Kontra Magazine - NO2 - september by Kontra Magazine

NO.2

SEPTEMBER

FODBOLDDAGBOGFROM A LAND DOWN UNDER HVAD BLEV DER AF...HENRIK LARSEN? ANALYSEDEN SMALLE UNGE TRUP KLARER SIG BEDST ANATOMIEN I ET TRANSFERRYGTE

2012

Klik her!

En verden af muligheder!

REDAKTØR

LASSE FROM JONASSEN LASSE @ KONTRAMAG.DK

GRAFIKER NICO DORFER

NICO @ KONTRAMAG.DK

JOURNALIST TOBIAS MATTHIESEN

TOBIAS @ KONTRAMAG.DK

GRAFIKER

SEBASTIAN MADS BONSING SEBASTIAN @ KONTRAMAG.DK

SKRIBENTER NIKLAS MELLERUP RASMUS FESTERSEN

KONTRAMAGAZINE

INDHOLD 4

KONTRAMAGAZINE

08 28 64 74

ANATOMIEN I ET TRANSFERRYGTE Silly season er netop overstået. Rygterne har igen været mange, men hvordan opstår de? Kontra satte sig for at undersøge et transferrygtes anatomi FODBOLDKVIDDER På nettet er mange communities efterhånden blevet faste bestanddele af forskellige kulturer. Twitter er omdrejningspunktet for det mest interessante: Det danske fodboldcommunity FODBOLDDAGBOG – FROM A LAND DOWN UNDER Rasmus Festersen skiftede FC Vestsjælland ud med den næstbedste australske række. Læs en levende fortælling direkte fra »Down Under«

HVAD BLEV DER AF... HENRIK LARSEN? EM-helten og topscoreren fra 1992 arbejder ikke længere i fodboldverdenen. I hvert fald ikke direkte. Læs hvad der blev af »Store Larsen«

KONTRAMAGAZINE

REDAKTØREN Kære læsere, Først og fremmest skylder vi jer en stor tak. Dels den ﬂotte modtagelse, de pæne ord og jeres store læselyst. Men også for jeres engagement, når I deler magasinet med jeres venner på Facebook og Twitter. Antallet af læsere har været overvældende, og det skyldes især jeres omtale. Keep it up! Netop de sociale medier har vist sig at spille en større og større rolle i fodboldverdenen. Ikke blot deler man links til et online magasin, en fodboldnyhed eller sjove live-kommentarer under fodboldkampe. Man formår også at blive en del af et fællesskab – et fodboldcommunity. Vi satte os for at undersøge betydningen af Twitter for den danske fodboldverden. Mange aktive Twitter-brugere har bidra-

KONTRAMAGAZINE

REDAKTØREN

get med interviews og anbefalinger til en længere artikel, der går i dybden med den del af fodbolduniverset. Det er også på Twitter, vi ser nyheder og får transfernyheder hurtigere end nogensinde før. Det kan være en journalist, der afslører sin nyeste viden eller en spiller, der taler over sig inden skiftet er offentliggjort. Generelt kommer der udmeldinger fra mange interessenter i forbindelse med et klubskifte, og da august er lig med silly season, hvor også four-four-two i England satte fokus på emnet, valgte vi at undersøge det komplekse spil omkring transferrygter. Læs selv, hvordan spilleren, agenten og journalisten har forskellige synspunkter på, hvordan rygter opstår og bliver anvendt.

! Rettelse I august-nummeret af Kontra Magazine bragte vi en historie omhandlende FCKs mål i efteråret 2011. Denne artikel byggede på en tidligere artikel med dertilhørende data, forfattet af Fodboldens ABC (www.fodboldensabc.dk) fra 30. marts. Af artiklen fremgik ikke, at afgørende dele af artiklen, i uoverensstemmelse med den ophavsretlige lovgivning, var hentet fra Fodboldens ABC. Vi beklager hændelsen.

På redaktionen er vi også blevet ramt af en interesse for direkte bidrag. Det er fantastisk, at ﬂere læsere har lyst til at hjælpe Kontra Magazine til at blive bedre. I dette nummer får I derfor en beretning fra Australien. Rasmus Festersen, tidligere FC Vestsjælland, har sendt os en sjov og interessant fodbolddagbog om fodbold, kulturen, livet og oplevelserne Down Under. En statsminister fra Cook Island og en masse grækere i bybilledet giver måske ikke mening i den forbindelse, men læs selv med og bliv klogere.

diskussioner. Interaktionen betyder meget for os, og mange af ordene i bladet er inspireret af den feed-back, vi får.

Der er uden tvivl noget for alle fodboldgale læsere i dette nummer. Personligt vil jeg foreslå at du, kære læser, også følger os på Facebook og Twitter, så du kan få opdateringer om indhold og bidrage i

Go’ fornøjelse. Lasse From

Det vigtigste for os er dog, at du som læser får noget ud af at læse Kontra Magazine. Vi håber stadig at blive en fast del af din fodboldhverdag. Vores indhold er skrevet til fodboldpassionister af fodboldpassionister.

REDAKTØREN

KONTRAMAGAZINE

FODBOLD PÅ VRANGEN

TRANSFERRYGTETS

ANATOMI Hemmelighedsfulde ﬂirterier, taktiske udmeldinger, hvide løgne og utilsigtede lækager er ingredienserne til den stadig mere roterende transferrygtemølle. Men hvem sætter møllen i rotation? Og hvordan bliver den brugt af de forskellige aktører på fodboldscenen? Kontra har talt med én sportsjournalist, én fodboldagent og én tidligere professionel fodboldspiller for at blive klogere…

TEKST: TOBIAS MATTHIESEN GRAFIK: OLE GISSELBÆK

FODBOLD PÅ VRANGEN

KONTRAMAGAZINE

SPORTSJOURNALISTEN: Søren Sorgenfri Frederiksen, BT. Speciale i fodbold. Har skrevet om adskillige transferrygter.

Hvor kommer de transferrygter, du skriver om fra? De kommer oftest fra fodboldagenter. Ikke alle fodboldagenter taler med pressen, men nogle gør. De har naturligvis en interesse i at promovere deres spillere i pressen. Det kan også være fra en anden eller tredjehåndsmand, der færdes i miljøet omkring klubben. Én person som måske kender én, der er ansat i klubben, som taler meget med en af stamspillerne, der har hørt noget fra sportschefen. På den måde kommer det igennem et par baser, før det havner på mit bord. Så må jeg vurdere, om historien er troværdig eller udvandet. Det er sjældent, at en direktør, træner eller sportschef i en dansk fodboldklub henvender sig. Der er en form for lukkethed i mange danske klubber. Man skal altid have dem fra det lag, der omgiver klubben – fodboldagenter, tidligere spillere og ansatte eller folk, der færdes meget i miljøet. En klub har jo interesse i at sælge en spiller så dyrt som muligt, så i bør da få henvendelser fra sportschefer, som gerne vil hype deres salgsobjekter?

KONTRAMAGAZINE

FODBOLD PÅ VRANGEN

Der er ikke nogen sportschef eller direktør, som ringer en op, og gør rede for hvordan landet ligger. Men i tilfælde af at jeg ringer med en forespørgsel, så kan det sagtens være, at en sportschef fortæller uden for citat, at der er et par klubber mere, som kigger på vedkommende. Det siger de jo ikke for at gøre mig glad, men for at få det ud i det offentlige rum og presse priserne i vejret. Det er en helt almindelig forhandlingsstrategi. Tipper fodboldspillere også jer? Det sker helt sikkert, at spillere tipper pressen. Jeg ved, at journalister fra både BT, Berlingske og konkurrerende medier får historier fra spillere, fordi de har et godt og tillidsfuldt forhold. Har alle sportsjournalister det samme kodeks for, hvor meget dækning der skal til, før man skriver et transferrygte? Hver journalist har sine egne retningslinjer for, hvornår man føler, at historien er moden til at blive skudt af. Nogle går meget nidkært op i, at man helst skal have en afsender eller et citat, mens andre bare skriver en klassisk »erfarer-historie« uden citater.

Betyder opkomsten af sociale medier, at der er kommet flere transferrygter? Der er kommet flere ting at holde øje med. På Twitter har jeg set eksempler på, at fodboldspillere har skrevet tillykke med klubskiftet til kollegaer, inden det er officielt. Hvis en journalist ser det, så har man jo en transferhistorie. Det gør det sværere for os at have en solohistorie. Jeg mener, at der er en tendens til, at man tidligere var mere opsat på at gemme historien så lang tid som muligt og køre den solo af på dagen, hvor vedkommende blev præsenteret. Det er den reneste og smukkeste transferhistorie. I dag skal man ikke høre meget, før det ryger ud på nettet i en fart. Der er en nyhedsforventning, og man vil jo gerne komme først. Så der er en tendens til, at man skyder hurtigere af. Derfor må man som læser vide, at det oftest handler mere om, at en klub er interesseret i en spiller, end at der er faldet noget på plads. Har du nogle særlige eksempler på rygter, du har skrevet om, som gik hjem, og tilsvarende rygter, som ikke holdte stik?

Èn, der gik hjem, var da Cesar Santin skiftede til FCK. Der beskrev jeg hele forløbet, hvor han først havde været en mulighed i Randers FC, men var for dyr, og hvordan han i stedet havnede i F.C. København. Der har været en del, der ikke gik hjem. Transferrygter er en blandet omgang. Der er dem, hvor du får et skudsikkert tip om, at i morgen skifter X til Y, og så er dem, hvor du får at vide, at der ikke er noget konkret endnu, men de er meget interesseret. Så skal jeg vurdere, om jeg skal lade være med at skrive den med fare for, at den formentlig dukker op på en website, fordi klubben har interesse i spillerhistorier. Ellers skal jeg skrive historien og få skrevet præmissen: »der er ikke noget konkret endnu, men X følger Y ifølge BT«. Det er farligt, fordi den slags historier bliver ofte mødt af andre medier og websites med den forventning, at så går den hjem. Konkurrenterne læser din historie, som fanden læser Biblen. De strammer den endnu mere, fordi de vil også have noget ud af den. Når det så viser sig ikke at holde stik, ser man unægtelig lidt dum ud.

FODBOLD PÅ VRANGEN

KONTRAMAGAZINE

FODBOLDAGENTEN: John Sivebæk, Pro XI, erfaren fodboldagent, spillede bl.a. en væsentlig rolle i Thomas Gravesens skifte fra Everton til Real Madrid og dernæst til Celtic.

Sportsjournalister fortæller, at de ofte får transferrygter fra agenter. Kan du genkende det billede? Det kan jeg faktisk ikke. Men det ved sportsjournalisterne jo mere om. Jeg repræsenterer kun vores egen lille virksomhed, Pro XI. Jeg har ikke kendskab til, at man decideret bruger medier til at plante rygter. Det er ikke noget, vi bruger. Jeg har det bedst med, at man er ærlig omkring tingene. Hvis man ikke har noget, så er det bedre at sige ingen kommentarer, frem for at sende nogle rygter i gang, som i sidste ende ikke er sande. Er det ikke heller sådan, at man udenfor citat giver nogle tips? Jeg kan ikke se, hvorfor agenter skulle sige noget, der ikke passer, når de taler med journalister. Jeg vil dog ikke udelukke, at der er nogle, som bruger det i en taktisk forhandlingssituation. Det er bare ikke en metode, vi er særligt dygtige til eller vil bruge, fordi man risikerer at komme ud i noget uærlig snak. Nogle gange kan

KONTRAMAGAZINE

FODBOLD PÅ VRANGEN

man jo godt sige, at der er en to-tre klubber, der er interesseret i spilleren. Det er ikke rygter i min verden. Det er jo sandhed. Det forekommer selvfølgelig, men det er også fordi, man bliver spurgt. Så jeg vil ikke udelukke, at det foregår, men vi gør det ikke bevidst. Vi svarer på de spørgsmål, vi bliver stillet, og så er det op til folk at vurdere, om det er rigtige eller forkerte rygter. Kan man som agent ﬁnde på at tage kontakt til et klub på baggrund af et udefrakommende rygte? Ja det kan godt forekomme. Hvis jeg har et godt forhold til en klub, og jeg så læser et sted, at de er interesseret i en af ”mine” spillere, så kan jeg godt ﬁnde på at kontakte dem. Har du nogle eksempler fra nogle af dine egne spillere, hvor særligt meget omtale har gavnet på spillerens skifte? Nej, egentlig ikke. Man kan selvfølgelig komme i en situation, hvor en spiller er

meget attraktiv, men jeg mener ikke, at man skal bruge pressen til at presse prisen i vejret. Det skal man gøre i en forhandlingssituation med de enkelte klubber. Men man kan jo ikke udelukke, at der er nogle, der måske spænder buen lidt strammere, hvis de ved to-tre andre klubber er interesseret. Det er jo en normal forhandlingssituation. Kan det omvendt skade spillerens mulighed for det optimale skifte, hvis der er for mange skriverier og rygter? Hvis der er for mange tilfælde, hvor det ikke ender med at blive til noget, så kan det godt skade spilleren. Ligesom hvis han tager mange gange på træningslejr eller på prøvetræninger rundt omkring, og det ikke bliver til noget. Er der kommet flere eller færre transferrygter i omløb, siden du startede? Der er vel nok kommet flere i og med, at der er kommet mange flere agenter. Jeg synes, at man ser det her fænomen specielt i udlandet. Jeg synes personligt ikke det gavner, at man bruger transferrygter aktivt. Men jeg ved godt, at det forekommer. Jeg ved, at man nogle gange bliver citeret for noget af en journalist, og så er der én, der bliver sur på en. Derfor skal man også være opmærksom og påpasselig med, hvad man siger. Der er jo to-tre parter, hvoraf den vigtigste for os er den klub eller spiller, vi repræsenterer. Hvordan er dit forhold til pressen? Er det bedst at tale uden for citat eller bedst at gå frem og sige sandheden?

I vores verden er det nogle gange bedre, at man ikke siger for meget og ikke bliver citeret for meget. De ting, man siger, kan blive misforstået. Og det har hverken jeg, spilleren eller klubberne interesse i. På den anden side mener jeg, at pressen er en del af spillet, såvel som vi agenter er en del af spillet. Det er bare ikke altid gavnligt, at pressen får historierne. Det kan ødelægge mere, end det gavner. Det er lidt uheldigt i forhold til den mediedækning, fodbolden har fået, at man i princippet ikke kan åbne helt op for posen. Men det kan man ikke, for der er nogle interesser at tage hensyn til. Tingene skal som udgangspunkt ikke foregå gennem pressen, men gennem de involverede parter. Hvordan rådgiver i jeres spillere i forhold til, hvordan de skal reagere, når de bliver konfronteret med transferrygter? Det er en svær øvelse, fordi der er forskel alt efter hvilken spiller, man har med at gøre, og hvor dygtige de er til at håndtere en sådan situation. Nogle er dygtige. Andre kan man sende på mediekursus. Det er noget, vi bruger i vores rådgivning i forhold til at få dem til at sige de ”rigtige ting”. Hvis man står foran et klubskifte er det vigtigt, at man ikke plaprer løs i pressen. Det er vigtigt, at spillerne forstår, at nogle ting kan man sige, og andre ting kan man ikke sige. Der har været meget snak i pressen, om de ﬂoskler spillerne tit bruger, når de bliver interviewet. Sammenlignet med håndboldspillere eksempelvis siges det jo, at håndboldspillere er

FODBOLD PÅ VRANGEN

KONTRAMAGAZINE

mere åbne, ærlige og generelt siger ﬂere ting til pressen, hvilket pressen naturligvis godt kan lide. Til det må man sige, at det ville jo være besindende, hvis man kunne åbne op for posen og fortælle, hvad man følte, og hvad der var gang i, men det kan man altså ikke. Fodbolden er noget større end håndbolden, og der er en masse andre interesser. Jeg tror, at det er en af grundene til, at man ikke har det samme åbne forhold, som håndboldspillerne har. Kan man ikke frygte, at den lukkede kultur skaber grobund for en masse rygter, som ikke har meget på sig, fordi journalisterne ikke kan få noget fakta, men kun kan spekulere? Jo, så skriver journalisterne selvfølgelig, hvad de hører, og så skal man forholde sig til rygter. Det kan være svært, hvis der f.eks. er rygter om, at X kunne være interesseret i Y, fordi så er journalister jo også nødt til at gå til hovedet og spørge, hvad siger du til det? Det kan være, det er rigtigt, men det kan også være, det ikke er rigtigt, men for ikke at komme ud i en situation, hvor man bliver citeret for

KONTRAMAGAZINE

FODBOLD PÅ VRANGEN

noget forkert, så vælger man tit at sige, at det har man ikke nogen kommentarer til. Så tænker folk, at det er der måske noget om alligevel. Dybest set burde man svare, at det er rigtigt. Der er X antal klubber, som er interesseret, og de har henvendt sig. Men det gør man ikke i kraft af, at man gerne vil stå bedst muligt, og man vil ikke sige til spillerens nuværende klub, at der er andre interesseret. Der er mange interesser, der træder i kraft her. Er det så også fordi, du gerne vil beskytte de klubber, der har lagt bud ind, og sikre, at du fremover har et godt forhold til dem? Lige nøjagtig. Det er et spørgsmål om ikke at ødelægge sine relationer. Det kan også være, at der er nogle klubber som i respekt for de spillere, de allerede har, ikke er interesseret i, at det skal komme frem, at de kigger på en ny spiller. Der er mange interesser, der skal tages hensyn til. Derfor bliver det lidt den lukkede verden, hvor

FODBOLD PÅ VRANGEN

KONTRAMAGAZINE

FODBOLDSPILLEREN: Esben Hansen, tidligere professionel fodboldspiller. Spillede for OB, Lyngby FC, Randers og FC Kaiserslautern. Fik én enkelt landskamp. Indstillede karrieren i sommeren 2011.

Er man som fodboldspiller interesseret i at sprede rygter? Det er noget, som man ser mere og mere i løbet af de sidste 5-10 år med internettets fremkomst og det høje tempo på de sociale medier. Der er helt sikkert nogle, som benytter sig af den taktik. Man ser tit, når fodboldspillere siger, at de havde andre tilbud, men det endte med at blive X, så har de som regel ikke haft nogen andre tilbud. Har du nogensinde tippet en journalist med transferrygter? Nej. Hvordan var din strategi, når du blev konfronteret af pressen? At sige du ikke havde nogen kommentarer? Ja. Grunden til man siger det, er for at beskytte sin egen forhandlingssituation. Journalister er nødt til at spørge, og fodboldspillerne er nødt til at svare. Begge parter og tredjeparten kender godt til historien. Hvad man svarer er afhængig af temperament, og hvor meget man me-

KONTRAMAGAZINE

FODBOLD PÅ VRANGEN

ner, at man har styr på situationen. Det er altid godt at give så meget så muligt. Men hvis man står i en konkret situation, hvor der skal være diskretion, så er man nødt til at følge det. Hvor tror du transferrygterne starter? Hvis der er en fan eller en anden person, som ser, at jeg f.eks. er på Brøndby Stadion, fordi jeg skal ud og kommentere en kamp for Canal 9, så kan det være vedkommende drager den konklusion, at jeg skal til Brøndby og genoptage min karriere. Kildekritikken halter lidt nogen gange for journalisterne, især i de her perioder op til transfervinduets lukning. Hvor meget er agenter med til at promovere rygter? Der er helt klart nogle, der bruger det mere end andre. Det er tit de samme agenter, du hører udtale sig, og det er altid de samme, du ikke hører. For mig at se er det et seriøsitetsspørgsmål. Der er klart nogle, der er mere pålidelige end andre.

Er det dit indtryk, at der er ﬂere transferrygter i omløb efter opkomsten af de sociale medier?

Har du nogle personlige erfaringer med transferrygter, som har påvirket dig?

Ja, jeg tror man i højere grad ser ﬂere falske historier. England er igen et eksempel på, at der bliver sat en masse i gang af journalister eller andre folk på sociale medier, om man har set X være i en eller anden by, og så bruger man det som kilde til at X skal skifte til klubben i den pågældende by. Jeg tror, rygterne ﬂorerer i meget mere spirende grad, end de har gjort tidligere.

Da jeg i sin tid skiftede til Kaiserslautern, var der mange rygter de sidste par dage inden deadline. Det var et par dage, hvor jeg ikke tænkte på andet, fordi jeg gerne ville have det skulle gå igennem. Selvom man er meget involveret, så er man nødt til at lytte til nogle rygter, fordi du ikke altid får noget at vide. Selvom du er i en klub og skal til en anden, så ved man aldrig rigtig noget, før det hele lige pludselig er underskrevet.

Hvordan påvirker transferrygter en fodboldspiller?

Hvilke forskellige klubber var i spil i dit tilfælde?

I Danmark er man relativt forskånet for det. Hvis man spiller i England og hedder Robin van Persie har man nok været påvirket det seneste stykke tid. Herhjemme er rygtestrømmene ikke så voldsomme, som man kunne frygte. Men der er altid mere ro i klubberne d. 1. september, end der er de sidste tre uger i august.

En af dem var Manchester United. Det var nogle rygter, der kørte kort tid efter, jeg var kommet til OB i 2003. Ekstra Bladet kørte nogle historier med nogle kilder fra Manchester Uniteds scouting-korps, som havde set mig et par gange. Det er sådan nogle ting, hvor man er nødt til at lytte på, hvad der bliver sagt, fordi det er så spændende og så stort, som det kan være.

FODBOLD PÅ VRANGEN

KONTRAMAGAZINE

FODBOLD PÅ VRANGEN

Hvad gjorde du så i sådan en situation? Tog du kontakt til din agent? Ja, vi snakkede selvfølgelig sammen, og så vidste jeg, at det ikke var noget konkret. Men jeg havde på det tidspunkt lige forlænget min kontrakt med OB, så på den måde var jeg jo ikke interesseret, selvom man selvfølgelig altid er interesseret. Men på det tidspunkt havde jeg været så kort tid i superligaen, så det ville være lidt utopisk at skifte.

Når journalister konfronterer fodboldspillere med transferrygter, svarer spillere som oftest, at man kun fokuserer på sin nuværende klub, og at man ikke bruger energi på at tænke på rygter. Hånden på hjertet, er det virkelig rigtigt? Det kommer an på, hvor man er i processen. Har man besluttet sig for, at man skal videre, så er det bare et politisk svar. Så er man påvirket. Man så en tydeligt påvirket Nicklas Bendtner ved landsholdssamlingen i august (mod Slovakiet). Der er ingen tvivl om, at det er et miks mellem, at hans hoved ikke var der, hvor det skulle være, og han heller ikke havde den rette forberedelse rent fysisk, fordi hans klub ikke gad ham mere. Så man er påvirket af klubskifter og rygter på mange fronter. Det er der ikke tvivl om. Alt andet er spil for galleriet.

Artiklen er inspireret af en historie fra det engelske fodboldmagasin, FourFourTwo, hvor man tilsvarende har spurgt forskellige aktører ind til transferrygternes betydning. For at læse historien om transferrygter i England, så læs FourFourTwo’s august-nummer.

FODBOLD PÅ VRANGEN

KONTRAMAGAZINE

VIDSTE DU, AT… …Aaron Johansson scorede Superligaens hurtigste hattrick 27. august 2012 mod Horsens. Bare 3 minutter og 50 sekunder var islændingen om det.

…Michael Krohn-Dehli forlod Superligaen som den største assistkonge i hans kontraktperiode med Brøndby. Hele 58 af slagsen blev det til, for landsholdsspilleren.

…FC København har ikke for vane at bruge teenage-angribere. Faktisk er Andreas Cornelius den eneste teenager, der har scoret fem mål for københavnerne.

…Den yngste startopstilling i Superligaen står FC Midtjylland for. Så sent som d. 14. april 2010 stillede ulvene med en gennemsnitsalder på blot 21 år og 251 dage. Hjemmekampen mod AGF endte i øvrigt 1-0.

KONTRAMAGAZINE

STATISTIK

…Den yngste målscorer i Superligaen generelt er dog stadig Mads Beierholm, der scorede for Vejle i 2001 i en alder af 16 år og 251 dage. I sidste sæson, og foreløbigt også i denne, er AaBs Lucas Andersen den yngste målmaskine på topniveau i Danmark.

…I denne sæson har Barcelona muligheden for, at bringe sig i front på listen over sejre i El Clásico for første gang i 80 år. 29. august forpassede de med et nederlag chancen så det interne opgør i alle turneringer nu hedder 88-46-87 i Real Madrids favør.

…Real Madrid tabte 26. august 1-2 til Getafe efter at føre i halvlegen. Det var første gang i mere end fem år, at kongeklubben tabte efter pauseføring.

…De to yngste målscorere i Champions League nogensinde, Peter Ofori-Quaye (Olympiakos, 1997) og Cesc Fabregas (Arsenal, 2004) scorede begge deres rekordmål mod norske Rosenborg.

…59 mål i Champions League er scoret af danskere. De tre mest scorende danskere i Champions League er Jon Dahl Tomasson (11), Nicklas Bendtner (8) og Peter Løvenkrands (5). Ingen af målene er dog scoret for danske klubber. …Danmark kan dog ikke konkurrere med Sverige, hvad angår mål i Champions League. Zlatan Ibrahimovic (28), Fredrik Ljungberg (13) og Henrik Larsson (7) trækker svenske spilleres samlede mål op på samlet 102 pr. 1. september.

TEKST: LASSE FROM KILDE: INFOSTRADA SPORTS

STATISTIK

KONTRAMAGAZINE

INTERVIEW

BRYAN OVIEDO: MØDET IMELLEM ANGREBSIVER OG DANSK DISCIPLIN

KONTRAMAGAZINE

INTERVIEW

TEKST: TOBIAS MATTHIESEN FOTO: LASSE FROM

INTERVIEW

KONTRAMAGAZINE

Kun de færreste costa ricanere går hele vejen til Premier League. Kontra mødte den nu tidligere FCK´er, Bryan Oviedo til en snak om springet mellem den danske og costa ricanske fodboldkultur. Bryan Oviedos skifte til Danmark var hverken ventet eller særligt velovervejet. »Jeg var i Argentina for at spille på landsholdet, da jeg var 19 år. Jeg havde hørt nogle rygter, men jeg kendte ikke noget til Danmark. Min agent ringede pludselig og sagde, at jeg skulle tage direkte fra Argentina til Danmark. Jeg forstod det ikke helt, men tog derhen med det samme. Jeg kiggede på faciliteterne, deriblandt det fantastiske stadion, og jeg skrev under på kontrakten«, fortæller costa ricaneren med en underspillet stolthed i stemmen. »Jeg var virkelig positiv efter den første træning. Det var en drøm, der var gået i opfyldelse« Født og opvokset ude på landet i San Carlos, Costa Rica begyndte han allerede at spille fodbold næsten som 1-årig. Faren havde høje tanker om sin søn, som det skulle vise sig havde et særligt fodboldtalent. »Da jeg var ung, talte alle om, at Bryan var god. Men jeg prøvede at holde fokus. Jeg har ikke nogen stjernementalitet. Jeg spillede fodbold, fordi det gjorde mig glad«, fortæller Oviedo med et ydmygt smil. Det var dog ikke let

KONTRAMAGAZINE

INTERVIEW

hele tiden og efter at være røget ned som fjerdevalget på venstre back på ungdomslandsholdet, overvejede Oviedo at stoppe. Igen var det dog faren, som fik Bryan til at arbejde endnu hårdere. Den første tid i FCK var hård for den unge mellemamerikaner, der var mange kilometer fra sin familie, kæreste og de vante varme vinde. Et plus ved den kulturelle omvæltning var dog trygheden. »I Costa Rica er der flere fattige mennesker. I San Jose er der områder, hvor det er meget farligt at færdes. København er en virkelig god by. Der er ingen steder, man ikke kan tage hen.« Men selvom samfundet og holdkammeraterne tog i mod ham med åbne arme, socialt og professionelt, oplevede han ikke sportslig succes fra start. Den unge tilflytter måtte kæmpe hårdt for sit gennembrud.

I alle de kampe jeg sad på bænken, kiggede jeg konstant på Oscar Wendt. Han er en virkelig dygtig spiller, både med og uden bolden. Jeg har lært meget af Oscar Wendt

Oscar Wendt som forbillede De første halvandet år i klubben blev primært spenderet på bænken eller helt uden for truppen. Det var frustrerende for Oviedo, men han forsøgte at bruge alt sin energi på at suge til sig og tillære sig den europæiske fodboldstil. »I alle de kampe jeg sad på bænken, kiggede jeg konstant på Oscar Wendt. Han er en virkelig dygtig spiller, både med og uden bolden. Jeg har lært meget af Oscar Wendt«, fortæller Oviedo, og tilføjer, at han skulle omskoles til venste back i stedet for venstre ﬂøj. En omskoling som Oviedo er ovenud tilfreds med. »Jeg foretrækker at spille venstre back, fordi der har jeg plads til at angribe. Det har man ikke som venstre midt. Her kommer man konstant ind i en masse nærkampe med stærke forsvarsspillere«.

Med en baggrund fra Costa Rica kommer Ovideo samtidig fra et land med en markant anderledes spillestil. »På en måde er fodbold det samme i Costa Rica og Danmark. Det gælder begge steder, at næsten alle mennesker er vilde med fodbold. Men spillestilen er forskellig. I Danmark er det mere organiseret. Man skal være mere klar. I Costa Rica går man længere frem på banen, og man er generelt ikke så stærk defensivt«, forklarer Oviedo. Omstillingen fra en mere uorganiseret angrebsivrig form for fodbold til en organiseret og disciplineret form for fodbold er noget Oviedo stadig arbejder med. »Jeg kan blive bedre ved at blive mere fokuseret i det defensive spil. Samtidig er det også klart, at jeg er en ung spiller, som har brug for mere erfaring og rutine«, fortæller Oviedo.

INTERVIEW

KONTRAMAGAZINE

Større niveauforskel i Costa Rica Topfodbold i Costa Rica er kendetegnet ved, at der er væsentlig større niveauforskel mellem holdene i den bedste række sammenlignet med den danske liga. Den costa ricanske premier league er domineret af Oviedos gamle klub, Saprissa, som holder til i hovedstaden San Jose, såvel som Alajuelense og Herediano. »Forleden spillede Saprissa mod Atletico Madrid og ﬁk 0-0. De spillede godt. Så der er et godt niveau i toppen af ligaen, men bortset fra de to-tre tophold, er de resterende hold ikke så stærke«, fortæller han. Niveauet er dog steget i Costa Rica, og spørger man Oviedo har landet ﬂere spændende talenter, som vil kunne gøre sig i Europa. »Vi har rigtig gode spillere på landsholdet. Der er omkring 8-10 spillere

i Skandinavien, og der er også gode costa ricanere i England. Fodbolden i Costa Rica er blevet meget bedre. Der er blevet udviklet mange gode spillere, som efterhånden kan komme af sted, selvom det naturligvis kan være svært kulturelt og sportsligt«. Kigger man ned over holdkortet på Costa Ricas landsholds ser Bryan Oviedo ud til at være en af landets absolut mest spændende proﬁler. I kølvandet på hans succes i FC København blev han rygtet til Manchester United. Det endte dog med at blive Everton, som hentede den lille hurtige back til en pris, der angiveligt lå omkring de 20 mio. kr.. Tilbage er nu at se om Oviedo kan klare sig på det allerhøjeste niveau.

Der er omkring 8-10 spillere i Skandinavien, og der er også gode costa ricanere i England. Fodbolden i Costa Rica er blevet meget bedre

KONTRAMAGAZINE

INTERVIEW

Alajuela

uanacaste

Heredia

Limón

Cartago

Puntarenas

San José

Costa Ricanske proﬁler i Skandinavien: Danmark:

Sverige:

Christian Bolanos, FCK

Celso Borges, AIK

Christian Gamboa, FCK (Udlejet til Rosenborg)

Jonathan McDonald, Kalmar FF

Puntarenas

Norge: Heiner Mora, Hønefoss Geancarlo Gonzalez, Vålerenga Michael Barrantes, Aalesund

INTERVIEW

KONTRAMAGAZINE

FODBOLD Tilbage i 2006 begyndte arbejdet på et internt, men åbent kommunikationsprojekt. Twitter blev udviklet ud fra en impulsiv idé, men er i dag vokset til at have over 500 millioner bruger. I takt med udviklingen af vores samfund, er Twitter, for mange mennesker, blevet til mere end blot åben kommunikation. Vores online adfærd har dannet og udviklet forskellige communities, hvor man kan dyrke interesser med andre ligesindede. Globalt som lokalt. Ét univers er dog mere interessant end andre, for en læser som dig. Fodbolduniverset.

KONTRAMAGAZINE

KVIDDER TEKST: LASSE FROM FOTO: DIV. PROFILBILLEDER FRA TWITTER.COM

KONTRAMAGAZINE

Når man ser en fodboldkamp, læser en nyhed, debatterer på et forum, poster en status på Facebook om en fodboldkamp eller læser Kontra Magazine for den sags skyld, er der ét fællestræk – man deltager, aktivt eller inaktivt, i et fællesskab. Vores moderne kultur, der af eksperter bliver beskrevet som SoLoMo (Social Location & Mobile), har skabt mulighederne for at deltage i disse communities på hvilket som helst tidspunkt og sted.

Kontra tog derfor fat i ﬂere af de mest aktive og dominerende Twitter-brugere inden for den danske fodboldverden. Især journalister forstår at udnytte Twitters potentiale – personligt såvel som professionelt. Journalist hos Tipsbladet og forfatter til bogen ’Drømmeland’, Martin Davidsen bruger ofte Twitter i sit arbejde. »Jeg bruger det primært som et arbejdsredskab og til at få nyheder. Det er en nem og simpel måde at nå journalister, aktører og andre medier hurtigt«. Han er dog langt fra den eneste. Privatpersoner holder sig opdateret og deltager på lige fod med journalister. I et rekordhastigt tempo kan rygter og nyheder sprede sig. Det oplevede fodboldredaktør på BT, Morten Crone for nyligt. »I forbindelse med nyhedssøgning er det seneste spil om Morten Crone @Morten_Crone Daniel Agger et Jeg tror ikke, der er andre steder, man lige godt eksempel. så hurtigt kan få alle de seneste udviklinger Jeg tror ikke, der om alt for YNWA-tattoos til Manchester er andre steder, Citys seneste bud man lige så hurtigt kan få alle de seneste udviklinger om alt for YNWA-tattoos til Manchester Citys seneste bud,« udtaler han.

KONTRAMAGAZINE

Ser vi på TV-dækningen af dansk fodbold er det danske fodbold-commuity på Twitter også ved at vinde indpas. Mette Cornelius, journalist og vært på Canal 9, har taget det til sig som et arbejdsredskab. »Jeg har foreløbigt kun brugt det aktivt i mit arbejde enkelte gange, men kommer til at bruge det mere i løbet af den nye sæson - for eksempel i forbindelse med værts-tjansen på vores debatprogram Frispark, hvor jeg nogle gange har tweetet og spurgt folk, hvilke emner de synes, vi skal snakke om,« fortæller hun og fortsætter: »Det kan være et meget brugbart og nyttigt arbejdsredskab, fordi du hurtigt og nemt kommer direkte i kontakt med dine seere.« Nye sko? Det er røvsygt! Forskellige online-platforme har de senere år været under rivende udvikling i forbindelse med formidling, debat, livedækning, rygtespredning etc.. Twitter har dog vist sig at være den ideelle platform for skabelsen af fodboldcommunities, da den hurtige, simple og korte 140-tegns kommunikation skaber perfekte rammer for, at alle kan opdatere

og blive opdateret konstant. Men hvorfor har Twitter opnået den dominerende rolle, det her i dag? Bachelor i antropologi, Helene Sørensen, har en idé. Hun har beskæftiget sig med kommunikation og sociale medier igennem sit studie og fortæller: »Oversat til dansk betyder ›Twitter‹ at kvidre, men det handler om at kvidre om noget folk faktisk gider høre noget om.« Det er altså indholdet og måden kommunikationen bliver fremstillet på, der er kritisk. De mest populære personligheder i de forskellige communities har forstået at skabe sig et personligt brand via sin »kvidren«. Helene Sørensen mener dog ikke, at Twitter er synderligt unikt på den front. »Det er ikke så meget anderledes fra hvordan folk interagerer i hverdagslivet face-to-face. Her vil enhver også altid være opmærksom på, hvordan han/hun præsenterer sig selv, og hvordan personen gerne vil have at andre opfatter én,« udtaler hun og fortsætter: »Det der gøre sociale medier og internettet specielt er, at man systematisk og meget præcist kan give en ønsket præ-

KONTRAMAGAZINE

sentation af sig selv. Man kan på Twitter lave et Det personlige og direkte svar tweet, hvor der i teksten altid vil være en form for er et kendetegn ved Twitter. Her indikation af, hvem man er som person, når nu har alle og enhver mulighed for man kommer med en bestemt ytring.« at hente informationer og svar, Netop det personlige indhold er pudsigt nok man ikke ﬁnder andre steder. noget, der ikke ønskes i et særligt stort omfang Økonomen Martin Lykkegai det danske fodboldcommunity. Flere journalister Thomas Lund Hansen @ThomasLund71 peger på, at Altså, så kan man måske læse om, at håndfodboldspillerne boldspiller Mikkel Hansen har fået nye sko. – og sportsudDet er røvsygt. øvere generelt – ikke har de mest interessante ting at fortælle. Det betyder eksempelvis, at Matthias ard Krat, manden bag Conte/ ’Zanka’ Jørgensen eller håndboldspilleren MikNestor-skalaen, mener denne kel Hansen, der skriver nogle personlige ting fra mulighed er en årsag til Twitters deres hverdag, kommer tæt på og mere direkte popularitet: »Jeg tror mange ud til deres fans. Men det afskrækker også mere bruger Twitter til at få en større sagligt interesserede brugere. Sportsjournalist hos indsigt, dybde og ærlighed i Jyllands-Posten, Thomas Lund Hansen, udtrykker området. Alt det, de traditioneldet meget klart: »Jeg følger ikke så tit de danske le medier ikke kan ﬁnde plads til sportsudøvere fordi de stort set aldrig har noget i dag. Brugerne har lettere ved på hjerte. Altså, så kan man måske læse om, at at få svar. Et ærligt svar.« håndboldspiller Mikkel Hansen har fået nye sko. Det er røvsygt.«

KONTRAMAGAZINE

140 tegn skaber dynamik

på få ord kan fortælle noget Flere aktive deltagere i det danske fodboldrammende. Komisk eller seriøst. community er således også enige om, at den Det er lige meget. Bare det er personlige del hører til på Facebook, mens Twitter kort og godt,« udtaler fodboldstår for nyhedsstrømme, kommentarer, opdateredaktøren. ringer og generelle korte udmeldinger. Medejer af danskfodbold. com, Søren Elbech, har beFODBOLDBROK @FODBOLDBROK skæftiget sig en Det kan godt blive sådan lidt get a roomdel med sociale agtigt, når to journalister fra to konkurremedier genrende medier skal diskutere en eller anden nem forskellige SønderjyskE-transfer over 14 tweets jobs. Han kalder et tweet for »en global og offentlig sms-service«. Det vigtigste element er naturligFODBOLDBROK er et populært vis tegn-begrænsningen. 140 tegn er ikke meget website i danske fodboldkredplads at ytre nuancerede holdninger på. Derfor se, men også på Twitter er de kunne man som udgangspunkt tænke, at skriveto bagmænd populære. De glade journalister blev skræmt væk fra en sådan har dog et forbehold for styrplatform. Det er dog ikke tilfældet. Følger man ken i tegn-begrænsningen. Hvis sportsjournalister, er det tydeligt, hvordan de fylman ønsker en lang diskussion, der meget i debatten. De har mange followers, er er det ikke den rette platform: først med nyhederne og mange kan godt lide ud»Det kan godt blive sådan lidt fordringen i tegn-begrænsningen. Morten Crone get a room-agtigt, når to jourer ikke i tvivl, om begrænsningen er en styrke eller nalister fra to konkurrerende en svaghed for Twitter: »Det er en styrke. Det er medier skal diskutere en eller det, der gør det dynamisk. Det kræver, at man anden SønderjyskE-transfer

KONTRAMAGAZINE

over 14 tweets,« fortæller de. Professionelt kan det dog være en større udfordring at tilpasse sine tweets. Infostrada Sports leverer statistik og data til medier. På deres Twitter-proﬁler er fod-

derfor opfylde et andet behov hos det danske fodboldcommunity. Det handler i højere grad om mere basal kommunikation som korte nyheder, opdateringer og simpel interaktion. »Havde Twitter eksisteret for 200 år siden, ville jeg gætte på, det Morten Crone @Morten_Crone var der, ordsprog Havde Twitter eksisteret for 200 år siden, og talemåder ville jeg gætte på, det var der, ordsprog og blev opfundet,« talemåder blev opfundet opsummerer Morten Crone.

boldstatistikken i Skandinavien i højsædet. Virksomheden gør ofte noget ud af, at formulere dybde gennem tekst. For dem var springet til Twitter-format en udfordring: »Det er ikke altid nemt, at fortælle hvad man vil. Nuancerne mangler på Twitter. Det kræver en god del kreativitet at skrive såkaldte bulls-eye-tweets,« siger Emil Andell fra Infostrada, med henvisning til de tweets, der eksempelvis bliver retweetet i så høj grad, at det skaber ﬂere followers. Det er altså ikke et hjemsted for lange debatter og masser af dybde. Twitter må

KONTRAMAGAZINE

Tendenser skabes hele tiden Åbenheden i brugen af Twitter giver plads til, at mange såkaldte spoof-profiler bliver dannet. En kuriøs fodboldspiller som Mario Balotelli er blevet spoofed utallige gange rundt omkring i verden og flere af den slags profiler dukker dagligt op. Internationalt er mange af disse profiler blevet rivende populære, da de formår at formidle det, man forestiller sig, de rigtige personer ville tænke og skrive. I Danmark har spoof-profiler ikke slået helt igennem endnu. Et par stykker formår dog at høste roser. Mette Cornelius

har, sammen med mange andre, taget den falske Lynge Jakobsen til sig: »Den sjoveste fake-profil i dansk fodbold, er Lynge Jakobsens. Den er så godt tænkt og finurligt skrevet, at jeg ofte griner højt af den - også fordi jeg holder virkelig meget af Lynge og lige kan høre hans dejlige drevne dialekt for mig, når jeg læser den,« udtaler Cornelius. Et af de nyere skud på stammen er også Morten Duncans spoof-profil, som får masser af nye followers hver dag. Spørgsmålet er dog, om vi i Danmark har karismatiske spillere nok til, at denne tendens kan vinde indpas for alvor. Fodboldfans og privatpersoner uden direkte forbindelse til fodboldverdenen er naturligvis også en stor del af det danske fodboldcommunity. Nogle fans er dog mere aktive end andre – både på Twitter og i klubmiljøerne generelt. Christian Wilkens, FCK-fan, er i fodboldkredse respekteret for sine skarpe tweets om emner dansk fodbold og især FCK. Han følger mange udenlandske brugere og ser en stor tendens især i engelsk fodbold: »Mange af de engelske klubber har

også en 'Youth'-proﬁl. Altså en Twitter for deres ungdomsafdeling. Det er som oftest ikke klubben selv der står bag, men en fan af klubben der dækker klubbens ungdomshold,« udtaler han og fortsætter: »Som fan af en klub, er man jo altid interesseret i at høre, hvordan det går i ungdomsafdelingen, og om der eventuelt er et stort talent på vej. Der giver disse 'Youth'-proﬁler et enestående overblik over resultater, landsholdsudtagelser, enkeltmandspræstationer osv. Det er stærkt anbefalelsesværdigt hvis man har et engelsk favorithold.« Om det danske fodboldcommunity er stort nok til at adoptere denne tendens, er han dog ikke helt så sikker på. Når snakken falder på andre tendenser, nævnes England ofte som et sted, der tegner billedet af fremtidige hændelser på Twitter i andre lande. I Danmark har vi set en lille bid af det, der har været masser af debat om i det engelske: Spillernes kontroversielle udtalelser. Op til EM så vi DBUs frygt for, hvilke negative konsekvenser den slags kan medføre, da de nedlagde et decideret Twitter-forbud

KONTRAMAGAZINE

for landsholdsspillerne under slutrunden. »Nogle klubber og landshold frygter det. I udlandet har vi set flere skræmmeeksempler med spillere, der udtaler noget dumt eller er meget direkte via Twitter. I Danmark blev det helt konkret til en karatæne for Osama Akharraz, blandt andet efter nogle Tweets med en ret så negativ tone,« fortæller Martin Davidsen fra Tipsbladet. Nogle klubber er dog proaktive på den konto. AaB offentliggjorde i kølvandet på landsholdets forbud deres åbne politik for spillernes brug af Twitter. Lynge Jakobsen var ikke i tvivl om vigtigheden ved mediet: »Som virksomhed profilerer vi os på vores spillere, og så er det fint, at de på den måde er tilgængelige for deres fans,« sagde han i april til Nordjyske Stiftstidende. Personligt vs. Professionelt Osama Akharraz’ udtalelser er ikke det eneste eksempel på, hvordan grænsen mellem brugerens personlige og professionelle udmeldinger kan være svær at finde. Søren Elbech fra danskfodbold. com har fulgt nøje med i mange professionelles brug af Twitter – både i Danmark og USA, hvor han bor – og er ikke i tvivl om,

KONTRAMAGAZINE

at det kan være risikofyldt for offentlige personer eller virksomheder at udtale sig på Twitter. »Vi har den opfattelse, at hver tweet skal hænge sammen med det billede, vi ønsker offentligheden skal opfatte danskfodbold.com som. Det ville sende forvirrende signaler, hvis vi blandede fodbold-tweets med ikke-relaterede, trivielle eller værdiladede ytringer – for slet ikke at tale om, at det ville være spam at fylde vores followers’ twitter feed med private beskeder. Derfor har flere af os også egne, private konti, hvorfra vi kan tweete f.eks. politiske holdninger, private sysler og hilsner til venner og bekendte etc. – og holde den slags langt væk fra vor professionelle konto.« Elbech er ikke alene om den holdning. Flere journalister er allerede påpasselige med deres udmeldinger og noterer endda i deres profiltekst, at synspunkterne ikke er deres arbejdsplads’, men deres egne. Thomas Lund Hansen forholder sig i sin profiltekst til emnet med sarkasme, når han skriver: »Alle synspunkter er Jyllands-Postens - ikke mine.« Han har dog en klar holdning til forholdet mellem det personlige og det professionelle. »Jeg

synes, det er en kedelig tendens, når journalister skriver deres personlige holdninger meget åbent, og jeg synes, at nogle skulle overveje, om de er for åbenmundende, når de kritiserer personer, de skal interviewe dagen efter. Deres åbenmundethed kan jo i værste fald gøre det sværere for hele Helene Liliendahl Sørensen branchen at få de traditionelle gatekeepers er kilder til at udtale elimineret sig. I sidste ende går det ud over både journalistikken og den almindelige læser. Jeg ved f.eks. at den spanske sportsavis Marca, der lever af at skrive om Real Madrid, ikke har haft et eneste interview med en Real-spiller i to år. Det er dumt for både Marca og dens læsere,« siger han.

blevet

Men spørgsmålet er, om ikke Twitters direkte og åbne natur er netop dét, der har været medårsag til den stigende popularitet. Antropolog Helene Sørensen mener, at det væsentlige bag populariteten i online-kommunikation handler om en ﬂadere struktur: »En stor ændring i mellemmenneskelig kommunikation, som internettet har båret med sig er, at de traditionelle gatekeepers er blevet elimineret. Dvs. alle får chancen for at have en stemme på internettet, hvis man vil ud

KONTRAMAGAZINE

med et budskab eller blot blive hørt af et bredere publikum,« udtaler hun, med henvisning til, at alle har muligheden for at udtale sig direkte til enhver og om alt. Hun mener også, at netop har været journalister mv. som offentlige personer gør brug af denne udvikling: »Dette gælder også for f.eks. kendte mennesker, hvor det tidligere bestemte hvilke udtalelser og hvem der skulle med i nyhederne. Nu kan både fru Hansen og den professionelle fodboldspiller oprette en Twitter proﬁl, og hvor som helst og når som helst kommunikere noget ud til et større publikum«. Er du én af den ene procent? Hvad fremtiden bringer, kan ingen spå. Derimod er der nogle generelle tendenser på Twitter i Danmark. Én ting er det stigende antal brugere. Ifølge Atcore.dk er antallet af samlede brugere steget med næsten 100 % mellem 2010 og 2011. I øje-

blikket nærmer vi os de magiske 100.000 brugere herhjemme, og man kan tvivle på, om Twitter bliver udvandet af ﬂere brugere. De, der bruger Twitter aktivt, bruger det meget. Halvdelen af alle tweets er i Danmark skrevet af tæt på 1 % (!) af brugerne, hvilket er medårsag til, at platformen har fået en nærmest elitær opfattelse hos ﬂere. En ting er dog sikker: Er du, eller har du lyst til at blive en reel del af det danske fodboldcommunity, er Twitter den oplagte platform. Kom i gang!

Lasse From Jonassen @LasseFrom Halvdelen af alle tweets er i Danmark skrevet af tæt på 1 % (!) af brugerne

Vi er klar over, at artiklen kan lægge op til debat. Det er meningen. Derfor skal du være velkommen til at kommentere og fremlægge dine synspunkter på vores Facebookproﬁl eller – mere naturligt – gennem vores Twitterproﬁl. 38

KONTRAMAGAZINE

Twitters voksende betydning I august valgte fodboldredaktør hos BT, Morten Crone, at slette et tweet omkring situationen, hvor FC Nordsjælland valgte Parken til sine kampe i Champions League. Efterfølgende valgte han at melde ud, at han handlede som han gjorde. Men hvorfor gjorde han det? »Jeg havde tidligt i forløbet fået at vide, at UEFA ikke havde været ret imponeret over Brøndbys organisation, da de var på besøg for at besigtige stadion. Der manglede knowhow efter de mange udskiftninger i ledelsen gennem de senere år. Da det så blev offentliggjort, at FCN havde valgt Parken, skrev jeg min viden på Twitter. Jeg blev kort efter ringet op af Brøndbys direktør, der var blevet gjort opmærksom på mit tweet af sin kommunikationsafdeling. Han

ville bare sige, at mit tweet stred mod hans opfattelse af, hvad UEFA og FCN havde fortalt ham. Jeg havde fri og passede min lille søn, så jeg havde ikke tid til at researche grundigt på sagen, så i stedet valgte jeg af respekt for, at der sikkert var ting, jeg ikke havde hørt om, som også gjorde sig gældende i FCNs valg, at slette mit tweet. Efterfølgende har jeg fået en del tilkendegivelser om, at jeg havde ret, men lad nu det ligge. Jeg lod tvivlen komme Brøndby tilgode. Jeg havde næppe skrevet det samme i en avis, uden at have dobbelttjekket mine oplysninger. På den måde et Twitter et hurtigere og mere overﬂadisk medie. Men bestemt ikke uden betydning. Det må man respektere.«

Morten Crone @Morten_Crone Har slettet mit tidl. tweet ang. FCN, CL og Brøndby Stadion. Det var lige lovligt bedrevidende. Måske manglede jeg endda knowhow Et eksempel fra 18. august på, hvordan journalister bliver mere bevidste om deres udtalelser på Twitter.

KONTRAMAGAZINE

Kontras 10 anbefalinger I forbindelse med interviews til denne artikel, spurgte vi hvilke proﬁler, der er de mest dominerende inden for dansk fodbold. Disse brugere bør du følge, hvis du vil være opdateret på, hvad der rør sig i det danske fodboldcommunity. Brugerne er opsat i tilfældig rækkefølge og præsenteret af hinanden eller af Kontra Magazine: FODBOLDBROK @FODBOLDBROK Mavesure opstød om en fodboldverden af lave. Går efter manden - ikke bolden, og sparker gerne til dem, der ligger ned. Kom og brok med Copenhagen · http://fodboldbrok.dk/ Martin Davidsen @mpbdavidsen @FODBOLDBROK De har en rigtig god humor og tweeter med et glimt i øjet. Det er lidt sjovt, når de gemmer sig bag navnet, for på den måde kender man jo ikke personerne bag. Deraf kan de i højere grad tillade sig mere, som man også ser på deres websites med en masse sjove optakter til Superligarunderne.

Christian Wilkens @Cph_Wilkens Fodboldnørd extraordinaire. Fast gæst på Nedre C og fan siden de jammerlige midt-90'ere. Derudover medvært på FCKs ofﬁcielle radio 'Løvetimen'. Copenhagen Thomas Lund Hansen @ThomasLund71 @Cph_Wilkens Skal man nævne en fan, er ham her absolut et must, hvis man er FCK-fan. Han kan være meget enøjet, men han skriver på en saglig måde. Hvis jeg var fan af ét hold ville jeg også skrive sådan

KONTRAMAGAZINE

Conte/Nestor @ConteNestor Twitter page for Conte/Nestor-skalaen. Følg mere med på facebook.com/contenestor eller denfri.dk · http://www.denfri.dk/author/contenestor/ Morten Crone @Morten_Crone @ConteNestor En økonom, der ved noget om alt, og er utroligt skarp, når det gælder om at drage paralleller mellem fodbold og alt fra musik til religion og ja, økonomi

Martin Davidsen @mpbdavidsen Journalist på Tipsbladet. Medforfatter til bogen Drømmeland. Altædende når det gælder fodbold. Indrømmet, bruger som de ﬂeste også Twitter til selvpromovering København · http://mpbdavidsen.wordpress.com KontraMagazine @KontraMagazine @mpbdavidsen Tipsbladets bedste repræsentant på Twitter. Diskuterer sagligt, er aldeles aktiv og har masser af nyheder i ærmet

Asker Hedegaard Boye @ahboye football, soccer, fútbol, Fußball, foot, calcio, voetbal, fotball, fotboll, fodbold... Aarhus, Denmark Christian Wilkens @Cph_Wilkens @ahboye Udover at være en fremragende journalist er han også uhyggeligt fodboldklog. Han er i særklasse når det gælder formidling af italiensk fodbold, og er i øvrigt også en fornøjelse at høre på de gange han har været med i Fodbold FM på Radio 24/7.

KONTRAMAGAZINE

Mette Cornelius @mettecornelius hostess/reporter/Superliga/La liga @ Canal9 Copenhagen KontraMagazine @KontraMagazine @mettecornelius Stigende aktivitet og engagement på Twitter har givet hende en del followers. Hun formår at blande sig i enhver debat, der lugter af fodbold og hun gør det ofte med et glimt i øjet.

Sebastian Stanbury @SebStanbury Nørd - og stolt af det.

FODBOLDBROK @FODBOLDBROK @FODBOLDBROK Freelance fodboldskribent. Vist lidt af en fodboldnørd. Det skinner igennem på den gode måde. Altid god for en skæv kommentar om fodbold. Ikke alt for selvhøjtidelig.

Morten Crone @Morten_Crone Fodboldredaktør, BT København · http://www.sporten.dk Mette Cornelius @mettecornelius @Morten_Crone er tilpas skæv oveni hovedet til at skabe smil via Twitter

Michael Qureshi @MichaelQureshi Sports reporter at B.T. and Berlingske in Denmark. Football maniac with a passion for Spanish football... Denmark · http://www.sporten.dk KontraMagazine @KontraMagazine @MichaelQureshi En fodboldelskende journalist, der formår at sammenﬂette en tilpas blanding af humor og seriøsitet ind i sine tweets

KONTRAMAGAZINE

Thomas Lund Hansen @ThomasLund71 Sportsjournalist på Jyllands-Posten. Tweeter med et glimt i øjet om sport - mest fodbold. Alle synspunkter er Jyllands-Postens - ikke mine. Aarhus · http://jyllands-posten.dk/sport KontraMagazine @KontraMagazine @ThomasLund71 er en interessant herre. Flere af hans tweets rummer en god portion humor, men med en del meta-reﬂeksion forholder han sig også til det journalistiske aspekt af fodboldverdenen.

Ikke blot statistik til norderne disse to er relevante for alle fodboldpassionister InfostradaDK @InfostradaDK Laver statistik om dansk fodbold. Følg også @infostradalive for international fodbold. Copenhagen · http://www.infostradasports.com KontraMagazine @KontraMagazine @InfostradaDK Hollandske Infostrada Sports’ danske Twitter-repræsentant. Virksomheden lever i Danmark af at levere statistik og data til medier. Det afholder dem dog ikke fra også at sende en masse interessante tweets ud til alle os andre

danskfodbold.com @danskfodboldcom DBU's Ofﬁcielle Statistikere. Kendte for og vilde med nørdede vinkler. 'Nuff Said. Har kæmpe database om fodboldhistorie, deler den med Danmark :-) Danmark · http://www.danskfodbold.com/ KontraMagazine @KontraMagazine @danskfodboldcom Også her har vi at gøre med interessant statistik. Bagmændene bag den succesfulde 20-års fejring af EM-sejren (#em92live), og med masser af aktivitet på Twitter

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

DEN SMALLE OG UNGE TRUP KLARER SIG BEDST 44

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

Nuri Sahin var meget ung, da han brød igennem på Dortmunds hold. Deres strategi omkring et ungt hold bærer frugt i dag.

TEKST: TOBIAS MATTHIESEN FOTO: SUNPO_LIFE, DI SANZES 2009

ANALYSE

KONTRAMAGAZINE

De mest succesfulde hold i de fem største europæiske ligaer bruger relativt få spillere og har en ung gennemsnitsalder i truppen. Det viser en netop offentliggjort rapport fra CIES Football Observatory. En slank og ung trup. Det er to nøglefaktorer til succes i de fem største europæiske ligaer. Det viser en ny undersøgelse fra CIES Football Observatory. Titelvinderne i de fem største europæiske ligaer i 2011/2012 er alle kendetegnet ved at være blandt de hold i de respektive ligaer, som har sat færrest forskellige spillere i kamp. I Tyskland er tendensen mest udtalt. Bayern München, som bekendt endte med sølvet i både Bundesligaen og Champions League, er med bare 21 spillere det hold, som har brugt

færrest forskellige spillere. Titelvinderne Borussia Dortmund ligger netop efter Bayern München i den tabel med 23 spillere. Kigger man på de andre europæiske ligaer, tegner det samme billede sig. Ingen titelvindere har anvendt ﬂere end 25 forskellige spillere i løbet af sæsonen. Det til trods for at det gennemsnitlige antal anvendte spillere ligger på 27. Tyske VfL Wolfsburg kan bryste sig af at være det hold, som anvendte ﬂest spillere, nemlig 36.

28.3 28 27.1 26.4

26.4

Tier 1

Tier 2

27.0

Tier 3

Tier 4

Total

Spillere i kamp pr. klub fordelt på de forskellige fjerdedele af tabellen. Kilde: Football Observatory

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

Unge spillere er en nøglefaktor De mest succesfulde hold i Europa er kendetegnet ved generelt at have en yngre gennemsnitsalder i truppen end midter- og bundholdene. Alle titelvindere er således blandt top 10 i de respektive ligaer, når det kommer til den yngste gennemsnitalder. Borussia Dortmund er igen pragteksemplet på succes med unge spillere. De tyske mestre kan således prale af en

gennemsnitsalder på 24,49 år. Ifølge CIES Football Observatory viser den generelle tendens, at der er et generationsskifte på vej, og det dermed er altafgørende, at klubberne investerer i de unge og fremadstormende spillere.

28 26.3

26.5

26.7

26.8

26.7

Tier 2

Tier 3

Tier 4

Total

Tier 1

Gennemsnitalder blandt de anvendte spillere fordelt på de ﬁre dele af tabellen. Kilde: Football Observatory.

ANALYSE

KONTRAMAGAZINE

Benyttede spillere

Hentet i januar

1 Queens Park Rangers FC

2 Wolverhampton Wanderers FC

. Arsenal FC

4 Blackburn Rovers FC

6 Everton FC

. Bolton Wanderers FC

8 Tottenham Hotspur FC

. Chelsea FC

12 Norwich City FC

. Aston Villa FC

Benyttede spillere

Hentet i januar

Premier League

BENYTTEDE SPILLERE: RANGLISTE

. Manchester United FC

Runner-up

10 Sunderland AFC . Fulham FC

14 Newcastle United FC

ZOOM IND OG SE STATS

. L iverpool FC 16 West Bromwich Albion FC . Swansea City AFC 18 Manchester City FC

Mestre

19 Wigan Athletic FC . Stoke City FC

Benyttede spillere

Hentet i januar

1 vﬂ Wolfsburg

1 FC Lorient

2 1. FC Kaiserslautern

2 Stade Brestois

3 SC Freiburg

. FC Sochaux-Montbéliard

. Sv Werder Bremen

. OGC Nice

5 FC Augsburg

5 AS Nancy-Lorraine

6 FC Schalke 04

. AS St-Etienne

7 1. FSv Mainz 05

7 AJ Auxerre

. 1. FC Nürnberg

. Dijon FCO

. TSG 1899 Hoffenheim

9 Evian Thonon gaillard FC

10 VfB Stuttgart

. Olympique Lyonnais

. 1. FC Köln

11 Stade Rennais FC

. Bayer 04 Leverkusen

12 Valenciennes FC

. Hamburger SV

14 AC Ajaccio

. Toulouse FC

Mestre

. lille OSC

Runner-up

. Olympique de Marseille

Bundesliga

14 VfL Borussia Mönchengladbach . Hertha BSC Berlin 16 Hannover 96 . Borussia Dortmund 18 FC Bayern München

Ligue 1

. FC Girondins de Bordeaux

16 Paris St-Germain FC

Runner-up

19 SM Caen . Montpellier Hérault SC

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

Mestre

Benyttede spillere

Hentet i januar

1 Rayo vallecano de Madrid

. Real Racing Club de Santander

3 Real Betis Balompié

4 Real Sporting de gijón

5 RCD Espanyol

. Getafe CF

8 Real Zaragoza

. Sevilla FC

. CA Osasuna

. Villarreal CF

. RCD Mallorca

13 Levante UD

14 Málaga CF

. Valencia CF

16 Granada CF

18 Club Atlético de Madrid

. Real Sociedad de Fútbol

Benyttede spillere

Hentet i januar

1 AC Cesena

2 Calcio Catania

3 Novara Calcio

. FC Parma

La Liga

. FC Barcelona

Runner-up

. Real Madrid CF

Mestre

20 Athletic Club Bilbao

Serie A

. Milan AC

Runner-up

. S.S. Lazio

7 US Lecce

8 Palermo US

. Atalanta Bergamo

. AS Roma

. Internazionale Milano FC

14 AC Fiorentina

15 Bologna FC

16 Udinese Calcio

. SSC Napoli

. Cagliari Calcio

12 FC Genoa 1893 . AC Siena

. AC Chievo verona 18 Juventus FC

Mestre

Selvom han har mange spillere til rådighed til træning, benytter Jupp Heynckes ikke mange forskellige spillere. Det har betydet stor succes.

Kilde: Football Observatory

ANALYSE

KONTRAMAGAZINE

»STIK MIG LIGE EN DØD INDIANER MED TÆPPE OG HELE KRIGSMALINGEN!« Det er ikke alle fodboldspillere, der har en professionel tilgang til, hvad de propper i munden. Nogle gange slipper der historier ud, som ikke falder i hak med den almene opfattelse af, hvad der er »fodboldmad«. Men hvorfor må tilskuerne godt kværne en »hoddogs« under tribunen efter kampen når spillerne ikke må? Ikke alle kan forstå det…

KONTRAMAGAZINE

TEKST: LASSE FROM

KONTRAMAGAZINE

Historien om EM92-holdets ture til McDoholdet, der havde en åben indstilling til nald’s står som et af de mest velkendte de to daglige »skaldede franskmænd i eksempler på, hvordan det hele ikke skal sovepose«. Et trænerskifte gjorde udslaløbe op i kostplaner og stramme idrætsget: »Da Poul Hansen så kom til som trædiæter. Kontra tog en snak med journalist ner, opdagede han det og bad Duncan Michael Qureshi, der har oplevet lidt af om at sætte en stopper for det. Om efhvert gennem sit job. I Danmark har Mortermiddagen støder han så ind i Duncan, ten »Duncan« der sidder med to Rasmussen en franske hotdogs, Rommedahl, han skal have baggrund, som hvortil Duncan Nutella. Han spiser alt det pølse-guffende svarer; det var da ungdomsstjerførst fra i morgen, til morgenmad, som ingen ne. ik?« Måske er der andre gør derfor noget om, »Morten Duncan Rasmussen er et meget at hans kælenavn i fan-kredse er blevet sjovt tilfælde. Jeg har fra ﬂere, der nåede »Dunken«. at spille sammen med ham i AGF, fået op til ﬂere sjove historier om hans lidt særQureshi har før snakket om emnet med prægede madvaner. Det sjoveste var den jyske angriber, men uden at blive nok, at han altid snuppede to konkret: »Jeg har da lavet interviews franske hotdogs med Duncan om vægtproblemet og efter træning,« det, at tage på sommerferie og komme fortæller tilbage og veje for meget. Men jeg har Qureshi om ikke spurgt til de franske hotdogs...« angriberen. Men det var Som udgangspunkt kunne det måske ikke alle omtænkes, at det nok bare drejede sig om, kring at han var ung og ikke kendte til vigtigheden i ordentlig mad som professionel. Men ældre og mere erfarne spillere kan dog også have sære vaner. Per Thøstesen, landsholdets kok under EM-slutrunden, fortalte til DBUs web-tv, hvordan

KONTRAMAGAZINE

nogle spillere ikke kan holde sig til den planlagte morgenmenu: »Rommedahl, han skal have Nutella. Han spiser alt det til morgenmad, som ingen andre gør. Men han er stadig den, der har den mindste fedtprocent og den, der løber stærkest. Så der skal altså noget Nutella i benene, for at han kan løbe så stærkt.« Fat-Ronaldo

stykke kage hver, så ville Ronaldo altid fortære mindst fem-seks stykker,« fortæller Qureshi med et smil.

Når man har med så store stjerner at gøre, er det dog ikke altid, at træneren bare laver en »Poul Hansen« og beder dem stoppe: »Ingen af trænerne havde nosser nok til, at sætte ham på plads. Også blandt de helt store stjerne er der Ronaldo havde også en personlig kok spøjse eksempler. Én spillers vægt har ansat hjemme i privaten - og han bad ofte været genstand for meget kritik. kokken om at servere seks slags kød hver Ronaldo, den første (læs: tykke) af dem, eneste aften med masser af pomfritter til. har udmærket sig som en yderst madDa vægten tog overhånd ansatte træglad herre mange ner Vanderlei Lugange. Qureshi xemburgo BraHan bad kokken om at har været helt siliens bedste servere seks slags kød hver tæt på det Real diætist til at tage eneste aften med masser Madrid-hold, sig personligt af som den tidligere Ronaldo,« foraf pomfritter til topangriber entæller Qureshi gang var en del af: »Jeg dækkede jo og fortsætter med Real Madrid og Thomas Gravesen som en overraskende korrespondent for BT. Dengang spillede afslutning til hibrasilianske Ronaldo der, og jeg fik flere storien: »Hun var sjove historier om ham. Det var i hvert fald dersikkert, at når der var fødselsdage, så gik Ronaldo amok i flødeskumsorgier. Mens alle spillerne tog et lille

KONTRAMAGAZINE

udover en meget smuk kvinde. Alt gik godt. Ronaldo tabte sig, men en dag var hun fyret og sendt hjem til Brasilien. Det viste sig, at han havde scoret hende.«

i klubben nu, så de kan være sikre på, hvad spillerne spiser« Der er dog også masser af eksempler i den modsatte kategori. I Real Madrid tiden blev Qureshi imponeret af særligt Holdkammeraterne bemærkede hans én: »En spiller som Beckham har jeg altid svingende vægt, og snakkede en del anset som yderst professionel. Han fortalom det: »I Real Madrid var det klart note mig engang, at han var meget bevidst get, som de andre spillere talte om omom sin kost og altid doserede de rette kring Ronaldo. De kunne jo se, at han mængder, og han blev en bedre fodblev dårligere boldspiller af at på fodboldbavære opmærkMange tager på café samnen og større rent som på kosten. men efter træning og spiser vægtmæssigt,« Det samme gælstore burgere og sandwich siger Qureshi. Når der i øvrigt William spiser slik og desserter en stor stjerne kan Kvist, som er meopføre sig sådan, get bevidst omkunne man forestille sig, det var et oplagt kring hele kostaspektet,« slutter Qureshi emne at snakke om. Michael Qureshi har og smutter til frokost. Fodboldjourdog aldrig konfronteret brasilianeren nalisten er blevet en med historierne: »Nej ikke konkret. Roanelse sulten efter naldo var ikke lige én man sådan spurgte denne snak. om sådan noget. Han var trods alt Ronaldo,« fortæller Qureshi med et grin.

Burgere og slik Som professionel fodboldspiller har man dog et ansvar for at tilpasse sine madvaner, så man præsterer bedst muligt. I hvert fald ifølge Qureshi: »Generelt vil jeg sige, at danske fodboldspillere ofte er sløsede med deres kost. De spiser sådan set, hvad de vil og tænker ikke videre over det. Mange gange tror jeg, at de kunne lægge mange procents forbedring i deres spil og præstationer, hvis de gik mere op i kosten. Mange tager på café sammen efter træning og spiser store burgere og sandwich spiser slik og desserter - men det er blevet bedre vil jeg sige. Mange klubber tilbyder frokost

KONTRAMAGAZINE

www.unisport.dk 路 unisport@unisport.dk 路 Tlf: 33 25 08 03

KENDER DU ...?

UNG DANSK MIDTBANEKREATØR PÅ SPRING 56

KONTRAMAGAZINE

KENDER DU...?

TEKST: NIKLAS MELLERUP FOTO: BRITTA ZIMMERMANN, FACEBOOK

KENDER DU...?

KONTRAMAGAZINE

KENDER DU...?

Mens den danske fodboldhimmel i disse dage kredser om Ajax’s stortalenter Christian Eriksen, Nicolai Boilesen og Victor Fischer render det unge danske stortalent Christian Nørgaard rundt i Hamborg. Han er i år blevet indlemmet i HSV’s A-trup, og derfor mente vi på Kontra Magazine, at et nærmere kig på den tidligere Lyngby-midtbanemand ville være på sin plads! Han er bare 18 år, men kan allerede prale med at være A-spiller for en af de største tyske klubber, HSV. Den ydmyge unge herre fra Espergærde holder dog benene solidt plantet på jorden. »Man har jo altid ambitioner, men mit mål er ikke som sådan at slå igennem på førsteholdet i år. Der er mange gode spillere på min position, men jeg skal selvfølgelig altid være klar, hvis der kommer skader. Først og fremmest gælder det om at gøre det godt til træning igennem en længere periode og etablere sig på U-23-holdet, som også holder et rigtig højt niveau. Spilletiden kommer, når jeg er klar til det«, fortæller Christian Nørgaard. Og noget kunne tyde på, at udviklingen går den rigtige vej. Christian har nemlig allerede været udtaget til ﬂere træningskampe mod højt proﬁlerede modstandere, som Barce-

lona, Bayern München og Dortmund. Selvom der naturligvis altid er pres på en spiller, hvis talent er uomtvisteligt, føler ’Nør’ sig ikke presset i forhold til at skulle præstere nu og her – tværtimod modtager han opbakning fra både trænerne, medierne og fansene. Og netop fansene og fankulturen i HSV har været lidt af en øjenåbner for nordsjællænderen. »Det der gør HSV så fed er, at den er så stor og så traditionsrig. Opbakningen fra fansene er ekstrem. Ved min første træning var der 4000 fans, som overværede træningen. Vi kunne næsten ikke komme ud fra træningsanlægget bagefter, fordi de alle sammen ville have autografer! Og da vi skulle på træningslejr i Østrig kørte de i busser efter os og havde lejet hoteller i nærheden for at følge os. Endda på vores træningslejr i Korea ﬂøj nogle af fansene med over for at støtte os«, siger Christian begejstret. Han forklarer endvidere, at for de mest

KENDER DU...?

KONTRAMAGAZINE

Der tror jeg det må være Zidane. Han var dog lidt mere offensiv i sin spillestil, end jeg er

passionerede fans spiller penge inden rolle. Der er udsolgt til stort set hver eneste hjemmekamp på Imtech Arena (Kapacitet: 57.000), om det så er mod Bayern eller Augsburg – en ting som virkelig har gjort et stort indtryk på den unge spiller. Zidane er forbilledet De mest toneangivende spillere i HSV, som helt sikkert kommer til at tage stor del i næste sæsons bestræbelser, er spillere som René Adler, Marcell Jansen og Dennis Aogo

KONTRAMAGAZINE

– alle tre spillere som Nørgaard er begejstret for at træne sammen med. Men når spørgsmålet falder på hvilken spiller, han ser som den bedste, han har spillet sammen med, besvares det overraskende med et dansk stortalent. »Det må være Victor Fischer. Ikke at han på nuværende tidspunkt er den bedste, jeg har spillet med, men jeg tror på at han bliver det! Nørgaard ser sig dog ikke som den samme spillertype som Fischer. Forbillederne er derfor også nogle andre.

KENDER DU...?

»Der tror jeg det må være Zidane. Han var dog lidt mere offensiv i sin spillestil, end jeg er. Det kunne også være Michael Ballack. Han har haft en lang og ﬂot karriere. Det kunne jeg godt stille mig tilfreds med, siger han med munter stemme. Træning fylder alt Den 18-årige U-19 landsholdsspiller har uden tvivl ambitionerne i orden, og det lader til, at han er afklaret med det valg, han har taget. For livet som professionel fodboldspiller i Tyskland er en afvejning af prioriteter – fodbolden er et og alt. Som ’Nør’ forklarer, så er der simpelthen bare ikke tid til at lave meget andet

end at træne. Derfor er det også ganske naturligt, at tyske venner ikke hænger på træerne. »Skiftet fra Lyngby til HSV var kæmpestort. Her træner vi to gange hver dag, typisk klokken 10 og 16, så der er ikke tid til de store sociale arrangementer. Men jeg har dog fået et par gode venner, som jeg kan snakke med alt om – også ting der ikke lige har noget med fodbold at gøre«, fortæller Christan, som lige nu bor i en lejlighed sammen med en spiller for U-19-holdet. Christian Nørgaard skiftede til HSV fra Lyngby, hvor han nåede at træne med 1. holdet det sidste stykke tid i klubben. I Lyngby var man bevidst

om knægtens potentiale. »Vi havde en helt klar formodning igennem en længere periode om at Christian kunne slå igen-

nem, først og fremmest på vores 1.hold, men også i udlandet. Vi har at gøre med en meget mentalt stærk spiller, der

Blå bog:

Christian Thers Nørgaard skiftede i 2008 fra barndomsklubben Espergærde til Lyngby Boldklub. I Lyngby nåede han at vinde DM-sølv som både junior og ynglinge i henholdsvis 2010 og 2011. Han ﬁk også en enkelt superligakamp i benene, da han d. 20/11 2011 blev indskiftet i Lyngby’s 2-2 kamp mod HB Køge. Han har igennem årene været fast inventar på diverse danske ungdomslandshold. Han har repræsenteret U-16 holdet 3 gange (1 mål), U-17 holdet 21 gange (3 mål), samt U-19 landsholdet 10 gange. Vi venter alle spændt på at se, om det unge stortalent kan tage skridtet ind på den største fodboldscene og på sigt blive en proﬁl på den danske A-landshold.

KENDER DU...?

KONTRAMAGAZINE

har ambitionerne i orden, og en stor tro på sig selv og sine evner«, forklarer tidligere U19-træner i Lyngby FC, Jens Olsen. Handelen til HSV blev en realitet efter længere tids tysk scouting af Lyngbymanden og en stor beundring fra Frank Arnesen. Det vækker glæde i Lyngby-lejren at Nørgaard ser ud til at have faldet godt til i HSV: »Christian har fået en rigtig

god start i Hamborg med ﬂere super præstationer på deres U-23 hold. Det er blandt andet blevet belønnet med en bænkplads (red. ﬁk et kvarter på banen) i en træningskamp mod Barcelona, og nu altså en plads i deres A-trup, hvor han hver dag træner med nogle rigtig stærke spillere. Det vil uden tvivl gavne hans udvikling«, forklarer Jens Olsen.

Jens Olsen, tidligere U-19 træner i Lyngby Boldklub, om Christian Nørgaard Hvad er Christian Nørgaards spidskompetencer? »Vi har at gøre med en super teknisk stærk central midtbanespiller, som både kan bruges som en typisk 8’er eller 10’er, men samtidig også som en atypisk kantspiller. Hans forcer ligger helt klart offensivt, hvor især hans forudseenhed, kreativitet og evne til at spille i små rum, gør ham farlig for modstanderens forsvar. Han skal dog arbejde med sin fysik, men det er jeg sikker på, at Hamborg har helt under kontrol«. Hvor langt tror du at han kan drive sin karriere? »Først og fremmest er det super fedt, at Christian har fået en god start i Hamborg. Han skal suge til sig i hver eneste træningspas, hvor han løber og lærer fra landsholdsspillere. Han skal nok få sin chance hvis han fortsætter sin ﬂotte udvikling. Jeg tror helt klart på at Christian kan nå langt som spiller – rigtig langt«.

KONTRAMAGAZINE

KENDER DU...?

FØLG OS PÅ FACEBOOK Ikke de sædvanlige kedelige »facebook-firma-updates« Vi holder dig opdateret med billeder og tekst om vores indhold og bruger din feedback aktivt På den måde involverer vi jer derude, så magasinet bliver endnu bedre

FODBOLDDAGBOG

FROM A LAND DOWN UNDER af: Rasmus Festersen

KONTRAMAGAZINE

FODBOLDDAGBOG

Med fodboldstøvlerne i kufferten og et anderledes udenlandseventyr i sigte drog den tidligere FC Vestsjælland-bomber Ramsus Festersen og hans kæreste til Melbourne i sommeren 2012. Personlig udvikling, et behov for at komme ud af komfortzonen og forhåbentlig en masse oplevelser er målet for den sympatiske angriber. Kontra bad Festersen om at skrive en lille rejseberetning fra udenlandskarrieren »Down Under«

TEKST: RASMUS FESTERSEN FOTO: RASMUS FESTERSEN

FODBOLDDAGBOG

KONTRAMAGAZINE

Jeg har indset, at jeg nok ikke kommer på landsholdet eller får kontrakten, der kan forsørge mig resten af livet, men jeg har ikke opgivet tanken om, at mit begrænsede fodboldtalent kan skaffe mig oplevelser og minder, som de færreste får muligheden for. Hvorfor ikke bruge fodboldbenene som et redskab til at tænke lidt ud af boksen? En jagt på tilfældighederne gjorde, at muligheden for et ophold i Melbourne-klubben Oakleigh Cannons åbnede sig – og min kæreste og jeg var ikke sene til at takke ja. Det fuldtidsprofessionelle fodboldliv er ikke noget, der har været i stand til at udfylde mit

liv. Jeg har altid haft appetit på mere, hvor også intellektuelle og personlige udfordringer har vægtet højt. Efter erfaring har jeg også lært, at jeg fungerer bedst på fodboldbanen, hvis jeg har noget stimulans ved siden af fodbolden. I den forbindelse har jeg altid vægtet mit studie høj, og turen til Melbourne ville også give mig en mulighed for at tage noget af min kandidat på et af verdens bedste universiteter. Dansk enklave Jeg er ikke den eneste dansker, der spiller fodbold i Melbourne i øjeblikket. Niklas Rønne, tidligere AB, Roskilde og Brøndby-spiller, Anders Simonsen fra HB-Køge og tidligere FCN og AB-spiller Casper Andersen holder også til i det, der kaldes verdens bedste by. Casper Andersen sågar i samme klub som undertegnede, og vi har vores egen lille danske ghetto i et hus i forstaden Oakleigh. Når vi skal være rigtig danske, kører vi i IKEA og køber rugbrød. En dansk fodboldspillers bedste brændstof, og et modsvar til australsk brødkultur.

Rasmus Festersen (2 fra højre) er klar til kamp i Melbourne

KONTRAMAGAZINE

FODBOLDDAGBOG

Victorian Premier League, som min række hedder, betragtes som den næstbedste række i Australien, da de andre stater ikke rigtigt har niveau, og alle gode spillere fra andre stater kommer til Victoria for at spille. Samtidig er der masser af tidligere og kommende A-league spillere i rækken. Jeg vil vurdere, at min klub Oakleigh Cannons godt kunne begå sig i den danske 1. Division, mens de dårligere hold i rækken ville høre til i 2. Division. Faciliteterne i Oakleigh Cannons er dog ikke at prale af, og vores bane minder om en dansk grusbane i januar. Jeg har dem også mistænkt for at harve banen i stedet for at slå den. Det ville også give mere mening, da græsset er ikke-eksisterende, og en landmand sikkert ville anbefale at lægge den brak for ikke at udpine jorden mere. Desuden bliver banen brugt af stort set alle klubbens hold, hvilket giver en belastning på 30 hold om ugen – 700 fodboldstøvler, der tramper på den stakkels bane hver uge. Banen fungerer også som stadion, hvor der er en lille tribune og klubhus. Alle klubber har europæisk baggrund Kort efter min ankomst mødte vi Melbourne Victory, der er Australiens største og mest vindende klub. De var virkelig gode - jeg vil vurdere dem til at være på niveau eller bedre end de bedste superligahold, ligesom de havde adskillige lands-

holdspillere fra både Australien og resten af Verden. Melbourne er kendt for at være en sportsgal by, hvor europæisk fodbold kun er den fjerdestørste sportsgren efter australsk fodbold, rugby og cricket. Ikke desto mindre kan nogle af kampene i Victorian Premier League (VPL) trække 3-4000 tilskuere, selvom andre kun har et par hundrede. Tilskuergennemsnittet i A-league ligger også et stykke over de 20.000, hvilket bevidner, hvor sportsgale australierne er. Den europæiske form for fodbold er domineret af europæiske immigranter, hvor også klubberne i VPL har en eller anden form for europæisk baggrund og ledelse. Dette skaber også en del rivalisering klubberne imellem, hvor bølgerne går højt når en græsk klub som Oakleigh møder en klub med tyrkiske aner. Eller hvis to græske klubber møder hinanden.

FODBOLDDAGBOG

KONTRAMAGAZINE

Denne rivalisering oplevede jeg selv på nærmeste hold, da vi mødte Hume FC, der er en »tyrkisk« klub. Vi spillede fredag aften og kun en enkelt bane var oplyst. Vi blev dog nægtet at varme op på denne, og måtte i stedet varme op under gadelygter med flis og vandpytter som underlag. Det var helt sikkert aldrig sket i Danmark! Turneringsformen i VPL ender med et slutspil, der kulminerer med en »Grand Final« på AAMI Park, der er Melbournes »soccerstadium«. Det svarer lidt til en dansk pokalfinale, hvor finaleholdene for lov til at spille i Parken. Finalen er den 13. oktober, og jeg krydser fingrer for, at den oplevelse bliver med Oakleigh Cannons som deltager. En kampdag er typisk fredag aften kl. 20.30, hvor reserveholdet spiller inden. Australierne vil gerne råbe og hidse sig selv op og komme med lyriske oplæg – nogen gange tænker jeg, at jeg er midt

KONTRAMAGAZINE

FODBOLDDAGBOG

i en amerikansk sportsﬁlm, hvor Al Pacinos tale fra »Any Given Sunday« kunne fungere som soundtrack, selvom det ikke ligefrem er et pakket stadion, man efterfølgende løber ud på. Fodboldkampen forløber som regel meget lig en dansk fodboldkamp, og en sejr udløser godt humør, og endnu engang en metaforisk tale fra træneren. Et nederlag udløser den obligatoriske dundertale. En kamp bliver ofte rundet af på en lokal cafe, hvor en sejr udløser en bid mad eller et par øl og skulderklap fra de gamle grækere – ofte på græsk.

Som at være i Grækenland Livet udenfor fodboldbanen er noget anderledes end derhjemme, og det kræver en del tilvænning. Vi bor i øjeblikket i et hus i et villakvarter i Oakleigh, som vi deler med to fodboldspillere, to græske kokke og en sydkoreansk tatovør. Det lyder umiddelbart som introen til en Quentin Tarantino-ﬁlm, men selvom det er noget anderledes end vores lejlighed på Islands Brygge, har vi efterhånden vænnet os til det. Jeg vil ikke umiddelbart betegne Oakleigh som Australien, men nok nærmere som en by i Grækenland, hvilket også kommer meget til udtryk i gadebilledet. Græske cafeer, musik, sprog og græske landsholdstrøjer præger bylivet, og indbyggerne værner om det græske kultur. Dette selvom de færreste er født eller har boet i Grækenland.

Grækerne er passionerede omkring deres sport, og en tur ned af den lokale gågade understreger også, at de bestemt godt ved, at der er danskere i byen. Fodbolden har åbnet nogle døre, givet os invitationer, mad og venlig gestikuleren, som kun grækerne kan levere dem. Varmt og sydlandsk. Feta og tzatziki. Had kærlighed. Samtidig går klubben meget op i at tage vare på deres egne, og når man kommer fra lille Danmark og er langt væk hjemmefra, er vores direktør ikke sen til at tage os med på indkøb, hvor der gerne bliver handlet dagligvarer for ﬂere hundrede dollars.

FODBOLDDAGBOG

KONTRAMAGAZINE

Næste stop: Cook Islands Det er ikke hver dag, man besøger denne del af verden, og når man er rejst så langt, skal man udforske denne del af verden også. Jeg har tidligere rejst i både New Zealand og Fiji, og vores næste destination bliver Cook Islands, som jeg har et noget specielt forhold til.

manglede et sted at bo, og derpå lånte vores lejlighed under topmødet. Jeg viste delegationen noget af København, og denne lille gestus måtte blive gensidig, hvis jeg nogensinde kom til Cook. Vi har løbende holdt kontakten, og nu tager vi så delegationen på ordet, og vi ser frem til at udforske det politiske spektrum på den lille ø langt fra øvrig civilisation. Dette ville ikke have været muligt, hvis ikke fodbolden havde bragt os til dette verdenshjørne.

Under COP-15 i København stiftede jeg bekendtskab med den daværende statsminister på Stillehavs-øerne Cook Islands, da han i sidste øjeblik

Det er bestemt ikke sidste gang, at vi bruger fodbolden som elastik til at skyde os ud i verden, og få oplevelser og muligheder, som vi en dag vil kunne fortælle vores børn og børnebørn, når vi sidder i gyngestolen og fortæller anekdoter.

Rasmus Festersen får lov at prøve sig af mod landsholdsspillere i Melbourne Victory (i hvid træje th)

KONTRAMAGAZINE

FODBOLDDAGBOG

FØLG OS PÅ TWITTER Vi tweeter om fodbold og vi tweeter med dig Vi bruger din feedback til at gøre magasinet endnu bedre Kom og følg os!

TOP 25

EURO CLUB INDEX En måned er gået og Euro Club Index har udviklet sig en anelse. Starten af 2012/2013 sæsonen bringer dog ikke de store forskydninger. Tjek dog listen og se, om dit favorithold har rykket

TEKST: LASSE FROM FOTO: JON SMITH KILDE: WWW.EUROCLUBINDEX.COM

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

sig. Findes det ikke her, kan du ﬁnde det på euroclubindex.com, hvor du også kan ﬁnde kampodds, ligaodds med forudsigelser og meget mere.

EUROPA

SKANDINAVIEN

Barcelona (2)

FC København (1) [67]

Real Madrid (1)

FC Nordsjælland (2) [142]

Manchester United (3)

FC Midtjylland (3)[171]

Manchester City (4)

Malmö FF (5) [182]

Bayern München (5)

Helsingborgs IF (6) [190]

Chelsea (6)

IF Elfsborg (7) [192]

FC Porto (7)

FC Midtjylland (3)[193]

Borussia Dortmund (8)

Tromsø IL (NY) [199]

Arsenal (9)

AIK (9) [216]

Atlético Madrid (11)

Shakhtar Donetsk (12)

AC Milan (10)

Benﬁca (13)

Zenit St Petersburg (14)

Valencia CF (15)

Juventus (17)

Ajax Amsterdam (16)

Lille OSC (18)

Tottenham (19)

Everton (24)

PSV (20)

Olympique Lyon (23)

Dynamo Kyiv (25)

Internazionale (NY)

Paris Saint-Germain (21)

Aab (NY) [225]

Signaturforklaring: (#) Sidste måneds placerig (NY) Ny på listen [#] Placering på den samlede liste

ANALYSE

KONTRAMAGAZINE

HVAD BLEV DER AF ...?

46 ÅR GAMMEL.

HENRIK LARSEN

BRUGER I DAG DET

NETVÆRK, HAN BYGGEDE

OP VIA EN LANG

FODBOLDKARRIERE

KONTRAMAGAZINE

HVAD BLEV DER AF...?

TEKST: LASSE FROM FOTO: SEBASTIAN RYSLEV

HVAD BLEV DER AF...?

KONTRAMAGAZINE

46 år gammel og manager manager for svenske BAES Sports. Det lyder umiddelbart ikke som beskrivelsen af en i bogstavelig forstand kæmpe midtbanespiller, der i 90’erne løb rundt i Tyskland, England, Italien og ikke mindst på det danske landshold, men topscoreren fra EM 1992 lever i dag et liv, der ikke just var til at forudse. Kontra tog forbi ”Store” Larsen til en snak om livet efter fodbold.

»Da jeg stoppede, ville mine sidste jobs som trævæggene og tegner et jeg jo prøve mig af som ner, at hvis jeg skulle prøbillede af, at vi stadig har træner. Så jeg havde sgu’ ve noget nyt, skulle det med en virksomhed at ikke lige forestillet mig, at være nu. Altså, hvis det gøre, der beskæftiger sig jeg i dag ville sidde her i skulle være uden for fodmed fodboldens verden. et svensk ﬁrma, « »Det er jo en ankommer det ærderledes ting at lige svar fra den gøre tingene på, Nu kan jeg komme med til gamle Lyngbynår man ikke har alle fødselsdage, og vi kan dreng. Vi er omgigræs under fødselv bestemme, hvornår vi vet af et moderne derne. Det var kører en tur til Jylland kontorlandskab noget jeg lige i indre Købenskulle vænne mig havn. Solen skintil,« fortæller Henner ind, og Henrik Larsen bolden… Så blev det jo rik om omvæltningen. er lige kommet fra frokost. så ikke helt uden for fodI en lederstilling udenfor Han arbejder i dag for bold alligevel,« fortæller fodboldbanen har han svenske BAES Sports, der Henrik med et smil og nikmåtte vænne sig til mansælger mindre sponsorker op mod bagvæggen ge ting, men grundlægpakker for ishockey- og af kontoret, der er dækgende kan han trække fodboldklubber. Efter en ket af fodboldtrøjer på mange referencer fra sin 10-årig trænerkarriere stribe. Også uden for Lartid som træner. »Det er valgte han at gå en ny sens kontor hænger de klart, i en lederstilling har vej. »Jeg blev klar over i farverige dragter langs jeg ikke en 37 timers ar-

KONTRAMAGAZINE

HVAD BLEV DER AF...?

KONTRAMAGAZINE

bejdsuge. Der er selvfølgelig nogle dage, hvor jeg er lidt længe væk og skal til Jylland osv., Men det har jeg jo været vant til før. Som fodboldtræner har man jo heller ikke 8-16. Det er også ”day&night”. Så på dén front har det ikke været den store omvæltning.« Den kontoruddannede manager er dog ikke i tvivl om, at der også gevinster ved den nye tilværelse. Når fodbold en sjælden gang imellem styrer planlægningen af weekenderne, er det fordi børnene spiller kamp. »Jeg har for det meste fri i weekenderne. Det giver en helt ny dimension, for det har jeg aldrig prøvet. Jeg tror min familie, og min omgangskreds synes det er dejligt. Nu kan jeg komme med til alle fødselsdage, og vi kan selv bestemme, hvornår vi kører en tur til Jylland,« lyder det fra en mand, der virker lettet over selv at være herre over sine weekender.

Efter en kamp på Brøndby Stadion, hvor Christian Andersen blev fyret, syntes jeg der havde været for meget ævl og kævl

KONTRAMAGAZINE

HVAD BLEV DER AF...?

Fighterviljen er intakt

På banen var Henrik Larsen ikke kendt som en skrøbelig primadonna, der lagde sig ned. Han var ikke bleg for at tage del i nærkampene, og dén tankegang gennemsyrer hans arbejde den dag i dag. »Jeg kan mærke den dér ﬁghter-vilje. Ikke bare hos mig selv, men også hos andre tidligere elitesportsfolk. Den er kæmpestor. Man er vant til at kæmpe for tingene - de kommer ikke af sig selv,« fortæller Henrik med henvisning til, at ﬂere sportsfolk får succes i erhvervslivet med netop den indstilling. Han bruger sit fodboldnetværk i sit daglige arbejde.

Med størstedelen af Superligaklubberne som samarbejdspartnere er det vigtigt at kende de rigtige mennesker nogle gange. »Når jeg har været i fodboldverdenen i så mange år, så har jeg jo mødt en masse mennesker. Det er generelt sådan i den verden, at alle hjælper hinanden med at ﬁnde de rette kontakter til at skabe noget.« Pludseligt karrierestop Henrik Larsens spillerkarriere stoppede en anelse pludseligt i 1999, hvor en historisk kamp blev endestationen. Christian Andersen skulle stå i spidsen for FCK i sin første – og eneste – kamp som cheftræner. Masser af interne uroligheder prægede klubben, og medierne skrev løs om træneren før, under og efter kampen. Henrik Larsen kunne godt mærke det og ﬁk nok i den periode. »Jeg stoppede lidt pludseligt dér i 1999. Efter en kamp på Brøndby Stadion, hvor Christian Andersen blev fyret, syntes jeg der havde været for meget ævl og kævl. Så havde jeg også været lidt småskadet hele tiden, så der

Fodboldspillerne i dag er blevet mere dem selv end en del af holdet

tænkte jeg: Nu må det være nu. Så ﬁk jeg tilbudt jobbet som assistenttræner, og så måtte vi se hvad det ville bringe,« forklarer Henrik, der dog ikke havde forberedt karrieren efter fodbold i særlig lang tid inden sit stop: »Det tror jeg som sådan ikke rigtig, jeg var forberedt på. Jeg lever livet ”day by day.” Jeg ville da godt være træner og har da også taget DBU’s Pro uddannelse, så jeg har kørt hele vejen.« Fodboldspillere er individualister i dag Der skulle gå 10 år efter karrierestoppet som spiller, til den gamle EM-helt også valgte trænergerningen helt fra. Valget om at starte op hos BAES Sports blev kickstartet af en træthed ved trænerfaget.»Det var egentlig ikke noget bevidst karriereskift, men efter de sidste to oplevelser jeg havde både i Lyngby og i Randers, så synes jeg, jeg trængte til en

pause fra fodbold,« siger Henrik med en lidt skuffet tone og uddyber: »Jeg blev lidt træt af indstillingen til tingene, og hvordan det kørte. Jeg var forskellig fra spillerne, og hvordan de havde det.« Den manglende enighed med holdet skyldtes dog ikke speciﬁkke spillere. Det var i hvert fald ikke konkrete episoder, der ﬁk ham til at prøve noget nyt. »Nej, det ved jeg ikke om man kan sige. Men det er da nogle tanker jeg i hvert fald har gjort bagefter. Man skal nok kigge på alle, når man sammensætter et hold – hvem kan bidrage til fællesskabet, og hvem kan ikke.« Flere spillere fra Henrik Larsens generation har fortalt om, at indstillingen er ændret blandt professionelle spillere i dag. Larsen er enig. »Alle ved jo godt, at holdet skal fungere, før man får succes. Men for mange spillere er det efterhånden dem selv, der er hovedtemaet. Fod-

HVAD BLEV DER AF...?

KONTRAMAGAZINE

boldspillerne i dag er blevet mere dem selv end en del af holdet. Det er en lille business nogle gange at nogle vil promovere sig selv i stedet for at forsøge at gøre holdet bedre. Det er generelt kammet lidt over til, at man som spiller er mere individualistisk, end man er holdspiller,« fortæller han. Muligt trænercomeback? Fodboldspillere er dog ikke de eneste der har ændret sig, ifølge Larsen. Måske handler det om noget i samfundet generelt? Han er i hvert fald ikke i tvivl om, at man kan drage paralleller mellem jobbet som træner og erhvervslivet. »Der er jo mange forskellige personer, det er der også her hos BAES. Man skal hele tiden ﬁnde en balance, så vi også får banket de rigtige salgstal op,« fortæller han og ﬁnder de ægte fodboldtermer frem: »Der er da noget taktisk ved at have sælgere, som i fod-

KONTRAMAGAZINE

bold, hvor du har spillere.« Den nye indstilling har dog ikke afskrækket ”Store” Larsen helt. Han har stadig kontakt til masser af de gamle drenge i fodboldverdenen. »Ja, der er skam mange. Jeg ser stadig en del til Lars Olsen og Faxe. Schmeichel ser jeg engang i mellem, Brian Laudrup.. Hmm, ja alle de gamle, « namedropper han og fortsætter: »Vi ses jo stadig engang i mellem, når v ier sammen med EM-holdet og løber da sammen nogle gange. Det har jo givet et venskab for livet det dér EM ’92,« fortæller han på en måde, der får gåsehuden frem i én af ren nostalgi. »Det samme gælder med alle de gamle Lyngby-drenge. Vi ses også stadig privat. Der er jo et socialt netværk, der ligger under, hvis man har været på et hold i længere tid eller har vundet noget sammen.« På trænerfronten har han stadig en idé om,

HVAD BLEV DER AF...?

at det kan blive til mere i fremtiden. For tiden spiller den slags tanker dog ikke den store rolle i Larsens hverdag. »Jeg vil da gerne tilbage til fodboldverdenen igen en dag, men det bliver ikke lige foreløbigt.« Henrik Larsen kan dog ikke sige sig helt fri fra, at han trods alt har nogle helt konkrete tanker omkring det at træne igen. »Hvis jeg skulle være træner igen inden for de næste år, så skulle det være i udlandet,« slutter han med et smil. Da jeg rejser mig op fra bordet på det lyse kontor vender jeg mig om og stopper pludseligt op. På væggen ved døren hænger en rød/hvid trøje med nr. 13 og navnet »Larsen« bagpå. Man kan ikke helt sige sig fri for, at det emmer af noget stort og fremkalder nogle store følelser, når man er i selskab med én af EMheltene. Men nu var det jo trods alt og så den helt »Store«.

DIN ANNONCE HER?

TAK

Dette er Kontra Magazines kĂŚrlighedsside. Her vil vi fremover sende kĂŚrlighed og taknemmelighed til alle de, der deler magasinet, historier herfra eller andet omtale gennem Facebook og Twitter.