ADHD

ADHD

ATTENTION DEFICIT HYPERACTIVITY DISORDER

ADHD-hjernen

går på standby

→ SIDE 4

Sådan kan ADHD behandles

→ SIDE 8

”ADHD gør mig rig på ideer”

→ SIDE 14

Video: Sådan bruger du din energi rigtigt

→ SIDE 15

ADHD

April 2022

Udgiver ADHD udgives af Netdoktor Media

Redaktion

Rikke Esbjerg (ansv.)

Christine Foss, redaktør

Per Olkjær Nielsen, chefredaktør

Layout

Stine Trampe Broch

Forside

Foto: iStockphoto.com

Annoncesalg

Tina Ipsen

Vicki Bech Hansen

Redaktionen kan kontaktes på redaktionen@netdoktor.dk

Netdoktor Media

Møntergade 19

1140 København K

3 4 7 8 12 14 15

Leder

I løbet af de seneste 10 år er der sket en fordobling i antallet af voksne, der er i behandling for ADHD.

ADHD-hjernen går på standby

En hjerne med ADHD kan sammenligns med en bærbar computer. Når man ikke bruger den, så lukker den ned og går i dvale for at spare på strømmen. Psykiater Jakob Ørnberg forklarer her, hvad der sker i hjernen og kroppen, og hvorfor man får ADHD.

Ubehandlet ADHD koster penge og livskvalitet

ADHD tager føringen i kedelige statistikker om psykiatriske diagnoser, misbrug og arbejdsløshed. Derfor er det vigtigt, at ADHD bliver opdaget, og personen bliver tilbudt behandling.

Sådan kan ADHD behandles

En kombination af medicin, bedre søvn og læring om ADHD er blandt andet nogle af de ting, som er nødvendige, når man behandler ADHD.

Myter og fakta om ADHD

Der er mange myter omkring ADHD. ”Folk med ADHD kan ikke koncentrere sig” og “Der er flest drenge med ADHD” er blot nogle af dem.

”ADHD gør mig rig på ideer”

28-årige Camilla Jonsson fik for to år siden konstateret ADHD. Siden er hun begyndt på medicin. Her fortæller hun om de positive ting, som ADHD også kan bidrage med.

Video: Sådan bruger du din energi rigtigt

Tine Hedegaard, programleder i ADHD-foreningen, guider dig på 5 minutter igennem, hvordan du bruger din energi bedst muligt.

Flere kommer i behandling for ADHD

I løbet af de seneste 10 år er der sket en fordobling i antallet af voksne, der er i behandling for ADHD. Det skyldes blandt andet, at der er kommet mere fokus på tilstanden, så flere nu bliver fundet og kommer i behandling. Det er godt nyt, for det kan have konsekvenser at gå rundt med uopdaget ADHD.

Statistisk set har personer med uopdaget ADHD for eksempel flere psykiske diagnoser, kortere uddannelse og lavere indkomst. Det koster både for den enkelte og for samfundet, nærmere bestemt knap 3 milliarder årligt. Det fortæller psykiater Anne Philipsen mere om i artiklen “Uopdaget ADHD koster penge og livskvalitet”.

Magasinet går også i dybden med, hvad ADHD egentlig er, og hvordan det kommer til udtryk. Psykiater Jakob Ørnberg sammenligner for eksempel ADHD-hjernen med en bærbar computer, der nogle gange går i dvale for at spare på strømmen. Han forklarer, hvordan det påvirker opmærksomhed og fokus i artiklen “ADHD-hjernen går på standby”.

I artiklen “Sådan kan ADHD behandles” kan du læse om behandling af ADHD med både medicin, læring om tilstanden og håndteringsstrategier, der skal skabe struktur i hverdagen. Læs også med, når vi rydder op i myter om ADHD, og læs Camillas fortælling om at bruge styrkesiderne ved ADHD i et kreativt fag.

Er du træt af at læse, kan du se videoen “Få energiregnskabet til at gå op”, hvor vi guider dig til at fordele energien fornuftigt ud over dagen i tre simple trin.

Vi håber, at dette magasin om ADHD kan give dig noget viden, du kan bruge – uanset om du selv har ADHD eller er pårørende til én med ADHD.

Per Olkjær Nielsen, chefredaktør

En hjerne med ADHD har sværere ved at regulere opmærksomhed, fokus og energiniveau. Hjernen går simpelthen på standby for at spare på strømmen, og det gør, at den ofte fungerer som en ‘træt’ hjerne.

Af Christine Foss Henriksen, redaktør, Netdoktor.dk Foto: iStockphoto.com

Man mener, at lidt over tre procent af den voksne danske befolkning har ADHD. Tilstanden giver problemer med reguleringen af blandt andet opmærksomhed, og hvor meget energi man har til at fokusere og koncentrere sig. Her ser vi nærmere på, hvad der sker i hjernen og kroppen, og hvorfor man får ADHD.

ADHD i hjernen, i kroppen og set udefra I HJERNEN

ADHD er bedst beskrevet som en reguleringsvanskelighed, forklarer psykiater Jakob Ørnberg. Først og fremmest har hjernen svært ved at regulere ens opmærksomhedsfunktion, altså hvor meget energi og overskud man har til at sidde og lytte og koncentrere sig, fokusere og huske. Hjernen har også svært ved at regulere følelser, døgnrytme, motorik og impulser, og så bliver den ofte træt og går i en slags dvale, fortæller han:

Hjernen går simpelthen på standby for at spare på strømmen

– Jeg sammenligner en hjerne med ADHD med en bærbar computer. Når man ikke bruger den, så lukker den ned og går i dvale for at spare på strømmen. Så medmindre det er uhyre interessant, eller man føler sig presset og stresset, så vil hjernen lukke ned og gå i dagdrømme-mode.

I KROPPEN

ADHDhjernen går på standby ADHDhjernen går på standby

Når hjernen bliver træt, kan kroppen gøre to ting:

1. Gå ned i andet gear, hvor man bare sidder og hænger lidt, er fraværende og i dvale. Det kaldes også ADD, hvor H’et fra hyperaktivitet er fjernet.

2. Gå i sjette gear for at holde sig vågen ved hele tiden at være aktiv, tale og rende rundt. Det kender man som ADHD, hvor H’et står for hyperaktivitet.

Psykiater Jakob Ørnberg Privatfoto

Opdelingen i kategorier er ikke så skarp, og nogle har elementer af begge dele, forklarer Jakob Ørnberg.

SET UDEFRA

Uanset om der er tale om ADHD eller ADD, vil man udefra kunne se et menneske, som tit svinger meget i humør, som er udfordret med at holde styr på tingene, for eksempel komme til tiden, få ryddet op, betale sine regninger og lignende praktiske gøremål.

Se også Netdoktors video

”Sådan bruger du din energi rigtigt”, som guider dig til at få energien til at række hele dagen.

For at få diagnosen skal ADHD påvirke hverdagen

For at få diagnosen ADHD skal man kunne konstatere to ting.

1. At man har en hjerne, der hurtigere bliver træt eller har svært ved at koncentrere sig og fokusere.

2. At de vanskeligheder har væsentlig betydning for ens livskvalitet på en negativ måde. Det vil sige, at man oplever at være udfordret, være på overarbejde og blive belastet.

ADHD har været kendt i århundreder

Ifølge Jakob Ørnberg tyder alt på, at ADHD er en såkaldt biologisk variation, og op til 80 procent skyldes arvelighed. ADHD har eksisteret længe, og man kan se beskrivelser mange århundreder tilbage af mennesker med symptomer, som er centrale for ADHD.

Generelt kommer flere i behandling for ADHD, specielt voksne

– Rent evolutionært har det faktisk været meget smart at have nogle folk i en gruppe, der var lidt impulsive, lidt modige, lidt hurtige på aftrækkeren. Det har der også nogle gange kunnet komme noget nyt ud af i stedet for at være overforsigtige, forklarer Jakob Ørnberg.

Medicin giver hjernen energi

– Måske har du hørt, at ADHD-medicin har en opkvikkende virkning hos personer uden ADHD. “Hvorfor skal man have medicin, der giver energi til hjernen, hvis man er hyperaktiv?”, kan man spørge sig selv. Jakob Ørnberg giver forklaringen her:

– Det er faktisk rigtigt, at ADHD-medicin giver energi til hjernen. Det at have kontrol over sin hjerne og alle de elektriske impulser, følelser, tanker og idéer, man har, kræver enormt meget energi. Når man mangler energi i ‘kontroltårnet’, så bliver man hyperaktiv og impulsiv og rundt på gulvet. Men når man får noget medicin, der giver energi, så vågner hjernens kontroltårn op, og så bliver man faktisk mere rolig.

Læs mere om behandling i artiklen:

Sådan kan ADHD behandles

Flere kommer i behandling

Generelt kommer flere i behandling for ADHD, specielt voksne. I løbet af de sidste 10 år er antallet af danskere på 25-44 år, der bruger ADHD-medicin, mere end fordoblet (Kilde: Sundhedsdatastyrelsen).

– Grunden til at vi ser en vedvarende stigning i antallet af folk, der kommer i behandling, er, at vi har fået en øget opmærksomhed på det generelt. Desuden går der mange voksne rundt, som ikke blev opdaget, da de var børn, fordi man ikke vidste nok om ADHD dengang. Dem får vi øje på nu og kan komme i gang med at hjælpe dem, siger Jakob Ørnberg.

Han fortæller, at på trods af denne stigning er der stadig kun omkring én procent af befolkningen i behandling.

– Ser vi på, hvor mange der burde være i behandling, så snakker vi to til tre procent af befolkningen, så vi er stadig langt, langt bagud, hvis vi skal hjælpe de her mennesker ordentligt, siger han.

Går du med en mistanke?

– Folk forbinder ikke indre uro, overspisning, dårlig søvn og manglende impulshæmning med ADHD. Psykiater Anne Philipsen

Lyt til Netdoktors podcast om ADHD som voksen, hvor psykiater Anne Philipsen fortæller om de ting, du som voksen skal være opmærksom på hos dig selv eller dem, du har nær.

Lyt til podcasten her

Personer med ubehandlet ADHD tager føringen i kedelige statistikker som psykiatriske diagnoser, misbrug og arbejdsløshed. Det er vigtigt, at ADHD bliver opdaget, og personen bliver tilbudt behandling, understreger psykiater.

ADHD påvirker opmærksomheden og gør en mere impulsiv. Det kan give problemer og gøre det svært at gå i skole eller fastholde et arbejde. Det kan ses i statistikkerne, hvor personer med ubehandlet ADHD har kortere uddannelser og oftere er arbejdsløse. I tilgift har flere et misbrug og psykiatriske diagnoser.

”Vi presser folk i vores samfund i dag”

Psykiater Anne Philipsen fortæller, at 80 procent af voksne med ubehandlet ADHD desværre har to eller flere psykiatriske diagnoser udover ADHD. Det kan for eksempel være depression, angst, misbrug, selvskade eller OCD. Anne Philipsen tilskriver statistikkerne flere ting:

– Vi presser folk i vores samfund i dag. Der var tidligere en masse jobs, der var til at håndtere uden en uddannelse. Det kan du ikke rigtig i dag, siger hun og fortsætter:

– Det er svært at leve med indre uro, og mange finder måder at håndtere det på, for eksempel misbrug af hash eller alkohol, der hjælper til at give ro. Det kan være rigtig hårdt at leve med ubehandlet ADHD.

Koster tre milliarder om året

Ubehandlet ADHD kan koste meget for den en-

Ubehandlet ADHD i tal

● Kortere uddannelse

○ I gennemsnit to-tre år kortere uddannelse.

● Færre har et arbejde

○ 33 procent har et arbejde mod 67 procent af dem uden ADHD.

● Lavere indkomst

○ I gennemsnit 4.000 kr. mindre pr. måned udbetalt.

● Flere psykiatriske diagnoser

○ I gennemsnit 2,5 diagnose, hvor andre har 0,3.

● Flere straffet for kriminalitet

○ 47 procent er straffet for en kriminel handling (herunder også bøde) mod 20 procent af dem uden ADHD.

Kilde: ADHD-foreningen og Costing Adult Attention Deficit Hyperactivity Disorder, David Daley, Rasmus Højbjerg Jacobsen, Anne-Mette Lange, Anders Sørensen og Jeanette Walldorf, 2015

kelte, men også for samfundet. I et stort dansk studie har forskere regnet sig frem til, at ubehandlet ADHD årligt koster knap tre milliarder kroner. Det skyldes hovedsageligt offentlige overførsler såsom kontanthjælp samt udgifter til sundhedsvæsenet.

Det kan være rigtig hårdt at leve med ubehandlet ADHD

Rigtige mennesker

Anne Philipsen minder om, at statistikkerne ikke bare er tal, men rigtige mennesker.

– Det her er nogens elskede familiemedlemmer, som har problemer. Det her er rigtige mennesker, som fortjener hjælp.

Af Christine Foss Henriksen, redaktør, Netdoktor.dk Foto: iStockphoto.com

Sådan kan ADHD behandles

Hvis ADHD påvirker dig negativt i det daglige og forhindrer dig i at gøre de ting, du gerne vil, så er der god grund til at behandle ADHD. Det foregår ved en kombination af blandt andet medicin, bedre søvn og læring om ADHD.

Af Christine Foss Henriksen, redaktør, Netdoktor.dk Foto:iStockphoto.com

Istenalderen har det givet god mening at have personer i en gruppe, som sover dårligt, handler hurtigt og har opmærksomheden spredt ud over alt. Så havde vi nemlig nogle rigtig gode nattevagter. Det forklarer Anne Philipsen, som er privatpraktiserende psykiater og har behandlet ADHD i 15 år. Hun fortsætter:

– Men i vores samfund i dag kan det give problemer, fordi vi ofte forventes at kunne sidde stille og koncentrere os om én ting i lange perioder ad gangen. Når personer med ADHD skal lave opgaver, der keder dem, så lukker deres hjerne simpelthen ned for at spare energi til, når der

sker noget meget spændende eller farligt. I de situationer fungerer deres hjerne cirka lige så godt, som hvis vi andre blev vækket klokken fire om natten og bedt om at lave vores skatteregnskab.

Mange af vores store kunstnere, sportsfolk og professorer har ADHD

Det kan give problemer med skole, arbejde og daglige gøremål, og derfor kan det være nødvendigt at behandle ADHD.

Hvornår bør man behandle ADHD?

Til spørgsmålet om hvornår man bør behandle ADHD, svarer Anne Philipsen, at det er tilfældet, når personen:

1. Lider under tilstanden

2. Har funktionsnedsættelse

Det betyder, at hvis man dagligt er generet af sin ADHD og har problemer med at gøre ting, som man ellers burde kunne på baggrund af sin intelligens, for eksempel at gøre en uddannelse færdig, så er der grund til at behandle ADHD, fortæller Anne Philipsen og fortsætter:

Anne Philipsen, psykiater. Privatfoto.

– Mange af vores store kunstnere, sportsfolk og professorer har ADHD. Under de rette omgivelser kan det være en superkraft, og i andre kan det være, som en patient sagde, “En gave der kommer med en knytnæve i hovedet”.

Behandlingen er viden og medicin

– Vi ved, at medicin hjælper. Vi ved, at terapi i form af psykoedukation, altså læring om ADHD, hjælper. Vi ved også, at hvis man gør begge dele samtidig, så hjælper det mere end summen af de to, altså lidt ligesom to plus to giver fem, forklarer Anne Philipsen.

Folk med ADHD har, hvad der svarer til jetlag hver dag

Dog begynder behandlingen på Anne Philipsens klinik ikke med medicin fra starten. Hun forklarer, at det er vigtigt, at søvnen er god. For hvis man ikke får sovet ordentligt, så har man en masse kamphormoner i kroppen, som forværrer ADHD. Desuden har mange depression eller angst oveni ADHD, og det skal behandles først. Terapi kan begynde fra starten og indebærer psykoedukation, hvor man lærer om ADHD samt håndteringsstrategier, som er praktiske værktøjer til at strukturere sin dag, fortæller hun.

Fire væsentlige elementer i ADHDbehandling er altså:

1. At sikre god søvn

2. At behandle andre tilstande

3. Terapi

4. Medicinsk behandling

1. At sikre god søvn

Vores søvn er styret af forskellige hormoner, der gør os vågne og søvnige på de rigtige tidspunkter. Langt de fleste mennesker har en naturlig døgnrytme på lidt over 24 timer, men for folk med ADHD er den over 25 timer, forklarer Anne Philipsen og tilføjer:

– Så folk med ADHD har, hvad der svarer til jetlag hver dag. Så det her med, at man ikke kan snøvle sig i seng om aftenen, og at man ikke kan komme op om morgenen, det er jetlag. Vi kan hjælpe ved at give søvnhormonet melatonin. Det hjælper simpelthen med at ‘indstille’ den biologiske tid.

Andre tiltag kan være:

● Tyngdedyner

● God søvnhygiejne, dvs.

○ Ingen kaffe om aftenen.

○ Ingen sport om aftenen, hvor pulsen kommer op.

○ Sluk skærme i god tid, da lys vækker hjernen.

2. At behandle andre tilstande

Har personen angst, depression eller en anden psykiatrisk diagnose oveni ADHD, så skal behandlingen være sat i gang, inden behandlingen af ADHD starter.

3. Terapi

Terapi kan foregå både individuelt og i grupper og er tilpasset den enkeltes behov. Psykoedukation er kort fortalt viden om egen sygdom. Det betyder, at man lærer om, hvordan ADHD påvirker opmærksomheden, koncentrationsevnen, humøret med mere. Det skal blandt andet hjælpe personer med ADHD med at forstå, at de ikke er forkerte eller syge, forklarer Anne Philipsen. Håndteringsstrategier skal skabe struktur i hverdagen. Det kan gælde lige fra, hvordan man ordner vasketøj til at handle ind, holder styr på sine aftaler i løbet af ugen, fordeler sin energi, så den holder hele dagen og meget mere.

Se også Netdoktors video ”ADHD: Sådan bruger du din energi rigtigt”, som guider dig til at få energien til at række hele dagen.

4. Medicinsk behandling

Den medicinske behandling er rettet mod kernesymptomerne: hyperaktivitet, impulsivitet og koncentrationsbesvær. Desuden hjælper medicinen med at give færre følelsesudsving, så ens humør bliver mere stabilt, forklarer Anne Philipsen.

Lidt simpelt forklaret hjælper medicinen hjernen til at fokusere og være mere vågen. Det sker ved, at der kommer mere energi til det område i hjernen, der fungerer som hjernens ‘kontroltårn’, og på den måde bliver det nemmere at styre opmærksomheden, holde koncentrationen, styre

ADHD som voksen?

Mange går rundt med ADHD uden at være klar over det. Hør hvilke tegn du skal være opmærksom på hos dig selv eller dem, du har nær. Lyt til Netdoktors podcast om ADHD her

Behandlingen starter på en given dosis og øges gradvist, til man finder det rigtige niveau, forklarer Anne Philipsen. I starten følger hun patienterne tæt, for hvis man får bivirkninger som for eksempel hovedpine, øget puls og ondt i maven, så vil de oftest melde sig tidligt. Et typisk forløb varer hos hende et års tid, hvor der til sidst er længere mellem opfølgningerne. Det er for at sikre, at folk når at lære at håndtere både medgang og modgang. Når man så er i stabil behandling, skal man stadig være opmærksom på, hvordan man har det, fortæller Anne Philipsen.

Behandlingen starter på en given dosis og øges gradvist, til man finder det rigtige niveau

– Når patienterne er fysisk eller psykisk pressede, så virker behandlingen ikke lige så godt. Så skal vi ændre på det, der presser dem, før vi ændrer på medicinen, fortæller hun og fortsætter: – Venter man som kvinde barn, kan smerter under graviditeten og søvnmangel få læsset til at vælte, og fødselsdepressioner er desværre mere hyppige blandt kvinder med ADHD. Derfor er det særlig vigtigt, at man taler med sin psykiater, hvis man bliver gravid.

Husk pauser

Personer med ADHD har ofte tendens til at hyperfokusere på det, der interesserer dem, hvor

hjælper en til at fokusere yderligere, så bliver det ekstra vigtigt at huske at holde pauser, så man ikke kører helt flad. Det er en af de ting, som psykoedukation skal lære en, forklarer Anne Philipsen. Man skal simpelthen sætte struktur på pauserne, eventuelt ved at sætte en alarm, som minder en om at holde pause, men også om at vende tilbage til arbejdet igen.

Misbrug forsvinder ofte, når man kommer i behandling

Misbrug er mere udbredt blandt personer med ADHD. Anne Philipsen forklarer, at stort set alle de ADHD-patienter med et misbrug, som hun møder, har misbruget som nødhjælp.

– Den der rastløshed bliver til indre uro, og hvis man har det meget længe, så bryder man simpelthen sammen og gør noget. Det kan være, at man misbruger sløvende stoffer som hash og alkohol, og andre bruger mad, selvskade eller sex, forklarer hun og fortsætter: – Vores erfaring er, at det øjeblik vi håndterer søvnmangel og depression og giver dem ADHDmedicin, så der kommer ro på, så forsvinder misbruget helt af sig selv hos langt de fleste.

Gode udsigter ved behandling

Generelt er der gode udsigter ved behandling af ADHD, og 90 procent af personer med ADHD kan hjælpes med den rette rådgivning og behandling.

(Kilde: ADHD-foreningen).

Myter og fakta

om ADHD

”ADHD det er sådan nogle drenge, der kravler på væggene.” Måske er du selv stødt på lignende udsagn og har tænkt over, hvad der faktisk er hold i. Psykiater Jakob Ørnberg luger ud i myter og fakta om ADHD.

Af Christine Foss Henriksen, redaktør, Netdoktor.dk

ADHD gør en hyperaktiv [MYTE]

+ [FAKTA]

– ADHD kan gøre en hyperaktiv, men det er langt fra sikkert. En hjerne med ADHD bliver hurtigt træt, og så kan der ske to ting: Enten kan kroppen også blive træt, så man sidder og hænger og er fraværende, også kaldet ADD, eller også kan man holde sig vågen ved at gå i sjette gear og være aktiv, tale og rende rundt.

Der er flest drenge med ADHD [MYTE]

– Der er formentlig lige mange drenge og piger med ADHD, men lidt flere drenge får diagnosen. Det kan skyldes, at drenge tit reagerer udadtil, bliver forstyrrende og larmer, og så bliver ADHD opdaget.

Folk med ADHD kan ikke koncentrere sig [MYTE]

– Mange tror, at ADHD betyder, at man ikke kan koncentrere sig, men det er forkert. Hvis man synes, at noget er interessant og vigtigt for en, så kan man faktisk overkoncentrere sig, så man helt glemmer sine omgivelser. Det, man skal kigge på, er ikke, hvorvidt man kan koncentrere sig, men om man kan styre sin koncentration.

Man har svært ved sociale relationer [MYTE] + [FAKTA]

– Det er i princippet forkert. Man kan sagtens forstå det sociale samspil, men ved ADHD bliver hjernen hurtigere træt, og så er det ikke altid, at man har energien til at lytte eller lægge mærke til, når andre skal sige noget. Man forstår det sociale, men man bruger sin opmærksomhedsfunktion forkert og får derfor ikke fanget de sociale signaler.

ADHD giver dårlige fremtidsudsigter [MYTE]

+ [FAKTA]

– Går man rundt med uopdaget ADHD, er der desværre risiko for, at det får store konsekvenser for den enkelte, for eksempel i form af misbrug eller kriminalitet. Bliver ADHD opdaget, kan man få den rette hjælp og behandling.

Man vokser fra ADHD [MYTE] + [FAKTA]

– Nogle kan “vokse” fra ADHD, men ikke alle. Undersøgelser viser, at der er lidt færre voksne end børn med ADHD. Vi ved, at hjernen modnes over tid, og når det sker, får man lidt bedre såkaldt eksekutiv funktion. Denne funktion hjælper os med at planlægge og træffe beslutninger, og det kan gøre det nemmere at håndtere ADHD-vanskeligheder, og for nogle bliver medicinen unødvendig.

ADHDforeningen arbejder for at forbedre forholdene for mennesker med ADHD/ADD og deres pårørende.

Klik her for at læse mere om foreningen og deres arbejde.

Psykiater Jakob Ørnberg Privatfoto

Fire gode grunde til at tilmelde dig

vores mange

tema-nyhedsbreve: Du får:

1. Interessant og nyttig viden om sundhed og sygdom.

2. Vigtig information om patientrettigheder, støttemuligheder og garantier.

3. Tips og råd om sygdom og sundhed.

4. Alt sammen helt gratis. Tilmeld dig tema-nyhedsbrevene her

gør mig rig på ideer”

Når man taler om ADHD, kommer man ofte til at tale om de udfordringer, diagnosen medfører. Og det er en skam, mener Camilla Jonsson, der selv har ADHD. Med den rette hjælp kan diagnosen også bidrage med positive ting.

ge hver dag, når hun går på arbejde.

Jeg kan se muligheder frem for begrænsninger

– Når der er noget, jeg synes er sjovt, så går jeg all in og giver den maks. gas. Jeg er også ret omstillingsparat, for min hjerne er god til at forholde sig til, hvis der pludselig sker et eller andet. Jeg kan se muligheder frem for begrænsninger,

Bruger al min energi på arbejdet

ADHD, for diagnosen gør hende nemlig både kreativ og rig på ideer.

– Jeg er lynhurtig til at komme med ideer, jeg er meget kreativ, hvis det er noget, jeg synes er sjovt. Jeg er også god til at tænke ud af boksen, og så er jeg en humørbombe uden lige, siger hun.

Hun fremhæver også, at hun er udadvendt og skaber god stemning, og at hun er spontan og god til at arrangere ting for sine venner.

Ifølge Camilla Jonsson er de kvaliteter, som hun har i kraft af sin ADHD, nogle som hun kan bru-

Det kan dog godt have nogle omkostninger, når hun lægger så mange af sine kræfter i sit arbejde.

– Jeg kan fungere rigtig godt ude på arbejdet, for der bruger jeg min energi, men derhjemme kan det godt være kaos. Jeg er lidt af et rodehoved, siger hun og fortsætter:

– Jeg kan også nogle gange godt have svært ved at finde den der balancegang i, at hvis noget, jeg laver, er mega spændende, så kan jeg godt komme til at tage arbejdet med hjem. Men man er nødt til at finde en balance, for der skal ikke så meget til at blive stresset, når man har ADHD.

Derfor har hun netop fået tilknyttet en mentor, der skal hjælpe hende med at få noget mere struktur på sin dagligdag, for det er noget af det, der kan være svært, når man har ADHD.

… mange mennesker har en forudindtaget idé om, hvad ADHD er

Camilla Jonsson ved, at der er hjælp at hente, og hun opfordrer til, at man søger den støtte, man har brug for. Det kan man blandt andet søge gennem kommunen eller ved sit uddannelsessted. Hun har blandt andet oplevet, at der er blevet taget hensyn til hende, når hun har været i praktik i forbindelse med sin uddannelse, og så har hun også kunnet få noget ekstra vejledning på studiet.

– Med den rette hjælp kan man faktisk godt blive rigtig velfungerende, siger hun.

Omgivelsernes reaktion betyder meget

Da Camilla Jonsson fik diagnosen, oplevede hun, at der var et tabu omkring det:

– Jeg stod og var nydiagnosticeret og følte, at jeg var lidt en anden, end jeg var før. For hvor ville jeg passe ind? Hvem har lyst til at tage en ind, som har lidt udfordringer? Hvem tør give en en chance?, siger hun om de overvejelser, hun gjorde sig, da hun fik diagnosen.

Ifølge Camilla Jonsson kan ADHD være tabubelagt, fordi mange mennesker har en forudindtaget idé, om hvad ADHD er, og det er oftest ikke positivt. Hun siger, at netop omgivelsernes reaktion betyder rigtig meget for den, der har ADHD, og derfor er det vigtigt, at omgivelserne kender nuancerne i diagnosen og ved, at ADHD ikke kun volder problemer.

– Hvis medicinen virker, og man er i de rette omgivelser, så er man altså ikke særligt anderledes end alle andre, siger hun.

FAKTA

ADHD: Sådan bruger du din energi rigtigt

• 28 år.

• Har netop afsluttet sin sidste praktik på uddannelsen som multimediedesigner hos Sandshoppen.dk.

• Bor i en lejlighed i Herning, men kommer oprindeligt fra Nørre Snede i Midtjylland.

• Går mange, lange ture, hvor hun lytter til forskellige lydbøger.

• Er glad for at styrketræne, fiske og være sammen med venner og veninder.

• Elsker at tage på spontane rejser. Har blandt andet rejst i Island, Thailand og de skandinaviske lande.

Af Christine Foss Henriksen, redaktør, Netdoktor.dk

Har du også oplevet at løbe tør for energi ud på eftermiddagen? Måske er du helt flad, når du kommer hjem fra arbejde, eller også er du blevet grebet af en spændende opgave og har lagt alt for meget krudt i den - og nu er der nul energi til at få købt ind, lavet mad eller ordne regninger.

Hvis du kæmper med at få energien til at række, så se med her, hvor Tine Hedegaard, programleder i ADHD-foreningen, guider dig til at bruge din energi bedst muligt. Videoen varer fem minutter og består af tre simple trin. Se videoen

om at bruge sin

energi rigtigt. Klik her!

OM CAMILLA

Hvad siger læserne om Netdoktors tema-nyhedsbreve?

• ”Man får rigtig mange gode råd. Og noget man ikke vidste noget om”.

• ”Det er rart at få en samlet beskrivelse af, hvilken hjælp man kan få”.

• ”Glæder mig til næste nyhedsbrev!”

Tilmeld dig tema-nyhedsbrevene her