Kontra Magazine - NO8 - MARTS

/ NO.8 / MARTS / 2013 / EN DEL AF

Hvordan omskoler man fodboldspillere?

DEN AFRIKANSKE DRØM TAKTISK ANALYSE: OVERLEGNE BAYERN INDVENDIGE BLØDNINGER I DANSK FODBOLD DET GEORGISKE SYNDIKAT

Støt det danske fodboldprojekt

Nakuru AllStars

Køb en målaktie for kun 200 DKK på www.nakuruallstars.com/maalaktie Vi trækker lod om en AllStars-trøje for hvert 10. mål førsteholdet scorer.

Det er tilladt at have så mange aktier man vil, og aktier kan købes igennem hele sæsonen.

Pengene går ubeskåret til vores arbejde i AllStars, der blandt andet sikrer udstyr til vores seks hold, der tæller spillere fra 8 år op til senior, samt skolegang til de dårligst stillede.

REDAKTØR

LASSE FROM JONASSEN LASSE @ KONTRAMAG.DK

JOURNALIST TOBIAS MATTHIESEN

TOBIAS @ KONTRAMAG.DK

@LASSEFROM

@TOBIMATTHIESEN

GRAFIKER

GRAFIKER

NICO DORFER

NICO @ KONTRAMAG.DK

@NDORFER

SEBASTIAN MADS BONSING SEBASTIAN @ KONTRAMAG.DK

@ SEB_BONSING

SKRIBENTER

PETER TRYDEMAN JESPER FRANDSEN @FRANDSEN500 KLAUS NORDSTRØM @KLAUSNORDSTROM LOUISE DALSGAARD @LOUDALSGAARD KASPER KURLAND @KASPERKURLAND

KONTRAMAGAZINE

30

18

INDHOLD 4

KONTRAMAGAZINE

68

40

10 18 30 40 68

10

DEN AFRIKANSKE DRØM Drømmen om succes får håbefulde afrikanere til at sætte alt på ét bræt og prøve sig af i europæiske fodboldklubber.

Kontra har fulgt to kenyanere i deres forsøg på at tilspille sig en kontrakt i Danmark.

OMSKOLING Eksemplerne på omskolede spillere er blevet flere, men hvad indebærer en taktisk omskoling? Kontra har spurgt en landstræner, en tidligere klubtræner og en tidligere spiller, der på hver deres vis har haft erfaring med omskoling.

TAKTISK ANALYSE: OVERLEGNE BAYERN Kasper Kurland har gjort brug af data fra eye4TALENT og analyseret, hvorfor Bayern München er så skræmmende stærke.

INDVENDIGE BLØDNINGER I DANSK FODBOLD Kan dansk professionel fodbold lave en turn-around? Peter Trydeman, som har specialiseret sig i fodboldøkonomi, har sagt ja til at gøre os klogere på, hvad der skal til for at rette op på de røde regnskaber.

DET GEORGISKE SYNDIKAT AGF har tre georgiske spillere i truppen, men Georgien vækker næppe den store lidenskab, udover navne som Arveladze, Ketsbaia, og Kaladze sikkert dukker op i tankerne. Kontra allierede sig med AGF’s tre georgiere til en snak om Danmark og Georgien.

KONTRAMAGAZINE

5

REDAKTØREN Kære læsere,

Så ruller Superligabolden igen! For mange af os betyder forårsopstarten, at transferaktiviteterne i klubberne bliver evalueret og spillerne bliver bedømt.

Den økonomiske situation i klubberne har været tydelig i dette transfervindue og derfor har Kontra allieret sig med bagmanden bag projektet Fodboldprofit, så vi måske kan få lidt bedre overblik over, hvor slemt det egentlig står til.

Derudover betyder den manglende transferaktivitet potentielt også en masse kvaler på træningsbanerne.

6

KONTRAMAGAZINE

REDAKTØREN

For kan de nuværende spillere måske omskoles så holdet står stærkere og i så fald, hvordan griber man det an? Vi tog fat i netop den problemstilling og gennem samtaler med både trænere og spillere har vi i denne måned forsøgt, at give dig et indblik i, hvilke faktorer der er væsentlige ved omskoling.

Transfervinduet er vanen tro også det tidspunkt, hvor lykkeriddere fra nær og fjern tilbyder sig selv til diverse klubber.

Nogle gange med urealistiske forventninger til et liv i sus og dus. Faktum er dog, at de færreste klubber under top

»

»

kan de nuværende spillere måske omskoles så holdet står stærkere og i så fald, hvordan griber man det an?

3 i den danske 1. division knap har råd til at betale en udlænding de 17.200 om måneden, som det kræves, før en opholdstilladelse kan komme på tale.

Vi fulgte to håbefulde kenyanere i deres forsøg på, at tilspille sig en kontrakt i Danmark.

Når nu vi er ved det afrikanske, så er det også værd at nævne, at du kan læse en beretning fra Sierra Leone, hvor vi med hjælp udefra, har set på et socialt fodboldprojekt i det fattige land.

Simple midler skaber enorme forskelle og selvfølgelig er fodbolden den for-

enende faktor. Men der er meget mere guf i vente i denne måneds udgave af Kontra, og du slipper da heller ikke for analyser, statistik og fankultur. Kom hellere i gang med at bladre, for vi har glædet os til at vise indholdet.

Det vigtigste for os er dog, at du som læser får noget ud af at læse Kontra Magazine. Vi håber stadig at blive en fast del af din fodboldhverdag.

Vores indhold er skrevet til fodboldpassionister af fodboldpassionister.

Go´ fornøjelse, Lasse From

REDAKTØREN

KONTRAMAGAZINE

7

PANELET

Vi har samlet 10 betydende personer i det danske fodboldmedielandskab og spurgt dem, hvad de har lært af fodbolden den seneste måneds tid.

Panelets deltagere kan skifte, men hver måned vil du få korte lærdomme med redaktøren ”på mål”.

Lasse From: …at niveau, klasse og internationale stjerner i de europæiske ligaer ikke altid kan hamle op med den glæde, som den hjemlige, vante og i nogle tilfælde ganske lokale fodbold kan bidrage med. Superliga, du har været savnet!

Mette Cornelius: …i vores nye portrætserie, at den yngre generation af Superliga-spillere har en del mere på hjerte, en større forståelse af, at de er i underholdningsbranchen, og en mindre trang til at føre sig frem i dyre biler, end jeg gik og troede.

Thomas Lund Hansen: …at jeg elsker CL mere end karbonader, brun sovs og kartofler, som ellers er min livret. Mens de nationale turneringer i de store lande stort set er afgjort allerede i februar, så har knald eller fald-kampene alt det, der gør fodbold fascinerende.

8

KONTRAMAGAZINE

PANELET

Zak Egholm: …at det er en formidabel oplevelse at se fodbold på Galatasarays hjemmebane, Türk Telekom Arena. Sikke et stadion, sikke et publikum, sikke et inferno af galskab, fanatisme og passion.

Morten Crone: ...at det kan lade sig gøre at tabe 0-3 til Makedonien. Det vidste jeg helt ærligt ikke inden.

Niels Harrild: ...at en hel tribune på Donbass Arena i Ukraine sagtens kan optræde i bar mave, på trods af minus 5 grader og kuling-kuldedis. Og i øvrigt: Bayern München har lige nu et komplet, færdigudviklet og imponerende mandskab.

JEG HAR LÆRT...

Andreas Kraul: …at man godt kan føle sig en anelse ydmyget som dansk landsholdsreporter en februaraften i Skopje. Det skete i hvert fald for mig, da de få makedonske tilskuere hånligt begyndte at klappe, da Danmark havde først skud på mål lidt inde i anden halvleg – ved stillingen 3-0 til Makedonien, verdensranglistens nummer 80!

Jesper Simo: ...at italiensk fodbold stadig kan noget særligt, når det kommer til taktik. AC Milan spillede en noget nær perfekt kamp mod FC Barcelona, og deres præstation trumfer i min verden Inters semifinale på Camp Nou i 2010 og Chelseas 1-0-sejr over Barca på Stamford Bridge i 2012.

Gisle Thorsen: …at Bayern München lige nu spiller den mest underholdende form for fodbold i Europa. Langt hellere en kamp med Bayerns målsøgende spil end en med Barcelonas dræbende tiki-taka.

Michael Qureshi: … hvor populær Michael Laudrup stadig er i Spanien, at han med succes i lille walisisk klub kan komme op blandt topfavoritterne igen som afløser for José Mourinho. Og i et valgår handler det for præsident Florentino Perez om at finde en træner, der både er populær og har succes.

Tobias Matthiesen: …at man slet ikke skal afskrive, at den nu 33-årige Daniel Jensen kan gøre sig på FCK-holdet. Han virker sulten på at vise sig frem på de danske superligabaner for første gang i sin karriere

PANELET

KONTRAMAGAZINE

9

DEN AFRIKANSKE DRØM Drømmen om succes får hvert år tusindvis af håbefulde afrikanere til at sætte alt på ét bræt og prøve sig af i europæiske fodboldklubber. Men hvordan spiller det helt konkret af? Kontra har fulgt de to kenyanere Maurice Odheambo og Sebastian Muchera i deres forsøg på at tilspille sig en kontrakt i Danmark.

10

KONTRAMAGAZINE

TEKST: LASSE FROM FOTO: JESPER HELMIN

KONTRAMAGAZINE

11

»D

e var ret nervøse, da de trådte ud af bilen herude,« lyder det fra Pierre Vendelboe. Han er bestyrelsesmedlem i den kenyanske klub Nakuru Allstars, som huserer i toppen af den næstbedste række i Kenya.

Via hans netværk i Danmark, bl.a. gennem hans tidligere arbejde hos bold.dk, har han denne onsdag opsat en aftale om en prøvekamp med 1. divisionsklubben Brønshøj. Det krævede hverken de store bureaukratiske virkemidler eller andet papirarbejde at få på plads. »Vi ringede til Bo Henriksen, og jeg fortalte, at jeg havde to kenyanere, han burde se på. Han var meget positiv og bad os om bare at komme herud, så skulle de nok få en halvleg hver her til aften,« forklarer Vendelboe.

I Kenya er forholdene selvsagt nogle andre. Da spillerne går på banen bliver forskellene tydeligt illustreret på en snefyldt kunstgræsbane, hvor afrikanerne gør deres for at holde varmen inden kampen. De kommer fra en virkelighed, hvor en dygtig spiller tjener i omegnen af 3.500 kroner om måneden - en ganske pæn løn i Kenya. Transfervinduet i Danmark er officielt lukket, så de to spillere er reelt blevet fritstillet fra deres klub inden rejsen. »Rent teknisk var vi nødt til at gøre sådan, hvis mulighe-

12

KONTRAMAGAZINE

den for en kontrakt skulle dukke op. Men der er mange ting, der taler mod det i øjeblikket,« forklarer Pierre Vendelboe og uddyber: »Jeg fortalte dem, at de mest skulle se det som en oplevelse, for 1. division er blevet mere kompakt med kun 12 hold, og det skærper konkurrencen. Derudover er FC Fyn jo lige gået konkurs, så dér er jo en del spillere, som kæmper for kontrakter – også i dag,« fortæller han og peger på Christian Bannis, der også er med i testkampen.

Træningstøj i Røde Kors-butikken Turen til Danmark har ikke været skemalagt i detaljer. Hvor de to spillere træner og spiller er noget, der bliver besluttet løbende i takt med, at aftaler kommer i hus. Deraf har Pierre Vendelboe også handlet meget impulsivt i forhold til de praktiske detaljer. »Lige da de kom herop kunne jeg hurtigt se, at de slet ikke havde nok træningstøj med,« fortæller Vendelboe og fortsætter: »Vi smuttede ind forbi den lokale røde kors genbrugsbutik og købte en masse træningstøj. Vi brugte vel, hvad der svarer til en halv månedsløn i Kenya«.

Selvom spillerne måske umiddelbart ikke virker forberedte på kuldegraderne, har de dog begge erfaring fra udenlandsophold i henholdsvis en belgisk og en tjekkisk klub. I Kenya spiller de i toppen af den næstbedste række, og selvom holdet klarer sig godt og var ganske tæt på oprykning, er spillerne villige til at kaste sig ud i en helt ny tilværelse.

Tre klubber og to kampe Venskabskampen mellem Brønshøj og Rishøj er den første i Danmark for begge spillere, og den viser sig at blive et sportsligt højdepunkt. En Brønshøj-spiller må tidligt udgå med en skade, og på den baggrund kommer Maurice Odheambo tidligt i aktion på ventrefløjen.

Det ser ganske lovende ud, da han tidligt udmærker sig med en flyvende tæmning med noget der minder om Brian Laudrupske kvaliteter, men efterfølgende går det helt galt med positioneringen, til stor irritation for Brønshøjs Jacob Berthelsen. »Han er vant til at spille fløj i et frit 4-3-3 system, så det er tydeligt at se, han ikke er helt med på sin rolle som yderste midtbanemand i det her 4-4-2 system«,

lyder forklaringen fra Pierre Vendelboe efterfølgende.

I anden halvleg kommer Sebastian Muchera på banen i angrebet og efter et godt løb og et langskud fra Maurice Odheambo, ender riposten for fødderne af Muchera, der prikker bolden i mål.

En assist og et mål i en kamp, der ender 1-1 var godkendt, ifølge både Bo Henriksen og Pierre Vendelboe. Sidstnævnte var dog ærgerlig over Mucheras rolle på banen. »Han er pisse god til at løbe dybt i Kenya, men her skulle han stå og spille med ryggen til mål, så han fik slet ikke vist det«, lyder dommen fra Vendelboe efter kampen.

KONTRAMAGAZINE

13

Resten af opholdet i Danmark byder på en mindre succesfuld testkamp med Brønshøj mod B1908 og træningsophold hos Rishøj og Hobro. De to afrikanere giver alt hvad de har, men selvom de holdt niveauet til både 1.- og 2. divisionsbold, er der ingen udsigter til kontrakter. »Grænsen for at få opholdstilladelse er en indtægt på mindst 17.200 kroner herhjemme, og det er ret meget, hvis man ser på, hvad man kan få for de penge af danske spillere i øjeblikket«, forklarer Vendelboe og sammenligner med en velkendt profil

14

KONTRAMAGAZINE

i Roskilde: »Se nu på Rajko Lekic. Klubben ved hvad han kan, og hvad han står for, og derfor vil det jo være en langt større risiko at hive en ukendt afrikaner ind«.

Nej, nej, nej På turen i Danmark forsøger Pierre Vendelboe også at få træningsophold i hus med både andre danske klubber samt en enkelt svensk. Det bliver dog ved snakken, da de ikke har noget videomateriale. »Jeg hørte eksempelvis fra Per Rud nede i Herfølge, hvor de har en politik om at skulle se videoklip, før de overhovedet

vil overveje at hive prøvespillere ind. Det samme var tilfældet i Sverige,« fortæller han og uddyber med et eksempel fra Rishøj: »Det er ikke unormalt, at de modtager omkring 50 tilbud i ét transfervindue fra udlændinge, der vil vise youtube-film og komme til prøvetræning. Det er altså ét af de laveste budgetter i 2. divison, de arbejder med, så de må også sige pænt nej tak til stort set alle«.

Efter Hobro-turen er turen hjem til Pierre Vendelboe meget lang for de to kenyanere. Massevis af træningsophold har

KONTRAMAGAZINE

15

vist, at de sagtens kan følge med niveaumæssigt, men risikoen for klubberne er for høj til, at nogle vil skrive kontrakter. »Spillernes niveau skal helt konkret være en del højere end de nuværende spilleres, før man vil tage chancen. Afrikanere vil altid være udviklingsspillere i danske klubber, for én ting er, at de mangler en bedre taktisk forståelse og ofte har lidt svært ved tempoet, men klubberne skal også bruge store mængder ressourcer på en masse ting uden for banen«, forklarer Vendelboe.

Jagter fortsat drømmen En anelse slukørede sidder de to spillere og ærgrer sig over, at drømmen ikke kan blive opfyldt i denne omgang. I bilen falder snakken på snevejret og kulden, der naturligvis er ubehagelig for dem begge.

Turen har ikke været ren luksus, og der er langt til den forestilling, mange afrikanere har om en professionel tilværelse i Europa. Da Pierre kigger ud på et snefyldt landskab, spørger han dem om, hvad de i grunden laver her. Til det svarer de begge i kor: »Vi jagter jo bare vores drøm«.

16

KONTRAMAGAZINE

FØLG OS PÅ TWITTER Vi tweeter om fodbold og vi tweeter med dig Vi bruger din feedback til at gøre magasinet endnu bedre Kom og følg os!

TWITTER.COM/KONTRAMAGAZINE

KONTRAMAGAZINE

OMSKOLING –

HVAD INDEBÆRER DET EGENTLIG?

18

KONTRAMAGAZINE

9

10

11

3

6

8

5

7

4

2

TEKST: JESPER FRANDSEN FOTO: DIVERSE

KONTRAMAGAZINE

19

Gareth Bale som venstre kant. Javier Mascherano som midterforsvarer. Michael Essien som højreback.

Eksemplerne på omskolede spillere i international fodbold er blevet flere. Herhjemme har Martin Jørgensen, William Kvist og Thomas Agustinussen også prøvet det.

Men hvad indebærer en taktisk omskoling egentlig?

Ud fra hvilket grundlag beslutter en træner at en spiller skal omskoles? Og hvordan skal en spiller pludselig omstille sig til at spille en ny position? Kontra satte sig for at undersøge de bagvedliggende processer og årsager bag en omskoling hos trænere og spillere.

For at blive klogere på omskolingens væsen allierede Kontra sig med en landstræner, en tidligere klubtræner og en tidligere spiller, der på hver deres vis har haft erfaring med omskoling.

Omskoling i trænerens perspektiv Taktisk omskoling indeholder et utal af komponenter og der er ikke to ensartede forløb. Men for en overskueligheds skyld kan en omskoling koges ned til to hovedårsager ifølge Mads Davidsen, tidligere U19-træner for Brøndby og nuværende Director of Football på Ebbe Sand Soccer Academy i Shanghai. »En omskolingsproces kan komme af to årsager. Enten er spilleren gået i stå på sin nuværende position, så man søger en ny for at genskabe ham, eller også står holdet med en akut problematisk position,

20

KONTRAMAGAZINE

hvor en ny spiller bliver tvunget ind for at redde skibet og på sigt bliver han så førstevalget og dermed omskolet«.

En generel tendens er, at de fleste omskolinger foregår bagudrettet i banen.

Det vil altid være lettere for en spiller at omstille sig til defensive løbemønstre, da boldbesiddende angrebsspil indeholder flere individuelle beslutninger. En anden grund til, at man ser flere defensive omskolinger er, at teknisk velfunderede forsvarsspillere, der kan føre bolden frem og lave præcise

fremadrettede afleveringer, er mere efterspurgt end tidligere.

Danmarks U19-landstræner, Thomas Frank, ser den stigende defensive omskoling som en naturlig del af udviklingen. »Vi ser gerne at stopperne har gode tekniske færdigheder og kan spille nogle gode bolde op af banen, og nærmest være den moderne playmaker dernede«, fortæller han og beskriver derudover, at den defensive omskoling også kan foregå på samme område af banen. »Det kan også være fra central midt til en back. Hvis vi forestiller os, at vi har en 10´er-position, en 8´er-position og en 6´er-position, så sker det også ofte at hvis 10´eren er dygtig på kuglen og kan vende og dreje. Men hvis han ikke er gennembrudsstærk nok, ikke går nok i feltet eller ikke laver nok mål eller assists ryger han en plads længere tilbage,« siger Thomas Frank, der fra 2008-2012 fungerede som både U16- og U17-landstræner.

Thomas Frank pointerer, at der findes eksempler på stoppere, der er blevet omskolet til tank-centerforwards, men at den typiske omskoling foregår bagudrettet.

Men selvom den defensive omskoling er mindre kompliceret end den offensive, kan tidligere angribere og kantspillere ikke automatisk blive habile forsvarsspillere. Den observation anerkendes også af andre. »Defensivt er det oftest det »passive forsvarsspil«, der volder tidligere offensive spillere udfordringer. Når de har en direkte en-mod-en situation, så læser de ofte situationen fint, men de glemmer at kigge i ryggen, glemmer at orientere sig, glemmer at holde linjen, glemme at

forsvare med siden til mål ved indlæg, osv.. Alt sammen detaljer, der på højeste niveau kan være kampafgørende i negativ forstand«, forklarer Mads Davidsen, der i øjeblikket arbejder med talentudvikling i Kina sammen med den tidligere Bundesliga-topscorer, Ebbe Sand.

Hvor tidligt kan man starte?

Foto: Jesper Poulsen

En omskoling er ikke kun betinget af holdets taktiske tilstand. Specielt i ungdomsarbejdet, hvor der er fokus på individuel udvikling, er spørgsmålet hvor tidligt en træner kan gå ind og omskole en spiller. Mads Davidsen er fortaler for, at man kører et rotationsprincip og ikke definerer en fast plads før spillerne er 1314 år. Men når en spiller kommer op på U15-niveau, skal spilleren gerne have en ide om, hvilken position han skal spille.

Arbejdsvilkårene er lidt anderledes for en landstræner som Thomas Frank. Han har blandt andet stået for omskolingen af Patrick Olsen, der i 2012 skiftede de trygge omgivelser i Brøndby ud med en karriere på højeste niveau i Inter.

KONTRAMAGAZINE

21

U19-landstræneren vil til hver en tid have de bedste spillere i startopstillingen, og det har i flere tilfælde betydet, at han har omskolet spillere på landsholdsniveau. »På U16-landsholdet spillede Patrick Olsen 10´er for sit klubhold og havde gjort det hele tiden. Vi omskolede ham til en 6´er, der kunne sætte og diktere spillet.

Vi evaluerede ham meget individuelt og trænede en masse konkrete spilsessioner. Vi havde samtidig en dialog med Brøndby om hvordan vi så ham«, fortæller Torben Frank og kommer med flere eksempler. »Dario Dumic fra Brøndby er et andet eksempel. Han spillede oprindeligt central midt, men ham omskolede vi til midtstopper. Mark Gundelach fra FC Nordsjælland røg lidt tilbage som kantspiller og nogle gange spillede han også back. Men han startede som offen-

»

»

På U16-landsholdet spillede Patrick Olsen 10´er for sit klubhold og havde gjort det hele tiden. Vi omskolede ham til en 6´er, der kunne sætte og diktere spillet

siv midt på Norsjællands U17-hold. Jeg synes ikk,e at den højre back jeg havde var dygtig nok, så jeg prøvede at omskole ham til højre back. Det lykkedes til en vis grad«.

Psyken er afgørende En taktisk omskoling er langt fra kun et spørgsmål om spilsystemer, løbemønstre

22

KONTRAMAGAZINE

og ændret adfærd på banen. Der skal tages hensyn til spillerens psyke, omstillingsparathed og den individuelle personlighed. Specielt i ungdomsarbejdet er det vigtigt med coaching, evaluering og opfølgning. Det er centralt at spilleren, der måske har vænnet sig til en bestemt postion, kan forstå værdien i en omskoling. Både for holdets og sin egen udviklings skyld. Men det er ikke altid nemt. »Det er klart at der er nogle spillere, der har et andet verdensbillede og det skal man da lige forklare dem stille og roligt.

At den nye postion indeholder gode muligheder i forhold til landsholdet og på sigt seniorkarrieren. Man skal overbevise spilleren om, at det kan give nogle ekstra værktøjer og færdigheder. Så er det selvfølgelig vigtigt, at man hele tiden følger op fra træning til træning. Der skal også være en kontinuerlig dialog, så spilleren kan mærke at der er en grund at man gør det. Hvor hurtigt det går, afhænger selvfølgelig af spillerens mindset og om hvor modtagelig han er overfor det«, siger Thomas Frank.

Udover den mentale forberedelse er det også vigtigt at en omskolingsproces doseres rigtigt i træningen. En ny postion kan være overvældende for en ung spiller, og forventningspresset kan hurtigt blive problematisk. Når Mads Davidsen har omskolet spillere har han blandt andet benyttet video for at illustrere hvilke krav, han forventer af spilleren. For at øge spillerens inspiration overfor den nye position har han vist videosekvenser med nogle af verdens bedste spillere på den

eksakte position, for at fremme den omskolede spillers motivation.

I forberedelsen er det også vigtigt ikke at fare for hårdt frem. »På træningsbanen er det også min erfaring at gøre det i etaper. Lad spilleren komme ned i 25 procent af træningen på den nye position, diskutér rollen med ham, en ny periode kan det være 50 procent og til sidst skal han så spille den 100 procent af arbejdsperioden på træningsbanen.

Ellers risikerer man demotiverede spillere, der føler sig tilsidesat og ikke værdsat.«, siger Mads Davidsen.

skulle overbevises om det fordelagtige i en omskoling fra kant til back.

Ifølge Thomas Frank er et andet argument, der kan medvirke til at overbevise en spiller om en omskoling, det faktum - at det sjældent er med henblik på en

»

»

Tag Martin Jørgensen.

Han er gået fra at være kant til at være central midt. Og det er gået godt, fordi han er så pisse klog

Det ville være dumt at sige nej Men hvad med spillerens medbestemmelse? Naturligvis er det altid træneren, der har det sidste ord, men er der plads til at en spiller, der står overfor en omskoling kan komme med sit besyv? Ifølge Thomas Frank er svaret ja, men han vil fraråde det: »Det er selvfølgelig altid op til vedkommende selv. De kan altid sige nej, selvom det nok ville være dumt, hvis man ser en mulighed for at komme til at spille på landsholdet. Tag eksemplet med William Kvist. Det er jo kongeeksemplet. Han var klar over at omskolingen til højre back var godt for ham i starten fordi han kunne få noget spilletid, men han havde hele tiden en ambition om at komme til at spille central midt. Den tankegang kan jeg godt lide, men det er jo et fåtal af spillere, der tænker sådan. Desværre. Men de får selvfølgelig meget ansvar for at holde planen og udvikle sig«, siger han og nævner den talentfulde Riza Durmisi fra Brøndby, der var tæt på et januar-skifte til hollandske Vitesse, som et eksempel på en spiller, der

bænkeplads, at en træner iværksætter en omskoling. Han ser heller ikke potentielle problemer i at en omskoling kan forskubbe hierarkiet i spillertruppen i negativ grad, da en omskoling som regel er udtryk for, at den spiller, der skal erstattes, enten er marginalspiller eller er på vej videre.

Det semigrå guld kan sagtens bruges I den anden ende af aldersskalaen er der også flere eksempler på omskolinger.

Det er ikke sjældent at Ryan Giggs ses på den centrale midt og den legendariske spielmacher Lothar Matthäus sluttede også sin karriere af som sweeper. Men bliver spillerne uden ekstraordinært talent for gamle og for fastlåste i en postion til at de kan blive omskolet succesfuldt?

Ikke ifølge Thomas Frank. »Jeg tror ikke du kan blive for gammel. Der kan være nogle forskellige kompetencer du mister, som gør, at det kan være svært at foretage en naturlig omskoling. Eksempelvis en kantspiller, der mister noget af sin fart.

KONTRAMAGAZINE

23

Men det behøver ikke være en ulempe.

Tag Martin Jørgensen. Han er gået fra at være kant til at være central midt. Og det er gået godt, fordi han er så pisse klog.

Han har mistet noget af sin gennembrudshastighed gennem årene, men gør det

24

KONTRAMAGAZINE

jo fantastisk som central midtbanespiller.

Så hvis du er klog nok og har det rigtige mindset kan du aldrig blive for gammel«, slutter Thomas Frank.

Kontra har kigget i annalerne og kommer her med et bud på seks succesfulde internationale og danske omskolinger.

• Jordi Alba. Fra lovende wing i Valencia til fast venstre back i Barcelona.

• Gareth Bale. Fra talentfuld back til den måske

mest lysende kantspiller i international fodbold.

• Thierry Henry. Fra uforløst kant i Juventus til legende i Arsenals angreb.

• Thomas Augustinussen. Fra ufarlig angriber til midtbanestyrmand.

• Jes Høgh. Fra habil midtbanespiller i AaB til prominent midtstopper på landsholdet, i Brøndby og i udlandet.

•

Niclas Jensen. Fra midtbanespiller til den måske mest elegante danske venstreback i lang tid.

KONTRAMAGAZINE

25

TØMREREN: JEG GJORDE DET FOR PENGENE OG SILKEBORG

26

KONTRAMAGAZINE

H

enrik ”Tømrer” Pedersen er mest kendt som en træfsikker spydspids. Men udover hans imponerende 94 mål for hjerteklubben Silkeborg og et udlandseventyr, der varede ni år i Englands bedste rækker, har Tømreren også af flere omgange prøvet at blive omskolet. Det er dog vidt forskellige episoder, der betød at den robuste angriber

pludselig skulle til at spille venstre back.

Tømrerens omskoling startede på en træningstur med Bolton til Japan. Den desværre afdøde walisiske landsholdskaptajn Gary Speeds forfængelighed banede således vejen for den mildest talt uventede omskoling. »Vores normale venstre back ødelagde korsbåndet på en træningstur til Japan. Så Sam Allardyce prøvede Gary Speed som venstre back i første halvleg og vi kom bagud 0-3 på tre rimeligt store fejl af ham. Og så prøvede han mig i anden halvleg og det gik bedre. Og så kørte det derfra«, forklarer Henrik Pedersen.

Det var dog ikke givet at positionen som venstreback skulle være midtjydens fremtidige plads. »Gary Speed ville simpelthen ikke spille venstre back. Han havde spillet masser af landskampe og var en stor stjerne.

Han ville ikke spille der, og så prøvede manageren mig.

Jeg havde udsigt til at spille på bænken, da det var nogle rig-

Foto: Ulla Myrhøj KONTRAMAGAZINE

27

tig gode angribere i Bolton, jeg ellers skulle konkurrere med. Jeg gjorde det måske mere for spilletiden og for pengene end af lyst.« Det var bestemt ikke kun af økonomiske forhold, Tømreren accepterede den nye position. Konkurrenterne på offensivpladserne talte nemlig navne som Jay-Jay Okocha, en ung Nicolas Anelka, Youri Djorkaeff og den stadig aktive Bolton-legende Kevin Davies.

»

»

Jeg gjorde det måske mere for spilletiden og for pengene end af lyst

En af de bedste oplevelser som back oplevede Tømrer, da han i en kamp mod Manchester United spillede overfor for en vis Cristiano Ronaldo. Det portugisiske fænomen var dog ikke så fænomenal i kampen, og blev skiftet ud efter 70 minutter ved stillingen 0-0. »Det var endda et lokalopgør, og hvis der er et hold Bolton vil vinde over – måske lige udover Blackburn – så er det United. Vi var på hjemmebane og af en eller anden grund er man mere på i de kampe. Vi spillede godt og pressede dem over hele banen så det er noget jeg altid vil kunne huske. Det er jo meget fedt at kunne fortælle de unge mennesker«, siger han med tilfredshed i stemmen.

Hellere bænken end backen

Cristiano skiftet ud efter 70 minutter Henrik Pedersen spillede normalt venstre angriber/midtbanekant i Sam Allardyces kompakte 4-5-1-opstilling. Han havde derfor i forvejen en del defensive pligter, og det hjalp ham med at omstille sig til den nye rolle. »Nu skulle jeg til at forsvare målet i stedet for at prøve at lave dem. Jeg havde måske en fordel fordi jeg vidste hvordan man agerede som venstre wing eller angriber. Jeg tænkte hele tiden på hvad jeg, som venstre kant, ville have min back til at gøre. Det hjalp at sætte sig i min kants situation og lave løb og modtræk i forhold til det.«

28

KONTRAMAGAZINE

Henrik Pedersen nåede 40 kampe som back i Premier League, og det var ikke lang tid efter hans tilbagekomst til Silkeborg i 2008, at hans erfaring som back igen skulle afprøves.

Den normale venstreback Christoffer Poulsen blev skadet og Silkeborgs daværende træner Troels Bech spurgte, om han ville tage en tjans til som back.

Silkeborg spillede på det tidspunkt kun med én angriber. Det var Rajko Lekic, der på det tidspunkt var i strålende målhumør. SåTømreren tog atter en tur på backen. »Dér gjorde jeg det af en helt anden grund end i England. Der gjorde jeg det for at hjælpe holdet. Jeg gjorde det ikke af lyst,« forklarer han.

Men tilbagevendingen til Silkeborg var den sidste klub i en lang karriere, så da Christoffer Poulsen igen kom på højkant, bankede Tømreren på Troels Bechs dør. »Det endte med at jeg gik ind til Troels og sagde, at jeg er blevet 35 år og at det på det tidspunkt i min karriere ikke var sjovt at spille fodbold som venstre back.

Christoffer var kommet tilbage og sad på bænken. Så jeg gik ind og sagde, at det godt kunne være at jeg fik færre kampe, men at jeg syntes at han skulle sætte Christoffer ind og spille. Så hellere få lidt færre kampe som angriber, når muligheden bød sig.«

at blive en enhed«.

Henrik Pedersen nåede at spille 255 kampe for Silkeborg, 143 kampe for Bolton og 21 kampe for Hull City. Han nåede også tre landskampe.

»

»

Jeg skulle pludselig til at lave noget dødssyg træning, hvor jeg skulle heade bolden væk i en halv time i stedet for at sparke på mål

Troels Bech accepterede beslutningen, og det endte med at Tømrer tilbageerobrede pladsen som frontangriber. Han ser sig selv som fuldblodsangriber, og omstillingerne skete mere af nød end af taktiske optimeringer. Set tilbage over en lang og indholdsrig karriere, er der ikke tvivl om at Tømrer nok ikke kommer til at savne træningen som back: »Jeg røg med i forsvarstræningen i stedet for angrebstræningen og jeg skulle pludselig til at lave noget dødssyg træning, hvor jeg skulle heade bolden væk i en halv time i stedet for at sparke på mål.

Så det var også en stor omvæltning rent træningsmæssigt. Der var rigtig meget fireback-træning. Jeg skulle altid følge forsvarslinjen, når vi skubbede op, så jeg ikke ødelagde offsiden. Der var rigtig meget træning med at få firbacken til

KONTRAMAGAZINE

29

ANALYSE

DANTE OG BAYERN EJER BUNDESLIGAEN! -KAN GUARDIOLA GØRE DET SAMME?

30

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

TEKST: KASPER KURLAND STATISTIK: EYE4TALENT FOTO: RICARD BARTZ

ANALYSE

KONTRAMAGAZINE

31

I

I denne sæson er overskriften sand, og historisk set ejer Bayern München også Bundesligaen med suverænt flest mesterskaber. 21 gange har de løftet det tyske mesterskabstrofæ, siden Bundesligaens fødsel i 1963 - væsentligt flere gange end Borussia Dortmund og Borussia Mönchengladbach som ligger side om side på andenpladsen med hver fem mesterskaber. Senest har Dortmund domineret med deres andet dobbeltmesterskab siden 19941996, hvor spillere som Andreas Möller, Mathias Sammer, Karl-Heinz Riedle, Lars Ricken og selvfølgelig Flemming Povlsen huserede. Borussia Mönchengladbachs storhedstid lå tilbage i 70’erne, hvor Allan Simonsen, Ulrik le Fevre og Henning Jensen var med til at hjemføre de fem mesterskaber, det hidtil er blevet til. eye4TALENT har sat Bayern under lup for bl.a. at finde ud af, hvordan man holder modstanderne nede på otte (!) scoringer i 23 kampe. I de seneste 10 sæsoner i de seks store europæiske ligaer leverede Chelsea det hidtil bedste resultat i denne kategori, da de i mesterskabssæson 2004/05 blot indkasserede 15 mål i 38

kampe med John Terry og Ricardo Carvalho i midterforsvaret. Samme sæson lukkede PSV kun 18 mål ind i 34 kampe og for perspektivets skyld, så er det i nyere tid lykkedes FCK i 2009/10 og FCN i 2011/12 at holde modstanderne på 22 mål, dog kun i 33 kampe.

Dante er suveræn Vi har kigget Bayerns brasilianske midterforsvarer Dante efter i sømmene, set på Bayerns spillestil, herunder deres afleveringsprocent sammenholdt med deres fremadrettede afleveringer, holdt op imod Barca, Dortmund, PSG, City, Real, Chelsea, Juventus, Manchester United og Laudrups Swansea.

Dante er 29 år og er noteret for én (!) landskamp. Han skiftede fra føromtalte Borussia Mönchengladbach i sommer og er først fra denne sæson erklæret forsvarsspiller. Måske er han den mest signifikante forskel på det suveræne Bayern hold, der har lidt under Dortmunds dominans de seneste år. Han har spillet alle minutterne i de hidtidige 23 bundesligarunder i denne sæson - alene dét er imponerende i én af verdens stærkeste

Navn Kasper Kurland Alder 34 år Trænerlicens UEFA Pro-Licens Erfaring Startede som miniputtræner i 1993 Seneste trænerjob Cheftræner for 1. divisionsklubben AB Bonusinfo Har været ungdomstræner i New York Red Bulls i 2007.

Derudover er Kasper paneldeltager i FodboldFM og medkommentator hos KanalSport.

Twitterprofil @kasperkurland

32

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

ligaer, hvor der bliver gået til vaflerne, og hvor dommerne ikke gemmer de gule og røde kort af vejen.

Det billede af den moderne forsvarsspiller, som bekrives i overskrifter i faktaboksen, er langt fra de gammeldags forsvarsdyder, hvor det handlede om at flæske modstanderen og give bolden til en, der kunne spille fodbold. Men han gør det jo ikke alene, ham Dante. Bayerns hold er uden svagheder og med en stor bredde i truppen, der både rummer stjerner, talenter og mindre prominente spillere, som alle dog er afklarede med deres roller og holdets måde at spille på.

Jeg var specielt imponeret ove, at Bayern senest kørte Arsenal over med 3-1 i Champions League og fire dage senere smadrede Werder Bremen 6-1 med seks ændringer i startopstillingen - i øvrigt et resultat, der var til stor irritation for træner Jupp Heynckes, som ikke var tilfreds med, at man lukkede det første mål ind i seks bundesliga kampe. Det er sådan, man kører fodboldklubben Bayern München. Her kommer ingen rigmænd eller sheiker og sætter dagsordenen. Det har man klubfolk til. Og de gør det godt. Bayern er blandt de fem rigeste klubber i verden og ejes af klubbens medlemmer.

Sådan!

Kvalitet overalt på banen Tilbage til holdet i stærkeste opstilling: De har Tysklands nummer Eins og én af verdens bedste målmænd. Ved siden af Dante spiller Van Buyten og Boateng på skift efter Badstubers korsbåndsskade i efteråret. De har to teknisk fremragende løbemaskiner på backerne, Lahm

og Alaba. Centralt har de tre topklassespillere i Javi Martinez, Bastian Schweinsteiger og elegantieren Toni Kroos. På kanterne kan Jupp Heynckes vælge mellem Franck Ribery, Thomas Müller og Arjen Robben. Forrest holder nyindkøbet Mario Mandzukic, med 15 kasser i 19 kampe i denne sæson, Mario Gomez på bænken. Gomez lavede 26 mål sidste år. Altså et hold uden svagheder, men uden lige så store navne på papiret som City, Real, Chelsea, PSG, Juventus, Barca og United. Manuel Neuer var den eneste repræsentant fra Bundesligaen (nummer 19) af de 23 kandidater ved dette års Ballon d’Or. Og det til trods for at Tyskland blev 3’er til EM, og Bayern München tabte CL finalen til Chelsea.

Bemærkelsesværdigt, i det mindste for mig.

Når jeg ser Bayern spille, så lægger jeg især mærke til deres organisation. De er meget mandsorienterede, aggressive og så løber de mange meter for at dække rummene af. Der er hele tiden pres på boldholderen – ikke som i Spanien og i England hvor jeg mener, at boldholderen får meget mere plads. Det stresser modstanderne og resulterer i mange fejl, og dét udnytter Bayern til at sætte deres lynhurtige omstillinger ind. Der bliver ikke tænkt to gange over mulighederne – det er fremadrettede vendinger, løb og afleveringer. Når Bayern er boldbesiddende, hvad de oftest er, har jeg specielt lagt mærke til den fart, de sætter i deres afleveringer. Måske en banalitet, men i sidste ende mener jeg, at det er meget afgørende for hvor meget tid og

ANALYSE

KONTRAMAGAZINE

33

plads, de har til deres gennembrud i næste fase. Igen vil jeg sammenligne med Spanien og England, hvor jeg mener, at tempoet i det opbyggende spil er væsentligt langsommere. Og den gamle sang om tempoet i England… Ja, den eksisterer for mig ikke længere i lige så høj grad - kun i Premier League.

MPI En del af eye4TALENTs tankegang er, at måle spillernes præstation i Match Performance Indicators (MPI). Dvs. at der opstilles nogle standarder for spillerne, som de måles ud fra klubbens spillestilsrelaterede kriterier. Når man har defineret sin spillestil kan MPI’er og stats være med til at fremme den måde man gerne vil spille på, både individuelt og holdtaktisk. Dvs. at man som klub eller forbund selv definerer sine MPI’er ud fra sin spillestil - så man får nogle meget mere spillestilsrelevante MPI’er og stats at måle efter. eye4TALENTs system er opbygget til at skræddersy klubbernes interne sprog og dermed definere deres spillestil langt skarpere. I skemaet med Dante’s stats har vi givet et meget simpelt eksempel på MPI’er, som er defineret af os selv.

Dantes Stats Bundesliga 2012/2013.

23 kampe (fuld tid): - Succesfulde afleveringer

92%

- Fremadrettede afleveringer

82%

- Dueller på jorden

78%

- Hovedstødsdueller

73%

34

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

Ser man på tallene, ligger Dante over vores MPI både på afleveringspræcision, fremadrettede afleveringer og dueller på jorden, men han ligger under på hovedstødsdueller. Det giver både træneren og ham selv noget konkret og målbart at evaluere han præstation ud fra, udover om holdet har vundet eller ej.

Når jeg sammenfatter tallene overfor de udvalgte hold, så er Bayern med i toppen målt på succesfulde afleveringer, med i toppen på antal scorede mål (kun 23 kampe), i top med færrest antal indkasserede mål og med i toppen på antal vundne dueller.

Og til sommer skal Josep Guardiola overtage tøjlerne. Når jeg ser Bayern spille, så minder de for mig at se meget mere om Real end om Barca. De er tættere på at producere det samme antal chancer som Real, end som Barca. De spiller flere afleveringer fremad end Barca, og så spiller de langt mere direkte og søger afslutningerne meget hurtigere.

Jeg er spændt på at se, om de kan gå hele vejen i Champions League i år, og jeg glæder mig meget til opgørene mod Dortmund (spilles efter deadline, red.).

Og så håber jeg for Dante, at han får sin drøm opfyldt om at komme med til VM i 2014.

Tysk mester - det bliver han og Bayern med sikkerhed!

Match Performance Indicator (MPI) for midterforsvarer

100% 80% 60% 40%

MPI

20%

Dante

0% Afleveringspræcision

Antal fremadrettede afleveringer

Dueller på jorden vundet

Hovedstødsdueller vundet

Tabel: Dantes data sammenholdt med eye4TALENTs udvalgte MPI’er.

Alle analyser, statistikker og kriterier er udarbejdet af P-licens træner Kasper Kurland i samarbejde med analytikere hos eye4TALENT, der ved brug af deres Scouting og Analyse system har indsamlet alt datamateriale.

Jesper Thyme Rasmussen Stifter og IT-specialist @JesperThyme

Claus Møller Henriksen Analytiker, salg og markedsføring @ClausMHenriksen

Kasper Kurland Konsulent @KasperKurland

ANALYSE

KONTRAMAGAZINE

35

BAYERN OVERFOR DE ANDRE (DE BEDSTE STATS ER MARKERET MED SORT) Barcelona: 25 kampe, 90% succesfulde afl., 59% fremadrettede afl., 82 mål, 28 mål imod, 273 chancer (10,9 pr. kamp), 59% vundne dueller.

Chelsea: 27 kampe, 84% succesfulde afl., 64% fremadrettede afl., 55 mål, 30 mål imod, 301 chancer (11,1 pr. kamp), 55% vundne dueller.

Manchester City: 27 kampe, 85% succesfulde afl., 65% fremadrettede afl., 50 mål, 24 mål imod, 349 chancer (12,9 pr. kamp), 55% vundne dueller.

Dortmund: 23 kampe, 81% succesfulde afl., 66% fremadrettede afl., 51 mål, 30 mål imod, 259 chancer (11,2 pr. kamp), 57% vundne dueller.

Juventus: 26 kampe, 86% succesfulde afl., 67% fremadrettede afl., 53 mål, 17 mål imod, 364 chancer (14 pr. kamp), 54% vundne dueller.

Manchester United: 27 kampe, 86% succesfulde afl., 63% fremadrettede afl., 64 mål, 31 mål imod, 311 chancer (11,5 pr. kamp), 58% vundne dueller.

Paris Saint Germain: 26 kampe, 86% succesfulde afl., 66% fremadrettede afl., 49 mål, 16 mål imod, 266 chancer (10,2 pr. kamp) 57% vundne dueller.

Real Madrid: 25 kampe, 81% succesfulde afl., 67% fremadrettede afl., 62 mål, 23 mål imod, 350 chancer (14 pr. kamp), 60% vundne dueller.

Swansea: 27 kampe, 85% succesfulde afl., 61% fremadrettede afl., 38 mål, 34 mål imod, 256 chancer (9,5 pr. kamp), 50% vundne dueller.

Bayern München: 23 kampe, 88% succesfulde afl., 63% fremadrettede afl., 63 mål, 8 mål imod, 292 chancer (12,7 pr. kamp), 59% vundne dueller.

36

KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

ANALYSE

KONTRAMAGAZINE

VIDSTE DU, AT… …at det mest scorende hold i marts i de seneste to sæsoner, er endt som nedrykkere. Randers og HB Køge gik målamok i henholdsvis marts 2010 og 2011, men endte alligevel med sorteper.

…at Nicklas Helenius har alle muligheder for at skyde sig til tops på topscorerlisten i foråret. I 2012 blev han med ni mål delt forårstopscorer i Superligaen sammen med Dame N’Doye.

…at FC Midtjylland måske kan have held ved gensynet med Frank Kristensen. Angriberen er marts-topscorer i Superligaen med 11 mål i åbningsmåneden. …at FC Nordsjælland muligvis kan sætte deres lid til Jesper Hansen med en næsten ny bagkæde.

Han er den målmand, der har haft flest clean sheets i de seneste fem forårssæsoner (19).

38

KONTRAMAGAZINE

STATISTIK

…at Andreas Cornelius ikke blot skal leve op til sine mange mål i efteråret men også til sine afslutninger. Hele 37 gange afsluttede han i efteråret – mere end nogen anden.

…at FC Nordsjælland måske vil få færre kort i foråret. Tre af deres fire spillere med flest tilegnede kort (Beckmann, Adu, Parkhurst), har forladt klubben i vinterpausen.

…at Brøndby også offensivt kan have tabt en stor kapacitet i Mike Jensen. Rosenborgspilleren stod for hele 16 % af Brøndbys afslutninger i efteråret. Kun Simon Makienok stod for flere (19 %).

KILDE: INFOSTRADA SPORTS DATA: 29/1 - 2013

STATISTIK

KONTRAMAGAZINE

39

INDVENDIGE BLØDNINGER I DANSK FODBOLD

Kan dansk professionel fodbold lave en turn-around?

Iværksætteren Peter Trydeman, som har specialiseret sig i fodboldøkonomi, har sagt ja til at gøre os alle klogere.

Peter Trydeman står bag projektet Fodbold Profit, som rådgiver fodboldvirksomheder om strategi. Peter er bestyrelsesmedlem i Dansk Aktionærforening.

40

KONTRAMAGAZINE

TEKST: PETER TRYDEMAN

KONTRAMAGAZINE

41

B

lodrødt underskud hos FCM og gigantisk Brøndby-underskud på 250 millioner. Ja, mediernes overskrifter har været direkte og kontante omkring de professionelle danske klubbers økonomi igennem året 2012. Men hvorfor bliver klubberne ved med at tabe penge? Svaret skal først og fremmest findes i bestyrelseslokalerne i de danske klubber, hvor ledelserne nok gerne ønsker overskud, men uden at det nødvendigvis harmonerer med ambitionen om sportslig succes. På den måde kan det bringe klubbens liv i fare gen-

»

»

Kigger man mod Tyskland aflagde 14 ud af 18 klubber i Bundesligaen overskud

nem overforbrug på den sportslige side.

Det er dog ikke umuligt at forene de to interesser. Kigger man mod Tyskland aflagde 14 ud af 18 klubber i Bundesligaen overskud, og klubbernes lønbudget steg med sølle 0,9 %. Hvad der virker endnu mere ansvarligt er, at klubberne kunne fremvise et lønniveau hvor gennemsnittet af lønnen blot talte 37,8% af omsætningen. I resten af Europa er gennemsnittet 64%.

En blind jagt efter succes For at forstå de europæiske og danske lederes handlinger må man først forstå, at de er drevet og presset af det, man kalder reward and collaps psykologien.

42

KONTRAMAGAZINE

Lederens reward handling aktiveres således; »Hvis jeg bare bruger flere penge på spillere, får jeg bedre sportslige resultater, hvilket giver flere indtægter, hvilket fører til overskud. Sportslige succes og økonomisk overskud giver mig - lederen – socialog solkongestatus i lokalsamfundet.« Problemet med den logik er, at klubberne bruger mange penge på jagten efter sportslig succes, uden at de laver matematiske beregninger på, om prisen for at få fat i mesterskabet er for høj.

Virksomheder i andre brancher glemmer også denne faktor. De glemmer, at omsætning ikke er lig med overskud, og mange virksomheder går faktisk konkurs på grund af deres vækstdrømme, i stedet for at drive en mindre organisation med en bæredygtig økonomi.

FC Midtjylland-modellen er naiv I fodboldklubbernes regi går det især galt, fordi klubberne budgetterer med sportslige indtægter, som kan forsvinde i løbet af en sæson. Denne overoptimistiske budgettering kan man undre sig over, når klubberne reelt set er begrænset af deres bagvedliggende forretning, såsom fanindtægter, sponsorindtægter og merchandiseindtægter. Disse indtægter er langt mindre påvirkelige af sportslige resultater end TV-penge, præmiepenge og transferindtægter. Et godt eksempel på den høje grad af over optimisme kan findes i FC Midtjyllands regnskab fra 2011, hvor klubben havde omkostninger på 100 mio. kr. - et meget højt tal, hvis man tager deres bagvedliggende forretning i betragtning. Realistisk set ville FCM maksimalt kunne generere

en omsætning i omegnen af 50 mio. kr. af fan og sponsorindtægter hvis klubben havde udsolgt til hver hjemmekamp på MCH arena. En sådan klub er altså meget afhængig af sportslige resultater og af, at spillerne kan sælges og TV-pengene kan høstes. For udebliver de sportslige resultater, præsenteres underskuddet. Hvilket kunne aflæses i FC Midtjyllands regnskab med et underskud på fodbolddelen på minus 28,4 mio. kr. i 2011.

Risiko medfører overforbrug Det andet aspekt i ledernes overforbrug på spillersiden skal findes i ledernes frygt for collaps psykologien, som aktiveres således for lederne; »Hvis vi rykker ned, så vil vi tabe penge, det giver os dårligere spillere, som giver os dårligere sportslige resultater, som gør at cirklen selvforstærkes og klubben ender i Danmarksserien.

Sportslige nederlag og dårlig økonomi giver mig, lederen, lav social status, og dette skal jeg gøre alt for at undgå, og derfor går jeg i panik og anskaffer flere spillere, end klubben har råd til«. Denne logik giver mening et langt stykke hen ad vejen. Det er rigtigt, at man vil man gå glip af midler, som man ikke vil kunne bruge til næste sæson ved en eventuel nedrykning. Men hvis man brugte 30 mio. kr. på spillere i Superligaen, hvor gennemsnittet i ligaen var at bruge 50 mio. kr., og man derefter rykkede ned, så ville klubben ganske rigtigt have et mindre spillerbudget. Men det er dog væsentligt at bemærke, at det mindre budget rækker langt længere efter en nedrykning, end det ville i den bedste række.

»

»

Realistisk set ville FCM maksimalt kunne generere en omsætning i omegnen af 50 mio. kr., hvis klubben havde udsolgt til hver hjemmekamp på MCH Arena

Det skyldes naturligvis, at konkurrenterne i de lavere rækker har færre midler til spillere end i den bedste række, hvorved deres sportslige niveau er langt lavere.

Det gør det nemmere for nedrykkerholdet at rykke op igen, hvilket tydeligt ses når hold, som AGF eller Newcastle rykker ned: De rykker hurtigt op igen, da deres midler rækker længere blandt svagere hold.

Et gennemgående mønster En forklaring på at disse storhold hurtigt rykker op igen, kan findes ved at analysere de mest vindende hold i de største europæiske ligaer over de seneste 20 år.

Fælles for vinderklubbernes succes er, at de bruger flere penge på spillere end deres konkurrenter i deres nationale ligaer.

Det stemmer godt overens med sportsøkonomiprofessor Stefan Szymanskis tanker i bogen Soccernomics, hvor han over et 20-årigt studie analyserede sig frem til, at 87% af alle sportslige resultater afhænger af den mængde af penge, man bruger på spillere, i forhold til sine konkurrenter. Igennem mit eget arbejde med projektet ’Fodbold Profit’ har jeg videreanalyseret dette aspekt og fundet

KONTRAMAGAZINE

43

frem til, at vinderklubberne også har to andre forhold til fælles, som ofte bliver overset i den brede nyhedsdækning: Vinderklubberne er nemlig dem, som har de største stadioner og ligger i de største byer i deres respektive ligaer, hvilket sikrer et højt stabilt indtægtsgrundlag fra fans og sponsorer, som derigennem sikrer et højt sportsligt bundniveau. Denne sammenhæng kan også bekræftes ved at kigge på Superligaen over de seneste 15 år, hvor det er de samme 17 hold, hvis man ikke medregner de enlige svaler Aarhus Fremad, Frem og B93, som alle har byttet rundt på de 12 superligapladser igennem de sidste 15 år. Fælles for de 17 hold er, at de alle har de største stadioner og er beliggende i de største byer i Danmark.

Der findes altså en helt naturlig føde-

kæde i dansk og international fodbold, som nok har periodemæssige afvigelser, men som på den lange bane er defineret af sandsynlighedsberegning.

Den tyske licens Men hvad kan man så gøre ved problemet? Kigger man ud over landets grænser, findes der faktisk flere gode eksempler på sunde og bæredygtige forretningsmodeller. Branchens duks er uomtvisteligt FC Bayern München, som har aflagt positive resultater 15 år i træk.

Grunden til storklubbens økonomiske succes, og flere af de andre tyske klubbers ditto, kan findes ved at se på licenssystemet i Tyskland, hvor klubberne skal overholde meget strenge krav om at opretholde en positiv likviditetssituation til den kommende sæson, fremlægge en positiv egenkapital fra sidste sæson og forecaste en positiv egenkapital ved

Kom tættere på for at se tabellen...

Superligaen total i mio. kr. (inkl. transferaktiviteter)

3500 2930 2960

3000

2414

1899

2500 2000

1369

1500

Omsætning

1043

1000 500

199

118 143

0

-46 23

27

271

343

47 56

1

646

351 484 546 517

10

-6

-58

907

703

-43 -20

4

Resultat før skat

27

96 103 64

-500

-170 -432

44

10

09

20

08

20

07

20

06

20

05

20

04

20

03

20

02

20

01

20

00

20

99

20

98

19

97

KONTRAMAGAZINE

19

96

19

95

19

94

19

19

19

93

-1000

enden af kommende sæson. Overholdes disse krav ikke, forlægger der meget hårde straffe. Om det så er konsekvenserne af licenssystemet eller et konservativt forhold til økonomi, som er nøglen til de tyske klubbers økonomiske succes, er svært at svare entydigt på. Resultaterne taler dog for sig selv.

Kritikere vil sikkert også udfordre, at en klub som Bayern München kun kan levere overskud, når de primært er kendt som

»

Yderligere, og måske vigtigst, holder de deres omkostningsniveau på spillersiden i omegnen af 50% af den samlede omsætning

»

et vinderhold. Alligevel kan en klub som Arsenal også nævnes som en økonomisk vinderklub, selvom klubben ikke har haft nogen nævneværdig sportslig succes i det, som klubbens fans kalder en tørkeperiode. Dog har man formået at levere overskud seks år i træk i en liga, hvor klubberne præsenterer det ene røde regnskab efter det andet. I Holland findes et endnu bedre eksempel i form af FC Twente. Klubben gik i 2003 konkurs, men sidenhen har de leveret overskud otte år i træk. Det spændende ved Twente er endvidere, at det ikke betegnes som et storhold i stil med Ajax, PSV og Feyenoord. Faktisk har holdet kun vundet et eneste mesterskab i sin historie, hvilket skete

i 2010. Yderligere befinder holdet sig heller ikke engang i én af de største byer i Holland. Man spørger derfor sig selv: Hvordan gik de så fra konkurs til kapital?

Svaret ligger ganske simpelt i det gamle ordsprog om at sætte tæring efter næring. De var og er konservative, når det kommer til at budgettere med sportslige indtægter, såsom transferindtægter og præmiepenge. Yderligere, og måske vigtigst, holder de deres omkostningsniveau på spillersiden i omegnen af 50% af den samlede omsætning. Et nøgletal som faktisk er gennemgående for de økonomiske vinderklubber.

Magtbalancen i Danmark Det virker som om, vi i Danmark driver klubberne med udgangspunktet »Det giver ikke overskud nu, men når vi bare kommer højere op, så giver det overskud,« hvorimod man i udlandets økonomiske vinderklubber tænker »Vi har et stabilt overskud nu, og kommer vi så længere op, så er det bare bonus«.

Det er tvivlsomt, om alle klubber i Danmark vil kunne lave en overskudsgivende forretning grundet landets størrelse. Dog menes der at være klubber, som har monopol på deres nærmarkeder og burde kunne lave overskud, da de ikke er ligeså påvirkelige overfor sportslige resultater som klubberne i København er, da fansene i dette område har meget nemmere ved at vælge en ny lokal klub at følge, hvis resultaterne udebliver. Klubber som Esbjerg, Aab, FC Midtjylland, AGF og OB burde hermed alle være klubber, som kunne skalere deres forretning til et

KONTRAMAGAZINE

45

niveau, hvor de laver overskud, uden at frygte at deres fans går til de lokale konkurrenter hvis resultaterne udebliver. Disse klubber må være investorens bedste bud på fodboldvirksomheder, som kunne lave overskud i fremtiden, og som investorerne kan stille rimelig krav til.

Spørgsmålet er blot, om ledelserne rundt omkring i klubberne har evnerne til at holde hovedet koldt og tænke langsigtet, når resultaterne udebliver. Samtidig må de stille sig selv spørgsmålet, om de ønsker en stor organisation som giver underskud, eller end mindre organisation som giver overskud?

46

KONTRAMAGAZINE

FØLG OS PÅ FACEBOOK

Ikke de sædvanlige kedelige »facebook-firma-updates« Vi holder dig opdateret med billeder og tekst om vores indhold og bruger din feedback aktivt På den måde involverer vi jer derude, så magasinet bliver endnu bedre FACEBOOK.COM/KONTRAMAGAZINE KONTRAMAGAZINE

NÅR FODBOLD SKAL FORENE REPORTAGE FRA SIERRA LEONE

48

KONTRAMAGAZINE

På skraldfyldte jordbaner i Sierra Leone træner tidligere Superligatræner Erik Rasmussen nogle af verdens fattigste mennesker for at forene og skabe udvikling i det tidligere krigsramte land. Kontra har besøgt landet og vidnet, hvordan fodbold kan give håb og muligheder.

TEKST: LOUISE DALSGAARD FOTO: LOUISE DALSGAARD

KONTRAMAGAZINE

49

T

acklingerne slår igennem luften, og det gennemsvedte spilletøj er blodrødt af jord. Støvet hvirvler fra jorden, når der kæmpes på de tørre syvmandsbaner, og sveden lægger sig som fine hvide perler i spillernes ru afrohår. Og når bolden bliver sparket over mål – og ned i floden eller over tagene – er det de stolte bolddrenges fornemmeste opgave at få den hurtigst muligt tilbage på banen. Også selvom det betyder et ufrivilligt dyk ned i vandet eller at klatre op på tinhusene for at fange den.

Fodbold er forenende. Alle tager del i det med liv og sjæl. Som det kun kan lade sig gøre i Afrika.

Den tidligere superligatræner og fodboldkommentator Erik Rasmussen har for en tid udskiftet de velplejede danske græstæpper med den tørre røde jord i Sierra Leone. Og drengene, han træner, har ikke talent, der får den danske træner til at tænke penge og guldrandede kontrakter. Mange af dem ved faktisk ikke engang, hvad »træning« betyder.

De kender ikke til begrebet dødboldssituationer – og for dem er taktik et land i Europa. Faktisk er det kun halvdelen af drengene, som ejer noget, der ligner fodboldstøvler. Og rigtige læderbolde er kun noget, de lige har fået til klubben. »Der er en masse, som elsker at spille fodbold, men de mangler remedier at spille med, og trænerne mangler den fornødne faglighed – for de har stort set ingen. De kan ikke finde ud af simple pasningsøvelser og har aldrig været på kurser eller fået skoling«, fortæller Erik Rasmussen.

Sierra Leone er et af verdens fattigste lande, og efter en borgerkrig der varede

50

KONTRAMAGAZINE

mere end 10 år, er landet ikke blot økonomisk udfordret, men også i høj grad udfordret socialt. Unødven-dige drab og lemlæstelser, børnesoldater med hundredvis af mord på samvittigheden og lokalsamfund i kamp med hinanden har givet sår, der ikke heler af sig selv.

Derfor har Erik Rasmussen sammen med sin kollega Cecilie Hauerberg stiftet NGO’en ’Foot-ball for A New Tomorrow’ (FANT), og i samarbejde med Hummel og DGI vil de gennem fod-bold forene og forsone det nedslidte land.

Fodbold er dødalvorligt Men hvorfor lige fodbold får man lyst til at spørge. Landet mangler økonomisk bistand, el og rent vand de fleste steder og bakser samtidig med korruption og en elendig infrastruktur, hvad kan fodbold så hjælpe med? »Fodbold kan være med til at forene folk. Det kan skabe harmoni og balance – og det kan være med til at skabe en fælles glæde, platform og referenceramme, som mange kan forholde sig til«, forklarer Erik Rasmussen. Fodbold giver altså en interesse at mødes om i en ellers hård hverdag, hvor overlevelse

fra dag til dag har før-steprioritet. Og at afrikanerne er ellevilde med fodbold, kan tydeligt mærkes under vores besøg i nogle af FANT’s syv klubber – her betyder det langt mere, end man kan forstå som europæer.

De få gange, de yngre drenge får tilsneget sig en chance til at lege med bolden, når de store kigger væk, fylder det hvide smil hele deres ansigt. Her er fodbolden det dyrebareste, man kan forestille sig. »Man skal ikke negligere, at i et samfund, hvor de intet har, bliver man nødt til at

KONTRAMAGAZINE

51

kanalisere en masse håb, glæde og forventninger over på noget andet. Og her har fodbold en rolle. Det betyder så meget for mange afrikanere og fylder meget i det daglige liv«, fortæller Erik Rasmussen. I Danmark og Europa er fodbold fuldstændig organiseret og professionaliseret. En sportsgren med mange penge, og hvor kærligheden til spillet for nogle overgås af økonomiske interesser.

Sådan er det (endnu) ikke i Afrika. Men den manglende organisering betyder også, at det til tider går galt. Til en af kampene vi besøger, får annulle-ringen af et mål flere tusinde tilskuere til at gå amok.

I frustration invaderer de banen for at gå til angreb mod dommeren, som de mener er bestukket. Politiet svarer igen med knebler, men det dæmper ikke de

52

KONTRAMAGAZINE

utilfredse tilskuere, der slås videre med modstanderholdets fans. »I Danmark bliver sådan noget jo kriminaliseret. Tag bare ham, der løb på banen, under Danmarks kamp mod Sverige.

Men hernede er det normalt. De stormer ind på banen, når der bliver scoret og viser deres glæde eller frustration. Det er nogle helt andre samfunds-mæssige spilleregler«, fortæller Erik Rasmussen, der holder af den afrikanske umiddelbarhed.

FANT’s syv klubber er bygget op som danske idrætsforeninger. Og det er ikke et tilfælde, for på denne måde håber Erik Rasmussen, at klubberne kan udvikle sig på en demokratisk måde med medlem-

mer og bestyrelse. »Hvis man ser på, hvor unge mødes i Danmark, så er det of-te i idrætsforeningen. Det er her slagterens søn møder direktørens, der møder indvandre-rens. Og hernede kan det blive en samlende faktor«, forklarer han.

Kampe i griselort Forholdene i Sierra Leone er barske. Hvad enten du besøger isolerede landsbyer eller går en tur i de forskellige slumkvarterer i hovedstaden Freetown, bærer omgivelserne stadig præg af borgerkrigen, som sluttede i 2002. Vidste man ikke bedre, ville man tro, at de kæmpende styrker først lige havde lagt deres våben i går, for udviklingen i landet de sidste ti år har nærmest stået stille. Og det mærkes på befolkningen, der mange steder har opgivet håbet om en bedre fremtid.

»Her i Kroo Bay (slumkvarter i Freetown red.) bor vi nogle gange syv mennesker i ét rum. Vi er fattige og har ikke pengene til at sende børnene i skole. Derfor er det nærliggende for dem af tage på fodboldbanen. Men hvis de ikke har noget at spille med, laver de i stedet bal-lade eller stjæler«, fortæller Osman Kamara, der er FANT’s organisator i Kroo Bay. Når spillerne går på banen i slumkvarteret i Freetown, er det på en bane fyldt med affald, sten, fritgående hunde og grise og efterladenskaber fra både dyr og mennesker. Og det er ikke usædvanligt, for det kan være svært at finde plads til fodboldbaner i den trængte by. Derfor må spillerne dele med dyrene – og omvendt.

KONTRAMAGAZINE

53

Og det er ikke kun fodboldbanen, man deles om. I Kroo Bay er der hverken elektricitet eller rent rindende vand, og derfor bruger både mennesker og dyr floden som toilet til at gå i bad og hente vand til f.eks. madlavning. Så for at spillerne kan få rent vand under kampene, som ofte spilles i 30 graders varme, sponsorerer FANT sodavand eller små vandposer til spillerne. Og bare det bringer stor lykke.

De lokale har ansvaret Det er samarbejdet med Hummel og DGI, der har gjort det muligt at forsyne i alt syv forskellige foreninger i Sierra Leone med spilletøj, træningsveste og frem for alt bolde. I alt har for-eningerne hver 100 medlemmer, fordelt på både pige, drenge- og seniorhold. Klubberne har hver tre ansatte, som skal stå for organisering af øvelser til træningerne samt lege på børneholdene, og det er deres opgave, at der kontinuerligt afholdes træning i klubben. Men mange af de ansatte har ikke erfaring med foreningsarbejde og lederskab – de har ikke før haft ansvaret for 100 fodboldglade landsmænd, og derfor skal danske erfaringer hjælpe. »I meget lang tid vil vores rolle være at afholde kurser og gøre medarbejderne til bedre træ-nere og ledere. Vi skal holde dem i hånden, men også i trøjen, for der er mange sammenstød mellem deres og vores kultur«, forklarer Erik Rasmussen, der også erkender, at det indimel-lem kan være svært at arbejde i Sierra Leone.

Det er altså ikke kun materielle goder, som projektet kommer med. Hver forening får også en dansk venskabsklub i

54

KONTRAMAGAZINE

DGI, og det er meningen, at de danske idrætsforeninger skal hjælpe og lære fra sig. Derfor skal de besøge landet og hvert år hjælpe med en indsamling til deres sierra leonske venskabsklub. »Jeg tror både de danske trænere og klubberne i Sierra Leone kan blive klogere ved at møde hinanden. Trænerne fra Danmark er dygtige på det faglige område omkring træning og organisering, så det betyder meget, at de kommer ned og besø-ger klubberne«, forklarer Erik Rasmussen.

Det skal nemlig ikke kun være sådan, at projektet fungerer, når Erik Rasmussen og hans medstifter Cecilie Hauerberg er i landet. Projektet skal kunne køre videre, selvom Erik Ras-mussen kommenterer en kamp i La Liga, og Cecilie er på sit studie i København. »Vi vil gerne have, at vores foreninger er forankrede i lokalsamfundet. Ideen er, at de ansatte skal udvikle sig og gøres til dygtige ledere, så de har redskaberne til at styre idrætsforeningerne«, forklarer Erik Rasmussen om projektets mission.

Fodbold som et frirum Verdens bedste legetøj – sådan omtales fodbolden, og derfor er det heller ikke kun yngre mænd, der får lov til at træne i FANT’s klubber. Børn og piger kan også være med, og de kan hurtigt forvandle den bare lerjord til en fodboldbane. »Det er vigtigt, at både voksne og børn er involveret i idræt. Når børnenes opmærksomhed er på sport, laver de ikke kriminalitet eller tager stoffer, og de får sammenhold og god energi. Sport bringer folk sammen, og det skaber stabi-

KONTRAMAGAZINE

55

56

KONTRAMAGAZINE

litet«, fortæller Elizabeth French, der er træner i en af FANT’s syv klubber.

løfte vores klubber«.

For de yngre drenge er fodbolden også det eneste alternativ til gambling eller kriminalitet. Der eksisterer ingen fritidstilbud, og forældrene har ikke tid til leg med børnene. I slumområder som Kroo Bay er det i stedet gambling eller småtyverier, som drengene giver sig i kast med, når tiden skal gå. Og piger helt ned i teenagealderen prostituerer sig for under en dollar om dagen. De færreste går i skole, og den eneste måde drengene omgås hinanden på, er når de driller hinanden eller sammen kan drille én mindre end dem selv.

Alt er dog ikke en leg, når man arbejder i et så tilbagestående land som Sierra Leone. Det er svært at komme fra A til B, så når FANT skal besøge klubberne i den nordlige provins, kan det tage op mod seks timer, selvom der kun er lige så langt som fra København til Vejle.

»Mange går ikke i skole, og det er klart, at fodbold kan ikke stå alene. Fodbold og uddannel-se hænger sammen. Og jeg håber, vi som trænere lære dem at bruge hovedet til mere end bare fodbold«, siger Abdul Aziz, som er træner i Kroo Bay. Fodboldklubben er således den eneste uddannelse, mange af drengene får. Og selvom det ikke er her, de lærer engelsk eller om sierra leonske samfundsforhold, så finder de ud af, hvad det vil sige at arbejde sammen, lære lidt om hygiejne og giver dem omridset af håb. »Det er kærlighed for spillet, der altid har drevet, at jeg har været i fodboldverdenen. Og der er ligeså meget kærlighed forbundet med at træne otteårige afrikanere, som har en dejlig spontan glæde ved fodbold som ved at træne professionelle«, fortæller Erik Rasmussen. – Jeg føler en glæde, når jeg går på træningsbanen og en gejst, fordi jeg kan være med til at

Lamme afrikanere laver husmandsfinter

Og så er kulturen meget anderledes end den danske, indrømmer Erik Rasmussen, og det kan gøre lege med hans tålmodighed. For det er nogle andre spilleregler, der er i lokalsamfundene, der ofte handler om overlevelse. »Vi vil jo gerne have respekt for vores projekt, men det ord betyder noget andet for dem end for os. Når de tænker på, hvordan de kan blive respekteret, betyder det, at de måske vil slå personen«, fortæller Erik Rasmussen. »Og det skal vi selvfølgelig være opmærksomme på, for det er jo ikke sådan vi ønsker respekt i vores pro-jekt«.

Ifølge Erik Rasmussen er det ikke FANT’s fokus i klubberne at udvikle talenter. Her er alle velkomne – gode som dårlige. Og det kan ses på banerne rundt omkring i klubberne. En dag, vi besøger Kroo Bay, spiller pigeholdet mod de såkaldte amputees. Det er mænd, der enten har været ramt af polio og er derfor lammede i f.eks. et ben, andre fik hugget lemmer af un-der borgerkrigen. På krykker spæner de rundt, laver husmandsfinter i bedste Laudrup-stil, og på trods af manglende lemmer, bliver det gået til den, som var de professionelle. »Det er ikke intentionen med vores program, at vi skal have

KONTRAMAGAZINE

57

58

KONTRAMAGAZINE

KONTRAMAGAZINE

59

talentudvikling. Vores projekt handler om social udvikling, hvor vi bruger fodbolden til at samle og udvikle spillerne i klubberne«, fortæller Erik Rasmussen.

FANT starter sin turnering for de syv foreninger i marts, og når turneringen slutter udvælges de bedste spillere fra henholdsvis Freetown og landsbyerne, som så for lov til at spille mod hinanden i Sierra Leones hovedstad. Mange af landsbyboerne har kun gået til de andre nær-liggende landsby og har aldrig besøgt Freetown, så at spille fodbold der og måske få et glimt af det store nationalstadion er et hit.

Og selvom det ikke er målet med projektet at finde nye talenter, der kan udvikles, håber Erik Rasmussen, at trænerne i de lokale klubber bliver så dygtige, at de kan spotte talenter, der måske kan blive professionelle og finde vejen til Euro-pa.

60

KONTRAMAGAZINE

Parat til udvikling Afrikansk fodbold har de seneste ti år været i rivende udvikling. Hvis faciliteterne og trænerne var til det, ville vi utvivlsomt se afrikanske klubkampe på niveau med europæiske. Afrikanske spillere er i dag stjerner i flere europæiske topklubber.

Og på de sierra leonske lerbaner er spillerne parate til at kæmpe for at være de bedste. Ingen bekymrer sig om den beskidte jord, eller om målene er lavet af to pinde i jorden eller, at der nok ikke er noget vand at drikke efter en svedig kamp.

KONTRAMAGAZINE

61

FANKULTUR

PROJEKT

1000MÅL I Hvidovre gik to fodboldpassionister for tre år siden sammen om et projekt, der skulle bidrage til udviklingen af unge angrebsspillere. Som alle os andre er de fodboldfans, men forskellen ligger i, at de to herrer er fans af angrebsfodbold og angriberne i særdeleshed. Kontra tog til Hvidovre og fik en snak med ungdomstrænerne Martin Enggaard Johansen og Thomas Weihrauch.

TEKST: LASSE FROM FOTO: : PROJEKT 1000 MÅL

62

KONTRAMAGAZINE

FANKULTUR

FANKULTUR

KONTRAMAGAZINE

63

»

»

Det er jo også logisk med sådan en rolle, når nu man eksempelvis i forvejen har en separat målmandstræner

»K

ender du ikke selv det der med, at man lytter til en fodbolddebat, hvor nogle kloge hoveder siger, at vi ikke producerer nok danske angribere af høj kvalitet? Jeg gad simpelthen ikke høre mere på det, når der ikke blev gjort noget ved det, så jeg kontaktede Thomas og startede projektet,« lyder det fra Martin Johansen. De to ungdomstrænere satte sig for mere end tre år siden sammen og gik i gang med at designe et sæt træningsøvelser, der over otte omgange skulle ende med, at spilleren kunne se tilbage på, at han havde scoret 1000 mål. Projekt 1000 mål var søsat.

Professionelle tendenser Som så mange andre, så de en masse

64

KONTRAMAGAZINE

FANKULTUR

fodbold på tv og de begyndte efterhånden at se nogle mønstre i størstedelen af de mål, der bliver scoret i professionel fodbold. »Meget ofte bliver målene faktisk scoret enten på første- eller andenberøringen hos angriberen,« fortæller Thomas Weirauch og fortsætter: »Dygtige angriber evner at time deres løb så de møder bolden i høj fart i feltet.«.

De to trænere konkluderede, at spilintelligens og relationelle færdigheder var afgørende for, at bestemte hold scorede flere mål end andre. »Hvis du nu tager Mandzukic’ mål forleden (mod Arsenal i 1-3 kampen i CL, red.) så er jeg helt overbevist om, at han var klar over, at Lahm ville sende indlægget ind på sin førsteberøring,« forklarer Thomas Weirauch og

bliver bakket op af sin makker: »Afslutningen var måske kluntet, men det var ikke ren held. Han opsøgte blot den faktor, som man kalder held. Målet kom ud af et dynamisk mønster med en stor fælles forståelse for medspillernes løbemønstre«.

Anerkendelsen bærer projektet Med en opvækst i henholdsvis Odense og Silkeborg har de to ungdomstrænere naturligvis også hentet inspiration fra lokale helte. Eksempelvis har Martin Johansen altid elsket B1909, hvor en helt særlig angriber endte med at blive forbillede for angrebstræningen. »Vi er da blevet lidt inspireret af forskellige folk, hvor en tidligere spiller som Peter Rasmussen var én af de første reelle angrebstrænere herhjemme. Det er jo også logisk med sådan en rolle, når nu man eksempelvis i forvejen har en separat målmandstræner«, fortæller han og snakker livligt videre om projektet, der efterhånden har høstet en del anerkendelse.

For nyligt kunne man præsentere et samarbejde med DBUs årlige fodboldskoler.

En nyhed, der har givet hele projektet et stort boost. Som frivilligt projekt er den største betaling anerkendelsen, som løbende kommer til udtryk. »Vi har været rundt omkring i andre lokale klubber og prøve øvelserne af. Ude hos BK Friheden stødte vi på Thomas Frank (U19-lands-

»

holdstræner, red.), hvis søn spiller i klubben. Han roste projektet og øvelserne, og det gav os mere blod på tanden,« fortæller Martin Johansen med et smil.

Man skal lære at juble Øvelserne i projektet er løbende blevet udviklet, så de også har en tydelig relation til, hvordan mål bliver scoret på højt plan. Et set-up med træningsstationer udgør fundamentet, hvor de yngste spillere også får lov at øve deres jubelscener.

På den måde er det individualistiske og den personlige glæde ved fodbold også en drivkraft i projektet, der dog primært er breddefokuseret med inddragelse af både piger og drenge i mange aldre.

I jantelovs-Danmark har det dog været en anelse svært at gøre op med den klassiske forståelse af fodbold som ren holdsport. »Måske handler det i bund og grund om, at gøre op med den danske mentalitet, hvor man ofte hører, at en assist er ligeså meget værd som et mål.

Men det passer bare ikke. Det fineste, du kan lave i fodbold, er et mål,« lyder det fra Martin Johansen, der herefter afslutter vores samtale med et budskab og en opsang til de professionelle: »Angribere er ofte dem, der tør tage ansvaret og de må sgu’ gerne stikke lidt ud. Det gør dem ikke til primadonnaer. Tværtimod«.

Angribere er ofte dem, der tør tage ansvaret og de må sgu’ gerne stikke lidt ud

»

FANKULTUR

KONTRAMAGAZINE

65

TOP 25

EURO CLUB INDEX Det er blevet forår og de skandinaviske ligaer starter op igen. Det betyder at listen over vores nordiske klubber meget vel kan forskydes i løbet af den kommende tid.

Tag et kig på listen – også den internationale – og se

TEKST: LASSE FROM FOTO: JON SMITH KILDE: WWW.EUROCLUBINDEX.COM

66

KONTRAMAGAZINE

TOP25

om dit favorithold har rykket sig. Findes det ikke på listen, kan du finde den fulde liste på euroclubindex.com, hvor du også kan finde kampodds, ligaodds med forudsigelser og meget mere.

EUROPA

SKANDINAVIEN

1

Barcelona (1)

1

FC København (1) [60]

2

Real Madrid (2)

2

Molde FK (2) [134]

3

Manchester United (3)

3

FC Nordsjælland (3) [164]

4

Bayern München (4)

4

Rosenborg BK (4) [165]

5

Borussia Dortmund (5)

5

Malmö FF (5) [177]

6

Manchester City (6)

6

Helsingborgs IF (6) [182]

7

FC Porto (8)

7

AIK (7) [184]

8

Atlético Madrid (7)

8

IF Elfsborg (8) [192]

9

Benfica (11)

9

Tromsø IL (9) [206]

10

Chelsea (9)

10

11

Paris Saint-Germain (13)

12

Juventus (14)

Signaturforklaring:

13

Shakhtar Donetsk (11)

14

Valencia CF (12)

(#) Sidste måneds placerig (NY) Ny på listen [#] Placering på den samlede liste

15

AC Milan (18)

16

Tottenham (20)

17

Arsenal (15)

18

Zenit St Petersburg (19)

19

Olympique Lyon (19)

20

Bayer Leverkusen (16)

21

CSKA Moskva (25)

22

Schalke 04 (21)

23

Everton (23)

24

Ajax Amsterdam (24)

25

Internazionale (NY)

FC Midtjylland (10)[208]

TOP25

KONTRAMAGAZINE

67

DET GEORGISKE SYNDIKAT I Aarhus har man tre georgiske spillere på kontrakt. Netop Georgien vækker nok ikke den store fodboldmæssige lidenskab i live hos den almene fodboldfan. Navne som Arveladze, Ketsbaia, Iashvili og Kaladze vil dukke op i tankerne, men derudover er det begrænset, hvor meget man kan vide om fodbold på de kanter. Kontra allierede sig med AGFs tre georgiere til en snak om fodboldmæssige og kulturelle forskelle mellem Danmark og Georgien.

68

KONTRAMAGAZINE

TEKST: KLAUS NORDSTRØM FOTO: KLAUS NORDSTRØM

KONTRAMAGAZINE

69

I

nden det forestående interview kunne det godt antages, at de tre medvirkende ville være nogle hårde typer, når det stod klart, at flokken var sammensat af unge mænd fra den tidligere sovjetiske republik Georgien. Et plaget land der i 1921 blev invaderet af den røde hær og indlemmet i det kommunistiske styre, før det igen i 1991 blev selvstændigt efter jerntæppet var faldet.

Tankerne ledes hen på et stereotypt billede af nogle benhårde østeuropæiske gutter med en mafia-lignede mentalitet, men synet man møder er dog et helt andet, da de tre georgiere fra AGF dukker op. Eller rettere sagt da to af dem. Davit Skhirtladze og Mate Vatsadze træder ind i det gamle mødelokale på AGFs traditionsrige træningsanlæg Fredensvang. »Han er altid forsinket«, giner Vatsadze med reference til David Devdariani, som stadig ikke er kommet ud af omklædningsrummet. De her fyre er på ingen måde barske, men tværtimod smilende og venlige, hvilket man straks mærker.

En georgisk fodboldopvækst Davit Devidarianis barndom var præget af den fodbold, som samlede alle børnene i betonlandskaberne med store lejlighedskomplekser. Først som 8-årig startede han i en rigtig klub. »Forholdene var ikke ligeså gode som i Danmark, men der var egentlig ikke den helt store forskel. Der var selvfølgelig en fodboldbane, men ikke ligeså gode faciliteter og kunstgræsbaner, som man eksempelvis har her i Aarhus. I dag er forholdene dog meget bedre, og der er mange flere muligheder

70

KONTRAMAGAZINE

KONTRAMAGAZINE

71

aDze Davit Skhir) –tl 19år (16/03/1993

nr.22

e

Højde / vægt

06/08-11 mod Sønderjysk 187cm / 79kg

Bedste ben

Højre

Debut

Position Styrker Yndlingsklub

Midtbane/angriber , Bruge begge ben, god teknik n god til at holde på bolde Real Madrid

for børnene, end da jeg startede med at spille«, fortæller Devdariani.

Udviklingen af de fodboldmæssige forhold er blandt andet eksemplificeret gennem Arveladze-fonden, som har hjulpet til med at skabe bedre forhold for unge fodboldspillere i Georgien gennem økonomisk støtte til eksempelvis fodboldskoler. Arveladze-fonden er oprettet af de tre Arveladze-brødre Shota, Revaz og Archil. Det var denne fond, som hjalp Devdariani til prøvetræning i AGF for godt 5 år siden.

De små, men afgørende forskelle Forskellene mellem professionel fodbold

72

KONTRAMAGAZINE

i Danmark og professionel fodbold i Georgien er ikke så udtalt som det måske kunne forventes, men på visse områder findes der dog væsentlige uligheder.

Inden Devdariani kom til AGF spillede han for den georgiske klub FC Olimpi Rustavi, og han bemærkede straks nogle forskelle mellem de to klubber, da han kom her til landet. »Niveauet i Danmark er en smule højere, og så er faciliteterne generelt bedre her. Der hvor jeg selv spillede havde vi også alt, men kvaliteten var ikke altid ligeså god som her. Men nogle af de største klubber i den bedste Georgiske række har virkeligt gode faciliteter og muligheder som Dilla Gori, hvor Mate spillede«, forklarer Devdariani hvortil Vatsadze tilføjer: »Selvom jeg egentlig havde gode muligheder for at udvikle mig i Dilla Gori, har den danske liga et højere niveau og bedre udviklingsmuligheder. Det er et bedre udstillingsvindue, hvis man gerne vil tage skridtet til en større liga«, konstaterer Vatsadze.

I Danmark har alle tre spillere dog lært en afgørende forskel i deres fodboldopvækst. Som barn bar spillet i betonområderne ofte præg af at lære detaljer og have en god teknik, som man kender det fra decideret street fodbold. Det bemærker man straks, når man kommer til Danmark. »Georgiske spillere er meget teknisk begavede, men kigger man på den bedste række, er tempoet i spillet slet ikke ligeså højt som her i Danmark.

Det nedbringer kvaliteten i spillet, for selvom du kan lave noget teknisk smart med bolden, er det ikke flot at se på når tempoet er lavt«, forklarer Devdariani

med henvisning til træningsmetoderne i AGF, der netop tager udgangspunkt i, at spillerne skal kunne udføre de tekniske aspekter i høj fart. »Når alt sker i bevægelse og spillernes præstationer følger tempoet, så præsterer de på et højere niveau, og det er meget flottere at se på. Det er den store forskel. Derudover er Superligaen, som Mate også sagde, et langt bedre udstillingsvindue på grund af det højere tempo, samtidig med at kampene i større omfang eksponeres gennem TV«, pointerer Devdariani.

drenge rundt, men mentaliteten kan stå i vejen for deres udvikling. »Danske spillere er mere hårdtarbejdende, hvilket mange georgiske spillere generelt mangler.

Men her taler jeg selvfølgelig ikke om os«, indskyder Devdariani med et smil og fortsætter: »Selvom georgiske spillere er talentfulde på mange områder, savner de nogle gange motivation til at blive endnu bedre. Talentet kan være det samme, men de unge danske spillere virker mere seriøse og bevidste om udviklingen af deres evner«.

Træningsøvelserne tegner forskellene Ifølge Devdariani findes der ikke deciderede taktiske forskelle mellem dansk og georgisk fodbold, da det i bund og grund er op til den enkelte træner. Til gengæld varierer træningsmetoderne, forklarer Vatsadze. »Vi løber mere her i AGF - meget mere. Trænerne kræver, at vi skal være i god form«, lyder det, hvorefter Devdariani fortsætter: »Der er også stor forskel på træningsøvelserne, selvom formålet mere eller mindre er det samme. Når det eksempelvis drejer sig om boldbesiddelsesøvelser er der andre regler her, men ideen er den samme. Så den største forskel er altså konditionstræningen, som er en nødvendighed da tempoet er højere her. For at kunne præstere på højeste niveau og vise dine evner som fodboldspiller er du nød til at være klar rent fysisk«.

Generelt er det højere fysiske niveau i Danmark et udtryk for seriøsitet. De tre spillere er alle enige om, at der i Georgien render nogle særdeles talentfulde

DaviD DevDariani (28/10/1987) – 25år

nr.30

Debut Højde / vægt

01/03-09 mod Randers 188cm / 80kg

Bedste ben

Højre

Position

Midtbane/angriber

Styrker Yndlingsklub

Stærk i dueller, klog spille r, god teknik Real Madrid

Drømmen om en større liga Selvom penge får større og større betydning i international fodbold i dag, var det ikke økonomiske årsager der lå

KONTRAMAGAZINE

73

til grund for deres beslutning, da de tre gang med afgangen af legenden Peter georgiere i sin tid skrev under med AGF. Graulund og salget af topscorer Aron Ligesom alle andre ambitiøse fodboldJohansson. Det har efterladt et tomrum spillere drømmer de tre georgiere også i angrebet som skal udfyldes, og da det om at slå deres folsamtidig stod klart, der i en europæisk at AGF ikke valgte storklub, og ifølge at hente forstærkMate vatSaDze Devdariani var det ninger til angrebet (17/12/1988) – 24år bestræbelsen på inden transfervinat opnå dette mål, duet smækkede i, der gjorde udslaer vejen blevet baget. »Hovedårsanet for de tre offengen til skiftet er den sivspillere. Hvis de højere grad af ekskan holde sig skanr.21 ponering, hvilket defri, vil de uden betyder, at Supertvivl få flere chanligaen er et godt cer på holdet end valg, hvis man vil til hvad tilfældet var en større liga. Der i efteråret. Derfor er sådan set ikke er det en god idé, Debut 06/10-12 mod Sønderjyske flere penge i dansk at holde skarpt øje Højde / vægt 180cm / 76kg fodbold, og der er med det georgiske Bedste ben Højre Position Angriber heller ikke de store syndikat når SuperStyrker God til at afslutte, fysisk stærk, forskelle på lønninligaen igen sparkes god i luften Yndlingsklub Manchester United gerne sammenligi gang - de vil gøre net med georgisk. alt for at vise deres Især ikke nu hvor værd, forsikrer de georgisk fodbold og Devdariani afrent finansielt er i rivende udvikling«. slutter med en forventningsafstemning overfor sine to landsmænd: »Når jeg ser Efter planen skal Superligaen altså funpå de her gutter til træning og i kampe gere som et springbræt for georgierne, er jeg sikker på, de er på vej i den rigtige således de kan nå deres målsætning om retning. Så hvis de fortsætter på denne at komme til at spille i en europæisk toplimåde vil de gå en stor fremtid i møde«. ga. Allerede på nuværende tidspunkt ser fremtiden noget lysere ud for de tre georgiere end den gjorde i deres hjemland.

Forudsætningerne for at vise sig frem og få spilletid er nemlig blevet kraftigt forbedret inden forårssæsonen skydes i

74

KONTRAMAGAZINE

SKRIV FOR KONTRA! Sidder du med en god idé til indhold, der passer ind i Kontras univers?

Du skal ikke tøve med at henvende dig, hvis du har lyst til at bidrage.

Projektet drives af frivillige og hvis du kan formulere dig, tage billeder, lave grafik eller noget helt fjerde, så er vi meget åbne og vil gerne høre fra dig.

Skriv til os hvis du har lyst til at bidrage.

KONTRA@KONTRAMAG.DK KONTRAMAGAZINE

I denne måned tilegner vi en plads til alle jer, der har tilskrevet jer vores mail-service på www.kontramag.dk Du kan også blive abonnent og modtage en mail-reminder hver gang et nyt nummer er ude.

Ingen spam, bare en mail.

Dette er Kontras kærlighedsside. Her vil være en speciel tak til den eller de, der har bidraget med noget særligt til denne måneds magasin. Alle læsere har en fast plads i redaktionens hjerter, men oppe i hjertet er der dog en ekstra tak til én eller nogle.