeg kom for at opleve og skrive om et landskab og en imponerende natur, men ender med i lige så høj grad at fortælle om et folk,” siger Colin Williams, og slår dermed hovedet på sømmet.

”Jeg kom for at opleve og skrive om et landskab og en imponerende natur, men ender med i lige så høj grad at fortælle om et folk.” – Colin Williams

VÆ RDIE R PÅ BEGG E SIDE R A F DIG E T

Projektets formål er netop at formidle natur, kultur og kunst i en sammenhæng. For selvom havdiget markerer en grænse mellem et vildt vadehav og et kontrolleret stykke kulturlandskab i baglandet, er der natur, mennesker og kulturhistoriske værdier på begge sider, som der har været i århundreder. Både Nationalpark Vadehavet og SWLA har som overordnet formål at sætte fokus på og beskytte uerstattelige naturværdier, og i et landskab som Vadehavet kan dette mål ikke nås uden forståelse for menneskets historie i området. Ud over at kulturlandskabet i sig selv er en utømmelig kilde til fascination og kunstnerisk inspiration, er menneskets brug af marsken selve nøglen til forståelse for naturens udvikling, især bag diget. E T KU NS TN E RISK M A NTR A

Mange billedkunstnere lader sig inspirere af natur og landskab i deres værker. For SWLA’s medlemmer gør et særligt mantra sig dog gældende. Værkerne er ofte lavet direkte foran motiverne under åben himmel, eller i hvert fald baseret på grundige feltskitser og dermed kunstnerens førstehåndsoplevelser. Forlæg fra for eksempel fotos bruges ikke som inspiration eller back up, og selv atelierarbejde som grafik og store oliemalerier udvikles på baggrund af personlige erfaringer og møder med natur og dyreliv. Det siger sig selv, at kunstnerne har en stor viden om både landskabets elementer og især

Nationalpark Vadehavet

fuglenes og dyrenes karakterer. De bevæger sig jo konstant, så man skal have stor øvelse i at fange arternes kendetegn i en fart. Også selv om det endelige værk af for eksempel en vibe opløser noget af det strengt ornitologisk korrekte og i stedet tolker oplevelsen kunstnerisk. Alligevel kan man genkende vibens karakter, måske endda stærkere, end hvis værker var baseret på et foto med mulighed for at gengive alle detaljer én til én. SWLA tæller omkring 70 medlemmer, som godt nok deler de nævnte tilgange til den kunstneriske proces, men som derudover arbejder med meget forskellige teknikker og udtryk. Til projektet i Vadehavet er holdet sat, så vi netop får en udstilling og en bog, hvor de kunstneriske udtryk viser en stor bredde. Kønsfordelingen er lige, ligesom deltagerne spreder sig aldersmæssigt, alt sammen for at opnå en dynamik i gruppen og for at kunne præsentere udstillinger med en stor diversitet. I skrivende stund er udstillingerne ikke programsat, da corona-krisen naturligvis har udsat kunstnernes andet besøg og dermed har rykket hele tidsplanen i hvert fald et halvt år.

Harriet Mead er skulptør og lavede en bramgås ud af gamle landbrugsredskaber fra marsken. Den tiltrak sig opmærksomhed ved gruppens åbent hus på Højer Design Efterskole. Foto: Ulrik Pedersen / Harriet Mead ist Bildhauerin und hat eine Weißwangengans aus alten landwirtschaftlichen Gerätschaften aus der Marsch hergestellt. Am Tag der offenen Tür der Gruppe in der Højer Design Efterskole fand diese viel Aufmerksamkeit. / The sculptor, Harriet Mead made a barnacle goose out of old farming tools from the marshland. It attracted a great deal of attention during the group’s Open House event at Højer Design Efterskole.

/ Kunst, Kultur und Uferschnepfen

/ Art, culture and godwits

Ein ehrgeiziges Kunstprojekt rückt die Natur- und Kulturwerte des Wattenmeers in den Vordergrund: zweimal werden ausgewählte Künstler aus dem Verband Society of Wildlife Artists (SWLA) in den dänischen Teil des Wattenmeergebietes eingeladen. Das Projekt wurde unter dem Titel „Kunst, Kultur & Uferschnepfen“ in einer Zusammenarbeit zwischen dem Nationalpark Vadehavet und SWLA auf Initiative von Marco Brodde entwickelt, der Mitglied der Nationalparkverwaltung und assoociate member des SWLA ist. Der erste Teil des Projektes wurde im Oktober 2019 mit dem Besuch 11 ausgewählter Künstler und des Autors Colin Williams durchgeführt. Er wird den Text zu einem ehrgeizigen Buch über das Projekt schreiben. Der nächste Besuch ist für den Herbst 2020 geplant. SWLA wurde in den 60er Jahren von führenden britischen Wildlife Artists gegründet. Heute haben sich dem Verband jedoch auch Künstler aus dem übrigen Europa und aus den USA angeschlossen. Alleine die Vernissage der alljährliche Ausstellung der SWLA zählt mehr als 1000 Besucher. Eine Skizzensammlung vom Wattenmeer wurde schon nach wenigen Wochen in einem getrennten Raum in dieser Ausstellung gezeigt. Abgesehen davon, dass die Künstler die Natur, Vögel und Kulturlandschaften des Wattenmeergebiets auf jeweils ganz unterschiedliche Weise schildern und später die Werke in verschiedenen Ausstellungen präsentieren, ist die Begegnung mit der Lokalbevölkerung ein zentraler Teil des Projektes, wie auch der Arbeit des SWLA ganz allgemein. Für die britischen Gäste gehörte eben diese Begegnung mit der Lokalbevölkerung zu den besten Erlebnissen. Der Stolz und die Demut der Einwohner am Wattenmeer mit seinen Gezeiten und seinem hohen Himmel hat die Künstler stark beeindruckt.

An ambitious art project is spotlighting the natural and cultural values of the Wadden Sea. On two occasions, selected artists from the Society of Wildlife Artists (SWLA) will visit the Danish part of the Wadden Sea. The project, entitled ‘Art, Culture and Godwits’, and the result of collaboration between the Wadden Sea National Park and the SWLA, was the brainchild of Marco Brodde, who sits on the board of the National Park and is also an associate member of the SWLA. The project kicked off in October 2019 with a visit from 11 selected artists and the author Colin Williams. The latter will write the text for an ambitious book about the project. The next visit is scheduled for autumn 2020. The SWLA was founded in the 1960s by leading British wildlife artists, but today also includes wildlife artists from the rest of Europe and from the United States. The annual SWLA exhibition in London attracts more than 1,000 visitors to the private view alone. After just a few weeks, a collection of sketches of the Wadden Sea were featured in a special room in this exhibition. In their own, inimitable ways, the artists depict the nature, birds and cultural landscapes of the Wadden Sea and then present the works in a series of exhibitions. However, their encounter with the local people is just as important for both the project and the work of the SWLA in general. In fact, for the British guests, meeting the locals was one of their most positive experiences. The latter’s pride and humility vis-à-vis living on the shores of the Wadden Sea with its tides and crystal clear skies made a huge impression on them.

Nationalpark Vadehavet

BE DRE FORHOLD FOR T U DSE R OG FUG LE PÅ M A N DØ

KO RT & G O DT N AT U RFORBE DRING E R PÅ M A N DØ

En stor bevilling fra Den Danske Naturfond har gjort det muligt at gennemføre et omfattende naturprojekt på Mandø. Projektet har til formål at skabe et højere naturindhold i de inddigede marskenge på øen, som skal gavne øens betydningsfulde bestande af ynglende engfugle - vibe, stor kobbersneppe (billedet) og brushane. Det er lykkedes at erhverve 167 ha til projektet, lige som en del privatejede arealer og Naturstyrelsens 50 ha også vil indgå. Projektet er skabt i et samarbejde mellem fonden, Esbjerg Kommune, Naturstyrelsen, Nationalpark Vadehavet og Mandø Fællesråd. Arbejdet med at skabe forbedret hydrologi og bedre fysiske forhold i grøfterne i projektområdet forventes påbegyndt i sensommeren 2020. Foto: Torben Andersen / Aufwertung der Natur auf Mandø Dank einer umfassenden Bewilligung des Danske Naturfond ist es möglich, auf Mandø ein umfassendes Projekt zur Aufwertung der Natur durchzuführen. Ziel des Projektes ist, in den eingedeichten Marschwiesen auf der Insel die biologische Vielfalt zu verbessern, was unter anderem zu verbesserten Verhältnissen für den bedeutenden Bestand brütender Wiesenvögel führen soll. Das Projekt kommt Arten wie Kiebitz, Uferschnepfe (Bild) und Kampfläufer zu Gute.

/ Improvements to Mandø’s nature A large grant from the Danish Nature Fund has facilitated a comprehensive nature project on the island of Mandø. The aim of the project is to create a higher content of nature in the drained marsh meadows on the island, including improved conditions for the island’s significant populations of breeding meadow birds. These include species such as northern lapwings, bar-tailed godwits (photo) and ruffs.

E N A K TI V G R Æ SNINGSFORE NING

Græsningsforeningen Nationalpark Vadehavet er kommet godt i gang og arbejder med to projekter i Varde Ådal. Et i Alslev Marsk (75 ha), hvor der er igen i år er lukket 60 kreaturer på græs, og ét i Vibæk Enge (70 ha), som er under forberedelse. Græsningsforeningen har sat gang i ’Naturvenligt landbrug i marsken’, hvor et forprojekt vil blive udviklet i samarbejde med Økologisk Landsforening. Desuden er der indledt et samarbejde med firmaet Permeco og Projekt Klimagården, et spændende, privat landbrugsprojekt i Ribemarsken. På www.vadehavsgraesning.dk kan du bl.a. læse om formålet med græsningsforeningen og om, hvordan man kan blive medlem og støtte det gode formål. / Aktiver Weideverband Der Weideverband Nationalpark Vadehavet hat gute Fortschritte gemacht. Der Verband arbeitet an zwei Projekten im Varde Ådal. Das eine liegt in Alslev Marsk (75 ha), wo dieses Jahr wieder 60 Stück Vieh auf den Weiden stehen, das andere wird derzeit in Vibæk Enge (70 ha) vorbereitet. Der Weideverband hat ‚Umweltfreundliche Landwirtschaft in der Marsch‘ auf den Weg gebracht. In diesem Zusammenhang wird in Zusammenarbeit mit Økologisk Landsforening ein Vorprojekt entwickelt. Außerdem wurde eine Kooperation mit der Fa. Permeco und dem Projekt Klimagården, einem interessanten, privaten Landwirtschaftsprojekt in der Ribemarsch eingeleitet.

/ Active grazing association The Wadden Sea National Park Grazing Association has got off to a good start with its work. The association is working on two projects in Varde Ådal. One is in Alslev Marsh (75 hectares), where this year once again 60 cattle are grazing in an enclosed area; the other is in Vibæk Enge (70 hectares), which is currently being prepared. The Grazing Association has launched ‘Naturefriendly agriculture on the marshes’, where a preliminary project will be developed in collaboration with Økologisk Landsforening. Collaboration is also underway with the company Permeco and Projekt Klimagården, an exciting, private agricultural project in Ribemarsken.

I samarbejde med fem lodsejere og firmaet Ravnhøj Consult har Nationalpark Vadehavet fået skabt bedre og nye levesteder for Mandøs dyre- og fugleliv. Blandt andet strandtudser og engfugle kan få glæde af, at tre klæggrave på den sydlige del af øen er blevet ombygget, og at der er anlagt syv lavvandede vandhuller. Genopretningen af klæggravene og anlæggelsen af vandhuller er sket på private jorder og på arealer, der ikke er med i det store Naturprojekt Mandø. Anlægsarbejdet og den faglige rådgivning er finansieret af Markus Jebsens Naturpulje. Nationalparken har forberedt projektet og står for den kommende overvågning. Foto: John Frikke / Bessere Verhältnisse für Kröten und Vögel auf Mandø Zusammen mit den Besitzern von fünf Parzellen und der Firma Ravnhøj Consult hat der Nationalpark Vadehavet einige bessere und neue Lebensräume für das Tier- und Vogelleben auf Mandø schaffen können. Unter anderem freuen Kreuzkröten und Wiesenvögel sich über die Umgestaltung von drei Schlickgräben im südlichen Teil der Insel, wie auch über die sieben neu angelegten flachen Wasserlöcher, wo Vögel kratzen können.

/ Better conditions for toads and birds on Mandø In collaboration with five landowners and the company Ravnhøj Consult, the Wadden Sea National Park has created a number of new, improved habitats for animals and birds on the island of Mandø. Natterjack toads and meadow birds are among the many creatures who will benefit from the restoration of three clay trenches at the southern end of the island and the construction of seven shallow waterholes.

Nationalpark Vadehavet

TEKST Jens L. Hansen, kommunikationskonsulent, Nationalpark Vadehavet

Vi skal alle være her Nationalpark Vadehavet inddrager interessenter og brugere for at en skabe en fælles forståelse for, hvordan man gebærder sig hensigtsmæssigt i naturen. Projekt ’Code of conduct’ handler også om, hvordan man kan udfolde sig uden at genere andre brugere. Rammerne for et lykkeligt liv synes noget nær perfekte for Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven. Men nogle af dyrene – især ræven – har en grim vane med at ville æde andre, og det moralske kompas fungerer heller ikke supergodt hos Klatremusen, der godt kan finde på at stjæle andres mad. Derfor får dyrene i fællesskab vedtaget et sæt regler for, hvordan man skal opføre sig: 1. Alle dyrene i Hakkebakkeskoven skal være venner 2. Ingen har lov til at æde hinanden 3. Den, som er doven og ikke selv gider finde mad, må ikke tage de andres mad. I Thorbjørn Egners børnebogsklassiker kaldes det for ’en lov’, men dybest set er det et simpelt adfærdskodeks for skovens beboere. Et kodeks, som vel at mærke alle dyrene kan respektere, og som sikrer, at de hver især trygt kan udfolde sig, uden at det går ud over de andre. Hakkebakke-loven er, hvad man i vore dage ville karakterisere som en ’code of conduct’. I Nationalpark Vadehavet arbejder vi også med code of conduct. I takt med at antallet af gæster og fritidsbrugere i området stiger, er det nødvendigt at sikre, at brugerne og deres adfærd ikke

skader naturen eller påvirker lokalsamfundene negativt. Desuden oplever vi et behov for ’spilleregler’ for, hvordan de mange forskellige grupper af brugere i nationalparken kan udfolde sig uden at genere andre. PL A DS TIL A LLE

Nationalparkens tilgang er at tale til det bedste i folk, forklarer Ditte Hviid. Hun er formidlingskonsulent og ansvarlig for Nationalpark Vadehavets code of conduct-projekt ”I Hakkebakkeskoven handler det om, at alle skal være venner – i nationalparken om, at der skal være plads til alle. Vi vil gerne komme med anvisninger til, hvordan man bliver den bedste gæst eller den bedste vært, og hvordan man bliver den bedste ’ven’ med naturen”, siger Ditte Hviid. Store dele af Nationalpark Vadehavet er vildtreservat, fredet eller på anden måde beskyttet. Her gælder en række bestemmelser for færdsel, sejlads, jagt, fiskeri med mere, som alle naturligvis skal overholde. Andre arealer i nationalparken er ejet af private, hvor der også gælder særlige regler, ligesom man skal rette sig efter lodsejernes anvisninger. Derfor handler Code of conduct om, hvordan man generelt opfører sig – på mange måder er det alle de uskrevne regler. Ditte Hviid pointerer, at projektet netop ikke går ud på at løfte pegefingre, men om at byde folk velkommen i naturen og nationalparken på en involverende måde. Målet er, at de aktivt opfører sig hensigtsmæssigt. M A NG E BIDR AG E R TIL PROJE K TE T

Arbejdet med code of conduct sker i et tæt samarbejde med en række interessenter og ved inddragelse af flest mulige brugere af naturen. Interessenterne omfatter

Nationalpark Vadehavet

Nationalpark Vadehavet er Danmarks største nationalpark, og der er generelt masser af plads til, at alle kan udfolde sig uden at genere andre gæster og brugere. Foto: Red Star / Der Nationalpark Vadehavet ist Dänemarks größter Nationalpark. Ganz allgemein gibt es hier reichlich Platz für alle, um sich zu entfalten, ohne andere Gäste und Nutzer zu stören. / The Wadden Sea National Park is the largest National Park in Denmark and there is generally plenty of room for everyone to have fun without disturbing other guests or wildlife.

Nationalpark Vadehavet Hund i snor-skiltene er et eksempel på, hvordan nationalparken med information i stedet for påbud prøver at få gæsterne – i dette tilfælde hundeejere – til at tage hensyn til både naturen og andre gæster. Skiltene findes på dansk, tysk og engelsk.

WORK SHOP S M E D BRUG E RG RU PPE R

/ Die Schilder „Hunde an der Leine führen“ sind ein Beispiel dafür, wie der Nationalpark versucht, die Gäste - in diesem Fall Hundebesitzer - mit Information anstatt mit Vorschriften davon zu überzeugen, Rücksicht auf die Natur, wie auch auf andere Gäste zu nehmen. Die Schilder gibt es auf Dänisch, Deutsch und Englisch. / The dog-on-lead signs are an example of how the National Park is using information in their attempt to encourage visitors - in this case dog owners - to consider both nature and other guests. The signs are in Danish, German and English. Nationalpark Vadehavets arbejde med code of conduct sker med stor inddragelse af interessenter og brugere. Her er det en gruppe lystfiskere, som deltager i en workshop. Foto: Ditte Hviid / Die Arbeit des Nationalpark Vadehavet an dem Verhaltenskodex bezieht weitgehend Interessenten und Nutzer ein. Hier nimmt eine Gruppe Sportangler an einem Workshop teil. / The Wadden Sea National Park’s work on the recreational codes of conduct involves many stakeholders and users. Here, a group of anglers attending a workshop.

især Friluftsrådet, som sammen med de fire vadehavskommuner, Varde, Fanø, Esbjerg og Tønder, støtter projektet økonomisk. Friluftsrådet er en paraplyorganisation for friluftslivet i hele Danmark og har stort fokus på at forebygge mulige konflikter mellem forskellige brugergrupper. ”Et eksempel på en sådan konflikt kunne være, når ryttere rider på en strand, hvor andre kører kitebuggy”, forklarer Ditte Hviid, og uddyber: ”Kitebuggyerne skræmmer hestene, og rytterne bliver sure på buggykørerne, selv om disse rent faktisk kører i et område, som er afsat til deres aktivitet. Men ofte kender folk ikke til de zoneringer, der er lavet på strandene, så derfor handler det også om oplysning og information. Et andet eksempel på en mulig konflikt er, når fuglekiggere og mountainbikekørere ”støder sammen” i skoven.” De øvrige fire danske nationalparker bidrager også til code of conduct-projektet, som desuden følges med stor interesse af de danske natur- og geoparker og i den tyske og hollandske del af Vadehavet.

Med sin karakter af uskrevne regler, er det af afgørende betydning for, at codes of conduct efterleves, at de generelt bliver forstået og accepteret som fornuftige og retfærdige. Derfor har nationalparken holdt en række workshops med forskellige brugergrupper – cyklister, ryttere, hundeejere, brætsejlere, lystfiskere, kajakroere, jægere med flere. Formålet er at få diskuteret mulige problem- og konfliktområder for de enkelte grupper og at nå frem til fælles forståelse for, hvordan de kan undgås. Såvel repræsentanter for foreninger og aktører på området som privatpersoner har deltaget i disse workshops, og flere er planlagt, inden projektet afsluttes med udgangen af 2020. Der er også holdt workshops for formidlere og naturvejledere, for der er også behov for fælles fodslag om god adfærd i denne gruppe, som typisk tager gæster med på tur ud i nationalparken. ”For os er det vigtigt, at vi arbejder efter de samme retningslinjer, når vi for eksempel tager gæster med ud for at se på sæler eller for at samle østers. Det kan jo ikke nytte, hvis gæster oplever, at man det ene sted får besked på holde en given afstand til sælerne, mens man det andet sted får lov at komme tættere på”, lyder det fra Christine Ditlefsen, der er biolog og naturvejleder ved Vadehavscentret. PÅ TRY K OG PÅ FILM

Som bruger eller gæst i Nationalpark Vadehavet vil man kunne se de forskellige codes of conduct både på tryk og på film. Et af resultaterne af projektet bliver således en lille film, som henvender sig til børn og formidler en række generelle anbefalinger: smid ikke dit affald i naturen, hold din hund i snor, pas på tidevandet og så videre. En anden film, med nogenlunde de samme budskaber, målrettes voksne. En tredje film vil handle om friluftsliv og kommer med gode råd til udøvere af forskellige former for aktiviteter: brætsejlads, vandring, kajak, lystfiskere og så videre. Optagelserne med de forskellige aktiviteter laves rundt om i de danske nationalparker, og filmen skal gerne inspirere folk til at komme i dem alle fem. De forskellige afsnit om de enkelte aktiviteter bliver redigeret, så de kan bruges separat. For eksempel vil en kajakklub kunne anvende filmens kajak-del på sin hjemmeside og lignende steder. Fælles for filmene er, at de får en positiv og humoristisk indfaldsvinkel i stedet for en streng og formanende, og fra nationalparkens side håber vi, at de vil blive vist blandt andet hos turistbureauerne og hos feriehusudlejerne. Når projektet er færdigt, vil man også kunne finde codes of conduct for de forskellige aktivi-

Nationalpark Vadehavet

Projekt slutter, men arbejdet fortsætter FAKTA

Nationalpark Vadehavets code of conduct-projekt afsluttes i 2020. Men med et stadigt stigende besøgstal, vil behovet for gæstestyring (visitor management) fortsat være til stede. Derfor vil vi kontinuerligt arbejde med emnet, og det vil bl.a. blive indarbejdet i nationalparkens store formidlingsprojekt. Se artikel herom på side 60-63 "Besøgende skal hjælpes bedre på vej".

/ Platz für alle im Nationalpark Mit der zunehmenden Anzahl Gäste und Freizeitnutzer im Nationalpark Vadehavet muss sichergestellt werden, dass ihr Verhalten der Natur nicht schadet und keine negativen Auswirkungen auf die Lokalgemeinschaften hat. Auch werden ‚Spielregeln‘ für die Art benötigt, in der die vielen verschiedenen Nutzergruppen sich im Nationalpark entfalten können, ohne andere zu stören. Daher arbeitet der Nationalpark Vadehavet derzeit an einem Projekt für einen Verhaltenskodex. „Der Nationalpark möchte an die besten Seiten der Menschen appellieren. Es soll Platz für alle geben und wir möchten gerne vermitteln, wie man der beste Gast wird oder der beste Wirt und wie man sich am besten mit der Natur ‚anfreundet‘, erklärt die Projektverantwortliche Ditte Hviid. Ein Großteil des Nationalpark Vadehavet ist Naturschutzgebiet oder auf andere Art und Weise geschützt. Dort gelten bereits einige Bestimmungen für Durchgang, Schiffsver-

teter på Nationalpark Vadehavet hjemmeside. Man kan tilgå det digitalt, eller man kan printe materialet ud og tage med sig på tur. Der vil også være kort, der viser, hvor i nationalparken man kan lave de forskellige aktiviteter – og hvor man ikke må, ligesom der vil være beskrivelser af den natur og det dyreliv, som man potentielt kan påvirke/genere.

kehr, Jagd, Fischerei usw., an die sich natürlich alle halten müssen. Außerdem sind große Flächen im Nationalpark in Privatbesitz, für die Regeln für den Durchgang auf privatem Grund, wie auch die Anweisungen der Parzelleneigentümer gelten. Somit betrifft der Verhaltenskodex ganz allgemeine Verhaltensregeln. Es geht um alle die ungeschriebenen Regeln und die entsprechenden Arbeiten laufen in enger Zusammenarbeit mit einer Reihe Interessenten und unter Einbeziehung der Nutzer der Natur. Die unterschiedlichen Verhaltenskodizes werden in kleinen Filmen vermittelt, die man in Zukunft auch auf der Website des Nationalpark Vadehavet wird finden können. Man kann über das Smartphone darauf zugreifen oder das Material herunterladen und zum Ausflug mitnehmen. Es wird auch Karten geben, die zeigen, wo die unterschiedlichen Aktivitäten möglich sind - und wo nicht. Außerdem wird es Beschreibungen der Natur und der Tiere geben, deren Leben man potenziell beeinträchtigen oder stören kann.

/ There is room for everyone in the National Park As the number of guests and recreational users in the Wadden Sea National Park increases, it is necessary to ensure that their behaviour does not harm nature or adversely affect local communities. We also need a set of guidelines for how the many different groups of users in the National Park can enjoy themselves without disturbing other visitors. For that reason, the Wadden Sea National Park is working on a project focussing on developing a set of codes of conduct for locals, recreational users and tourists. “The National Park wishes to appeal to people’s better nature. There should be room for everyone. We want to provide guidelines on how to be the best guest or the best host, and how to be nature’s best friend,” explains Ditte Hviid who is in charge of the project. Much of the Wadden Sea National Park is a wildlife and nature reserve or otherwise protected, which entails a number of regulations concerning access, sailing, hunt-

ing, fishing etc. Large areas of the National Park are also privately owned, which means that in these areas visitors are required to follow rules governing access to privately owned land. Informing locals and visitors about these various regulations is part of the project. The project also seeks to highlight those unwritten rules which exist to support the most sustainable and careful carrying out of activities within the National Park – together with the regulations these will form a code of conduct. To that end, we are continually working in close collaboration with a number of stakeholders and recreational users in the development of these conduct guidelines. The various codes of conduct will be promoted in short films, which in the future will also be available on the Wadden Sea National Park website. There will also be maps showing the sites of the various activities and places to stay away from, as well as descriptions of the nature and wildlife that you might encounter during your visit/ activity and therefore might disturb.

Nationalpark Vadehavet

Vadehavskrydsord BFEF KRYDSORD

PRODUKTER ETTER

FEM 501

VADEHAVSØ BREDE

VADE- FORTE HAVSBY BRINT

FILM

ÅR

REGNBUEN

90 SEGL

FUGLE

SPANIEN

KORT

BISSE

GERMANIUM

ROTERE FILMSTAR

KORT KONGE DRIK PIGE

GADEN TONE JORDLAG

BAGVÆRK SNAVS

ANNO ORM

TO ENS FASTGJORDE

TØJ KURVE 6

SLEV MØNT

GIGA FLOD

LEDE TITEL 3

GUD OMRÅDE

MÅLERE SKIBSDEL

DYRET TONE KELVIN HANDLING

KVIST KØRE

FOSFOR BLANDE

RÅBER SMYKKESTEN

ØSTRIG HAT

FRUGT VÆKST SKIB LER

KLUB

TRUG VOKAL

HJØRNER

FORSTAD ILD FJELDSIDE

DRENG ANB. 4

REJSE

GLO DRENG

GNEDET MØNT

TOKYO HÆS

VADEHAVSØ

KLAGE

CELLESYRE BLODVÆSKER

DRIVE FUGL

KURS REDE

SKILT

RØG SES MANDØ SÆRE

SØMANDEN MARK

HÆR

DRENG

VADEHAVSBY STIVNE

VADEHAVSBY

OXYGEN

TYSKLAND DYR

VEG TALORD

NEON

FODDEL

ANTAL

KODEORD

V Vester Vedsted Vingård : Vingave kr. 650,00 Send kodeordet Realensenest Fanø : 4 stk. koncertbilletter. I den 9. september 2020 til: krydsordnpv10@gmail.com N Martha af Sønderho : sejltur 6 personer. D Farm Rudbeck, Fanø : 4 x bakskuld m. øl og snaps. VIND

PR Æ MIE R 1. 2. 3. 4.

Vester Vedsted Vingård: Vingave kr. 650,00 Realen Fanø: 4 stk. koncertbilletter Martha af Sønderho: Sejltur 6 personer Farm Rudbeck, Fanø: 4 x bakskuld m. øl og snaps

Kodeordtil : krydsordnpv10@gmail.com : senest d. 9-9--2020

Gevinster indløses senest d.17-10-2020

Gevinster indløses senest d. 17-10-2020

Nationalpark Vadehavet

Konkurrence I 2020 fylder Nationalpark Vadehavet 10 år. På dagen for indvielsen af Danmarks største nationalpark så også 173 børn i Danmark dagens lys for første gang. Disse 173 børn inviteres til at deltage i en helt særlig konkurrence i anledning af deres og nationalparkens fødselsdag. Alle andre gæster på Fanø og os 3.500 fastboende kan se frem til en forrygende aktivitetsuge med rigtig mange fede familieevents bl.a.: Sælvandringer i Sønderho, Blokart-undervisning, Musik og dans, Loppemarkeder, Smage Fanøs egnsretter, Sønderho Mølle maler mel, Sejlture med forskellige bådtyper, Guidede naturvandringer, Guidede cykeletaper, Følg Fanøs maritime spor, Kunstudstillinger, Snapsekursus, Bakskuld-event, Vild mad på Skovlegepladsen, Ny Sansesti, Oplev Havørne og fugletræk, Orienteringsløb for familier, Til hest på strand/skov, Finde Rav om dagen/natten, Solen synges op med havudsigt, Græskar og uhygge, Jazz, Sønderhobal og koncerter, Naturforedrag, Åbne museer og meget mere. Se flere aktiviteter på: npvfanø.dk og fanøkalender.dk

Fanø360: Natur – Mad – Kultur

Venlig hilsen Fanøs 40 Nationalpark-partnere

V I G L Æ DE R OS TIL AT M Ø DE S PÅ FA N Ø

Familieferie på Fanø med spændende indhold VIND

Blandt de 173 særlige 10-års fødselsdagsbørn, som melder sig, trækkes der lod, og to heldige børn og deres familier (op til 6 personer) vinder den helt store oplevelsespakke på Fanø i uge 42. DU OG DIN FA MILIE V IN DE R

• Færgeoverfart

• Ophold i sommerhus fra Admiral Strand eller Danibo • En frokost, inkl. drikkevarer hos Kellers, Krogården eller Rudbecks • En guidet cykeltur, inkl. cykler med fanøhøjskole.dk • En personlig gave fra Fanø Kommune • Flå bakskuld med Spejderne og Farm Rudbeck • Fredag d. 16/10: Kagemand og drikkevarer fra Fanøs Nationalpark Partnere DE LTAG I KON KU RRE NCE N

Send en mail senest den 15. august 2020 til fanoe360npv@gmail.com med dokumentation af, at du er født den 16. oktober 2010. Vinderne får direkte besked senest 20. august 2020.

Nationalpark Vadehavet

TEKST Jens L. Hansen, kommunikationskonsulent, Nationalpark Vadehavet

Til gensidig gavn og glæde 217 virksomheder, foreninger m.v. er i dag partnere med Nationalpark Vadehavet. Partnerprogrammet skal bidrage til udviklingen af nationalparken - og samtidig give merværdi til partnernes virksomhed.

Foto: Lene Esthave

Når man bevæger sig rundt i vadehavsområdet, kan man næppe undgå at støde på et flag med sandfarve, mørkeblåt og hvidt under silhuetten af en fugleflok i flugt på en lyseblå himmel. Ordene ”Nationalpark Vadehavet” er med til at understrege, at der er tale om flag-udgaven af nationalparkens karakteristiske logo. Men flaget vajer mange andre steder end foran nationalparkens sekretariat på Rømø – ja, faktisk er der ingen garanti for, at man overhovedet befinder sig inde i selve Nationalpark Vadehavet, når man ser et sådant flag blafre. Til gengæld er nationalparkflaget et synligt bevis på, at flagstangens ejer er en af nationalparkens partnere. Nationalparkpartnerne udgøres af virksomheder - små, mellemstore og enkelte store - samt af institutioner og foreninger fra hele vadehavsområdet. Det er en forudsætning, at man driver sin virksomhed eller forening i en af de fire vadehavskommuner, Tønder, Esbjerg, Fanø og Varde, men altså ikke nødvendigvis inden for nationalparkens grænser. Derudover er det et fællestræk, at partnernes virke på den ene eller anden vis matcher med nationalparkens.

Nationalpark Vadehavet

Geografi er dog ikke den eneste betingelse; der er også nogle forventninger og krav til dem, der ønsker at blive partner med Nationalpark Vadehavet. Således er det naturligvis en forudsætning, at partnerne bakker op om nationalparken, dens værdier og dens målsætninger, og desuden at man aktivt bidrager til synliggørelse, formidling og omtale af nationalparken. Der er også en forventning om, at man vil arbejde på hele tiden at øge kvaliteten af de produkter og ydelser, man tilbyder sine kunder/gæster - og at man vil bidrage til en bæredygtig udvikling i vadehavsområdet. U DV IKLING A F LOK A L SA M FU N DE T

Partnerprogrammet er forankret i loven om de danske nationalparker. Heri fremgår det blandt andet, at nationalparken skal ”understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, med respekt for beskyttelsesinteresserne og styrke bevidstheden om områdernes værdier gennem inddragelse af befolkningen i nationalparkers etablering og udvikling”. På dette grundlag besluttede Nationalpark Vadehavets første bestyrelse i 2013 at etablere et partnerprogram, og man satte et mål om, at man i løbet af en årrække ville nå op på 100 partnere. Dét mål blev nået langt tidligere end forventet, og allerede i januar 2015 rundede man 120 partnere. I skrivende stund er der 217 nationalparkpartnere, og der kommer hele tiden nye ansøgninger. Fra nationalparkens side gøres der kun en beskeden indsats for at hverve nye partnere, og de fleste ansøgere har hørt om partnerprogrammet fra eksisterende partnere. Inden et partnerskab kan blive en realitet, skal ansøgerne deltage i et grundkursus om nationalparken. Her introduceres de til Vadehavets natur, landskab, kulturarv m.v. foruden nationalparkens grundlag, værdier, målsætninger, økonomi, organisation og så videre. Verdensarven står naturligvis også på kursusprogrammet. Efter gennemført grundkursus kan partnerskabet træde i kraft. E T S TORT VA DE H AVS - N E T VÆ RK

Som nationalparkpartner bliver man først og fremmest en del af et stort netværk. Nationalpark Vadehavet samler således alle partnerne en gang årligt til en partnerdag, og herudover søger man at inddrage partnerne i relevante projekter og samarbejder. Der etableres også kurser og anden form for kompetenceudvikling for partnerne. Samtidig med at aktiviteterne bidrager til at opfylde nationalparkens målsætninger, er sigtet at de skal være med til at udvikle og give ekstra værdi til partnernes virksomhed. Målet er, at et partnerskab skal være til gensidig gavn og glæde for partneren og for nationalparken.

Når man bliver optaget i partnerprogrammet, modtager man et flot emaljeskilt til at sætte på facaden. Det fortæller, at man er officiel nationalparkpartner. Foto Jens L. Hansen / Wer in das Partnerprogramm aufgenommen wird, erhält ein schönes emailliertes Schild, das an der Fassade angebracht werden kann. Es zeigt einen offiziellen Nationalpark-Partner an. / Once you are a member of the Partner Programme, you receive a smart enamel sign to embellish your façade. This indicates that you are an official National Park partner.

F A KTA

Partnerprogrammet Bestyrelsen for Nationalpark Vadehavet har nedsat et særligt partnerudvalg til at følge og udvikle partnerprogrammet. I udvalget sidder bl.a. repræsentanter for forskellige partnergrupper. Partnerprogrammet er opdelt i fem kategorier: nationalparkpartner, uddannelsespartner, produktpartner, verdensarvspartner og ambassadører. Man kan læse mere om partnerprogrammet – herunder hvordan man ansøger på www.nationalparkvadehavet.dk På de følgende sider kan man se en fuldstændig fortegnelse over nationalparkens partnere.

/ Fahne zeigt Partnerschaft an Bei einem Besuch des Wattenmeergebietes fällt auf, dass die Fahne des Nationalpark Vadehavet vielerorts gehisst ist. Sie zeigt an, dass der Eigentümer des Fahnenmastes zu den Partnern des Nationalpark Vadehavet gehört. Das Partnerprogramm des Nationalparks besteht aus einem Netzwerk von Betrieben, Institutionen, Organisationen, Vereinen, usw., die alle den Nationalpark, seine Werte und Arbeit unterstützen möchten und gleichzeitig das Markenzeichen als ‚offizieller Nationalparkpartner‘ als Aushängeschild bekommen. Die Partnerschaft bietet auch die Möglichkeit, an verschiedenen Projekten teilzunehmen. Das Nationalpark Magasin und weitere kostenlose Drucksachen des Nationalparks werden über unsere Partner verteilt. Immer mehr möchten sich an dem Partnerprogramm beteiligen und heute kann der Nationalpark sich um ganze 217 NationalparkPartner überall im Wattenmeergebiet freuen (Gesamtverzeichnis s. S. 78-80).

/ Flag = Partnership When visiting the Wadden Sea area, you cannot help but notice the Wadden Sea National Park flag fluttering away in various places. The flag indicates that the owner of the flagpole is a Wadden Sea National Park partner. The National Park Partner Programme is a network of companies, institutions, organisations, associations etc., all of which wish to support the National Park, its values and work, at the same time branding themselves as ‘official national park partners’. The partnership also provides an opportunity for taking part in various projects. For example, the partners distribute the National Park Magazine and other free National Park publications. There are constant requests from interested parties to become partners, and currently the Wadden Sea National Park can boast no fewer than 217 National Park partners spread across the entire Wadden Sea area (you can find a comprehensive list on pages 78-80).

Nationalpark Vadehavet

Partnere i Nationalpark Vadehavet / Partner im Nationalpark Wattenmeer / Partners in The Wadden Sea National Park FORMIDLING / Vermittlung / Communication

Rømø Menighedsråd.........................................................................www.sctclemensromo.dk

Ballum Landsbyforening............................................................................. www.ballumby.net

Rømøforeningen................................................................................www.roemoe.infoland.dk

Ballum Naturklasse....................................................................................... www.ballumby.net

Rømø-Tønder Turistforening................................................................. www.romo-tonder.dk

Birdguidewalk.............................................................. www.facebook.com/inger.larsen.771

Scanoropa Bus....................................................................................... www.scanoropa-bus.dk

Bjarne Kiholm....................................................................www.facebook.com/bjarnekiholm

Sort Safari...........................................................................................................www.sortsafari.dk

Blåvand Fuglestation............................................................... www.blåvandfuglestation.dk

Strandskaden............................................................................................www.strandskaden.dk

Darum Lokalråd......................................................................................................www.darum.dk

Sydvestjyske Museer.................................................................. www.sydvestjyskemuseer.dk

Det Maritime Ribe..........................................................................www.det-maritime-ribe.dk

Tønder Egnens Guider............................................................... www.toender-egnsguider.dk

Digeposten / Jysk Fynske Medier..................................... www.ugeavisen.dk/digeposten

Tønder Kommune................................................................................................ www.toender.dk

Esbjerg Kommune...........................................................................www.esbjergkommune.dk

Tønder Kommunes Biblioteker.............................................................................. www.tbib.dk

Esbjerg Kommunes Biblioteker.................................................... www.esbjergbibliotek.dk

Tønnisgaard Naturcenter..........................................................................www.tonnisgaard.dk

Fanø Bogrrykkeri ApS.............................................................................. www.fanougeblad.dk

Vadehavets Formidlerforum.......................................................................... www.vadehav.dk

Fanø Kommune....................................................................................................... www.fanoe.dk

Vadehavets Mediecenter...........................................................................www.fanøposten.dk

Fanø Kunstmuseum................................................................... www.fanoekunstmuseum.dk

Vadehavscentret.................................................................................www.vadehavscentret.dk

Fanø Museum ........................................................................................ www.fanoemuseum.dk

Vadehavssmedjen........................................................................... www.vadehavssmedjen.dk

Fanø Natur........................................................................................................ www.fanonatur.dk

Varde Kommune...................................................................................................... www.varde.dk

Fanø Oyster King................................................................................................................................ Fanø Plus Højskole.............................................................................www.fanoehoejskole.dk Fanø Skibsfarts- og Dragtsamling................................................ www.fanoskibs-dragt.dk Fiskeri- og Søfartsmuseet.....................................................................................www.fimus.dk Fonden Gamle Sønderho....................................................www.fondengamlesonderho.dk Foreningen Everten Rebekka af Fanø............................................. www.rebekkafanoe.dk Foreningen Fannikerdagen................................................................www.fannikerdagen.dk Foreningen Højer Vandtårn.................................................................................... www.fhvt.dk Foreningen Mandøhuset...................................................................... www.mandoehuset.dk Foreningen Skøgum.........................................................................................www.skoegum.dk Galleri KunstART by Daisy Dahl................................................................. www.daisydahl.dk Hjerting Kanelaug.................................................................................. www.hjerting-kane.dk Kontoret for Ukontrolleret Kreativitet..................................................www.bakskulden.dk Kulturcentret Kiers Gaard.........................................................................www.kiers-gaard.dk Kunstnerhuset ved Skærbæk Fritidscenter...........www.kunstnerhuset-vadehavet.dk Lokalforeningen Janderup ............................................................................www.janderup.dk Mandø Fællesråd........................................................................www.mandoefaellesraad.dk/ Mandøbussen........................................................................................ www.mandoebussen.dk Mandøforeningen.........................................................................www.mandoeforeningen.dk Museum Sønderjylland, Højer Mølle.....................................www.msj.dk/hoejer-moelle/ Museum Sønderjylland, Kulturhistorie Tønder....www.msj.dk/besoeg-os-kulturhistorie-toender/ Myrthue - Natur, Kultur, Læring................................. www.myrthue.esbjergkommune.dk Nationalmuseets Kommandørgård....www.natmus.dk/museer-og-slotte/kommandoergaarden/ Naturfotograf Aage Mathiesen........................................................www.naturgalleRibe.dk Naturguiden............................................................................................. www.naturguiderne.dk NaturKulturVarde..............................................................................www.naturkulturvarde.dk Naturstyrelsen Blåvandshuk..............................................................www.naturstyrelsen.dk Naturstyrelsen Vadehavet...................................................................www.naturstyrelsen.dk Destination Vesterhavet............................................................... www.visitwestdenmark.dk Ribe Træskibslaug......................................................................... www.ribe-traeskibslaug.dk Ribe VikingeCenter.......................................................................... www.ribevikingecenter.dk

Foto: Wasabi Film

Nationalpark Vadehavet

Vardemuseerne....................................................................................... www.vardemuseum.dk

Hotel Ansgar.................................................................................................www.hotelansgar.dk

Venner af Rømøs Natur................................................................................www.rømø6792.dk

Hotel Britannia................................................................................................. www.britannia.dk

Vester Vedsted Landsbyforening.......................................................www.vestervedsted.dk

Hotel Dagmar............................................................................................. www.hoteldagmar.dk

Viden & Vaden........................................................................................ www.videnogvaden.dk

Hotel Højer......................................................................................................www.hotelhojer.dk

Visit Esbjerg (Esbjerg Erhvervsudvikling)............................................www.visitesbjerg.dk

Hotel Kommandørgården.....................................................www.kommandoergaarden.dk

Visit Fanø...........................................................................................................www.visitfanoe.dk

Hvidbjerg Strand Feriepark......................................................................... www.hvidbjerg.dk

Visit Ribe (Esbjerg Erhvervsudvikling)....................................................... www.visitribe.dk

Kellers Badehotel & Spisehus..................................................... www.kellersbadehotel.dk Restaurant / Cafe & Hotel Vadehavet...........................................www.klithusmandoe.dk

OVERNATNING / Unterkunft / Accommodation

Klægager........................................................................................................... www.klaegager.dk

Ballum Camping.................................................................................. www.ballumcamping.eu

KonceptHotel & Danhostel Blåvandshuk ...................................... www.koncepthotel.dk

Bed & Kitchen....................................................................................www.birgitte-valentin.dk

Kruse Udlejning.......................................................................................www.bb-vadehavet.dk

Dahlgren ferielejlighed...................................................www.airbnb.dk/rooms/33267190

Lynggaard – Fanø Strand Feriehuse....................................................www.sologstrand.dk

Daler Camping....................................................................................... www.daler-camping.dk

Mandø Bed & Breakfast............................................................................www.bb-mandoe.dk

Dancenter Rømø..............................................................................................www.dancenter.dk

Mandø Brugs & Camping..................................................................... www.mandoebrugs.dk

Danhostel Ribe...................................................................................... www.danhostel-ribe.dk

Mandø Kro & Traktorbusser.....................................................................www.mandoekro.dk

Danhostel Rømø................................................................................... www.danhostelromo.dk

Mellerup Centret................................................................................ www.mellerupcentret.dk

Darum Camping....................................................................................www.darumcamping.dk

Motel Apartments.......................................................................... www.motel-apartments.dk

Drivvejens Bed & Breakfast......................................................................... www.visitribe.nu/

Motel Rovli.......................................................................................................www.motelrovli.dk

ECH Park (Esbjerg Conference Hotel).................................................................. www.ech.dk

Novasol Dansommer.........................................................................................www.novasol.dk

Enjoy Resorts............................................................................................. www.enjoy-resorts.dk

Rejsby Ferieboliger B&B.................................................... www.rejsby-ferieboliger-bb.dk/

Fanø Night & Stay.......................................................................................... www.fanoestay.dk

Ribe Bed & Kitchen..................................................................... www.ribebedandkitchen.dk

Farm Rudbeck....................................................................................................www.rudbecks.dk

Ribe Byferie Resort.................................................................................... www.ribe-byferie.dk

Feldberg Strandcamping..................................................www.feldbergstrandcamping.dk

Ribe Camping..............................................................................................www.ribecamping.dk

Feriepartner Rømø...................................................................... www.feriepartner.dk/romoe

Rindby Camping....................................................................................www.rindbycamping.dk

Hjerting Badehotel........................................................................ www.hjertingbadehotel.dk

Rødgaard Camping........................................................................www.rodgaard-camping.dk

Hohenwarte................................................................................................. www.hohenwarte.dk

Skærbæk Familiecamping..........................www.skaerbaekfamiliecamping.dk-camp.dk

Hostel Rudbøl......................................................www.hostel-rudbol-dk.book.direct/da-dk

Skærbækcentret...........................................................................www.kursus-fritidscenter.dk Sol og Strand Feriehusudlejning A/S, Blåvand.................................www.sologstrand.dk Sovgodt8.............................................................................................................www.sovgodt8.dk Tidevands Bed & Breakfast................................................................... www.tidevandsbb.dk Tønder Sport- og FritidsCenter/Tønder Camping ........................................... www.tsfc.dk Vadehavs Camping.........................................................................www.vadehavscamping.dk Vadehavslejrskolen..................................................................... www.vadehavslejrskolen.dk Vanggård........................................................................................................ www.marskgaard.dk Vestergaarden Bed & Breakfast....................................................www.vestergaarden.com Vvevent...................................................................................................................www.vvevent.dk

FRILUFTSLIV / Aktivität / Outdoor Danmarks Jægerforbund, Kreds Vadehavet.............................. www.jaegerforbundet.dk Esbjerg Golfklub.......................................................................................................... www.egk.dk Esbjerg Roklub....................................................................................... www.esbjerg-roklub,dk Vadehavets Bådklubber.................................................... www.vadehavetsbaadklubber.dk Vesthop...................................................................................................................www.vesthop.dk

FØDEVARER / Lebensmittel / Food Ballum Slusekro...................................................................................www.ballumslusekro.dk Blæsbjerggård Ribe........................................................................................................................... Enghavegård Osteri og Gårdbutik.................................... www.enghavegaard-hobugt.dk Fanø Bryghus........................................................................................... www.fanoebryghus.dk Fanø Is................................................................................................................... www.fanoe-is.dk Fjordgård Vin & Vadehav............................................................................www.fjordgaard.dk Fjordgården.................................................................................................. www.fjordgarden.dk Frøken A...............................................................................................................www.froekena.dk Fåreavl v/Niels Chr. Nielsen............................................................................................................ Havervadgård.........................................................................................www.havervadgaard.dk Havnens Fiskehus..............................................................................www.havnensfiskehus.dk Ho Bugt Oksen...........................................................................................www.hobugtoksen.dk Holms Røgeri............................................................................................... www.holmsrogeri.dk

Nationalpark Vadehavet

Poseidon Rejer A/S.................................................................................www.vadehavsrejer.dk

ANDRE / Weitere / Others

Restaurant Ambassaden.............................................................. www.ambassadenfanoe.dk

7-kanten...............................................................................................................www.7-kanten.dk

Restaurant Kunstpavillonen............................................................... www.josef-kunsten.dk

Bang Kommunikation, Fanø............................................................................................................

Rudbecks Ost & Deli.......................................................................................www.rudbecks.dk

Blue Water Fonden.................................................................................................... www.bws.dk

Rømø Shellfish......................................................................................... www.romoshellfish.dk

Busines Region Esbjerg.......................................................www.businessregionesbjerg.dk

Rømø Slagteren..................................................................................... www.romoslagteren.dk

Fanø Tegnestue....................................................................................www.fanø-tegnestue.dk

Schackenborg Slotskro.....................................................................................www.slotskro.dk

Fiber Visions A/S......................................................................................www.fibervisions.com

Sjelborg Strand.......................................................................................www.sjelborgstrand.dk

Frivilligforeningen Træfpunkt Sædding...................................................www.sædding.nu

Spiseriget...........................................................................................................www.spiseriget.dk

Grundejerforeningen Småfolksvej................................................................................................

Sønderho Gårdbutik – I/S Vester Storetoft........................ www.sonderhogaardbutik.dk

ISRB.................................................................................................................................www.isrb.dk

Sønderho Kro............................................................................................. www.sonderhokro.dk

Jørgen Hansen Biler A/S....................................................................................www.jh-biler.dk

Vadehav Marsk & Mad......................................................................................................................

Konsulenthuset Allégade 24.................................................................... www.allegade24.dk

Varde Ådals Oksekød.....................................................................www.vardeådaloksekød.dk

Lægeklinikken Tangevej.................................................... www.laegeklinikkentangevej.dk

Vestbien................................................................................................................www.vestbien.dk

Nybolig Fanø........................................................................................................ www.nybolig.dk

Vester Vedsted Vingaard.............................................................................www.vvvingaard.dk

Ren Strand Fanø..................................................................................... www.renstrandfanø.dk

West Brew...........................................................................................................www.westbrew.dk

Rømø Cykler................................................................................................... www.romocykler.dk

Økotopen............................................................................................................www.økotopen.dk

Rømø Lege- og Labyrintpark .........................................................................www.romolab.dk

Fanø Angus og Merino............................... www.m.facebook.com/fanoeangusogmerino

SBConsulting........................................................................................... www.sven-buhrkall.dk Norlys.................................................................................................................................www.se.dk

EVENT / Event / Event

Stork Ejlænder Shantykor.................................................................. www. storkejlaender.dk

Art Jam...................................................................................................................... www.artjam.dk

Sønderho Havns Støtteforening....................................................... www.sonderhohavn.dk

Club Fanø..........................................................................................................www.clubfanoe.dk

Design Gitta Foldberg............................................................................ www.gittafoldberg.dk

Danmarks Østersfestival c/o Enjoy Resorts.............. www.danmarksoestersfestival.dk

Fanø Træ...........................................................................................................www.fanoe-trae.dk

Dansk Vandrelaug Esbjerg........................................................................www.dvl.dk/esbjerg

Nørremølle Fåremælkssæber.........................................................................................................

Digeløbet i Højer.................................................................................................. www.højerif.dk

Uldsnedkeren........................................................................................... www.uldsnedkeren.dk

Fanø Firmaevent.................................................................................. www.fanofirmaevent.dk

Wonderful Weddings Denmark......................................www.facebook.com/wwdenmark

Foreningen Martha af Sønderho..................................................www.marthasonderho.dk Kunstrunden Sydvestjylland....................................................................www.kunstrunde.dk Ribe Fodslaw........................................................................................................ www.fodslaw.dk Vadehavs Touren..........................................................www.facebook.com/vadehavstouren

KUNST / Kunst / Art Atelier & Galleri v/Birgitte Valentin...........................................www.birgitte-valentin.dk Atelier Lars Bollerslev............................................................................www.larsbollerslev.dk F. Baun........................................................................................................................www.fbaun.dk Fanø Keramik..............................................................................................www.fanøkeramik.dk Galleri MB Art.......................................................................................................... www.mbart.dk Højer Pottemageri....................................................................................www.jyttelysgaard.dk Johnna Bruun-Petersen.......................................................................... ww.vadehavsmaler.dk Jytte Jespersen........................................................................................ www.jyttejespersen.dk Pernille Bejer.............................................................................................. www.pernillebejer.dk Photosbyroed........................................................................................... www.photosbyroed.dk Ribe Glas............................................................................................................... www.ribeglas.dk Skulptur og Kunst.....................................................................................www.kurt-schmidt.dk Værksted og Galleri Nørremølle............................................................................www.arlu.dk

UDDANNELSE / Ausbildung / Education Erhvervsakademi SydVest.......................................................................................www.easv.dk FOF Esbjerg........................................................................................................... www.fof-vest.dk Højer Design Efterskole......................................................www.hoejerdesignefterskole.dk Ludwig-Andresen-Schule......................................................................... www.las-tondern.dk Mit Vadehav.................................................................................................. www.mitvadehav.dk Ribe Katedralskole..........................................................................www.ribekatedralskole.dk Tønder Gymnasium..................................................................................www.toender-gym.dk UC Syd.........................................................................................................................www.ucsyd.dk Ungdomshøjskolen ved Ribe...................................................................................www.uhr.dk VUC Vest................................................................................................................. www.vucvest.dk

Foto: Jens L. Hansen

Nationalpark Vadehavet

Følg, se og oplev Vadehavet / Folgen, sehen und erleben Sie das Wattenmeer / Follow, see and experience the Wadden Sea NATIONALPARK MAGA SIN OG FOLDER

Nationalpark Vadehavet udgiver hvert år Nationalpark Magasin. Magasinerne kan læses online på www.issuu.com. Trykte eksemplarer udleveres, så længe lager haves, hos nationalparkens partnere (se partnerlisten på side 78-80). I Nationalparkfolderen får du et godt overblik over Nationalpark Vadehavets natur- og kulturværdier. Guiden indeholder også ti gode steder, du kan opleve på egen hånd, og en række informationer om, hvor og hvordan du kommer ud og oplever nationalparken på en guidet tur. Man får desuden gode råd til, hvordan man færdes godt og sikkert i nationalparken under hensyntagen til naturen og kulturarven. De skriftlige informationer er illustreret med fotos og grafik og suppleres med to gode kort. Nationalparkfolderen findes på dansk, tysk og engelsk og udleveres hos nationalparkens partnere.

NATIONALPARK MAGA SIN UND BROSCHÜRE

Der Nationalpark Vadehavet gibt jährlich das Nationalpark Magasin heraus. Sie können die Magazine auch online unter www.issuu.com lesen. Die Druckexemplare werden verteilt, so lange sie bei den Partnern des Nationalparks vorrätig sind (s. Liste der Partner auf Seite 78-80). In der Nationalparkbrochüre erhalten Sie einen Überblick über die Natur- und Kulturschätze im Nationalpark Wattenmeer. Die Broschüre gibt ferner Tipps zu zehn Orten, die man perfekt auf eigene Faust entdecken kann, sowie zahlreiche Informationen zu Erlebnissen in der Natur des Nationalparks bei Touren mit einem ortskundigen Guide. Darüber hinaus liefert die Broschüre Hinweise, wie man den Nationalpark gut und sicher erleben kann und dabei gleichzeitig Natur und Kulturerbe rücksichtsvoll behandelt. Die Informationen werden ergänzt durch zahlreiche Fotos und Grafiken sowie zwei Detailkarten. Die Nationalparkbroschüre ist in dänischer, deutscher und englischer Sprache bei den Partnern des Nationalparks erhältlich.

NATIONAL PARK MAGA ZINE AND BROCHURE

online on www.issuu.com. Printed copies are available as long as stocks last from the National Park’s partners (see the list of partners on pages 78-80). The National Park Brochure provides you with an excellent overview of the Wadden Sea National Park’s natural and cultural values. The guide also features 10 great places you can visit on your own, together with all sorts of information about where and how to get out there and discover the National Park on a guided tour. There are also great tips on how to move around in the National Park comfortably and safely with respect for the nature and cultural heritage. The written information is illustrated with photos and graphics and supplemented by two very good maps. The National Park brochure is available in Danish, German and English and is available from the National Park’s partner).

Følg Nationalpark Vadehavet / Folgen sie dem Nationalpark Wattenmeer / Follow the National Park vadehavet nationalpark vadehavet nationalpark vadehavet #nationalparkvadehavet #vadehavet nationalparkvadehavet.dk

Every year the Wadden Sea National Park publishes the National Park Magazine. You can read the magazines

Nationalpark Vadehavet

Oplevelser i Nationalpark Vadehavet / Tolle erlebnisse im Nationalpark Wattenmeer / Experiences in the Wadden Sea National Park GUIDEDE OPLE VEL SER

En lang række professionelle aktører står klar til at tage dig med ud i Nationalpark Vadehavet. Guider og naturvejledere sørger for, at du finder de steder, hvor oplevelserne er bedst og fortæller de spændende historier, der hører til. Guiderne sørger for, at sikkerheden er optimal i forhold til tidevand og omskifteligt vejr. På en guidet tur i Nationalpark Vadehavet får du den spændende historie serveret præcis dér, hvor oplevelsen er størst. Guiderne har lokalkendskab, og de bringer dig sikkert ud i Vadehavet og hjem igen. HER FINDER DU GUIDEDE TURE

www.sydvestjylland.com – søg i kalenderen www.kultunaut.dk – skriv ”Nationalpark Vadehavet“ i søgefeltet www.udinaturen.dk – vælg ”arrangementer“ i menuen

GEFÜHRTE ERLEBNISSE

Viele Veranstalter stehen bereit um Ihnen den Nationalpark Wattenmeer zu zeigen. Vermitter und Ranger sorgen dafür, dass Sie die besten Orte finden, an denen Sie am meisten erleben können, und erzählen die interessanten dazugehörigen Geschichten. Die Ranger sorgen für optimale Sicherheit in Bezug auf Gezeiten und Wetterveränderungen. Bei einer geführten Wanderung durch den Nationalpark Wattenmeer bekommen Sie interessante Geschichten serviert, genau dort, wo Sie am meisten erleben können. Die Ranger kennen sich aus und bringen Sie sicher zum Wattenmeer und zurück. HER FINDEN SIE GEFÜHRTE WANDERUNGEN

www.sydvestjylland.com – suchen Sie im Kalender www.kultunaut.dk – schreiben Sie ”nationalpark wattenmeer“ im Suchfeld www.udinaturen.dk – wählen Sie ”Arrangementer“ im Menü

GUIDED ADVENTURES

A host of professional operators are ready to escort you on a tour of the Wadden Sea National Park. Guides and naturalists will make sure you find the places that have the most to offer and tell you fascinating stories about

them. The guides will ensure your safety in terms of tides and changeable weather. A guided tour of the Wadden Sea National Park will enthral and entertain you with fascinating on-the-spot stories. The guides have local knowledge and will lead you safely out into the Wadden Sea and back again. WHERE TO FIND GUIDED TOURS

www.sydvestjylland.com – search the calendar www.kultunaut.dk – write ‘Wadden Sea National Park’ in the search field www.udinaturen.dk – select ‘events’ in the menu

Nationalpark Vadehavet

Året rundt / Das ganze Jahr / All year jan

feb

mar

apr

maj

jun

jul

aug

sep

okt

nov

( )

Sort sol/Schwarze Sonne/Black Sun

dec

( )

Fugletræk/Zugvögel/Migratory birds Østers/Austern/Oysters ( )

Sæler/Seehunde/Seals

( )

Stranden/Strand/The beach Strandenge/Strandwiese/Salt meadows

l fl

Turarrangører i Nationalpark Vadehavet / Reiseveranstalter in den Nationalpark Wattenmeer / Tour organizers in the Wadden Sea National Park

ll/

a ikw

lan

l vo

la At

t /A en

rch

n be

Le e/

n er

åv

ve Li

p ca

s nd

t/ af

an t/L

n La

en sk

ty ls

c ite

r/A

l ku

t ul

gn By

la At

a /B ur

les

all cW

o ife

T tt/

/M ug

fa Sø

h efa

n Ha

S ze

r wa

flo

or St

alt

a me

ies

ide /T

ter

el/ ög gv irds u /Z b /G le ry ee Au nd ug to r/S rs/ va kf ra le te de æ Mig s i æ r S T Ø T w

ra St

/ ge

ws do

en ut

u St

/ er

tra

lac

e nn

d an

u kS

/S ol

ipp

h l/S

l/S

rsc

e th

e nd

r So

s /U

n ch

a tid

e nd

eit ez

O n/

r ste

NaturKulturVarde, www.naturkulturvarde.dk Naturguiden, Oksbøl, www.naturguiderne.dk Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg, www.fimus.dk Fanø Event/Oyster King, www.oyster-king.dk Strandskaden, Fanø, www.strandskaden.dk Vadehavscentret, Ribe, www.vadehavscentret.dk Mandøbussen, www.mandoebussen.dk Mandø Kro og Traktorbusser, www.mandoekro.dk Vadehavssmedjen, Ballum, „Vadehavssmedjen“ på Facebook Scanoropa Bus, Højer, www.scanoropa-bus.dk Tønder Egnens Guider, www.toender-egnsguider.dk Naturcenter Tønnisgård, Rømø, www.tonnisgaard.dk Sort Safari, Tønder, www.sortsafari.dk

www.nationalparkvadehavet.dk vadehavet@danmarksnationalparker.dk

Ansvarshavende redaktør: Jens L. Hansen, kommunikationskonsulent Redaktionen er afsluttet: 19. maj 2020 Tak til: Alle bidragsydere Oversættelse: Easy Translate, København Forsidefoto: Lene Esthave Grafisk design: KIRK & HOLM, Esbjerg Tryk: Rosendahls, Esbjerg Oplag: 120.000 eksemplarer ISBN: 978-87-93477-14-8 (EAN 9788793477148)

N VA

EM ÆRK

E T

NATIONALPARK MAGASIN udgives af: Nationalpark Vadehavet Havnebyvej 30 DK-6792 Rømø tlf. +45 72 54 36 34

Naturstyrelsen, www.udinaturen.dk

Tryksag 5041 0004

Naturpark Vesterhavet 1

Oksbøl

Billum

Janderup

431

463

eÅ

d Var

475

Varde

Næsbjerg Agerbæk

475

431

3 Marbæk

Hjerting

191 463

E20

Esbjerg

425

Holsted Stationsby

Gørding

Holsted

Bramming

Tjæreborg

Nordby

191

Badestrand / Strand Blå flag strand / Strand mit Blauer Flagge

Vejrup

E20

447

Skallingen

Naturlegeplads / Naturspielplatz

Glejbjerg

Sn eu m

Oksby

475

Blåvandshuk

Årre

Hundeskov / Hundewald Kitesurfing og windsurfing / Kitesurfing und windsurfing

eå

g Kon

Fanø

Gredstedbro

Vilslev

Kitebuggy og strandsejlads / Kitebuggy und Blocart

Sønder Hygum

Cykel: Vestkystruten / Fahrrad Route: Vestkystruten Cykel: Panoramarute / Fahrrad Route: Panoramarute

Sønderho

Ribe 11

Sejlrende / Fahrrinne Færgerute: Esbjerg Fanø / Fährverbindung: Esbjerg Fanø

437

Mandø

Ribe Å 24

Vester Vedsted 179

Egebæk-Hviding

Nationalparkens afgrænsning / Grenze des Nationalparks Færdsel forbudt (Langli åben fra 16.07 til 14.09) / Zutritt verboten (Langli geöffnet vom 16.07 bis 14.09)

Arnum

Rejsby Å

Militært skydeområde – adgang forbudt / Militärbereich – Zutritt verboten

Brøns 14 Juvre

Fanø Skibsfarts- og Dragtsamling

Fanø Museum

Sønderho Gl. Fuglekøje

Sydvestjyske Museer – Museet Ribes Vikinger

Ribe VikingeCenter

Vadehavscentret

Mandøhuset

Kommandørgården

Naturcenter Tønnisgård

Bag Diget

Museum Sønderjylland – Højer Mølle

Museum Sønderjylland – Kulturhistorie Tønder

Esbjerg Museum

Døstrup

Havneby

Br ed

eÅ

Løgumklost

Bredebro

Hjerpsted

Arrild

Visby

419

Fiskeri- og Søfartsmuseet

175

Skærbæk Ballum Sluse

Emmerlev 16

Vidå

Højer 419 Møgeltønder

Tønder 18

10 km

Jejsing 8

Varde Museum

Myrthuegård

Lakolk

Rømø

Tirpitz

175

419

Blåvand Naturcenter

175

419

BESØGSCENTRE 1

Brøns Å

Angående sejlads i kajak: Se ruter og beskrivelser på udinaturen.dk / Für Kajak: Siehe Routen und Beschreibungen auf udinaturen.dk

Rudbøl

Sæd