Atopisk Eksem

ATOPISK EKSEM

Cremen skal ud af tuben for at virke

→ SIDE 4

Livslang eksem: Jeg var dårlig til at lytte til min hud

→ SIDE 7

Frygt for bivirkninger kan stå i vejen for behandling

→ SIDE 8

Mor til barn med atopisk eksem: Det bliver bedre

→ SIDE 11

Atopisk eksem

September 2021

Udgiver

Atopisk eksem udgives af Netdoktor Media

Redaktion

Rikke Esbjerg (ansv.)

Sille Kristine Rasmussen

Mette Guldmann Thomsen

Malene Skov Petersen

Per Olkjær Nielsen

Layout

Stine Trampe Broch

Forside

Foto: istockfoto.com

Annoncesalg

Tina Ipsen

Vicki Bech Hansen

Redaktionen kan kontaktes på redaktionen@netdoktor.dk

Netdoktor Media

Møntergade 19

1140 København K

3 4 7 8 11 14

Leder

Mange får ikke den nødvendige behandling mod eksem pga. bekymringer, forbehold og manglende dialog med lægen.

Cremen skal ud af tuben for at virke

Nogle patienter med atopisk eksem kommer ikke i mål med behandlingen, fordi de ikke følger lægens anvisninger. Bedre dialog og mere tillid mellem patient og læge er vejen frem.

Livslang eksem: Jeg var dårlig til at lytte til min hud

Som yngre var Henrik rigtig dårlig til at tage hånd om sin eksem. I dag har han lært at passe bedre på sin hud, så han kan holde eksemet i skak.

Frygt for bivirkninger kan stå i vejen for behandling

Om det er mild hormoncreme eller biologisk behandling, så kan frygt for bivirkninger gøre, at man ikke følger sin behandling. Overlæge Mette Deleuran undertreger, hvor vigtigt det er, at man taler med sin læge - og at lægen lytter.

Mor til barn med atopisk eksem: Det kræver energi, men det bliver bedre

Annette er mor til Aksel på 4,5 år, som i flere år har lidt af atopisk eksem. En overgang var eksemet så slemt, at det gik ud over Aksels humør. I dag har de helt styr på eksemet, men vejen dertil var ikke nem.

Atopisk eksem øger risikoen

for andre sygdomme

Når man har moderat til svær atopisk eksem, har man desværre også risiko for visse andre sygdomme. Det skyldes i nogle tilfælde såkaldt type 2 inflammation.

Tal med lægen

Atopisk eksem er måske for mange bedst kendt under navnet børneeksem, men på trods af dét navn, kæmper mange stadig med hudlidelsen som voksne.

Den fortykkede, røde og kløende hud kan være en stor frustration i hverdagen, men det til trods er det ikke alle, der får fulgt den behandling, der skal holde eksemet i skak.

Det kan skyldes frygt for bivirkninger af den medicin, de får udskrevet hos hudlægen. Især hormoncremer kan vække bekymring, og måske kan man som forælder til et barn med atopisk eksem være særligt bekymret, når man hører ord som hormon- eller steroidcreme.

De bekymringer og forbehold skal man ikke sidde med selv, men tale med sin læge om, så man har et oplyst grundlag at vælge behandling ud fra. Hormoncremer findes i forskellige styrker, og lægen vil altid tage hensyn til, hvem der skal bruge præparatet, og hvor på kroppen det skal bruges.

Men selv når man følger behandlingen, kan man opleve, at den ikke får bugt med eksemet, og at den evindelige kløe forstyrrer i hverdagen. Her er det igen vigtigt, at man taler med sin læge. Og det er ligeså vigtigt, at lægen lytter til patienten og om nødvendigt justerer behandlingen. Det understreger speciallæge i hudsygdomme Mette Deleuran, som vi har talt med.

Atopisk eksem betyder også, at man har højere risiko for at udvikle andre sygdomme som for eksempel allergisk astma, høfeber og fødevareallergi. Det skyldes en inflammation i kroppen, som kaldes type 2 inflammation. Derfor er det vigtigt, at kende til symptomerne på disse sygdomme, så man kan reagere tidligt og eventuelt blive undersøgt hos lægen.

Vi håber, at dette magasin om atopisk eksem kan give dig noget viden du kan bruge, hvad enten du selv lider af atopisk eksem eller er pårørende til en med atopisk eksem.

God læselyst. Rikke Esbjerg, Læge og chefredaktør

Cremen skal ud af tuben for at virke

Nogle patienter med atopisk eksem kommer ikke i mål med deres behandling, fordi de ikke følger de anvisninger, de får af lægen. Bedre dialog og mere tillid mellem patient og læge er vejen frem.

remen skal ud af tuben, for at den kan virke. Den hjælper ikke, hvis den ligger i skuffen, eller recepten aldrig bliver indløst”.

Sådan lyder speciallæge i hudsygdomme Mette Deleurans motto. I sit daglige arbejde som overlæge på Klinik for Hud og Kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital møder hun af og til mennesker med atopisk eksem, der af den ene eller anden grund slet ikke får tilstrækkelig behandling.

Nogle gange er årsagen det, man i lægesprog kalder dårlig compliance – altså at den eksemramte for eksempel ikke får smurt sit eksem tilstrækkeligt eller får taget sine tabletter. Eller måske slet ikke får hentet medicinen på apoteket. Noget af ansvaret ligger hos patienten selv,

men Mette Deleuran understreger, at hudlæger og sygeplejersker også har et ansvar for at gøre sig umage med at tale med patienterne, så de føler sig trygge ved behandlingen og ved, hvad de skal gøre, når de kommer hjem.

– Et vellykket forløb forudsætter en god dialog mellem patient og læge

– Et vellykket forløb forudsætter en god dialog mellem patient og læge, hvor man får snakket om eventuelle forbehold, tvivl og bekymringer, så patienten bruger behandlingen på et oplyst grundlag, siger hun.

Hudlægen er ventetiden værd

En anden barriere, der kan stå i vejen for at komme i mål med sin behandling, er lange ventetider for at komme til hudlæge. Ventetider som

Af Sille Kristine Rasmussen, redaktør, Netdoktor.dk Foto: iStockphoto.com

ifølge Mette Deleuran desværre skyldes manglende kapacitet, fordi der er for få speciallægestillinger inden for specialet.

– Hvis behandlingen ikke virker, må man tage en snak om, hvad der så kan gøres

– Det er meget sparsomt, hvad vi har af hudlæger både i speciallægepraksis og på hospitalerne i forhold til befolkningsstørrelsen. Det resulterer i, at folk med hudproblemer ofte er underbehandlede eller måske lidt skævt behandlet, fordi de ikke kan komme til hudlæge tidligt i forløbet. I Vestdanmark kan der gå op til et halvt år, før man kan komme til hudlæge, hvis man har let til moderat hudsygdom. Det er et væsentligt problem, og det harmonerer ikke med myndighedernes ønske om lighed i sundhed, påpeger hun.

Det er imidlertid vigtigt ikke at give op, selvom udsigten til at komme i behandling hos en speciallæge er lang. Det gælder ikke mindst, hvis man lider af moderat eller svær eksem, som ikke kan slås ned med de steroidcremer, som de alment praktiserende læger primært behandler med.

– Når man kommer til hudlæge og eventuelt videre i hospitalsregi, er der flere forskellige muligheder. Derfor er man ikke ladt i stikken, hvis man ikke kan tåle en behandling eller ikke ønsker at få den på grund af bivirkninger. Hvis den behandling, man iværksætter, ikke virker, må man tage en snak om, hvad der så kan gøres. I dag har vi mange gode behandlinger til rådighed, siger Mette Deleuran.

Netdoktors nyhedsbreve giver dig nøje udvalgt viden om sygdom og sundhed

Gør som 18.000 andre og

skriv dig op til et eller flere af Netdoktors nyhedsbreve.

Tilmeld dig bl.a.:

• Nyhedsbrevet om Migræne

• Nyhedsbrevet om Brystkræft

• Nyhedsbrevet om Diabetes

Tilmeld dig tema-nyhedsbrevene her

Livslang eksem: Jeg var dårlig til at lytte til min hud

Stjålet nattesøvn og ulidelig kløen har været en flittig gæst gennem hele Henrik

Friborg Madsens 36 år lange

liv. Heldigvis har han med en proaktiv tilgang og den rette creme fundet opskriften på at holde eksemet i skak.

Af Malene Skov Petersen, redaktør, Netdoktor.dk Foto: iStockphoto.com

Henrik Friborg Madsen mangler proteinet filagrin i huden, og det har svækket hans hudbarriere, så han lettere udvikler kløende, skællende hud. Henrik bor med sin kone og otteårige datter og arbejder som deltidsbrandmand, handicaphjælper og fotograf.

Hormoncreme blev første skridt

til lindring

Som barn var Henrik Friborg Madsen plaget af eksem i forskellige grader, og en ny creme med binyrebarkhormon blev første skridt mod effektiv behandling.

– jeg var blevet rigtig, rigtig dårlig i starten af 20’erne til at lytte til min hud

– Som lille da brugte vi rigtig meget Fucidin (antibiotikcreme, red.) til at tage de store, betændte revner, jeg fik. Men på et tidspunkt, jeg var barn, da fik jeg det så voldsomt på især fingrene, at jeg var nødt til at få noget hormoncreme.

Men eksemet blev alligevel værre, da Henrik nåede starten af 20’erne.

– Der havde jeg også rigtig meget eksem, for jeg var blevet rigtig, rigtig dårlig i starten af 20’erne til at lytte til min hud. Og kroppen forandrer sig, og der sker så mange andre ting.

Det gav pote at være proaktiv

Da Henrik rundede de 25, begyndte han for alvor at give sin eksem den opmærksomhed, der blev opskriften på en hud i bedre balance.

– det skal simpelthen tages i opløbet jo

– Efter jeg blev gift og fik lidt ro på livet, kunne jeg egentlig godt begynde at mærke, at jeg lige skulle tage mig lidt af min hud. Der kom lidt mere fokus på det med at få smurt med hormoncreme. Jeg fik fokus på at få vasket voksen ud af håret, alle de her bittesmå dagligdags ting, som måske virker så basale. Når jeg skulle i byen, tog jeg mit eget sengetøj med, for jeg kan ikke tåle Neutral sengevask. Og jeg tager ikke på ferie uden hormoncreme, for kommer der et udbrud, står man der i fire dage med eksem, der bare vokser og vokser og vokser. Det kan udarte sig til et regulært helvede at komme igennem bagefter. Det skal simpelthen tages i opløbet jo.

Med hormoncreme og alle de forebyggende tiltag, Henrik gør i hverdagen, er hans eksem i dag under kontrol det meste af tiden.

Henrik Friborg Madsen, privatfoto

Frygt for bivirkninger kan stå i vejen for behandling

Præparater til behandling af atopisk eksem kan have bivirkninger, og netop derfor skal de udskrives af en læge. Tal med lægen om de bivirkninger, du eventuelt frygter – det kan være første skridt på vejen til at få styr på din hudlidelse.

Af Sille Kristine Rasmussen, redaktør, Netdoktor.dk Foto: iStockphoto.com

Behandlingen af atopisk eksem spænder lige fra mild hormoncreme til behandling med biologiske lægemidler, og alvoren af bivirkningerne kan være sammenhængende med, hvor potente og indgribende lægemidler, man bruger. Men frygten for bivirkninger findes i alle dele af behandlingsspektret.

Det kan Mette Deleuran, der er overlæge på Klinik for Hud og Kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital, skrive under på. Hun møder jævnligt folk med atopisk eksem, der har tendens til at smøre i for kort tid og med for milde præparater, fordi de er bange for bivirkninger fra steroidcremerne.

– frygten kan skyldes flere ting

Frygt for steroidcreme

Frygten kan skyldes flere ting. For eksempel at folk i ens omgangskreds har advaret mod steroidcremer, eller at man har læst om steroidcremer i forskellige sociale grupper på nettet.

– Nogle har måske været ved hudlægen og fået besked på, at de skal smøre dagligt i 14 dage og derefter trappe ned, og når de så har hentet steroidcremen på apoteket, kan både andre sundhedspersoner, venner og bekendte sige ”Uhhh pas nu endelig på med steroidcreme”. Det er imidlertid vigtigt, at man har tillid til den behandlingsplan, man har fået lagt og ikke laver om på den, uden at konsultere sin læge først, understreger Mette Deleuran.

Behandlingen skal tilpasses den enkelte

Steroidcremerne hører typisk til behandlingen af den milde eksem i kombination med fugtighedscreme, men bruges også i høj grad i kombination med andre behandlinger, både i speciallægepraksis og på hospitalerne, hvor folk med moderat og svær eksem bliver behandlet.

Mette Deleuran fastslår, at man ikke skal være bekymret for at bruge steroidcremer – man skal bare bruge dem rigtigt og efter de smøreanvisninger, man får fra lægen. Der findes også steroidpræparater med forskellig styrke, og lægen vil tage hensyn til, hvem der skal bruge præparatet, og hvor på kroppen det skal bruges.

– For eksempel er huden i ansigt og hudfolder tyndere og mere sart, end huden i håndflader og på fodsåler, og som hovedregel bruger man de mildeste på den tynde hud og de mere potente lægemidler på områder med tyk hud, siger hun og tilføjer:

– Små børn vil eksempelvis også få udskrevet mildere præparater end voksne, fordi de har større risiko for at få bivirkninger. For det første fordi deres hud er tyndere, og for det andet er deres hudareal i forhold til kropsvægt større.

De mest almindelige bivirkninger ved for intensiv behandling og langvarig behandling med steroidcremerne er øget behåring, tynd hud, strækmærker og hudblødninger. I den tungere ende af bivirkningsskakalen er udvikling af knogleskørhed og stigning i blodsukkeret hos folk med type 2 diabetes.

– Bivirkningerne kommer først, når man har brugt de potente steroidcremer intensivt over en længere periode, og det bivirkningsstadie skal man helst ikke nå nu om dage. Vi har rigtig gode behandlinger til rådighed, så hvis man i længere tid har haft behov for at smøre dagligt for at holde eksemet nede, er det tid til at gå et trin op ad behandlingsstigen og prøve lysbehandling eller en systemisk behandling i form af tabletter eller injektioner, siger Mette Deleuran.

... man skal ikke være bekymret for at bruge steroidcremer – man skal bare bruge dem rigtigt

Holder vågent øje med patienterne

Tabletbehandlinger tilhører gruppen af lægemidler, som kaldes systemisk behandling, fordi den påvirker hele kroppen i modsætning til lokal behandling. Systemisk behandling bruges til moderat til svær atopisk eksem og virker ved at dæmpe det overaktive immunsystem som resulterer i eksemaktivitet. Derfor er en af bivirkningerne en let øget risiko for infektioner.

– Et lægemiddel som cyclosporin kan også give forhøjet kolesterolindhold i blodet og forhøjet blodtryk, men det er jo noget, vi tager højde for ved at kontrollere patienterne jævnligt og sætte dosis ned eller stoppe behandlingen, hvis det bliver et problem, siger Mette Deleuran.

… hvis behandlingen ikke fungerer, kan den jo stoppes igen

I de senere år er der også blevet godkendt et biologisk lægemiddel til behandling af atopisk eksem, som også dæmper specifikke dele af immunforsvarets aktivitet. Denne behandling indeholder det aktive stof dupilumab, der hæmmer nogle proteiner, som er meget aktive, når man har atopisk eksem. En anden nye behandlig indeholder det aktive stof baricitinib, der hæmmer nogle bestemte signalveje i immunsystemet, der er aktive ved eksem. Mange nye behandlinger er desuden på vej til at blive godkendt af myndighederne.

De biologiske lægemidler bliver kun givet på hospitaler, og her er der også tale om behandlinger, hvor man følger patienterne nøje.

– I de tilfælde hvor der er blodprøver involveret, plejer jeg at sige til mine patienter, at deres opgave er at få de blodprøver taget, som jeg har ordineret og ringe til mig, hvis de oplever bivirkninger. Min opgave er så at tage dem alvorligt, når de ringer ind ved problemer og kontrollere på deres blodprøver. Så både læge og patient har nogle ting, vi skal gøre, for at behandlingen går op i en højere enhed, siger Mette Deleuran.

Man kan altid stoppe igen Hendes oplevelse er, at patienter nogle gange takker nej til behandlinger, fordi de er bange for at blive fastlåst i dem:

– Nogle patienter opfatter det som om, at hvis de siger ja til en behandling, så skal de fortsætte, uanset om de har det godt med det eller ej. Men det skal de jo på ingen måde. Nogle gange skal der måske lidt mere tålmodighed til, for at man kan se en effekt, men hvis behandlingen ikke fungerer, kan den jo stoppes igen, og så må man finde en anden løsning.

TRIN I BEHANDLING AF ATOPISK EKSEM

Det typiske behandlingsvalg for atopisk eksem:

1. Mild til moderat atopisk eksem:

Fugtighedscremer samt behandling med lokalsteroider i lav til moderat styrke. Evt. også behandling med ikke-steroidholdige behandlingscremer eller salver, der indeholder calcineurinhæmmer.

2. Moderat til svær atopisk eksem:

Fugtighedscremer samt behandling med lokalsteroider i moderat til høj styrke og/eller ikke-steroidholdige behandlingscremer eller salver, der indeholder calcineurinhæmmer, lysbehandling samt systemisk behandling, tabletbehandling eller biologisk terapi.

3. Svær atopisk eksem, der ikke har effekt af anden behandling

Systemisk tabletbehandling og/eller biologisk behandling.

Fire gode grunde til at tilmelde dig

vores mange

tema-nyhedsbreve: Du får:

1. Interessant og nyttig viden om sundhed og sygdom.

2. Vigtig information om patientrettigheder, støttemuligheder og garantier.

3. Tips og råd om sygdom og sundhed.

4. Alt sammen helt gratis. Tilmeld dig tema-nyhedsbrevene her

Mor til barn med atopisk eksem:

- Det kræver energi, men det bliver bedre

Af Mette Guldmann Thomsen, redaktør, Netdoktor.dk Foto: iStockphoto.com

Det var en lang rejse for Anette Ryberg og hendes mand, da de tørre pletter på sønnen Aksels hud viste sig at være atopisk eksem.

Anette Ryberg er mor til Aksel på 4,5 og

Karl på 1,5 år, og til dagligt arbejder hun som gymnasielærer. De fleste småbørnsforældre ved, at en hverdag med arbejde, daginstitutioner, fritidsaktiviteter og huslige gøremål indeholder en masse rutiner og praksisser. For Aksel er de daglige smøringer med cremer mod atopisk eksem endnu en rutine, og den dag i dag er hans eksem så velbehandlet, at han end ikke mærker til, at han har eksem. Men sådan har det ikke altid været.

– Aksel har haft atopisk eksem fra han var helt lille. Faktisk fra han var ganske få måneder gammel, men hvor det ikke var så slemt. Han havde en tør plet på sin kind, så vi var til lægen med ham, da han var omkring et halvt år, hvor vi bare fik at vide, at det var tør hud, fortæller Anette Ryberg.

Atopisk eksem: Hvad så nu?

Omkring 1-års-alderen begynder det at sprede sig til andre områder af hans krop, og det får Anette til igen at henvende sig til sin læge. Lægen konstaterer denne gang, at det er atopisk eksem, og de får en recept på hormoncreme, som sætter en masse tanker i gang.

– Vi var ærligt talt ikke særligt gode til at bruge hormoncremen, fordi vi ikke syntes, det var særlig rart at smøre det på sit lille barn. Så fra han var 1,5 til 2 år, eskalerede det, og han endte med at udvikle atopisk eksem i svær grad. Han er under behandling nu, og vi har haft det under fuldstændig kontrol i lang tid, men i starten prøvede jeg også en masse andre ting.

Anette Ryberg og hendes to drenge, Aksel og Karl, privatfoto

Anette forsøgte sig blandt andet med ekstra olie i kosten, undlod tomater og gav fiskeolie. Dertil tog hun selvfølgelig al uld ud af Aksels garderobe – et vigtigt træk for ikke at skabe unødig kløe.

– vi kunne mærke, at alt hans fokus lå på at lindre kløen

– Vi var måske lidt naive omkring det og tyede til en masse andre gode råd, fordi det da havde været rarere, at det kunne have hjulpet fremfor stærke cremer. Det kan helt sikkert virke for nogen, men hvis man har eksem i en så svær grad, som Aksel har, så kan det ikke tage det alene. Det tror jeg simpelthen ikke på i dag.

Frygten for bivirkninger

Det var især frygten for hormonforstyrrende stoffer, der fik Anettes alarmklokker til at ringe, da hun hørte ordet hormoncreme.

– Navnet gør, at man stejler, fordi man har så mange negative associationer til det ord. Det er jo godt, at man reagerer på det, fordi man ved noget om hormonforstyrrende stoffer, men problemet er, at det jo ikke er det, cremen er. Jeg tror desværre, at navnet gør, at mange forældre til børn med atopisk eksem bliver bekymrede på en helt anden måde, end man gør med andre typer medicin. Det er en skam, for det er jo en kronisk sygdom, der skal behandles med medicin.

Han var bare slet ikke rigtig glad

Anette brugte meget energi på at finde den rigtige vej frem, og det fyldte meget for hele familien. I høj grad for Aksel, fordi eksemen var tiltagende, kløede utrolig meget og generede ham.

… det er jo en kronisk sygdom, der skal behandles med medicin

– Til sidst, da det var virkelig slemt, var han bare slet ikke rigtig glad. Vi kunne mærke, at alt hans fokus lå på at lindre kløen. Det var som om, at han havde svært ved rigtigt at koncentrere sig om at lege og gøre de ting, han plejede at gøre.

På det tidspunkt er Aksel to år, og eksemen har spredt sig til næsten hele kroppen. Anette og hendes mand har efterhånden prøvet så meget forskelligt, at situationen føles håbløs.

– Vi var nået til et punkt, hvor vi godt kunne se, at det bare blev værre og værre, og at der skulle ske noget nu. Vi havde brug for, at nogen tog sig god tid til os.

Vejen frem og fri for udbrud

De kontakter et privathospital, og her viser det sig, at Aksels eksem er inficeret med stafylokokker, så første skridt er en skrap behandling med creme med antibiotika. Allerede inden for tre uger oplever Anette en markant bedring.

– Aksel var blevet glad og helt forandret, men det var også med en stor indsats med stærke cremer og med smøring flere gange om dagen. Så fandt vi jo så ud af, at det selvfølgelig var det her, vi var nødt til at køre videre med.

– vi fik det banket ned og fandt en rytme i at få smurt

Umiddelbart efter besøget på privathospitalet går Anette til egen læge og får en henvisning til Bispebjerg Hospital, hvor de kommer ind i et godt forløb og siden har været tilknyttet. Faktisk har der været kontrol over Aksels eksem, siden han var 2,5 år.

– Vi fik det banket ned og fandt en rytme i at få smurt. Ikke bare klatsmurt, men med de mængder, der blev ordineret. Nu er han 4,5 år, og vi kender fundamentet af cremer, for at han ikke får udbrud. Man skal som forældre lægge et arbejde i at finde ud af, hvad der skal til, og det kan tage tid. Det er det værd for så at nå dertil, hvor ens barn kun ved, han har eksem, fordi han skal smøres med creme og selvfølgelig synes, det er irriterende.

Hvad siger læserne om Netdoktors tema-nyhedsbreve?

• ”Man får rigtig mange gode råd. Og noget man ikke vidste noget om”.

• ”Det er rart at få en samlet beskrivelse af, hvilken hjælp man kan få”.

• ”Glæder mig til næste nyhedsbrev!”

Tilmeld dig tema-nyhedsbrevene her

Atopisk eksem øger risikoen for andre sygdomme

Atopisk eksem har sammenhæng med en række andre sygdomme. I nogle tilfælde skyldes det, at sygdommene har den samme underliggende immunrespons, som kaldes type 2 inflammation.

Af Sille Kristine Rasmussen, redaktør, Netdoktor.dk Foto: iStockphoto.com

Når man har moderat til svær atopisk eksem, har man desværre også større risiko for visse andre sygdomme. Nogle af dem har slægtskab med atopisk eksem, der er en inflammatorisk hudsygdom. Inflammation er en form for irritations- eller betændelsestilstand i huden, som opstår, når immunforsvaret aktiveres og frigiver nogle stoffer, som blandt andet giver rødme, skældannelse, revner og kløe i huden. I løbet af de senere år har man fundet ud af, at der er nogle af de samme inflammationsmekanismer på spil ved atopisk eksem, allergisk astma, høfeber, næsepolypper og den mere sjældne sygdom eosinofil øsofagit, som er en allergisk reaktion i spiserøret. Den underliggende inflammationsmekanisme i disse sygdomme kalder man type 2 inflammation.

- Hvis man har en af sygdommene, har man altså en større risiko for at få en eller flere af de andre sygdomme, fortæller overlæge Mette Deleuran fra Klinik for Hud og Kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital.

– nogle forældre tror, at fødevareallergi er årsag til eksem, men sådan er det ikke

Større risiko for fødevareallergi

Men det er ikke kun disse sygdomme, man skal have i kikkerten. Helt små børn med svær atopisk eksem har også større risiko for at udvikle fødevareallergi, end andre børn.

– Nogle forældre tror, at fødevareallergi er årsag til eksem, men sådan er det ikke. Fødevareallergi er en selvstændig sygdom, men dem, der har atopisk eksem, har større risiko for også at have fødevareallergi. Derfor bør man overveje, om især børn med moderat til svær atopisk eksem har komplicerende fødevareallergi, og så få testet sit barn, hvis der er en begrundet mistanke, siger hun.

Symptomer på fødevareallergi kan for eksempel være hvæsende vejrtrækning, tynd mave, nældefeber og kløe kort tid efter, at man har indtaget et fødeemne, man er allergisk overfor.

Psykiske lidelser og atopisk eksem

Ifølge Mette Deleuran har små børn med svær eksem også øget risiko for at udvikle ADHD.

Man kender ikke den nøjagtige årsag til sammenhængen, men man har en ide om, at det kan skyldes, at børnene bliver meget forstyrret i deres søvn tidligt i barnealderen på grund af kløe.

Derudover, fortæller overlægen, ser man også en overhyppighed af angst og depression blandt patienter med moderat til svær atopisk eksem, og graden af de psykiske belastninger følger sværhedsgraden af eksemet.

– en viden om sammenhæng med andre sygdomme kan være et skridt i retning af en bedre behandling

– Vi kan se, at når vores patienter får nogle af de nye effektive behandlinger for deres eksem, så afhjælper det også deres psykiske lidelser, så de får færre symptomer. Det betyder ikke, at man kan helbrede svær depression med en effektiv eksembehandling, men det kan i hvert fald indikere, at de psykiske lidelser også har en sammenhæng med atopisk eksem, siger hun.

Vigtigt at være opmærksom på andre sygdomme

En viden om sammenhæng med andre sygdomme kan være et skridt i retning af en bedre behandling. Men det kræver, at både patienter og læger er opmærksomme på sammenhængen.

– Når et barn for eksempel holder op med at lave sport, kan det være, fordi det svier og brænder i huden, når barnet sveder, men det kan også være på grund af åndenød og en astma, som ikke er blevet opdaget. Når en hudlæge har en patient med svær atopisk eksem, er det derfor vigtigt at spørge ind til, om patienten også har natlig hoste eller åndenød, når vedkommende anstrenger sig fysisk. Eller om patienten oplever løbende næse eller røde øjne i pollensæson, hvilket kan være tegn på høfeber. På samme måde skal lungemedicinerne være opmærksomme på også at spørge ind til eventuelle hudproblemer. Det er altså rigtig vigtigt, at både patient og læge tænker lidt bredere og har en viden om de sygdomme, som er oplagte at få afdækket, når man er stærkt plaget af atopisk eksem, siger Mette Deleuran.

Tak, fordi du læste med.

Hver måned kommer over 1 million danskere til os for at få svar om sundhed og sygdom. Vi er der også for dig.