Kontra Magazine - NO4 - november by Kontra Magazine

NO.4

november

2012

GRUND TIL OPTIMISME?

ASSISTENTTRÆNERENS DNA DERFOR ER LFC-MAN.U NOGET HELT SPECIELT PLANØKONOMIENS HØJBORG: MAJOR LEAGUE SOCCER HVAD BLEV DER AF... ABDUL SULE

Klik her!

En verden af muligheder!

REDAKTØR

LASSE FROM JONASSEN LASSE @ KONTRAMAG.DK

JOURNALIST TOBIAS MATTHIESEN

TOBIAS @ KONTRAMAG.DK

@LASSEFROM

@TOBIMATTHIESEN

GRAFIKER

NICO DORFER

NICO @ KONTRAMAG.DK

@NDORFER

TEGNER

OLE GISSELBÆK

SEBASTIAN MADS BONSING SEBASTIAN @ KONTRAMAG.DK

@ SEB_BONSING

SKRIBENTER

HENRIK LØNNE @HENRIKLOENNE KLAUS NORDSTRØM

KONTRAMAGAZINE

50 32

INDHOLD 4

KONTRAMAGAZINE

10 16 32 50 58

PLANØKONOMIENS HØJBORG Europa er socialistisk og regulerende, mens USA er kapitalistisk, ulige og frit. Sådan er den traditionelle tankegang, men når emnet er fodbold, bliver billedet spejlvendt. Læs om det fremadstormende amerikanske fodboldunivers SKANDINAVIENS UNGE ANGRIBERE Unge kometer har i denne sæson markeret sig med stribevis af mål i Superligaen. Ser vi på Sverige og Norge er det et blandet billede. Vi er gået i dybden med angriberudviklingen i Skandinavien. ASSISTENTENS DNA Vi hører tit om toptrænere som, men hører sjældent om chefernes højre hånd. Bag de indre linjer får assistenttrænerne voksende ansvar i klubberne. Hvad laver de og hvad kendetegner den gode assistent? GADEHELTEN FRA NIGERIA Det er 10 år siden, at han toppede, men oplever i dag at blive stoppet af 10-årige drenge på gaden og bombarderet med beskeder på Facebook. Læs en reportage fra Kbh. Nordvest, hvor vi fandt kultangriberen Abdul Sule. HADETS KAMP Magtbalancen mellem Man U og Liverpool er uomtvisteligt rykket et halvt hundrede kilometer øst for Merseyside siden Liverpools storhedstid, men hvorfor har dette opgør udviklet sig til et af de største arvefjendeopgør i verden?

KONTRAMAGAZINE KONTRAMAGAZINE

REDAKTØREN Kære læsere, Når du nu sidder og læser Kontra Magazine, læser du produktet af et frivilligt projekt. Uden budget, bagmænd eller store kommercielle hensigter forsøger vi at bidrage med et hjerteblodsprojekt. Vi lærer stadig og ser det som en naturlig del af magasinet, at du kan bidrage med idéer, kommentarer eller sågar artikler. Det er derfor helt igennem sandt, når vi siger ’af fodboldpassionister – til fodboldpassionister’. Det er dog en stor udfordring at blive synlig i en onlineverden præget af massiv kommerciel markedsføring. Den virale spredning har været grundstenen i magasinets stadigt lille udbredelse. Derfor kan jeg ikke opfordre for

KONTRAMAGAZINE

REDAKTØREN

meget til, at du fortæller om magasinet til bekendte eller deler på Facebook og Twitter. Det vigtigste for dig som læser af Kontra er dog, at du opfatter magasinet som interaktivt. Vi er i stor grad også afhængig af inputs, så al interaktion er et plus for os. Den sidste måned har lært os alle en del om fodbold. Hvad fodbold har lært dig, kan være helt forskelligt fra, hvad det har lært mig. Vi er dog overbevist om, det kan være sjovt at se hvad andre får ud af spillet, og derfor kan du i umiddelbart forlængelse af disse sider, læse det nye faste tiltag Panelet, der bringer 11 bud på, hvad fodbold har lært os.

Hvad fodbold har lært dig, kan være helt forskelligt fra, hvad det har lært mig. Vi er dog overbevist om, det kan være sjovt at se hvad andre får ud af spillet.

Af faste indslag kan du læse om den karismatiske, og tilsyneladende stadigt elskede Abdul Sule. Måske er du klar over hvad han laver, men er du også klar over, hvordan han blev vraget til VM pga. et korrupt fodboldforbund? Under alle omstændigheder er det glædeligt at opleve, hvordan en personlighed som Sules kan motivere og begejstre folk, selv mange år efter støvlerne blev lagt på hylden. Assistenttræneren ﬂyver som oftest under medieradaren. Vi tog fat i ﬁre markante personer og spurgte ind til emnet. Det kom der nogle ret interessante interviews ud af, læs ’Assistenttrænerens DNA. Og hvad med de

økonomiske aspekter i fodbold? Ja, i stedet for at fortælle videre om alt det spændende indhold i denne måneds magasin, vil jeg hellere sende en begejstret opfordring til at se nærmere på det hele. Det vigtigste for os er, at du som læser får noget ud af at læse Kontra Magazine. Vi håber stadig, at vi kan blive en fast del af din fodboldhverdag, og du vil fortælle folk om dit bekendtskab. Vores indhold er skrevet til fodboldpassionister af fodboldpassionister. Go’ fornøjelse. Lasse From

REDAKTØREN

KONTRAMAGAZINE

PANELET

Vi har samlet 10 betydende personer i det danske fodboldmedielandskab og spurgt dem, hvad de har lært af fodbolden den seneste måneds tid. Panelets deltagere kan skifte, men hver måned vil du få korte lærdomme med redaktøren ”på mål”.

...at FC Nordsjælland desværre ikke ﬁk den hæder de havde fortjent ovenpå 1-1 mod Juventus. Brøndby og FCK har tidligere oplevet massiv medie-hype efter lignende resultater i Europa, men måske er FC Nordsjælland nok bare ikke en kioskbasker. Lasse From

...at landsholdets omdømme stadig er skrøbeligt. Pæn fodbold, mange boldberøringer og spilovertag batter intet i den brede fodbolddebat, så længe det kun bidrager med et point. Morten Crone

at det spanske U21-landshold er lysår foran alle andre. Det er nærmest uhyggeligt og virkelig skræmmende, hvordan de fuldstændigt afmonterede det danske. Man skal bestemt ikke kimse af U21-fodbold. Zak Egholm

…at spillere (danske) læser alt, hvad der skrives om dem, uanset om de vil stå ved det eller ej. En spiller som Daniel Agger har fuldstændig styr på, hvem der har skrevet hvad om ham - og hver en forkert detalje bliver nævnt. Men jeg har respekt for hans konfrontationer modsat andre, der bliver tøsefornærmede og lægger journalister på is. Og så har Mtiliga giga cojones. Ingen støtte til hans håndtering, men det kræver noget helt særligt at sige ”ikke klar” til Olsen 45 min. før kampen. Michael Qureshi

KONTRAMAGAZINE

PANELET

at det er meget mere end snak, når man taler om, at et hold på østeuropæisk udebane skal tage højde for det tryk, tilskuerne vil lægge på dem. Selv oppe på kommentatorpladserne i Bucharest følte man sig blæst baglæns, da FCK var på besøg i det rumænske inferno! Kommer jeg på de kanter igen, vil jeg overveje et høreværn. Mette Cornelius

…at der IKKE er noget spilleroprør i gang mod Michael Laudrup i Swansea. Kian Fonoudi

JEG HAR LÆRT... …at kant, personlighed og ikke mindst trofasthed belønnes. Peter Graulunds farvel til AGF var tårevædet, og havde Graulund ikke haft de tre egenskaber, så havde han blot måttet nøjes med en buket blomster og en klapsalve. Nu ﬁk han en afskedssalut som en af AGF›s helt store proﬁler. Thomas Lund Hansen

…at danske spillere godt kan slå til i de største ligaer, selvom vi ofte hører om det modsatte. Jeg besøgte Matti Lund Nielsen i Pescara. En mand, der har mødt modgang og nedture, men via hårdt arbejde, ydmyghed og reﬂeksion over egne evner har han etableret sig som regelmæssig starter i Serie A. Et mønstereksempel på spillere, vi har for få af. Martin Davidsen

...at landsholdet åbenbart ikke har specielt godt af at spille en mand i overtal. Både mod Bulgarien og Italien ﬁk Danmark en lille gave i form af et rødt kort til modstanderne, men desværre uden at det blev udnyttet spillemæssigt. Måske skulle man – inspireret at Mtiliga – begynde at afvise udvisninger til modstanderne. Andreas Kraul

…at kvaliteten på et fodboldhold kan aﬂæses på bænken. Dzeko er en fantastisk mand at kunne smide ind, og nøj hvor er han vigtig for Man City. Mesterskaber vindes ikke i efteråret, men de kan tabes der. Takket være Dzekos mange sene mål kan City stadig håbe på at hæve PL-trofæet til maj. Og uden ham havde de for øvrigt ikke vundet sidste sæson. Gisle Thorsen

…hvor vanvittig god en fodboldspiller Jores Okore er. For mig at se er han det største forsvarstalent herhjemme siden Agger, hvad han så rigelig har bevist i FCNs tre første kampe i CL. Målene er raslet ind, men den 20-årige stopper har paradoksalt nok ikke sat en fod forkert. Samtidig letter jeg på hatten for det ﬁne talentarbejde i FCN og oprindelig i B93. Det giver i dén grad håb for fremtiden for dansk fodbold. Christian Frederiksen

PANELET

KONTRAMAGAZINE

PLANØKONOMI I KAPITALISMENS HØJBORG Europa er socialistisk, lighedsorienteret og regulerende, og Nordamerika er kapitalistisk, ulige og frit. Sådan er den konventionelle tankegang, men når emnet er fodbold bliver dette billede spejlvendt. I Europa kan man frit ansætte lige så mange spillere man vil til den løn man vil og stifte lige så stor gæld som bankbogen tillader. Derimod ser man i nordamerikansk sport, og i soccer i særdeleshed, at lønudgifter er begrænsede, trupsammensætninger er reguleret og ligaen er centralt styret for at sikre en højere grad af lighed.

Henrik Lønne er fast ugentlig skribent på websitet soccernewsday.com og blogger om nordeuropæisk fodbold på henrikloenne.blogspot.com

KONTRAMAGAZINE

Den amerikanske/canadiske Major League Soccer har eksisteret siden 1996 og er vokset fra 10 til 19 hold, hvoraf tre er canadiske, hvor de første hold var Toronto der kom med i 2007. Mens MLS stadig halter efter NHL, NFL, NBA og MLB har ligaen siden 1996 oplevet, at spillet er blevet bedre, lønningerne højere, og tilskuertallet stigende. Sidstnævnte er især blevet hjulpet af Seattle Sounders, der indtrådte i 2008 og foreløbigt i 2012 sæsonen har haft et tilskuersnit på 43.755. Ligaen er til salg – ikke klubberne Ejerskabsstrukturen er et unikt element ved MLS. Hvert enkelt hold og spillernes kontrakter er ejet af ligaen, og hvis man som person eller firma vil investere i et MLS hold ejer man faktisk ikke holdet. Joey Saputo, manden bag Montreal Impact, ejer derimod 1/19 af selskabet bag MLS og har automatisk retten til at drive holdet i Montreal. Dette lyder måske som semantik, men denne struktur har stor indflydelse på ligaen. Som spiller skriver du kontrakt, ikke med holdet, men med ligaen og med mindre du specifikt forhandler det ind i din kontrakt, kan du fra den ene dag til den anden blive sendt fra Vancouver til Kansas City uden at have indflydelse på situationen. Derudover kan ligaen skrive kontrakt med en spiller uafhængigt af klubberne for derefter at udlodde spilleren i lodtrækning blandt interesserede klubber. Dette var eksempelvis tilfældet da ex-AGFeren Benny Feilhaber endte hos New England Revolution.

Ny spiller? Så hiv kuglerammen frem Regelsamlingen for hvordan truppen må sættes sammen fylder lidt over ni sider og det kan tage sit at holde styr på det. Her kommer dog en forklaring af de vigtigste regler:

Hvordan pokker passer Thierry Henry, David Beckham og Landon Donovan så ind i det lønsystem?

Et MLS hold må have en trup på op til 30 spillere. Heraf må de 20 bedst lønnede spillere på holdet tilsammen tjene 2.810.000 dollars om året. Maksimumlønnen er 350.000 dollars og minimumslønnen er 44.000 dollars. Minimumslønnen gælder dog kun for de 25 første spillere, de sidste 5 må betales så lidt som 33.750 dollars. Disse spillere må dog højst være 25 år gamle. Som krølle på halen må hver klub skrive kontrakt med to akademispillere uden om draftsystemet, og disse bliver automatisk medregnet som én af de sidste 10 spillere og bliver derfor ikke medregnet i lønbudgettet uanset deres løn.

TEKST: HENRIK LØNNE FOTO: SOCCER NEWSDAY

KONTRAMAGAZINE

Efter sådan en omgang sidder du sikkert og tænker »Hvordan pokker passer Thierry Henry, David Beckham og Landon Donovan så ind i det lønsystem?« Svaret skal ﬁndes i begrebet Designated Players (DP). En DPs løn bliver kun modregnet 350.000 dollars i budgettet uanset hvor høj lønnen er og hver klub må have to designated players, samt endnu en hvis de betaler et engangsbeløb på 250.000 dollars til ligaen. Dette system bliver dog kompliceret yderligere af, at en DPs kontrakt kun tæller for 175.000 dollars i budgettet, hvis spilleren støder til holdet i midten af sæsonen. Hvis spilleren er 20 eller under er modregningen kun 150.000, og for en 21-23 årig er den 200.000. Er du stadig med? Lad os se på transferbudgettet. Faktum er, at ingen - udover ligaen og klubberne - aner hvor store de er. Dette forsvares med, at det vil svække ligaen og klubberne i en forhandlingssituation, men det betyder også at ﬂere konspirationsteorier er opstået, omkring ligaens særbehandling af eksempelvis Los Angeles Galaxy, da dette vil være positivt i et PR- og markedsføringsperspektiv. Mens størrelsen på transferbudgettet er ukendt, er det dog offentligt hvordan det bliver fordelt. En klub kan blandt andet få tildelt penge hvis den:

KONTRAMAGAZINE

• Ikke kvaliﬁcerer sig til slutspillet • Sælger en spiller til en klub i en anden liga • Spiller sin første sæson i ligaen • Kvaliﬁcerer sig til den nordamerikanske Champions League Udover at transferbudgettet naturligvis kan bruges til at købe spillere uden for MLS og kan være en del af handler indenfor MLS, kan det også bruges til at købe mere plads i lønbudgettet. Men nok om jura og budgetter. Det er vidst på tide at snakke om fodbold. Som Esbjerg-Brøndby på en regnfuld efterårsdag Det kan være svært præcist at sammenligne niveauet på MLS med en europæisk liga, da forskellen på den bedste og dårligste spiller i truppen kan være

Derfor ser man grove taktiske fejl og dumme boldtab, der fører til en ofte meget direkte spillestil, som nogle måske ville kalde ‘indianerfodbold’

enorm i relation til europæiske klubber. Men det kan ikke undgås når New York Red Bulls både har reserveangriberen Jose Angulo, der får 33.750 dollars om året og Thierry Henry som får 5.600.000 om året.

Denne forskel i kvalitet kommer især til udtryk når de foretrukne spillere bliver skadet, får karantæne eller har brug for at blive skånet. Derfor kan man se kampe, der langt overgår Superligaen i kvalitet - man fristes endda til at sige midten af Premier League -, mens man andre gange vil ﬁnde kampe, hvor selv Esbjerg-Brøndby på en regnfuld efterårsdag kunne være at foretrække.

der den særregel, at de canadiske hold Vancouver Whitecaps, Montreal Impact og Toronto FC skal have minimum tre canadiske spillere i truppen, men derudover tæller canadiere og amerikanere ikke som internationale spillere.

Dette er et krav fra det canadiske fodboldforbund for at tillade canadiske hold i MLS. Omvendt tæller canadiere som internationale spillere for de resterende Kvaliteten af talentudviklingen i Canada amerikanske hold, da den amerikanske og USA er fortsat langt fra den europæiarbejdsmarkedslovning ikke tillader, at ske. Dette skyldes delvist, at fodbold ikke give særstatus til speciﬁkke udenlander førsteprioriteten for de unge mænd ske nationaliteter. Derudover er det en og drenge, der udfordring for de satser på at canadiske hold Ligaen er vokset på blive sportsfolk, at tiltrække ametrods af den globale samt et overdrerikanske spillere, krise - samtidig med at vent fokus på da disses kærester konceptet har været resultater frem og koner ofte kan for udvikling i have problemer økonomisk forsvarligt ungdomsrækmed at få arbejdskerne. Det betyder, at mens spillerne er tilladelse i Canada og da lønningerne, pragteksemplarer rent fysisk, og ofte har som tidligere beskrevet, ikke ligefrem er et højt teknisk niveau, mangler de ofte noget man bliver rig af, er det langt fra spilintelligens sammenlignet med deres alle amerikanske spillere der har råd til at europæiske og latinamerikanske kolkonen ikke arbejder. leger. Derfor ser man grove taktiske fejl Europæisk kasinokapitalisme og dumme boldtab, der fører til en ofte meget direkte spillestil, som nogle måske Fremtiden virker dog lys for MLS. Siden ville kalde ‘indianerfodbold’. begndelsen i 1996 er ligaen på kun 16 år vokset fra 10 til 19 hold, hvoraf 17 ud af Som jeg kom ind på i starten er MLS ikke de 19 spiller på deciderede fodboldstabare en amerikansk liga, men også cadions frem for at leje sig ind hos NFL eller nadisk. Det kan give visse udfordringer at MLB hold. Derudover er lønloftet steget have transnational liga, hvor hvert hold med 1,2 millioner dollars siden 1998 og starter med otte pladser til internationale mindstelønnen er steget fra 12.900 dolspillere, der kan handles med på lige fod lars i 2007 til 33.750 i 2012. Evnen til at med draftpicks og andre spillere. Dog er bruge ﬂere penge på truppen generelt

KONTRAMAGAZINE

og lønniveauets stigning er med til at øge kvaliteten, som kan være en del af forklaringen på, at MLS med et gennemsnitligt tilskuertal på 17.872 i 2011 overhalede både NHL og NBA. MLS er dog stadig langt bagud når man kigger på antallet af tv-seere. Mange iagttagere af ligaen er positive, da ligaen er vokset på trods af den globale krise - samtidig med at konceptet har været økonomisk forsvarligt. Denne tilgang bliver også betragtet som god,

KONTRAMAGAZINE

hvis man eksempelvis ser hvordan den europæiske fodboldmodel har tilladt en ekstrem sportslig og økonomisk skævvridning, der har udelukket de ﬂeste klubber fra titelmuligheder og har presset mange klubber til det punkt hvor selv hæderkronede klubber er gået konkurs. Meget kan siges om USA, men indenfor soccer er den socialistiske tankegang gennemgående, og det kan vise sig at blive grundstenen i en fortsat vækst i ligaen.

FØLG OS PÅ FACEBOOK Ikke de sædvanlige kedelige »facebook-firma-updates« Vi holder dig opdateret med billeder og tekst om vores indhold og bruger din feedback aktivt På den måde involverer vi jer derude, så magasinet bliver endnu bedre FACEBOOK.COM/KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

SKANDINAVIENS UNGE ANGRIBERE

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

TEKST: LASSE FROM FOTO: FODBOLDLANDSHOLDET.DK

Foto: Anders Kjærbye

ANALYSE

KONTRAMAGAZINE

Flere unge kometer har i denne sæson markeret sig med stribevis af mål i Superligaen. Kigger vi mod Sverige og Norge kan vi ligeledes se nogle interessante udviklinger - både på godt og ondt. Derfor forsøgte Kontra at gå i dybden med angriberudviklingen i Skandinavien baseret på en statistisk sammenligning af de seneste 10 sæsoner. »Hvor er Danmarks Zlatan?« har vi ofte hørt mange danske medier spørge. Det er efterhånden blevet en underforstået sandhed, at Sverige producerer det ene angrebstalent efter det andet, mens Danmark sidder tilbage med sorteper, i form af Nicklas Bendtner, som eneste top-angriber. Det er dog også sandt,

at Sverige de senere år har kunne gøre brug af angribere som Zlatan Ibrahimovic, Johan Elmander, John Guidetti, Ola Toivonen, Markus Rosenberg, Tobias Hysén og mange, mange ﬂere. Men ser vi på statistik fra Skandinaviens tre bedste ligaer tegner der sig et billede af, at de kommende år vil vise en ny udvikling.

DANMARK U23 I TOP20

Figur 1: Antal spillere på max. 23 år på topscorerlistens Top20 de seneste 10 sæsoner.

03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13

Kilde: Infostrada Sports – Alle tal er fra 16. oktober i landskampspausen.

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

SVERIGE U23 I TOP20

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2006

2007

Kilde: Infostrada Sports 10

NORGE U23 I TOP20

2003

2004

2005

2008

2009

2010

2011

2012

Kilde: Infostrada Sports

ANALYSE

KONTRAMAGAZINE

Foto: Anders Kjærbye Casper Sloth og Andreas Cornelius er nogle af de unge offensivspillere, der for alvor er brudt i gennem i denne sæson.

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

I mine øjne er det ikke kun angriberne, der skal score mål – Morten Wieghorst

Mens den danske mængde af unge målscorere ligger nogenlunde stabilt, har Sverige set en negativ udvikling blandt mængden af U/23 spillere på Allsvenskans topscorerliste. Omvendt har Norge haft en opadgående kurve siden 2005, hvor ingen spillere på 23 år eller under var at ﬁnde på Top20 listen for de mest scorende spillere i Tippeligaen (Figur 1). Det kan hænge sammen med et øget fokus på netop angriberudvikling i Danmark og Norge, hvor man muligvis har kigget mod Sverige i udviklingsarbejdet. Den danske U21-landstræner Morten Wieghorst har naturligvis også fulgt den tidligere svenske udvikling af unge spillere, men ifølge ham kan svenskerne noget andet end blot at udvikle klasseangribere. »Vi har ikke kigget speciﬁkt mod Sverige i forhold til angriberudvikling. Derimod har vi snakket meget om deres succes og metoder i forbindelse med at inddrage unge spillere med indvandrerbaggrund. Der kan vi godt lære noget af Sverige. Men selvom vi hos DBU har en strategi om, hvordan det bør være, så er det til syvende og sidst klubberne, der afgør det.«

Ikke på jagt efter en dansk top-angriber Hvis tallene viser, at danske angribere er blevet bedre, er det dog ikke nødvendigvis på grund af retningslinjer fra Wieghorst og DBU. I moderne fodbold ser man nogle andre tendenser end fokus på de højtprofilerede bombere. »I mine øjne er det ikke kun angriberne, der skal score mål. Hos DBU ser vi på mange tendenser i fodboldverdenen, og én af dem er, at midtbanespillere også bør score målene,« fortæller Wieghorst om det fokus, han selv lægger. »Det giver en større risikospredning, hvis flere spillere scorer mål. Så bliver man ikke ligeså sårbar, hvis en enkelt spiller bliver skadet eller får karantæne. Jeg forestiller mig, at vi vil se en hel del til i fremtiden, at netop midtbanespillerne scorer flere af holdenes mål,« lyder spådommen fra U21-landstræneren.

ANALYSE

KONTRAMAGAZINE

Når vi ser den positive udvikling for Danmark i forhold til Sverige er det nok mere tilfældigt ifølge Wieghorst. I Superligaen er det nu navne som Cornelius, Kusk, Helenius, Schwartz og Braithwaite vi ser som unge danske målscorere. For fem år siden hed de Curth, Bernburg, Rieks og Duncan. At andelen af unge spillere på topscorerlisten er højere i dag skyldes nok nærmere ﬁnanskrisen, der har medført en større velvillighed fra klubberne til, at give de unge spillere chancen, mener Wieghorst. Man kan ikke nødvendigvis konkludere noget med sikkerhed.

Selv i Superettan (Sveriges næstbedste række, red.) er der mange eksempler på 16-årige spillere, der får chancen på holdene

»Det er svært at sige. Lige nu ser vi jo Andreas Cornelius, som et rigtig godt eksempel. Han er helt ung og har scoret mange mål på kort tid. Men derfra og til at sige, at kvaliteten af angribere pludselig er bedre, er der langt.« Stabil situation i Skandinavien

Foto: Denis Rudenko Den svenske U21-landstræner fremhæver den tidligere Malmö-bomber Matthias Ranegie (øverst t.h.) som et eksempel på en fortsat god udvikling i Allsvenskan

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

Ser vi på de seneste 10 sæsoner er andelen af unge spillere på både Top10 og Top20 højest i Sverige. Især Norge halter efter, mens Danmark de seneste sæsoner er kommet efter Sveriges dominans. Sveriges succesfulde placering skyldes ifølge Wieghorst noget andet end blot fokus på angriberne. Finanskrisen har muligvis gjort forholdene for unge spillere mere frugtbare, men indstillingen hos svenske klubber er anderledes.

»Jeg har min egen teori, for i Sverige ser man mange helt unge spillere optræde i de næstbedste rækker. Selv i Superettan (Sveriges næstbedste række, red.) er der mange eksempler på 16-årige spillere, der får chancen på holdene. De bliver matchet på en helt anden måde end i ungdomsfodbold, og det udvikler deres spil, når de spiller mod fysisk stærke og mere rutinerede modstandere.«Når svenskerne ofte bliver testet på højere niveau i en tidlig alder, ender det ofte ud i et tidligt udlandseventyr. Den svenske U21-landstræner, Håkan Ericson, har masser af eksempler på unge angribere, der ikke har fået muligheden for at score mange mål i Allsvenskan »I år har vi eksempelvis givet Mikael Ishak plads på U21-holdet. Sidste år spillede han i Superettan (hos Assyriska, red.) men han blev solgt til FC Köln. I år har han scoret seks mål i fem kampe for U21-landsholdet, men da Köln rykkede ned sidste år spillede han på et dårligere hold og havde derfor ikke samme mulighed for at score på klubplan,« siger Ericsson til Kontra og fortsætter sine eksempler. »Det samme kan egentlig siges om Branimir Hrgota, der er skiftet til Borussia Mönchengladbach og spiller en del

Foto: Chell Hill Norske Mohammed ”Moa” Abdellaoue blev en yderst populær mand med sin direkte vej mod målet

dernede. Også Samuel Armenteros og Mervan Celik kan nævnes, for ikke at glemme John Guidetti,« opremser svenskeren med henvisning til, at de helt store svenske angrebstalenter ikke er at ﬁnde i Allsvenskan. Det viser sig dog, at udviklingen har medført en anden situation i dag end for få år siden. Kaster man et blik på de seneste tre sæsoner, kan man se en større jævnbyrdighed.

ANALYSE

KONTRAMAGAZINE

Ældste fødselsår

Sæson

1980

2003/2004

2003

1981

2004/2005

2004

1982

2005/2006

2005

1983

2006/2007

2006

1984

2007/2008

2007

1985

2008/2009

2008

1986

2009/2010

2009

1987

2010/2011

2010

1988

2011/2012

2011

1989

2012/2013

2012

I alt Seneste 3 sæsoner

Den stabile situation er tydeligst at se, hvis de tre seneste sæsoner summeres. Siden 2010 har alle tre lande haft et jævnbyrdigt antal unge spillere både på topscorerlisternes Top10 og Top20. Sveriges kurve ramte et usædvanligt

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

toppunkt i sæsonen 2009, hvor hele 14 spillere på Top20-listen var 23 år eller derunder, med GAIS’ Wanderson (18 mål), som den mest scorende unge spiller.

DANMARK

SVERIGE

NORGE

U23 i Top10

U23 i Top20

U23 i Top10

U23 i Top20

U23 i Top10

U23 i Top20

Kilde: Infostrada Sports Tabel 1: Antal spillere på max. 23 år på topscorerlistens Top20 de seneste 10 sæsoner.

ANALYSE

KONTRAMAGAZINE

DANMARK

SVERIGE NORGE

Sæson

Spiller(e)

Mål

2003/2004

2003

Tommy Bechmann (22. dec 1981) & Mohamed Zidan (11. dec 1981)

2004/2005

2004

Thomas Kahlenberg (20. mar 1983)

2005/2006

2005

Morten Rasmussen (31. jan 1985) & Besart Berisha (29. jul 1985)

2006/2007

2006

Morten Nordstrand (8. jun 1983)

2007/2008

2007

Jeppe Curth (21. mar 1984)

2008/2009

2008

Martin Bernburg (26. dec 1985) & Baye Djiby Fall (20.apr 1985)

2009/2010

2009

Tim Janssen (6. mar 1986)

2010/2011

2010

Nicolaj Agger (23. okt 1988), Matti Lund Nielsen (8. maj 1988) & Kaimar Saag (5. aug 1988)

2011/2012

2011

Nicklas Helenius (8. maj 1991)

2012/2013

2012

Aron Jóhannsson (10. nov 1990)

I Sverige har man dog også eksempler på spillere, der har slået sit navn fast i den hjemlige liga, som det er tydeligt i Danmark, hvis man ser på listen over U23topscorerne. Håkan Ericson er ikke sen

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

DANMARK

til at nævne succeshistorien fra Malmö. »Ser vi på den Allsvenskan er der mange hold, der spiller med udlændinge i angrebet, men det tror jeg ikke er specielt for Sverige. Vi så dog Matthias Ranegie

SVERIGE

NORGE

Spiller(e)

Mål

Spiller(e)

Mål

Kim Källström (24. aug 1982)

Magne Hoseth (13. okt 1980)

Markus Rosenberg (27. sep 1982)

Olivier Occean (23. okt 1981)

Gunnar Heidar Thorvaldsson (1. apr 1982)

Martin Wiig (22. aug 1983)

Ari (11. dec 1985)

Chinedu Obasi (1. jun 1986)

Razak Omotoyossi (8. okt 1985)

Tarik Elyounoussi (23. feb 1988)

Viktor Elm (13. nov 1985)

Mohammed Abdellaoue (23. okt 1985)

Wanderson (18. feb 1986)

Mame Biram Diouf (16. dec 1987)

Denni Avdic (5. sep 1988)

Anthony Ujah (20. nov 1990)

Teteh Bangura (27. dec 1989)

Mustafa Abdellaoue (1. aug 1988)

Abdul Majeed Waris (22. sep 1991)

Torgeir Børven (3. dec 1991)

Kilde: Infostrada Sports Tabel 2: U23 Topscorer(e ) pr. sæson. Spillere fra egen nation markeret med fed.

få succes i den hjemlige liga, før han blev solgt til Udinese og netop har fået sin Alandsholdsdebut mod Færøerne.«

ANALYSE

KONTRAMAGAZINE

Fremtidens mand Udviklingen og de internationale tendenser betyder altså, at offensivt stationære typer får sværere ved at opnå succes i fremtiden. Derfor er det nærliggende at se på, hvilke helt unge spillere vi kan forvente noget af i fremtiden. Nordmændene har de seneste år eksempelvis set en gennembrudsstærk Markus Henriksen, der er skiftet til hollandske AZ, mens Sverige ligeledes har sendt Tobias Sana til Holland for Ajax. Spørgsmålet er så, om vi også kan forvente unge danske talenter med den slags gennembrudsstyrke, Morten Wieghorst efterlyser. U21-landstræneren har selv et bud på en lovende spiller, og han slår såmænd også sine folder i hollandsk fodbold. »Mod Spanien havde vi jo Viktor Fischer med. Han har helt klart nogle kvaliteter, der peger i den retning. I Ajax bliver han jo skolet fantastisk, og de er også meget bevidste om det i deres set-up. Det er stadig tidligt at sige, men han kan i hvert fald godt afdrible en spiller selv,« fortæller Wieghorst.

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

Når snakken falder på tendenser og fremtidige angribere er Wieghorsts svenske kollega dog mere forbeholden. Et taktisk element kan være til hindring for udviklingen af unge svenske offensivspillere. »Jeg ser ikke en speciel tendens i uddannelsen af svenske angribere, men ﬂere hold i Sverige er begyndt at spille med kun én angriber. Det er selvfølgelig en taktisk faktor, der har betydning for, hvor ofte de unge angribere kan spille. Det betyder også, at ﬂere unge spillere ikke får den læring, man får når man spiller ved siden af en mere rutineret angriber,« afslutter Ericson. Finanskrisens indvirkning på fodbold har medført øget fokus på egenudvikling af talenter, og spørgsmålet er, om det ikke er det, vi ser resultatet af på disse lister. Én ting er sikkert: Kan udviklingen fortsætte som de seneste år, vil alle tre skandinaviske nationer kunne producere nogle særdeles spændende, målfarlige og driblestærke spillere.

Foto: Per Kjærbye Morten Wieghorst efterlyser spillere, der kan sætte en mand af på egen hånd ANALYSE

KONTRAMAGAZINE

VIDSTE DU, AT… OB nok burde overveje deres besøg i det Herning? De stribede har fået smidt en mand ud de seneste tre gange, de har besøgt FC Midtjylland i Superligaen.

AGF er faktisk det næstmindst afsluttende hold herhjemme i denne sæson. Kun Silkeborg har forsøgt sig færre gange.

FC Nordsjællands bagkæde er den bedste i Superligaen til at trække modstanderen offside. 43 gange er det sket i de første 14 kampe.

Krisztián Vadócz scorede sit fjerde Superligamål i sin kamp nummer fire for OB mod FCM. Kun Lars Elstrup (6 mål) har scoret flere mål i sine første fire kampe for fynboerne.

KONTRAMAGAZINE

STATISTIK

Svenskeren med ﬂest Superligakampe på CV’et er hverken Jonson, Grahn eller Johansson. Rawez Lawan har deltaget i 168 Superligakampe og det er rekord for en svensker.

Siden Fernando Torres kom til Premier League, har kun Robin van Persie og Wayne Rooney scoret ﬂere mål end ham. Torres har garnet 76 gange i PL.

Efter tre runder i Champions League er FC Nordsjælland det hold, der har trukket modstanderen offside ﬂest gange.

Siden Mario Gomez scorede sit første Bundesligamål i 2005/2006, har ingen anden spiller scoret i nærheden af angriberens 127 mål. Tættest kommer Stefan Kiessling med 89 i den periode.

...Fernando Couto spillede i Serie A fra 1998/1999 og indtil 2007/2008. I den periode nåede han at få rødt kort 10 (!) gange og otte gange var direkte. Da Norwich slog Arsenal 20. oktober var det kanariefuglenes første Premier League-sejr over The Gunners i mere end 20 år. I august 1992 ﬁnder vi deres seneste sejr mod Arsenal (2-4 på Highbury).

TEKST: LASSE FROM KILDE: INFOSTRADA SPORTS

STATISTIK

KONTRAMAGAZINE

ASSISTENTTRÆNERENS

DNA

Mens vi bliver kvalt i omtale af toptrænere som Ferguson, Mourinho og Wenger, hører vi sjældent om chefernes højre hånd. Bag de indre linjer opererer assistenttrænerne og får voksende ansvar iklubberne. Men hvad laver de egentlig? Og hvad kendetegner den gode assistent? Vi har spurgt en konsulent i DBU, en sportsdirektør, en eks-fodboldspiller og naturligvis assistenttræneren selv.

KONTRAMAGAZINE

FODBOLD PÅ VRANGEN

TEKST: TOBIAS MATTHIESEN GRAFIK: OLE GISSELBÆK

FODBOLD PÅ VRANGEN

KONTRAMAGAZINE

PETER RUDBÆK,

TRÆNERUDDANNELSESKONSULENT I DBU

vad skal en god assistenttræner kunne? En assistenttræner skal komplementere cheftræneren. Hvad cheftræneren ikke er god til, skal assistenttræneren være god til. Hvad cheftræneren ikke har tid til, skal assistenttræneren have tid til. Min erfaring er, at hvis assistenttræneren ligner cheftræneren for meget, så kører det sjældent så godt. Er der stor forskel på assistenttrænernes opgaver rundt om i de danske superligaklubber? Der er lige så mange forskellige jobbeskrivelser for assistenttrænere, som der er klubber. Nogle ting er dog det samme. Mange assistenttrænere er f.eks. dem, der står for at forberede videoer. Men meget kommer an på, hvordan cheftræneren er indrettet. Selvfølgelig er det cheftræneren, der styrer taktikmødet, står frem foran pressen og dikterer retningslinjerne, men der er mange interne ting, som assistenten tager sig af. Der er nogle cheftrænere, som er meget ”på” ude på træningsbanen, mens andre er knap så meget på. Hvad er dine egne erfaringer som træner? Det har udviklet sig helt vildt, siden jeg var træner. Dengang var der en træner, og så var der en 2. holdstræner. Et par år senere kom assistenttrænerrollen. Så har det udviklet sig derfra til i dag, hvor man

KONTRAMAGAZINE

FODBOLD PÅ VRANGEN

f.eks. kan se på vores landshold, at der er fysiske trænere, angrebstræner, målmandstræner, to assistenttrænere osv. Har du oplevet, at det har været svært for assistenttræneren at indﬁnde sig med ikke at have det sidste ord? Ikke dem jeg har haft. Men det kan blive problematisk, hvis ham der går i anden geled heller vil være ham, der går i første geled. Èn, der dog har gjort det godt, var Viggo Jensen, som efter mange år som cheftræner, tog et assistenttrænerjob. Han var kommet til et punkt i sin karriere og i sit liv, hvor han sagde, jeg har været dér, jeg er ikke misundelig. Det tankevækkende er, at assistenttrænerrollen er en speciel ting, men ikke desto mindre, vælger mange klubber at hive assistenten op som chef, når cheftræneren bliver afskediget. I virkeligheden tror jeg, at øvelsen for mange af dem, vi har haft inde på vores uddannelser, går ud på at lytte efter med sig selv, om man er cheftræner, eller man egentlig er en bedre assistenttræner. Forsøger i hos DBU at lære trænerkursisterne, hvilken rolle de bør have? Det gør vi specielt på pro-niveau. På pro niveau gennemgår trænerne en personproﬁl og får udleveret en 30-40 siders rapport om sig selv.

Derfor handler det om, at en assistent skal komme med gode råd, hvis han bliver bedt om det. Men hvis han ikke bliver bedt om det, skal han ikke sige noget

Hvor meget medindflydelse bør en assistenttræner have i forhold til valg af spillere, spillesystem og andre taktiske dispositioner? Jeg tror, han skal have stor indflydelse. Der er mange, der skal have indflydelse, men det er jo ikke en diskussionsklub. Jeg tror f.eks. ikke, at Felix Magath spørger ret mange om, hvad der skal ske. In the end of the day er der kun én, der har ansvaret, og det er cheftræneren . Derfor handler det om, at en assistent skal komme med gode råd, hvis han bliver bedt om det. Men hvis han ikke bliver bedt om det, skal han ikke sige noget.

Er der stor forskel på cheftræneren og assistenttrænerens relation til spillerne? Cheftrænere tror gerne, at de kan få alt at vide af spillerne, men sådan er det bare ikke - af den simple grund at det er cheftræneren, som skal tage de hårde beslutninger. Det er lidt forskelligt, hvordan assistentens rolle er. Nogle assistenter knytter sig så tæt til cheftræneren, at spillerne heller ikke siger noget til ham. Så er man næsten nødt til at have en tredjemand ind til at snakke med spillerne om løst og fast. Men i de ﬂeste teams er assistenterne en buffer, som lægger øre til meget fra spillertruppen og oversætter, hvad træneren siger. Men det er

FODBOLD PÅ VRANGEN

KONTRAMAGAZINE

igen meget forskelligt. Det er f.eks. imponerende at se, når Nordsjælland spiller, hvor mange stole der kan være på bænken. Der skal man holde tungen lige i munden med alle de mennesker rundt omkring. Men hvis det er afklaret og meningsfuldt, er der ingen problemer i det. Jeg har lige været i Barcelona, hvor jeg bl.a. så Abidal genoptræne - han har én eller to trænere til at tage sig af ham - alene. Er det ikke en stor udfordring for assistenttræneren at balancere mellem på den ene side at være på god talefod med spillerne, men på den anden side ikke tabe anseelse fra spillerne? Man skal fremstå, som det man er - en leder. Man kan godt være en leder, som de kan henvende sig lidt mere til, end ham der er øverst oppe. Men det er ikke let. Der er mange, der er faldet for fristelsen til at gå efter popularitetsprisen overfor spillere, men den holder ikke længe. Er man populær overfor nogle, er der sikkert andre, man ikke er populær overfor. Generelt snakker vi stadig meget med spillerne herhjemme, og der er god atmosfære, men det er ikke ligefrem metoden i Tyskland, Holland og England.

KONTRAMAGAZINE

FODBOLD PÅ VRANGEN

Hvordan kan man udvikle assistenttrænerrollen fremadrettet? Generelt kan man, som Troels Bech formulerer det i en ny bog, sige om cheftrænere, at de starter i sportssko og slutter i laksko. Vores uddannelser starter i sportssko, og slutter i lakssko på pro. Men vores pro-trænere er både cheftrænere, assistenttrænere og talentudviklere. Der bliver mere og mere ledelse, jo højere man kommer, idet trupperne og holdet omkring trupperne har vokset sig større. Der kommer altså voksende ansvar til assistenttræneren? Ja, og så lige pludselig smutter cheftræneren, der kunne ét, og så kommer der én helt anden, som kræver, at assistenten har nogle andre kompetencer. De skal kunne noget af det hele og være dygtige til det hele. Tidligere kunne man måske have en assistent, der bare skulle ﬂytte nogle kegler rundt, men sådan er det ikke længere.

Hvad hvis man f.eks. står med en dygtig fodboldakademisk assistenttræner og med en cheftræner, der ikke er så kompetent rent taktisk. Er det ikke en svær situation? Nej. Jeg tror f.eks. Ferguson bare kort siger til sin stab, hvad han vil sige til et taktikmøde, og så er der andre, der forbereder video og power point og kører det. Og så går Ferguson ind og siger en masse bandeord. Jeg kan ikke ﬁnde en klub, der ikke gerne ville have Ferguson, men jeg kan ﬁnde nogle klubber, hvor assistenten pludselig ville komme på arbejde, hvis Ferguson kom. Modsat kan man have Mourinho, som garanteret selv laver sine slides. Det er så forskelligt. I England er der mange, der bruger kræfter på at indsamle data om kampene, så de er klar på den situation, at Ferguson f.eks. spørger, hvor mange antal frispark lavede vi i første halvleg? Hvis han ikke siger noget, kan de smide det hele væk, og så bliver det aldrig brugt. Det skal man kunne tåle som assistent. Man skal tåle at lave et kæmpe arbejde uden det bliver brugt. Det er der mange egoer, som ikke kunne leve med i længden.

Jeg kan ikke ﬁnde en klub, der ikke gerne ville have Ferguson, men jeg kan ﬁnde nogle klubber, hvor assistenten pludselig ville komme på arbejde, hvis Ferguson kom

FODBOLD PÅ VRANGEN

KONTRAMAGAZINE

POUL HANSEN,

SPORTSDIREKTØR I ODENSE BOLDKLUB

om sportsdirektør, hvilke kvaliteter kigger man efter hos en assistenttræner? Jeg kigger efter en faglighed omkring selve fodboldspillet. Så handler det også om at finde en træner, der kan lave individuel træning. Han skal kunne noget teknik, han skal være dygtig til at finde klip frem fra modstanderne. Så skal det være en personlighed, som har nemt ved at interagere med spillerne. Hvor cheftrænerne typisk er en kæmpe autoritet, så skal assistenten være en ”good cop”. Hvor meget gør du ud af personprofiler og analyser ved ansættelse af trænere? Jeg har jo ikke gjort det, fordi Helveg var her, da jeg kom. Men det er klart noget, man ville gøre, ligesom man ville gøre med cheftræneren. Man kunne jo godt forestille sig en tidligere spiller, som var enormt dygtig selv og havde forstand på fodbold, men her skal han også indgå i et team og være dygtig til at samarbejde, så det vil jeg afgjort lægge enormt vægt på. Skal man tage udgangspunkt i cheftræneren for at finde den rette assistenttræner? Det kan du gøre. Du kan også gribe det anderledes an ved at have en assistent, som kan alt det, man synes han skal, og som samtidig kan sikre kontinuitet i klubben, mens cheftræneren mere kommer og går. Sådan vil jeg anskue det. Ellers skulle jeg skifte teamet lidt for ofte.

KONTRAMAGAZINE

FODBOLD PÅ VRANGEN

Hvis man kigger konkret på jeres trænerteam, Troels Bech og Thomas Helveg, hvilke tanker ligger der bag den konstellation? Det startede jo lidt bagvendt. Thomas Helveg var her først, og så kom Troels Bech ind. Vi ønskede uanset, hvem der blev cheftræner at sige, at vi ville fortsætte med den nuværende assistenttræner. Vi var af den opfattelse, at de godt kunne sammen. Hvis ikke det kunne lade sig gøre, havde vi været nødt til at gøre noget, men vi fandt hurtigt ud af, det fungerede rigtig godt. Hvilke rollefordeling er der mellem de to? Thomas Helveg har naturligvis ansvaret for reserveholdet, men ellers er han meget på de mere individuelle ting. Hele opvarmningsdelen står han for, og i forbindelse med research på modstanderen, ﬁnder Thomas analysetingene frem. Det er Troels, der har ansvaret for alt det taktiske, og cheftræneren har pressen, mig og mange andre ting at tage sig af. Assistenten er håndværkeren, der mere eller mindre er på hele tiden. Hvor meget dialog er der mellem Bech og Helveg i det daglige? Helt vildt meget. De møder begge tidligt inden træningen og diskuterer detaljer igennem. Det gør de også efter hver træning. Under kampene er der enormt dialog dem imellem - Hvem skifter vi nu?

Hvordan gør vi holdet stærkere? På den måde er det ikke helt den traditionelle cheftræner-assistent relation. De taler rigtig meget sammen. De deler f.eks. også kontor. Har assistenten et tættere forhold til spillerne? I nogle situationer. Der vil være en anden barriere i forhold til cheftræneren, fordi det er ham, der sætter holdet. Assistenten har tid til at gå rundt og tage individuelle samtaler med spillerne, mens cheftræneren er belastet af rigtig mange andre ting. Det vigtigste er, at de begge kender rollefordelingen og accepterer den. Så sent som i 2009 tog du imod et assistenttrænerjob i Stenløse og senere i AB. Hvordan oplevede du det at være assistenttræner? Det er et helt andet job. Jeg er mere og mere sikker på, at enten er man til cheftrænervejen eller også til assistenttrænervejen. Det er en helt anden type. Der er ikke så mange andre ting, der forstyrrer dig i det. Du skal være enormt god til at acceptere, at det er cheftræneren, der markerer nogle ting. Det er en tilbagetrukket rolle i forhold til cheftræneren.

FODBOLD PÅ VRANGEN

KONTRAMAGAZINE

Du siger, det er to vidt forskellige jobs. Alligevel ser man tit, at assistenten efter en række år, bliver hevet op som cheftræner. Er det et problem, at det sådan sker næsten per automatik? Jeg ser det mere og mere som to forskellige jobs med hver deres karakteristika. Assistenter behøver ikke at være lige så stærke retorisk udadtil. Men selvfølgelig er der også eksempler på det andet. Man har set det i Barcelona, men jeg ser det som to helt forskellige jobs.

Derfor bør det vel også være i orden at sige, man er bedst som assistenttræner? Præcis. Du kan sagtens være Danmarks bedste assistenttræner gennem mange år uden du nødvendigvis skal op og have ansvaret for holdet. Jeg tror mere det går den vej, at det hører til sjældenhederne, at assistenterne går op og overtager cheftrænerjobbet.

Jeg tror mere det går den vej, at det hører til sjældenhederne, at assistenterne går op og overtager cheftrænerjobbet

KONTRAMAGAZINE

FODBOLD PÅ VRANGEN

Tidligere stod assistenttrænerne op ad cheftræneren og sagde de samme ting og delte toppe og veste ud. Det er noget helt andet nu

Assistenttrænerjobbet er vel også blevet mere interessant i takt med professionaliseringen af fodbolden?

Hvad mener du om det fænomen, at mange cheftrænere tager sin egen stab med?

Afgjort. Tidligere stod assistenttræneren op ad cheftræneren og sagde de samme ting og delte nogle toppe og veste ud. Det er noget helt andet nu. I OB er det tit sådan, at Bech f.eks. træner med 16 spillere, mens Helveg træner med ﬁre spillere, der skal have specialtræning. Da jeg var assistenttræner, var det også meget mere nogle individuelle ting, jeg kiggede på.

Det er ikke noget, jeg går ind for her i OB. Vi forsøger at skabe en kultur omkring OB, hvor jeg gerne vil have, at der er nogle faste trænere, som sikrer kontinuitet. Og så kan cheftræneren komme udefra med nogle andre ideer. I den seneste rektrutteringsproces i OB til cheftrænerposten var der en række uopfordrede ansøgninger, hvor mange af dem ville have en assistenttræner med, men det accepterede jeg ikke. Der kan være fordele ved det, og jeg siger ikke, det ikke kan lade sig gøre, men jeg ser assistenttræneren som klubbens mand, mens cheftræneren kommer og går.

FODBOLD PÅ VRANGEN

KONTRAMAGAZINE

MORTEN BISGAARD,

TIDL. PROFESSIONEL FODBOLDSPILLER

ort og godt, hvad kendetegner den gode assistenttræner? Først og fremmest en stor faglighed. De skal kunne deres stof og være grundige og hårdt arbejdende. Den rigtig gode assistent kommer hele vejen rundt om mennesket og har evnen til at se, hvem der har brug for en arm om skulderen eller et spark i røven. De skal kunne holde stemningen i truppen god ved at give forklaringer til dem, der har brug for en forklaring – meget apropos hele sagen om Mtiliga. Så nøgleordene er faglighed og menneskelighed. Hvilke forhold havde du til dine assistenttrænere? Assistenttrænere er jo forskellige fra person til person. Nogle snakkede man mere med, andre snakkede man ikke så meget med. Nogle var meget faglige, andre havde meget fokus på mennesket. Er det dit indtryk, at der er forskel på, hvordan assistenttrænere er i England og Italien i forhold til DK? Det afhænger nok altid af mennesket. Det er svært at generalisere på vegne af alle Italiens assistenttrænere, men jeg havde nogle assistenter i Udinese, som var rigtig gode til at opmuntre mig og give mig en arm om skulderen især i starten, hvor jeg ikke spillede så meget. Jeg synes, det er noget af det vigtigste, at assistenttræneren er et godt menneske, fordi træneren skal være det ”dumme svin”.

KONTRAMAGAZINE

FODBOLD PÅ VRANGEN

Er der forskel på, hvad man kan snakke om med en cheftræner og en assistenttræner? Cheftræneren har du som regel ikke så meget snak med. Det er oftest fagligt, og især hvis du spiller. I mine øjne er det mere assistenttrænerens rolle at involvere sig i mennesket bag fodboldspilleren. Fordommen om, at assistenttrænerens rolle er at flytte kegler rundt på træningsbanen og være god ven med spillerne, holder den? Trænerteams udvikler sig jo til at blive større, så derfor er der jo oftest flere assistenter til alt det praktiske, men som jeg fornemmer det, så tror jeg cheftræneren søger efter nogle, der har en anden holdning. De skal ikke være enige om alt. Det er meget vigtigt, at der er en diskussion. Hvis jeg skal tolke på noget af det Hjulmand udtaler sig i pressen om, så søger han diskussionen. I England er der en tendens til, at hver manager har sit faste trænerteam, som følger med. Billy Davies, som jeg havde i Derby, havde det samme trænerteam om han var i Preston, Nottingham eller Derby. Der var ikke så meget uenighed. Der var fagligheden ikke stor, må jeg indrømme. Så du tror mere på en model, hvor man skal finde et modstykke og ikke holde fast på den samme igennem længere tid? Ikke decideret et modstykke, men i hvert fald ikke en tro kopi. Det er klart, at de

skal kunne blive enige, men ikke desto mindre er det vigtigt, at en assistenttræner har ambitioner og vil og tør byde ind med nogle ting. Har du nogensinde oplevet konflikter mellem cheftræner og assistenttræner? Ikke i Italien og England. I min tid i OB kunne Kim Brink og Viggo Jensen godt gå lidt på kant af hinanden. De var begge to store personligheder. De supplerede hinanden utrolig godt. Da vi vandt i Madrid i 1994, var det i høj grad også deres fortjeneste i form af deres grundige analyser og taktiske egenskaber. Men det har også slået gnister undervejs, fordi det er to herrer, der hver har deres helt klare fodboldfilosofi. På den anden side var det måske også lige den spænding, der måske gjorde, at vi kunne lave sådan noget i Madrid. Hvem er den dygtigste assistenttræner i Superligaen pt.? Jeg kender jo personligt Thomas Helveg gennem oldboys-fodbold, så der er jeg nok lidt biased. Men jeg tror også, at Hjulmand har nogle dygtige assistenter i FCN. Jeg har også hørt rigtig godt om Brian Riemer i FCK. Han er meget forberedt, grundig og lever mere eller mindre på KB. Jeg tror også han har en faglighed. Jeg ved ikke, hvor meget han tør udfordre og diskutere med Jacobs, men jeg har i hvert fald hørt godt om ham.

FODBOLD PÅ VRANGEN

KONTRAMAGAZINE

PETER NIELSEN,

ASSISTENTTRÆNER I NÆSTVED BOLDKLUB

vad er din primære rolle som assistenttræner? Min primære rolle er at være sparringspartner til cheftræneren. Udfordre ham lidt med nogle andre syn/muligheder for holdet, som han nødvendigvis ikke selv har tænkt. Så forsøger jeg at være observerende overfor spillertruppen, i forhold til om der ligger noget negativt og ulmer eller lignende. Til træning observerer jeg alle spillerne, som cheftrænerens naturligt ikke kan, når han er »på«. Samtidig skal jeg være bindeleddet mellem spillerne og trænerteamet. Hvordan er rollefordelingen mellem dig og din cheftræner? Cheftræneren har det overordnede ansvar både til træning og kamp. Som assistent har jeg faste opgaver til træning og kamp, som f.eks. er opvarmning og afslutningstræning. Under kamp er det cheftræneren, som står op og dirigerer tropperne og er ansigtet udadtil til pressen. Hvordan er dit forhold til spillerne? Mit forhold til spillerne er rigtig godt. Som assistent er det min opgave at være tæt inde under huden på hele truppen. De skal vide, at de altid kan komme til mig. Det er altid nemmere for en spiller at tage fat i assistenten frem for cheftræneren, hvis man enten er uenig eller føler sig medtaget. Den rolle holder jeg meget

KONTRAMAGAZINE

FODBOLD PÅ VRANGEN

af, og efter min mening er det ekstrem vigtigt, fordi cheftræneren naturligt skal have en vis afstand til sin trup. Hvad mener du kendetegner den gode assistenttræner? En god assistent er en som tør udfordre sin cheftræner med sine egne idéer, men som stadig er indforstået med, at han ikke altid følger dem. Derfor skal assistenten kunne håndtere, at hans idéer tit bliver henkastet. Assistenten skal være med til at gøre cheftræneren bedre, i form af at komme med idéer, inputs og udfordre hans dispositioner, for at se dem fra ﬂere vinkler. Er det til tider hårdt at være assistenttræner, idet man ikke har det sidste ord? Nej det synes jeg egentlig ikke. Man ved hvad man går ind til, når man siger ja til rollen. Bare man har det samarbejde med cheftræneren, at det er okay at komme med alle de inputs og idéer, man lyster. Når man påtager sig rollen som assistent, så er det jo også for at udvikle sig selv som træner ved at få en masse erfaring fra cheftræneren. Det er lidt nemmere, når man kan stå lidt i skyggen og suge til sig.

Hvor uenig kan man som assistenttræner være med sin cheftræner i forhold til spillervalg og taktiske dispositioner? Der synes jeg godt man kan være uenig. Cheftræneren har jo også brug for at høre og se tingene med andre øjne, for at vide om hans valg nu også er det rigtige. Man skal dog vide som assistent at det i sidste ende er cheftrænerens valg/ beslutning, og den bakker man 100% op, selvom man ikke har været helt enig. Hvem er ifølge dig den mest kompetente assistenttræner i Superligaen pt.? Jeg har ikke den store kendskab til dem, men det må være Allan Kuhn. Han kan om nogen komme tæt på spillerne, så de føler sig tryg ved ham, og så de altid ved, at de kan komme til ham. Det er med til at skabe glæde og tryghed for truppen. Hvis ikke man har sådan en assistent, så vil forholdet mellem trup og trænerstab meget hurtigt blive koldt og negativt.

FODBOLD PÅ VRANGEN

KONTRAMAGAZINE

SÅDAN TJENER KLUBBERNE SPONSORPENGE Kampen om sponsorpengene er ikke altid i stor målestok. Selv for de største klubber i Danmark er det hverken KASI eller Carlsberg, der alene skal engagere sig. Små lokale virksomheder får i højere grad andel i sponsoraterne gennem en svensk model, som BAES Danmark har taget til Danmark. Kontra tog en snak med Account Manager, Tommy Rauff, for at blive klogere på de alternative sponsorater. KASI, Carlsberg og Spar Nord. Vi kender alle superligaklubbernes store hovedsponsorer, men klubbernes sponsorindtjening rækker længere og bredere ud end disse. Den svensk baserede marketingvirksomhed BAES Danmark arbejder for at inddrage mindre virksomheder i kampen om kronerne. Og det er ikke kun de økonomisk svage divisionsklubber, der forsøger sig med mindre sponsorpakker. Flere af Superligaens tunge drenge – Brøndby, FC Midtjylland og Horsens – er allerede partnere med BAES Danmark i et setup, der meget vel kan blive en fast del af fremtiden i dansk fodbold. »Vi står for kontakten mellem klubberne og relevante virksomheder. På vegne af klubberne tilbyder vi nogle såkaldte erTEKST: LASSE FROM FOTO: SEBASTIAN RYSLEV

hvervspakker, hvor de erhvervsdrivende også bliver en del af det netværk, som klubberne har,« fortæller Tommy Rauff. Virksomheden repræsenterer klubberne direkte i deres henvendelser og arbejder med et unikt produkt, hvor konkurrencen pånuværendetidspunkterminimal:»Produktet er unikt. Det er små sponsorpakker, oftest i 2.000 kroners klassen,« fortæller Tommy Rauff og støder på en undren over, hvordan det kan være attraktivt for klubberne. Målestokken må antages at skulle være enorm før eksempelvis en Superligaklub som FC Midtjylland kan mærke en effekt. Det handler dog ikke kun om hurtige penge for klubberne, der i højere grad tænker langsigtet og lokalt i deres økonomiske strategi – noget som kan mærkes i Tommys arbejde: »Vi mærker tydeligt, at klubberne bruger det her til at involvere de mindre virksomheder i deres netværk. Det handler på langt sigt

KONTRAMAGAZINE

om, at få de små sponsorater til at yngle og skabe noget opbakning lokalt, der i fremtiden kan få en større betydning – også økonomisk.«

Produktet er unikt. Det er små sponsorpakker, oftest i 2.000 kroners klassen Det er svært at sælge for taberne I det daglige arbejde kan resultater på banen sagtens påvirke arbejdet. Virksomhederne er ikke nær så velvillige til at støtte hold om mandagen, hvis de sportsligt har klaret sig dårligt i weekenden. Af principielle årsager vil Tommy ikke afsløre konkrete eksempler, men han fortæller, hvordan resultaterne og forholdene omkring klubberne kan være hæmmende: »Man kan sagtens mærke, hvis klubben har tabt. I øjeblikket kan det være svært at skaffe opbakning til klubber, hvor det går mindre godt på banen, i bestyrelserne med formænd, trænere og den slags,« udtaler han og skynder sig at tilføje: »Men det er langt fra alle. Der er jo masser i Danmark, der har lyst til at støtte lokalt lige meget hvad.« Hvis det hæmmer salget når klubberne taber, ville det være oplagt med et system, hvor sponsorpakker blev solgt i sportsligt gode periode. Det anerkender Tommy, men afviser blankt, at det må få en betydning: »Nej, det kan vi ikke. Vi har en forpligtelse overfor klubberne og har en klar fordeling af opgaverne for de respektive klubber.«

KONTRAMAGAZINE

Ikke et alternativ til store sponsorater Det relativt nye sponsorat-koncept vinder større indpas i klubberne, men på trods af en stigende popularitet skal vi ikke forvente en fuldstændig omvæltning i sponsorsammensætningen. De store sponsorere vil nok altid være i gamet, men som Tommy forklarer, bliver også virksomhederne overrasket over mulighederne: »Mange havde ikke forestillet sig, de kunne tilbyde noget til klubberne. Når de hører, hvor meget klubberne så er villige til at tilbyde, bliver de overrasket. Selvfølgelig er der nogle, der

melder fra, men generelt er indstillingen positiv overfor udbyttet, og den opbakning virksomheden kan yde.«

vis anderledes, men spørgsmålet er, om ikke denne form for bistand kan vinde indpas i fremtiden?

Den beskedne beløbsstørrelse favner bredt, men det er ikke et setup, der kan aﬂøse de større sponsorater. Uden at kunne spå om fremtiden er man hos BAES Danmark godt klar over, at produktet er et supplement til hovedsponsoraterne. Mellemled mellem klubber og jagten på sponsorer kan dog sagtens få større betydning i fremtiden. Brøndby er et godt eksempel på en klub, der decideret trak ekstern hjælp ind til at ﬁnde en hovedsponsor. Målestokken er naturlig-

»Mange klubber kæmper med stramme budgetter og har svært ved at nå ud til de mindre virksomheder, da det kræver mange ressourcer,« forklarer Tommy, og forsøger sig alligevel til sidst med en forsigtig spådom: »På den baggrund kan jeg sagtens se eksterne partnere blive en større del af fremtiden, når klubberne på den måde frigør nogle ressourcer i deres organisationer,« slutter Tommy Rauff.

KONTRAMAGAZINE

FØLG OS PÅ TWITTER Vi tweeter om fodbold og vi tweeter med dig Vi bruger din feedback til at gøre magasinet endnu bedre Kom og følg os! TWITTER.COM/KONTRAMAGAZINE

HVAD BLEV DER AF... ?

KONTRAMAGAZINE

HVAD BLEV DER AF...?

GADEHELTEN FRA NIGERIA Det er 10 år siden, at han toppede i dansk fodbold, men den dag i dag bliver han stoppet af 10-årige drenge på gaden og bombarderet med beskeder på Facebook. Kontra har fundet den nigerianske kultangriber Abdul Sule i Københavns Nordvestkvarter, hvor han hjælper unge rødder væk fra gaden og deler ud af sine fodbolderfaringer.

TEKST: TOBIAS MATTHIESEN FOTO: KONTRA MAGAZINE

HVAD BLEV DER AF...?

KONTRAMAGAZINE

læ for trafikken på Tagensvej i København har vi fundet frem til ”Underhuset” – en fritids- og ungdomsklub - hvor én af de største kultfigurer i superligaen i nyere tid efter sigende skulle drible rundt. I baren genkender jeg ham straks. Bagvendt klassisk sort kangol-hat, et par baggy grå joggingbukser og et afslappet smil går mig i møde. »Velkommen til«, lyder det fra Abdul Sule i sin personlige afrikanskdanske toneart - med særlig tryk på afrikansk. Med sin uortodokse og ekstremt arbejdsomme spillestil har Abdul Sule indprentet sig i en enhver fodboldentusiasts hukommelse som et finurligt og skævt bekendtskab. Han så aldrig elegant ud med på fodboldbanen med sin 1.90m lange krop og lettere foroverbøjet løbestil, men i kraft af sin styrke, arbejdsomhed og ihærdighed var han altid en trussel for modstanderen. Hvis populariteten dengang var stor omkring Sule, er den mindst lige så stor i dag for den nu 37-årige nigerianer. Facebook-profilen har oversteget de tilladte 5000 venner, og anmodningerne ligger i kø. »Det er virkelig skørt. Jeg får nogle gange mere end 50 beskeder om dagen. Hvis jeg ikke tjekker én dag, så er der en bunke af beskeder den næste dag. Folk

KONTRAMAGAZINE

Når jeg går online på FB, har jeg mindst 1000 venner, der er online. Jeg kan ikke svare dem alle, fordi så fryser min computer. Jeg ved ikke hvorfor, de elsker mig. Det er forbløffende.

skriver: ”Åh Sule, vi elsker dig” og ”Åh Sule, du skal komme tilbage til AB, vi har problemer i AB”. Jeg bliver rørt. Det er noget specielt for mig. Men jeg har ikke altid tid til at svare dem alle, så jeg kan kun svare de vigtigste«, fortæller Sule og understreger, at han gør alt, hvad han kan for at svare så mange som mulig. »Jeg elsker min fans virkelig højt, hvilket måske også er grunden til, at de elsker mig. Når jeg går online på FB, har jeg mindst 1000 venner, der er online. Jeg kan ikke svare dem alle, fordi så fryser min computer. Jeg ved ikke hvorfor, de elsker mig. Det er forbløffende«. Sule fortæller glædeligt om ﬂere anekdoter som bevis på, hvor meget han sætter pris på opmærksomheden. »Mange folk, som genkender mig på gaden eller på en bar f.eks., kigger på mig, men siger ingenting. Jeg kan høre dem hviske om mig. Nogle gange overrasker jeg dem, og går over og siger hej«. En anden dag overraskede Sule en 15-årig fan på sin fødselsdag. »Jeg tog over til ham med en gave. De spillede AB-musik, da jeg kom ind, og folk stod op og klappede. Han var helt mundlam og totalt overrasket«.

HVAD BLEV DER AF...?

Jeg elsker angrebsfodbold og hårdt arbejde. Jeg vil kombinere den afrikanske og danske fodboldmentalitet. Mentaliteten i Afrika er stærkere, fordi vi virkelig vil give os selv 100 pct

HVAD BLEV DER AF...?

KONTRAMAGAZINE

I Nigeria var det ikke altid træneren, der havde magten til at bestemme, hvem der skulle med. Westerhof ringede til mig og fortalte, at han gerne ville have mig med på holdet, men uheldigvis var der én fra et vist sted, som hellere ville have en anden spiller på holdet. Det kom nok fra toppen af fodboldforbundet.

Som han var en kultfigur på fodboldbanen, er han i dag blevet en kultfigur for børn og unge i Nordvest og på Nørrebro. I ”Underhuset” arbejder han 10 timer om ugen i huset, mens han i den øvrige tid er på gaden for at tale med de unge rødder. »Jeg bruger meget tid ude på gaden for at prøve at holde styr på børnene og finde fodboldtalenter. Vi har en konkurrence hver sommer, hvor 200 børn deltager. Vinderne kommer i Parken eller Legoland for at få dem ud af problemer«, fortæller Sule. Han arrangerer desuden ugentlige fodboldtræninger. Qua sin baggrund som professionel fodboldspiller og som indvandrer møder Sule en helt anden respekt, end hvad øvrige kolleger kan forvente. »De ældre børn respekterer mig virkelig meget, og de kan godt lide at spille fodbold, så jeg fortæller dem, hvordan det er at være professionel fodboldspiller«, fortæller Sule. Ved siden af sit job som sportspædagog arbejder Sule som ungdoms- og angrebstræner i HIK. Her

KONTRAMAGAZINE

HVAD BLEV DER AF...?

forsøger han at lære nogle af de dyder fra sig, som han selv lagde størst vægt på i løbet af sin karriere. »Jeg tror, jeg er god for børnene i HIK, fordi de kigger ikke kun på mig som træner, men som en tidligere professionel. De lytter mere efter, hvad jeg siger. Jeg prøver at lære dem aldrig at give op. De driller mig nogle gange, fordi jeg altid siger til dem: Giv aldrig op. Jeg elsker angrebsfodbold og hårdt arbejde. Jeg vil kombinere den afrikanske og danske fodboldmentalitet. Mentaliteten i Afrika er stærkere, fordi vi virkelig vil give os selv 100 pct.«, fortæller Sule.

Fodboldforbund snød Sule for VM-udtagelse Som de fleste andre afrikanske fodboldspillere startede Sules fodboldkarriere med hårde og tørre jordbaner, bare fødder og en fodbold af plasticposer. Som 13-årig fik han sine første fodboldstøvler og måtte bruge lang tid bare på at vænne sig til at have sko på. Dernæst tog det fart. »Da jeg blev 15 år var jeg en super star. Alle talte om mig i byen. Jeg rykkede klub et par gange, og som 19-årig rykkede jeg til den største klub i Nigeria, Stationery Stores FC, og startede min karriere«. Sule havde talent og gjorde sig så positivt bemærket, at han blev udtaget til landsholdet i VMkvalifikationskampene i 19921993. »Det var en fantastisk tid på landsholdet. Jeg spillede 10 kampe som højre back, fordi vi havde så mange gode angri-

bere – Kanu, Rashidi Yekini, Okocha og Amokachi - så det var svært for mig at komme ind på holdet som angriber«, fortæller Sule. Efter eget udsagn var han oprindelig en del af den trup som den hollandske træner, Clemens Westerhof, havde udtaget til VM-slutrunden i USA i 1994 – det første VM for Nigeria. »Jeg var oprindelig en del af truppen til VM, men på den sidste dag blev jeg droppet. I Nigeria var det ikke altid træneren, der havde magten til at bestemme, hvem der skulle med. Westerhof ringede til mig og fortalte, at han gerne ville have mig med på holdet, men uheldigvis var der én fra et vist sted, som hellere ville have en anden spiller på holdet. Det kom nok fra toppen af fodboldforbundet. Det kan være, at der var penge involveret, eller en af lederne hellere ville have en anden med, fordi det måske var en ven, et familiemedlem eller så noget. Det var virkelig hårdt for mig, fordi det var min drøm«, fortæller Sule. Det endte desværre med at blive det sidste, han ﬁk at gøre med landsholdet.

HVAD BLEV DER AF...?

KONTRAMAGAZINE

Troede dansk 1. divisionsklub var en af verdens største Sule satte for første gang fødderne på dansk jord i 1997, hvor han blev hentet fra Qatar Sports Club til 1. divisionsklubben Herning Fremad. Valget faldt på Danmark, eftersom det var et skridt tættere på de store europæiske ligaer. »Den eneste måde at blive en af verdens bedste fodboldspillere er at spille i Europa, hvor alt opmærksomheden er. Jeg valgte at gå til Danmark, selvom jeg tjente dobbelt så meget i Qatar. Jeg mener, at det var den rigtige vej, men det var desværre ikke helt det, jeg havde forventet. Jeg troede, jeg ville spille i en af de største klubber i verdenen, men det var en virkelig lille klub«, fortæller Sule. Efter en god start fik han efter eget udsagn flere tilbud fra England, men pga. de strenge engelske krav til at få arbejdstilladelse, kunne det ikke lade sig gøre. I 1999 accepterede Herning Fremad et rekordhøjt bud på 9 mio. kr. fra AB, og Sule flyttede til hovedstaden i den hidtil største handel imellem to danske klubber.

KONTRAMAGAZINE

HVAD BLEV DER AF...?

Det var i tiden for AB, at Sule for alvor satte kulør på den danske liga. »Jeg havde min bedste tid i AB. Jeg har en masse minder, der gør mig stolt. At være en del af AB-holdet som vandt pokalturneringen var stort, selvom jeg var skadet i ﬁnalen. Jeg vandt også sølv og bronze med AB i ligaen, og spillede en pokalﬁnale, som vi desværre tabte. Jeg husker tilbage på nogle gode mål mod FCK og Brøndby. Hver gang jeg spillede mod Brøndby, scorede jeg. Om vi vandt eller tabte, så scorede jeg altid«, fortæller Sule med et grin.

KONTRA HAR FÅET VENNER

TV-OVERBLIK

Kontra er et magasin drevet af frivillige. Vi vil gerne anbefale disse sider til dig. Ligesom Kontra, er de drevet af frivillige ildsjælde.

Vi er vilde med sofabold.dk Det er meget enkelt: Du kan se hvilke kampe, der kommer på dansk tv. Websitet og dets indhold bliver opdateret af frivillige og det er meget overskueligt opstiller. Tjek det selv og ﬁnd ud af hvad du skal se i aften.

KONTRAMAGAZINE

STUDIENETVÆRK

Studenterpressen.dk er et samlepunkt for nysgerrige studerende, der vil udvikle et fagligt netværk. Kontra er blevet en del af websitets sportsblog-univers og hvis du er studerende, skulle du næsten prøve at kigge dig omkring derinde.

HADETS KAMP DERBY

KONTRAMAGAZINE

DERBY

Manchester United har overstrålet deres arvefjender fra Liverpool de seneste par årtier, og magtbalancen er uomtvisteligt rykket et halvt hundrede kilometer øst for Merseyside siden Liverpools storhedstid. Men hvorfor har dette opgør udviklet sig til et af de største arvefjendeopgør i verden? For at ﬁnde svar på dette, er man nødt til at se på nogle årsager udenfor fodbolden og samtidig granske de to klubbers historie.

TEKST: KLAUS NORDSTRØM FOTO: KLAUS NORDSTRØM

DERBY

KONTRAMAGAZINE

Welcome to Liverpool Kort efter ankomsten til Liverpool mærker vi straks, at det er en kamp ud over det sædvanlige, der spilles denne weekend. Selvom opgøret ikke sparkes i gang før middag næste dag, er stemningen blandt folk på en lokal pub ved Albert Docks allerede præget af nervøsitet og spænding. De ﬂeste af samtalerne på pubben, som foregår på den til tider uforståelige scouse-dialekt, handler om det store arvefjendeopgør, der rykker nærmere og nærmere. Det varer da heller ikke længe fra at vi har sat os med den første pint, til at vi bliver draget ind i debatten. En scouser kommer over til bordet for at høre hvilket hold vi holder med, da han antog, at vi som udlændinge var i Liverpool for at se fodbold. Da han har fået vished om, at vi støtter det rigtige hold falder samtalen hurtigt på morgendagens kamp, hvor der spekuleres i alt fra startopstillinger til det endelige resultat. Det bliver hurtigt tydeligt at se, hvor passionerede lokale Liverpool-fans er omkring deres fodboldhold, og ikke mindst dette arvefjendeopgør mod Manchester United. Et opgør som for alt i verden ikke må tabes. Et opgør om at få håneretten over på sin side. Et opgør der for mange handler om mere end fodbold. End ikke lokalderbyet mod rivalerne og bysbørnene fra Everton kan overgå denne kamp, mener folk på pubben.

En historisk rivalisering I forbindelse med den industrielle revolution i England var både Liverpool og Manchester betydningsfulde byer. Dog var Liverpool på grund af sin beliggenhed i en mere gunstig position, da byen var i besiddelse af den regionale havn, der betød, at store dele af havneindustrien i denne del af landet foregik her. For at kunne konkurrere på lige fod med naboerne byggede Manchester derfor en skibskanal, der tillod fragtskibe at sejle uden om Liverpool, således de

KONTRAMAGAZINE

DERBY

kunne ﬂytte en del af industrien over til deres egen by. Dette medførte naturligvis en økonomisk nedgang i Liverpool og denne hændelse menes derfor at være begyndelsen på de to byers rivalisering, som siden hen er blevet udlevet gennem deres respektive fodboldhold. At der ligeledes er kort afstand mellem de to byer har også bidraget til denne glødende rivalisering, da tætte geograﬁske forbindelser altid har haft for vane at skabe intense rivalopgør verden over.

Kampen om Englands trone Ser man på de to klubbers fodboldhistorie, skal en af de største årsager til den store rivalisering ﬁndes i det store antal titler begge klubber har vundet gennem tiderne. I løbet af deres eksistens er Liverpool og Manchester United de to mest vindende hold i landets bedste række, hvor de har fordelt 37 førstepladser mellem sig. Derudover er de også de to mest succesfulde engelske hold i Europa, hvor de har fordelt otte titler i mellem sig i Champions Leauge/Den Europæiske Mesterholdsturnering.

Pre-match Klokken er lidt over ti søndag formiddag da en ﬂok gutter, stadig med en god portion alkohol i blodet og lidt for lidt søvn i kroppen, mødes til morgenmadsbuffeten på hotellet. Lørdag nat blev brugt i Liverpools natteliv, så der skylles rigelige mængder kaffe ned for at hjælpe de sammenklemte øjne med at åbne sig og blive klar til dagens højdepunkt. Om lidt over tre timer sparkes opgøret vi alle har ventet på i gang. For os alle sammen bliver det uden tvivl den største kamp vi nogensinde har overværet på et fodboldstadion. Så selvom tømmermændene så småt presser på, er stemningen i top og spændingen stiger i takt med, at kick-off nærmer sig.

DERBY

KONTRAMAGAZINE

På vej mod Anfield Da vi en halv time senere sætter os ind i taxaen på vej til Anfield bliver vi mødt af en chauffør, der er Liverpool-fan helt ind til benet. Han skal desværre selv køre taxa under hele kampen, men hans søn havde været så heldig at komme på stadion i dag. Vi sludrer løst og fast om rivaliseringen, om Liverpools mislykkedes jagt på en angriber i transfervinduet og ender til sidst ved et af eftermiddagens fremherskende emner: Hillsborough-panelets rapport og frifindelse af Liverpools fans i forbindelse med de 96 omkomne på Hillsborough Stadium den 15. april 1989, der var blevet offentliggjort op til denne kamp. »Jeg var både til stede på Hillsborough og Heysel«, siger han og fortæller videre »Det er episoder, der har sat sig dybt i sjælen, og jeg har det ofte svært med fans, der enten er for unge til at forstå de to episoder, eller har en holdning til dem, uden egentligt at vide hvad der foregik.« Hans fortælling gør stort indtryk på os og sætter tankerne i gang omkring den forestående mindeceremoni, der skal afvikles på Anfield inden kampstart. Der er ingen tvivl om, at det bliver smukt og følelsesladet, men vi kan stadig ikke lade være med at tænke på, hvordan Manchester Uniteds fans vil opføre sig. Vil rivaliseringen medføre en upassende opførsel, eller vil de i fællesskab med Liverpools fans mindes denne forfærdelige tragedie? Et er dog sikkert ifølge taxachaufføren: Man skal passe på med at opholde sig omkring Anfield i en Manchester United trøje efter kampen, hvis deres fans ikke respekterer ceremonien.

Fra respekt til had Hooliganismens opblomstring i 70’ernes England har heller ikke været med til at lægge en dæmper på den stigende rivalisering blandt klubbernes fans. Selvom der uomtvisteligt var større respekt mellem spillerne end fansene, var der dog ikke tale om decideret had tilbage i 50’erne og 60’erne. Men som følge af at hooliganismen og volden tog til, fjernedes denne tidligere respekt mellem fansene og der opstod i stedet et had, som man kender det hos langt de ﬂeste fans i dag. Et had som går fra generation til generation i begge byer, hvilket Steven

KONTRAMAGAZINE

DERBY

Gerrard kan stå inde for, når han i sin selvbiograﬁ fortæller om, hvordan han blev opdraget til at hade Manchester United. Et had som i dag har vokset sig globalt og bæres af mange tusinde fans rundt omkring i verden. Et had der får fans til at bruge menneskelige katastrofer som München-katastrofen og Hillsboroughtragedien til at ramme hinanden. Et had som nåede nye højder i forbindelse med racismesagen mellem Luis Suarez og Patrice Evra. Et had som kun kan eksistere, når der er tale om et af verdens største arvefjendeopgør

1. Halvleg Klokken 13.30 lokal tid ﬂøjter dommeren for første gang og et øredøvende brøl forvisser alle om at arvefjendeopgøret er skudt i gang. Spillet bølger frem og tilbage i begyndelsen med et par halve muligheder til begge hold. Intensiteten på og uden for banen er ikke til at tage fejl af. Selv de mindste Liverpool-fremstød på banen belønnes med et kæmpe sus på lægterne, der får hårene til at rejse sig, og de knaldhårde tacklinger får massive bifald. Disse opgør er oftest meget hårdt spillede, og denne kamp er ingen undtagelse. Som halvlegen skrider frem får Liverpool mere og mere overtag i spil og chancer. Manchester United er presset tilbage på egen banehalvdel, men en episode i det 39. minut ændrer dette billede. Jonjo Shelvey kaster sig voldsomt ind i en tackling med Johnny Evans og modtager et direkte rødt kort. En diskutabel kendelse, da United-spilleren selv går meget hårdt ind i tacklingen. The Kop reagerer voldsomt på denne afgørelse, og dommeren er nu lagt for had i resten af kampen.

The Hillsborough memorial foran Anﬁeld i Liverpool. Foto: Ben Sutherland

DERBY

KONTRAMAGAZINE

2. Halvleg Begge hold vælger at skifte ud fra 2. halvlegs start. Kampbilledet er ændret på grund af udvisningen, og de to trænere justerer derfor deres opstillinger i forhold til den nye situation, hvor Manchester United er en mand i overtal. Glæden over denne fordel forvandles dog hurtigt til bekymring for udebaneholdet i allerførste minut, da kaptajnen Steven Gerrard brysttæmmer en aflevering inde i feltet, hvorefter han first-timer den ned i hjørnet foran The Kop: 1-0 til Liverpool og Anfield eksploderer i eufori. Denne scoring har enorm betydning i mere end en forstand for fansene. Liverpool fører over deres ærkerivaler, deres elskede kaptajn har scoret og man får lidt oprejsning for udvisningen i 1. halvleg. Efterfølgende brøler den ene slagsang efter den anden ud over The Kop, og der er igen tro på sejr trods en mand i undertal. Glæden varer dog kort, da Rafael blot fem minutter senere scorer til 1-1, efter han på smukkeste vis har skruet bolden over i det fjerneste hjørne. Larmen fra Liverpools fans forstummer og i stedet går udebaneafsnittet amok. En scoring på Anfield er mere en blot et mål for dem. Nu venter der 40 hæsblæsende minutter af dette intense opgør. Oven på denne dukkert og med en mand i undertal kæmper Liverpool ufortrødent videre, hvilket også resulterer i et par pæne muligheder, der tester den danske keeper, Anders Lindegaard. Liverpool kapitaliserer imidlertid ikke på deres chancer, og som så ofte før går det i stedet galt i den anden ende. Ca. 10 minutter før tid får Manchester United et lidt billigt straffe, da Glen Johnson tackler Antonio Valencia. Og for at gøre ondt værre for Liverpools fans, bliver Daniel Agger skadet i sekvensen inden straffesparket og må lade sig udskifte. Robin Van Persie tager sig af straffesparket og selv om Pepe Reina får fingerspidserne på, kan han ikke holde bolden ude af målet: 2-1 til Manchester United og endnu en gang kan udebaneholdets fans lade jublen bryde løs. De er på vej mod et perfekt resultat mod deres ærkerivaler - og så endda på udebane. Der resterer nu blot ti minutter af kampen, og hele Anfield forsøger til det sidste at hjælpe deres helte til en udligning. Men der kommer ikke flere scoringer og Manchester United kan i stedet lade sig tiljuble af de medrejsende fans efter en 2-1 sejr i dette 160. opgør mellem de to rivaler. Men der kommer ikke flere scoringer og Manchester United kan i stedet lade sig tiljuble af de medrejsende fans efter en 2-1 sejr i dette 160. opgør mellem de to rivaler.

KONTRAMAGAZINE

DERBY

Post-match Skuffelsen over resultatet er ikke til at tage fejl af. Liverpool spillede en ganske fornuftig kamp og kunne velsagtens have vundet kampen med lidt mere held. Vi forlader Anfield og finder en pub hvor vi kan reflektere over oplevelsen. Selvom vi er skuffede, kan vi ikke lade være med at være en smule euforiske oven på kampen. Stemningen er uden tvivl det største, nogen af os nogensinde har oplevet. For selvom det af sikkerhedsmæssige årsager ikke er tilladt at stå op på Anfield under kampene, var der alligevel ikke et eneste sæde, der blev benyttet på The Kop i løbet af de 90 minutter. Det skabte en helt igennem fantastisk og intens stemning, da fodbold bare opleves bedst stående, hvorfor vi straks blev indkapslet i dette inferno af smædesange, tilråb og hyldester til Liverpool. Det var tydeligt, at modstanderen i dag hed Manchester United, da hver eneste dommerkendelse og spilsituation blev mødt med enten højlydt jubel eller en massiv pibekoncert. Selv flere minutter efter kampen forblev de følelsesladede fans på The Kop for først at hylde de 10 hårdt kæmpende mænd nede på banen, for derefter sende dommeren i omklædningsrummet med den største pibekoncert vi til dato havde oplevet. Disse opgør er i sandhed forbundet med en lidenskab og en bitterhed, som tilsammen skaber en helt unik og magisk stemning, der ikke kan opleves nogen andre steder. Det er sådanne oplevelser man

som fodboldfan hungrer efter. Det er sådanne oplevelser, der deﬁnerer passionen omkring fodbold. Det er sådanne oplevelser, man bare må gentage.

DERBY

KONTRAMAGAZINE

TOP 25

EURO CLUB INDEX En måned er gået og Euro Club Index har endnu engang udviklet sig. Champions League har sat gang i nogle bevægelser på listen og det er interessant at se, hvordan Shakhtar Donetsk er rykket frem i Top10. Også Atletico Madrid er kommet helt op, hvor opmærksomheden er størst. Diego Simeone har formået at udvikle den sovende kæmpe med

TEKST: LASSE FROM FOTO: JON SMITH KILDE: WWW.EUROCLUBINDEX.COM

KONTRAMAGAZINE

TOP25

Falcao i spidsen, og måske bliver Atletico denne sæsons positive bekendtskab, som Athletic Bilbao og Napoli blev det i 2011/2012? Tjek dog listen og se, om dit favorithold har rykket sig. Findes det ikke her, kan du ﬁnde det på euroclubindex.com, hvor du også kan ﬁnde kampodds, ligaodds med forudsigelser og meget mere.

EUROPA

SKANDINAVIEN

Barcelona (1)

FC København (1) [66]

Real Madrid (2)

Molde FK (3) [134]

Manchester United (3)

Rosenborg BK (3) [152]

Bayern München (4)

FC Nordsjælland (4) [153]

Manchester City (5)

Malmö FF (6) [169]

Atlético Madrid (9)

Tromsø IL (8) [1178]

Chelsea (7)

Helsingborgs IF (9) [188]

FC Porto (6)

AIK (7) [195]

Borussia Dortmund (10)

IF Elfsborg (10) [201]

Shakhtar Donetsk (11)

Arsenal (8)

Juventus (12)

Schalke 04 (20)

Signaturforklaring:

Valencia CF (15)

Benﬁca (13)

(#) Sidste måneds placerig (NY) Ny på listen [#] Placering på den samlede liste

Paris Saint-Germain (17)

Zenit St Petersburg (16)

Tottenham (19)

AC Milan (15)

Bayer Leverkusen (NY)

Olympique Lyon (20)

Inter (NY)

Ajax Amsterdam (21)

PSV (21)

Malaga CF (NY)

FC Midtjylland (5)[203]

TOP25

KONTRAMAGAZINE

Dette er Kontra Magazines kærlighedsside. Her vil vi fremover sende kærlighed og taknemmelighed til alle de, der deler magasinet, historier herfra eller andet omtale gennem Facebook og Twitter.