Få overblik over patientens rejse → SIDE 3 Kirurg: Vi inddrager patienterne → SIDE 4 Sådan virker medicinsk behandling → SIDE 7 Et kig i krystalkuglen → SIDE 15 KRÆFT BLÆREKRÆFT
Blærekræft
December 2022
Udgiver Blærekræft udgives af Netdoktor Media
Redaktion
Per Olkjær Nielsen (ansv.) Birgitte Staahl, redaktør Christine Foss Henriksen, redaktør
Layout
Stine Trampe Broch
Forside
Foto: istockfoto.com
Annoncesalg
Tina Ipsen
Nikolaj Lyby Lange
Redaktionen kan kontaktes på redaktionen@netdoktor.dk
Netdoktor Media Møntergade 19 1140 København K
Patientens rejse
Kirurg: Vi inddrager patienterne så meget som muligt Sådan virker medicinsk behandling
Hverdag med blærekræft: Hvad kan hjælpe dig?
Interview: Det her skal jeg leve med og det kan jeg sagtens
Et kig i krystalkuglen
Mange muligheder for behandling
De sidste 10 år er der sket store spring indenfor behandling af blærekræft. Det gælder især forståelsen af sygdommen, og lige nu er det særligt kombinationsbehandlinger med nye stoffer, lægerne udforsker.
Med en behandling, der både kan inkludere operation, kemo- og immunterapi og individuelle forsøgsbehandlinger, kan man nemt miste overblikket. Derfor håber vi, at dette magasin om blærekræft kan hjælpe dig med at bevare det. Her kan du med diagrammet over patientens rejse få et overblik, du kan læse om operation og medicinsk behandling, tage et kig ud i fremtidens behandlinger og få gode råd til livet med blærekræft.
Vi håber, at dette magasin om blærekræft vil give dig noget viden, du kan bruge - uanset om du selv har blærekræft eller er pårørende.
God læselyst. Per Olkjær Nielsen, ansvarshavende chefredaktør
3 4 7
11 12 15
Patientens rejse
Her kan du se en oversigt over mulighederne for behandling af blærekræft. Forløbet vil dog variere fra person til person afhængigt af kræftens type, placering og personens ønsker.
Vend eventuelt tilbage til diagrammet, når du læser magasinet for at bevare overblikket.
Af Christine Foss Henriksen, redaktør, Netdoktor.dk
DECEMBER 2022 BLÆREKRÆFT PATIENTENS REJSE 3
Hos egen læge På hospitalet Symptomer (især blod i urinen) Spredning uden for blæren (metastatisk blærekræft) Kemoterapi og immunterapi Læs mere om metastatisk blærekræft Ingen kræft Undersøgelser for andre sygdomme Ingenting at se Der er fundet en tumor CT-scanning og kikkertundersøgelse m.m. Overfladisk lav risiko Kikkertoperation af blæren (TURBT) Tumoren fjernes og undersøges Strålebehandling og evt. kemoterapi Muskelinvasiv vokset ind i blærens muskel Kemoterapi og bortoperation af blæren Overfladisk høj risiko Kontrol Skylninger af blæren med kemoterapi eller calmettevaccine
KIRURG: Vi inddrager patienterne så meget som muligt
Behandling af blærekræft afhænger af, hvor aggressiv kræften er, og hvor den sidder, men også af den enkelte persons ønsker. Derfor forsøger lægerne at lade patienterne træffe så mange beslutninger om deres behandling som muligt.
Blærekræft kan både sidde overfladisk i blæren eller være vokset ned i de dybere muskellag, og det afgør, hvordan kræften kan behandles. Behandlingen spænder lige fra kikkertoperation, strålebehandling og kemoterapi til fjernelse af blæren.
Hvis der er mistanke om blærekræft, bliver man først undersøgt med CT-scanning og kikkertundersøgelse af blæren. Viser undersøgelserne, at der er et område med mistanke om celleforandringer, altså en tumor, er næste trin en kikkertoperation. Urolog og overlæge på Rigshospitalet, Ulla Joensen forklarer:
- Man kommer ned på operationsgangen, og med kikkert vil kirurgen fjerne så meget som muligt af tumoren. Det gør man af to årsager. Dels for at se, om der er kræftceller i, og hvis der er det, hvor dybt de så vokser ned i blærens slimhinde. Det er de to mest afgørende faktorer for, om man kan lave lokalbehandling af blæren, eller om man skal ud i en mere omfattende behandling enten med strålebehandling eller bortoperation af blæren.
Overfladisk tumor med lav risiko
Er der tale om en overfladisk tumor, der ikke er vokset ned i blærens muskellag, kan det være nok simpelthen at fjerne den, og sidenhen gå til kontroller med kikkertundersøgelse, hvor man sikrer sig, at tumoren ikke vender tilbage.
Den mest effektive behandling mod invasiv blærekræft er operation, men det er også en stor operation
Overfladisk tumor med høj risiko
Hvis undersøgelserne viser, at tumoren er overfladisk, men at der er høj risiko for, at den kommer tilbage, så kan man behandle blæren forebyggende. Det foregår ved, at man skyller blæren indvendigt med enten en mild form for kemoterapi eller med Calmette-vaccine. Vaccinen aktiverer kroppens immunforsvar til at bekæmpe celleforandringer i blæren.
- Det foregår ved, at man én gang om ugen i seks uger kommer ind på hospitalet og får sprøjtet noget væske op i blæren gennem et tyndt kateter, og så skal man holde væsken i blæren i to ti-
4 DECEMBER 2022 BLÆREKRÆFT VI INDDRAGER PATIENTERNE SÅ MEGET SOM MULIGT
Af Christine Foss Henriksen, redaktør, Netdoktor.dk Foto: iStockphoto.com
mer. Når behandlingerne er slut, overgår man til kontroller med kikkertundersøgelser - i starten hver fjerde måned, til sidst sjældnere, fortæller Ulla Joensen.
Man bliver grundigt informeret inden operationen
Nogle patienter med overfladisk tumor med særligt høj risiko vil blive anbefalet at få fjernet blæren helt.
Muskelinvasiv - tumoren er vokset ind i blærens
muskellag
Er tumoren vokset ind i blærens muskel, kaldes det muskelinvasiv blærekræft. Behandlingen er enten strålebehandling eller fjernelse af blæren, og begge dele kan være i kombination med kemoterapi.
Læs mere om kemoterapi og immunterapi i næste artikel
- Strålebehandling er til de patienter, som enten ikke kan tåle en stor operation, eller som ikke ønsker at leve med følgerne af en operation, hvor man typisk får en stomi til urin. Den mest effektive behandling mod invasiv blærekræft er operation, men det er også en stor operation, siger Ulla Joensen og forklarer:
Operation hos mænd
- Hos mænd fjerner man blære, prostata, sædblære, lymfeknuderne omkring blæren og nogle gange urinrøret. Operationen påvirker desværre ens evne til at få rejsning, men hos nogle mænd kan man lave en såkaldt nervebesparende operation, altså bevare nogle af de nerver, der har med rejsning at gøre. Det afhænger af, hvor aggressiv kræften er, og hvor den sidder. Viagra og lignende medicin virker ikke, hvis nerverne er blevet fjernet. I stedet findes der en injektionsbehandling, som man kan bruge til at få rejsning.
Operation hos kvinder - Hos kvinder fjerner man blære, livmoder, æggestokke, toppen og forvæggen af skeden og urinrøret. Nogle gange kan man slippe afsted med at gøre mindre end det, men det er en sygdom, hvor man skal være sikker på at få det hele med ud, understreger Ulla Joensen.
Figuren viser blæren med slimhinden (inderst), bindevæv og muskellaget (yderst). Figuren viser også tumorer i forskellige stadier afhængigt af hvilket væv, de er vokset ind i. Foto: iStockphoto.com
Lægerne prøver så vidt muligt altid at imødekomme patientens ønsker
Stomi eller andre måder at ‘tisse’ på Fordi man ikke længere har en blære, er man nødt til at lave en anden løsning for at komme af med urin. Hvilken løsning man får, afhænger af hvad der er muligt efter operationen, og hvad man som patient ønsker. Lægerne prøver så vidt muligt altid at imødekomme patientens ønsker, siger Ulla Joensen.
• Urostomi med en pose på maven. Man bruger et lille stykke af tyndtarmen, som man fører ud til en åbning i maven. Cirka 90 procent får denne løsning.
• Tør stomi lavet på lignende måde, men hvor urinen ligger i en beholder tildannet af tarm, som man jævnligt tømmer ved hjælp af et kateter.
• Ny blære laves af et større stykke tarm. Man tisser ved at trække mavemusklerne sammen, så de presser på tarmblæren. Denne løsning kræver, at man stadig har urinrøret intakt.
- Man bliver grundigt informeret inden operationen, og vi følger vores patienter i flere år for at hjælpe dem bedst muligt med at leve med stomien og andre følger af operationen. Desuden går man til kontrol med CT-scanning i to, højst tre år. Har kontrollerne intet vist i den tid, vil langt de fleste få at vide: “Nu er du kræftfri. Nu er sandsynligheden for, at kræften kommer tilbage, meget lille”, siger Ulla Joensen.
DECEMBER 2022 BLÆREKRÆFT VI INDDRAGER PATIENTERNE SÅ MEGET SOM MULIGT 5
DK-AVEBL-00014 1. december 2021 blærekræftpatient.dk Lever du med blærekræft eller kender du én der gør? Find meget mere information her:
Sådan virker medicinsk behandling
Den medicinske behandling af blærekræft består typisk af kemo- eller immunterapi, og det gives enten i kombination med operation eller i de tilfælde, hvor operation ikke er mulig.
Man behandler typisk blærekræft medicinsk med kemoterapi eller immunterapi. I nogle tilfælde kan forsøgsbehandling med nye behandlingstyper også være relevant. Formålet med medicinsk behandling kan være forebyggende, helbredende eller livsforlængende.
Hvornår får man medicinsk behandling?
Andreas Carus er overlæge på Onkologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. Han fortæller, at førstevalget for behandling af blærekræft som udgangspunkt vil være operation. I visse tilfælde kan det dog være relevant at tilbyde medicinsk behandling:
- Man giver kemoterapi forud for operation til dem, der kan tåle det for at forbedre deres prognose. Det er omkring 40 procent af patienterne. Ellers bruger man typisk kemoterapi og immunterapi og nogle andre stoffer også, hvis man har fået et tilbagefald efter operationen, eller hvis sygdommen fra starten af ikke kan opereres eller er metastatisk, siger han.
Formålet med medicinsk behandling kan være forebyggende, helbredende eller livsforlængende
Er kræften metastatisk fra starten, betyder det, at den allerede har spredt sig til andre organer ved diagnosetidspunktet.
Derudover peger Andreas Carus på, at man i nogle tilfælde kan vælge at følge operationen op med lokal, medicinsk behandling:
- Der er også nogle typer af medicinsk behandling, som man bruger efter den kirurgiske behandling. Det er sådan noget som skylning med Calmette-vaccine (BCG) eller kemoterapi, forklarer han. Der foregår også undersøgelser af effekten af immunterapi efter den kirurgiske behandling.
Kemoterapi dræber de syge celler Ifølge Andreas Carus bruges kemoterapi som behandling af blærekræft ved forskellige lejligheder.
DECEMBER 2022 BLÆREKRÆFT SÅDAN VIRKER MEDICINSK BEHANDLING 7
Af Birgitte Staahl, redaktør, Netdoktor.dk Foto: iStockphoto.com
Sådan virker medicinsk behandling fortsat:
• Det kan gives forud for operationen for at mindske risikoen for tilbagefald. Her er det vigtigt, at man har en god nyrefunktion, så derfor er det ikke alle, som får tilbudt denne behandling.
• Det kan også gives i tilfælde, hvor man ikke kan tåle operation, men hvor det vurderes, at kræftsygdommen alligevel kan helbredes. Her vil man give kemoterapi sammen med strålebehandling, og kemoens funktion vil være at fremme effekten af strålerne.
• Man kan desuden give kemoterapi i de tilfælde, hvor sygdommen har spredt sig, og det ikke længere er muligt at operere. Her kan man ikke længere helbrede sygdommen, og derfor vil behandling med kemoterapi i disse tilfælde have et livsforlængende formål.
Immunterapi virker langt fra på alle, men når det virker, så virker det ekstra godt
Kemoterapi virker ved at bremse cellernes evne til at dele sig. Kemoterapi rammer både de raske celler og de syge celler, men de syge celler er meget dårligere til at reparere de skader, som kemoterapien forårsager, og derfor går de til grunde. De raske celler kan godt genoprette den skade, som kemoen forårsager.
Fordi kemoterapien rammer ikke blot de syge men også de raske celler, er der en del bivirkninger ved behandlingen. Ifølge Andreas Carus er træthed, kvalme og svækkelse af immunforsvaret nogle af de mest karakteristiske bivirkninger. Ofte kan bivirkningerne dog afhjælpes i nogen grad.
Immunterapi kan have langvarig effekt
En anden type af medicinsk behandling er immunterapi. Immunterapi virker ved at aktivere kroppens eget immunforsvar, så det kan hjælpe til i kampen mod kræftsygdommen.
Behandling med immunterapi bruges ifølge Andreas Carus som standard kun i tilfælde, hvor sygdommen har spredt sig og ikke kan helbredes. Derfor er behandlingen livsforlængende, men Andreas Carus har set tilfælde, hvor behandling med immunterapi har stabiliseret kræftsygdommen i længere tid.
- I forhold til kemoterapi vil andelen, der får gavn af immunterapien, være lavere. Der ser dog ud til at være en mindre gruppe af patienter, som, hvis de responderer på immunterapien, får langvarig respons og dermed kan holde sygdommen i ro i længere tid, siger han.
Med andre ord: Immunterapi virker langt fra på alle, men når det virker, så virker det ekstra godt. Han understreger dog også, at der er forskel på, hvor lang tid man kan have gavn af immunterapi-behandling:
- Der er nogen, der har gavn af det i noget tid, og så ophører det med at virke, og så er der nogen, der har langvarigt respons på det, forklarer han.
Forsøg med målrettet, personlig medicin har vist gode resultater
Der kan være bivirkninger ved immunterapi-behandling, men de er typisk ikke lige så udtalte som ved kemoterapi. For eksempel kan man få hudreaktioner såsom udslæt, eller reaktioner fra hormonorganer såsom skjoldbruskkirtlen, der kan føre til for højt eller for lavt stofskifte. Nogle immunterapi-bivirkninger kan dog være alvorlige.
Nye forsøgsbehandlinger viser gode resultater
Udover kemo- og immunterapi, kan det for nogle være relevant at indgå i forsøgsbehandling.
Ifølge Andreas Carus foregår der hele tiden nye forsøg med medicinsk behandling. Han fremhæver, at flere forsøg med forskellige ty-
8 DECEMBER 2022 BLÆREKRÆFT SÅDAN VIRKER MEDICINSK BEHANDLING
Andreas Carus, overlæge på Onkologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.
Foto: Privatfoto
per af målrettet, personlig behandling har vist gode resultater. Her forsøger man at kortlægge kræftsygdommen meget præcist for at finde ud af, om der er nogle specifikke markører til stede. Er dette tilfældet, vil man i nogle tilfælde kunne behandle sygdommen mere målrettet og måske mere effektivt.
Ifølge Andreas Carus bevæger den medicinske behandling sig i retning af mere personaliseret medicin.
Du kan læse mere om fremtidens behandling i artiklen ET KIG I KRYSTALKUGLEN.
Kilder: Andreas Carus, overlæge på Onkologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital og Netdoktors artikel om BLÆREKRÆFT og BEHANDLING AF BLÆREKRÆFT MED KEMOTERAPI ELLER IMMUNTERAPI.
DECEMBER 2022 BLÆREKRÆFT SÅDAN VIRKER MEDICINSK BEHANDLING 9
DK-AVEBL-00014 1. december 2021 blærekræftpatient.dk Lever du med blærekræft eller kender du én der gør? Find meget mere information her:
HVERDAG MED BLÆREKRÆFT: Hvad kan hjælpe dig?
Som kræftpatient kan man måske komme til at føle sig magtesløs over for sin sygdom. Der er dog nogle ting, man kan selv kan gøre i sit kræftforløb.
Af Birgitte Staahl, redaktør, Netdoktor.dk.
Foto: IStockphoto.com
Undgå at ryge
Du kan nedsætte risikoen for tilbagefald ved at stoppe med at ryge. Tobaksrøg indeholder nemlig mere end 7000 forskellige kemikalier, og mange af dem bliver udskilt via urinen gennem blæren.
Hvis du er blevet opereret, kan rygning desuden gøre, at sårene heler langsommere, og risikoen for infektion øges. Derfor er det en rigtig god idé at prøve at stoppe med at ryge.
Ønsker du at stoppe med at ryge, kan du få hjælp på Stoplinjen.dk
Kilde: Netdoktor.dk, Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen
Spis godt, mens du er i behandling Din behandling kan gøre, at du har meget lidt appetit. Hvis det er tilfældet, er det godt at prøve at sørge for, at de små måltider, du spiser, er kalorie- og proteinholdige. Du må nemlig helst ikke tabe dig, mens du er i behandling.
Hvis din appetit ikke er generet af din behandling, bør du følge de syv kostråd.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse og Kost og Cancer
Dyrk motion i et passende omfang
Det er vigtigt at have en stærk krop, når du skal i behandling. Samtidig kan motion have den bonuseffekt, at det kan aflede tankerne lidt fra sygdommen. Derfor er det godt at prøve at dyrke lidt motion, når du er i behandling.
Det kan være fint at gå eller cykle en tur. Hvis du gerne vil dyrke hårdere motion, er det en god idé at tale med lægen, så I kan finde ud af, hvor meget din krop kan klare.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse og Herlev Hospital
Omgiv dig med andre mennesker Familie, venner eller andre relationer kan både være en vigtig støtte gennem en svær tid og en hjælp til at aflede tankerne fra sygdommen. De kan også hjælpe med at klare nogle af de praktiske gøremål, som du har behov for hjælp til, mens du er syg.
For nogle er det godt at omgive sig med nær familie og venner, mens andre har gavn af at møde nye mennesker, som står i en lignende situation. Du kan finde andre i en lignende situation på Cancerforum.dk
Kilde: Kræftens Bekæmpelse
Har du bivirkninger eller senfølger? Kontakt din egen afdeling Kræftbehandling kan give en del bivirkninger og i nogle tilfælde også senfølger.
Det er vigtigt, at du kontakter den afdeling, hvor du bliver behandlet, hvis du er meget generet af bivirkninger. De kender dig og dit forløb bedst og kan behandle dig eller henvise dig til en afdeling, der kan.
Hvis du ikke længere er tilknyttet et hospital, skal du i stedet kontakte din praktiserende læge. I nogle tilfælde kan de henvise dig til en senfølgeklinik.
Kilde: Andreas Carus, overlæge på Onkologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.
DECEMBER 2022 BLÆREKRÆFT HVERDAG MED BLÆREKRÆFT: HVAD KAN HJÆLPE DIG? 11
INTERVIEW: Det her skal jeg leve med, og det kan jeg sagtens
I september 2010 fik John Redlef Nielsen konstateret blærekræft og fjernet sin blære. Det har betydet store ændringer i hans liv, men som i hans optik er værd at betale for at få lov at leve videre. Det handler om at vende tankerne og tænke positivt, mener John, der i dag er formand for Blærekræftforeningen.
Af Per Olkjær Nielsen, chefredaktør, Netdoktor.dk Foto: Privatfoto og iStockphoto.com
En septemberdag i 2010 er John og hans kone i deres feriebolig på Djursland. Her sker der noget, der for altid ændrer deres liv.
– Jeg står og tisser og kigger så ned i kummen, og så er det bare blodrødt det hele nede i kummen. Der bliver jeg altså lidt underlig. Jeg ved ikke, at det er blærekræft, jeg ved bare, at noget er rivende galt, fortæller 72-årige John Redlef Nielsen, der i dag er formand for Blærekræftforeningen.
Jeg har et rigtigt godt liv i dag
– Lige efter, at jeg havde fået beskeden om blærekræft, læste jeg på Kræftens Bekæmpelse, at oddsene for overlevelse efter 5 år ikke så lyse ud. Jeg gik en lang tur med hunden, og der besluttede jeg mig. Det er muligt, at oddsene er dårlige, men det skal dæleme have en kamp til stregen. Du lægger dig ikke bare ned, fortæller John og tilføjer: – Jeg har et rigtigt godt liv i dag, jeg har fået lov at opleve mine børnebørn blive konfirmeret, blive studenter og det kan man jo
kun være lykkelig for. Det er også de ting, jeg fortæller folk. Det behøver ikke være en dødsdom. Mange ting ændrer sig, men lad være med at puste dem op, for du kan ikke ændre tingene. Overbevis dig selv om, at det her skal jeg leve med, og det kan jeg sagtens.
Har fået en kunstig blære John kom i et kræftpakkeforløb med det samme og blev opereret i november. Her fjernede man blæren, og John fik i stedet en kunstig blære af et stykke af sin tyndtarm. Operationen har betydet, at John ikke kan holde på vandet som før, men skal tømme sin nye blære hver 4. time, da blæren ikke kan holde på vandet.
– Hvis jeg sider i møder på jobbet og glemmer tiden, så har jeg stillet en alarm efter 2 timer og 45 minutter, så ved jeg, at jeg har tre kvarter. Og på et passende tidspunkt, siger jeg så til mine kolleger, at I må have mig undskyldt, jeg bliver nødt til at gå på toilettet.
12 DECEMBER 2022 BLÆREKRÆFT INTERVIEW: DET HER SKAL JEG LEVE MED, OG DET KAN JEG SAGTENS
John Redlef Nielsen Privatfoto
– Jeg har været meget ærlig og sagt, jeg har en kunstig blære, og det respekterer folk. Man kan lige så godt være åben om det, siger John.
Operationen har også haft indflydelse på evnen til at få rejsning.
– Ja, det var nok det sværeste. Man kan lige så godt være ærlig og sige, at det betyder noget for en mand, at han kan få rejsning. Jeg var igennem hele proceduren med cialis, viagra, – intet af det virkede hensigtsmæssigt, fortæller John og fortsætter: – Så fik jeg tilbudt den operation, hvor man får indopereret kunstige svulmelegemer i penis, og det har løst det – nu får jeg rejsning næsten lige som før.
Mange ting ændrer sig, men lad være med at puste dem op, for du kan ikke ændre tingene
Overlevelsesprocenten er steget drastisk de seneste år
John bliver i sin egenskab af formand for patientforeningen tit ringet op af folk, der har fået konstateret blærekæft.
– De er overraskede over, at jeg stadig er i live, når jeg fortæller, at jeg fik det konstateret helt tilbage i 2010. Jeg plejer at sige, at det ikke er en dødsdom nødvendigvis, men der er nogle ting, man skal sørge for.
Hvis folk har behov og ringer til mig halv tolv om aftenen, så står jeg op og tager den
– Man skal bygge sit immunforsvar op, man skal gå ture, og man skal træne sin bækkenbund for at blive tæt. Man skal leve et fornuftigt liv og – og det med at skulle stille uret, det er ikke et større problem, end man gør det til. Jeg plejer at fortælle folk: – prøv nu at vende din tanke til, at der er noget, der bliver anderledes – men se det som noget positivt – du får lov at leve videre.
Og overlevelsesprocenten er steget drastisk de seneste år. Man siger, at efter 2 år så er risikoen for få kræft igen, den er ikke større end for alle andre.
De pårørende kan ikke ringe til nogen Johns kæphest er, at vi desværre ikke er dygtige nok til at tage os af de pårørende. De har ingen steder at ringe, når de sidder alene derhjemme med grimme tanker, og deres ægtefælle er på hospitalet.
– Der kunne jeg godt ønske mig, at Kræftens Bekæmpelse var til stede. Men de er gået hjem til fyraften. Jeg ved godt, at det koster penge at have folk siddende ved telefonen, men så kunne de måske lave lidt færre reklamer. De pårørende ringer i stedet undskyldende til mig for at snakke. Jeg siger, at de ikke skal undskylde, jeg har faktisk min telefon liggende åben ved siden af sengen. Hvis folk har behov og ringer til mig halv tolv om aftenen, så står jeg op og tager den, siger John og tilføjer: Folk ringer jo ikke for at genere mig, men fordi de har det skidt og brug for hjælp. Og så skal man være der for dem.
DECEMBER 2022 BLÆREKRÆFT INTERVIEW: DET HER SKAL JEG LEVE MED, OG DET KAN JEG SAGTENS 13
DK-AVEBL-00014 1. december 2021 blærekræftpatient.dk Lever du med blærekræft eller kender du én der gør? Find meget mere information her:
Et kig i krystalkuglen
Om 25-30 år kan man ikke udelukke, at man har kunnet gøre blærekræft til en kronisk sygdom. Vejen dertil er en kombinationsbehandling, hvor man bruger al viden om kræft sammen med immunmodulerende immunterapi. Det mener Dag Rune Stormoen, der er læge på Rigshospitalets onkologiske afdeling og ph.d. Kandidat.
Indenfor blærekræft er det store fremskridt sket i forståelsen af blærekræft og dens genetiske variation – både indenfor diagnostik, og udviklingen af behandlingen. Man er gået fra at have prøvet alt muligt forskelligt for at se, om det virker til at få en forståelse af, hvordan kræftsygdommen fungerer og derefter lave lægemidler, så de virker på de områder, som driver kræften fremad.
– Lige nu er det særligt kombinationsbehandlinger med nye stoffer, vi er ved at udforske. Vi har brugt enormt lang tid på at finde ud af, hvordan vi skal kombinere og sætte behandlingen sammen, så den bliver bedst mulig for patienterne. Fra det øjeblik vi får et nyt præparat, som viser sig have en vis effekt, så tager det lang tid at finde ud af, hvordan vi skal kombinere det sammen med de øvrige behandlingsformer, der også kommer ud, forklarer Dag Rune Stormoen, der er læge på Rigshospitalets onkologiske afdeling.
Blærekræftbehandling – en langvarig
behandling
– Den kliniske gavn har foreløbig været begrænset til relativt få patienter med undtagelse af den nu udbredte immunterapi, som er en ny måde at behandle blærekræft på herhjemme. Det er gået lidt langsomt med at implementere det, men det handler både om, at de behandlende læger får vanen og erfaringen med at bruge det, og at patien-
terne bliver indforstået med, at blærekræftbehandling, er en langvarig behandling, og at den ikke bare er overstået efter kemoterapien, siger Dag.
Hvordan med overlevelsen?
For 15 år siden havde en patient med metastatisk blærekræft en gennemsnitlig overlevelse på 8 måneder.
– Den steg så til 12 måneder og med store fremskridt her for nylig med vedligeholdelsesbehandlingen immunterapi, så er vi i dag oppe på 22-24 måneder, siger Dag Rune Stormoen, der ikke mener, at det stopper.
– De store spring er kommet indenfor de sidste 10 år, så ser man 10 år frem, så vil det ikke undre mig, hvis man lægger yderligere 10-12 måneder på overlevelsen.
Det kræver kun én stor opdagelse
Dag Rune Stormoen vil ikke udelukke, at man kan gøre blærekræft til en kronisk sygdom.
– Vejen dertil, tror jeg, er kombinationsbehandling, hvor man bruger al vores viden om kræftens gentetik og mikromiljø og samspil med immunmodulerende midler. Ser vi i krystalkuglen, taler vi nok 25-30 år frem. Men igen – det kræver kun én stor opdagelse indenfor kræftforskning generelt, som kan gøre, at tingene virkelig rykker over hele linjen – også indenfor blærekræft.
Af Per Olkjær Nielsen, chefredaktør, Netdoktor.dk, Foto: iStockphoto.com
DECEMBER 2022 BLÆREKRÆFT ET KIG I KRYSTALKUGLEN 15
Dag Rune Stormoen, læge på Rigshospitalets onkologiske afdeling og ph.d. Kandidat. Fotograf Kaare Smith.
DK-AVEBL-00014 1. december 2021 blærekræftpatient.dk Lever du med blærekræft eller kender du én der gør? Find meget mere information her: